CORPORATe. Iværksætterselskaber. Kreditorer får bedre vilkår ved forsinket betaling. - anpartsselskabets nye lillebror

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CORPORATe. Iværksætterselskaber. Kreditorer får bedre vilkår ved forsinket betaling. - anpartsselskabets nye lillebror"

Transkript

1 JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 01/2013 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Iværksætterselskaber - anpartsselskabets nye lillebror Corporate Fokus: Forslag om fremtidig regulering af erhvervsdrivende fonde Kreditorer får bedre vilkår ved forsinket betaling Konkurrenceretlige højdepunkter 2012

2 Indholdsfortegnelse Søren Hornbæk Svendsen Ansvarshavende redaktør ApS IVS Side 4 Corporate Fokus: Forslag om fremtidig regulering af erhvervsdrivende fonde I temaserien om fonde ser vi denne gang nærmere på Erhvervsfondsudvalgets forslag til ændring af fondslovgivningen. Side 6 Iværksætterselskaber anpartsselskabets nye lillebror Erhvervs- og Vækstministeriet fremsatte den 27. februar 2013 forslag til lov om ændring af blandt andet selskabsloven (L 152). Overordnet indeholder lovforlaget enkelte større materielle forslag til ændringer blandt andet muligheden for at stifte et såkaldt iværksætterselskab samt en række præciseringer af overvejende teknisk karakter. Side 8 Kreditorer får bedre vilkår ved forsinket betaling Folketinget besluttede i december 2012 at forhøje den lovbestemte morarentesats i renteloven og indføre regler om betalingsfrister samt en ret for kreditorer til at kræve et fast kompensationsbeløb i tilfælde af forsinket betaling. Loven trådte i kraft den 1. marts 2013 Kære læser Side 9 Pas på! Afgørende ændringer i det amerikanske patentsystem Den 16. marts 2013 blev det grundlæggende princip om first to invent i amerikansk patentret ændret til et såkaldt first inventor to file -system. Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år Siden sidste nummer af Corporate Newsletter har den siddende regering bestræbt sig på at forbedre danske virksomheders konkurrenc e- evne et emne, der har fyldt meget i debatten den seneste tid med forskelligartede inputs alt efter, hvilken side af bordet, de er kommet fra. Bestræbelserne har udmøntet sig i en reformpakke, der generelt roses af erhvervslivets interesseorganisationer, og som blandt andet ser ud til at sænke selskabsskatten til 22 %. Det bliver spændende at se, om der kan samles politisk flertal for reformpakken. Corporate Newsletter udgives af: Horten Advokatpartnerskab Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup, København Tlf: Fax: Mail: Web: I dette første nummer af Corporate Newsletter bringer vi en række selskabsretlige artikler i forbindelse med både planlagte og gennemførte ændringer til selskabsloven. Vi bringer en artikel om det nye iværksætterselskab, en artikel om måltal for den kønsmæssige sammensætning i ledelsen og en artikel om bestyrelsens bemyndigelse til at foretage kapitalforhøjelser. Vi bringer desuden artikler om blandt andet Fondsrådets anbefalinger til en revision af fondsloven, ændringer i det amerikanske patentsystem og en ny, principiel Højesteretsdom om mangler ved pantebreve. Rigtig god læselyst! Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af 727 Redaktionen af dette nummer er afsluttet 12. marts Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X Side 10 Konkurrence- og/eller kundeklausuler hvorfor? Nogle ansatte har særlig indsigt i virksomhedens forhold, særlige kompetencer eller tæt kontakt til virksomhedens kunder. Hvordan kan man som virksomhed beskytte sig i forbindelse med disse ansattes fratræden? Side 12 Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning i ledelsen Den 1. april 2013 træder nye lovændringer, der implementerer regeringens model til sikring af lige adgang for kvinder og mænd til ledelsen i af de største danske virksomheder, i kraft. Side 15 Mangler ved pantebreve Højesteret har afgjort en principiel sag om mangler ved pantebreve. Sælgeren af et pantebrev havde handlet i strid med sin loyale oplysningspligt ved at undlade at oplyse køberen om, at den pantsatte ejendoms kontantpris inden for to måneder forinden pantebrevshandlen var steget fra 6 mio. kr. til 11,2 mio. kr. Side 16 K03 - Standardkontrakt for agile it-projekter Den nye standardkontrakt for agile it-projekter i det offentlige, K03, introducerer et kontraktparadigme for brug af agile metoder i større it-projekter. K03 stiller betydeligt flere krav til kundens medvirken, end hvad man hidtil har kendt efter K02. Side 18 Bestyrelsens bemyndigelse til at foretage en kapitalforhøjelse I december sendte Erhvervsstyrelsen et forslag til ændring af blandt andet selskabsloven i høring. Vi ser i den forbindelse nærmere på muligheden for kapitalforhøjelser samt delvis indbetaling heraf. Side 20 Konkurrenceretlige højdepunkter bød på en bred vifte af konkurrenceretlige begivenheder. I denne artikel fremhæver vi en række af disse begivenheder og byde på et forsigtigt kig i krystalkuglen i forhold til, hvad vi kan forvente os i Side 22 Skandinaviens første bog om reassurance er udkommet SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/leder SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/indholdsfortegnelse

3 Torsten Hoffmeyer Jim Øksnebjerg Jacob Kornerup CORPORATE FOKUS Forslag om fremtidig regulering af erhvervsdrivende fonde Erhvervsfondsudvalgets rapport I foråret 2012 nedsatte Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervsfondsudvalget, der især fik til opgave at belyse og vurdere: 1. Om den nuværende lovgivning giver tilstrækkelig fremtidssikrede rammer for, at fondsmodellen er attraktiv og fortsat kan bidrage til vækst- og erhvervsudvikling. 2. Hvilke konsekvenser den nyligt gennemførte modernisering af selskabslovgivningen bør have for de erhvervsdrivende fonde. 3. Behovet for en styrkelse af reglerne vedrørende gennemsigtighed, uafhængighed, ledelse og samfundsansvar. 4. Behovet for at styrke det offentlige tilsyn med erhvervsdrivende fonde. Den 18. december 2012 afleverede Erhvervsfondsudvalget sin rapport til Erhvervs- og Vækstministeren. I den anledning udtalte udvalgets formand, at forslaget vil medføre, at de erhvervsdrivende fonde vil blive underlagt en opdateret og moderniseret lovgivning. Forslaget tog udgangspunkt i den store samfundsmæssige betydning, de erhvervsdrivende fonde har som ejere af en række af de største og mest betydnings fulde virksomheder i Danmark. Det er udvalgets vurdering, at lovforslaget vil være med til at imødegå den betænkelighed, der har været i forhold til de erhvervsdrivende fonde. Erhvervs- og Vækstministeren tilkendegav ved modtagelsen af rapporten, at den vil blive studeret med henblik på at fremsætte forslag til en ny og moderniseret fondslovgivning i næste samling, dvs. i 2013/14. Du kan læse mere om lovændringens betydning for sammen sætningen af bestyrelsen i artiklen Måltal og politik for den køns mæssige sammen sætning i ledelsen på side 12. Forslaget kan i sin helhed findes på Erhvervsministeriets hjemmeside (www.evm.dk). Det er meget omfattende, 586 sider, men der findes også på hjemmesiden en oversigt over de 72 hovedpunkter forslaget omfatter, samt de 16 anbefalinger for god fondsledelse som Erhvervsfondsudvalget tillige har fremsat forslag om. Det er ikke tanken med denne artikel at gennemgå hele forslaget, der som anført findes på Erhvervsministeriets hjemmeside, men at fremhæve de forslag, der umiddelbart tiltrækker sig mest opmærksomhed. Anbefaling af lovændringer Udvalget har udarbejdet et udkast til lovforslag til ændring af erhvervsfondsloven. Udkastet indeholder en række forenklinger, ligesom en række allerede gældende normer foreslås skrevet ind i erhvervsfondsloven. Det indebærer, at man får et bedre samlet overblik over de regler, der regulerer erhvervsdrivende fonde. Eksempelvis foreslås det skrevet ind i loven, at bestyrelsen skal varetage fondens formål og interesser, og at der generelt hersker et forbud mod utilbørlige dispositioner. Fondens revisor vil få øgede beføjelser, blandt andet ved at han fremover kan indkalde til bestyrelsesmøder på lige fod med blandt andet direktion og fondsmyndighed. I den nugældende fondslov er det således, at revisor, såfremt han bliver opmærksom på væsentlige overtrædelser af lovgivning eller fundats, kan underrette fondsmyndigheden herom. Dette skærpes, idet revisor ifølge forslaget skal indberette ikke uvæsentlige overtrædelser til fondsmyndigheden. Dette forslag er et vigtigt skridt i retning af øget tilsyn med fondene, idet revisor er den der har størst indblik i fondsbestyrelsens dispositioner og derfor er nærmest til at opdage uregelmæssigheder. I tråd hermed får fondsmyndigheden mulighed for at afsætte et bestyrelses medlem, der er uegnet. Dette er en væsentlig styrkelse af fondsmyndighedens kompetence i forhold til den nugældende lovgivning, hvor en fonds bestyrelsesmedlem kun kan afsættes, såfremt han har vist sig klart uegnet til at varetage sit hverv. Såfremt forslaget vedtages, vil det blandt andet give fondsmyndigheden mulighed for at gribe ind i tilfælde af vedvarende uoverensstemmelser i en bestyrelse, der medfører, at der reelt blokeres for fondens beslutningsmulighed med risiko for betydelige tab. Hermed kan det sikres, at bestyrelsen fremover kan varetage fondens formål og interesser. Dette vil således kunne ske, når bestyrelsesmedlemmet anses for uegnet til at sidde i den konkrete fondsbestyrelse, uden at der skal foretages en almindelig vandelsbedømmelse af den pågældendes person og dennes evner til i anden forbindelse at udøve andre erhverv. Forslaget lægger også op til mere åbenhed om uddelinger. Således foreslås det, at der årligt indsendes en fortegnelse til fondsmyndigheden over uddelte legater, og at bestyrelsen i årsrapporten eller på fondens hjemmeside skal medtage en redegørelse for fondens uddelingspolitik, herunder en opdeling af de foretagne uddelinger i de hovedkategorier, der måtte beskrives i vedtægten. Anbefalinger for god fondsledelse Som anført indeholder Erhvervsfondsudvalgets forslag anbefalinger for god fondsledelse. Der er tale om såkaldt soft-law, som allerede kendes fra børsnoterede selskaber. Det er således ikke et regelsæt, der skal efterleves, men fondsbestyrelsen er forpligtet til at forholde sig til anbefalingerne og i givet fald begrunde, hvorfor man ikke følger dem, det såkaldte comply or explain -princip. Lovudkastet indeholder det forslag, at fondsmyndigheden i givet fald kan meddele påbud om, at fondsbestyrelsen forholder sig til anbefalingerne. De anbefalinger, der springer mest i øjnene, er: Bestyrelsen skal mindst en gang årligt forholde sig til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik. Endvidere anbefales det, at bestyrelsen løbende vurderer og fastlægger, hvilke kompetencer den skal råde over, og at der sikres en formel grundig og gennemskuelig proces for udvælgelser og indstillinger af nye kandidater til bestyrelsen, dog naturligvis med respekt af en eventuel udpegningsret i vedtægterne. Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer vælges på baggrund af deres personlige egenskaber og kompetencer, idet der skal ses på bestyrelsens samlede kompetencer. Der skal endvidere tages hensyn til behovet for fornyelse sammenholdt med behovet for kontinuitet og til behovet for mangfoldighed i henseende til køn, alder, erhvervserfaring mv. Det anbefales endvidere, at op til en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne er uafhængige efter en nærmere defineret standard. Efter udkastet vil en person blandt andet ikke kunne anses for uafhængig, hvis vedkommende er stifter eller nærtstående til denne, eller hvis vedkommende har modtaget større vederlag eller uddelinger fra fonden inden for de seneste år, har haft en væsentlig forretningsrelation eller været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år. Det anbefales også, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på mellem to og fire år, og at der i øvrigt fastsættes en aldersgrænse. Udvalget har ikke gjort sig tanker om, hvor høj aldersgrænsen i givet fald skal være, det afgørende er efter deres opfattelse, at en sådan fastsættes. Med henblik på løbende at sikre den meste optimale bestyrelse, anbefales det, at der fastlægges en årlig evalueringsprocedure. Endelig anbefales det, at der i års regnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, herunder for rådgivning eller lignende, hvert enkelt ledelsesmedlem modtager fra fonden og andre virksomheder i koncernen. Afslutning Som det fremgår, indeholder Erhvervs fonds udvalgets forslag en række spændende fornyelser på dette vigtige område. Beskatning af fonde var ikke en del af udvalgets kommissorium. Udvalget udtaler imidlertid, at det vil være nødvendigt at se på beskatningsreglerne, såfremt man som anført i kommissoriet vil sikre, at fondsmodellen også i fremtiden anses for attraktiv og kan bidrage til vækst og erhvervsudvikling. Som bekendt ejes en lang række af landets største og mest succesrige virksomheder helt eller delvist af fonde. De nuværende beskatningsregler forhindrer imidlertid stiftelse af nye fonde, der ejer større danske virksomheder. Dette skyldes, at der ikke er mulighed for skattemæssig succession. En meget væsentlig (oftest prohibitiv) del af virksomhedens midler vil derfor skulle betales i skat, såfremt der stiftes en ny fond ved indskud af en bestående virksomhed eller kapitalandelene heri. Det skal blive spændende at følge debatten og det lovforslag, der måtte blive fremsat i næste folketingssamling, herunder om man også vil se på det meget væsentlige spørgsmål om beskatning ved stiftelse af nye erhvervsdrivende fonde. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Torsten Hoffmeyer, partner Jim Øksnebjerg, eller partner Jacob Kornerup, SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/Forslag om fremtidig regulering af erhvervsdrivende fonde SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/Forslag om fremtidig regulering af erhvervsdrivende fonde

