Lis for fulde gardiner. TEMA Vidensamarbejde #18/2013 /10

Transkript

1 #18/2013 TEMA Vidensamarbejde Region Midtjylland Magasin for Regional Udvikling Lis for fulde gardiner /10 Virksomheder får hotline til forskerne / 6 De søger den forkromede løsning / 12 De fik en virkelig skarp kniv / 16

2 TEMA Flere skal op at flyve Udgives af: Regional Udvikling, Region Midtjylland Indhold Vi skal blive bedre til at omsætte viden og ideer til noget, der skaber værdi for samfundet, siger kontorchef i Styrelsen for Forskning og Innovation. Virksomheder får hotline til forskerne Aarhus Universitet bygger bro mellem erhvervslivet og forskerne med erhvervsambassadører og andre tiltag, der giver lynhurtig kontakt. Midtjysk program bør danne skole Regionalt program, der kobler viden og virksomheder, er en succes, der bør udbredes til hele landet, siger Jens Nyholm, IRIS Group, i en evaluering. Teologen, der skød genvej Kursus- og konsulentvirksomheden Etikos har i samarbejde med forskere udviklet et personprofilværktøj. Det kunne vi aldrig have gjort selv, siger direktør Christina Busk. De fik en virkelig skarp kniv Takket være Kontaktmæglerordningen har virksomheden Cloud ITeration i Herning haft stor glæde af en ung, ledig cand.polyt. Mosbegroet innovation Input fra forskere på tre universiteter kvalificerer arbejdet med at dyrke mos til akvarier på Tropicas laboratorium. Havets Hus i Grenaa har formidlet forsker-kontakten. Vidensamarbejde Ansvarshavende redaktør: Lars Vildbrad Redaktør: Marianne Harbo marianne.harbo@ru.rm.dk Grafisk Produktion: Grafisk Service Fotos: Niels Åge Skovbo #18 Kalender Kommende arrangementer i august 2013 Løsning, Bonde s Spisegård, Ny Skolegade 11 MEA-kursus: Offentlig digitalisering set fra en erhvervsvinkel Arrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings- Akademi Tilmelding: august 2013 Herning, Herning Folkeblad 17:00 19:00 Debat: Hvad skal jeg med jer? Mange unge mangler sociale kompetencer og er ikke en del af et levende socialt netværk. Hvad kan vi gøre ved det? Alle kan deltage, gratis entré Arrangør: Region Midtjylland i samarbejde med projektet Rethink Anna Amalia, som fokuserer på socialt ansvar ved en række arrangementer i efteråret Info: dorthe.selmer@ru.rm.dk eller august 2013 Skjern, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 9:30-15:30 Konference om bredbånd i hele Danmark Debat om, hvordan hele Danmark også de tyndt befolkede områder bliver en del af det digitale fællesskab. Blandt oplægsholderne er direktør Peter Friis fra Google Danmark samt formanden for Vækstteam for IKT og Digital Vækst Jørgen Bardenfleth. Arrangører: Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune Info: dorthe.selmer@ru.rm.dk september 2013 Aarhus, Tangkrogen Food Festival For anden gang gennemføres Danmarks nye madfestival og den største af slagsen i Norden. Store og små danske virksomheder, kokke, forskere og offentlige institutioner vil vise deres tanker, dele viden, søge inspiration og skabe ny interesse for bedre smagsoplevelser. Arrangør: Food Organisation Of Denmark (FOOD) i samarbejde med en række private og offentlige virksomheder, herunder Region Midtjylland Info: 9. september 2013 Auning, Gl. Estrup Debat: Den, der ikke duer til noget, duer til noget andet! En eftermiddag med fælles oplæg og flere workshops med fokus på social ansvarlighed. Målgruppen er erhvervslederne i regionen. Arrangør: Region Midtjylland i samarbejde med projektet Rethink Anna Amalia, som fokuserer på socialt ansvar ved en række arrangementer i efteråret Info: dorthe.selmer@ru.rm.dk eller september 2013 Holstebro CSR Awards 2013 prisuddelingsshow, events, oplæg, netværk og videndeling. Arrangementet sætter spot på, hvordan begrebet CSR (samfundsansvar) kan gøres mere håndgribeligt og forståeligt - og hvordan det vises på bundlinjen i den virkelige verden. Blandt talerne er Kofi Annan Arrangør: CSR-Fonden Region Midtjylland er hovedsponsor Info: Mangfoldighedskonsulent i Region Midtjylland Anders K. Kristensen andkri@rm.dk 9. oktober 2013 Nørre Vosborg Debat: Jeg tænker, jeg siger, jeg gør. Hvorfor er der ofte ikke sammenhæng mellem, hvad jeg tænker og siger, og hvad jeg vælger at gøre. Debat om samfundsansvar. Alle kan deltage, gratis entré Arrangør: Region Midtjylland i samarbejde med projektet Rethink Anna Amalia, som fokuserer på socialt ansvar ved en række arrangementer i efteråret Info: dorthe.selmer@ru.rm.dk eller Primo oktober 2013 Silkeborg Erfadag for de medarbejdere i kommuner og forsyningsselskaber, som arbejder med handlingsplaner for klimatilpasning. Planerne skal ligge klar inden årsskiftet, så på dette tidspunkt kan vi bruge hinandens erfaringer og få de sidste sammenhænge på tværs af kommunegrænserne på plads, inden planforslagene skal vedtages politisk. Info: under Projekt klimatilpasning rolf.johnsen@ru.rm.dk 22. oktober 2013 Silkeborg, Gl. Skovridergaard Turismekonference, hvor årets Turisme- VÆKSTpris uddeles. TurismeVÆKSTprisen består af en hovedpris og to mindre temapriser. Hovedprisen på kr. og et kunstværk uddeles til en virksomhed, som har medvirket til at skabe vækst, beskæftigelse og internationalisering inden for turismeerhvervet. Arrangør: Midtjysk Turisme i samarbejde med Region Midtjylland. Info: karin.kristensen@ru.rm.dk

3 Forord Vi ved jo godt, at virksomheder, der går sammen med forskere om at finde innovative løsninger på deres forretningsmæssige udfordringer, bevislig præsterer bedre og tjener flere penge. Den oplagte vej til succes Vi ved det jo godt, og alligevel kræver det en ekstra indsats at få det til at ske. Vi ved jo godt, at virksomheder, der går sammen med forskere om at finde innovative løsninger på deres forretningsmæssige udfordringer, bevislig præsterer bedre og tjener flere penge. Og alligevel sker det kun alt for sjældent især blandt de små og mellemstore virksomheder. Der findes dog gode eksempler. Nogle af dem har fået støtte fra Vækstforum Midtjylland, som er optaget af det vækstpotentiale, som ligger i krydsfeltet mellem små og mellemstore virksomheder og så ny viden i form af forskere eller andre højtuddannede. Tag nu Havets Hus i Grenaa, der samler forskning, erhverv og oplevelser under samme tag. Tag det regionale Kontaktmæglerprojekt, der matcher mindre virksomheder og højtuddannede medarbejdere, eller tag programmet Genvej til Ny viden, der sætter en ny standard for videnudveksling. Kontaktmæglerne har skabt flere end 300 samarbejdsprojekter og medvirket ved mere end 100 ansættelser af højtuddannede. Og med Genvej til Ny viden har regionens virksomheder fået nye veje ind i innovationssystemet og samme gode vilkår som virksomheder i lande med de stærkeste nationale programmer for vidensamarbejde. De gode erfaringer fra Region Midtjylland tæller med ved udformningen af det kommende nationale SMVinnovationsprogram, der skal lette vejen for, at flere små og mellemstore virksomheder kan samarbejde med forskere. Målet er ikke bare udvikling i begge lejre, men udvikling og vækst i hele samfundet. I dette nummer af Dialog møder du en række personer, der har fingeren på pulsen og ved, hvordan vi får endnu mere gang i frugtbart vidensamarbejde. Og så kan du læse førstehåndsberetninger fra virksomhedsledere, der gerne deler ud af deres erfaringer og måske kan friste andre virksomheder til at kaste sig ud i samarbejde med forskere. Når de nu ved, at det er den oplagte vej til succes. God læselyst Bent Hansen dialog tema: Vidensamarbejde 3

