%RUQGDO 6 QGUH /\QJYHM 5 QQH 7LOO J QU WLO PLOM JRGNHQGHOVHQ Teknik & Miljø - 6HSWHPEHU

Transkript

1 Teknik & Miljø -

2 Kolofon: Bornholms Regionskommune; september 2015 Udarbejdet af: Teknik & Miljø Layout & Tryk: Teknik & Miljø Journalnummer: P Sagsbehandler: Katrine Høst Kortbilag: Geodatastyrelsen 1

3 Borndal Borndal Søndre Lyngvej Rønne Ejendomsnummer: CHR nr CVR nr P-nr Tlf.nr: Mobilnr: Tillæg nr. 1 til 12-miljøgodkendelse til Borndal Gyldighed Dette tillæg til miljøgodkendelse meddeles efter 12, stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK nr af 4. december 2009, med senere ændringer. Tillægget til miljøgodkendelsen gælder fra annonceringsdatoen den 29. september

4 Indholdsfortegnelse 1 Tillæg til miljøgodkendelsen Baggrund Forhold til eksisterende miljøgodkendelse Afgørelse Offentlighed Klagevejledning Generelle forhold Beskrivelse af husdyrbruget Meddelelsespligt Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Vilkår for tillægget til 12-miljøgodkendelsen Vilkår vedr. produktionens omfang og fleksibilitet Vilkår vedr. gulvtyper Vilkår vedr. forsuring Vilkår vedr. fast drænet gulv (herunder præfabrikeret gulv) Vilkår vedr. skraber i gyllekanaler ved valg af spaltegulv med skraber Vilkår vedr. skraber i gangarealer ved valg af spaltegulv med skraber Vilkår vedr. foderkorrektioner i etape 1 og alternativ etape 1 samt alternativ etape Vilkår vedr. overdækning af gyllebeholder Vilkår vedr. udbringningsarealer Vilkår vedr. direkte udbringning af dybstrøelse Vilkår vedr. Biokraft Miljøteknisk redegørelse Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrbrugets bygninger Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav mv Borndals placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger: Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold Staldindretning og drift Opbevaringskapacitet Produktion af husdyrgødning Ejendommens opbevaringsanlæg Bedriftens landbrugsjord Harmoniareal Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug Energi Forbrug af el og diesel og fyringsolie Energibesparende foranstaltninger Vand Forbrug af vand Vandbesparende foranstaltninger Gødning Foder og foderopbevaring Såsæd Kemikalier og pesticider Forventede reststoffer og emission fra anlægget Husdyrgødning Kvælstofudvaskning Overfladevand Nitratklasse Grundvand nitratfølsomt område Fosfor Samlet ammoniakfordampning Lugtemission Vedvarende lugtkilder

5 6.5.2 Periodiske lugtkilder Støvemission Støjkilder Vedvarende støjkilder Periodiske støjkilder Lys Transport Fluer og skadedyr Spildevand Affald Døde dyr Fast affald Kemikalier Pesticider Olie og kemikalieaffald Oplag af olie og kemikalier Risici Beskrivelse af mulige uheld Beskrivelse af risikominimering Egenkontrol Husdyrbrugets ophør Vurdering af produktions miljøpåvirkning Kvælstofpåvirkning Overfladevand (søer og vandløb) Grundvand Fosforudledning Ammoniakdeposition til naturarealer Ammoniakpåvirkning fra produktionsanlægget Ammoniakpåvirkning fra udbringningsarealerne Påvirkning af Natura 2000 områder Påvirkning af Bilag IV-arter Vurdering af ressourceforbrug og affaldshåndtering Vurdering af lugt-, støv-, støj-, flue-, transport- og lysgener Vurdering af anvendelse af bedste tilgængelige teknik Energibesparende foranstaltninger Vandbesparende foranstaltninger Management og Godt Landmandskab Foderoplysninger Staldteknologi Opbevaring/behandling af gødning Udbringning af husdyrgødning Samlede ammoniakemission fra produktionen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier for kvæg Etape 1 - vejledende BAT-emissionsniveau ved 600 årskøer Alternativ etape 1 - vejledende BAT-emissionsniveau ved 843 årskøer Etape 2 - vejledende BAT-emissionsniveau ved 1040 årskøer Etape 3 - vejledende BAT-emissionsniveau ved 1120 årskøer Samlet vurdering af BAT Vurdering af hensynet til de landskabelige værdier Vurdering af tiltag ved ophør af husdyrbruget Vurdering af alternativer til beskreven produktionsudvidelse Alternative løsninger alternativ Samlet konkluderende vurdering Bilag 1 Anlægstegning etape Bilag 2 Anlægstegning alternativ etape Bilag 3 Anlægstegning etape Bilag 4 Anlægstegning etape Bilag 5 Udbringningsarealer