4 Hans Christian Pape Alexander Kielland Cand.merc.jur ApS Iværksætterselskaber anpartsselskabets nye lillebror IVS Erhvervs- og Vækstministeriet fremsatte den 27. februar 2013 forslag til lov om ændring af blandt andet selskabsloven (L 152). Overordnet indeholder lovforlaget enkelte større materielle forslag til ændringer blandt andet muligheden for at stifte et såkaldt iværksætterselskab samt en række præciseringer af overvejende teknisk karakter. Indledning Den nuværende selskabslov, der blev vedtaget i sommeren 2009, var resultatet af en større moderniseringsopgave, som havde til formål at skabe en enkel, klar og effektiv selskabsregulering. I forbindelse med vedtagelsen af loven blev der indsat en revisionsklausul, hvorefter loven senest 2 år efter ikrafttrædelsen af lovens kapitalbestemmelser skulle evalueres med henblik på at følge op på de erfaringer, som erhvervslivet, myndigheder og andre interessenter har gjort sig med den nye lov. Resultatet af evalueringsarbejdet foreligger nu i form af et forslag til lov om ændring af selskabsloven. Forslaget indeholder blandt andet et forslag om ændring af minimumskapitalkravet for anpartsselskaber samt forslag, der vil gøre det muligt at oprette et anpartsselskab uden minimumskapital iværksætterselskabet. Kapitalkrav for anpartsselskaber Selvom selskabsloven medførte en lempelse af kapitalkravet for anparts selskaber fra kr. til kr., er kapitalkravet imidlertid fortsat højere end i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Baggrunden for at opretholde en minimumskapital var oprindelig begrundet i et ønske om at skabe en vis troværdighed omkring selskabsformen, men også for at sikre medarbejdere og kreditorer. Da det imidlertid er tvivlsomt, om et kapitalkrav på kr. kan anses som en tilstrækkelig sikkerhed, vurderer lovgiver nu, at ledelsens ansvar for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab er et bedre instrument, hvorfor det foreslås at lempe kapitalkravet for anparts - selskaber fra kr. til kr. Iværksætterselskabet Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at stifte et selskab med de karakteristika, der kendetegner et (aktie-) og anpartsselskab uden kapitalkrav. Anpartsselskaber uden legal minimumskapital har været kendt længe, for eksempel i England og Irland, uden at det tilsyneladende har givet større samfundsmæssige problemer. Udviklingen i EU, herunder Frankrig, der har ophævet kapitalkravet for franske anpartsselskabers vedkommende, peger i retning af, at stadig flere medlemsstater vil følge denne udvikling, dvs. enten afskaffe eller nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber. Med lovforslaget er der imidlertid lagt op til, at det skal være muligt at stifte et iværksætterselskab med begrænset ansvar som en selskabsretlig variation af anpartsselskabsformen. Det særlige for iværksætterselskaber er, at der gælder særregler omkring selskabets kapitalforhold. Ifølge forslaget kræves det alene, at et iværksætterselskab har en selskabskapital på 1 kr. ved stiftelsen, så der er mindst en kapitalandel i selskabet. Den foreslåede lempelse af kapitalkravet skal ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af muligheden for fremadrettet at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Henset til, at kapitalkravet efter omstændighederne er beskedent, kan selskabskapitalen i et iværksætterselskab alene indbetales kontant. Ifølge forslaget påhviler det iværksætterselskabet at henlægge 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag indtil kapitalen andrager kr. Af forslaget fremgår, at bestemmelserne om iværksætterselskabet reguleres i et nyt særskilt kapitel i selskabsloven, alt imens parallelle ændringer er foreslået i for eksempel lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og årsregnskabsloven. Anvendelse af iværksætterselskabsformen vil gøre det muligt for kapital ejerne at spare op til at opfylde kravet om en selskabskapital på mindst kr. Først på dette tidspunkt vil det blive muligt at udbetale udbytte til selskabets kapitalejere samt omregistrere iværksætter selskabet til et almindeligt anpartsselskab. Indtil da kan og skal iværksætterselskaber i deres navn benytte betegnelsen iværksætterselskab eller forkortelsen IVS. Af de foreslåede ændringer til årsregnskabsloven fremgår, at opsparingen (den bundne reserve) ikke kan elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Da et iværksætterselskab betragtes som en variation af et anpartsselskab, foreslås det, at selskabet på det tidpunkt, hvor selskabet måtte finde det hensigtsmæssigt, kan benytte betegnelsen anpartsselskab eller forkortelsen ApS. Det forudsætter dog, at selskabet kan fremlægge den fornødne dokumentation for, at selskabet opfylder kapitalkravet for et egentligt anpartsselskab. Herudover kræves det, at oplysningerne om overgangen til anpartsselskab er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Med selskabsformen ønskes det at forbedre rammevilkårene for iværksætteres mulighed for at etablere nye virksomheder i Danmark og herigennem være en hjælp til iværksættere, hvis idéer har forretningspotentiale, men som ikke i opstartsfasen har økonomi eller behov for et større kapitalgrundlag. Denne målgruppe tilbydes hermed mulighed for at starte virksomhed inden for selskabsretlige rammer med økonomisk begrænset hæftelse. Selskabsformen medfører, at der stilles krav til ledelse, herunder at der sikres et forsvarligt kapitalberedskab (blandt andet, at der er til strækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder), og det må antages, at dette vil være et tilstrækkeligt værn mod konkursrytteres udnyttelse af den nye selskabsform. Dertil medfølger en række fordele for offentligheden, blandt andet en høj grad af transparens (for eksempel gennem udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven), samt den grundlæggende selskabsregulering, der behørigt varetager hensynet til blandt andet selskabets kreditorer. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Hans Christian Pape, eller cand.merc.jur. Alexander Kielland, SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Iværksætterselskaber anpartsselskabets nye lillebror SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/Iværksætterselskaber anpartsselskabets nye lillebror

