Hvad får KPI gjort med to fuldtidsansatte?

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 2 Maj 2012 / 13. årgang ISSN: FOTO: NIELS KOUSGAARD Hvad får KPI gjort med to fuldtidsansatte? Den blev Niels Kousgaard løftet fra halv til fuld tid. Det er en stor satsning i vores lille institut, som vi håber, KPIs støttekreds fremover vil bakke op om. Derfor er det også rimeligt at give jer 850 støttekredsmedlemmer svar på, hvad vi får ud af nu at have to mand på fuld tid. Siden den 1. august 2011 er der sket følgende i KPI: Niels og jeg har afviklet 100 lektioner ved 42 medvirkner fra til Åndsfrihedsprojektet er kørt af stablen med en del medieopmærksomhed til følge. Afvikling af kursus for 80 ansatte på kristne efterskoler. Udgivelse af kristendomshæftet Paulus og oldkirken. Udgivelse af hæftet Anerkendelse i kristent perspektiv. Udgivelse af bogen Fagsyn på kristne skoler. KPIs nye hjemmeside er blevet etableret. Niels er blevet certificeret tilsynsførende for frie grundskoler. Jeg deltager i en barneteologisk arbejdsgruppe sammen med LM Kids, DFS, DBI og ELM Kids. Mandekonference i september 2012 er blevet planlagt. Planlægning af forkynderkursus sammen med IM, LM, ELM og KFS. Planlægning af og PR for konfirmandkurserne. I 2011 var Niels på halv tid i syv måneder og på fuld tid i fem måneder og vi fik et underskud på kr., hvilket fremgår af nedenstående. Det siger derfor sig selv, at når Niels er på fuld tid i hele 2012, skal vi have væsentlig flere indtægter i 2012 end i Det forsøger vi at skaffe ved at hverve flere støttekreds-medlemmer og ved at tjene flere penge gennem vores medvirkner. Men disse to ting gør det ikke alene. Vi er også afhængige af at få flere gaver fra jer i støttekredsen. Derfor: TAK for DIN støtte til KPI hvad enten den er de 200 kr. i årligt støttekredskontingent, eller den er et større beløb. Og tak til alle, som ser sig i stand til at øge støtten til KPI. Vi beder ganske enkelt om opbakning til at være to fuldtidsansatte på det pædagogiske felt! Ikke for KPIs skyld; men for at børn, unge og voksne kan få det bedste for tid og evighed. KPI er nemlig pædagogik med værdi! Tak for gaverne! Lidt om KPIs regnskab 2011 KPIs regnskab for 2011 udviser et underskud på godt kr. Men da vi havde budgetteret med et underskud på kr., er vi trods alt tilfredse. Bag ved underskuddet gemmer der sig flere forskydninger. I 2011 fik vi fx kr. mere ind i gaver end budgetteret, hvilket er meget opmuntrende. Der har også været besparelser på kr. på løn- og transportudgifterne. Til gengæld gav efterskolekurset, som vi afviklede i 2011, kr. i underskud, og vores værdipapirer har tabt kr. i værdi. Det lykkedes os heller ikke at få så mange nye støttekredsmedlemmer, som vi havde budgetteret med. Underskuddet betyder, at KPIs egenkapital mindskes til kr. Men vigtigst: TAK for den trofasthed og opbakning, der ligger bag ved de mange gaver i 2011! Side Brug os! Fagsyn på de kristne skoler. Et oplæg til debat Pludselig afbrydes samtalen, fordi den, jeg snakker med, får en sms Mandekonference i Bilernes Hus i Silkeborg Sidste nyt fra Åndsfrihedsprojektet Drømme går ikke lige efter bogen De sidste eksemplarer af Pædagogik med perspektiv sælges til halv pris Fra mit morgenparadis

2 2 3 Brug os! Niels Kousgaard og jeg bruger meget af vores tid på at medvirke ved diverse arrangementer. Det vil vi også meget gerne. Send derfor endelig bud efter os, hvis du har medansvar for et arrangement fx i skolen eller menigheden for lærere, forældre, frivillige medarbejdere, forkyndere eller andre. Her er tre forslag til temaer: Livet i netværket om netværksunge og de sociale medier (NK) Før var medierne kun noget man kiggede på og læste i. Nu er de blevet sociale, og vi er blevet deltagere i dem. Internettet er ikke længere noget, man kun opsøger for at skaffe information, men et netværk, man fx via sin mobil hele tiden befinder sig i og Ny bog af Carsten Hjorth Pedersen: er en del af. Hvad betyder det for voksenrollerne? Har voksne stadig mulighed for at