4 Flere skal op at flyve TEKST:MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Thomas Alslev Christensen er på jagt efter det danske innovations-dna. For vi skal blive bedre til at omsætte viden og ideer til produkter og processer, der skaber værdi for samfundet, siger kontorchefen i Styrelsen for Forskning og Innovation. Adgang til viden og veluddannede medarbejdere er vigtig for virksomhedernes innovation, påpeger kontorchef i Styrelsen for Forskning og Innovation Thomas Alslev Christensen. Hans ambition er at få innovation op at flyve. faktam Innovation handler om at omsætte nytænkning til serviceydelser, produkter og processer, der giver merværdi for virksomhederne. Ambitionen med regeringens innovationsstrategi fra december 2012 er at skabe mere innovation i virksomhederne og derigennem mere vækst og nye arbejdspladser. 4 dialog tema: Vidensamarbejde

5 Solen brænder ned på hangaren i den militære del af lufthavnen i Karup denne smukke dag, og indenfor i et hjørne af den gigantiske hal sidder mænd i slips og jakkesæt. De er til konference i de meget anderledes omgivelser hos Danish Aerotech, som producerer maskindele til fly - primært militære. Deltagerne kommer fra små og mellemstore danske og tyske virksomheder samt forskningsinstitutioner. En af talerne er Thomas Alslev Christensen, der er kontorchef i Styrelsen for Forskning og Innovation og har ansvar for at føre regeringens innovationsstrategi Danmark løsningernes land ud i livet. At konferencen holdes i en hangar med flere fly på rad og række, passer perfekt til hans ambition: nemlig at få dansk innovation op at flyve. For få nye job Med innovationsstrategien fra december 2012 gøder regeringen jorden for, at de mange millioner, der bruges på forskning, uddannelse og innovation her i landet, kaster vækst og nye arbejdspladser af sig. De seneste 10 år er der sket et massivt løft i de offentlige investeringer i forskning og uddannelse. I dag investeres op mod 20 mia. kr. årligt eller omkring 1 procent af BNP. Men pengene omsættes ikke tilstrækkeligt i vækst og arbejdspladser. Danmark har færre innovative virksomheder end flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. Og de offentlige investeringer resulterer i for få nye vækstvirksomheder. Den slags matchmaking-aktiviteter er en vigtig del af arbejdet i Styrelsen for Forskning og Innovation. Og et værdifuldt redskab, når det handler om at fremme innovation, siger han. Heldigvis er de innovationer, vi laver her i landet, ofte langtidsholdbare som for eksempel Lego-klodsen, som er udviklet i 50erne. Lego har formået at udvikle sit produkt i takt med, hvad markedet efterspørger. Det samme gælder Grundfos og Danfoss, som også har excellente produkter og blik for brugernes behov. Lige i øjet Mange danske virksomheder har ifølge kontorchefen det DNA i sig, at de både leverer gode produkter og formår at tilpasse dem til den enkelte kundes behov. Derfor ligger de højt i værdikæden og kan tjene mange penge. Men lande som Tyrkiet, Kina, Indien, Brasilien og USA bider os i haserne, og de kan konkurrere på lønningerne. Og Danmark er langtfra det eneste land, der investerer mere i forskning og innovation i disse år. Danske produkter skal være lige i øjet fra starten, i modsætning til i Kina, hvor de kan producere 70 forskellige modeller for at finde den rette, fordi timelønnen er lav, fremhæver Thomas Alslev Christensen. Danske forskningsinstitutioner og GTS-institutter er blandt de bedste, men vi kan få endnu mere ud af deres forskning, mener han. En af de strenge, regeringen vil spille på i innovationsstrategien, er et samlet program for videnbaseret innovation i små og mellemstore virksomheder. Andre haler ind på os Thomas Alslev Christensen understreger, at det ikke går dårligt med innovation i Danmark. Danske virksomheder er gode til at forvandle forskning og innovation til værdifulde produkter. Men udfordringen er, at andre lande haler ind på os. Det er ikke nok at ligge på en 7. eller 8. plads i innovation i en sammenligning med 28 lande. Vi skal stræbe efter at ligge i top, understreger Thomas Alslev Christensen og fortsætter: I sidste uge var jeg i Italien for at holde foredrag. Italienerne sagde til mig, at hvis de lå der, hvor vi gør, ville de være lykkelige. Men vi er meget ambitiøse i Danmark, og det er vi nødt til at være, for vi er en lille nation, der skal leve af vores menneskelige kapital. Vi har hele tiden behov for at finde på. Matchmaking Kontorchefen er overbevist om, at innovation kan løftes op i højere luftlag i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Konferencen i dag er et godt eksempel, fremhæver han. Her sidder repræsentanter for både danske og tyske virksomheder, og her mødes de og præsenterer deres kompetencer og udforsker muligheder for samarbejde, siger Thomas Alslev Christensen. Potentiale i midtjysk projekt Det skal styrke deres fokus på innovation og et tættere samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Det er netop, hvad projektet Genvej til Ny viden i Region Midtjylland er i gang med. Det er et virkelig godt projekt med et stort potentiale. Metoden kan vi bruge i det nye nationale SMV-innovationsprogram, hvor vi hellere end gerne bygger på erfaringer fra regionerne, siger Thomas Alslev Christensen. Han mener, det ligger lige til højrebenet at satse på innovation inden for det, danske virksomheder allerede er gode til, som for eksempel bioteknologi, vedvarende energi, miljø- og fødevareteknologi og genbrug af affald. Der er vi på hjemmebane og har allerede styrke. Dertil kommer, at innovation inden for disse områder efterspørges i udlandet. Vi kan være med til at løse samfundsmæssige udfordringer over hele verden. Der har vi en rolle at spille i Danmark til trods for, at vi er en lille nation, mener Thomas Alslev Christensen. Klapsalverne brager løs fra konference-hjørnet i hangaren. Det lyder virkelig af noget i disse omgivelser. Måske er deltagerne enige med Forsknings- og Innovationsstyrelsens kontorchef. dialog tema: Vidensamarbejde 5

6 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Hvordan skal de forskere på universitetet udveksle viden med midtjyske virksomheder? Det er Aarhus Universitet i fuld gang med at udvikle en strategi for. Vi skal ikke være den overkloge institution på toppen af bjerget, men tværtimod have en dialog i øjenhøjde med det omgivende samfund. Det vil vi gerne, og det er vi forpligtet til, for vi skal bidrage mest muligt til samfundet. Sådan lyder meldingen fra Allan Flyvbjerg, der er dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet Health, og som også har det overordnede strategiske ansvar for videnudveksling ved Aarhus Universitet. Det er en bunden opgave, vi har kastet os over med stor glæde, for der er et potentiale, der kan udnyttes meget bedre. Hvor andre virksomheder har en CSR-strategi, vil vi udforme en SSR-strategi nemlig Scientific Social Responsibility, siger han. Hurtig hjælp til alle Aarhus Universitet er en mastodont med flere end studerende og ansatte, og Allan Flyvbjerg forstår udmærket, at det kan virke uoverstigeligt for en virksomhed at komme ind i det, han kalder maskinrummet. Vi vil gøre dialog og samarbejde nemmere og arbejder på at udpege erhvervsambassadører, så alle fra den lokale pladesmed til den mellemstore eller helt store virksomhed lynhurtigt får hjælp til at finde den rette forsker. En slags erhvervs-kontaktperson på de 27 institutter kan for eksempel lette adgangen, fortæller han om et vigtigt pejlemærke i den kommende strategi. Foreløbig er arbejdet med strategien for videnudveksling internt, og det er endnu ikke besluttet, præcis hvilken indgang virksomheder fremover får til universitetet. Men ambitionsniveauet er højt, forsikrer Allan Flyvbjerg. Inviterer til dialog Vi er i gang med at samle informationer fra de fire fakulteter og f.eks. interviewe fokusgrupper. Det skal ikke være et fint og forkromet tilbud, men et, der sikrer lynhurtig kontakt til relevante forskere. Til november arrangerer universitetet en intern event, hvor interesserede indefra inviteres til at fortælle om deres behov og ønsker. Tilsvarende afholdes i 2014 en ekstern event, hvor de mange samarbejdspartnere uden for universitetet inviteres til dialog om samme emne. Allan Flyvbjerg er stolt af det samarbejde, universitetet allerede har med erhvervslivet, og det kan og skal udbygges. Vi har blandt andet repræsentanter for erhvervslivet med i vores advisory board på Health sammen med nobelprismodtagere og andre, fordi vi mener, det omgivende samfund har uvurderligt meget at bidrage med til vores arbejde, siger han. Inspiration fra USA Dekanen fremhæver, at Health har et helt unikt samarbejde med Region Midtjylland - blandt andet om en satsning inden for sundhedsinnovation. Samarbejdet involverer erhvervslivet efter inspiration fra Stanford University. Når det kommer til videnudveksling, bør vi lade os inspirere af USA, hvor det, der tæller på ens cv, er, hvor mange virk- 6 dialog tema: Vidensamarbejde Aarhus Universitet bygger bro mellem erhvervslivet og forskerne med erhvervsambassadører og andre tiltag, der giver lynhurtig kontakt. somheder man har startet, og hvilke produkter man har sendt på markedet frem for at fokusere på antallet af videnskabelige artikler. Vores mindset bør handle om at gøre en samfundsmæssig forskel, mener Allan Flyvbjerg. Universiteterne skal ifølge Allan Flyvbjerg hjælpe med at løse store samfundsudfordringer i tæt parløb med erhvervslivet. For eksempel udfordringer inden for fødevarer, klima og det stærkt stigende antal kronisk syge. Vi vil meget gerne bidrage til at løse de kæmpe udfordringer, samfundet står overfor, og her er videnudveksling et vigtigt skridt på vejen, påpeger Allan Flyvbjerg. Adelsmærke - ikke skamplet På universiteterne findes en mangfoldighed af viden, som er interessant for virksomheder og kan bidrage til innovation og en bedre bundlinje. Videnudveksling er et krav, vi stiller til en helstøbt akademiker, der arbejder på Aarhus Universitet, siger dekan Allan Flyvbjerg, der er overordnet ansvarlig for videnudveksling ved Aarhus Universitet. Han ser det som et adelsmærke for en forsker, at han eller hun arbejder tæt sammen med erhvervslivet. Det er bestemt ikke en skamplet, som nogen i Danmark forsøger at gøre det til, så længe det foregår i åbenhed. Holdningen i Danmark er, at vi endelig ikke skal være i lommen på industrien, og det skal vi selvfølgelig ikke, men det skal gøres attraktivt og prestigefyldt at samarbejde med virksomheder, mener han. Det betyder også, at forskerne får noget ud af at udveksle viden med virksomheder, ud over cases til deres undervisning eller materiale til deres forskning og muligheden for at være med til at skabe noget nyt ved at inspirere og rådgive virksomheder. Tankegangen i dag er, at den viden, universiteterne bidrager med, giver vækst, velfærd og velstand. Og Aarhus Universitet er klar til at bidrage endnu mere til samfundet, understreger Allan Flyvbjerg. Læs mere her:

7 Virksomheder får hotline til forskerne dialog tema: Vidensamarbejde 7

8 Med programmet Genvej til Ny viden har Region Midtjylland adresseret en national udfordring, og programmet bør gøres nationalt, mener partner Jens Nyholm fra IRIS Group, der har midtvejsevalueret programmet. TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Regionalt program, der kobler viden og virksomheder, er en succes, der bør udbredes til hele landet. Det anbefaler Jens Nyholm, partner i IRIS Group, i en evaluering. Samarbejd med en forsker om et konkret innovationsprojekt, som styrker forretningen. Sådan lyder tilbuddet fra Region Midtjylland til små og mellemstore midtjyske virksomheder i projektet Genvej til Ny viden. Programmet hjælper virksomheder med at finde præcis den forskningsbaserede specialistviden, de mangler for at komme i gang og i mål med deres innovationsprojekt. Målet er nye produkter, services, processer og markeder og dermed vækst og arbejdspladser. Virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, vækster mere end andre, viser flere analyser. Derfor har Vækstforum Midtjylland søsat Genvej til Ny viden. Også mindre virksomheder har gavn af at få specialiseret viden til deres innovationsprojekter, og det behov løser Genvej til Ny viden. Det viser en midtvejsevaluering fra IRIS Group. Ifølge partner Jens Nyholm, IRIS Group, kan det kun gå for langsomt med at gøre programmet nationalt, hvis resultaterne fortsætter med at være lige så lovende efter tre år, som de er efter det første halvandet. Lignende tilbud i udlandet Det er ærgerligt for små og mellemstore virksomheder andre steder i landet, at det kun er i Midtjylland, at de midlertidigt har fået mulighed for at knytte en forsker til virksomheden. Lignende programmer findes allerede i Tyskland, Schweiz og England, siger Jens Nyholm. Programmet bekræfter, at når det kommer til innovation og helt konkrete udviklingsbehov, kan der være store fordele ved at samarbejde med et universitet. Men barrierer bremser virksomhederne. De føles så høje, at de ikke kravler over dem ved egen hjælp, fortsætter han. 8 dialog tema: Vidensamarbejde

9 At samarbejde med forskere for at fremme innovation og vækst virker fjernt for de fleste ejere i mindre virksomheder. Men barrieren mellem de klogeste hoveder på videninstitutionerne og virksomhederne bliver nedbrudt i Genvej til Ny viden. Tillid og tryghed På Aarhus Universitets Center for Entreprenørskab og Innovation arbejder en projektgruppe på fem med at hjælpe virksomheder med at modne deres ideer, konkretisere udfordringerne og finde relevante samarbejdspartnere. Kort sagt matchmaking mellem mindre virksomheder og forskere. Matchmaking kan heller ikke i denne sammenhæng sættes på formel. Det handler om tillid og tryghed mellem forskere og virksomheden og at afstemme forventninger og klæde dem på til at forstå hinanden. Vi hjælper begge parter med at få afdækket de potentielle udfordringer og få skabt den gode relation, siger Betina Dencker Hansen fra Aarhus Universitet, der er projektleder på Genvej til Ny viden. Det nyskabende ved programmet er en opdeling i faser, og at projektgruppen på universitetet er facilitator. For små og mellemstore virksomheder er den facilitatorrolle yderst vigtig. At virksomhederne tages i hånden og får hjælp til at finde forskere, der netop matcher deres udfordringer og behov, siger Jens Nyholm. Også for de små Mange virksomheder giver udtryk for, at de ikke har overvejet et samarbejde med en forsker, før de blev præsenteret for Genvej til Ny viden, påpeger Bettina Dencker Hansen. Med Jens Nyholms ord retter programmet en systemfejl, hvor det kun er større virksomheder, der har mulighed for at samarbejde med universiteter herhjemme og i udlandet. Projektet dokumenterer, at selv mindre virksomheder med ned til tre ansatte gerne kobler forskere til deres virksomheder. Og at forskere omvendt gerne vil bidrage med deres specialviden og kompetencer, selvom de ikke får litteratur, de kan publicere, understreger Jens Nyholm. Erfaringerne fra Genvej til Ny viden er bemærkelsesværdige på et andet punkt ifølge Jens Nyholm. Nemlig at selv meget små virksomheder med under en håndfuld ansatte har fordel af at få en forsker inden for døren. Det punkterer myten om, at hvis en virksomhed skal have noget ud af at få en forsker tilknyttet, skal der være et højt videnniveau i forvejen med højtuddannede og helst også en udviklingsafdeling, fremhæver han. faktam Genvej til Ny viden skaber en genvej mellem forskerverdenen og små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Projektet koster 26,8 mio. kroner og er finansieret af Region Midtjylland og EU s Regionalfondsmidler. Hertil kommer en forventet privat medfinansiering på ca. 21 mio. kr. Programmet løber fra februar 2011 til 30. oktober 2014 og administreres af Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI) på Aarhus Universitet. Læs mere på faktam Projekterne i Genvej til Ny viden er opdelt i to faser, og virksomhederne medfinansierer samme beløb, som de får i tilskud: I fase 1 konkretiseres ideen, behovet for forskningsbaseret viden kortlægges, og de rette forskere findes. Virksomheden kan modtage op til kroner i tilskud til finansiering af forskernes tid og ekstern projektledelse. I fase 2 gennemføres et konkret, videnbaseret innovationsprojekt i et samarbejde mellem virksomhed og en eller flere forskere. Projekterne tager afsæt i virksomhedernes ønske til udvikling af nye produkter, services, processer mv. I denne fase ydes op til kr. til finansiering af forskernes tid, ekstern procesfacilitering og projektledelse. God forretning Det er også bemærkelsesværdigt, at 10 ud af 11 virksomheder forventer, at projektet vil føre til mere indtjening og beskæftigelse, mener Jens Nyholm. Det tal er meget højt. Det bliver spændende at se, om de er lige så positive, når det sidste halvandet år er gået, og projektet er slut, påpeger han. Af midtvejsevalueringen fremgår, at ordningen er forholdsvis dyr med 30 deltagende virksomheder for en investering på knap 27 mio. kr. Om det er for dyrt, vil Jens Nyholm ikke sige. Det afhænger af effekten, og om der bliver skabt mange nye arbejdspladser. Men det er et punkt, der er grund til at være opmærksom på, selvom der er gode chancer for, at regionens investering giver et betydeligt samfundsøkonomisk afkast, siger han. dialog tema: Vidensamarbejde 9

10 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Lis for fulde gardiner Innovation er der ikke tradition for hos GardinLis, men med lidt hjælp har medarbejderne udviklet 420 ideer, der blandt andet skal få fat i de unge kunder. GardinLis står der med store typer på busserne. På Neptunvej 16 i udkanten af Randers er syv busser klar til at rulle ud til kunder over hele landet med gardiner og solafskærmning. Både til private og virksomheder som Aleris-Hamlet hospitalerne, Berlingske Media og TV2 Østjylland. Indenfor i den skifergrå bygning står to af de seks syersker på virksomhedens egen systue ved et gigantisk klippebord med en stor rulle stof, mens en anden stryger. I lokalet ved siden af er møbelpolstreren og hans elev i gang med at ombetrække møbler. Virksomheden er hoppet ombord i programmet Genvej til Ny viden, og det betyder nærkontakt med forskere som springbræt for udvikling af en ny profil og nye produkter rettet mod yngre kunder. Uden udvikling afvikler vi virksomheden, siger direktør Lis Bilde, som startede virksomheden i 1984 med en enkelt gardinmontør og i dag har 22 ansatte. Hård konkurrence kræver innovation også i små virksomheder, og Lis Bilde, der driver virksomheden GardinLis i Randers, forventer, at den hjælp, hun får via programmet Genvej til Ny viden, også er en vej til nye og yngre kunder. 10 dialog tema: Vidensamarbejde

11 Vugge-til-vugge Hun har netop holdt møde med to eksperter fra København om, hvordan GardinLis kan indføre vugge-til-vugge principper. Og dermed være med helt fremme blandt trendsættende virksomheder, når det gælder genbrug. Hendes begejstring for Genvej til Ny viden står i kontrast til dengang, hun blev præsenteret for muligheden for at deltage i programmet og få koblet en eller flere forskere til GardinLis og nølende sagde ja tak til et møde. Efter første møde, hvor der var gule lapper overalt, tænkte jeg: hold da op, hvad kan jeg få ud af det her? Og sådan havde medarbejderne det også, fortæller Lis Bilde. Men her et halvt års tid senere er hendes holdning anderledes. Jeg troede, at forskere var sådan nogle Georg Gearløs-typer, men de ved en masse, som også kan bringe en virksomhed som vores fremad. Jeg må indrømme, at jeg har fået rigtig, rigtig meget ud af det indtil videre, siger Lis Bilde. Hun er for eksempel blevet klogere på sociale medier, ungdomskultur og forretningsmodeller. 420 ideer En intern arbejdsgruppe på seks af GardinLis medarbejdere har udviklet ideer, og den blev grebet af at tænke nyt. Så meget at der hurtigt var kamp om at udvikle de bedste ideer. 420 ideer har været oppe at vende, og nogle forslag blev sat i værk straks. For eksempel en QR-kode på bilerne, mens en ny hjemmeside og netbutik er på trapperne. Personalet går op i det med liv og sjæl, og det er virkelig godt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at GardinLis skulle udvikle sig så meget, siger Lis Bilde. I starten blev møderne holdt på virksomheden. Men Lis Bilde måtte sande, at det ikke var optimalt. Det gav for mange forstyrrelser, at vi altid lige kunne spørges, så vi begyndte at holde møder uden for huset. Det var klart bedre, siger Lis Bilde om sine erfaringer fra ideudviklingsprocessen. GardinLis har været gennem fase 1 i programmet Genvej til Ny viden og er netop godkendt til fase 2 med fokus på et konkret koncept, som gerne skal resultere i en ny forretningsmodel og en ny måde at sælge gardiner på. Viden om unges kultur Vores kunder er primært fra 45 år og op, og vi vil gerne tiltrække yngre kunder. Her kan forskerne hjælpe os med viden om unges kultur. Hvordan lever de, hvad tænker de, og hvordan kan de være med til at fremtidssikre vores forretning, forklarer Lis Bilde. Brian Sørensen blev for et år siden ansat i GardinLis som projekt- og udviklingskoordinator, og dengang talte ingen om innovation. Men det er ændret. Dengang var fokus på at få syet og solgt nogle gardiner, og der blev set lidt skævt til det, de første gange jeg bookede to sælgere i et par timer til ideudviklingsmøder. Frygten var, at det var spild af tid. Jeg tænkte, at det her bliver op ad bakke, fortæller Brian Sørensen. Han fremhæver, at det sandt nok koster omsætning at have en sælger til at tale med en forsker i to timer, men at der kan komme indtægter ud af det på længere sigt. Genvej til de unge Mere vil Lis Bilde ikke fortælle af konkurrencehensyn, men hendes forventninger er store. Hun ser masser af muligheder i at få forskningsbaseret viden ind i virksomheden og er overbevist om, at deltagelsen i Genvej til Ny viden giver bonus. Vi samarbejder med en forsker på Aarhus Universitet, som via sine studerende kan gøre os klogere, så vi udvikler produkter, som taler til unge, fortæller hun. Lis Bilde sætter stor pris på, at hun med programmet får hjælp og tilskud til at udvikle sin virksomhed. Jeg har hverken økonomi til at købe forskningsbaseret viden for en halv million kroner eller ressourcer til at finde de rette forskere, så det betyder meget for os med hjælp udefra. Hvis du kommer tilbage om halvandet år, vil der være sket en stor forandring. Sandsynligvis både med hensyn til vores produkter og måden vi sælger gardiner på. dialog tema: Vidensamarbejde 11