5 Peter E. P. Gregersen Associeret partner Anders Valentin Jakob Tingskov Advokat Kreditorer får bedre vilkår ved forsinket betaling Folketinget besluttede i december 2012 at forhøje den lovbestemte morarentesats i renteloven. Herudover blev det besluttet at indføre regler om betalingsfrister samt en ret for kreditorer til at kræve et fast kompensationsbeløb i tilfælde af forsinket betaling. Loven trådte i kraft den 1. marts First inventor to file First to invent First to invent First inventor to file Provisional Patent Application Provisional First to file Patent Pending First to invent Patent Pending Provisional Patent Application First to invent First to file Patent Pending First to file First to file First to invent Provisional Patent Application patent application Morarenter En kreditor har ret til at opkræve renter af sit tilgodehavende fra forfaldsdagen, hvis denne ret er fastsat i forvejen. Er der ikke fastsat en forfaldsdag, skal der betales rente fra 30 dage efter kreditor fremsætter anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen. Der kan mellem kreditor og debitor være aftalt en rentesats for forsinket betaling. I mange tilfælde foreligger der imidlertid ikke en sådan aftale, og så er det som udgangspunkt den lovbestemte morarentesats i renteloven, som kreditor kan opkræve. Morarentesatsen i renteloven er Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg. Det er dette tillæg, som pr. 1. marts 2013 forhøjes fra 7 % til 8 %. Denne ændring gælder for rente af krav, der forfalder den 1. marts 2013 og senere. Alle krav, der forfalder 1. marts 2013 eller senere, skal således forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 %. Den nugældende morarentesats vil fortsat gælde for krav, der er forfaldet til betaling før den 28. februar 2013, og morarenten for disse krav vil således uændret være Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 7 %. Betalingsfrister Der indføres herudover nye regler om betalingsfrister. Reglerne bygger på et EU-direktiv og indføres fordi mange leverandører under finanskrisen har oplevet, at større samhandelspartnere egenhændigt har fastsat længere kredittider eller konsekvent har trukket betalinger ud over det aftalte. De nye regler medfører, at der ikke ved krav på vederlag i henhold til en aftale mellem erhvervsdrivende kan aftales en betalingsfrist på mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, da kreditor har fremsat anmodning om betaling, medmindre kreditor udtrykkeligt har godkendt en længere betalingsfrist og betalingsfristen ikke er urimelig over for kreditor. Længere betalingsfrister kan altså ikke længere fastsættes ensidigt. Er skyldner en offentlig myndighed, kan den aftalte betalingsfrist tilsvarende ikke være mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, da kreditor har fremsat anmodning om betaling. Og her kan ikke uden videre aftales en længere betalingsfrist, men Justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingsfristen kan være op til 60 dage for offentlige myndigheder, der udfører økonomiske aktiviteter af industriel og kommerciel karakter. Der er dog ikke aktuelt besluttet en sådan forlængelse af betalingsfristen for offentlige myndigheder. Er der fastsat en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varens eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, må varigheden af denne procedure ikke overskride 30 dage efter varens eller tjenesteydelsens modtagelse. Dette gælder dog ikke, hvis kreditor udtrykkeligt har godkendt en længere godkendelses- eller kontrolprocedure, og en sådan procedure ikke er urimelig over for kreditor. En ensidigt bestemt godkendelses- eller kontrolprocedure kan således ikke længere lovligt anvendes til at udskyde betalingen. Kompensationsbeløb til dækning af inddrivelsesomkostninger Der indføres endelig regler om, at en kreditor i erhvervsforhold (ikke forbrugerforhold) kan kræve, at debitor betaler kreditor et fast kompensationsbeløb til dækning af inddrivelsesomkostninger i tilfælde af forsinket betaling. Kompensationsbeløbet kan opkræves, blot der er betalingsmisligholdelse. Der gælder ikke andre betingelser. Beløbet kan således opkræves uden fremsendelse af rykkerskrivelse. Der er tale om et fast beløb uafhængigt af kravets størrelse. Kompensationsbeløbet påvirker ikke kreditors krav på i øvrigt at få rimelige og relevante udenretlige inddrivelsesomkostninger betalt af debitor. Justitsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om størrelsen af kompensationsbeløbet og har netop fastsat dette til kr Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte associeret partner Peter E. P. Gregersen, eller advokat Jakob Tingskov, Pas på! Afgørende ændringer i det amerikanske patentsystem Siden USA s første præsident, George Washington, underskrev den En sådan provisional application vil kunne statuere/etablere en tidlig første patentlov i USA i 1790, har det amerikanske patentsystem bygget indgivelsesdato i en efterfølgende ansøgning, som kan føre til et på den grundlæggende præmis, at retten til en patenterbar opfindelse egentligt patent. tilhører den, der kan dokumentere at være den første opfinder. I modsætning til dette såkaldte first to invent -princip, har man i de På samme måde vil en provisional application give indehaveren ret til fleste andre patentretssystemer, inklusive det europæiske, opereret at anvende betegnelsen patent pending i forbindelse med beskrivelser med et såkaldt first to file -princip, så at retten til en given opfindelse eller markedsføring af det produkt, som den pågældende opfindelse som udgangspunkt tilkommer den, der er først til at indgive en patent - indgår i. ansøgning på opfindelsen. Provisional applications vil kunne anvendes i 12 måneder fra og med Den 16. marts 2013 blev dette grundlæggende princip om first to den dato, hvor de er indgivet, men denne 12-måneders periode vil ikke invent i amerikansk patentret ændret til et såkaldt first inventor to kunne forlænges. Dette vil i praksis betyde, at når først en provisional file -system. application er indgivet, har man kun 12 måneder til at følge op med en egentlig patentansøgning, idet en provisional application ikke i sig Denne ændring vil medføre, at udgangspunktet fremover vil være, at selv kan danne grundlag for udstedelsen af et patent. retten til at opnå patent på en opfindelse vil gå til opfinder person eller juridiske enhed som først indgiver ansøgning til det Alle provisional applications bortfalder automatisk, når 12-måneders amerikanske patentkontor. perioden udløber. Med denne bestemmels vil det, på samme måde som det hidtil har Der vil i en overgangsfase gælde forskellige regler vedrørende anvendelsen været tilfældet i Europa, være i opfinderens interesse at indgive patentansøgninger så hurtigt som muligt. En måde at sikre sig i forhold til inventor to file -princip, og indtil videre er det vores opfattelse, at den af henholdsvis det gamle first to invent -princip og det nye first eventuelle konkurrenter vil være at indgive en såkaldt provisional amerikanske patentmyndigheds hjemmeside (www.uspto.gov) er den patent application, som angiveligt ikke behøver indeholde et egentligt bedste kilde til at afklare eventuelle generelle tvivlsspørgsmål. patentkrav eller erklæringer vedrørende kendt teknik/tidligere offentliggørelse eller lignende. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte partner Anders Valentin, SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/Kreditorer får bedre vilkår ved forsinket betaling SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på! Afgørende ændringer i det amerikanske patentsystem

6 Jonas Enkegaard Associeret partner Konkurrence- og/eller kundeklausuler hvorfor? Der kan være mange grunde til, at en virksomhed har brug for at beskytte sig når ansatte forlader virksomheden. Det kan være, at medarbejderen besidder en position, hvor vedkommende har en særlig indsigt i virksomhedens forhold, at medarbejderen har nogle særlige kompetencer, der er vigtige for virksomheden eller eksempelvis at medarbejderen har tæt kontakt til virksomhedens kunder. Konkurrence- og kundeklausuler kan være dyre for virksomheden, og indebærer i sagens natur, at medarbejderens adgang til erhverv begrænses. Det bør derfor altid overvejes om virksomheden har et reelt behov for beskyttelse. Hvilke behov har virksomheden der tilsiger en konkurrence- og/eller kundeklausul Det er vores erfaring, at der er meget stor forskel på i hvilket omfang og på hvilken måde virksomheder anvender konkurrence- og/eller kundeklausuler. På nogle virksomheder er det nærmest automatik, at betroede medarbejdere underskriver en konkurrence- og kundeklausul, mens andre virksomheder har den holdning, at man ikke ønsker at benytte konkurrencebegrænsende klausuler, og at man i relevant omfang er beskyttet af gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven. Konkurrence- og/eller kundeklausuler kan i mange tilfælde være relevante og nødvendige for at beskytte en virksomheds værdier og markedsposition. For mange virksomheder er nøglemedarbejdere og deres viden en af de væsentligste værdier. Når en virksomhed udvikler nøglemedarbejdere, får denne indsigt i virksomheden og det marked, som virksomheden agerer på, og afhængig af den konkrete virksomheds forhold kan sådanne medarbejdere være meget skadelige for virksomheden, hvis de forlader virksomheden og eksempelvis opstarter konkurrerende virksomhed. Udviklingen af nøglemedarbejdere er i mange tilfælde vital for virksomhedens langsigtede overlevelses- og udviklingsmuligheder, og mange virksomheder anvender store ressourcer på at udvikle medarbejderne. Det kan derfor af flere årsager være relevant og nødvendigt at søge at fastholde denne type medarbejdere. Dels er der konkurrencemæssige årsager, der tilsiger, at medarbejderen i en periode efter sin fratræden ikke skal kunne påtage sig konkurrerende arbejde og/eller kontakte virksomhedens kunder, dels er der det økonomiske aspekt i, at virksomheden anvender en masse ressourcer på at uddanne medarbejdere, og at virksomheden derfor naturligt ønsker at undgå, at de fratræder deres stilling. For så vidt angår medarbejdere med stor kundekontakt eksempelvis sælgere og account managers, kan det være relevant for virksomheder, at disse påtager sig en kundeklausul, så de i en periode efter fratræden ikke kan kontakte virksomhedens kunder. I denne friperiode kan virksomheden overdrage kunden til en ny medarbejder og derved bedst muligt sikre, at virksomheden kan beholde kunden, når kundeklausulen udløber. Markedsføringsloven og loyalitetspligt Der findes andre begrænsninger i medarbejderens erhvervsfrihed, som gælder, uanset om der er taget stilling til dem i ansættelseskontrakten. Markedsføringsloven indeholder regler, der under trussel om strafansvar forbyder medarbejdere at viderebringe eller udnytte erhvervshemmeligheder, som medarbejderen har fået kendskab til i et tidligere ansættelsesforhold. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at så længe tidligere med - arbejdere ikke misbruger erhvervshemmeligheder, herunder kundeoplysninger til at skaffe sig en konkurrencemæssig fordel på den tidligere arbejdsgivers bekostning, forhindrer markedsføringsloven ikke, at tidligere medarbejdere efter ansættelsesforholdets ophør tager ansættelse hos en konkurrent, starter konkurrerende virksomhed eller samarbejder med den tidligere arbejdsgivers kunder mv. Hvad beskytter en konkurrenceklausul mod En konkurrenceklausul hindrer, at en fratrådt medarbejder tager ansættelse hos en af den tidligere arbejdsgivers konkurrenter eller i øvrigt bliver involveret i forretningsaktiviteter, der må betegnes som konkurrerende altså at medarbejderen driver de samme aktiviteter som arbejdsgiveren. Hvad beskytter en kundeklausul mod En kundeklausul hindrer, at medarbejderen efter sin fratræden har erhvervsmæssig kontakt med virksomhedens kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Derimod må medarbejderen godt udøve konkurrerende virksomhed, så længe dette sker uden kontakt til virksomhedens samarbejdspartnere. Hvem kan pålægges konkurrence- og kundeklausuler Alle medarbejdere kan pålægges en kundeklausul, men det er i henhold til funktionærloven kun betroede medarbejdere, der kan pålægges en konkurrenceklausul. Hvad koster klausulerne Når man pålægger funktionærer en konkurrence- og/eller kunde klausul, er det vigtigt at være opmærksom på, at dette kan have økonomiske konsekvenser for virksomheden i forbindelse med medarbejderens fratræden. Det følger af funktionærloven, at medarbejderen som minimum er berettiget til 50 % af lønnen på fratrædelsestidspunkt i den periode, hvor klausulerne gælder. Medarbejderen får dog kun 50 % i alt uanset om vedkommende er omfattet af både en konkurrence- og en kundeklausul. Hvis medarbejderen er omfattet af en konkurrence klausul skal de første tre måneders kompensation betales som en engangskompensation. Engangskompensationen skal betales i situationer, hvor medarbejderen selv siger op eller hvor arbejdsgiveren siger medarbejderen op uden, at det er berettiget i medarbejderens adfærd. Der kan derfor være en ekstra omkostning på 1½ månedsløn forbundet med at aftale en konkurrenceklausul. Den tidligere arbejdsgiver kan modregne i anden lønindkomst, hvis den tidligere medarbejder får andet passende arbejde i den periode, hvor klausulen er gældende dog ikke i mindstekompensationen for konkurrence klausulen. Personalepolitik Når man vurderer, om en eller flere medarbejdere skal være omfattet af en konkurrence- og/eller kundeklausul, er det vigtigt at være opmærksom på, at virksomhedens politik på dette område sender et signal til fremtidige medarbejdere. Hvis man som virksomhed konsekvent vælger at lade medarbejdere være omfattet af konkurrence- og/eller kundeklausuler, kan det have negativ effekt i forhold til muligheden for at rekruttere nye dygtige medarbejdere. Dette skal dog ikke afholde virksomhederne fra at pålægge relevante medarbejdere konkurrenceog/eller kundeklausuler, men det er vigtigt, at man vurderer i hvilket omfang og for hvilke medarbejdere, der er et reelt behov, og at sådanne klausuler ikke pr. automatik fremgår af alle nye ansættelseskontrakter. Hvad sker der i ophørssituationen Ved vurderingen af, om man skal pålægge en medarbejder en konkurrenceog/eller en kundeklausul, har det også betydning, hvad der sker i en ophørssituation. Hvis en opsigelse er begrundet i virksomhedens forhold, herunder omstruktureringer mv., så bortfalder en aftalt konkurrenceklausul, og den kan således ikke gøres gældende over for den tidligere medarbejder. Kundeklausuler finder altid anvendelse uanset begrundelsen for opsigelsen, indtil de opsiges af en af parterne eller udløber. Det ses ikke sjældent, at mange virksomheder i forbindelse med opsigelse af medarbejdere, herunder særligt i situationer, hvor medarbejderen selv har opsagt sin stilling (altså en situation, hvor en konkurrenceklausul ville finde anvendelse) ikke ønsker at fastholde konkurrenceklausulen og bliver overrasket over, at de skal betale en kompensation svarende til 1½ månedsløn. Hvis konkurrenceklausulen ikke er relevant er dette en unødvendig udgift. Hvis en virksomhed i forbindelse med en medarbejders fratræden indgår en fratrædelsesaftale med medarbejderen, er det vigtigt heri at tage stilling til eventuelle klausuler. Det er eksempelvis muligt som en del af vilkårene at aftale, at en konkurrenceklausul bortfalder, og at medarbejderen ikke er berettiget til kompensation i denne situation. Vurder tidligt om der er et behov Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt i forbindelse med ansættelsen af nye medarbejdere grundigt at overveje, om der er et reelt behov for, at medarbejderen bliver pålagt en konkurrence- og/eller kundeklausul. Hvis der ikke er et behov, bør medarbejderen ikke pålægges sådanne klausuler, da det kan have unødvendige og utilsigtede virkninger herunder økonomiske omkostninger ved ophør. Hvis der derimod er et reelt behov for at beskytte virksomheden mod medarbejderens konkurrence i tilfælde af, at medarbejderen fratræder sin stilling, bør det overvejes at pålægge medarbejderen en konkurrenceog/eller kundeklausul, da den almindelige lovgivning, herunder markedsføringsloven, ikke i alle tilfælde yder den nødvendige beskyttelse. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte associeret partner Jonas Enkegaard, SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Konkurrence- og/eller kundeklausuler hvorfor? SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Konkurrence- og/eller kundeklausuler hvorfor?