påvirke og hjælpe børn og unge til selvstændighed? Og hvordan har præmisserne for kristendomsforkyndelse ændret sig i forhold til netværksmennesket? Med eller uden filter? om mediepåvirkning (NK) (især for friskoler og efterskoler) Unge i efterskolealderen har ofte et meget højt medieforbrug, og nogle kan have svært ved at forholde sig kritisk til den påvirkning, de udsættes for. Derfor har de behov for at arbejde med spørgsmålene: Er jeg mig selv, eller er jeg egentlig bare et resultat af de påvirkninger, jeg udsættes for? Hvordan påvirker medierne mig, og hvordan sætter jeg et filter op, så jeg ikke løbes over ende? Hvordan afslører vi holdningerne og værdierne bag reklamer, hjemmesider og tv (fx Cult Shaker, Paradise Hotel og Venner)? Denne medvirken kan tilrettelægges som følger: To fællestimer for eleverne og råmateriale til to-tre kristendomstimer samt ca. to samlinger i cellegrupper/bibelstudiegrupper. Fagsyn på kristne skoler ikke gives), men for at lægge op til debat. Det Forening er nemlig og Skoleforeningen en lagt sammen problemstilling, én: Foreningen af I 2009 blev to foreninger for de kristne friskoler Pædagogisk Kristne Friskoler. som en kristen Læreplanarbejdet var friskole en af de sager, som eller den nye forening efterskole overtog fra Pædagogisk Forening. altid må Spørgsmålet holde var om levende. man skulle fortsætte med at udgive alternative læreplaner. I så fald er der nogle forhold, man må tage højde for: Det kræver en stor arbejdsindsats af en relativ lille flok skoler. Carsten Hjort Pedersen Fagsyn på kristne skoler Foreningen af Kristne Friskoler Åndsfrihed et must (CHP) Åndsfrihed er afgørende for, at det danske samfund udvikles sundt, og danskere af alle slags kan leve i fred og frihed. Men åndsfriheden er under pres fra dem, der fx giver udtryk for følgende: Danmark er for danskerne! Enhver bliver salig i sin tro! Religionen skal ud af det offentlige rum! I et demokrati er det flertallet, der bestemmer! Det onde skal bekæmpes med alle midler! Risikoen for terror nødvendiggør mere kontrol! Hvad er åndsfrihed, og hvad betyder den for vores måde at behandle hinanden på? Hvordan står det til med de kristnes åndsfrihed i samfundet og i menighederne? Disse og mange andre emneforslag finder du på Hvad kan vi? Foredragskatalog. Fagsyn på kristne skoler. Et oplæg til debat Er de almene fag på en kristen friskole eller efterskole anderledes end på en folkeskole? Det er et godt spørgsmål! For hvis dansk, matematik, engelsk osv. er nøjagtig det samme på en kristen skole som på en folkeskole, hvorfor har vi så kristne skoler? Vel er en kristen friskole og især en kristen efterskole mere end fagene. Men fagene er dog voldsomt centrale på en skole! Hvis man derimod svarer, at de almene fag er anderledes på en kristen skole, hvori består så forskellen? For der findes jo ikke en særlig kristen måde at bøje udsagnsordene på! Denne spænding tager Fagsyn på kristne skoler op. Det sker ikke for at give det endegyldige svar (for det kan Det indledende kapitel belyser en Folkeskolen skifter hyppigt læreplaner, hvorfor de kristne friskoler knap nok kan nå at blive færdige med en læreplan, før der er en kristen skoles selvforståelse. Deref- ny at forholde sig til. De færdige alternative læreplaner lægger sig tæt op ad folkesko- ter følger gennemgange af skolens lens, dels fordi loven kræver det, dels fordi friskolerne ønsker det, når vil føre til eksamen. 19 mest almindelige fag. For hvert Konklusionen blev derfor, at vi anvender de begrænsede resurser fag gives bedre der ved at slå forslag ned på de steder i fagene, til hvor fagets kristent livs- og kerne, menneskesyn slår tydeligst igennem. Det er det, vi forsøger med denne bog! begrundelse, formål, indhold og metoder. Men de følgende sider står til debat. Det er vigtigt at få pointeret. Vi giver det ikke for at være den endegyldige sandhed om de almene fag på en kristen skole, blot et bud derpå så langt vores Bogen faglige, er pædagogiske udgivet og åndelige af viden og Foreningen vurdering rækker. af Vi ønsker ikke at pådutte de kristne skoler hæftets synspunkter Kristne Friskoler eller formuleringer. Men (FKF). vores ønske er, at Den de kristne skoler er altid på må 115 holde den gryde i kog, som mødet mellem fag og tro er. Kan bogen bidrage til debat herom, har den tjent et vigtigt formål. sider og koster 100 kr. Den kan Hans Jørgen bestilles Hansen på Foreningen af Daglig leder af Foreningen af Kristne Friskoler Kristne Friskoler, jvj@kristnefriskoler.dk eller tlf Fagsyn på kristne skoler Et oplæg til debat af Carsten Hjorth Pedersen Pludselig afbrydes samtalen, fordi den, jeg snakker med, får en sms Livet i netværket Af Niels Kousgaard, pædagogisk konsulent i KPI KPI s kursus for efterskolelærere, som blev holdt på Sommersted Efterskole den november sidste år, havde netværksmennesket som tema. Eller som det også blev kaldt: Homo Conexus. Baggrunden er, at vi i vores del af verden de senere år har oplevet en digital revolution. Internettet med dets enorme mængder af tilgængelig information er gået fra at være noget nørdet eller eksotisk til at være en naturlig del af dagliglivet. Mobiltelefonen har efter sin introduktion ændret sig til at være både telefon, betalingsredskab, musikafspiller, spillemaskine, gps og forbindelsesled til alle ejerens bekendtskaber. Og musik og film har ændret sig fra at være noget, man har på et bånd eller en plade, til at være usynlige databidder, der kan sendes gennem luften fra én elektronisk hukommelse til en anden. Alt dette og meget mere til har bidraget til, at børns og unges opfattelse af verden og sig selv har ændret sig. og at vi derfor med jævne mellemrum på ny må orientere os efter, hvordan børns og unges liv former sig i dag. Til at gennemtænke, hvad vi kan bruge den viden til, fik vi hjælp fra Carsten Hjorth Pedersen, der havde et oplæg om voksenrollernes betydning for netværksunge, og fra generalsekretær Jens Ole Christensen, der gav inspiration til kristendomsformidling til netværksunge. Denne artikel er et forsøg på en opsamling og refleksion over noget af mit udbytte af kurset. Digitalt indfødte Digitalt indfødte og netværksmennesker er to betegnelser, der bruges til at karakterisere unge og børn i den udviklede verden i vores tid. Med begrebet digitalt indfødt menes der, at børn og unge i dag er født og opvokset i en verden, der overalt er præget af den moderne informationsteknologi. For de ældre generationer er situationen den, at de kender verden fra før it-bølgen og har set, hvordan en ny digital tidsalder har rejst sig. De kaldes derfor digitale immigranter, for de er i og for sig fremmede i it-kulturen, selvom det ofte med held lykkes dem at tilpasse sig den nye verden. For børn og unge opleves internet og mobiltelefoner derimod som et livsvilkår. De har selvfølgelig hørt om dengang, hvor internet og mobiltelefoner ikke fandtes, men de kan ikke»for børn og unge opleves internet og mobiltelefoner som et livsvilkår«helt begribe, hvordan livet var dengang. På samme måde som jeg, der er født i 1972, kun meget vanskeligt kan forestille mig at leve en dagligdag uden el og vandhaner i husene. Netværksmennesket Jeg tror, der er mange, der genkender denne oplevelse: Jeg står midt i en god samtale med et andet menneske. Pludselig afbrydes samtalen, fordi»jeg oplever det som uhøfligt, at vores gode samtale skal afbrydes af en sølle sms«den, jeg snakker med, får en sms på sin mobiltelefon og straks begynder at skrive tilbage. Jeg bliver irriteret. For en sms har jo den gode egenskab frem for en opringning, at man kan vente med at besvare den, til man har afsluttet det, man er i gang med. Og lige nu var man altså i gang med at snakke med mig! Jeg oplever det som uhøfligt, at vores gode samtale skal afbrydes af en sølle sms. Men netværksmennesket, jeg taler med, oplever det stik modsat. Han/ hun er i forbindelse med mange mennesker hele tiden! For netværksmennesket er internettet og andre kommunikationskanaler ikke noget, man opsøger, men et netværk man hele tiden befinder sig i. Netværksmennesket opfatter en sms som én, der prikker dig på skulderen. Når man bliver prikket på skulderen, reagerer man jo. Og det er uanset, hvor vigtigt det er, det man er i gang med. Det ville endda være meget uhøfligt(!) at ignorere et menneske, der står og prikker én på skulderen. Derfor bliver sms en selvfølgelig besvaret. At afsenderen af sms en ikke er fysisk tilstede, betyder ikke, at sms en bliver mindre vigtig eller nemmere kan udskydes end samtalen med mig. Tid og rum har ikke længere samme begrænsende betydning. Derfor har jeg ikke fortrinsret til netværksmenneskets fulde opmærksomhed, bare fordi jeg står lige overfor. For enden af fingerspidserne Lidt højstemt kan man sige, at hele verden befinder sig for enden af net- Mødet med en ny mennesketype På kurset havde vi inviteret medieeksperten Morten Bay, der bl.a. har skrevet bogen Homo Conexus, til at give en karakteristik af netværksmennesket. Han holder sig ikke tilbage fra at identificere den nye generation som en helt ny mennesketype, og derfor er det jo interessant for efterskolelærere såvel som for os andre at høre hans bud på, hvordan nutidens børn og unge opfatter sig selv og resten af verden. Om nye generationer nu virkelig består af nye mennesketyper, er nok t v i v l s o mt. Mennesket er vel grundlæggende det samme væsen som i Edens have. Men der er samtidig heller ingen tvivl om, at vilkårene foran- drer sig fra generation til generation, værksmenneskets fingerspidser. Ikke Fagsyn paa kristne skoler - omslag.indd 1 3/8/ :42:09 PM

3 4 5 alene har man via internettet adgang til uendelige mængder af informationer og underholdning, som kan opsøges på splitdele af et sekund, men man er hele tiden i forbindelse med sit personlige netværk via fx facebook og mobilen. Netværket består selvfølgelig i første omgang af de stærke forbindelser som familie og nære venner. Men styrken ved netværket består nok så meget i alle de svagere forbindelser, som hurtigt kan aktiveres og styrkes, når behovet opstår. Jeg linker, altså er jeg Tilbage i renæssancen sagde den franske filosof René Descartes: Jeg tænker, altså er jeg, og derved fik han sat mennesket som centrum i verden. Netværksmennesket siger: Jeg linker, altså er jeg, og det afslører en meget mere decentral verdensopfattelse. Det er helt tydeligt for netværksmennesket, at dets identitet afhænger af dets sociale netværk. Hvis man derfor forestiller sig et netværksmenneske, der mister internetforbindelsen i en periode, er det ikke bare ærgerligt. Der er simpelthen noget i livet, der går i stykker! Vi er gået fra en selvstændighedskultur til en deltagerkultur. Hvis man bliver afskåret fra at kunne deltage i sit netværk, bliver hele ens tilværelse sat på et sidespor, for livet ligger i netværket. Hey, hva så? I et sådant menneskeligt netværk, hvor hver enkelt person udgør et knudepunkt, er det selvfølgelig interessant at gøre sig attraktiv som knudepunkt. Det gælder om at give andre lyst til at linke til én, ellers mister man netværksforbindelser og dermed handlemuligheder og i sidste instans b e t y d n i n g. Der opstår et slags diffust regnskab, hvor hver enkelt må bidrage med noget til netværket for at holde forbindelserne ved lige. Det kan være, man er ekspert eller en særlig resurse på bestemte områder, men bidragene til netværket kan også bestå i, at man sender en vittighed eller et sjovt You Tube-klip. En meget almindelig måde at holde forbindelsen på er ved hjælp af den såkaldt fatiske kommunikation. Det er kommunikation, hvor der ikke formidles noget særligt indhold, men man kommunikerer bare for at holde forbindelsen. En sådan sms-smalltalk kan forme sig sådan: Hey Hva så Hva laver du Ikk noget Ok Cool Nå. Ses Hej Set på afstand kan det være svært ikke at gøre sig nogle nedladende betragtninger om en så primitiv ordveksling, men meningen med den er alene at bekræfte, at man er online. At forbindelsen virker, og at man står til rådighed for hinanden. Hubs I netværket er nogle knudepunkter mere betydningsfulde end andre. Vi kender det fra flytrafikken, hvor der findes både små og store lufthavne, og hvor størrelsen af lufthavnen har nøje sammenhæng med antallet af forbindelser derfra. I sociale netværk har nogle opkaldt de mest betydningsfulde knudepunkter hubs efter det engelske ord for nav, som navet i et hjul. I en hub samles der flere forbindelser end gennemsnitligt for knudepunkter. For en netværksung kan en hub fx være en betydningsfuld voksen, som den unge vender tilbage til for at få del i den voksnes erfaringer. Som voksen skal man blot være opmærksom på nogle forhold her. For det første kan man kun fungere som hub for den netværksunge, hvis den unge selv ønsker det. Selv for en lærer, som den unge er tvunget til at være i selskab med, gælder det, at man først er en attraktiv hub, når den unge har mulighed for frivilligt at vælge at linke til lærerens erfaringer. Her tæller lærerens institutionelle autoritet ikke så meget. Det er først, når den unge oplever sig respekteret og anerkendt og oplever, at lærerens faglighed og erfaring er relevant, at læreren kan blive interessant som hub. For det andet er man aldrig den eneste hub for den unge. Der er ikke tale om en gammeldags central, som alt formidles igennem, men kun en hub»netværksmenneskets identitet afhænger af dets sociale netværk«blandt andre hubs i netværket. Derfor skal man som voksen ikke overvurdere sin egen betydning for den unge. Her ligger der også en stor frihed for den voksne. For det afgørende er ikke at være hub for alle eller for mange, men at være det for nogle. Og det betyder, at jeg som voksen må bruge min personlighed i det pædagogiske arbejde. Så vil der være nogle unge, som ønsker at linke til mig, mens andre i højere grad søger hen til andre voksne. For det tredje er en hub ikke et sted, man bliver hængende, men et sted man opsøger for senere at drage videre. Ligesom en lufthavn sjældent er slutdestinationen, men man skal videre til nærmeste by, hotel eller lignende. Her kan det være værd at pege på, hvad Paul Otto Brundstrad skrev her i bladet i august 2008 om den kloge mentor: Mentor er altid på besøg i den andens liv og kan aldrig blive fastboende. Mentoring har altid som mål at sætte den anden i frihed. Den anden kan aldrig blive mentors trofæ eller bevis på egen dygtighed. Den nomadiske mentor giver af sig selv for derefter at slippe den anden. For det fjerde må man som voksen være bevidst om, at opgaven ikke altid består i at være behagelig. Har man som voksen en god forbindelse til den unge, øges forpligtelsen til i forskellige situationer at modsige den unge og advare mod andre hubs, som man anser for skadelige. Denne opgave som krævende og udfordrende hub handler om ærlighed og åbenhed. Den indebærer også risikoen for, at den unge bryder forbindelsen til den voksne som hub. Multitasking Eksemplet med netværksmennesket, der midt i en samtale, begynder at besvare en sms, viser, at der ligger en stor udfordring i forholdet mellem fordybelse og multitasking. At holde pause fra sit netværk er næsten lige så utænkeligt som at holde pause fra at være menneske. Og for nogle kan det også være vanskeligt at slukke for tv et og musikken, mens man laver lektier. Netop fordi netværksmennesket står i aktiv forbindelse med sit netværk hele tiden, hersker der et krav om multitasking. Og der er ingen tvivl om, at mange opøver en stor evne til at klare flere opgaver parallelt. Men der opstår alligevel nogle problemer. For det første kan det godt være, at netværksmennesket tror, at samtalen kan fortsætte, mens han/ hun skriver en sms. Men jeg kan jo tydeligt mærke, at opmærksomheden omkring samtalen med mig forsvinder. Der er altså en risiko for, at netværksmennesket bilder sig ind at være nærværende, men ikke evner det. For det andet er det tvivlsomt, hvor gode vilkår netværksunge har for at lære at fordybe sig. Det er en meget brugbar evne at kunne koncentrere sig 100 % om én ting, og denne evne må de fleste opøves i. Med dette for øje må vi give vores unge erfaringer med, at det går an at hive stikket ud i perioder. De erfaringer vil for den netværksunge meget sjældent komme af sig selv, og»at holde pause fra sit netværk er næsten lige så utænkeligt som at holde pause fra at være menneske«derfor må de i en passende grad presses til at fordybe sig. Måske skal den netværksunge have besked på at vente med at besvare sms en, fordi den samtale, vi er midt i, ikke er tjent med at blive afbrudt eller udsat. For det tredje er det et spørgsmål, hvor meget multitasking den menneskelige hjerne er skabt til at kunne overkomme. Betyder de høje krav om multitasking, at mennesket slides op i netværkssamfundet og bryder sammen under det stress, der mere og mere kendetegner det moderne liv? Her må vi være opmærksomme på, at stress ikke er forbeholdt voksne, men også rammer børn og unge. Forkyndelse for netværksunge At netværksmennesket er deltagerorienteret betyder for kristendomsforkyndelsen og formidling i det hele taget, at formen må være mere dialogpræget, end vi hidtil har tænkt den. Læser vi efter i Bibelen, ser vi dér, at forkyndelsen flere steder be-

4 6 7»Den treenige Gud er jo selv et netværk«står af både enetale og samtale. At forkyndelsen i højere grad får dialogens form, ændrer ikke ved dens karakter af forkyndelse. Den kristne forkyndelse rummer altid proklamation og tilsigelse, domsforkyndelse og modsigelse. At være forkynder for netværksmennesket handler i høj grad om det, der er blevet benævnt autenticitet. Tilhørerne lægger ikke kun mærke til, hvad der bliver sagt, men det har også stor betydning hvem, der siger det. Forkyndelse er evangeliet formidlet gennem et temperament, og det vil sige, at forkynderen må være sig selv. Oplever netværksmennesket, at forkynderen ikke er ægte, altså at forkynderen måske simulerer eller ikke selv står i et levende forhold til forkyndelsens indhold, bliver det ikke attraktivt at linke til forkynderen som hub. Kravet til forkynderen om at være ægte forbillede, i modsætning til et forstillet, skal ses i sammenhæng med bl.a. Paulus første brev til Timotheus. Før Paulus her gør rede for tilsynsmandens forpligtelse som etisk forbillede, taler han ud fra sit eget liv om at være forbillede i at modtage Jesu barmhjertighed og nåde. Ikke alene bruger Paulus sig selv i sin forkyndelse, men han taler endda om sig selv som den største synder af alle. Samtidig med autenticiteten må vi dog være opmærksomme på at skelne mellem sag og person. Som Paulus siger til korintherne: Vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. At forkynderen gerne vil gøre sig attraktiv som hub, må altid have det overordnede mål, at tilhøreren linker til Gud selv. Selve netværkstanken er ikke ny og ukendt i en kristen sammenhæng. Den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd, er jo selv et netværk! Og i det kristne budskab er der mange relationsanalogier, som viser, hvordan Gud ønsker at netværke med mennesket. Både ægteskabet, forældreskabet, venskabet, måltidsfællesskabet og legemet fortæller på hver sin måde om, at Gud kalder mennesker ind i sit netværk. Man kunne fristes til at kalde Gud den vigtigste hub, men den formulering er nok lidt fattig. Han er vores Gud, som ikke bare giver inspiration og hjælp til at komme videre, men frelse og evigt liv. Men det sker altså ved, at vi har troens link til ham. Det er før blevet sagt, at kristen bliver du alene, men du er det sammen med andre. Denne dobbelthed indeholder en udfordring. For netværksmennesket har på den ene side nemmere ved at forstå menighedsfællesskabets betydning. På den anden side opleves det nok vanskeligere at efterleve Jesu ord: Gå ind i dit kammer og luk din dør (Matt 6,6). De mange input og stimulanser fra medier og netværk gør det svært for netværksmennesket at være alene med sig selv og sin Gud. Netværksmenneskets forhold til fællesskab er ikke så let at skrive på PRAKTISK Sted: Bilernes Hus, Bredhøjvej 5, Silkeborg»Farlig fighter GPS-koordinater: eller flink N: 56,18764 fyr? - E: Dagens 9,55373 mand Dato: er 29. sløv september i ægteskabet, 2012 fraværende Sidste i hjemmet frist for tilmelding: og sovende 1. september i 2012 kirken. Pris: 300 kr. (Som konens besøg ved frisøren) Hjemmeside: mandekonference.dk Kvinderne Kontakt: Steen tager Møller initiativet, Laursen, overtager familie konsulenten@indremission.dk, ansvaret og står ved roret.« »Farlig fighter eller flink fyr? Dagens mand er sløv i ægteskabet, fraværende i hjemmet og sovende i kirken. Kvinderne tager initiativet, overtager ansvaret og står ved roret«en formel. Vel er identiteten blevet mere decentral og mere afhængig af fællesskabet i netværket. Netværksmennesket er på en rejse, hvor det profiterer af sine utallige kontakter til andre mennesker. Det rejser fra hub til hub. Men rejsen foregår alene! Fordybelsen er blevet vanskelig, og dermed er dybden i venskaberne måske blevet mindre. Kontakterne er blevet mere løse, og fællesskaberne mindre forpligtende. Så selv med sit enorme netværk risikerer netværksmennesket at blive ensomt. Derfor er det et vigtigt element i nutidens forkyndelse, at Gud har et kærligt og frelsende blik for den enkelte. Mennesket i netværkssamfundet er ikke kun noget i kraft af sit netværk med andre mennesker, men det er et selvstændigt individ med sin egen relation til sin Gud og skaber. Mandekonference i Bilernes Hus i Silkeborg Lørdag den 29. september 2012 KPI og en række andre kirkelige organisationer Arrangører og indbydere: inviterer alle mænd til Evangelisk Luthersk Mission Luthersk Missionsforening konference LM Kids om at være mand i ægteskabet, Indre i Mission børneopdragelsen og i me- Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Kristen Pædagogisk Institut nigheden. Den afholdes i Bilernes Hus Agape Indre Missions Ungdom Indre Missions familiearbejde i Silkeborg den 29. september Programmet indeholder bl.a. indlæg og seminarer af Carsten Hjorth Pedersen, Ole Rabjerg, Peter Søes og (som eneste kvinde) Iben Tranholm. Tilmelding til konferencen (senest 1. september) sker på hjemmesiden Ønsker du at få tilsendt et trykt program, er du velkommen til at henvende dig til Niels Kousgaard på telefon eller nk@kpi.dk. Mand dig op og kom! MANDE KONFERENCE Sidste nyt fra Åndsfrihedsprojektet Brug samtalekortene i bibelkredsen eller studiekredsen Hjemmesiden Den 29. februar offentliggjorde vi 21 teser om åndsfrihed, som også blev bragt i sidste nummer af KPIs Nyhedsbrev. Samtidig åbnede vi hjemmesiden hvor man fx finder: Navnene på de knap 200 personer, som efter offentliggørelsen har tilsluttet sig de 21 teser. DU er også velkommen til at underskrive teserne samme sted. Følg den anviste procedure. Oversigt med links over den omtale, teserne har fået i medierne: 1 gang på TV, 4 gange i radio, ca. 15 gange i landsdækkende aviser samt mange omtaler i foreningsblade etc. Ny bog fra Kristelig Handicapforening: Catharina Maria Mørk har i mange år drømt om at fortælle andre, hvordan det er at leve med et handicap og hjælpe folk til at forstå handicappede bedre. Med åbenhed og ærlighed deler hun sin livserfaring med andre og giver dermed et unikt indblik i, hvad det betyder at leve med et handicap. Hun tager temaer som søskende, familie, sygdom, uddannelse og arbejde op. Catharina Maria Mørk skriver også om forholdet til Gud, som hun har været sur på, men også holder fast ved. Bogen er på 55 sider og koster 150 kr. Den fås også som bog og cd for 180 kr. Bestilles på Kristelig Handicapforening, info@k-h.dk eller telefon Samtalekort til græsrødderne På ligger også 40 samtalekort, som er det vigtigste forsøg på at komme ud til græsrødderne med Åndsfrihedsprojektet. Samtalekortene, som kan printes ud fra hjemmesiden, giver oplæg til meget konkrete samtaler om åndsfrihed i familien, nabolaget, vennekredsen, teamet på arbejdspladsen, sportsklubben, bestyrelsen eller studiekredsen. Tag et initiativ! Sæt fx en aften i bibelkredsen af til en samtale om åndsfrihed. I vil sikkert opleve, at I ikke er enige om alting. Men så er det jo en god anledning til at øve sig på åndsfrihed! Konference på Christiansborg Den 7. maj 2012 afvikler vi en konference om åndsfrihed på Christiansborg, hvor bl.a. fem af Folketingets politikere heriblandt vicestatsminister Margrethe Vestager medvirker. Mere herom i næste KPI-Nyhedsbrev. Drømme går ikke lige efter bogen Folkemødet på Bornholm i juni Den 14. til 17. juni 2012 afvikles for anden gang Folkemødet på Bornholm. Det er Danmarks største politik-festival, hvor tusindvis af borgere samt politikere, foreninger og medierne mødes for at tale om politik etc. Her synes vi, i høj grad Åndsfrihedsprojektet hører til. De tre missionsforeninger, de to kristne friskoler samt Valmuen et Kristeligt Handicap-hjem på Bornholm er gået sammen med KPI om at etablere en stand med temaet åndsfrihed. Forskellige personer medvirker i vores stand, hvilket forhåbentlig bliver endnu en synliggørelse af projektet og de 21 teser om åndsfrihed. Vi har nemlig den frimodige overbevisning, at det er vigtigt for Danmark og omverdenen at besinde sig på åndsfriheden. I det hele taget ser vi Åndsfrihedsprojektet som en tjeneste for vores medmennesker ikke primært med henblik på evigheden, men i høj grad med henblik på tiden og stedet, som Gud også har givet os ansvar for! De sidste eksemplarer af Pædagogik i kristent perspektiv sælges til halv pris Denne religionsp æ d a g o g i s k e grundbog, som Carsten Hjorth Pedersen skrev i 2002, er tæt på at være udsolgt. Vi har imidlertid fået et lille restoplag, som nu sælges for 150 kr. pr. stk. (normal-pris: 295 kr.) plus forsendelse. Bogens 292 sider er i stift bind. Bestilles på KPI.

5 Afsender: KPI Åbuen Hillerød Fra mit morgenparadis Endnu en morgen nydes morgenmaden i en fart inden dagen tager form. I mit køkken hænger et stort Europakort, som skulle signalere udsyn til verden for børnene og os. I vindueskarmen ligger et relief med det kendte portræt af Grundtvig. Derpå står et vers, der begynder sådan: Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Selv for en udhvilet dansklærer er der lang vej til et klart og rungende JA. Men lyset er mester i at finde grænsen mellem det ægte og det uægte, mellem det der sætter fri, og det der binder, mellem det væsentlige og det uvæsentlige, for... Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder: Benyt det indlagte girokort. Er dette blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor. Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder: lyset står med bonden op, slet ikke med den lærde... I denne korte morgenstund i mit køkken kommer det himmelske lys mig i møde, for at lade mig mærke det nødvendige korte øjeblik, hvor fremtiden bringes ind i mit nu. Håbet om endnu en mulighedernes dags komme. Både for bonden og den lærde. Må lyset kastes der, hvor du er på færde; i mødet med tjenesten af dit daglige brød, i mødet med dine børn, der sendes af sted med et klap på skulderen, eller i din forberedelse af forkyndelsen for børnene i børneklub og kirke. Gaver til KPI Indbetalingskort/girokort. Vælg korttype 01 og tast KPIs giro-nummer Bankoverførsel. Overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr kontonr oplyser bedst fra top til tå, hvem der er mest på færde. God fornøjelse med dagen og dens udfordringer; med udsynet og indsynet. For lyset oplyser bedst fra top til tå, hvem der er mest på færde. Så husk at rulle gardinerne i dit køkken op, og vær en af dem, der er mest på færde! God morgen! Karen Aagaard, privatskolelærer Medlem af KPIs bestyrelse - Din gave til KPI er fradragsberettiget på din selvangivelse (Ligningsloven 8a), forudsat KPI har dit personnummer. - KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet gaver i det forgangne år. Nyhedsbrevet udgives af: Kristent Pædagogisk Institut, (KPI) Åbuen 28, 3400 Hillerød, E: kpi@kpi.dk Webside: Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Pæd. kons.: Niels Kousgaard Regnskabsfører: Nanna Jensen Tryk: Helle Høeg/Øko-Tryk Formand for bestyrelsen: Frank R. Kristensen (ansv.red.) Mølkærparken 12, Ødsted, 7100 Vejle, E: frank.risbjerg@get2net.dk