Til orientering. Alene med Gud. Studieoplæg. Udarbejdet af Birger Christensen

Transkript

1 Til orientering ''Alene med Gud'' er et ud af mange studietilbud, som LOGOS, Dansk Luthersk Bibelbrevskole, tilbyder. Det gælder ''Alene med Gud'' som LOGOS' øvrige udgivelser, at bibelstudiehæftet kan bruges såvel til selvstudium som til gruppestudium. Alene med Gud Studieoplæg ''Alene med Gud'' kan læses som en del af et LOGOSbibelstudiekursus. Det vil sige, at du ved en kontakt til LOGOS' ekspedition (se adresse og telefonnummer nedenfor) kan få tilknyttet din egen studievejleder, som så vil bistå dig med råd og vejledning i bibelstudierne. Her kan du også få nærmere oplysninger om, hvordan du kan bygge et større, sammenhængende bibelbrevkursus op pr. korrespondance. Guds velsignelse over studierne Udarbejdet af Birger Christensen Udgivet af LOGOS Dansk Luthersk Bibelbrevskole I kommission hos Dansk Luthersk Forlag Lagt på med tilladelse Logos Dansk Luthersk Bibelbrevskole Industrivænget 40, 3400 Hillerød Tlf

2 Forord Begivenhederne ved Sinaj bjerget hvor Gud gav israelitterne loven, kaster lys over livet. Vi lærer grundlæggende ting om den hellige og kærlige Gud. Vi lærer om menneskets fald og dets totals dets afhængighed af Gud. Derfor er det meget væsentligt for mennesket at møde Gud ved Sinaj. Nærværende lille studiehæfte er et forsøg på at bringe dig derhen. Dette studiehæfte rummer seks studier, som alle handler om den hellige Gud. Studierne er tilrettelagt med henblik på drøftelse i grupper. Det anbefales, at man læser studierne igennem inden gruppesamlingerne. Det vil give mulighed for at forberede spørgsmålene, evt. springe nogle over. Jeg ønsker enhver må få Guds velsignelse og Helligåndens vejledning i arbejdet! Udover selve bibelstudiet indeholder hvert stykke en lille oplevelse fra det nuværende Sinaj - som lidt ekstra krydderi. Det anbefales at læse hele bibelteksten inden selve studiet. God arbejdslyst

3 l. Mos. 15,13 2. Mos. 2,23-25 Israel: Gud kæmper Den hellige Gud Lektion 1 Læs 2. Mos 19 Israelitterne havde boet i Egypten i godt 400 år, og Abrahams slægt var brevet til rigtig mange mennesker. De var et helt folk. Men i denne lange periode var de også blevet til et slavefolk. Et folk uden særlige rettigheder og frihed. De led stor nød og bad til den Gud, som de svagt kendte. Ham, som gennem Abraham blandt andet havde lovet dem et land - ham skreg de efter. Og Israels Gud hørte dem. Han sendte Moses. Gennem ham gjorde Gud store undere. Ved Moses blev den grundlæggende redningsaktion af Herrens folk gennemført. Frelsen fra det egyptiske slaveri. Sinajs bjerg: Horeb Omtrent tre måneder efter befrielsen fra Egypten kom israelitterne til Sinajs bjerg i Sinajs ørken. Her åbenbarede Gud sig for dem. Her skulle de for alvor lære deres frelser at kende Sinaj Guds bjerg er ifølge en stærk tradition det, som i dag kaldes Sinaj bjerg. Det ligger langt mod syd, midt inde i Sinaj ørkenen. Når man nærmer sig bjerget, ændrer naturen sig langsomt. Den kolossale ørken bliver mere dyster. Bjergene rager højere op. De bliver mørkere og mere uformelige. Naturen synes at blive barskere, jo nærmere man kommer bjerget. Adgang forbudt Stedet vidner utrolig godt om Israels møde med den hellige og almægtige Gud. Den Gud, som ikke tåler synd, og som straffer enhver ulydighed. Han ville her, langt fra al Egyptens visdom og rigdom være alene med sit folk. 5.mos 34,10-12 Frelse: Redning Tal om Guds befrielsesaktion af israelitterne i forhold til, hvad folket selv kunne gore - se vers 4 Ved dette første møde med Gud var israelitterne ikke i tvivl. De ville være hans ejendom. Han havde reddet dem fra Egyptens tyranni og undertrykkelse, og i tre måneder havde de