7 Lise Lotte Hjerrild Måltal og politik for den køns mæssige sammensætning i ledelsen Den 1. april 2013 træder nye lovændringer, der implementerer regeringens model til sikring af lige adgang for kvinder og mænd til ledelsen i af de største danske virksomheder i kraft. Baggrund Fordelingen af ledelsesmedlemmer i danske aktieselskabers ledelse er ca. 75 % mænd og 25 % kvinder. I børsnoterede virksomheder er der under 10 % generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Da danske kvinder er blandt de bedst uddannede i verden, har ovenstående tal givet anledning til debat. Med den vedtagne model ønsker regeringen at opnå, at der drages bedst muligt nytte af den kvindelige talentmasse. Modellen er inspireret af anbefalingerne for god selskabsledelse, der allerede indeholder bestemmelser om mangfoldighed i selskabets ledelses niveauer. Regeringen har dog ønsket at forpligte selskaberne i højere grad, hvorfor mangfoldighed i visse selskabers ledelse nu er lovreguleret. Anbefalingerne er såkaldt soft law og er derfor ikke juridisk bindende for selskaberne. Selskaberne skal imidlertid ifølge årsregnskabsloven og børsreglerne i deres årsrapport redegøre for, om de følger hver enkelt af Anbefalingerne. Hvis selskabet ikke følger en Anbefaling, skal selskabet forklare hvorfor ( følg eller forklar -princippet). Anbefalinger om mangfoldighed i bestyrelsen Det følger af Anbefalingerne, at bestyrelsen bør sammensættes således, at den er i stand til at varetage sine ledelsesmæssige opgaver af såvel overordnet som strategisk karakter. Dernæst fremgår det, at mangfoldighed øger kvaliteten af arbejdet og samspillet i det øverste ledelsesorgan, blandt andet gennem forskelligartet tilgang til ledelses mæssige opgaver. Anbefalingerne fremhæver køn, som et blandt flere kriterier, der kan tilsikre mangfoldighed. Bestyrelsen bør ifølge Anbefalingerne frem komme med forslag til kandidater, der understøtter selskabets målsætning om mangfoldighed i bestyrelsen. Som en nyskabelse i de nye Anbefalinger, der netop er sendt i høring, er det tilføjet, at den nævnte beskrivelse kan indeholde oplysninger om de rekrutteringskriterier, bestyrelsen har fastlagt, herunder de krav til professionelle kvalifikationer, brancheerfaring, mangfoldighed (blandt andet køn (nyskabelsen), alder, international erfaring) mv. Køn er således specifikt tilføjet den eksisterende kommentar til beskrivelsens indhold som et af flere relevante rekrutteringskriterier. Ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven mv. Baggrund og formål Lovændringerne bevirker, at de største danske virksomheder tilpligtes til at udvikle måltal og politik for at øge andelen af kvinder i ledelsen. Det fremgår af lovforslaget, at formålet med lovændringen er at skabe reelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser mv. Herudover er der ligeledes fokus på at forbedre kvindernes repræsentation i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Formålet er at styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomhederne, så der i fremtiden vil være nok erfaringsmæssigt kompetente kvindelige kandidater til bestyrelsesposterne. Lovens indhold og effekt Lovændringerne indeholder ikke egentlige kvoter, men opstiller derimod krav til virksomhederne om udvikling af måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Overordnet medfører bestemmelserne, at de omfattede virksomheder skal: Fastsætte et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan. Foretage selve optællingen for derefter at afrapportere om status i forhold til måltallet i forbindelse med aflæggelse af årsrapport. Udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Oplyse om politikken i årsrapporten, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået. Måltal Virksomhederne udarbejder egne måltal, der tager hensyn til særlige forhold samt forskelle i de forskellige brancher. Det anerkendes, at nogle brancher er mere attraktive for kvinder end andre, hvorfor der ikke opsættes egentlige ens måltal for alle virksomheder. Politikken En fordeling på 60/40 % af henholdsvis mænd eller kvinder anses for lige kønsfordeling. Der er ikke pligt til at udarbejde en politik, såfremt virksomheden har en lige kønsfordeling, dvs. 40 % Modellen bevirker regulering af visse større virksomheder ved ændring af selskabsloven samt årsregnskabsloven mv. Derudover omfatter modellen ændring i alle statslige virksomheder, uanset størrelse via ligestillingsloven. Corporate governance Anbefalinger for god selskabsledelse I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at modellen er inspireret af anbefalinger for god Selskabsledelse ( Anbefalingerne ). Anbefalingerne, der løbende offentliggøres af Komitéen for god Selskabsledelse ( Komiteen ), retter sig først og fremmest mod danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked (en fondsbørs). æ SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/Måltal og politik for den køns mæssige sammensætning i ledelsen SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/Måltal og politik for den køns mæssige sammensætning i ledelsen

8 Casper Moltke af det underrepræsenterede køn. Oplysning om opfyldelse skal blot anføres i ledelsesberetningen i forbindelse med årsrapportens udarbejdelse. Afrapporteringen af måltal samt politik skal følge politikken for afrapportering af samfundsansvar i henhold til årsregnskabsloven, da virksomhedens politik om ligestilling mellem kønnene anses for et samfundsansvar. Udgangspunktet er herefter, at statslige institutioner og virksomheder bør have en ligelig kønssammensætning. Også hér vil en fordeling på 40 % af det ene køn og 60 % af det andet køn blive anset som ligelig. Bestyrelser eller tilsvarende kollektiv ledelse for selvejende institutioner, anpartsselskaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd. Dette fortolkes i praksis med mindst 1/3 af det underrepræsenterede køn. Mangler ved pantebreve Jakob Lindholm Olesen Advokat Virksomheder omfattet af loven Lovens krav til udarbejdelse af måltal og politikker omfatter de ca største danske virksomheder og dermed de samme virksomheder, som i dag er forpligtet til at aflægge redegørelse for samfundsansvar. Loven gælder således for samtlige statslige aktieselskaber, børsnoterede virksomheder, virksomheder i regnskabsklasse D samt store virksomheder i regnskabsklasse C. Med store virksomheder i regnskabsklasse C, menes virksomheder, der overskrider to af årsregnskabslovens tre størrelsesgrænser for mellemstore virksomheder: Balancesum på 143 mio. kr., Nettoomsætning på 286 mio. kr. Gns. antal heltidsbeskæftigede på 250. Der er indsat en bagatelgrænse i loven, så kapitalselskaber der i seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 ansatte kan undlade at udarbejde en politik samt måltal. Sanktioner og ikrafttrædelse Manglende opfyldelse af selskabslovens bestemmelse om mangfoldighed er ikke strafbelagt, men manglende opfyldelse af årsregnskabsloven kan medføre bødestraf. Loven træder i kraft den 1. april Den nye bestemmelse om afrapporteringspligt i årsregnskabsloven har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere. Vejledning til lovændringerne Erhvervsstyrelsen har den 21. februar 2013 udgivet en vejledning i relation til ovenstående lovændringer. Vejledningen er udarbejdet med henblik på at give de omfattede virksomheder et redskab til implementering af reglerne og indeholder en række praktisk eksempler, som kan bruges som inspiration. Ændring af ligestillingsloven Ændringen i ligestillingsloven er en videreførelse og præcisering af de gældende regler. Ændringen medfører, at alle statslige institutioner og virksomheder skal opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede køn, uanset virksomhedens og institutionens størrelse. Idet statslige aktieselskaber også er omfattet af selskabsloven, vil et statsligt aktieselskab således være omfattet af begge regelsæt. Derudover medfører ændringen, at de statslige institutioner og virksomheder, som beskæftiger mere end 50 medarbejdere, skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Ønsket fra lovgivers side er, at dette krav vil medvirke til et mere målrettet arbejde med rekruttering i ligestillingsøjemed. Måltal Lovgiver har fastsat, at måltal består af to dele; 1) fastsættelse af en andel, herunder antallet af det underrepræsenterede køn og 2) angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel/antal. Politikken Politikken skal beskrive selskabets indsats for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i institutionens eller virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Det omfatter alle former for lederstillinger fra direktører til teamledere. Lovgiver har overladt det til den enkelte virksomhed/institution selv at bestemme, hvordan man vil udforme sin politik, men har dog givet en række eksempler: Skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk Stille krav til ansættelses- og rekrutteringsprocessen Etablere før leder-kurser Oprette mentorordninger Fastsætte interne måltal for antallet af det underrepræsenterede køn I øvrigt gøre institution eller virksomhed attraktiv for ledere af begge køn. Sammenfatning Med den vedtagne model er der nu konkrete mål for opnåelse af en mere ligelig kønsfordeling i visse større virksomheders ledelse. De vedtagne bestemmelser gælder dog kun for et fåtal af de danske virksomheder, og der er ikke vedtaget konkrete kvoter, hvorfor den direkte virkning af de vedtagne ændringer nok vil vise sig begrænsede. Reguleringen skaber dog fokus på en mere lige kønsfordeling, der forventes at få en afsmittende effekt på andre danske virksomheder. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Lise Lotte Hjerrild, advokat Christina Munck advokat Marianne Lage, cand.merc.jur. Kia Pham, eller advokatfuldmægtig Christel Worre- Jensen, Med en ny dom har Højesteret afgjort en principiel sag om mangler ved pantebreve. Højesteret afgjorde, at sælgeren af et pantebrev havde handlet i strid med sin loyale oplysningspligt ved at undlade at oplyse køberen om, at den pantsatte ejendoms kontantpris inden for to måneder forinden pantebrevshandlen var steget fra 6 mio. kr. til 11,2 mio. kr. Baggrund Sagen udspringer af de ejendomshandler, der blev foretaget i perioden , hvor en lang række ejendomme blev handlet mellem interesse forbundne købere (ejendomskarrusel). De omtalte priser havde intet med markedsudviklingen at gøre, og de involverede gik konkurs på stribe, da markedet brød sammen i Køberen erhvervede den 19. april 2007 et pantebrev, kr. 2 mio., med pant i ejendommen Stationspladsen 2, Ølgod. Handlen blev indgået på grundlag af en pantebrevsopstilling udarbejdet af sælgeren. Af pantebrevsopstillingen fremgik, at ejendommen var handlet til en kontant pris på kr. 11,2 mio., hvilket var korrekt. To måneder før var ejendommen på grundlag af en ejendomsmæglervurdering handlet til kr. 6 mio. Køberen af pantebrevet blev ikke præsenteret for andre oplysninger end hvad der fremgik af pantebrevsopstillingen, hvilket er kutyme i branchen, herunder at der var tale om mageskifte. Køberen gik derfor ud fra, at ejendommens markedsværdi var kr. 11,2 mio., og at pantebrevet dermed havde en betryggende sikkerhedsmæssig placering. Da køberen fik kendskab til værdispringet mellem kr. 6 mio. og kr. 11,2 mio., samt at dette værdispring var sket over en periode på kun to måneder, hævede køberen pantebrevshandlen og anlagde retssag. Aftalegrundlaget Før 2004 var det retlige grundlag for handel med pantebreve baseret på teori og praksis. Sammenslutningen af Danske Pantebrevshandlere har i samarbejde med Finansrådet udarbejdet Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom fra oktober 2004, i daglig tale omtalt som AV04. Det er sædvanligt forekommende i nutidens handler mellem professionelle pantebrevshandlere, at AV04 udgør aftalegrundlaget. I AV04 er der anført: Der foreligger en mangel ved et pantebrev, hvis: a. Sælger har fortiet eller har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om forhold, som sælger skal oplyse om, og dette må anses for væsentligt. b. Sælger i øvrigt har fortiet oplysninger eller har givet urigtige eller vildledende oplysninger om et eller flere forhold, uanset om forholdet er nævnt i disse vilkår, og dette må anses for væsentligt. Sagens centrale tvistepunkt var, om køberen af pantebrevet var berettiget til at hæve handlen som følge af ejendommens værdispring. Der blev under sagen afholdt syn og skøn, hvorved ejendommens værdi på handelstidspunktet blev fastsat til kr. 7 mio. Under sagen kom det frem, at sælgeren i en intern rapport havde konkluderet, at ejendommen var handlet for dyrt. Alligevel finansierede sælgeren handlen ved udstedelse af pantebreve, som efterfølgende blev solgt uden at pantebrevskøber blev delagtiggjort i sælgers viden. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret fastslog, at køberen var berettiget til at hæve pantebrevshandlen. Højesteret lagde vægt på, at sælgeren af pantebrevet havde været forpligtet til at undersøge og oplyse køberen om, at ejendommen var handlet kort forinden til 6 mio. kr., hvorved sælgeren havde handlet i strid med sin loyale oplysningspligt. Oplysningen om mageskiftet spillede ingen rolle. Med dommen har Højesteret slået fast, at sælgeren af et pantebrev ikke kan holde sig i uvidenhed om forhold, der har betydning for pantebrevskøberen, navnlig når sælgeren er i besiddelse af oplysninger, som giver en særlig anledning til at foretage undersøgelser. Afslutning Der har formentlig været en lang række pantebrevshandler fra før 2008, der ligner nærværende sag. Disse værdiløse pantebreve er i vidt omfang blevet belånt i banker, som nu er gået ned. Denne trafik har medvirket til bankernes sammenbrud. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Casper Moltke, eller advokat Jakob Lindholm Olesen, SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/Måltal og politik for den køns mæssige sammensætning i ledelsen SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/Mangler ved pantebreve

9 Michael Goeskjær Mads Nygaard Madsen Rammerne for agilitet i K03 K03 indfører en opdeling af kundens krav i absolutte krav og øvrige krav. Overordnet set er leverandøren kun forpligtet til at opfylde kundens absolutte krav. Det er således for eksempel muligt for leverandøren at bestå en overtagelsesprøve for en delleverance, uden at delleverancen opfylder kundens øvrige krav. Agiliteten i K03 kommer derved til udtryk ved blandt andet kundens ændrede prioritering af de øvrige krav, tilføjelse eller fravalg af øvrige krav samt kundens ændrede prioritering af absolutte krav inden for en delleverance. Det gælder desuden som overordnet ramme, at leverancen skal være egnet til at understøtte kundens forretningsmæssige mål og behov, der Anvendelsesområdet for K03 Som nævnt forudsætter K03, at kunden deltager særdeles aktivt igennem hele projektforløbet. Kunden skal således løbende forholde sig til planlægning af de enkelte iterationer, prioritering af krav og ikke mindst til en eventuel udtræden af projektet. Dette stiller store krav til kundens projektbemanding. K03 er typisk ikke egnet ved systemleverancer, hvor de fleste krav til leverancen på forhånd er kendte, for eksempel leverancer, der primært består af standardprogrammel med klart definerede tilpasninger. Her vil mængden af absolutte krav typisk være uforholdsmæssig høj, og en kontrakt baseret på K01 eller K02 vil derfor ofte være bedre egnet. Jonas Stig Kämpf Hansen Advokat Figur 1 Iterationer Iterationer K03 Standardkontrakt for agile it-projekter Delleverance Delleverance Delleverance Den nye standardkontrakt for agile it-projekter i det offentlige, K03, introducerer et kontraktparadigme for brug af agile metoder i større it-projekter. K03 indeholder de overordnede rammer for et agilt projekt. Disse rammer lægger visse begrænsninger på den agilitet, det er muligt at opnå for projektet, samt stiller betydeligt flere krav til kundens medvirken, end hvad man hidtil har kendt efter K02. I december 2012 udsendte Digitaliseringsstyrelsen standardkontrakten K03. Formålet med K03 er at være standardkontrakt for det offentliges indkøb af længerevarende it-projekter under anvendelse af en såkaldt agil metode. K03 kan naturligvis også anvendes af private virksomheder, der måtte ønske det. Agil systemudvikling er en fællesbetegnelse for softwareudvikling, hvor der lægges vægt på, at systemudvikler løbende leverer værdi til kunden gennem iterativ udvikling. Ved iterativ udvikling forstås udvikling af software gennem gentagne forholdsvis korte udviklingscykler (iterationer), hvorved systemet opbygges del efter del med løbende evaluering af udviklingsindsatsen mellem iterationerne. Atern og Scrum er eksempler på agile udviklingsmetoder. Baggrunden for K03 var ifølge kommissoriet blandt andet et ønske fra offentlige kunder om at få en standardkontrakt, der understøtter anvendelsen af agile metoder ved systemleverancer. Der er med K03 lagt op til, at kunden langt tidligere i forløbet skal blive i stand til at identificere vildfarne projekter, og eventuelt at standse sådanne hurtigst muligt og helst inden alle pengene er brugt. Det var oprindeligt ambitionen, at K03 skulle være et agreed document mellem kunde- og leverandørrepræsentanter. Imidlertid afstod brancheorganisationerne IT-Branchen og DI-ITEK fra at give deres fuldstændige tilslutning til kontrakten i dennes endelig udformning. Det er endnu uklart, hvilken betydning dette vil få for K03 s anvendelse i praksis. K03 er ikke tænkt som en erstatning for K01 og K02, og K03 skal ikke anses som en særlig fremhævelse af agile udviklingsmetoder frem for andre udviklingsmetoder, som for eksempel en mere traditionel vandfaldsmodel. Formålet med K03 har alene været at sikre, at der også findes et kontraktmæssigt paradigme for en agil udviklingsmetode. Den agile metode K03 er baseret på K02 med de ændringer, der er nødvendige for anvendelse af agil metode. Det er ikke klart defineret i K03 (eller i øvrigt), hvad der nærmere ligger i en agil metode. Arbejdet med K03 har været baseret på kendte udviklings- og projektstyringsmetoder (så som Scrum og Atern ), men der er bevidst ikke truffet valg i K03 om anvendelse af netop disse metoder. Det kan således for eksempel overlades til leverandøren at komme med bud på, hvilke specifikke agile udviklings- og projektstyringsmetoder, der skal anvendes. Gennem hele projektet påhviler der leverandøren en rådgivningspligt over for kunden i relation til metodevalg og tilrettelæggelse af projektet som et agilt udviklingsforløb. Uanset valg af specifik metode indeholder K03 dog nogle overordnede rammer for, hvor agilt projektet kan gøres. Det er således udgangspunktet, at den overordnede tidsplan for delleverancerne og den overordnede økonomiske ramme ligger fast. Agiliteten knytter sig derfor primært til indholdet af selve leverancen. således vil være en generel rettesnor for leverandørens ydelser, herunder ved planlægning af de enkelte iterationer i forløbet. Det er afgørende for at kunne opnå de fordele ved den agilitet, som K03 lægger op til, at balancen mellem absolutte krav og øvrige krav er passende. K03-vejledningen indeholder en vejledende anbefaling om, at de absolutte krav maksimalt udgør 60 % af det samlede antal krav. Dette skal være med til at sikre, at projektet har den fornødne fleksibilitet. Leverancen opdeles i en eller flere successive delleverancer. Som nævnt forudsættes det, at tidsplanen er fast. K03 forudsætter endvidere, at hver delleverance opdeles i en række agile iterationer, der har til formål at implementere nærmere bestemte krav. Figur 1 illustrerer denne opdeling. Forud for de enkelte iterationer skal kunden og leverandøren i fællesskab planlægge indholdet af iterationen, der afsluttes med en intern test. Efter en iteration skal kunden og leverandøren i fællesskab forholde sig til, hvad der skal ske med de af kundens øvrige krav, der var aftalt som en del af iterationen, men som ikke blev realiseret ved iterationen alligevel. Som noget nyt indeholder K03 en ret for kunden til at udtræde når som helst i projektet (med 20 dages varsel) for så vidt angår ikke-godkendte delleverancer. Denne udtrædelsesadgang skal ses i sammenhæng med den overordnede projektmodel i K03, hvorefter det er tanken, at kunden i kraft af de enkelte iterationer relativt hurtigt vil kunne få indblik i, om leverancen i sidste ende vil kunne leve op til kundens forretningsmæssige mål og behov. Omvendt er K03 heller ikke egnet, såfremt kunden slet ikke har gjort sig tanker om kravene til leverancen. Det er således ikke formålet med K03, at projektet startes med en blank tavle, der herefter skal fyldes ud, efterhånden som projektet skrider frem. Tanken med K03 er først og fremmest, at fleksibilitet i kravene til leverancen gerne skulle gøre det mere sandsynligt, enten at projektet kommer i mål til tiden til den aftalte pris, eller at det omvendt så tidligt som muligt bliver klart, at projektet ikke kan realiseres med den fornødne gevinst for kunden, hvorefter projektet kan standses igen relativt hurtigt ( fast to failure ). Mere agilitet Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, indeholder K03 visse begrænsninger for, hvor agilt projektet kan gøres. Årsagen til dette skal blandt andet findes i udbudsreglerne. Endvidere skal K03 tage hensyn til de bevillingsmæssige rammer, der typisk gælder for projekter i det offentlige. Såfremt en privat kunde ønsker at anvende K03, vil der således typisk være mulighed for i højere grad at tilpasse K03 til de konkrete behov og visioner for projektet. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Michael Goeskjær, partner Mads Nygaard Madsen, eller advokat Jonas Stig Kämpf Hansen, SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/K03 Standardkontrakt for agile it-projekter SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/K03 Standardkontrakt for agile it-projekter

10 Hans Christian Pape Alexander Kielland Cand.merc.jur Bestyrelsens bemyndigelse til at foretage en kapitalforhøjelse Erhvervsstyrelsen valgte i februar 2012 at præcisere, i hvilket omfang generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at foretage kapitalforhøjelser med eller uden fortegningsret for selskabets aktionærer. Parallelt hermed indeholder det foreliggende lovforslag om ændring af af blandt andet selskabsloven et forslag om, at generalforsamlingens bemyndigelse skal indeholde beslutning om, hvorvidt kapitalforhøjelsen kan indbetales delvist. Indledning I henhold til selskabsloven kan generalforsamlingen bemyndige selskabets bestyrelse til at foretage kapitalforhøjelser. Selskabsloven opstiller en række krav til bemyndigelsens indhold, herunder at bemyndigelsen skal fremgå af selskabets vedtægter. Derudover fremgår det af selskabs loven, at bemyndigelsen blandt andet skal indeholde bestemmelser om kapitalejernes eller andres fortegningsret, samt den eventuelle indskrænkning i de nye kapitalejeres fortegningsret ved fremtidige forhøjelser. Erhvervsstyrelsen har i 2012 fundet anledning til at præcisere forståelsen af dette krav. Parallelt hermed indeholder det foreliggende udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven et forslag om, at general forsamlingens bemyndigelse skal indeholde beslutning om, hvorvidt kapitalforhøjelsen kan indbetales delvist. Krav til bestyrelsens bemyndigelse fortegningsret Tidligere har det især blandt praktikere været antaget, at generalforsamlingen har mulighed for at lade bestyrelsen beslutte, hvorvidt en kapitalforhøjelse skulle foretages med eller uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Erhvervsstyrelsen har i 2012 imidlertid præciseret, at det i forbindelse med kapitalforhøjelser påhviler generalforsamlingen at tage stilling til de eventuelle afvigelser, der måtte være besluttet at skulle gælde for kapitalejernes fortegningsret. Af dette følger, at det alene er generalforsamlingen, der kan og skal tage stilling til de eventuelle indskrænkninger, der måtte skulle gælde for kapitalejernes fortegningsret i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Bestemmelserne i selskabsloven indeholder ifølge styrelsen således ikke hjemmel til, at beslutningskompetencen om fortegningsretten kan delegeres til bestyrelsen. Generalforsamlingen kan altså ikke overlade skønnet til bestyrelsen. Bestyrelsen kan dermed ikke egenhændigt beslutte, hvorvidt en kapital forhøjelse skal gennemføres med eller uden fortegningsret for kapitalejerne eller andre, eller om der skal gælde eventuel indskrænkning i de nye kapitalejeres fortegningsret ved fremtidige forhøjelser. Hvis generalforsamlingen ønsker, at bestyrelsen skal have fleksibilitet til at have mulighed for at gennemføre en kapitalforhøjelse med fortegningsret såvel som en kapitalforhøjelse med indskrænkninger i fortegningsretten for de eksisterende aktionærer, må generalforsamlingen vedtage to selvstændige bemyndigelser, som hver for sig skal indføjes i selskabets vedtægter. Krav til bestyrelsens bemyndigelse delvis indbetaling I forbindelse med den planlagte revision af selskabsloven sendte Erhvervsstyrelsen i december 2012 et forslag til ændring af blandt andet selskabsloven i høring. Lovforslaget blev fremsat af Erhvervs- og Vækstministeren i Folketinget den 27. februar betingelser. Det fremgår ikke tydeligt af de gældende regler om kapitalforhøjelser, om det også er muligt at foretage delvis indbetaling i forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse. Med lovforslaget foreslås det tydeliggjort, at det tillige er muligt for generalforsamlingen at træffe beslutning om, hvorvidt der kan ske delvis indbetaling. Såfremt generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen, skal generalforsamlingen i forbindelse hermed tillige træffe beslutning om, hvorvidt der kan ske delvis indbetaling. Generalforsamlingen kan såfremt lovforslaget bliver vedtaget ej heller i dette tilfælde overlade skønnet til bestyrelsen, da der ikke vil kunne gives bemyndigelse til, at bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal ske delvis indbetaling. Opsummering Antages det, at det ovenfor nævnte lovforslag fremsættes i uændret form og bliver vedtaget, vil det i fremtidige bemyndigelser til bestyrelser til at foretage forhøjelser af selskabskapitalen blandt andet skulle præciseres: 1. hvorvidt en kapitalforhøjelse skal foretages med eller uden fortegningsret, 2. hvorvidt, der skal gælde eventuel indskrænkning i de nye kapitalejeres fortegningsret ved fremtidige forhøjelser, og 3. hvorvidt, der kan ske delvis indbetaling af forhøjelsen. Bortset herfra lægges der ikke op til yderligere ændringer eller præciseringer af de forhold, som det således fortsat vil være overladt til bestyrelsen at tage stilling til i forbindelse med udnyttelse af bemyndigelser til forhøjelser af selskabskapitalen. Det vil derfor som udgangspunkt fortsat være bestyrelsen, der i en sådan situation træffer beslutning om (i) hvornår de nye kapitalandele giver ret til udbytte, (ii) tegningsfristen, samt (iii) fristen for kapitalandelenes indbetalinger, med mindre beslutning herom tillige er indeholdt i bemyndigelsen fra generalforsamlingen. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Hans Christian Pape, eller cand.merc.jur. Alexander Kielland, Den nuværende selskabslov gav som noget nyt mulighed for at foretage delvis indbetaling af selskabskapitalen under visse SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/Bestyrelsens bemyndigelse til at foretage en kapitalforhøjelse SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/Bestyrelsens bemyndigelse til at foretage en kapitalforhøjelse

11 Andreas Christensen Mikkel Taanum Advokat Marie Gøthgen Clasen Advokatfuldmægtig Konkurrenceretlige samlede omkostninger, men over de gennemsnitlige inkrementelle omkostninger. 1 Spørgsmålet gik på, om priserne kunne udgøre ekskluderende misbrug, hvis der ikke kunne påvises elimineringshensigt. Domstolen udtalte, at den omstændighed, at en virksomheds praksis kan karakteriseres som prisdiskrimination ikke i sig selv kan udgøre misbrug. Herefter slog Domstolen fast, at en pris ikke kan udgøre ekskluderende misbrug alene med den begrundelse, at prisen lå lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger og over de gennemsnitlige inkrementelle omkostninger. Det er i sådan en situation derfor nødvendigt at påvise, at den dominerende virksomheds prispolitik medfører, at en konkurrent sandsynligvis elimineres til skade for konkurrencen, før der er tale om ekskluderende misbrug af en dominerende stilling. 2 Et andet præjudicielt spørgsmål blev besvaret den 14. juni. Dette vedrørte gruppe fritagelsen for motorkøretøjsbranchen, hvori det er anført, at et selektivt salgssystem er et salgssystem, hvor forhandlerne er udvalgt på baggrund af bestemte kriterier. Sagen vedrørte den franske virksomhed Auto 24, som ønskede at blive autoriseret forhandler af Jaguar og Land Rover. Jaguar og Land Rover havde et selektivt distributionssystem i Frankrig. Anmodningen blev afvist på grundlag en numerus clausus, hvor der var fastsat 72 forhandlerkontrakter for 109 lokaliteter. Domstolen skulle tage stilling til, hvad der skal forstås ved bestemte kriterier i gruppefritagelsen. Domstolen udtalte, at udtrykket dækker over kriterier, der kan efterprøves, men at det ikke er nødvendigt, at et distributionssystem hviler på kriterier, der er objektivt begrundet og anvendes ensartet og ikke-differentieret i forhold til alle forhandlere, som søger om autorisation. Som afrunding på 2012 traf Kommissionen beslutning om at pålægge den hidtil største bøde for en konkurrenceretlig overtrædelse. Bøden blev tildelt deltagerne i et kartel bestående af producenter af vakuumrør til TV- og computerskærme. Producenterne havde gennem 10 år aftalt en række hard core konkurrencebegrænsninger, herunder prisfastsættelse, kunde- og markedsdeling, produktionskoordinering samt informationsudveksling. Kommissionen fandt, at der var tale om to selvstændige karteller, et vedrørende computerskærme og et vedrørende tv-skærme. I alt syv virksomheder blev tildelt bøder på i alt 1,47 mia. euro. Dette er den største samlede bøde, som Kommissionen på nuværende tidspunkt har tildelt. Ny konkurrencelov 2012 blev også året, hvor Konkurrencelovsudvalget aflagde rapport. Denne rapport førte til en ændring af konkurrenceloven, hvor særligt sanktioneringen for overtrædelser af konkurrenceretten er blevet justeret. Generelt bliver bødeniveauet hævet. Og som noget nyt indføres der fængselsstraf ved særligt grove overtrædelser af loven. Ændringerne i konkurrenceloven trådte i kraft den 1. marts Hvad vil 2013 byde på? Kommissionen har i dens arbejdsprogram for 2013 et punkt om simplificering af EU-fusionskontrollen. I arbejdsdokumentet er det anført, at Kommissionen vil arbejde på at gøre det administrative arbejde for fusioner, som anmeldes efter den forenklede procedure, lettere. Dette vil medføre en gennemgang af Kommissionens meddelelse om den forenklede procedure. højdepunkter i bød på en bred vifte af konkurrenceretlige begivenheder. Denne artikel vil fremhæve en række af disse begivenheder og byde på et forsigtigt kig i krystalkuglen i forhold til, hvad vi kan forvente os i Retspraksis En af de første konkurrenceretlige begivenheder i 2012 var da Østre Landsret den 17. januar afsagde dom i sagen mod Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S. I sagen havde Erik Jørgensen Møbelfabrik opfordret deres forhandlere til kun at skilte med deres vejledende udsalgspriser samt nedlagt forbud mod udsalgsannoncering vedrørende to stoleikoner. Dette var begrundet med, at stoleikonerne var blevet anvendt som lokkemad under det forrige udsalg, hvilket påvirkede møblernes eftertragtethed negativt. Østre Landsret understregede, at fastsættelse af bindende videresalgspriser er en alvorlig overtrædelse af konkurrencelovens 6, og idømte virksomheden en bøde på kroner. Den 1. februar blokerede Kommissionen en planlagt fusion mellem Deutsche Börse og NYSE Euronext. Kommissionen vurderede, at den planlagte fusion ville medføre, at de to selskaber efter fusionen ville kontrollere over 90 % af den globale handel på markedet for europæiske finansielle derivater handlet globalt på en børs, og at det derved ikke var muligt for nye konkurrenter at trænge ind på markedet. Blokeringen skete til trods for, at virksomhederne tilbød at sælge visse dele fra. Dette var dog ikke nok til at fjerne Kommissionens bekymringer for konkurrencen på markedet. Kommissionen fastholdt derfor blokeringen. En sag, som rettede det EU-konkurrenceretlige søgelys mod Danmark, var da EU-Domstolen den 27. marts tog stilling til Post Danmarks prispolitik. Dette skete ved, at Højesteret havde stillet et præjudicielt spørgsmål til Domstolen. Spørgsmålet vedrørte, hvorvidt Post Danmark havde misbrugt sin dominerede stilling i form af selektivt lave priser til tre supermarkedskæder, som tidligere have været kunder hos Post Danmarks konkurrent. Post Danmarks priser lå under de gennemsnitlige Højesteret tog den 28. juni stilling til, om royaltybetalinger udgjorde en konkurrencebegrænsning. Dette skete i en sag, hvor smykkefirmaet Pandora skulle betale en royalty til firmaet Lise Aagaard for salg af glasperler, uanset om glasperlerne var produceret af Lise Aagaard. Højesteret indledte med at bemærke, at det efter EU-retspraksis skal vurderes i forhold til den enkelte sag, hvorvidt konkurrencen er blevet påvirket mærkbart. I Kommissionens meddelelse om teknologioverførselsaftaler er det anført, at royaltybetalinger, som den Pandora skulle betale til Lise Aagaard, som hovedregel anses for at være konkurrencebegrænsende. Hertil tilføjede Højesteret, at dette gælder uanset, om parternes aftale anses for at være en teknologioverførselsaftale i forordningens forstand eller ej. Højesteret bemærkede dog, at parternes aftale medførte, at Pandora hurtigt og effektivt kunne komme til at producere glasperler af høj kvalitet til brug for et Pandora-armbånd, og derved kunne Pandora fremme konkurrencen på dette område også i forhold til Lise Aagaard. Derudover fremhævede Højesteret, at royaltybetalingen kun udgjorde en meget lille del af prisfastsættelsen for en glasperle. Derfor fandt Højesteret ikke, at konkurrencen mærkbart var blevet begrænset. Kommissionen har foretaget en gennemgang af mulighederne for at føre private erstatningssøgsmål over for virksomheder, som har overtrådt konkurrenceregler. Dette skulle føre til et lovgivningsforslag fra Kommissionen, som skulle være stillet allerede i Det skete dog ikke. Det forventes derfor, at det i stedet vil blive fremsat i løbet af Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Andreas Christensen, advokat Mikkel Taanum, eller advokatfuldmægtig Marie Gøthgen Clasen, Vil du løbende være opdateret på nyheder inden for konkurrenceretten? Så tilmeld dig gruppen Hortens Konkurrence- og statsstøtteret på LinkedIn.com. 1 Disse omkostninger dækker over de omkostninger, der skønnedes at falde bort på kort eller mellemlang sigt (tre til fem år), hvis Post Danmarks aktivitet med distribution af adresseløse forsendelser faldt bort, dommens præmis 31 (sag C-209/10). 2 Højesteret har den 15. februar 2013 afsagt den endelige dom i sagen, hvor resultatet blev, at Højesteret ikke fandt det bevist, at Post Danmark havde misbrugt sin dominerende stilling. SIDE 20 CORPORATE NEWSLETTER/Konkurrenceretlige højdepunkter i 2012 SIDE 21 CORPORATE NEWSLETTER/Konkurrenceretlige højdepunkter i 2012

12 Nyansatte jurister i Horten Skandinaviens første bog om reassurance Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Niels Schiersing, partner i Horten, har udgivet en bog om reassurance (genforsikring). Bogen er en juridisk analyse af en række centrale problemstillinger vedrørende reassurance, og er den første af sin art i Skandinavien. Ingen love regulerer reassurance Reassurance er afgørende for, at forsikringsmarkedet fungerer. De seneste år har vi set enorme forsikringssager både internationalt og nationalt såsom WTC, Orkanen Kathrina i USA, atomulykken og tsunami i Japan og herhjemme skybruddet i juli Der er ingen love, der regulerer reassurance, og dermed er det almindelige retsprincipper, der gælder. På skandinavisk plan er der næsten ingen retspraksis, og indtil nu har reassurance som juridisk område kun været beskrevet i amerikansk og engelsk faglitteratur. I Danmark, og også Norge og Sverige, har man derfor været nødt til at skele til retspraksis i USA og England for at vurdere udfaldet af en given sag. Juridisk analyse af reassurance i et skandinavisk perspektiv Med Reassurance giver Niels Schiersing et samlet overblik og en grundig juridisk analyse af denne vigtige del af forsikringsområdet i et skandinavisk perspektiv. Denne viden kan være særdeles nyttig for aktører på forsikringsmarkedet i forhold til indgåelse af fremtidige kontrakter, og hvordan disse og nuværende kontrakter skal fortolkes. Reassurance er relevant for alle forsikringsselskaber i Skandinavien, forsikringsmæglere samt alle advokater, der arbejder med forsikring og genforsikring. Derudover er bogen interessant for foreninger og organisationer inden for forsikring og pension samt det politiske opsyn med området. Bogen er skrevet på dansk og udkom i januar på Djøfs forlag. Bogen er bind 1 af 2. Bind 2 udkommer i løbet af Reassurance vil blive bearbejdet og udgivet i en engelsksproget udgave i løbet af året. Advokat Christian Tullberg Commercial Advokatfuldmægtig Marie Gøthgen Clasen EU, Udbud og Konkurrence Advokatfuldmægtig Maria Schmiegelow Commercial Advokatfuldmægtig Gitte Christensen IPTEK Om forfatteren Niels Schiersing er advokat og partner og har gennem mange år specialiseret sig i løsning af internationale tvister. Særligt er Niels Schiersing specialiseret i internationale voldgiftssager om investeringsbeskyttelse, M&A og aktionærforhold, energi, handel, byggeri og infrastruktur samt forsikring og reassurance. Niels Schiersing er certificeret mediator og certificeret voldgiftsdommer i Danmark samt Fellow ved Chartered Institute of Arbitrators i London (FCIArb) og er formentlig den førende danske autoritet inden for UNCITRAL Arbitration Rules og UNCITRAL Model Law on Arbitration. Hvis du vil vide mere om bogen eller reassurance generelt, er du velkommen til at kontakte partner Niels Schiersing, Fire af Hortens advokater er blevet certificerede insolvensadvokater Fire advokater i Hortens afdeling for rekonstruktion og insolvens har opnået certificering som insolvensadvokat ved foreningen for Danske Insolvensadvokater. Certificeringen er med til at sikre fagligheden blandt foreningens medlemmer, og understøtter foreningens formål om at fremme en høj faglig og etisk standard inden for branchen. For at opnå certificering som insolvensadvokat, skal man opfylde en række bestemmelser som fastsættes af foreningen. Hortens fire certificerede insolvensadvokater er partner Piya Mukherjee, partner Birgitte Frølund, partner Nicolai Dyhr og advokat Jakob Tingskov. Alle fire arbejder til dagligt med insolvens og rekonstruktion af virksomheder og har hver især mange års erfaring inden for området. To nye certificerede it-advokater i Hortens it-retsgruppe UDNÆVNER PARTNERE MED SPECIALE I INSOLVENS OG I ENERGISEKTOREN Horten har pr. 1. januar 2013 udnævnt Piya Mukherjee og Rikke Søgaard Berth til partnere. Piya Mukherjee har som associeret partner stået i spidsen for Hortens afdeling for rekonstruktion og insolvens siden 2007 og har mere end 20 års erfaring på området. Rikke Søgaard Berth er specialiseret i energi- og forsyningsret og har været juniorpartner i Hortens afdeling for offentlig ret siden Piya Mukherjee er fast kurator ved Sø- og Handelsrettens Skifteret og har stor erfaring med behandling af konkursboer. Hun rådgiver om alle aspekter af insolvensretten og har særlig indsigt i problemstillinger, der rækker ud over landets grænser. Rikke Søgaard Berth rådgiver energi- og forsyningssektoren, kommunale virksomheder og kommuner. Hun har særlig ekspertise inden for samspillet mellem den offentlige sektor og det private marked, og hun bistår blandt andet i komplekse processer med omstrukturering og selskabsudskillelse. Advokat Jonas Stig Kämpf Hansen og advokat Egil Husum har begge opnået certificering som it-advokater. Hortens it-retgruppe tæller nu seks certificerede it-advokater. Certificeringsordningen varetages af foreningen Danske IT-advokater og har til formål at sikre et højt fagligt niveau og solid it-retlig erfaring blandt de certificerede advokater. Der er i alt 61 certificerede it-advokater i Danmark. Udover Jonas Stig Kämpf Hansen og Egil Husum består Hortens it-retsgruppe af partner Mads Nygaard Madsen, partner Michael Goeskjær, partner Hans Abildstrøm og juniorpartner Heidi Steen Jensen. Hortens It-retsgruppe rådgiver inden for alle it-retlige specialer. Horten rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Med klart klient- og forretningsfokus og et dybt engagement i vores rolle som betroede rådgivere løser vi alle typer juridiske problemstillinger. Horten Philip Heymans Allé Hellerup, København Tlf Fax HORTEN.DK SIDE 22 CORPORATE NEWSLETTER/kort nyt SIDE 23 CORPORATE NEWSLETTER/Nyansatte jurister i Horten

13 Horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har et bredt internationalt netværk. Vi er 238 medarbejdere, heraf 116 jurister og 38 stud.jur., der står klar til at tage hånd om din virksomheds eller kommunes behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Corporate Newsletter på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Corporate Newsletter på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Corporate Newsletter som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup, København Tlf Fax

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger 7. juli 2014 NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE Indledning Den 3. juni 2014, vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsdrivende fonde. Loven moderniserer den eksisterende lov og medfører en række væsentlige

Læs mere

Til adressaterne på høringslisten. Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven

Til adressaterne på høringslisten. Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven Til adressaterne på høringslisten 10. juli 2013 /ERST Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen har udarbejdet vedhæftede forslag

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA FAKTA Erhvervsfondsudvalgets udkast til anbefalinger for god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde (oversigtsskema) 1. Bestyrelsens opgaver og ansvar 1.1. Overordnende opgaver og ansvar 1.1.1. Det anbefales,

Læs mere

Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret

Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret Oplæg v/vicedirektør Victor Kjær Erhvervsstyrelsen LO-skolen d. 26. april 2014 Iværksætterselskaber

Læs mere

UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING

UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING 6.11.2014 Komitéen for god Fondsledelse, der blev nedsat den 1. oktober 2014 med Marianne Philip som formand, sendte

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

ERHVERVSFONDSUDVALGETS RAPPORT OM FREMTIDENS REGULERING FOR ERHVERVS- DRIVENDE FONDE

ERHVERVSFONDSUDVALGETS RAPPORT OM FREMTIDENS REGULERING FOR ERHVERVS- DRIVENDE FONDE ERHVERVSFONDSUDVALGETS RAPPORT OM FREMTIDENS REGULERING FOR ERHVERVS- DRIVENDE FONDE 19.12.2012 Erhvervsfondsudvalget har den 18. december 2012 afleveret sin rapport om fremtidens regulering for erhvervsdrivende

Læs mere

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 17. januar 2015 A N B E F A L I N G E R F O R G O D F O N D S L E D E L S E Indledning Den 22. december 2014 udsendte Komitéen for god Fondsledelse ( Komitéen ) 16 anbefalinger for god fondsledelse ( Anbefalingerne

Læs mere

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 Nyheder inden for selskabsretten v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 2 1. januar 2014 På baggrund af den forudsatte 2 års-revision af SEL: Nedsættelse af kapitalkrav for ApS fra kr. 80.000 til kr. 50.000

Læs mere

NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE

NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE 3.6.2014 Folketinget har vedtaget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Loven medfører bl.a. opdatering og modernisering af lovgivningen i tråd med selskabsloven, større åbenhed

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGSNSKBASLOVENS 77A

LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGSNSKBASLOVENS 77A LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGSNSKBASLOVENS 77A Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport for følgende regnskabsperiode: 2015. Redegørelsen er

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond Den Danske Maritime Fond Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

2.2 Formanden og næstformanden for bestyrelsen

2.2 Formanden og næstformanden for bestyrelsen Rosenholm fonden Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Anbefaling Fonden følger Fonden forklarer 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og konklusion... 2 2. Metode og baggrund... 4 2.1 Datagrundlag...

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a.

Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a. Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a. Bemærk, at redegørelsen for fondsledelse skal offentliggøres enten i ledelsesberetningen eller i noterne i årsrapporten,

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 2015 31. december

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE

ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE Anbefalinger for God Fondsledelse v/formand for Komitéen for God Fondsledelse Marianne Philip SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11 ANBEFALINGERNE

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden 1 Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77 a, at fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens

Læs mere

Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde

Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde Af Ebbe Hørling Nielsen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Ebbe Hørling Nielsen Telefon:

Læs mere

Fairtrade Mærket Danmark Fonden

Fairtrade Mærket Danmark Fonden Fairtrade Mærket Danmark Fonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 1. januar 31. december 2015. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Marts 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Sammenfatning og konklusion... 2 2. Metode og baggrund...

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Idagaardfonden, cvr.nr

Idagaardfonden, cvr.nr 328-181.406 ala/lbs 10.05.2016 Idagaardfonden, cvr.nr. 57977019 ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE Afgivet i henhold til årsregnskabslovens 77a og lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1.1. 31.12.2015 Anbefalinger

Læs mere

God fondsledelse i Augustinus Fonden

God fondsledelse i Augustinus Fonden God fondsledelse i Augustinus Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabsloven 77 a Augustinus er en erhvervsdrivende fond omfattet af erhvervsfondslovens og årsregnskabslovens bestemmelser

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015.

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Poul Erik Bech Fonden er ikke omfattet af den lovpligtige redegørelse om god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens 77 a, men har valgt at forholde

Læs mere

VILLUM FONDENs efterlevelse af Anbefalingerne for god Fondsledelse. Anbefalinger for god Fondsledelse

VILLUM FONDENs efterlevelse af Anbefalingerne for god Fondsledelse. Anbefalinger for god Fondsledelse VILLUM FONDENs efterlevelse af Anbefalingerne for god Fondsledelse VILLUM FONDEN er ikke en erhvervsdrivende fond. VILLUM FONDEN ønsker åbenhed og har derfor valgt frivilligt at redegøre for Fondens aktiviteter

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

PER OG LISE AARSLEFFS FOND. LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016

PER OG LISE AARSLEFFS FOND. LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016 PER OG LISE AARSLEFFS FOND LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016 Per og Lise Aarsleffs Fond 2015/2016 1 PER OG LISE AARSLEFFS FOND Lovpligtig redegørelse for

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Redegørelsen udgør

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende fonde, som

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31.

Læs mere

Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1

Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for fonden Den selvejende institution Vingstedcentret - kaldet Vingsted Fonden (version 14/3 2016) Skema til Lovpligtig

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Fonden for Sparekassen Himmerland

Fonden for Sparekassen Himmerland Fonden for Sparekassen Himmerland Redegørelse om god fondsledelse for 2016 1 Indledning Fonden for Sparekassen Himmerland er omfattet af Anbefalinger om god fondsledelse, der er udstedt af Komitéen for

Læs mere

[Fondens navn] Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

[Fondens navn] Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. [Fondens navn] Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet

Læs mere

Gerda og Victor B. Strands Fond. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a

Gerda og Victor B. Strands Fond. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Gerda og Victor B. Strands Fond Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens

Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a c/o Gorrissen Federspiel H. C. Andersens Boulevard 12 1553 København V T + 45 33 41 41 41 F + 45 33 41 41 33 louisp@gorrissenfederspiel.com

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde 20. august 2015 Side 1 1 er for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen for god Fondsledelse har i november 2014 udstedt de første anbefalinger til god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde.

Læs mere

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015 Riisfort Fonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a April 2015 1 Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse,

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk ANBEFALING FONDEN FØLGER

Læs mere

Gode og mindre gode eksempler på forklaringer, når en anbefaling IKKE følges

Gode og mindre gode eksempler på forklaringer, når en anbefaling IKKE følges Gode og mindre gode eksempler på forklaringer, når en anbefaling IKKE følges Generelle eksempler Gode eksempler Eksempler, der ikke overholder 1 Vi har bedt revisionen komme med udkast til redegørelse

Læs mere

Glad Fonden. Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr

Glad Fonden. Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr Glad Fonden Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr. 27610013 Skema udarbejdet af Komitéen for god Fondsledelses december 2014 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse

ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse ATV-Fonden er omfattet af Anbefalinger for god Fondsledelse, jf. erhvervsfondslovens 60 og årsregnskabslovens 77 a. ATV-Fonden har behandlet anbefalingerne.

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: INDUSTRIENS FOND (CVR. 14536175) Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

Fondsledelse dilemmaer og perspektiver. Niels Jacobsen, adm. direktør, William Demant Holding A/S

Fondsledelse dilemmaer og perspektiver. Niels Jacobsen, adm. direktør, William Demant Holding A/S Fondsledelse dilemmaer og perspektiver Niels Jacobsen, adm. direktør, William Demant Holding A/S Agenda Hvorfor øget fokus på fonde? Hvorfor ny fondslovgivning? Erhvervsdrivende versus almenvelgørende

Læs mere

Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond)

Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Fonden er omfattet af Anbefalingerne for God Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for God Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling Fonden følger

Læs mere

Brødrene Hartmanns Fond Skema for 2015 Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Brødrene Hartmanns Fond Skema for 2015 Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Brødrene Hartmanns Fond Skema for 2015 Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR 321-185176 ALA/lbs 09.12.2015 ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE Gisselfeld Kloster, CVR.NR. 52407915 Afgivet i henhold til årsregnskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. december 2015.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. december 2015. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Politiken-Fonden Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016 Anbefalinger

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. + Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i Knud Højgaards Fonds årsrapport for regnskabsperioden 1. januar 31.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i Knud Højgaards Fonds årsrapport for regnskabsperioden 1. januar 31. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i Knud Højgaards Fonds årsrapport for regnskabsperioden 1. januar 31. december

Læs mere

Købmand Herman Sallings Fond. Anbefalinger for god Fondsledelse. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77

Købmand Herman Sallings Fond. Anbefalinger for god Fondsledelse. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 Købmand Herman Sallings Fond Anbefalinger for god Fondsledelse Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2015

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2015 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2015 Anbefalinger

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. CVR-nr 11 66 67 79 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Dansk Bibelskole er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Oplysningerne

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

- Startskuddets Uddannelses- og Udviklingsfond -

- Startskuddets Uddannelses- og Udviklingsfond - - Startskuddets Uddannelses- og Udviklingsfond - Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad

Læs mere

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsen, den 31. august 2015 UDKAST Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Hvad kan skemaet bruges til? Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Skemaet

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake

Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016

Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016 Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016 Hvilken fond svarer I på vegne af? Kontakt e-mail for modtagelse af undersøgelsen? I kan svare på første del af undersøgelsen ved at vedhæfte

Læs mere

Skema for Anbefalinger for god Fondsledelse for Sea and Shore Marine Research

Skema for Anbefalinger for god Fondsledelse for Sea and Shore Marine Research Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Skema for Anbefalinger for god Fondsledelse for Sea and Shore Marine Research Anbefaling Fonden følger Fonden forklarer 1. Åbenhed

Læs mere

Redegørelse for god Fondsledelse

Redegørelse for god Fondsledelse Redegørelse for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Nedenstående lovpligtige

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Fonden Lille Vildmosecentret, CVR

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Fonden Lille Vildmosecentret, CVR Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Fonden Lille Vildmosecentret, CVR 29 41 43 78 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside Fonden Fuglevænget Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere