Tilbed Jehova, evighedens Konge SIDE 7 SANGE: 106, år med Guds rige hvad betyder det for dig? SIDE 12 SANGE: 97, 101

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbed Jehova, evighedens Konge SIDE 7 SANGE: 106, 46. 100 år med Guds rige hvad betyder det for dig? SIDE 12 SANGE: 97, 101"

Transkript

1 15. JANUAR STUDIEARTIKLER MARTS Tilbed Jehova, evighedens Konge SIDE 7 SANGE: 106, MARTS 100 år med Guds rige hvad betyder det for dig? SIDE 12 SANGE: 97, MARTS Træf kloge valg mens du er ung SIDE 17 SANGE: 41, MARTS Tjen Jehova før de darlige dage kommer SIDE 22 SANGE: 54, MARTS 6. APRIL Lad dit rige komme men hvornar? SIDE 27 SANGE: 108, 30

2 STUDIEARTIKLER UKRAINE FORSIDE: Der forkyndes for udenlandske universitetsstuderende i byen Lviv BEFOLKNING FORKYNDERE menigheder og 373 grupper pa 15 sprog, heriblandt rumænsk, russisk, russisk tegnsprog, ukrainsk og ungarsk ØVRIGE ARTIKLER 3 De mødte villigt frem i Vestafrika 32 Hvad jeg valgte som barn ˇ Tilbed Jehova, evighedens Konge Denne artikel vil vise at Jehova altid har været Konge, og hvordan han har udøvet sit kongedømme over sine skabninger i himlen og pa jorden. Den vil ogsa tilskynde os til at efterligne nogle fra fortiden der valgte at tilbede Jehova, evighedens Konge. ˇ 100 år med Guds rige hvad betyder det for dig? Denne artikel vil give os større værdsættelse af hvad det messianske rige har udrettet i de første 100 år. Den vil ogsa tilskynde os hver især til at være loyale undersatter under Riget og hjælpe os til at tænke over den fulde betydning af årsteksten for ˇ ˇ Træf kloge valg mens du er ung Tjen Jehova før de darlige dage kommer Hvad vil jeg med mit liv? Det er et vigtigt spørgsmal for alle der har indviet sig til Jehova. I disse artikler vil vi se pa hvilke principper der kan hjælpe unge kristne til at tjene Gud helt og fuldt, og pa hvilke muligheder kristne i en moden alder har for at udvide deres tjeneste. ˇ Lad dit rige komme men hvorn ar? I dag tror mange mennesker ikke at enden er nær, enten fordi de ikke forstar betydningen af forholdene i verden, eller fordi de er optaget af deres egne interesser. Denne artikel giver tre vigtige grunde til at kristne kan være overbeviste om at Guds rige snart vil bringe dette onde system til ophør January 15, 2014 Vol. 135, No. 2 Semimonthly DANISH Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagtt arnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Printed in Britain.

3 DE MØDTE VILLIGT FREM i Vestafrika UNDER sin opvækst i et fattigt kvarter i Elfenbenskysten længtes Pascal efter et bedre liv. Han var amatørbokser og tænkte derfor: Hvor kan jeg blive sportsstjerne og blive rig? Da han var midt i tyverne, konkluderede han at Europa matte være stedet. Men han havde ikke noget pas og ville derfor blive nødt til at rejse illegalt ind i Europa. I 1998, i en alder af 27, pabegyndte Pascal sin rejse. Han krydsede grænsen til Ghana, rejste gennem Togo og Benin og naede til sidst byen Birni Nkonni i Niger. Nu skulle den virkelig farlige del af turen til at begynde. For at komme nordpa matte han hoppe pa en lastbil og krydse Sahara. Nar han naede Middelhavet, ville han ga om bord pa et skib til Europa. Det var planen, men der skete to ting i Niger som stoppede ham. Pascal tjener i Niger For det første slap hans penge op. For det andet mødte han No e, en pionerbroder, der begyndte at studere Bibelen med ham. Det Pascal lærte, rørte ham dybt og ændrede hans livssyn. Hans materielle mal blev erstattet af åndelige interesser. I december 1999 blev han døbt. For at vise Jehova sin taknemmelighed begyndte han i 2001 som pioner i Niger i den by hvor han havde lært sandheden at kende. Hvad synes Pascal om sin tjeneste? Han siger begejstret: Jeg far det bedste ud af livet! DE FAR MERE UD AF LIVET I AFRIKA Mange har, ligesom Pascal, erfaret at man opnar større tilfredshed i livet nar man stræber efter at na åndelige mal. For at na sadanne mal har nogle forladt Europa og er flyttet til Afrika for at tjene i omrader hvor der er et større behov for forkyndere. Faktisk er omkring 65 Jehovas Vidner fra Europa i alderen 17 til 70 flyttet til de vestafrikanske lande Benin, Burkina Faso, Niger og Togo for at tjene hvor behovet er større, som sakaldte need greaters. Hvad har motiveret dem til at tage sa stort et skridt, og hvordan er det gaet dem? Anne-Rakel fra Danmark fortæller: Mine forældre har været missionærer i Senegal. De talte altid sa begejstret om missionærlivet at jeg ogsa fik lyst til sadan et liv. For cirka 15 år siden, da Anne-Rakel var først i tyverne, flyttede hun til Togo, hvor hun tjener i en tegnsprogsmenighed. Hvordan var d et at hun flyttede, med til at motivere andre? Hun siger: Senere flyttede min lillesøster og lillebror ogsa til Togo. Afdelingskontoret i Benin fører tilsyn med arbejdet i alle fire lande, hvor der tales fransk. 3

4 Aurele, en 70-arig gift broder fra Frankrig, siger: For fem år siden, da jeg blev pensioneret, stod jeg over for et valg: at leve et stille liv i Frankrig og vente pa Paradiset eller gøre noget for at udvide min tjeneste. Aurele valgte det sidste. For omkring tre år siden flyttede han og hans kone, Albert-Fayette, til Benin. At stille os til radig- hed for at tjene Jehova her er det bedste vi no- gen sinde har gjort, siger Aurele og tilføjer med et smil: Faktisk minder dele af vores distrikt langs kysten mig om Paradiset. Clodomir og hans kone, Lysiane, flyttede fra Frankrig til Benin for 16 år siden. I begyndelsen savnede de deres familie og venner i Frankrig rigtig meget, og de frygtede at de ikke ville kunne tilpasse sig deres nye liv. Men deres frygt var ubegrundet. De har haft mange glæder. I disse 16 år, siger Clodomir, har vi haft den forret at hjælpe i gennemsnit én om året til at tage imod sandheden. S ebastien og Johanna, et ægtepar fra Frankrig, flyttede til Benin i Der er utrolig meget at gøre i menigheden, siger S ebastien. At tjene her er som at være pa et intensivt teokratisk kursus! Hvordan er reaktionen i distriktet? Johanna siger: Folk tørster efter sandheden. Selv nar vi ikke er i forkyndelsen, standser folk os pa gaden for at stille os bibelske spørgsmal og fa vores publikationer. Hvordan har det at de er flyttet, pavirket deres ægteskab? S ebastien siger: Det har styrket vores ægteskab. Jeg synes det er en fornøjelse at kunne bruge hele dage i tjenesten sammen med min kone. Eric og hans kone, Katy, tjener som pionerer i det tyndt befolkede nordlige Benin. For cirka ti år siden, mens de boede i Frankrig, begyndte de at læse artikler om at tjene hvor behovet er større, og at tale med nogle der var i heltidstjenesten. Det gav dem ønsket om at flytte til et andet land, hvilket de gjorde i De har været vidne til en imponerende vækst. Eric siger: For to år siden var der 9 forkyndere i vores gruppe i byen Tangui eta; nu er vi 30. Om søndagen er der mellem 50 og 80 til mødet. Det er fantastisk at se en sadan vækst! Hvordan man underviser andre Pascal, en pioner og ældste fra Frankrig, har tjent i Benin i over 12 år. Han siger: Det er en velsignelse at se brødrene og søstrene gøre åndelige fremskridt. Hvordan har han været med til at hjælpe dem? Jeg tilpasser min undervisning til den enkelte. I forkyndelsen lærte de lokale brødre mig hvordan man henvender sig til folk. Hvad kunne jeg lære dem? At tage notater. Mange gader har ikke noget navn, og husene har ikke nogen numre. Nogle forkyndere skrev aldrig nogetned og kom derfor ikke pa genbesøg hos alle dem der havde vist interesse. Jeg viste dem at selv et enkelt notat minder os om den interesserede og om hvor han bor; det ansporer os ogsa til at komme pa genbesøg. Folk her lærer bedst ved at lytte. De mestrer adskillige sprog uden nogen sinde at have haft en lærebog i handen, men læsning kan være en udfordring for dem. Jeg øvede højtlæsning med et par unge brødre. Jo dygtigere de blev til at læse, jo mere nød de det. Sa viste jeg dem hvordan man undersøger forskellige emner. De gjorde hurtigt fremskridt og blev inden længe udnævnttil menighedstjenere.