4 Urenhed: Synd Hellig; Udskilt 5 Mos 5,5 oplevet hans undere og omsorg. Så de svarede alle sammen: Alt hvad Herren befaler, vil vi gøre v. 8. Hvilken slags'' lydighed kræver Gud af sit folk? Joh 14, 15 og 1 Pet 1, Men inden folket skulle møde Gud, måtte Moses skærme det mægtige bjerg af. Der kom et hegn op imellem folket og bjerget. Ingen, hverken mennesker eller dyr, måtte røre ved bjerget. Gud ville nemlig stige ned på det, og han tålte ikke den mindste urenhed. Der var adgang forbudt på bjerget, og ulydighed på dette punks ville blive straffet med døden. For Israels Gud er en hellig Gud. Hvad betyder det, at Gud er hellig? Kun Moses måtte bestige bjerget. Han stod mellem Gud og israelitterne. Han var den, som skulle formidle Guds budskab til folket. Jesus er formidleren af den nye pagt. Heb. 9, 15 Tal om lighederne mellem de to personer, Moses og Jesus. Dette var begyndelsen på israelitternes store møde med deres frelser og herre. Adgang for alle Moses stod for Guds ansigt på vegne af folket. Århundreder senere trådte Herren selv frem på Golgata. Det var på hele menneskehedens vegne. Men her var der ikke noget hegn omkring. Der var og er fri adgang til højen uden for Jerusalems mure. Tal videre om denne helt afgørende forskel på de to begivenheder - og konsekvenserne deraf!

5 Den frelsende Gud Lektion 2 Ifølge en gammel jødisk tradition er det første bud på stentavlerne derfor: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.'' Derefter følger de ni andre om, hvordan man skulle leve i forhold til Gud og mennesker. Bibelen nummererer ikke de enkelte bud, men 2 Mos 32,15-16 nævner kun, at der var 10. De var mejslet på for- og bagsiden af de to tavler. Tal om sammenhængen mellem Guds frelse af israelitterne (V. 1-2) og de 10 bud! Jer 16,14 Herren: Jeg er Læs 2 Mos 20,1-11 Befrielsen fra slaveriet i Egypten er som et omkvæd i Det gamle Testamente. Igen og igen nævnes Guds frelse. Ofte når Herren talte til folket, præsenterede han sig selv med et: Så siger Herren, som førte israelitterne op fra Egypten:... " Så vidste alle, hvem det var, der talte. I israelitternes forhold til Gud begyndte det altid med Guds frelse. Sådan er det også med de 10 bud. De indledes med redningen fra Egypten og skal læses på denne baggrund. Altså, fordi Herren har frelst dig, Israel, derfor må du ikke have andre guder osv. De 10 bud er noget af det bedste kendte stof i Bibelen. Lovgivningen i den kristne verden har haft sit grundlag i disse ord. Stadig har de fleste mennesker her hørt om dem. Det skyldes selvfølgelig, at det er meget væsentlige ord. Her lærer vi noget helt centralt om Guds vilje og væsen. Sinaj Ved foden af Sinaj bjerget ligger et af verdens ældste klostre, Skt. Catharina. Det er bygget over stedet, hvor Gud ifølge traditionen mødte Moses ved den brændende tornebusk. De høje mure omkring det ældgamle kloster gør det til et imponerende byggeri midt ude i ørkenen.

6 Tilbede: Ære Joh 14,6 Lige bag klostret hæver det mægtige Sinaj bjerg sig. Med den baggrund er Skt. Catharina kun et lille ensomt, menneskeskabt bygningsværk. Den eneste Her satte Gud sit folk ind i det rette livsperspektiv. Han er den eneste levende Gud. Derfor måtte de ikke tilbede eller dyrke andre guder. Hverken sol og måne eller træer og sten måtte gøres til genstand for menneskets tilbedelse. Kun den lidenskabelige, eneste, frelsende Gud skulle folket kende. Ham, som både kunne forbande og velsigne. Hvad bøjer vi så let knæ for? Hvordan tilbeder vi den eneste sande Gud? Kan vort forhold til Gud få konsekvenser for vore børn? Hvad betyder det, at Gud er lidenskabelig? Gud taler altid sandt, for han er sandheden. Han er ikke én blandt mange forskellige sandheder, men den absolutte sandhed. Derfor skal hans navn æres og ikke bruges til løgn. Det ville være en forhånelse mod skaberen at misbruge hans navn til at stadfæste en løgn. Tal om de forskellige farer, vi står i, for at misbruge Guds navn! 1. Mos. 2,1-3 sabbat: Hviledag Gud brugte seks dage til skabelsen af alt det synlige, og på den syvende dag hvilede han. Derfor skulle også Israel hellige den syvende dag til hvile. Ud over at være en hvile fra alle hverdagens gøremål, skulle det være en hvile i Guds nærhed. Netop på den syvende dag i ugen skulle mennesket være fritaget det normals arbejde og have tid til at søge Gud alene. Hvilken velsignelse ligger der i budet i dag?

7 Sindelag: Natur 1 Joh 4,8 Omsorg: Varetægt Matt 22,37-40 Den omsorgsfulde Gud Lektion 3 Læs 2. Mos 20,12-21 De 10 bud lærer os først og fremmest noget om Gud. De fortæller om hans sindelag og omsorg for mennesker. Gud er kærlighed. Israel skulle leve i hans kærlighed, så de selv kom til at elske. Budene er udtryk for, hvad det vil sige at elske. Derfor kan Jesus sammenfatte budene i det dobbelte kærlighedsbud. Gud vil mennesker det bedste. Derfor har han givet os nogle retningslinjer at leve efter her i denne syndige verden. Det er ikke snærende bånd, men beskyttende rammer omkring menneskelivet. Det er ikke begrænsninger, som hæmmer livsglæden, men anvisninger til det sands liv. Budene viser os også, at Gud er hellig. Her ved Sinaj lærte israelitterne, at den levende Gud ikke tåler den mindste synd. Og dermed blev de afsløret i deres eget forhold til Gud. De var syndere, der trængte til en nådig og omsorgsfuld Gud. Hvorfor ligger det så dybt i os, at budene begrænser livsudfoldelse? Vejene til toppen Der er to veje til toppen af Sinajbjerget. Den ene er en lang, snoet sti, hvor man stille og roligt kommer højere op. Den anden er en trappe lavet i bjerget af det forhåndenværende stenmateriale. Den fører direkte til toppen. Når man har gået godt en halv times tid op ad stien og kommer rundt om en af bjergets sider, dukker der en storslået udsigt op. Man ser mod sydøst ud over en enorm dalsænkning. Det er et kæmpeområde, hvor der sagtens kunne være tusindvis og atter tusindvis af mennesker. Måske var det herfra israelitterne så Herren stige ned på bjerget. Budene Ude i "ødemarken" hvor vi enkeltvis bliver alene med Gud og ikke ser alle de andre omkring os, lærer han os grundprincipperne i kærlighed. Her bliver vi ført ind i, hvordan vi skal leve i forhold til vores familie og alle andre, som vi møder. Hvordan kan vi som voksne ære vores forældre? Vi lever i et overflodssamfund. Vi har langt mere, end vi skal bruge, og vi kan købe og sælge, som mennesker ikke har kunnet før. Vi lever i den lille del af verden, hvor rigdommene langt overgår de fleste menneskers forstand. Og alligevel er det så nemt for os at ønske og kræve mere. Hvad er begær? - og hvad fristes vi i dagens Danmark til at begære?

8 Loven: 1. Ordene ved Sinaj 2. Mosebøgerne 3. Hele GT Gal 3, Bjergprœdikenen: Taler Jesus holdt i Galilæa Rom 3,20 Rom 7,7-8 Lovens brug Israel skulle ikke frelses i kraft af at overholde loven, men alene gennem troen på løftet, som Gud havde givet århundreder tidligere til Abraham. Derimod skulle loven være med til at bevare Israel i et sands forhold til Gud. Jesus udlægger nogle af budene i bjergprædikenen. Han er kompromisløs. Den ydre overholdelse af budene er ikke nok. Der hører en altomfattende indre overholdelse med. Her bliver det klart, at alle er både drabsmænd og ægteskabsbrydere. Ingen kan komme udenom. Alle har syndet. Den overbevisning er det netop, loven tilsigter. Paulus siger, at loven virker syndserkendelse. Den skal altså fastholde mennesket i erkendelsen af frelsesbehovet. Mennesket må se sig total afhængig af Guds frelse - uanset hvem det er, Hvordan bliver jeg klar over at jeg har brug for en frelser? Paulus taler et andet sted om kristnes specielle forhold til loven. De er døde for loven, siger han. Hvordan dør man for loven? Hvad vil det sige at være død for loven? Gal 19f

9 Herredømme: Kontrol/regering Den bønhørende Gud Læs 2 Mos 32 Israelitterne var nye i troen, og derfor kendte de ikke deres Gud særlig godt. De havde ikke læst om ham i forskellige bibelske bøger, og de havde heller ikke hørt særlig mange prædikener om ham. Lektion 4 De kendte kun nogle gamle løfter til deres fædre om et frit folk i et frit land under Guds herredømme. Og så havde de selvfølgelig set hans store gerninger ved befrielsen fra det egyptiske slaveri og på turen ind til Sinaj bjerget. Matt 7,7 En nat på Sinaj Natten er stille og sort på bjerget. Kun vinden suser. Stjernerne blinker, og det fryser nogle få grader i den klare nat. Toppen af bjerget er et lille plateau uden særlig megen plads. I nattens mørke kan man ikke skelne afgrunden. Bjergene flyder ud i ét. Men man kan fornemme skaberens overvældende storhed. Dybet og ørkenen nedadtil. Og universets enorme vidder udadtil. På toppen af Sinaj i nattens mørke og kulde bliver mennesket ufatteligt lille. Og Gud bliver større. Her var Moses alene i stilheden med Gud i næsten halvanden måned. Han hørte bønnen Bibelen er fuld af løfter om bønhørelse. Og her er vi ved et af de meget stærke steder, hvor Moses går i forbøn for hele folket. Han minder Gud om de store løfter til Abraham, Isak og Israel, samtidig med at han beder om, at Gud må ændre beslutning. Tal om måden, Moses går i forbøn for folket på! Friste: Lokke Men de var svage i troen og var nemme at friste. Specielt nu da deres store leder og fører Moses tilsyneladende var forsvundet på bjerget. På trods af dette, hvorfor faldt folket så dybt? Og hvem bar skylden for deres store fald? Moses var godt klar over, hvad der skete i lejren. Da han kom ned, blev han alligevel grebet af en så stor vrede, at han smadrede de to stentavler ned i jorden. Hvilken forskel er der på Moses' vrede og den vrede Jesus omtaler i Matt 5,21ff

10 Levi: 3. søn af Jakob Guds bog: Livets bog Åb. 20,11-15 Gal 6,10 2 Kor 5,14-15 Konsekvenserne af faldet var enorme. Mere end tre tusinde mennesker måtte dø. Og de blev slået ihjel af deres egne brødre, levitterne, som gik over på Herrens side og udførte den grusomme straf. Men atter ser vi den store kærlighed, hvormed Moses elskede folket. Han går igen i forbøn for folket og beder om, at Gud vil tilgive dem. Hans kærlighed er så stærk, at hvis folket ikke kan tilgives, vil han også selv slettes af Guds bog. Hvordan kunne Moses elske så højt? Kristne har også en helt species forpligtelse over for hinanden. Paulus taler om, at kristne især skal tage sig af deres troende brødre og søstre. Er næstekærligheden levende i din menighed? Hvordan? Når andre falder, er det så forargelsen eller smerten, som er stærkest? Syndens straf Moses kunne ikke gå i folkets sted. Han fik at vide, at en dag vil staffen blive fuldbyrdet for israelitternes synd. Synden kan ikke bare glemmes eller forbigås i tavshed. Kan tilgivet synd få konsekvenser i en kristens liv? I modsætning til Moses kunne Jesus gå i Israels sted, ja, i hele menneskehedens sted. Derfor faldt straffen for al synd på Jesus. Både den synd som israelitterne begik ved Sinaj og den synd, som mennesker falder i i dag. Gud straffede alligevel Israel for deres synd. Det gjorde han, fordi det var hans folk. Han ville ikke miste dem, han elskede. Hvad mener Gud med, at han straffer enhver søn, som han holder af? - og hvorledes sker det? Heb 12,4ff og 5 Mos 8,5f

11 Herlighed/storhed /glans Stivnakket: Ubøjelig Ordsp 29, 1 Den nåderige Gud Lektion 5 Lœs 2 Mos 33 Her får vi et stærkt indtryk af nærheden mellem Gud og Moses. Den førhen så tøvende Moses, som vi møder ved kaldelsen, er nu en frimodig og stærk folkefører. Han taler med Gud, som mennesker taler med hinanden. Moses argumenterer, fremholder gamle udtalelser og giver sig ikke. Til sidst beder han Gud om lov til at se hans herlighed. Levede Moses nærmere Gud, end vi gør? 5Mos 34, 10ff og Joh 15,4ff Israelitterne havde syndet groft imod deres frelser. Derfor ville Gud ikke rejse sammen med sit folk. For han kunne komme til at udrydde dem. De var nemlig stivnakkede. De ville ikke bøje sig under Guds vilje. Tal om den ydmyghed, som skal kendetegne Jesu efterfølgere! Fil 2,5ff Rådgivning Når nogen i folket søgte et råd hos Gud, gik de til Moses. Han bragte det så frem for Gud i åbenbaringsteltet og fik Guds svar. Her møder vi altså igen Moses som mellemmanden, der taler folkets sag 1 Tim 2,5 Forjættet: Lovet for Guds ansigt. Kristus er på samme måde blevet vores mellemmand. Han går ustandseligt i forbøn for os. Tal om betydningen af Jesu forbøn! Rom 8,26+34 På vej Fra begyndelsen var det planen, at israelitterne skulle ud af Egypten, møde Gud ved Sinaj, og så gå ind i det forjættede land. Natten var omme, og et nyt liv skulle til at begynde. Israelitterne stod altså foran den sidste del af rejsen. Målet var lige foran for an dem. En morgen på Sinaj Mange flotte solopgange på Sinaj plages af et utal af turister. Midt i det fantastiske sceneri dunker de op, lige inden solen løfter sig over horisonten. Samtidig forsøger forskellige beduiner at gore nogle små handler. Kiks, te og kaffe udbydes til salg. For Moses var det anderledes. Her var han helt alene med Gud. Her fandt han nåde for Guds ansigt. Nåden Nu vender Moses sig så atter engang i forbøn for folket. Han fremholder Guds egne ord for at fortælle ham, at det er nødvendigt, at han drager med på denne sidste del af rejsen gennem ørkenen.

12 Hvad ligger der i udtrykket 'kender dig ved navn, du har fundet nåde for mine øjne"? v. 12b Hvad er Nåde? Moses fortsætter sin samtale med Gud. Han siger, at han overhovedet ikke kan vide om Guds nåde virkelig er hans, hvis Gud ikke drager med og begunstiger dem frem for andre folk. Hvilken slags begunstigelse er det, Moses tænker på? - Hvordan er kristne begunstigede frem for alle andre folk? Joh 14, 8-9 Joh 14,25 Se Gud Til sidst fik Moses så lov at se Guds ryg. Hvis Gud også havde vist ham sit ansigt, ville han have været død på stedet. For ingen kan se Guds ansigt og leve. Men i stedet kan vi se på Jesus og leve. For han er livet, og han deler det id til enhver, som vil modtage det. Hvordan ser vi Jesus, så vi får livet i eje?

13 Barmhjertig: Lad nåde gå for ret Gal 3,25-26 Rom 8,16 Den fornyende Gud Lektion 6 Læs 2 Mos 34 Nu får Moses atter besked på at bestige Sinaj, og denne gang skal han også komme alene. Hverken dyr eller mennesker måtte komme nær til bjerget. Herren kommer ned til Moses og møder ham med et udsagn om sig selv. Han beskriver sit egent sind som barmhjertigt, nådigt, sen til vrede, trofast, tilgivende og straffende overfor den skyldige. Hvordan kan Gud være både tilgivende og straffende over for synden? Er han også det i dag? Moses tvivlede ikke på, at Gud ville tilgive folket al deres synd. Han var sikker på, at Gud igen ville forbarme sig over sit folk og beholde det som sin ejendom, Hvordan kunne Moses have denne frelsesvished på folkets vegne? Det er heller ikke meningen, at et menneske, der kender Jesus og tror på ham, skal være i tvivl. Han ønsker, at vi skal hvile i, at vi er hans børn, også selvom vi falder i synd. Han vil til stadighed forny os i livet med ham Åbenbare: Afsløre Hvordan kan mennesker have frelsesvished i dag? Efter Sinaj Alle, der har været på bjerget, har haft en stor naturoplevelse. Det er enormt fascinerende. Alligevel er der ingen, som præcist ved, på hvilket bjerg Gud mødte Moses og sit folk. Og det betyder egentlig heller ikke så meget. Langt vigtigere er det at have mødt israelitternes Gud. I hans kærlighed, i hans hellighed som han mødte folket med ve Sinaj Bjerg. Senere Mange mennesker har ikke set begivenhederne ved Sinaj som noget afgørende. I hvert tilfælde ikke som noget, der har personlig betydning for dem i dag. For de kender ikke den levende Gud, som åbenbarede sig dér. Men israelitterne mødte ham. Den hellige, frelsende, omsorgsfulde, bønhørende, nåderige og fornyende Gud. Men desværre tænkte de ikke altid på begivenhederne siden hen, og det blev til fald. Faktisk skulle de altid minde hinanden om det. Det skulle fortælles igen og igen. Til børn og børnebørn. År efter år. For at slå Guds identitet fast så folket ikke faldt bort fra ham. Hvorfor er det så væsentligt, at mennesker også i dag møder Gud ved Sinaj?

14 Sløret Moses` ansigt strålede, da han kom ned fra bjerget, for han havde været sammen ned Herren. Men han vidste det ikke selv og blev først klar over det, da andre fortalte ham det. Derfor blev der lagt et slør over hans hoved, som han kun tog af, når han skulle ind for Herrens ansigt. Paulus siger, at det samme slør ligger over folkets hjerte, når den gamle pagt læses op. Kun i Kristus tages sløret bort. Hvad mener Paulus med det? Hvad og hvem ser de, som får sløret taget bort?