6 Bilag 7 Besigtigelsesdata for søer og vandhuller inden for 300 m af Borndal

7 1 Tillæg til miljøgodkendelsen 1.1 Baggrund Borndal I/S v/ Simon og Esben Holm har ansøgt om en udvidelse af kvægproduktionen på Borndal, Sdr. Lyngvej 26, Aarsballe, 3700 Rønne, matr. nr. 79a Klemensker. Produktionen ønskes ændret og udvidet i tre etaper til i alt 1120 køer, 46 kvier (23-24 mdr.), 310 kviekalve (0-7 mdr.) og 520 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 1616,89 DE. Der bygges en ny kostald, en ny kalvestald, en ny velfærdsstald til køer, en ny gyllebeholder og en ny ensilagesilo. En gammel kostald og to eksisterende tanke sløjfes. Ansøgning om miljøgodkendelse er indsendt til Bornholms Regionskommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem ( første gang den 20. november 2013 (skemanummer 57305). Efterfølgende har ansøger ønsket at ændre en del forhold i ansøgningen, hvorfor en revideret og udvidet ansøgning er indsendt gennem husdyrgodkendelse.dk den 4. februar 2015 (skemanummer med supplerende fiktive skemaer 72548, 73698, og 73435). Efterfølgende er endnu et fiktivt skema tilhørende ansøgningen indsendt den 6. maj 2015 (skema 77265) samt endnu et fiktivt skema med en mindre rettelse den 21. august 2015 (skema 80527). Ansøgningen omfatter alle udspredningsarealer, som hører under Borndal I/S, herunder ejede og forpagtede arealer samt husdyrgødningsaftaler på tredjemandsarealer. 1.2 Forhold til eksisterende miljøgodkendelse Bornholms Regionskommune meddelte 11. maj 2011 miljøgodkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på Borndal. Denne eksisterende miljøgodkendelse giver tilladelse til en udvidelse fra 169 årskøer, 22 opdræt (23-26 mdr.), 20 småkalve (0-3 mdr.) og 80 tyrekalve (40-60 kg) til 390 årskøer, 48 kviekalve (0-3 mdr.), 53 kvier (12-16 mdr.) 175 kvier (16-26 mdr.), 16 kvier (26-27 mdr.) og 180 tyrekalve (40-80 kg). Samlet var der tale om en udvidelse fra 245,10 DE til 665,75 DE beregnet med nugældende dyreenhedsberegning (672,65 DE med daværende dyreenhedsberegning). I forbindelse med den eksisterende miljøgodkendelse på Borndal blev der bygget en ny stald til malkekøer, en ny gyllebeholder samt en ny ensilagesilo. Afgørelsen om miljøgodkendelse blev truffet i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 12, stk. 2. Afgørelsen blev annonceret i Rytterknægten den 11. maj 2011 med efterfølgende 4 ugers klagefrist. Bornholms Regionskommune har vurderet de miljømæssige ændringer ved husdyrproduktionen på Borndal, Søndre Lyngvej 26, Aarsballe, 3700 Rønne, matr. nr. 79a Klemensker i forhold til den eksisterende 12- miljøgodkendelse af 11. maj 2011 og i forhold til den oprindelige nudriftssituation før den eksisterende miljøgodkendelse (sidstnævnte skyldes, at det i lovens 26 stk. 2 er præciseret, at miljøvurderingen skal foretages på baggrund af alle ændringer og udvidelser siden 1. januar 2007, dog højst over en 8-årig periode). 1.3 Afgørelse Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse på Borndal, Søndre Lyngvej 26, Aarsballe, 3700 Rønne, matr. nr. 79a Klemensker i henhold til de gældende regler 1. Godkendelsen gives som et tillæg til den eksisterende 12-miljøgodkendelse af 11. maj Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven) med senere ændringer, tilhørende bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). 6

8 Tillægget til godkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen (skemanummer 71219) med tilhørende fiktive skemaer, bilag og øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent samt efterfølgende beregninger. Tillægget til 12-miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de gældende regler på området og miljøgodkendelsens vilkår overholdes, herunder også vilkår stillet i eksisterende miljøgodkendelse af 11. maj Bedriftens udbringningsarealer er omfattet af tillægget til 12-miljøgodkendelsen. Tillægget til 12- miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse og Teknik & Miljøs bemærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. Bornholms Regionskommune vurderer, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på habitatdirektivets Bilag IV. 1.4 Offentlighed Bornholms Regionskommune offentliggjorde i perioden 14. til 28. februar 2014, at kommunen havde modtaget en ansøgning om et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse (skemanummer 57305). Der indkom én forespørgsel fra journalist Holger Larsen, Bornholms Tidende om flere oplysninger om ansøgningen. Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Idet der blev indsendt en ny og udvidet ansøgning den 4. februar 2015 (skemanummer 71219) til erstatning for den tidligere indsendte, offentliggjorde Bornholms Regionskommune igen i perioden 18. marts 1. april 2015, at kommunen havde modtaget en ansøgning om et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse. Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Udkast til miljøgodkendelse blev den 10. juli 2015 til 21. august 2015 udsendt til høring hos naboer, ansøger selv og en række organisationer, der har anmodet herom. Der indkom ingen skriftlige bemærkninger. 1.5 Klagevejledning Regionskommunens afgørelse kan påklages til Natur- & Miljøklagenævnet af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Endvidere kan en række lokale og landsdækkende foreninger klage over visse afgørelser. Klage indgives gennem Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID, og klagen skrives direkte i portalen. Det er muligt at vedhæfte dokumenter til klagen undervejs. Klagen sendes gennem Klageportalen til Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø, som videresender den til Natur- og Miljøklagenævnet med den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen bliver ikke sendt videre, før gebyret er betalt, og klager har endeligt godkendt klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Klagefristen er 4 uger fra 29. september 2015, hvor afgørelsen annonceres på regionskommunens hjemmeside 7

9 En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. 8

10 2 Generelle forhold 2.1 Beskrivelse af husdyrbruget Tillægget til miljøgodkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter under CVR nr på ejendommen Borndal, Søndre Lyngvej 26, Aarsballe, 3700 Rønne, matr. nr. 79a Klemensker. Tillægget omfatter endvidere bedriftens samlede udbringningsareal. Borndal ejes og drives af Borndal I/S ved Simon og Esben Holm. Ejendommen drives på nuværende tidspunkt som et traditionelt malkekvægbrug med tilhørende planteavl. Til Borndal er tilknyttet husdyrproduktion med CHR nr Bedriften har CVR nr og P-nr Simon Holm erhvervede i sommeren 2013 ejendommen Lærkeshøj, Hjortevej 7, 3760 Gudhjem, som har miljøgodkendelse til malkekøer med opdræt. For at rationalisere driften ønsker ansøgere at flytte køer fra Lærkeshøj til Borndal og modsat kvier fra Borndal til Lærkeshøj. Endvidere ønskes produktionen af køer på Borndal øget, og der ønskes kapacitet til at have alle kvier ind til 7 måneder og sidste måned før kælvning samt tyrekalve på Borndal. Ansøgere søger derfor om et tillæg til miljøgodkendelsen på Borndal og har samtidig indsendt en anmeldelse af skift i dyretype på Lærkeshøj. På Lærkeshøj er der således nu godkendt en produktion på op til kvier (0-24 mdr.). Der er ca. 3 km mellem produktionsanlæggene på ejendommene Borndal og Lærkeshøj, som er to forskellige ejendomme. Teknik & Miljø vurderer, at der er tale om to selvstændige enheder, og at de blandt andet på grund af den store afstand hverken er teknisk eller forureningsmæssigt forbundne, hvorfor de behandles som adskilte anlæg i forbindelse med miljøgodkendelsen. Borndal I/S ønsker at ændre og udvide den eksisterende besætning på Borndal på 390 årskøer, 48 kviekalve (0-3 mdr.), 53 kvier (12-16 mdr.) 175 kvier (16-26 mdr.), 16 kvier (26-27 mdr.) og 180 tyrekalve (40-80 kg) til i alt 1120 køer, 46 kvier (23-24 mdr.), 310 kviekalve (0-7 mdr.) og 520 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 1616,89 DE. Den ønskede udvidelse svarer til en udvidelse fra 672,65 DE til 1616,89 DE. Udvidelsen sker i tre etaper, hvor der først bygges ny kalvestald, efterfølgende ny kostald og til slut ny velfærdsstald. Tredje etape igangsættes inden 5 år efter miljøgodkendelsens dato. I første etape udvides til 600 køer + alle kvier indtil 7 mdr. og sidste måned før kælvning samt tyrekalve. Der opføres en ny kalvestald til småkalvene. Øvrige udvidelser sker i eksisterende stalde, hvilket der er plads til, fordi kvierne fra 7 mdr. flyttes til Lærkeshøj. I anden etape udvides til 1040 køer + alle kvier indtil 7 mdr. og sidste måned før kælvning samt tyrekalve. Der bygges en ny kostald med forsuring eller alternativt med 4 %-gulv (som eksempelvis sengestald med præfabrikeret drænet gulv eller spalter med dobbeltskrabere). Der etableres drivgang mellem de to kostalde (eksisterende kostald fra 2011 og ny). Den oprindelige, gamle kostald bruges til goldkøer og kvier. Den nye kalvestald forlænges. De eksisterende ensilagebeholdere forlænges med 20 m, og der bygges en ny ensilagesilo. Der bygges en ny gyllebeholder med overdækning. Eventuelt bygges gyllebeholder dog først i etape 3. I tredje etape udvides til 1120 køer + alle kvier indtil 7 mdr. og sidste måned før kælvning samt tyrekalve. En gammel kostald og to tanke sløjfes, og der bygges her i stedet en ny velfærdsstald til kælvende køer, nykælvere og køer med forhøjet celletal/i behandling. Der er endvidere søgt om en alternativ etape 1, hvor der ikke bygges ny kalvestald men i stedet med det samme bygges ny kostald, som imidlertid indrettes, så der både bliver plads til køer og kalve. I denne alternative etape 1 udvides til 843 køer + alle kvier indtil 6 mdr. og sidste to måneder før kælvning samt 9

11 tyrekalve. Ny kostald indrettes med forsuring eller alternativt med 4 %-gulv (som eksempelvis sengestald med præfabrikeret drænet gulv eller spalter med dobbeltskrabere) samt et afsnit med dybstrøelse til kalve. Såfremt den alternative etape 1 vælges, vil der i etape 2 blive opført den nye kalvestald, og hele den nye kostald vil blive indrettet udelukkende til køer. Bedriften leverer al rågylle til biogasanlægget Biokraft og får afgasset gylle retur til udbringning på bedriftens udbringningsarealer. 2.2 Meddelelsespligt Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: - Når besætningen er nået op på 1616,89 DE dyreenheder - Besætningens/produktionens størrelse den 29. september 2017 (2 år efter godkendelsens dato) og den 29. september 2020 (5 år efter godkendelsens dato) Teknik & Miljø stiller vilkår om, at ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldinventar, ventilationsanlæg og lignede) skal den valgte løsning leve op til bedste tilgængelige teknik/bat. Arbejdet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, som vurderer, om kravet om BAT er opfyldt. Formålet er at sikre, at der fremover anvendes den på det pågældende tidspunkt bedste tilgængelige teknologi også ved ændringer, der ellers ikke kræver godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. 2.3 Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Tillægget anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder eller indsættelse af dyr for etape 1. Etape 2 og 3 skal være udnyttet inden 5 år fra denne afgørelses meddelelse. Ellers bortfalder denne del af miljøgodkendelsen. Hvis tillægget ikke har været helt eller delvist udnyttet tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af tillægget, der ikke har været udnyttet de seneste tre år. Produktionen må dog hvert år være op til 15 % mindre end den angivne produktion, uden at dette får konsekvenser for tillægget. Hvis ikke tillægget til 12-miljøgodkendelsen er opfyldt, eller tillæggets vilkår ikke efterleves, kan dette medføre, at hele eller dele af tillægget bortfalder. 2.4 Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb er 29. september Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud, før der er forløbet 8 år, jf. 40. st. 2 i Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 2.5 Revurdering af miljøgodkendelsen Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i

12 3 Vilkår for tillægget til 12-miljøgodkendelsen Tillægget til 12-miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår. Vilkårene erstatter vilkårene 1.2.1, 1.3.2, 2.2.4, og 5.6 i den eksisterende miljøgodkendelse. Alle øvrige vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse er stadig gældende. 3.1 Vilkår vedr. produktionens omfang og fleksibilitet Produktionen må maksimalt bestå af 1120 årskøer, 46 kvier (23-24 mdr.), 310 kviekalve (0-7 mdr.) og 520 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 1616,89 DE. Det tillades, at antallet af opdræt må variere inden for de forskellige aldersklasser, dog må det maksimale antal dyreenheder ikke overstiges. Produktionen tillades udvidet i tre etaper, som følger: Etape 1: 600 årskøer, 25 kvier (22-24 mdr.), 210 kviekalve (0-7 mdr.) og 330 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 894,35 DE. Alternativ etape 1: 843 årskøer, 70 kvier (22-24 mdr.), 5 kvier (24-25 mdr.), 200 kviekalve (0-7 mdr.) og 400 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 1229,55 DE. Etape 2: 1040 årskøer, 50 kvier (23-24 mdr.), 310 kviekalve (0-7 mdr.) og 520 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 1512,57 DE. Etape 3: 1120 årskøer, 46 kvier (23-24 mdr.), 310 kviekalve (0-7 mdr.) og 520 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 1616,89 DE. For hver etape er der i tillægget til miljøgodkendelsen redegjort for, at alle krav bl.a. til ammoniak og BAT er opfyldt, såfremt nedenstående vilkår følges. 3.2 Vilkår vedr. gulvtyper Den nye kostald skal etableres som enten sengestald med spalter og forsuringsanlæg eller som stald med gulv med 4 % ammoniakfordampning (i form af enten typer af fast drænet gulv med skraber og ajleafløb eller typer af spaltegulv med kanal og skraber både i kanal og ovenpå spalterne). Nedenstående vilkår i afsnit 3.3, 3.4, 3.5 og 3.6 skal følges afhængig af valg af gulvtype. 3.3 Vilkår vedr. forsuring Såfremt ny kostald etableres med spalter og forsuringsanlæg skal følgende vilkår overholdes: Drift og indretning Der skal etableres et anlæg til svovlsyrebehandling af gylle fra ny kostald Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel Der må kun anvendes svovlsyre Før svovlsyrebehandling må den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen på månedsbasis maksimalt være 6,0. Alle målte ph-værdier før svovlsyrebehandling skal dog være mindre end 6, Styringen af svovlsyrebehandlingsanlægget skal indstilles til at behandle gyllen til ph-værdi 5, Svovlsyrebehandlet gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle. 11

13 3.3.7 Svovlsyrebehandlingsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol Gyllens ph-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige ph-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af svovlsyrebehandlingsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Svovlsyrebehandlingsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer: - Den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling - Der måles ph-værdier før svovlsyrebehandling, som er større end 6,5, i en sammenhængende periode på mere end 2 uger - Svovlsyrebehandlingsanlægget er ude af drift i en periode på mere end 4 uger Data for ph-målinger, dokumentation for kalibrering af ph-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 3.4 Vilkår vedr. fast drænet gulv (herunder præfabrikeret gulv) Såfremt ny kostald etableres med fast drænet gulv, skal følgende vilkår overholdes: Drift og indretning I ny kostald skal der i gangarealet etableres faste, drænede gulve med skraber Gulve støbt på stedet skal være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1,0 % mod gulvmidte Gulvet skal være udført med ajleafløb Lysningsarealet til ajleafløb/gylleopsamling må maksimalt udgøre 5 % af det samlede gangareal i stalden Der skal hver dag foretages skrabninger hver anden time Skraberen skal være forsynet med timer Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 2 uger Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 3.5 Vilkår vedr. skraber i gyllekanaler ved valg af spaltegulv med skraber Såfremt ny kostald etableres med spaltegulv med skraber, skal følgende vilkår overholdes: Drift og indretning 12

14 3.5.1 I staldafsnit med kanal og linespil skal der installeres skraber i langsgående og tværgående gyllekanaler Der skal hver dag foretages skrabninger af kanalerne (langsgående og tværgående) hver ottende time Skraberen skal være forsynet med timer Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 2 uger Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 3.6 Vilkår vedr. skraber i gangarealer ved valg af spaltegulv med skraber Såfremt ny kostald etableres med spaltegulv med skraber, skal følgende vilkår overholdes: Drift og indretning Stationær skraber I ny kostald skal der i gangarealet installeres skraber Der skal hver dag foretages skrabninger hver fjerde time Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange Skraberen skal være forsynet med timer Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Eller robotskraber I ny kostald skal der anvendes robotskraber Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealerne hver fjerde time Ansøger skal, når stalden er bygget færdig, til Teknik og Miljø oplyse størrelsen på gangarealet med spaltegulv Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol Stationær skraber og robotskraber Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 2uger Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 13

15 3.7 Vilkår vedr. foderkorrektioner i etape 1 og alternativ etape 1 samt alternativ etape 2 Drift Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit i etape 1 maksimalt indeholde 169 gram total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis og i alternativ etape 1 maksimalt indeholde 171 gram total råprotein pr. FE. Bygges der ikke ny overdækket gyllebeholder i etape 2, er også her vilkår om maksimalt 171 g råprotein pr. FE. Egenkontrol Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 3.8 Vilkår vedr. overdækning af gyllebeholder Den eksisterende gyllebeholder på 3500 m3 og den nye gyllebeholder på 4500 m3 skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Ved opbevaring af gylle skal det prioriteres at opbevare mest muligt i de overdækkede gyllebeholdere, således at disse i udgangspunktet fyldes først. 3.9 Vilkår vedr. udbringningsarealer Godkendelsen tager udgangspunkt i de udbringningsarealer, der fremgår af Bilag 5. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer på den pågældende bedrift, som fremgår af bilag Ændringer af udspredningsarealet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, der vurderer, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare end de nuværende. Fristen for anmeldelse af nye arealer er 1.august forud for det planår, hvor arealerne ønskes anvendt På bedriftens arealer og husdyrgødningsaftaler (se bilag 5) må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 706,6 DE pr. planår (1/8 til 31/7), og således at der på bedriftens ejede og forpagtede arealer ikke udbringes mere end 1,7 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år fx i form af de indsendte gødningsregnskaber. (Dette vilkår træder dog først i kraft fra godkendelsesdatoen, og således skal der ikke de første år kunne 14

16 fremvises gødningsregnskaber, som dokumenterer dette 5 år tilbage i tiden). Der må herudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som fx affald Vilkår vedr. direkte udbringning af dybstrøelse Af den producerede mængde dybstrøelse fra køer og kvier skal 65 % køres direkte fra stalden ud og pløjes ned på udbringningsarealer Af den producerede mængde dybstrøelse fra ny kalvestald skal 10 % køres direkte fra stalden ud og pløjes ned på udbringningsarealer Vilkår vedr. Biokraft Hvis driftsforstyrrelser på Biokraft A/S eller andre forhold medfører, at husdyrgødning ikke kan leveres til biogasanlægget i de forudsatte mængder, skal ejendommens driftsansvarlige skriftligt overfor tilsynsmyndigheden redegøre for, hvorledes det vil blive sikret at såvel opbevaring som bortskaffelse af den overskydende husdyrgødningsmængde sker under overholdelse af reglerne i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder. 15

17 4 Miljøteknisk redegørelse I dette afsnit er primært fokuseret på de faktorer, der har ændret sig i forhold til den meddelte miljøgodkendelse af 11. maj Uændrede forhold er ikke beskrevet. 4.1 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrbrugets bygninger Borndals ældre bygningsmasse er præget af forholdsvis lavt gulstensbyggeri, flere mindre gyllebeholdere og plansiloer, og bærer præg af, at udvidelserne er sket i flere trin. I 2011 er der i forbindelse med den eksisterende miljøgodkendelse udvidet med en ny kostald, en ny overdækket gyllebeholder og et antal ensilagesiloer. Beskrivelse af de enkelte eksisterende bygninger kan ses i eksisterende miljøgodkendelse fra Nye anlæg i etape 1: Kalvestald: ca.70 m x 28 m. Kalvestalden skal rumme alle kalve fra 0-7 mdr. Stalden bliver med dybstrøelsesbokse med plads til ca.12 kalve i hver boks. Spædekalvene opstaldes i enkeltbokse. Kalvestalden får gardiner i siderne og overtryksventilation. Langs foderbordet bliver der fast gulv, som også bruges til strøgang. Det faste gulv skrabes, og gødningen opbevares på en møddingsplads beliggende i forlængelse af kalvestalden. Møddingspladsen bliver på ca. 10 m x 28 m 2 med fast bund og afløb til gylletank. Møddingspladsen får enten randbelægning eller sideafgrænsning. Nye anlæg i etape 2: Der bygges en ny kostald på ca. 141 m x 33 m = ca m 2 i grundplan. Kostalden indrettes med sengebåse og spaltegulv, og der etableres gylleforsuring i stalden. Alternativt indrettes stalden med 4%-gulv (sengestald med præfabrikeret drænet gulv eller spalter med dobbeltskrabere) 2. Der er naturlig ventilation i stalden. Opføres i gul bakkesten. Sidehøjde ca. 0,6 m - derefter gråt/hvidt gardin. Sidehøjde i alt ca. 3,5 m. Tag i grå fibercementplader. Taghældning 20 grader. I gavl bliver der gule sten op til 3,5 m, derefter stålplader i grå/neutral farve. Højde op til kip ca. 10 m. Der bygges en ny gyllebeholder på 4500 m 3 med teltoverdækning. Eventuelt bygges gyllebeholder dog først i etape 3. Alle eksisterende ensilagesiloer forlænges med 20 m mod øst. Der etableres en ny plansilo på 20 m x 80 m med 3 m høj sideafgrænsning. Denne placeres umiddelbart nord for de eksisterende ensilagesiloer. Nye anlæg i etape 3: Gammel kostald nedrives, og i stedet bygges på samme sted velfærdsstald på 30 m x 60 m. Eksisterende beholder til regnvand og overfladevand sløjfes sammen med den ældste og mindste gyllebeholder. I stedet bygges ny gyllebeholder på 4500 m 3 med teltoverdækning. 2 De bedste gulvtyper i kvægstalde r i forhold til at have en lav ammoniakfordampning er staldgulve med 4 % ammoniakfordampning. Der er flere typer gulve med samme lave ammoniakfordampning, bl.a. sengestald med præfabrikeret drænet gulv og skraber eller spalter med dobbeltskrabere. En samlet beskrivelse af disse er samlet i Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning. Der bruges her i tillægget til miljøgodkendelsen betegnelsen 4%-gulve som en samlet betegnelse for disse gulve. 16

18 Nye anlæg i alternativ etape 1: Ny kostald etableres som i etape 2 indrettet med spaltegulv med forsuring eller alternativt med 4 %-gulv, men hvor en del af stalden til at starte med indrettes med et afsnit med dybstrøelse til kalve. Selvstændig ny kalvestald bygges ikke i denne etape men i stedet i etape Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav mv. Borndal er placeret i landzone lokaliseret ca. 5,6 km sydøst for Klemensker. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Søndre Lyngvej 22, som er beliggende ca. 300 m nord for ejendommens nærmeste eksisterende staldbygning og ca. 200 m fra nærmeste bygning efter den ansøgte udvidelse. Nærmeste samlede bebyggelse i nærheden af Borndal er Aarsballe, som er lokaliseret cirka 1,9 km syd for Borndal. Der er ingen områder i landzone udlagt med lokalplan inden for 2 km af ejendommen. Omkring 650 m vest for Borndal ligger et råstofindvindingsområde ved Kofoedsgård og cirka 1,2 km nord-nordvest for Borndal ved Bjergegård ligger et større råstofindvindingsområde. Afstandskrav i henhold til 8 i Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (her regnet i forhold til de nye bygninger): Stalde og lignende indretninger til dyr, samt møddinger og åbne beholdere til husdyrgødning skal opfylde alle følgende afstandskrav. Ensilageoplag, ensilagebeholdere og lukkede beholdere til husdyrgødning skal opfylde afstandskravene 1-4 og ) Afstandskrav til enkelt og fælles vandforsyningsanlæg på henholdsvis 25 m og 50 m. Almene vandforsyningsanlæg (50 m): Der er ikke fællesvandforsyning inden for 50 m af staldanlægget. Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m): Ifølge Jupiter databasen er der ingen boringer og vandindvindingsanlæg inden for ejendommens matrikel. Derfor ingen markvanding og ingen ikke-almene vandforsyningsanlæg inden for 25 m. Borndal har vandforsyning fra Klemensker Vandværk. 2) Afstandskravet i forhold til vandløb, søer og dræn er 15 m. Ud fra kort kan det konstateres, at der ikke er søer eller vandløb inden for 15 m af planlagt byggeri. Eventuelle dræn nærmere end 15 m fra det planlagte byggeri afskæres i forbindelse med byggeriet. 3) Afstandskravet til offentlig vej eller privat fællesvej er 15 m. Afstandskravet til offentlig vej er opfyldt. Afstanden til fælles privatvej vil ikke være opfyldt for ny plansilo, idet der er ca. 10 m fra denne til eksisterende vejføring ligesom der er for de eksisterende ensilagesiloer, men der dispenseres til dette, se afsnit 14. Afstandskravet opfyldes for den nye kalvestald og den nye kostald, og den nye velfærdsstald opføres på samme placering som den gamle kostald, som nedrives. Borndal ligger på privat fællesvej og deler vejen med Sdr. Lyngvej 24, 28 og 30. Sdr. Lyngvej 24 ejes af ansøger og søges nedrevet i forbindelse med byggeri af ny stald. Sdr. Lyngvej 28 og 30 kører forbi staldanlægget på Borndal på vej til bopælen, og ansøger skal ligeledes forbi staldanlægget for at komme til stuehuset på Borndal. Borndal I/S har tidligere fået tilladelse til at ændre vejføring af den fælles privatvej på ca. 100 m af den fælles privatvej (mellem eksisterende kostald fra 2011 og tilkørslen til Sdr. Lyngvej 24), og det har givet bedre plads og mere "luft" til både arbejdskørsel og privatkørsel. 4) Afstandskravet til levnedsmiddelvirksomhed er 25 m. Der er ingen levnedsmiddelvirksomheder inden for 25 m. Så vidt vides er nærmeste levnedsmiddelvirksomhed "Sct. Clemens Mejeri" i Klemensker. 5) Afstandskravet til beboelsen på samme ejendom er 15 m. Ny gyllebeholder, som er nærmeste nye anlæg ift. stuehus, vil ligge ca. 50 m fra stuehuset. 6) Afstandskravet til naboskel er 30 m. Der er ca. 50 m fra ny kalvestald til nærmeste naboskel mod ejendommen Sdr. Lyngvej

19 7) Afstandskravet til nabobeboelse er 50 m. Stuehuset på Søndre Lyngvej 24 ligger ca. 40 m fra ny kostald. Borndal I/S har derfor ansøgt Bornholms Regionskommune og fået tilladelse til at sammenlægge Søndre Lyngvej 24 med Borndal, Søndre Lyngvej 26. Dermed er både afstandskrav 6) til naboskel og afstandskrav 7) til nabobeboelse opfyldt, idet nærmeste nabobeboelse derefter vil være Sdr. Lyngvej 22 med en afstand på ca. 200 m til beboelsen og ca. 50 m til naboskel. Endvidere søges bebyggelsen på Sdr. Lyngvej 24 nedrevet i forbindelse med byggeriet af den nye kostald. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må endvidere ikke etableres inden for en afstand af 100 meter til åbne vandløb og til søer over 100 m². Der er ca. 190 m til nærmeste sø og ca. 240 m til nærmeste vandløb fra ny gyllebeholder. Alle afstandskrav er således overholdt. Dybstrøelse placeres i markstak; så vidt muligt vil stakken blive placeret på det areal, hvor dybstrøelsen skal udbringes. Det sikres, at afstandskravene er opfyldt ved placering af markstakken Borndals placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger: Lokalisering i forhold til byggelinjer: Kirkebyggelinje: Nærmeste kirke er Sct. Klemens Kirke mere end 4 km fra ejendommen. Strandbeskyttelseslinje: Ejendommen er ikke beliggende i nærheden af strandbeskyttelseslinje. Klitfredningslinje: Der er ikke udlagt klitfredningslinjer på Bornholm. Skovbyggelinje: Der er udlagt skovbyggelinje omkring skovområdet umiddelbart øst for Søndre Lyngvej. Flere af de eksisterende bygninger og ensilagesiloer ligger helt eller delvist inden for skovbyggelinjen, og en ny plansilo kommer til at ligge inden for skovbyggelinjen efter udvidelsen. Sø- og åbeskyttelseslinje: Der er ingen sø og/eller åbeskyttelseslinjer i nærheden af ejendommen. Vejbyggelinje: Der er ingen vejbyggelinjer som hindrer udvidelse på Borndal. Generelle afstandskrav til vej er 15 m. Beskyttede fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinje: Nærmeste fortidsminde med beskyttelseslinje er lokaliseret ca m fra ejendommen. Fredede områder: Der er ingen fredede områder inden for 2 km af ejendommen. Beskyttede jord- og stendiger: Syd for bygningerne på Søndre Lyngvej 24 er der registreret et beskyttet have-stendige. Ansøger fik ifm. eksisterende miljøgodkendelse fra 2011 afklaret, at stendiget var et havedige, som godt måtte fjernes ifm. byggeri af ny stald. Stendiget er derfor fjernet. Kulturmiljøområde: Der er mere end 5 km til nærmeste kulturmiljøområde. Interesseområde for naturbeskyttelse: Ejendommen er beliggende uden for interesseområde for naturbeskyttelse. Beskyttede naturområder ( 3-områder): Inden for ca m af ejendommen er registreret to engarealer, to overdrevsarealer, et moseområde og ca. 20 små søer/vandhuller. Der er mere end 400 m til nærmeste eng, overdrev og mose. Nærmeste vandhul er beliggende ca. 130 m nordøst for eksisterende bygninger. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder): Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde 162 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Habitatområdet er lokaliseret ca. 2 km syd for ejendommen. Ingen af bedriftens arealer er beliggende inden for Natura 2000-område. Kategori 2-natur: Der er ingen kategori II-naturområder inden for mere end 2000 m af Borndal. I husdyrgodkendelse er nærmeste kategori II-natur angivet til at ligge ca m sydøst for Borndal. Dette kort er dog ikke opdateret, og udpegningerne er siden hen blevet revideret, hvilket betyder, at dette naturareal nu er mindre end størrelseskriteriet på 2,5 ha og desuden er det registreret som eng og er derfor ikke kategori 2-natur. Klemensker Plantage ca. 300 m øst for Borndal og en skov ca. 130 m syd for Borndal er registreret som potentielt ammoniakfølsomme skove. 18

20 4.1.4 Placering i landskabet Borndal er beliggende i landzone i kuperet landskab vest for Rø Plantage. Dele af landskabet har tidligere været højlyng, og området er præget af mindre ejendomme med landbrugsdrift vekslende med skov og natur. Borndal er en af de få forholdsvis store bedrifter i området. Der har været mælkeproduktion på Borndal igennem flere generationer. Landskabet har traditionelt været et godt kvæg-område med kuperet og afvekslende terræn, som kvæget har kunnet udnytte gennem græsning. Der er ca m privatvej fra Søndre Lyngvej til Borndal, og Borndal er ikke dominerende set fra Sdr. Lyngvej. Landskabsrummet er meget sammensat med dyrkede marker, levende hegn, engarealer, skovarealer, spredte gårde, husmandsbebyggelse langs vejene og landsbyen Aarsballe. Nøglekaraktererne for arealerne omkring Borndal er dyrkede marker, nogle spredte gårde og en del husmandsbrug, der ligger som perler på en snor ved Søndre Lyngvej. Det vekslende landskab gør området komplekst og giver mange fine visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabeligt er Borndal placeret langs med en fælles privatvej, som går op til Søndre Lyngvej, der er en offentlig vej. Stuehusets gavle vender nord/syd, og haven omgiver dets vestside. Nord for den oprindelige ejendom ligger de nuværende produktionsbygninger og vest for disse er ejendommens gylletanke placeret. I området findes der flere mindre ejendomme, men ingen større produktionslandbrug i umiddelbar nærhed. Borndal ligger tilbagetrukket fra offentlig vej, og i en lavning i landskabet. Mod øst er terrænet stigende mod Søndre Lyngvej, hvilket gør at Borndal ligger lavt i forhold til Søndre Lyngvej. Dette gør, at ejendommen ikke virker dominerende i landskabet. Den nye kostald og den nye kalvestald samt den nye plansilo vil blive synlige fra Søndre Lyngvej, idet de placeres nord for de eksisterende bygninger. Der er tale om en stor udvidelse af ejendommens bygningsmasse, men bygningerne placeres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på ejendommen og parallelt med kostald fra 2011 og eksisterende ensilagesiloer, hvorfor de vil få en naturlig sammenhæng med resten af ejendommen. Den nye velfærdsstald placeres, hvor den gamle kostald ligger i dag, og vil således fra Sdr. Lyngvej ikke syne af væsentligt mere end den gamle kostald. Den nye gyllebeholder placeres på vestsiden af bygningerne og vil ikke blive synlig fra Sdr. Lyngvej. Den nye kalvestald vil dog, hvis etape 2 og 3 ikke gennemføres, ikke ligge i tilknytning de eksisterende driftsbygninger på ejendommen Sdr. Lyngevj 26 men til eksisterende bygninger ved Sdr. Lyngvej 24, som også ejes af ansøger. 19

21 4.2 Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold Den nuværende produktion udgøres af 390 årskøer, 48 kviekalve (0-3 mdr.), 53 kvier (12-16 mdr.), 175 kvier (16-26 mdr.), 16 kvier (26-27 mdr.) og 180 tyrekalve (40-80 kg). Der ønskes ændret og udvidet til i alt 1120 køer, 46 kvier (23-24 mdr.), 310 kviekalve (0-7 mdr.) og 520 tyrekalve (40-70 kg) fordelt på tre etaper. Den ønskede udvidelse svarer til en udvidelse fra 665,75 DE til 1616,89 DE. I forhold til de miljømæssige aspekter skal miljøvurderingen imidlertid foretages på baggrund af alle ændringer og udvidelser siden 1. januar 2007, dog højst over en 8-årig periode. Dette betyder, at der som nudrift skal regnes med den oprindelige nudriftssituation før den eksisterende miljøgodkendelse fra Den oprindelige nudriftssituation var en produktion bestående af 169 årskøer, 22 opdræt (23-26 mdr.), 20 småkalve (0-3 mdr.) og 80 tyrekalve (40-60 kg) svarende til 245,10 DE. Samlet er der således tale om en udvidelse fra 245,10 DE til 1616,89 DE. Fordelingen af antal af dyr og dyreenheder på dyrekategori ved den oprindelige nudrift (før 2011), den nuværende nudrift og efter udvidelsen på Borndal fremgår af Tabel 1. Den ansøgte udvidelse gennemføres i tre etaper, se Tabel 2. Tabel 1: Ejendommens husdyrproduktion før og efter udvidelse Oprindelig nudrift Nuværende nudrift (før eksisterende miljøgodkendelse fra 2011) Ansøgt drift (efter fuldført etape 3) Antal DE Antal DE Antal DE 169 årskøer 225, årskøer 520, årskøer 1493,34 22 opdræt (23-26 mdr.) 13,30 16 kvier (26-27 mdr.) 10,18 46 kvier (23-24 mdr.) 27, kvier (16-26 mdr.) 95, kviekalve (0-7 mdr.) 86,28 53 kvier (12-16 mdr.) 23,12 20 småkalve (0-3 mdr.) 4,90 48 kviekalve (0-3 mdr.) 11,76 80 tyrekalve (40-70 kg) 1, tyrekalve (40-80 kg) 4, tyrekalve (40-70 kg) 10,2 245,10 665, ,89 Tabel 2: Udvidelsen fordelt på tre etaper + alternativ etape 1. Etape 1 Alternativ etape 1 Etape 2 Etape årskøer 843 årskøer 1040 årskøer 1120 årskøer 25 kvier (22-23 mdr.) 25 kvier (23-24 mdr.) 70 kvier (22-24 mdr.) 5 kvier (24-25 mdr.) 50 kvier (23-24 mdr.) 46 kvier (23-24 mdr.) 210 kviekalve (0-7 mdr.) 200 kviekalve (0-6 mdr.) 310 kviekalve (0-7 mdr.) 310 kviekalve (0-7 mdr.) 330 tyrekalve (40-70 kg) 400 tyrekalve (40-70 kg) 520 tyrekalve (40-70 kg) 520 tyrekalve (40-70 kg) 893,95 DE 1229,55 DE 1512,57 DE 1616,89 DE 20

22 4.2.2 Staldindretning og drift Fordeling af dyr på staldsystem for de tre etaper samt alternativ etape 1 fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 3: Dyr på staldsystem i etape 1. Dyretype Staldafsnit Staldsystem Antal årsdyr Evt. antal stipladser DE Malkekøer, tung race Kostald fra 2011 Sengestald med 4 %-gulv som spalter med dobbeltskrabere ,67 Gammel kostald Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,00 Kostald fra 2011, carebokse Dybstrøelse (hele arealet) 25 33,33 Kvier (22-23 mdr.) Gammel kostald Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 25 14,31 Kvier (23-24 mdr.) Kostald fra 2011, carebokse Dybstrøelse (hele arealet) 25 14,71 Kviekalve (0-7 mdr.) Ny kalvestald Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv ,45 Tyrekalve (40-70 kg) Kalvehytter Dybstrøelse (hele arealet) ,20 Ny kalvestald Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv ,27 Dyreenheder i alt 893,95 21

23 Tabel 4: Dyr på staldsystem i alternativ etape 1. Dyretype Staldafsnit Staldsystem Antal årsdyr Evt. antal stipladser DE Malkekøer, tung race Kostald fra 2011 Sengestald med 4 %-gulv som spalter med dobbeltskrabere ,00 Gammel kostald Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,67 Kostald fra 2011, carebokse Dybstrøelse (hele arealet) 52 69,33 Ny kostald med forsuring/4%-gulv Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og forsuring eller 4 %-gulv som eksempelvis sengestald med præfabrikeret drænet gulv eller spalter med dobbeltskrabere ,00 Kælvningsbokse i ny kostald Dybstrøelse (hele arealet) 36 48,00 Kvier (22-24 mdr.) Gammel kostald Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 70 40,63 Kvier (24-25 mdr.) Kælvningsbokse i ny kostald Dybstrøelse hele arealet 5 3,02 Kviekalve (0-6 mdr.) Ny kostald Dybstrøelse hele arealet ,05 Tyrekalve (40-70 kg) Ny kostald Dybstrøelse hele arealet ,84 Dyreenheder i alt 1229,55 22

24 Tabel 5: Dyr på staldsystem i etape 2. Dyretype Staldafsnit Staldsystem Antal årsdyr Evt. antal stipladser DE Malkekøer, tung race Kostald fra 2011 Sengestald med 4 %-gulv som spalter med dobbeltskrabere ,00 Ny kostald med forsuring/4%- gulv Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og forsuring eller 4 %-gulv som eksempelvis sengestald med præfabrikeret drænet gulv eller spalter med dobbeltskrabere ,34 Kostald fra 2011, carebokse Dybstrøelse (hele arealet) 70 93,33 Kvier (23-24 mdr.) Gammel kostald Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 40 23,54 Kostald fra 2011, carebokse Dybstrøelse (hele arealet) 10 5,88 Kviekalve (0-7 mdr.) Kalvehytter Dybstrøelse (hele arealet) 10 2,78 Ny kalvestald Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv ,88 Forlængelse af ny kalvestald Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv ,62 Tyrekalve (40-70 kg) Kalvehytter Dybstrøelse (hele arealet) ,20 Forlængelse af ny kalvestald Dybstrøelse (hele arealet) ,92 Ny kalvestald Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv ,08 Dyreenheder i alt 1512,57 23

25 Tabel 6: Dyr på staldsystem i etape 3. Dyretype Staldafsnit Staldsystem Antal årsdyr Evt. antal stipladser DE Malkekøer, tung race Kostald fra 2011 Sengestald med 4 %-gulv som spalter med dobbeltskrabere ,67 Ny kostald med forsuring/4%-gulv Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og forsuring eller 4 %-gulv som eksempelvis sengestald med præfabrikeret drænet gulv eller spalter med dobbeltskrabere ,00 Kostald fra 2011, carebokse Dybstrøelse (hele arealet) 36 48,00 Ny velfærdsstald med spalter og skraber Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal 50 66,67 Kvier (23-24 mdr.) Ny velfærdsstald med dybstrøelse Kostald fra 2011, carebokse Ny velfærdsstald med dybstrøelse Dybstrøelse (hele arealet) 42 56,00 Dybstrøelse (hele arealet) 40 23,54 Dybstrøelse (hele arealet) 6 3,53 Kviekalve (0-7 mdr.) Kalvehytter Dybstrøelse (hele arealet) 10 2,78 Ny kalvestald Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv ,88 Forlængelse af ny kalvestald Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv ,62 Tyrekalve (40-70 kg) Kalvehytter Dybstrøelse (hele arealet) ,20 Forlængelse af ny kalvestald Dybstrøelse (hele arealet) ,92 Ny kalvestald Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv ,08 Dyreenheder i alt 1616,89 Ventilation Både nye og gamle stalde har naturlig ventilation. Rengøring og desinficering af stalde Staldene vaskses efter behov. I de åbne stalde med naturlig ventilation søges staldmiljøet optimeret ved at holde indeklimaet og overfladerne tørt, hvilket hæmmer bakterievækst. Derfor vaskes staldene kun efter behov, f.eks. hvis inventar er blevet meget beskidt, eller der har været sygdomsudbrud eller kælvning. I den nye kalvestald, som er mere lukket end de åbne kostalde, vaskes enkeltbokse og fællesbokse hyppigere, idet småkalvene er mere modtagelige for bakterier og vira. Enkeltbokse vaskes før en ny kalv indsættes. 24