12 De søger den forkromede løsning I samarbejde med DTU leder virksomheden Scancrom efter en mere miljøvenlig måde at forkrome på. Håbet er, at anstrengelserne munder ud i en patentansøgning. TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO En professor, der vandrer rundt på virksomheden, er et særsyn på Scancrom A/S i Brabrand. Men i forbindelse med, at Scancrom deltager i projektet Genvej til Ny viden har professor Per Møller fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Kgs. Lyngby været på feltstudie i værkstedet, der blandt andet rummer liter store kar med kromsyre til hårdforkromning. Hårdforkromning er en 50 år gammel metode til at gøre maskindele mere slidstærke. Og Scancrom er specialist i hårdforkromning af for eksempel aksler til gearkasser til vindmøller, stempelstænger til hydraulik samt maskindele til fødevareindustrien. Dette speciale tiltrækker store kunder fra dansk erhvervsliv til den lille virksomhed. Ud over de to partnere Kim Sørensen og Martin Hansen er der en enkelt ansat. Vores kunder vælger Scancrom på grund af vores høje kvalitet og fleksibilitet. De køber den tryghed hos os, som de ikke får fra en underleverandør i Østen og Østeuropa. Prisen kan vi lige så godt droppe at konkurrere på, siger Martin Hansen om forretningsideen.»»kort nyt Sådan gør de dygtige En analyse udarbejdet af Region Midtjylland viser, at midtjyske produktionsvirksomheder skal arbejde med flere faktorer på samme tid for at skabe vækst. Ved at afkode, hvad der kendetegner en konkurrencedygtig produktionsvirksomhed, kan vi forbedre vores erhvervspolitiske indsats, siger formand for Vækstforum Midtjylland, Bent Hansen. Med udgangspunkt i analysen vil Vækstforum investere 20 mio. kr. i tre initiativer, som iværksættes i løbet af Info:britta.madsen@ru.rm.dk 12 dialog tema: Vidensamarbejde

13 Nogle af de produkter, Scancrom hårdforkromer, eksporteres til fødevareindustrien i Kina. Fokus på udvikling I modsætning til mange andre små virksomheder har Scancrom fokus på udvikling. De to partnere fordelte ledelsesopgaverne mellem sig, da de for seks år siden købte virksomheden. Martin Hansen tager sig af den daglige drift, og Kim Sørensen har ansvar for udvikling, og han syntes straks, at projektet Genvej til Ny viden lød spændende. I modsætning til hans partner. Kim er manden med de nye ideer, og jeg beskytter det, vi har, siger Martin Hansen. For et års tid siden lod han sig alligevel lokke med i projektet, for ligesom andre virksomheder, der arbejder med hårdforkromning, venter en udfordring forude for Scancrom. I 2016 træder et EU-direktiv i kraft, som betyder, at hårdforkromning foregår på dispensation, indtil der er fundet en ny og mere miljøvenlig metode. Det er der så blevet arbejdet målrettet på i det seneste halve år i samarbejde med professor Per Møller. Han er ekspert i overfladebehandling og via Genvej til Ny viden koblet på at hjælpe Scancrom med at finde en løsning. På besøg på DTU Samarbejdet blev skudt i gang med et besøg af professoren på Scancrom, ligesom de to partnere har været på besøg på DTU. Per Møller har en enorm viden og kendskab til mennesker over hele verden, som også ved en masse. Han har foreslået, at vi videreudvikler en gammel russisk metode fra 2. Verdenskrig, og den proces er godt i gang, fortæller Martin Hansen. Vi forsker i det på livet løs. På DTU laver de forsøg i små kar. Det er noget andet end de liters bade, vi har her på virksomheden. Hvis det lykkes, bliver vi måske de første i verden. Det vil være fantastisk, hvis en lille virksomhed som Scancrom kommer først med en ny metode. Ikke bare for os men for Danmark. Så vil det være oplagt at søge patent, supplerer Kim Sørensen. Den ypperste ekspertise De to partnere mener begge, at det er spændende at være med i sådan et udviklingsarbejde. Indtil videre har det kostet dem en forfærdelig masse tid, som de selv udtrykker det. Men de forventer, at det giver bonus. Hvo intet vover, intet vinder, som man siger. Og vi tror på det lykkes, for vi samarbejder med den ypperste ekspertise, siger Kim Sørensen. Martin Hansen understreger, at det uden tilskud fra Genvej til Ny viden ikke ville være muligt. Vi kunne ikke rejse penge til projektet selv. Det er perfekt for os at få hjælp til at løse den udfordring, vi står overfor, siger han. I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) arbejder Scancrom på at udvikle en mere miljøvenlig proces til hårdforkromning. Den metode, virksomheden anvender i øjeblikket, er stadig fuldt lovlig, men lever på lånt tid på grund af et EU-direktiv. GeoHIT med i europæisk sundhedsindsats Region Midtjyllands GIS-satsning på sundhedsområdet, også døbt GeoHIT, er kommet i fornemt selskab. GeoHIT, der arbejder med åbne værktøjer og data, indgår nemlig i en særlig top-tre indsatsgruppe under EU-programmet European Innovative Partnerships on Health and Active Aging. Gruppen skal arbejde sammen med bl.a. WHO om at udvikle metoder, der kan koble sociale og demografiske data, sundhedsdata og data om arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelse. GeoHIT omfatter ud over Region Midtjylland partnere i Italien og Schweiz, herunder det Nationale Supercomputing Center CSCS i Schweiz, som lige har modtaget 1 milliard Euro fra EU til The Human Brain Project. Info: birgit:bisgaard@ru.rm.dk dialog tema: Vidensamarbejde 13

14 Teologen, der skød genvej Via programmet Genvej til Ny viden sender Etikos nyt forskningsbaseret produkt på markedet. Samtidig er konsulentvirksomheden blevet dygtigere på flere felter, siger direktør Christina Busk. Christina Busk er uddannet teolog fra Aarhus Universitet, og hun har aldrig tænkt på, at hun som direktør og stifter af virksomheden Etikos kan bruge viden fra forskerne på universitet til at udvikle sin virksomhed. Men via programmet Genvej til Ny viden har hun opdaget, at den guldgrube af viden, der findes på selvsamme universitet, for alvor kan skubbe forretningen fremad. Etikos er et klassisk konsulenthus med fem ansatte, der på syvende år sælger organisationsudvikling af ledere og medarbejdere med etikken som redskab. Kunderne er blandt andre børneinstitutioner, fagforeninger og skoler, der har brug for at håndtere etiske dilemmaer og udfordringer. bearbejder store mængder data til en række gennemarbejdede spørgsmål, og en der ved noget om didaktik og det at bygge læring ind i spil. De har tilsammen - Peter Allerup og Thomas Duus Henriksen - været en stor gevinst i udviklingen af vores nye produkt. Det samme gælder Alexandra Instituttet, som har været involveret i at udvikle den digitale løsning, siger hun og fortsætter: Vi er nået i mål på et års tid i stedet for på fem år, og produktet har en langt højere kvalitet, fordi det med deres hjælp er videnskabeligt underbygget. Tilskud på en halv million TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Stort åbent hav Her fra konsulenthuset føles det som et stort åbent hav mellem os og forskerverdenen. Når man driver forretning, er man påpasselig med, hvad man bruger sin tid til, for tid er penge. Man tænker, at det er for tidkrævende at sætte sig i en robåd for at komme over på den anden side af havet, siger Christina Busk. Da hun blev tilbudt et møde med Center for Iværksætteri og Innovation på Aarhus Universitet om Genvej til Ny viden, var hun skeptisk. Med EU-midler involveret tænkte jeg, at det er lig med masser af dokumentation og administrativt arbejde. Men det var et rigtig godt møde, hvor jeg blev overbevist om, at vi ville få hjælp til både administration og projektstyring, så min skepsis forsvandt, fortæller Christina Busk. I forvejen var hendes virksomhed i gang med at udvikle et nyt personprofilværktøj, men i tvivl om, hvordan det skulle strikkes sammen. Forskere er en gevinst Via Genvej til Ny viden fik Christina Busk i starten af 2012 kontakt med to forskere med netop den viden, Etikos havde brug for. Nemlig en psykometriker, der I samarbejde med forskerne har Etikos udviklet et spørgeskema, som tegner en personprofil på ledere og medarbejdere. Og et tilhørende spil, hvor personen bliver udfordret i etiske hverdagsdilemmaer om for eksempel rygepolitik, vægt og kommunikation. Det er fantastisk at få et tilskud på en halv million kroner til at købe forskningsbaseret viden, mener Christina Busk. Virksomheden har selv brugt lige så meget i form af tid på projektet. Nu har Etikos ikke bare et nyt produkt på hylden, men også et nyt forretningsområde, som Christina Busk venter sig meget af. Det rummer potentiale til at komme ind på det private marked, ligesom det kan eksporteres. Vi har udviklet et produkt, som jeg vurderer, at mange gerne vil have fingre i, og vores plan er at sælge licens til produktet til kunder, som betaler pr. klik. Forsvaret har været en værdifuld samarbejdspartner i udviklingen og er interesseret i produktet, siger Christina Busk. Søg nærkontakt Hun beskriver samarbejdet med forskerne som succesfuldt og vil klart anbefale andre virksomheder at få nærkontakt til forskere.»»kort nyt Nye kræfter i fødevareråd Vækstforum Midtjylland har besluttet at give fødevarerådet en mere aktiv rolle i forhold til regionens fremtidige satsning på området. I den forbindelse er sammensætningen af rådet ændret, og følgende nye medlemmer er kommet til:ole Linnet Juul (DI Fødevarer), Jan Mousing (Landbrug & Fødevarer og 14 dialog tema: Vidensamarbejde Videncenter for Landbrug), John Astrup (Hørkram Foodservice), Else Torp Christensen (Økologisk Landsforening), Margrethe Børsting (ErhvervsAkademi MidtVest) og Nicolai Hansen (KMC). Greta Jakobsen fra Højmarklaboratoriet fortsætter som formand. Info: anja.rasmussen@ru.rm.dk

15 Vi har virkelig fået meget ud af samarbejdet. Så sent som i går opstod en mulighed for at udvikle et læringsspil for en kunde. Det kaster vi os ud i, fordi vi har lært en masse om at bygge spil op, så der er læring i det. Det betyder, at vi kan hjælpe den kunde med et helt unikt produkt, fremhæver Christina Busk. Den største gevinst er set med hendes direktørblik netop, at programmet virkelig er en genvej til ny viden. Vi kunne aldrig have udviklet det produkt selv. Pludselig kan vi noget, som vi ikke kunne for et år siden, fordi vi har lært rigtig meget om spil-udvikling, om at udarbejde spørgeskemaer og produktudvikle, og det kan vi bruge fremadrettet, understreger Etikos direktør. Hun føler sig langt bedre klædt på til at vinde nye markeder. Både herhjemme og i udlandet. Det er fantastisk at få et tilskud på en halv million kroner til at købe forskningsbaseret viden, mener Christina Busk, stifter og direktør for Etikos. En indsats for bedre kulturturisme At Aarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017 giver en unik mulighed for at give kulturturismen i regionen et internationalt boost. Projektet RETHINK Kulturturisme er et kompetenceudviklingsforløb for kultur- og turistaktører. Indsatsen starter med en konference for særligt indbudte i september og følges op med seminarer, workshops og prototypeudvikling fra efteråret 2013 til udgangen af Info: dialog tema: Vidensamarbejde 15

16 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO De fik en virkelig skarp kniv Som ung IT-virksomhed med begrænset likviditet er Cloud ITeration storforbruger af alternative måder at få tilført ny viden og kompetencer. F.eks. via Kontaktmæglerordningen. faktam Kontaktmæglerordningen i Region Midtjylland er afsluttet pr. 1 juni i år efter to års forløb. Den har resulteret i omkring 100 fastansættelser af akademikere i virksomheder. Via ordningen har virksomheder fået en ledig akademiker i praktik i fire uger med det formål at skabe innovation og vækst ved at koble fremmede kompetencer med virksomhedernes arbejdsområder. Virksomheder har også fået studerende på videregående uddannelser til at udføre projektopgaver med udgangspunkt i virksomheden og dermed friske indspark til udvikling. Region Midtjylland søsatte Kontaktmæglerordningen, som AU Herning har været projektleder på. AU Herning og Innovatorium er næsten vokset sammen i Birk Centerpark, og for vækstvirksomheder som Cloud ITeration er det et ideelt miljø. Vi har masser af ny viden lige omkring os, siger iværksætter Tommy Hvid.»»kort nyt Lynkursus i geologi Region Midtjylland har i foråret i samarbejde med ENVINA (Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige) afviklet kurset Praktisk geologi for begyndere. 20 kursister fra kommuner og forsyningsselskaber fik et grundlæggende kendskab til almindeligt forekommende 16 dialog tema: Vidensamarbejde jordarter og geologiske forhold, der er relevante i forbindelse med miljø- og forureningssager, rådgiverrapporter og egne undersøgelser. Kurset blev holdt i Viborg, hvor tre af Region Midtjyllands geologer stod for undervisningen, der omfattede besøg i råstofgrave og borearbejde med regionens borerig på et sted med forurening. Info: henrik.larsen@ru.rm.dk

17 Tommy Hvid er ikke et sekund i tvivl om, at ny viden og friske input er vigtige for hans virksomheds succes. Sammen med tre andre iværksættere ejer han den unge it-virksomhed Cloud ITeration med adresse i Innovatorium i Herning. Virksomheden har fem ansatte og 16 konsulenter tilknyttet som freelancere. Vi har globale visioner, men en begrænset likviditet, så vi er åbne for alternative måder at få kompetencer og ny viden ind i virksomheden, siger Tommy Hvid. Da Erhvervsrådet for Herning og Ikast-Brande foreslog Cloud ITeration at gøre brug af Kontaktmæglerordningen og få en ledig akademiker i praktik, tøvede Tommy Hvid derfor ikke. En skarp kniv I fire uger har Cloud ITeration haft stor glæde af en ung, ledig cand.polyt., der tilmed har udbygget sin uddannelse med et modul i innovation. En virkelig skarp kniv ifølge Tommy Hvid. Den unge akademiker har udført en vigtig opgave for Cloud ITeration: På kort tid har han udviklet en fremgangsmetode for virksomheden, når der skal bydes på store opgaver. Den slags tilbud kræver en del dokumentation og sikkerhedsgarantier, som er tidkrævende for en mindre virksomhed at samle. Men nu ligger der en fast skabelon for hele processen, som Cloud ITeration kan ty til, når store sager melder sig. Vi er blevet væsentligt løftet og står nu stærkere i konkurrencen om de store kunder. Faktisk har vi allerede udarbejdet det første tilbud til en mulig ny kunde på baggrund af vores praktikants indsats, fortæller Tommy Hvid og tilføjer, at praktikanten i praktikforløbet fandt fast arbejde i en anden virksomhed bl.a. på referencen til Cloud ITeration. Brug for nytænkning Som navnet antyder, arbejder Cloud ITeration med skyen. Et begreb som dækker over at bruge software og serviceydelser via internettet i stedet for at have data og programmer installeret på egne computere og servere. Især er Cloud ITeration specialiseret i at integrere platforme og systemer via Cloud Computing, så mange forskellige brugere for eksempel lærere, elever og forældre på en skole - kan udveksle viden og kommunikere. Helt uafhængigt af hvilke programmer de arbejder i, og om de går på nettet fra en pc, mac, tablet eller smartphone. Det er et arbejdsområde, der kræver en del kreativitet og nytænkning, og derfor passer det Tommy Hvid rigtig godt, at Cloud ITeration bor i Innovatorium. Dør om dør med videninstitutionen AU Herning Aarhus Universitets afdeling i Vestjylland. Hurtig kontakt Vi har masser af ny viden lige omkring os. Universitetet lejer halvdelen af den etage, vi sidder på, og lige på den anden side af vejen bliver de studerende undervist, så det er et ideelt miljø for os, siger Tommy Hvid. Skillevægge af glas, fælles kantine og masser af sofagrupper og små mødeborde i de store fællesarealer i huset er med til at understøtte kontakten mellem vækstvirksomheder og forskere og studerende fra AU Herning. Godt hjulpet på vej af Erhvervsrådet for Herning og Ikast-Brande, der også holder til i Innovatorium. Via Erhvervsrådet og Kontaktmæglerordningen har Cloud ITeration fået kontakt til fire unge, der læser BDE, Business Development Engineers. En super uddannelse ifølge Tommy Hvid, fordi de unge får en god forståelse for forretningsudvikling. Set efter i sømmene De fire studerende skriver nu hovedopgave om Cloud ITerations identitet på nettet sammenlignet med kulturen i virksomheden. Som i så mange andre virksomheder, er der en forskel på, hvad Cloud ITeration siger, og hvad den gør. Den forskel vil Tommy Hvid minimere. Vi har allerede ændret på nogle af vores arbejdsgange som resultat af de studerendes rapport om os. Det er et rigtigt godt samarbejde, som både vi og de unge lærer af, fortæller Tommy Hvid, der sætter stor pris på at blive kigget efter i sømmene af friske, unge øjne. Vi kunne også have hyret en konsulent til flere hundredetusinde kroner til den samme opgave, men dels har vi ikke likviditeten, og dels vil en konsulent ikke have samme nærhed og kendskab til vores miljø, som de unge studerende her i huset har, siger han og tilføjer, at Cloud ITeration desuden gerne vil hjælpe de unge med at få kompetencer og erfaring, som kan bane vejen til gode job senere. Nyt forretningsområde Samarbejdet er så godt, at Cloud ITeration nu har bedt to af de unge om at udføre et reelt konsulentarbejde. Vi skal i gang med et helt nyt forretningsområde, og vi har bedt dem hjælpe os med at lægge en strategi for, hvordan vi skal gribe det an, siger Tommy Hvid. Han betragter samarbejdet med de unge som ren win-winwin. Cloud ITeration får input af høj kvalitet til en lav pris, de unge får et cvr-nummer og reel konsulenterfaring, og nye kunder får glæde af det koncept, som de unge er med til at udvikle. De unge har en helt særlig kultur og forståelse for mulighederne på internettet, som de kobler med teorien fra deres uddannelse. Deres kompetencer i det delingsunivers, som Cloud Computing er, er virkeligt meget stærke, siger Tommy Hvid. Den ene studerende har planer om at læse videre i Brisbane i Australien, når uddannelsen og konsulentjobbet for Cloud ITeration er afsluttet i Herning. Det ser Tommy Hvid ikke som en afsked. Tværtimod. Så får vi en ambassadør i Australien. Måske kan han også hjælpe os med at få kunder i Brisbane, siger han. Regioner deler viden om innovation Ikke-teknologisk innovation er omdrejningspunktet for det EUstøttede projekt Innomot, som Region Midtjylland og otte andre regioner er med i. Formålet er at motivere små og mellemstore virksomheder til at arbejde med innovation, der ikke er styret af teknologi. I juni holdt Region Midtjylland workshops for de udenlandske deltagere og viste gode eksempler frem, og til efteråret skal 12 midtjyske aktører på studieture den anden vej. Derefter arrangerer regionen møder, hvor deltagerne kan formidle videre til andre interesserede. Info: jan.dalskov@ru.rm.dk dialog tema: Vidensamarbejde 17

18 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Mosbegroet innovation Input fra forskere på tre universiteter kvalificerer arbejdet med at dyrke mos til akvarier på Tropicas laboratorium. Havets Hus i Grenaa har formidlet forskerkontakten. Forskning fremmer udviklingen af nye planter i det bioteknologiske laboratorium hos Tropica, som sælger tropiske akvarieplanter over hele kloden. Biolog Troels Andersen har via Havets Hus fået hjælp til et konkret projekt fra forskere på Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.»»kort nyt 10 starter på ny uddannelse 10 fellows med baggrunde som ingeniør, læge, jordemoder, cand.merc, fysiker, fysioterapeut og farmaceut starter i august på uddannelsen BioMedical Design under INNO-X Healthcare. I løbet af 10 måneder skal de blandt andet ud i marken og observere behov på kirurgisk afdeling P på Aarhus Universitets 18 dialog tema: Vidensamarbejde Hospital, AUH. Platformen INNO-X Healthcare er etableret for at fremme innovation på sundhedsområdet ved at tænke tværfaglighed, behov og videnskabelige beviser ind som vigtige markører. Platformen, der startede under navnet Bio-X, er finansieret hovedsaglig af Vækstforum Midtjylland, AUH og Aarhus Universitet. Info: tenna.andreasen@ru.rm.dk

19 Rotola Macrandra med røde og bølgede blade gror sammen med 130 andre tropiske akvarieplanter hos Tropica Aquarium Plants A/S i Egå ved Aarhus. Virksomheden med 50 ansatte er blandt verdens førende inden for tropiske akvarieplanter og producerer årligt flere millioner planter i det kvadratmeter store gartneri. Ansatte med gummihandsker pakker de levende planter i specialemballage, før de skibes afsted til 40 lande over hele verden. Konkurrencen om kunderne er hård. Især fra Holland og Østen, og spændende nyheder er et virksomt konkurrenceparameter. Derfor spiller Tropicas bioteknologiske laboratorium en stor rolle. Her udvikler en gruppe af medarbejdere på baggrund af research og forskning nye planter, og de arbejder i øjeblikket på at udvikle en helt ny produktionsteknik af mosser. Henvendelse til Havets Hus Mos bruges til at skabe flotte landskaber i akvarier, men alger er en udfordring. Derfor gælder det om at finde en måde at dyrke mos på, så der ikke følger algevækst med over i akvariet. Det kræver intenst arbejde, fortæller Troels Andersen, der er biolog hos Tropica. Tropica er et kendt brand over hele verden blandt mennesker, som interesserer sig for akvarier. Vores brand kan vi styrke og fastholde med nye innovationer. Udvikling af mosproduktion er et af mange projekter, vi arbejder på lige nu, siger Troels Andersen på vej til møder med kunder og samarbejdspartnere i Singapore og Kina. Tropica har henvendt sig til Havets Hus i Grenaa for at høre, om de har erfaringer, der kan bruges i processen med at dyrke algefrit mos. Havets Hus har endnu ikke gjort konkrete erfaringer i et laboratorium, men en repræsentant fra Havets Hus har besøgt Tropica og formidlet kontakt til forskere på Aarhus Universitet. Varm linje til forskere Det er en stor hjælp, at vi blev ledt videre til forskere på Aarhus Universitet. Vi har også fået kontakt med forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg og på Landbohøjskolen, fortæller Troels Andersen og tilføjer: Det er til stor gavn, for vi har fået relevante input, interessante erfaringer og spændende tanker, faktam Havets Hus i Grenaa samler forskning, erhverv og oplevelser under samme tag for at skabe de bedste rammer for banebrydende havforskning, innovativ erhvervsudvikling og nytænkende formidling om havet og havets ressourcer. Byggeriet opføres ved siden af Kattegatcentret. I 2011 dannede Havets Hus et erhvervsnetværk, som i øjeblikket involverer 15 virksomheder og 10 forskere og konsulenter. Havets Hus fungerer som koordinator og facilitator for netværket. Læs mere om Havets Hus på der har været med til at sparke til processen og ført til, at vi har fintunet den metode, vi bruger på vores laboratorium. Det har stor værdi for Tropica at suge til sig af forskernes erfaringer, og det er langt fra første gang, Tropica har nærkontakt til forskere. Og heller ikke sidste. Troels Andersen har under sin uddannelse til biolog på Københavns Universitet, og senere da han var i gang med en ph.d. på Syddansk Universitet i Odense arbejdet sammen med Tropica og fået planter fra laboratoriet i Egå stillet til rådighed for sin forskning. Da han var færdig med sin ph.d. i 2005, blev han ansat i virksomheden og har holdt linjen til forskere i både København og Odense varm. Derfor var det ikke fremmed for ham at kontakte Havets Hus, da Tropica havde brug for viden om dyrkning af mos. Løbende samarbejde Ved at samarbejde med forskerne får vi mulighed for at låne avanceret udstyr og foretage analyser og for alvor sætte skub i vores innovations-arbejde, siger Troels Andersen. Målet er, at den nye produktionsteknik af mos bliver klar til markedet næste år og til præsentation på en messe i Tyskland, som hvert andet år er et vigtigt udstillingsvindue i branchen. Kontakten til Havets Hus kan forhåbentlig blive til gensidig glæde og inspiration fremover og give netværksmuligheder. Vi ser en stor fordel i et løbende samarbejde og at vedligeholde de kontakter, vi har fået til universiteterne, så vi fremadrettet kan bruge dem i vores innovation, siger Troels Andersen. Hvem slår et slag for turismen? Til oktober uddeler Region Midtjylland for anden gang TurismeVÆKSTprisen og efterlyser derfor kandidater til prisen. Der er ære og opmærksomhed, kroner og en skulptur på spil, og alle midtjyder kan komme med forslag inden den 15. august. Formålet med prisen er at inspirere og motivere hele det midtjyske turismeerhverv, der er en betydelig bidragyder til regionens velstand og udvikling, men samtidig er under pres på grund af krise og globalisering. Info: karin.kristensen@ru.rm.dk dialog tema: Vidensamarbejde 19

20 »»kort nyt Gymnasieelever fik appetit på forskning Det treårige projekt BroKom har givet elever fra 15 midtjyske gymnasier et indblik i forskningens verden inden for fødevarer, sundhed, energi og miljø. Ud over at lære om de faglige emner og relevante forskningsprocesser fik eleverne støtte til at afklare deres muligheder for en længerevarende uddannelse. De målrettede undervisningsforløb er foregået dels på gymnasierne og dels på Aarhus Universitets institutter for Husdyrvidenskab, Ingeniørvidenskab, Agroøkologi, Fødevarer samt Molekylærbiologi og Genetik, og de er udviklet og afprøvet i tæt dialog mellem gymnasielærerne og ph.d.-studerende fra de deltagende institutter. Region Midtjylland har finansieret BroKom-projektet med fire mio. kroner fra udviklingspuljen til uddannelse. BroKom står for Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland. Gymnasielærerne har set en stor værdi i, at undervisningen bliver foretaget af rigtige forskere og i et ægte forskningsmiljø. De fortæller, at det, at forskeren kan fortælle anekdoter fra sit arbejde, motiverer eleverne til at lytte mere opmærksomt og giver en større forståelse af naturvidenskab som en løbende proces med usikkerheder og overraskelser. I BroKom er der udviklet i alt 20 undervisningsforløb inden for et bredt udvalg af emner. Nogle af de mest populære er Etikken i kunstig befrugtning, Fra mælk til ost: en praktisk og teoretisk videnskab og Berøringsfrit sundhedstjek: Temperaturmålinger med infrarøde kameraer. Info: maria.pedersen@ru.rm.dk NÆSTE NUMMER Regeringen har evalueret regionernes arbejde og giver gode karakterer til regional udvikling. Dialog sætter i næste nummer ansigter, tal og fakta på resultaterne.