5 (1) Albert-Fayette og Aurele (2) Anne-Rakel (3) Lysiane og Clodomir med nogle de har hjulpet til at lære sandheden at kende (4) Marie-Th er ese ` (5) Benjamin IDENTIFIC ER OG OVERVIND UDFORDRINGER Hvilke udfordringer har nogle af dem der er rejst ud hvor behovet er større, staet over for? Benjamin pa 33 er Anne-Rakels bror. I Danmark mødte han i 2000 en missionær der tjente i Togo. Benjamin fortæller: Da jeg sagde til ham at jeg gerne ville være pioner, svarede han: Ved du hvad, du kunne være pioner i Togo. Benjamin tænkte over det. Han siger: Jeg var ikke engang 20 pa det tidspunkt, men mine to søstre tjente allerede i Togo. Det gjorde det lettere for mig at tage derned. Sa han flyttede. Der var dog en udfordring. Benjamin forklarer: Jeg kunne ikke et ord fransk. Det første halve år var hardt, for jeg kunne ikke rigtig kommunikere med nogen. Men efterhanden lærte han sproget. Benjamin tjener nu pa Betel i Benin, hvor han bringer litteratur ud og hjælper i computerafdelingen. Eric og Katy, som er nævnt tidligere, tjente i et fremmedsproget distrikt i Frankrig inden de flyttede til Benin. Hvordan var Vestafrika anderledes? Katy siger: Det var ikke let at finde et ordentligt sted at bo. I flere maneder boede vi i et hus uden elektricitet og rindende vand. Eric tilføjer: Der blev spillet meget høj musik i nabolaget til langt ud pa aftenen. Man er nødt til at være tal- modig med den slags og være villig til at tilpasse sig. De siger begge: Glæderne ved at tjene i et næsten uberørt distrikt opvejer alle besværlighederne. 4 5 Michel og Marie-Agnes, ` et ægtepar fra Frankrig som er sidst i halvtredserne, flyttede til Benin for omkring fem år siden. Til at begynde med var de lidt nervøse. Michel siger: Nogle sammenlignede situationen med at en linedanser skubber en trillebør foran sig og det var os der sad i trillebøren! Det kunne virke skræmmende hvis ikke man vidste at linedanseren var Jehova. Det var altsa for og med Jehova vi flyttede. HVORDAN DU FORBEREDER DIG De der har erfaring med at tjene hvor der er et større behov, peger pa at det er vigtigt at forberede sig: Man ma lære at planlægge, at tilpasse sig, at holde et budget og at stole pa Jehova. Luk. 14: S ebastien, som er nævnt tidligere, siger: Inden vi flyttede, sparede Johanna og jeg op i to år ved at skære ned pa udgifter til underholdning og undga unødige indkøb. For at kunne blive ved med at tjene i udlandet arbejder de hvert år nogle fa 15. JANUAR

6 maneder i Europa, og resten af året er de pionerer i Benin. Marie-Th er ese ` er en af de cirka 20 singlesøstre fra andre lande der tjener som need greaters i Vestafrika. Hun arbejdede som buschauffør i Frankrig; men i 2006 tog hun et års orlov for at være pioner i Niger. Inden længe vidste hun at det var sadan en tilværelse hun gerne ville have. Marie-Th er ese ` siger: Da jeg kom tilbage til Frankrig, sagde jeg til min arbejdsgiver at jeg gerne ville have ændret min arbejdsplan, og det gik han med til. Nu arbejder jeg som buschauffør i Frankrig fra maj til august, og fra september til april tjener jeg som pioner i Niger. De der søger Riget først, kan stole pa at Jehova vil sørge for alle andre nødvendige ting. (Matt. 6:33) Tænk for eksempel over hvad der skete for Saphira, en ugift søster fra Frankrig der er sidst i tyverne og tjener som pioner i Benin. I 2011 var hun hjemme i Frankrig for at tjene penge nok til at forsørge sig selv i endnu et år (hendes sjette) i Afrika. Saphira fortæller: Det var en fredag, min sidste dag pa jobbet, men jeg havde brug for ti dages arbejde mere for at have penge nok til det næste år. Jeg havde kun to uger tilbage i Frankrig. Jeg bad til Jehova og forklarede ham min situation. Kort efter ringede de fra et vikarbureau og spurgte om jeg kunne tage et tougers vikariat. Om mandagen mødte Saphira op pa jobbet for at blive oplært af den hun skulle afløse. Hun siger: Hvor blev jeg overrasket over at finde ud af at det var en søster der skulle have fri i ti dage fordi hun skulle pa pionerskole! Hendes chef havde sagt nej til at give hende frimedmindre der kunne findes en afløser. Hun havde tryglet Jehova om at gribe ind ligesom jeg havde. DET GIVER ÆGTE TILFREDSHED Nogle brødre og søstre har tjent i Vestafrika i mange år, og det er blevet deres hjem. Andre har kunnet bo der i nogle fa år og er derefter rejst tilbage til deres hjemland, men selv i dag høster de gavn af at have tjent i udlandet. De har lært at ægte tilfredshed i livet kommer af at tjene Jehova (6) Johanna og S ebastien (7) Katy og Eric (8) Marie-Agnes ` og Michel (9) Saphira 6

7 Tilbed Jehova, evighedens Konge Evighedens Konge... tilkommer ære og herlighed i evighedernes evigheder. 1 TIM. 1:17. KONG SOBHUZA II af Swaziland regerede i næsten 61 år. Det var noget af en rekord. Kong Sobhuzas regeringstid er imponerende, men der er en konge hvis styre ikke er begrænset af menneskelivets korthed. Faktisk omtaler Bibelen ham som evighedens Konge. (1 Tim. 1:17) En salmist identificerede denne Suveræne hersker medordene: Jehovaerkonge til fjerne tider, ja, for evigt. Sl. 10:16. 2 Længden af Guds herredømme adskiller hans styre fra et hvilket som helst menneskestyre. Men det er Jehovas made at styre pa der drager os til ham. En konge der regerede over det gamle Israel i 40 år, priste Gud meddisse ord: Jehova er barmhjertig og nadig, sen til vrede og rig pa loyal hengivenhed. I himmelen har Jehova grundfæstet sin trone; og hans kongedømme behersker alt. (Sl. 103:8, 19) Jehova er ikke kun vores Konge men ogsa vores Far vores kærlige, himmelske Far. Det rejser to spørgsmal: Hvordan har Jehovaværet en Far? Hvordan har Jehova udøvet sin kongemagt siden oprøret i Eden? Svarene pa disse spørgsmal vil drage os nærmere til Jehova og fa os til at tilbede ham af hele vores hjerte. HVAD VIL DU SVARE? Hvorfor føler vi os draget af Jehovas made at styre pa? Hvordan har Jehova altid vist kærlig interesse for menneskeslægten? Hvad motiverer dig til at tilbede evighedens Konge? 1, 2. (a) Hvem er evighedens Konge, og hvorfor er denne titel passende? (Se indledningsbilledet). (b) Hvad er det ved Jehovas kongedømme der drager os til ham? 15. JANUAR

8 EVIGHEDENS KONGE SKABER EN UNIVERSEL FAMILIE 3 Tænk hvilken glæde Jehova ma have følt da han skabte sin enestefødte søn! Gud behandlede ham ikke som en simpel undersat. Nej, han elskede ham som en søn og indbød ham til at fa del i glæden ved at frembringe andre fuldkomne undersatter. (Kol. 1:15-17) Disse kom til at indbefatte myriader af engle. Bibelen siger at englene tjener Gud med glæde, at de er hans tjenere som udfører hans vilje, og han ophøjer dem ved at kalde dem sine sønner. De er en del af Jehovas universelle familie. Sl. 103:20-22; Job 38:7. 4 Efter at have skabt de fysiske himle og jorden udvidede Jehova sin universelle familie. Da han havde beredt jorden som et smukt, selvforsynende hjem, satte han kronen pa værket ved at skabe det første menneske, Adam, i sit billede. (1 Mos. 1:26-28) Som Skaber kunne Jehova med rette forvente at Adam var lydig. Som Far overbragte Jehova alle sine instruktioner pa en kærlig og venlig made. Disse direktiver satte pa ingen made urimelige grænser for menneskets frihed. Læs 1 Mosebog 2: Modsat mange monarker her pa jorden glæder Jehova sig over at uddelegere ansvar til sine undersatter, og han behandler dem som betroede medlemmer af sin familie. For eksempel gav han Adam myndighed over andre levende skabninger og gav ham endda den fornøjelige og udfordrende opgave at give dyrene navne. (1 Mos. 1:26; 2:19, 20) 3. Hvem var det første medlem af Jehovas universelle familie, og hvilke andre sønner skabte Gud? 4. Hvordan kom Jehovas universelle familie til at indbefatte mennesker? 5. Hvordan skulle jorden fyldes med mennesker? Gud befolkede ikke jorden ved at skabe millioner af fuldkomne mennesker. I stedet valgte han at skabe et fuldkomment modstykke til Adam kvinden Eva. (1 Mos. 2:21, 22) Derefter gav han dette par mulighed for at fylde jorden med deres børn. Under ideelle forhold kunne menneskene gradvis udvide Paradiset indtil det dækkede hele kloden. I forening med englene i himlen kunne de tilbede Jehova for evigt som en del af hans universelle familie. Sikke vidunderlige fremtidsperspektiver! Og sikke et udtryk for Jehovas faderlige kærlighed! OPRØRSKE SØNNER FORKASTER GUDS KONGEDØMME 6 Sørgeligt nok var Adam og Eva ikke tilfredse med at have Jehova som deres suveræne Hersker. De valgte i stedet at følge Satan, en oprørsk åndesøn af Gud. (1 Mos. 3:1-6) Livet uden Guds styre medførte smerte, lidelse og død for dem selv og deres efterkommere. (1 Mos. 3:16-19; Rom. 5:12) Gud havde ikke længere nogen lydige undersatter pa jorden. Betød det sa at han havde mistet kontrollen, at han havde opgivet sin suverænitet over jorden og menneskene? Absolut ikke! Han udøvede sin myndighed ved at drive manden og kvinden ud af Edens Have, og for at forhindre dem i at komme tilbage satte han keruber til at vogte indgangen. (1 Mos. 3:23, 24) Samtidig viste Gud sin faderlige kærlighed ved at bekræfte at han ville gennemføre sin hensigt, nemlig at have en universel familie besta- ende af trofaste engle og mennesker. Han lovede at der skulle komme et afkom som ville fjerne Satan og rade bod 6. (a) Hvordan begyndte oprøret i Guds familie? (b) Hvorfor betød oprøret ikke at Jehova havde mistet kontrollen? 8 VAGTT ARNET

9 pa virkningerne af Adams synd. Læs 1 Mosebog 3:15. 7 I århundrederne der fulgte, valgte nogle mennesker at være loyale over for Jehova. Blandt dem var Abel og Enok. Men de allerfleste forkastede Jehova som deres Far og Konge. Pa Noas tid var jorden blevet fyldt med vold. (1 Mos. 6:11) Betød det at Jehova ikke længere havde kontrol over jorden? Hvad viser den historiske beretning? 8 Tænk pa hvad der skete pa Noas tid. Jehova gav Noa detaljerede byggeanvisninger til en kæmpemæssig ark der skulle redde ham og hans nærmeste familie. Gud viste ogsa stor kærlighed til resten af menneskene da han gav Noa den opgave at være en forkynder af retfærdighed. (2 Pet. 2:5) Noa opfordrede uden tvivl folk til at ændre sind og advarede dem om den kommende ødelæggelse, men han talte for døve ører. I årtier levede Noa og hans familie midt i en voldelig og meget umoralsk verden. Som en omsorgsfuld Far beskyttede og velsignede Jehova disse otte loyale mennesker. Ved at lade en vandflod komme over hele jorden udøvede Jehova sit herredømme over de oprørske mennesker og onde engle. Ja, Jehova havde bestemt kontrol over situationen. 1 Mos. 7: JEHOVAS KONGEDØMME EFTER VANDFLODEN 9 Da Noa og hans familie tog deres første skridt pa den rensede jord og indåndede den friske luft, var de helt sikkert fulde af taknemmelighed mod Jehova fordi han havde beskyttet dem og 7, 8. (a) Hvor darlige var forholdene blevet pa Noas tid? (b) Hvad gjorde Jehova for at rense jorden og bevare menneskeslægten? 9. Hvilken mulighed gav Jehova menneskeheden efter Vandfloden? taget sig af dem. Straks byggede Noa et alter og bragte ofre for at tilbede Jehova. Gud velsignede Noa og hans familie og sagde til dem at de skulle blive frugtbare og talrige og fylde jorden. (1 Mos. 8:20 9:1) Endnu en gang havde menneskeheden mulighed for at forene sig i tilbedelsen af Gud og fylde jorden. 10 Men Vandfloden skyllede ikke ufuldkommenheden væk, og mennesker var stadig udsat for Satans og de oprørske engles usynlige pavirkning. Inden længe blussede oprøret mod Jehovas kærlige styre op igen. For eksempel naede modstanden mod Jehovas styre helt nye højder med Noas oldesøn Nimrod. Han beskrives som en vældig jæger i opposition til Jehova. Han byggede store byer, deriblandt Babel, og udrabte sig selv som konge i Sinears land. (1 Mos. 10:8-12) Hvordan ville evighedens Konge gribe ind over for denne oprørske konge og forhindre ham i at spolere hans hensigt, at fylde jorden? Gud forvirrede folkenes sprog, og Nimrods frustrerede undersatter blev spredt over hele jordens flade. De tog deres falske gudsdyrkelse og menneskeskabte styreform med sig. 1 Mos. 11: Selvom mange efter Vandfloden dyrkede falske guder, var der fortsat nogle trofaste mænd der ærede Jehova. En af dem var Abraham, der lydigt forlod sit komfortable hjem i byen Ur og i mange år boede i telte. (1 Mos. 11:31; Hebr. 11:8, 9) Mens Abraham levede som nomade, var han ofte omgivet af jordiske konger, hvoraf mange boede i byer med mure omkring. Men Jehova 10. (a) Hvor og hvordan blussede oprøret mod Jehova op efter Vandfloden? (b) Hvad gjorde Jehova for at sikre sig at hans vilje skete? 11. Hvordan viste Jehova loyalitet mod sin ven Abraham? 15. JANUAR

10 Jehova har altid udøvet sit kongedømme (Se paragraf 6, 8, 10, 12, 17) Edens Have Vandfloden på Noas tid 2370 f.v.t. Babelstårnet Efter 2269 f.v.t. Det Røde Hav 1513 f.v.t. Jesus oprejses 33 e.v.t. beskyttede Abraham og hans familie. Om Jehovas faderlige beskyttelse skrev en salmist: [Gud] tillod intet menneske at udbytte dem, men for deres skyld retledte han konger. (Sl. 105:13, 14) Af loyalitet mod sin ven gav Jehova Abraham dette løfte: Konger skal udgå fra dig. 1 Mos. 17:6; Jak. 2: Gud gentog over for Abrahams søn Isak og hans sønnesøn Jakob at han ville velsigne dem, hvilket indbefattede at de skulle blive forfædre til konger. (1 Mos. 26:3-5; 35:11) Men inden der udgik konger fra Jakob, blev hans efterkommere trælle i Egypten. Betød det at Jehova ikke ville opfylde sit løfte, eller at han havde opgivet sin suverænitet over jorden? Slet ikke! Til sin fastsatte tid demonstrerede Jehova sin suveræne magt over den stædige Farao. De israelitiske trælle satte deres lid til Jehova, som udfriede dem på en storslået måde og førte dem igennem Det Røde Hav. Jehova var tydeligvis stadig universets suveræne Herre, og som en omsorgsfuld Far brugte han sin store magt til at beskytte sit folk. Læs 2 Mosebog 14:13, Hvordan demonstrerede Jehova sin suve- 13, 14. (a) Hvad erklærede israelitterne i sang ræne magt over Egypten, og hvordan påvirkede dette hans udvalgte folk? om Jehovas kongedømme? (b) Hvilket løfte gav Gud David angående hans kongedømme? 10 JEHOVA BLIVER ISRAELS KONGE Lige efter at israelitterne mirakuløst var blevet udfriet fra Egypten, sang de en sejrssang til pris for Jehova. Sangen, der er nedskrevet i Anden Mosebog, kapitel 15, indeholder denne erklæring i vers 18: Jehova skal herske som konge til fjerne tider, ja, for evigt. Ja, Jehova blev den nye nations Konge. (5 Mos. 33:5) Men israelitterne var ikke tilfredse med at have Jehova som deres usynlige Hersker. Omkring 400 år efter at de havde forladt Egypten, bad de Gud om at give dem en jordisk konge, ligesom deres hedenske nabofolk havde. (1 Sam. 8:5) Men alligevel var Jehova stadig Konge, hvilket var meget tydeligt da David, Israels anden jordiske konge, regerede. 14 David førte pagtens ark til Jerusalem. Ved denne glædelige begivenhed sang levitterne en lovsang der indeholdt 13 VAGTTÅRNET

11 en bemærkelsesværdig erklæring, som er nedskrevet i Første Krønikebog 16:31: Sig blandt nationerne: Jehova er blevet konge! Nu tænker du maske: Nar Jehova er evighedens Konge, hvordan blev han sa Konge pa det tidspunkt? Jehova bliver Konge nar han anvender sin myndighed eller udnævner nogen til at repræsentere sig pa et bestemt tidspunkt eller til at tage sig af en bestemt situation. Det er meget vigtigt at forsta dette aspekt af Jehovas kongedømme. Inden David døde, lovede Jehova ham at hans kongedømme ville vare til fjerne tider: Jeg [vil] oprejse dit afkom efter dig, det som udgar fra dit indre, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. (2 Sam. 7:12, 13) Dette løfte gik i opfyldelse da Davids afkom viste sig mere end år senere. Hvem var han, og hvornar skulle han blive konge? JEHOVA UDNÆVNER EN NY KONGE 15 I år 29 begyndte Johannes Døber at forkynde at himlenes rige [var] kommet nær. (Matt. 3:2) Da Jesus blev døbt af Johannes, salvede Jehova ham som den lovede Messias og den fremtidige konge i Guds rige. Jehova udtrykte faderlig hengivenhed for Jesus med ordene: Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt. Matt. 3: Gennem hele sin tjeneste herliggjorde Jesus sin Far. (Joh. 17:4) Det gjorde han ved at forkynde om Guds rige. (Luk. 4:43) Han lærte endda sine disciple at bede om at dette rige mat- te komme. (Matt. 6:10) Som fremti- dig konge kunne Jesus erklære over for sine modstandere: Guds rige er i jeres midte. (Luk. 17:21) Senere, aftenen før sin død, indgik Jesus en pagt 15, 16. (a) Hvornar blev Jesus salvet som den fremtidige konge? (b) Hvad gjorde Jesus for at forberede sit styre mens han var pa jorden? om et rige med sine disciple. Det betød at nogle af hans trofaste disciple skulle blive konger sammen med ham i Guds rige. Læs Lukas 22: Hvornar ville Jesus begynde at herske som konge i Guds rige? Han kunne ikke gøre det lige med det samme. Allerede næste eftermiddag blev han henrettet og hans disciple spredt. (Joh. 16:32) Men som i tidligere tider havde Jehova kontrol over situationen. Pa den tredje dag oprejste han sin søn, og pa pinsedagen i år 33 oprettede Jesus et åndeligt rige og begyndte at udøve myn- dighed over den kristne menighed af salvede. (Kol. 1:13) Men Jesus matte vente pa at overtage den fulde kongemagt over jorden som det lovede afkom. Jehova sagde til sin søn: Sæt dig ved min højre hand indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder. Sl. 110:1. TILBED EVIGHEDENS KONGE 18 I tusinder af år blev Jehovas kongedømme udfordret, bade i himlen og pa jorden. Men Jehova opgav aldrig sin suverænitet; han havde altid kontrol over situationen. Som en kærlig Far beskyttede han loyale undersatter som Noa, Abraham og David og tog sig af dem. Motiverer det os ikke til at underordne os vores Konge og knytte os nærmere til ham? 19 Men hvordan er Jehova blevet Konge i vores tid? Hvordan kan vi tjene Jehova loyalt og blive fuldkomne sønner i hans universelle familie? Hvad betyder det nar vi beder om at Guds rige ma komme? Disse spørgsmal vil blive besvaret i den næste artikel. 17. Pa hvilken made begyndte Jesus at udøve myndighed i det første århundrede, men hvad matte han vente pa? 18, 19. Hvad motiveres vi til at gøre, og hvad vil vi se pa i den næste artikel? 15. JANUAR

12 Vores årstekst for 2014: Lad dit rige komme. Mattæus 6: år med Guds rige Hvad betyder det for dig? KAN DU SVARE? Hvordan kan man sige at Jehova blev Konge i 1914, og hvad var nogle af de første ting Riget udrettede? Hvordan har Jesus som konge i det messianske rige renset, uddannet og organiseret Guds loyale undersatter pa jorden? Hvorn ar vil vores bøn lad dit rige komme blive besvaret fuldt ud, og hvad vil det indebære? Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud,... du evighedens Konge. ÅB. 15:3. PA ET bjerg i nærheden af Kapernaum lærte Jesus i foraret 31 sine disciple at bede: Lad dit rige komme. (Matt. 6:10) I dag tvivler mange pa at Riget nogen sinde vil komme. Men vi er sikre pa at vores oprigtige bønner om at Guds rige ma komme, vil blive besvaret. 2 Ved hjælp af Riget vil Jehova forene sin familie i himlen og pa jorden. D et er hans hensigt, og hans hensigt vil blive gennemført. (Es. 55:10, 11) Faktisk er Jehova allerede blevet konge i vores tid! Det viser de spændende begivenheder der har fundet sted i løbet af de sidste 100 år. Gud gør store og vidunderlige gerninger til gavn for millioner af loyale undersatter. (Zak. 14:9; Åb. 15:3) Men at Jehova bliver Konge, er ikke det samme som Guds riges komme, det som Jesus lærte os at bede om. Hvordan adskiller disse begivenheder sig fra hinanden, og hvad betyder de for os? JEHOVAS INDSATTE KONGE GAR I AKTION 3 I slutningen af det 19. århundrede begyndte der at komme lys over en profeti som Daniel havde nedskrevet år tidligere: I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. (Dan. 2:44) 1, 2. Hvad vil Guds rige udrette, og hvorfor kan vi have tillid til at Riget vil komme? 3. (a) Hvor og hvornar blev Jesus indsat som konge? (b) Hvordan ville du bevise at Riget blev oprettet i 1914? (Se fodnote). 12 VAGTT ARNET

13 Bibelstudenterne pegede i mange år pa at året 1914 ville være betydningsfuldt. Mange mennesker var dengang fulde af optimisme. En historiker skriver: Verden i 1914 tegnede lys og lovende. Men da Første Verdenskrig brød ud senere samme år, blev bibelske profetier opfyldt. De katastrofer der senere fandt sted i form af hungersnød, jordskælv og epidemier, foruden andre bibelprofetiers opfyldelse, var et afgørende bevis for at Jesus Kristus var begyndt at herske i himlen som konge i Guds rige i Ved at indsætte sin søn som messiansk konge var Jehova selv blevet Konge pa en ny made! 4 Det første Guds nyindsatte konge gjorde, var at føre krig mod sin Fars ærkefjende, Satan. Jesus og hans engle kastede Djævelen og hans dæmoner ud af himlen. Det medførte stor glæde i himlen, men for jorden betød det en tid med lidelser i et hidtil uset omfang. (Læs Åbenbaringen 12:7-9, 12). Dernæst vendte kongen sin opmærksomhed mod sine jordiske undersatter for at rense dem og uddanne og organisere dem til at gøre Guds vilje. Lad os se hvordan de pa disse tre omrader reagerede positivt pa Rigets styre og derved er et godt eksempel for os i dag. DEN MESSIANSKE KONGE RENSER SINE LOYALE UNDERS ATTER 5 Efter at Jesus som indsat konge havde renset himlen for Satans og hans dæmoners fordærvende indflydelse, lod Jehova ham inspicere de kristne pa Se bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, side Hvad var det første den nyindsatte konge gjorde, og hvem vendte han derefter sin opmærksomhed mod? 5. Hvilken renselse fandt sted mellem 1914 og den første del af 1919? jorden og rense dem åndeligt. Profeten Malakias beskrev dette som en lutring. (Mal. 3:1-3) Historien viser at den fandt sted mellem 1914 og den første del af For at kunne være en del af Jehovas universelle familie ma vi være rene, eller hellige. (1 Pet. 1:15, 16) Vi ma holde os fri af enhver besmittelse fra falsk religion og denne verdens politik. 6 Jesus brugte derefter sin myndighed som konge til at udnævne en trofast og klog træl. Denne træl skulle sørge for en regelmæssig forsyning af sund åndelig føde til alle dem der udgør den sam- lede hjord som Jesus erhyrde for. (Matt. 24:45-47; Joh. 10:16) Siden 1919 har en lillegruppe salvede brødre loyalt varetaget det ansvarsfulde hverv at give tjenestefolkene mad. Den rigelige åndelige føde vi far gennem denne kanal, giver os den næring vi behøver for at vokse i troen. Den styrker os i vores beslutning om at holde os åndeligt, moralsk, mentalt og fysisk rene. Den oplærer og udruster os ogsa til at have en fuld andel i det vigtigste arbejde der bliver udført pa jorden i dag. Far du fuldt udbytte af denne åndelige føde? KONGEN UDDANNER SINE UNDERSATTER TIL AT FORKYNDE 7 Da Jesus pabegyndte sin tjeneste pa jorden, erklærede han: Jeg ma nødvendigvis ogsa forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for. (Luk. 4:43) I tre og et halvt år var dette arbejde det vigtigste i Jesu liv. Han instruerede sine Se Vagtt arnet for 15. juli 2013, side 22, paragraf Hvordan sørges der for åndelig føde, og hvorfor er den sa vigtig? 7. Hvilket vigtigt arbejde indledte Jesus da han var pa jorden, og hvor længe skulle det fortsætte? 15. JANUAR

14 MENIGHEDEN RENSES 1914 til 1919 Jesus inspicerer sine disciple pa jorden og renser dem åndeligt. I 1919 udnævner Jesus den trofaste og kloge træl 1919 Arbejdsdirektører udnævnes 1927 Der organiseres hus til hus-arbejde om søndagen 1938 Man begynder at udnævne tjenere i menigheden teokratisk 1943 Bibelskolen Gilead og Den Teokratiske Skole 1972 Tilsynet med menigheden overgives til et rad af ældste Forkyndere i hele verden: disciple: Mens I nu gar, skal I forkynde og sige: Himlenes rige er kommet nær. (Matt. 10:7) Efter sin opstandelse forudsagde Jesus at hans disciple ville udbrede budskabet til jordens fjerneste egne. (Apg. 1:8) Og han lovede dem at han personligt ville være med i dette vigtige arbejde helt frem til vores tid. Matt. 28:19, Da man naede frem til 1919, havde den gode nyhed om riget faet endnu dybere betydning. (Matt. 24:14) Kongen herskede i himlen, og han havde samlet en lille gruppe rensede jordiske undersatter. De adlød ivrigt Jesu klare befaling: Forkynd den gode nyhed om Guds oprettede rige pa hele jorden! (Apg. 10:42) For eksempel samledes næsten der støttede Riget, til et internationalt stævne i Cedar Point, Ohio, USA, i september Forestil dig deres begejstring da broder Rutherford holdt foredraget Himmeriges Rige er kommet nær og erklærede: Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige! To tusind af de tilstedeværende reagerede ved at slutte op om en særlig tjenestedag, kaldet Arbejdets Dag, hvor de besøgte folk der boede op til 8. Hvordan opflammede kongen sine jordiske undersatter til handling? 70 kilometer fra stævneomradet. En broder der følte sig tilskyndet til handling, sagde: Jeg vil aldrig glemme denne opfordring til at forkynde Riget og den nidkærhed der prægede hele den store forsamling! Sadan var der mange der havde det. 9 I 1922 var der godt forkyndere som var aktive i 58 lande rundt omkring i verden. Men de havde brug for oplæring. I det første århundrede gav den fremtidige konge sine disciple klare anvisninger pa hvad, hvor og hvordan de skulle forkynde. (Matt. 10:5-7; Luk. 9:1-6; 10:1-11) I dag følger Jesus det samme mønster ved at sørge for at alle der er med i forkyndelsesarbejdet, bliver oplært og har de redskaber de skal bruge for at kunne forkynde effektivt. (2 Tim. 3:17) Gennem den kristne menighed uddanner Jesus sine undersatter til forkyndelsen. En af de mader han gør det pa, er ved hjælp af Den Teokratiske Skole, der afholdes i de over menigheder i hele verden. Fordi de over syv millioner forkyndere drager nytte af denne oplæring, er de nu udrustet til at forkynde og undervise pa en made der appellerer til alle slags mennesker. Læs 1 Korinther 9: , 10. (a) Hvad gøres der for at oplære os til forkyndelsen? (b) Hvordan har du personligt haft udbytte af denne oplæring? 14 VAGTT ARNET

15 Det Styrende Råd organiseres i seks udvalg Organisering Pionerskolen 1987 Skolen for Udnævnte Tjenere 1999 Skolen for Rejsende Tilsynsmænd 2011 Bibelskolen for Kristne Ægtepar Uddannelse Foruden Den Teokratiske Skole er der blevet oprettet andre bibelskoler, hvor menighedsældste, pionerer, ugifte brødre, ægtepar, medlemmer af afdelingskontorernes udvalg og deres hustruer, rejsende tilsynsmænd og deres hustruer samt missionærer bliver oplært. Eleverne i en af klasserne på Bibelskolen for Kristne Ægtepar udtrykte deres taknemmelighed for skolen med disse ord: Den specialiserede oplæring vi har fået, har givet os en dybere kærlighed til Jehova og udrustet os til bedre at kunne hjælpe andre. 11Den omfattende indsats for at forkynde og undervise bliver bemærket af vores fjende Satan. Både direkte og indirekte angriber han budskabet om Riget og dem der bringer det ud, og prøver at få standset arbejdet. Men Satans forsøg er nytteløse. Jehova har givet sin søn sæde højt over enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme. (Ef. 1:20-22) Jesus bruger sin myndighed som konge til at beskytte og lede sine disciple for at sikre sig at hans Fars vilje sker. Den gode nyhed bliver forkyndt, og millioner af retsindige lærer Jehovas veje at kende. Sikke et privilegium det er at have en andel i dette storslåede arbejde! KONGEN ORGANISERER SINE UNDERSÅTTER SÅ ARBEJDET FREMMES Se artiklen Teokratiske skoler et udtryk for Jehovas kærlighed i Vagttårnet for 15. september 2012, side Eksempler på juridiske sejre i forskellige lande findes i Vagttårnet for 1. december 1998, side Lige siden Riget blev oprettet i 1914, har kongen forbedret den måde hvorpå Guds tjenere er organiseret til at gøre hans Fars vilje. (Læs Esajas 60:17). I 1919 blev der i hver menighed udnævnt en arbejdsdirektør der skulle føre an i forkyndelsen. I 1927 blev der indført hus til hus-arbejde om søndagen. I 1931 antog forkynderne det bibelske navn Jehovas Vidner, hvilket motiverede dem til at gøre en endnu større indsats. (Es. 43:10-12) I 1938 blev demokratiske valg af ansvarshavende mænd i menigheden afløst af teokratiske udnævnelser. I 1972 overgik tilsynet med menigheden fra én menighedstjener til et råd af ældste. Alle kvalificerede mænd blev tilskyndet til at række ud efter at blive hyrder for Guds hjord i deres varetægt. (1 Pet. 5:2) I 1976 blev Det Styrende Råd organiseret i seks udvalg der skulle føre tilsyn med Rigets arbejde i hele verden. Ja, Jehovas udnævnte konge har skridt for skridt organiseret Rigets undersåtter 11. Hvordan har Rigets forkyndere kunnet 12. Beskriv nogle af de organisatoriske forbed- holde ud trods modstand? ringer der er sket siden Riget blev oprettet. 15. JANUAR

16 til at gøre tingene pa en teokratisk, eller gudsstyret, made. 13 Tænk pa hvad den messianske konge har udrettet i løbet af sine første 100 år som regent. Han har renset et folk for Jehovas navn. Han har ledet forkyndelsen af den gode nyhed om Riget i 239 lande og har oplært flere millioner i Jehovas veje. Han har forenet over syv millioner loyale undersatter, som alle møder villigt frem for at gøre hans Fars vilje. (Sl. 110:3) Ja, gennem det messianske rige har Jehova udført store og vidunderlige gerninger. Men der ligger endnu større begivenheder forude! FREMTIDIGE VELSIGNELSER UNDER DET MESSIANSKE RIGE 14 Selvom Jehova indsatte sin søn, Jesus Kristus, som messiansk konge i 1914, var det ikke det fulde svar pa vores bøn lad dit rige komme. (Matt. 6:10) Det var blevet forudsagt i Bibelen at Jesus ville herske midt blandt sine fjender. (Sl. 110:2) Jordiske regeringer under Satans ledelse er stadig i opposition til Riget. Nar vi beder om at Guds rige ma komme, beder vi Gud om at den messianske konge og hans medregenter ma komme og sætte en stopper for menneskers styre og fjerne dem pa jorden der modarbejder Riget. Denne indgriben vil være en opfyldelse af Daniel 2:44, hvor der siges at Guds rige vil knuse og gøre ende pa alle disse riger. Alle Rigets politiske fjender vil blive fjernet. ( Ab. 6:1, 2; 13:1-18; 19:11-21) Det vil ske meget snart. Derfor er det helt pa sin plads at vores årstekst for 2014, 100-aret for oprettelsen af Guds 13. Hvad har d et Riget har udrettet i de første 100 år, betydet for dig? 14. (a) Hvad beder vi Gud om nar vi siger lad dit rige komme? (b) Hvad er vores årstekst for 2014, og hvorfor er den passende? rige i himlen, er Mattæus 6:10: Lad dit rige komme! 15 Nar den messianske konge har tilintetgjort Guds fjender, vil han kaste Satan og hans dæmoner i en afgrund i tusind år. ( Ab. 20:1-3) Nar deres onde pavirkning er elimineret, vil Riget hjælpe mennesker til at fa gavn af Jesu genløsningsoffer og fjerne virkningerne af Adams synd. Kongen vil oprejse millioner der hviler i graven, og han vil organisere et omfattende undervisningsprogram der vil lære dem om Jehova. ( Ab. 20:12, 13) Hele jordenvil da være et paradis som det der var i Edens Have. Alle mennesker der har vist sig trofaste mod Gud, vil blive ført fremtil fuldkommenhed. 16 Nar Kristi tusindarige styre er slut, vil det messianske rige have opfyldt sit formal. Til den tid vil Jesus overgive Riget til sin Far. (Læs 1 Korinther 15:24-28). Der vil ikke længere være behov for en mellemmand mellem Jehova og hans jordiske børn. Alle Guds sønner i himlen og hans børn pa jorden vil være forenet med deres himmelske Far som medlemmer af hans universelle familie. 17 De spændende begivenheder der har fundet sted i de 100 år Riget har regeret, forsikrer os om at Jehova har situationen under kontrol. Hans hensigt medjordenvil blive opfyldt. Lad os fortsætte med at være hans loyale undersatter og forkynde om kongen og hans rige, i fuld tillid til at Jehova snart vil besvare vores inderlige bøn: Lad dit rige komme! 15, 16. (a) Hvilke spændende begivenheder vil finde sted i tusindarsriget? (b) Hvad vil være det sidste Jesus gør som messiansk konge, og hvad vil det betyde for Jehovas hensigt? 17. Hvad er du besluttet pa med hensyn til Riget? 16 VAGTT ARNET

17 Træf kloge valg mens du er ung Unge mænd og jomfruer, lovsyng Jehovas navn. SL. 148:12, 13. VI LEVER i spændende tider. Folk af alle nationer strømmer til den sande tilbedelse som aldrig før, ja i millionvis. ( Ab. 7:9, 10) Mange unge har fantastiske oplevelser fordi de hjælper andre til at forsta de livreddende sandheder fra Bibelen. ( Ab. 22:17) Nogle af dem leder bibelstudier og hjælper folk til at fa et bedre liv. Og nogle er stærkt engagerede i fremmedsprogede distrikter. (Sl. 110:3; Es. 52:7) Hvordan kan du fa en mere tilfredsstillende andel i det arbejde Jehovas folk udfører? 2 Som ung kan du træffe valg der senere vil give dig nogle spændende muligheder i tjenesten for Gud. For eksempel ma Timoteus fra Lystra have truffet kloge valg, for han blev missionær maske allerede da han var sidst i teenagearene eller først i tyverne. (Apg. 16:1-3) Sandsynligvis gik der kun nogle fa maneder før Paulus betroede den unge Timoteus den opgave at styrke brødrene i den nydannede menighed i Thessalonika, som Paulus selv havde mattet forlade pa grund af voldsom forfølgelse i byen. (Apg. 17:5-15; 1 Thess. 3:1, 2, 6) Kan du forestille dig hvad Timoteus ma have følt da han fik denne opgave? KAN DU FORKLARE? Hvad kan unge gøre nu, som senere vil give dem spændende muligheder i tjenesten for Jehova? Hvordan har nogle udnyttet deres ungdom? Hvilke bibelske principper kan hjælpe dig til at træffe de bedste valg i livet? 1. Hvilke fantastiske muligheder udnytter mange unge Jehovas Vidner? 2. Hvordan viser eksemplet med Timoteus at Jehova gerne vil betro unge et ansvar? (Se indledningsbilledet). 15. JANUAR

18 DIT VIGTIGSTE VALG 3 Mens du er ung, skal du træffe mange vigtige valg. Men ét valg er vigtigere end alle andre, nemlig din beslutning om at tjene Jehova. Hvornar er det bedst at træffe det valg? Jehova siger: Husk din store Skaber i din unge manddoms dage. (Præd. 12:1) Den eneste made man kan huske Jehova pa, er ved at tjene ham et hundrede procent. (5 Mos. 10:12) Din beslutning om at tjene Gud af hele dit hjerte erdet vigtigste valg du nogen sinde kommer til at træffe. Det vil forme hele din fremtid. Sl. 71:5. 4 Din beslutning om at tjene Jehova er selvfølgelig ikke det eneste valg der har betydning for din fremtid. For eksempel overvejer du maske ogsa om du vil giftes, hvem du vil giftes med, og hvilken type arbejde du vil have. Det er vigtige beslutninger, mendet vil være klogt af dig først at beslutte at tjene Jehova helt og fuldt. (5 Mos. 30:19, 20) Hvorfor? Fordi de forskellige valg griber ind i hinanden. De valg du træffer med hensyn til ægteskab og arbejde, vil have indflydelse pa hvordan du tjener Gud. ( Jævnfør Lukas 14:16-20). Omvendt vil dit ønske om at tjene Gud pavirke dine valg i forbindelse med ægteskab og arbejde. Træf derfor de vigtigste valg først. Fil. 1:10. HVAD VIL DU GØRE MENS DU ER UNG? 5 Nar først du har valgt at tjene Gud, ma du overveje hvad han ønsker at 3. Hvad er det vigtigste valg du nogen sinde kan træffe, og hvornar er det bedst at træffe det? 4. Hvilke vigtige valg vil pavirke din tjeneste for Gud? 5, 6. Illustr er hvordan det at træffe de rigtige valg kan give én nye muligheder i tjenesten senere. (Se ogsa artiklen Hvad jeg valgte som barn i dette nummer). du skal gøre, og sa beslutte hvordan du vil tjene ham. En japansk broder skriver: Da jeg var 14, var jeg ude at forkynde sammen med en ældste der lagde mærke til at jeg slet ikke nød tjenesten. Venligt sagde han til mig: Yuichiro, ga hjem, sæt dig ned og tænk grundigt over hvad Jehova har gjort for dig. Jeg gjorde som han sagde. Faktisk tænkte og bad jeg i flere dage. Lidt efter lidt ændrede jeg indstilling. Der gik ikke lang tid før jeg virkelig nød at tjene Jehova. Jeg nød at læse om missionærer, og jeg begyndte at tænke pa at udvide min tjeneste. 6 Yuichiro fortsætter: Jeg besluttede at jeg fra nu af ville træffe valg der en dag ville gøre det muligt for mig at tjene Jehova i udlandet. For eksempel valgte jeg at tage et engelskkursus. Da jeg gik ud af skolen, valgte jeg at fa deltidsarbejde som engelsklærer sa jeg kunne være pioner. Da jeg var 20, begyndte jeg at lære mongolsk, og jeg fik mulighed for at besøge en gruppe der forkyndte pa mongolsk. To år senere, i 2007, rejste jeg en tur til Mongoliet. Da jeg var ude at forkynde sammen med nogle af pionererne og sa at der var mange der søgte sandheden, fik jeg lyst til at flytte dertil og hjælpe. Sa jeg tog tilbage til Japan for at lægge planer. Jeg har været pioner i Mongoliet siden april Livet her er ikke let. Men folk lytter til den gode nyhed, og jeg kan hjælpe dem til at komme nær til Jehova. Jeg har valgt det bedste liv man kunne forestille sig! 7 Du skal selv vælge hvordan du vil bruge dit liv som et af Jehovas Vidner. (Jos. 24:15) Vi kan ikke sige til dig om du skal gifte dig, hvem du skal gifte dig med, eller hvilket job du skal vælge. Vil du vælge et job der kun kræver 7. Hvilke personlige valg m a vi træffe, og hvad kan vi lære af Moses? 18 VAGTT ARNET

19 lidt uddannelse? Nogle af jer unge bor i fattige landsbyer; andre bor i moderne storbyer. I er alle meget forskellige hvad angar personlighed, evner, erfaring, interesser og åndelige mal. Ja, der er sikkert lige sa stor forskel pa jer som der var pa Moses og de andre hebraiske unge i oldtidens Egypten. Han kunne udnytte alle de muligheder der var ved det kongelige hof, mens andre hebræere var trælle. (2 Mos. 1:13, 14; Apg. 7:21, 22) Ligesom jer levede de i spændende tider. (2 Mos. 19:4-6) Hver især matte de vælge hvad de ville med deres liv. Moses traf det rigtige valg. Læs Hebræerne 11: Jehova hjælper dig til at træffe kloge valg mens du er ung. Han giver dig nogle principper du kan bruge netop d er hvor du befinder dig i livet. (Sl. 32:8) Dine troende forældre og de ældste i menigheden kan vise dig hvordan du kan anvende principperne. (Ordsp. 1:8, 9) Her følger tre bibelske principper der kan hjælpe dig til at træffe kloge valg som vil forme din fremtid. TRE BIBELSKE PRINCIPPER DER KAN HJÆLPE DIG 9 Søg først Guds rige og hans retfærdighed. (Læs Mattæus 6:19-21, 24-26, 31-34). Jehova viser os ære ved at give os frihed til at vælge. Han siger ikke hvor meget af din ungdom du skal bruge pa at forkynde. Men Jesus lærte os det nyttige princip at søge Riget først. Hvis du gør det, vil du fa mange muligheder for at vise din kærlighed til Gud, din omsorg for dine medmennesker og din 8. Hvor kan unge fa hjælp til at træffe kloge valg? 9. (a) Hvordan viser Jehova os ære ved at give os frihed til at vælge? (b) Hvilke muligheder åbner sig for dig hvis du vælger at søge Riget først? taknemmelighed for habet om evigt liv. Nar du overvejer ægteskab og arbejde, sa tænk over om dine valg vil fa dig til at bekymre dig mere om dine materielle behov end om at søge Guds rige og hans retfærdighed. 10 Bliv lykkelig ved at gøre noget for andre. (Læs Apostelgerninger 20:20, 21, 24, 35). Jesus lærte os denne grundlæggende leveregel. Han var selv et lykkeligt menneske fordi han gjorde sin Fars vilje og ikke sin egen. Jesus nød at se ydmyge mennesker tage imod den gode nyhed. (Luk. 10:21; Joh. 4:34) Maske har du allerede erfaret hvor glad man bliver nar man hjælper andre. Hvis du baserer dine store valg i livet pa de principper Jesus lærte os, vil du helt sikkert blive lykkelig og samtidig glæde Jehova. Ordsp. 27: Vores største lykke kommer af at tjene Jehova. (Ordsp. 16:20) Det glemte Jeremias sekretær, Baruk, åbenbart. Pa et tidspunkt nød han ikke længere sin tjeneste for Jehova. Jehova sagde til ham: Du søger dig store ting. Søg dem ikke. For se, jeg bringer ulykke over alt kød, men jeg vil give dig din sjæl som bytte alle de steder hvor du matte ga hen. (Jer. 45:3, 5) Hvad mener du? Hvad ville gøre Baruk lykkelig at søge sig store ting eller at overleve Jerusalems ødelæggelse fordi han trofast tjente Gud? Jak. 1: Én broder der er blevet lykkelig ved at gøre noget for andre, er Ramiro. Han fortæller: Jeg kommer fra en fattig familie og er vokset op i en landsby i Andesbjergene. Det var derfor noget af et 10. Hvad gjorde Jesus glad, og hvilke valg vil gøre dig glad og lykkelig? 11. Hvorfor mistede Baruk glæden, og hvilket rad fik han af Jehova? 12. Hvilket valg har givet Ramiro et lykkeligt liv? 15. JANUAR

20 tilbud da min storebror tilbød at betale min universitetsuddannelse. Men jeg var for nylig blevet døbt som et af Jehovas Vidner, og jeg havde faet et andet tilbud en pioner havde inviteret mig til at forkynde sammen med ham i en lille by. Jeg tog dertil, lærte at klippe og åbnede en barbersalon sa jeg kunne forsørge mig selv. Mange tog taknemmeligt imod vores tilbud om at undervise dem i Bibelen. Senere sluttede jeg mig til en nyoprettet menighed hvor man taler et indiansk sprog. Nu har jeg været i heltidstjenesten i ti år. Intet andet arbejde kunne give mig den glæde jeg føler nar jeg underviser folk i den gode nyhed pa deres modersmal. 13 Nyd at tjene Jehova mens du er ung. (Læs Prædikeren 12:1). Du behøver ikke at føle at du er nødt til at fa et godt job 13. Hvorfor er det godt at sætte alt ind p a at tjene Jehova mens du er ung? før du kan gøre noget ekstra i tjenesten. Ungdommen er et godt tidspunkt at sætte alt ind pa at tjene Jehova. De fleste unge har relativt fa familieforpligtelser og har bade energien og helbredet til at klare krævende opgaver. Hvad kunne du tænke dig at gøre for Jehova mens du er ung? Maske har du som mal at blive pioner. Det kan være at du gerne vil arbejde i et fremmedsproget distrikt. Eller maske kan du gøre mere i din egen menighed. Uanset hvad dit mal er, skal du finde ud af hvordan du vil forsørge dig selv. Hvor meget uddannelse har du brug for? Hvad vil du vælge? BRUG DE BIBELSKE PRINCIPPER OG TRÆF KLOGE VALG 14 De tre bibelske principper vi her har behandlet, kan hjælpe dig til at vur- 14. Hvad ma man passe pa nar man lægger planer for fremtiden? Ramiro har nydt at tjene Jehova fra han var helt ung (Se paragraf 12)

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

3.-9. marts Tilbed Jehova, evighedens Konge marts 100 år med Guds rige hvad betyder det for dig?

3.-9. marts Tilbed Jehova, evighedens Konge marts 100 år med Guds rige hvad betyder det for dig? 15. JANUAR 2014 34567 3.-9. marts Tilbed Jehova, evighedens Konge SIDE 3 SANGE: 106, 46 10.-16. marts 100 år med Guds rige hvad betyder det for dig? SIDE 18 SANGE: 97, 101 Udgave i stor skrift 1. DEL 34567

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

studie Den store strid

studie Den store strid studie 3 Den store strid 22 Åbningshistorie Det er mit ord mod dit! snerrer han, mens han kigger på kriminalbetjenten med det selvsikre, urørlige blik. Jeg siger, jeg er uskyldig. Du siger, jeg ikke er.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Tro Hvad er det? 1. Hvor vigtigt er det at have en erfaring med tro? Heb 11,6; Heb 10,38

Tro Hvad er det? 1. Hvor vigtigt er det at have en erfaring med tro? Heb 11,6; Heb 10,38 #5 Tro Hvad er det? Hvordan lærer vi Gud at kende? Jo, på samme måde, som vi lærer enhver anden at kende. Tre ting er nødvendige for at kunne blive bekendt med nogen. For det første må man tale med vedkommende.

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Lyt til Gud. og f a evigt liv

Lyt til Gud. og f a evigt liv Lyt til Gud og f a evigt liv Gud er som en kærlig far. 1 Peter 5:6, 7 Det er Gud der har skabt os, og han har omsorg for os. Ligesom en klog og kærlig far underviser sine børn, sådan lærer Gud mennesker

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

studie 6 Skabelsen 38

studie 6 Skabelsen 38 studie 6 Skabelsen 38 Åbningshistorie Jeg kiggede overvældet på børnehavens stolte udstilling af kartonportrætter og prøvede at finde resultatet af min søns kreative udfoldelser. Billederne på væggen var

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Studie 12 Menigheden 70

Studie 12 Menigheden 70 Studie 12 Menigheden 70 Åbne spørgsmål Enten/eller Er menighedens primære formål at skabe rammer for, at troende kan vokse eller at fokusere på at nå ikke-troende? Vis, hvor du tror, din menighed er, på

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

2.-8. maj Er du klar til at blive døbt?

2.-8. maj Er du klar til at blive døbt? MARTS 2016 34567 2.-8. maj Er du klar til at blive døbt? SIDE 3 9.-15. maj Hvordan kan du forberede dig til d åb? SIDE 18 Udgave i stor skrift 1. DEL 34567 MARCH 2016 Vol. 137, No. 5 DANISH STUDIEARTIKLER

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31)

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 7 Helliget Gud Ugens tekst og referencer: Luk 2,21-38. Den Store Mester, kap. 5. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) Hovedformålet er,

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

HIMLEN ER RIGTIG NOK

HIMLEN ER RIGTIG NOK Lektie 10 HIMLEN ER RIGTIG NOK Har du nogensinde tænkt på Himlen? Nogle mennesker forestiller sig, at de kommer til at sidde på en sky og spille på harpe. Andre tror, at de vil spadsere på gader lavet

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) 9 Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1). Vi mennesker

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion 8 Peter og klippen TIL SABBATTEN 21. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere