SÆBYGÅRD SKOVKAPEL & KREMATORIUM - den sidste rejse i skovens lys. SÆBYGAARD SKOVKAPEL OG KREMATORIUM - den sidste rejse i lyset af skoven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÆBYGÅRD SKOVKAPEL & KREMATORIUM - den sidste rejse i skovens lys. SÆBYGAARD SKOVKAPEL OG KREMATORIUM - den sidste rejse i lyset af skoven"

Transkript

1 SÆBYGÅRD SKOVKAPEL & KREMATORIUM - den sidste rejse i skovens lys SÆBYGAARD SKOVKAPEL OG KREMATORIUM - den sidste rejse i lyset af skoven AD10-ark14 - Pernille Maria Voss

2 TITELBLAD Aalborg Universitet Arkitektur og Design 10. semester, Gruppe 14 Titel: Sæbygård Skovkapel og Krematorie - den sidste rejse i lyset af skoven Projektperiode: Oplag: 4 Sideantal: 150 Hovedvejleder: Hanne Tine Ring Hansen Teknisk konsulent: Rasmus Lund Jensen EXECUTIVE SUMMERY The theme for this thesis is a Chapel and Crematorium in Sæbygård Skov near Sæby in Vendsyssel the northern part of Denmark. The project takes its starting point in the creating of a special and meaningful experience in relation to the death and the human s last journey. The Chapel and Crematorium establish dignity and intimacy around the death and creates a narrative about the last journey. Religion in Denmark is marked by pluralism and is a multi-ethnic society. The intention behind the Chapel and Crematorium in Sæbygård Skov is to address this multi-ethnic society. The location in the forest creates an entirety between experience and atmosphere. The scenic context and the genius loci are incorporated in the Chapel and Crematorium and affect the visual expression and atmosphere. This creates a connection between landscape, space and atmosphere which altogether generates the settings for the last goodbye. throughout the thesis. In the project light has been used to create atmosphere by using it to emphasise construction and materiality. This gives the Chapel and Crematorium texture and depth. Light as an architectural effect fosters interaction between spatiality, functions and atmosphere in the Chapel and Crematorium, which captures the last farewell and the genius loci. Pernille Maria Voss 2

3 SYNOPSIS Dette afgangsprojekts emne er et kapel og krematorium i Sæbygård Skov ved Sæby i Vendsyssel. Projektet tager afsæt i at skabe en speciel og meningsfyldt oplevelse omkring menneskets sidste rejse et rum for afskeden. Kapellet og krematoriet etablerer værdighed og nærhed i afskeden samt danner rammen om en fortælling omkring den sidste rejse. Danmark er religionsmæssigt præget at pluralisme et multietnisk samfund - og intentionen bag kapellet og krematoriet i Sæbygård Skov er at skabe et multireligiøst afskedsrum. Gennem det multireligiøse rums placering i skoven opnås der en helhed mellem oplevelse og atmosfære. Den landskabelige kontekst og stedets ånd indarbejdes i kapellet og krematoriet og påvirker udtrykket og atmosfæren od derved opstår der en samme Det faglige fokus er lagt i bearbejdningen af lys både dagslys og kunstig belysning. Lyset er i projektet stemningsskabende og er virkemiddel der understreger konstruktion og materialitet og giver derigennem kapellet og krematoriet stoflighed og dybde. Bearbejdningen af lyset som et arkitektonisk virkemiddel skaber interaktion mellem rumligheder, funktioner og stemningen i kapellet og krematoriet, hvilket indfanger afskeden og stedets ånd. Afgangsprojektet er opdelt i fire dele analyse, proces, syntese og teknisk tegningsmateriale. Analysen dokumenterer den bagvedliggende akademiske informationssøgning der via koncept og rumprogram ledes over i processen, der præsenteres gennem billeder, skitser, modeller og beregninger. Processen leder til syntesen - udviklingen af designet af kapellet og krematoriet i Sæbygård Skov som illustreres og beskrives i syntesen. Efterfølgende kommer bilag og bagerst findes tegningsmappen. Bagest i rapporten forefindes også en cd med en pdf af rapporten, lysberegninger i Relux, Staad Pro beregninger og tegningsmaterialet. Notehenvisningen er udført i henhold til Harvardmetoden; [Forfatterens navn, udgivelsesår]. Når kildehenvisningen er en hjemmeside angives den [www.hjemmesidenavn.xx]. 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 6 - Død og i samfumdet 7 BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE 8 - Begravelses typer 10 - Natursyn 11 RELIGIONER I DANMARK 12 - Kristendom 14 - Islam 15 - Hinduisme 16 - Jødedommen 17 - Buddhismen 18 - Religion i forhold til død og rum 19 - Referencer 20 LYS OG ARKITEKTUR 26 - Lys og tekniske aspekter 28 - Lys og oplevelse 31 - Lys og form 32 - Lys og materialer 33 - Lys og rum 34 - Lys og mening 35 - Konklusion på lys 36 KONTEKST 38 - Projektgrunden 40 - Dagslyset 41 ANALYSEKONKLUSION 44 - Vision 45 RUMPROGRAM 46 PROCES 48 - Rumdiagram 50 - Forhold til naturen 52 - Procession 53 - Kapelsal og ovnhal 54 - Fremvisningsrum 55 - Skitser 56 - Skitser interi 57 -Sol og reflektioner 58 - Dagslyslaboratoriet 60 - Lysforsøg - uderum 62 - Lysforsøg -ovnhal 64 - Lysforsøg -kapelsal 66 - L ysforsøg -morgen (9-10) 68 - Lysforsøg -middag (12) 70 - Lysforsøg -eftermiddag 72 - Lysforsøg -kl Lysforsøg -kl Relux 78 - Model I 79 - Model II 80 - Model III-V 81 - Fremvisningsrum 82 - Foyer 86 - Materialer 88 - Skorsten og klokke 90 - Søjler der afskærmer 91 - Staad Pro 92 - Iterationer 93 PRÆSENTATION 94 - Den sidste rejse i skovens lys 96 - Ankomst 98 - Udearealer Foyer Kapelsal Ovnhal Fremvisningsrum Personale og kistegang Akustk Akustik forklaringsliste Opstalter 1: Snit 1: KONKLUSION 116 BILLEDLISTE 118 LITTERATURLISTE 120 BILAG - Bilag 1: Kremeringer Bilag 2: Lysteknik Bilag 3: Krematorieudstyr Bilag 4: Laster 140 TEGNINGSMAPPE 150 5

6 > INDLEDNING Projektoplægget er som nævnt et skovkapel og krematorium i Sæbygårdskov. Problematikken er relevant i forbindelse med at kirkeminister Birthe Rønn Hornbech d. 21. februar 2008 i Folketinget har fremsat forslag til ændring af lov om begravelse og ligbrænding. Forslaget om ændring af den danske lovgivning, der forventes vedtaget fra sommeren 2008, vil gøre det muligt at få sin urne nedsat i de danske skove. [www.km.dk] Vi skal alle dø, men vi kommer herfra på meget forskellig vis og har i den forbindelse forskellige ønsker for hvor og hvordan vi skal stedes til hvile. Nogle bliver begravet, andre brændt. Nogle bliver lagt i et familiegravsted og andre bliver lagt i de ukendtes grav. Nogle får sat en sten, andre vil helst glemmes. Nogle ønsker en højtidelig ceremoni og andre bæres bort i stilhed. Foreningen Løvfald, der arbejder for urnenedsættelse i de danske skove, forklarer at et stigende antal danskere ytrer ønske en skovbegravelse med begrundelse i den smukke natur og ændringen af tilhørsforhold i dagens samfund, hvor familie og pårørende ofte ikke bosat i umiddelbar nærhed, hvilket kan gøre det svært at passe et gravsted. Det har i Danmark indtil nu, som et alternativ til begravelse og urnenedsættelse på de danske kirkegårde, kun eksisteret dét alternativ at få asken strøet ud over havet. Foreningen Løvfald arbejder for yderligere et alternativ, de ovennævnte urnenedsættelser i skovene der forventes vedtaget i 2008, og har fremlagt fem skove som mulige i forbindelse hermed: Sæbygård Skov er den første skov af de fem skove hvor man regner med at nedsætte urner. [Funch, 2007]

7 DØD & SORG I SAMFUNDET Livets begyndelse og slutning er eneste fællesnævner for os alle. Døden står for os som afslutningen på livet og afskeden med kære og elskede. Sorgen og tabet kan vi ikke forberede os på, og reaktionen på at miste et menneske, der har betydet noget for os, er uforudsigelig. Reaktion afhænger også af under hvilke omstændigheder døden indtraf. Indtraf døden som en ventet afslutning på langt liv og alderdom eller et længere sygdomsforløb. Eller indtraf døden pludseligt, som f.eks. ved et hjerteslag eller ved en ulykke. Sorgprocessen kan inddeles i fire faser; først indtræder chokket, der sætter de pårørende ude af stand til at handle samlet og fornuftigt; efterfølgende reagerer man og søger en forklaring; dernæst når man til en bearbejdning, erkendelse og accept af dødsfaldet; og slutteligt ender man ud i en nyorientering i form af et liv uden den afdøde. [http://www.brdr-oest.dk] For moderne mennesker har døden længe været et tabu. Vi taler ikke om døden og til spørgsmålet Er du bange for at dø? svarer mange nej, men spørges der dybere ind til døden viser det sig at der i stedet er en tendens til frygt for dødsprocessen. Man frygter ikke døden som en akt, men frygter i stedet processen der endegyldigt medfører døden alderdommen og det dermed indskrænkede liv og afskeden med mennesker, ting og livet. Ifølge Freud er døden nærværende når man i gennem livet er tilskuer til andres død, og egen død. [Eksistens, 2004] Der opstod i tiden efter 2. Verdenskrig et tabu omkring døden grundet i den stigende velfærd i samfundet der medførte en lykkefilosofi, hvor det er uhensigtsmæssigt at tale om et ophør. Dette har ført til at det i dag kan tales om en kollektiv fortrængning af døden i samfundet - stræben efter berømmelse, ekstrem dyrkelse af ungdom, mindepladser på internettet er alle udtryk for, at vi forsøger at udødeliggøre os selv. Bevidstheden om netop det modsatte dødeligheden har gjort at vi tager døden meget tungt mens vi samtidig lever som udødelige. [Eksistens, 2004] Tendenser i samfundet viser at vi nu er på vej ud af denne fortrængning af døden. Tendensen er at døden optræder oftere i det offentlige rum ved at blive omtalt i medierne, i den politiske debat og i juridiske emner. I medierne vises der dokumentarprogrammer der omhandler døden, på politisk plan diskuteres der hospice, plejeorlov samt aktivdødshjælp mens man juridisk diskuterer organdonation. Disse emner beskæftiger med en konfrontation med døden, hvilket for den døende og eventuelle pårørende skaber forudsætninger for en bedre afsked med livet. Dette understeger at livet og døden ikke er naturlige eller nødvendige modsætninger, de er naturlig og nødvendige sameksistenser. [Eksistens, 2004] 7

8 > BEGRAVELSE & BISÆTTELSE Ifølge dansk lovgivning skal lig enten begraves eller brændes - begravelsen skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser og ligbrændingen skal ske i krematorier, der er godkendt af kirkeministeren. Folkekirkens godt kirkegårde er med få undtagelser (Det mosaiske Trossamfund, Den reformerte Kirke i Fredericia Brødremenigheden i Christiansfeld samt enkelte evangelisklutherske frimenigheder) de eneste begravelsespladser i Danmark. Der er på 36 af de danske kirkegårde indrettet afsnit særlige afsnit til andre trossamfund, hvor de ca indbyggere, som ikke er medlem af Den Danske Folkekirke, er henvist til at blive begravet. [www.km.dk, Kirkegården, Begravelsesplads for alle] [www.retsinformation.dk] [www.km.dk, Begravelsespladser] Dansk lovning påkræver at dødsfald inden for to hverdage anmeldes til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl på dødstidspunktet. Denne lov om dødsanmeldelse gælder uanset om den afdøde ikke var medlem af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund og på dødsanmeldelsen skal de pårørende angive om afdøde skal begraves eller bisættes. Ved begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og begravet på kirkegåden. Ved bisættelse bliver afdøde brændt på et krematorium, og asken lægges i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården. Man kan også søge Kirkeministeriet om tilladelse til at sprede asken over havet. [www.km.dk, Anmeldelse af dødsfald]

9 Ligbrænding, som alternativ til jordbegravelse, indgik først i dansk lov i 1892 efter nogle store koleraepidemier i Europa i 1800-tallet, der forårsagede at mange mennesker døde af den dårlige hygiejne og problematikken med at få skaffet de mange lig af vejen. Ligbrænding ansås som upolitisk og religiøst neutral og først i begyndelsen af det 20. århundrede efter digteren Axel Schandorphs kremering i 1901 og minister Poul Hørups kremering i 1902 fattede arbejdere og håndværkere interesse for ligbrænding. Siden er der sket en liberalisering af lovgivningen og begravelsesloven af 1975 ligestiller ligbrænding med begravelse. [www.begravelsedanmark.dk] Udbredelsen af kendskabet til ligbrænding er siden steget og ved en opgørelse i 2004 var det ca. 75 % af den danske befolkning der blev brændt. Der er i dag 31 krematorier i landets større byer, hvoraf 21 krematorier er bestyrede af folkekirkelige myndigheder, mens 10 er kommunalt bestyrede. De 31 krematorier dækker over i alt 43 ovne, hvoraf to er placeret i nordjysk regi i henholdsvis Hjørring og Aalborg (bilag 1). [Kirkeministeriet, 2006] I Danmark skelnes der mellem en kirkelig og borgerlig begravelse. Var den afdøde medlem af folkekirken eller et andet trossamfund, vil det blive taget som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, med mindre den døde havde givet udtryk for andet. Ved en kirkelig begravelse forstås: enhver begravelse, hvor en præst er medvirkende - hvad enten det er i folkekirken, i et andet kristent trossamfund eller i et ikke-kristent trossamfund. En begravelse, hvor en præst fra folkekirken medvirker, vil som regel foregå i kirken eller et begravelseskapel på kirkegården. Folkekirkens begravelseskapel kan også benyttes ved andre trossamfunds kirkelige begravelser. Der er i Danmark ingen specielle krav til, hvordan en borgerlig begravelsesceremoni skal foregå. Man kan arrangere en højtidelighed i et kapel, i eget hjem eller andet. Der skal normalt betales et mindre beløb for leje af kapel, samt eventuel organist og kor. Traditionel dansk kirkegårds gravplads 9

10 BEGRAVELSES TYPER KISTER Et kistegravsted er kendetegnet ved hvad vi typiske genkender fra de danske kirkegårde; et traditionelt gravsted med egen, individuel afgrænsning, plantning og valg af gravsten (i kistegravsteder kan der også nedsættes urner). Inden for kiste begravelser er der også alternativer i form af kistefællesgrave (enten med eller uden gravsten), der er et gravsted på en plæne der ikke er afgrænset. I forbindelse med kistebegravelser er der en fredningstid på 20 år og arealet for én kiste skal minimum være tre kvadratmeter. URNER Et urnegravsted er et traditionelt gravsted, blot arealmæssigt mindre end kistegravstedet, med en individuel afgrænsning, plantning og valg af gravsten (i urnegravsteder er det ikke tilladt at nedsætte kister). Kendt urnefællesgrav (enten med eller uden gravsten) er et fælles græsareal, hvori de enkelte gravsteder ikke er afgrænset med hæk eller anden beplantning. Kendt urnefællesgrav uden gravsten betyder at urnen nedgraves i et fælles græsareal, hvor de enkelte gravsteder ikke er afgrænset med hæk eller anden beplantning. Ved urnenedsættelser er der også mulighed for at vælge den ukendte askefællesgrav, som er en helt anonym fællesgrav, anlagt i et fælles græsareal på kirkegården. Familie og pårørende er ikke tilladt at overvære nedsættelsen af urnen og askens placering markeres ikke og kan ikke oplyses. I et kolumbarium (en urnehal) kan keramikeller porcelænsurner, malet inskription på, hensættes i åbne urnepladser. Fordelen ved denne urneopbevaring er at urnen når som helst flyttes til et andet gravsted I forbindelse med et urnegravsted er der en fredningstiden på 10 år, og gravstedet kan være mellem 0,5 og 4,5 kvadratmeter og på et gravsted på én kvadratmeter er det tilladt at nedsætte 4 urner. NYE BEGRAVELSESTYPER De ovenstående begravelses typer er dem der hidtil har været tilladte i Danmark, men som beskrevet tidligere åbner Kirkeministerens lovforslag nu mulighed for urnenedsættelse i skovene. Initiativgruppen Løvfald fra Sæby har siden 2004 arbejdet for dette lovforslag der nu er rejst. Løvfalds idegrundlag bygger på den tyske begravelsesforening FreidWald, der etablerede den første begravelsesplads i 2001 i skoven Reinhardswald. Siden 2001 er antallet af FreidWälder steget til 19 begravelsespladser fordelt over hele Tyskland. Løvfalds ide er at afmærkede områder i de danske skove udlægges til urnenedsættelse, hvor urnen eller asken bliver begravet ved et udvalgt træ. En lille diskret plade på træet, der indikerer et lille tal- og bogstavkode, er det eneste, der viser at der er en urne begravet her. Derved forandres det naturlige udtryk i skoven ikke, men de pårørende og familien vil have et sted hvor de kan komme for at sørge og mindes den afdøde. PRIVATE GRAVSTEDER Dansk lovgivning tillader at hvis man ejer en ejendom (en jordbesiddelse) på mindst ½ hektar = 5000 kvadratmeter kan ansøge Kirkeministeriet om urnenedsættelse på privat ejendom (kræver at området skal tinglyses for at sikre gravfreden i mindst 10 år). Det privat gravsted må dog ikke indhegnes, markeres som gravsted eller have en gravsten. SPREDNING AF ASKEN PÅ ÅBENT HAV Kirkeministeriet kan yderligere ansøges om tilladelse til at sprede asken over åbent hav (ansøgningen skal udover personlige data indeholde oplysning om at askespredning er afdødes eget ønske samt i hvilket farvand asken skal spredes). Ved askespredning må pårørende gerne selv foretage askespredningen. [http://www.densidsterejse.dk} Fried Wald 10

11 NATURSYN I forlængelse af ideen om urnenedsættelse i de danske skove er det relevant at belyse emnet natursyn og forholdet mellem natur og religion samt død i projektet Natur stammer fra det latinske ord natura, der er afledt af udsagnsordet nascor, som betyder at fødes, avles komme til verden, opstå, udspringe, begynde, fremkomme og forekomme. I ordets oprindelse findes en interessant indgangsvinkel til forholdet mellem død og natur. Ordets oprindelse antyder en kontrast mellem natur og død idet urnenedsættelse i skovene vil betyde at døden nedsættes i det der avles/fødes. Samtidig ligger der et symbolsk potentiale i skovens konstante cyklus der er naturens evige cyklus. Denne cyklus kan sammenlignes med religiøse forestillinger om død og genopståelsen, og om reinkarneringen til et nyt liv. Naturen omgiver os og er vores ophav, den er det landskab vi lever i. Mennesket har altid haft et natursyn, som et udtryk for vor pågældende tids forestillinger om og forståelse af, hvorledes naturen kan benyttes samt de dertil knyttede værdiansættelser. Natursynet ændrer sig, udvikler sig og påvirkes hele tiden fordi naturen indgår i studiet af mennesket og vice versa. [ Fink, 1993] Det produktive natursyn har en produktiv naturanvendelse som fundament. Det er naturens opgave at tilfredsstille menneskes materielle behov, hvorfor der udvindes råstoffer, der produceres næringsmidler og hjælpemidler til beskyttelse mod naturens vilkår. Endvidere bruges naturen som recipient for menneskenes spildprodukter Det rekreative natursyn opstår først og fremmest hos mennesker der ikke direkte er beskæftiget med naturudnyttelse. Dette er et udtryk for, at man delvist har overvundet naturens kræfter og afskaffet sult, i hver fald for visse befolkningsgrupper, er tilstedeværelsen af en overklasse. I overklassen opstår et tilskuerforhold til naturen, et fænomen der senere breder sig længere ned i klassehierarkiet. Det rekreative natursyn vinder i dag mere og mere frem, vi er i stor udstrækning hævet over at skulle deltage direkte i udnyttelsen af naturen. Den andel af befolkningen der er beskæftiget med jordbrug eller råstofbrug bliver mindre og mindre. Udbygningen af byerne og befolkningstilvæksten gør, at der bliver mindre natur og flere om at bruge den. Dette kræver, at vi planlægger naturen, så den kan leve op til vores nye måder at udnytte den på. Fra et naturvidenskabeligt udgangspunkt, hvori projektets faglighed tager sit udspring, er natur alt det der lader sig forklare ud fra uforanderlige lovmæssigheder og empirisk konstaterbare årsager. Men i forlængelse af afgangsprojektets religiøse kontekst opstår der et nyt perspektiv i natursynet. Der i alle religioner blevet skelnet skarpt mellem det skabte og skaberen. Derved kommer det jordiske aspekt af naturen står i modsætning til det guddommelige. Naturen repræsenterer det skabte, det oprindelige, men skaberen er det oprindeligste. Derved er skaberen mere naturligt end det naturlige, og bliver igennem overnaturlig. Det religiøse natursyn skelner således ikke mellem det produktive og rekreative natursyn i samfundet. [ Fink, 1993] Bøgetræ i Sæbygårdskov Dette projekt søger at kombinere det rekreative med det religiøse natursyn. Ved at placere kapellet og krematoriet i Sæbygård Skov søges det at implementere designparametre som fordybelse og sakral stemning gennem naturen. Naturen betragtes, som det beskrives i det rekreative natursyn, rekreativ når vi iagttager og beskuer den, og som designparameter er derfor valgt at etablere nicher og rum der tilbyder visuelkontakt til naturen. I forlængelse af det ovenstående og i forhold til det religiøse natursyn vil visuel kontakt til naturen erstatte de religiøse symboler og i stedet skabe en sakral stemning gennem natur og lys. 11

12 > RELIGIONER I DANMARK Grundloven i 1849 gav danskerne såvel religionsfrihed som evangelisk-lutherske folkekirke.[www.da.wikipedia.org] Kristendommen, som den evangelisk-lutherske kirke er en del af, har siden bibelkritikken satte ind i 1800-tallet gennemgået en meget hastig udvikling og sekularisering. [Lind, 2005] Dermed er religion i Danmark blevet individualiseret og sekulariseret og den religionsmæssige kontekst har udviklet sig fra en institutionel form til en mere personlig og åndelig søgen efter mening. Mennesket opfatter verden som forvirrende og kompleks og søger at finde frem til individuel tro og ritualer gennem spirituel og åndelig søgen. Denne søgen efter mening i livet ekskluderer ikke nødvendigvis kirken, men den forholder sig ikke til kirken som en autoritet. Kirken, som rum og ritual, fungerede tidligere som samlingspunkt og holdepunkt i lokalsamfundet, men dette er ikke i dag funktionen af etablerede religioner. Kirken som institution opfylder dermed ikke længere behovet for erfaringer og ritualer fyldt med symbolisme og eksistentiel mening. Ritualer, hvis formål er at bringe individet hinsides tid og rum, betinger individets udvikling. Arkitektoniske figurationer af rum i bygninger og landskab kan møde kravet om individuelle ritualer i den post-moderne kontekst. [Demarinis, 2005] Kirken som en institution i samfundet er svagere, hvilket åbner mulighed for praktisere religion der baseres på mange forskellige ideer og livsanskuelser.

13 Som konsekvens heraf er det danske samfund i dag præget af en religiøs autonomi og pluralisme, hvor den kirkelige uniforme kultur er erstattet af en mere pluralistisk. [Jacobsen, 2002] Som følge af indvandring, et multietnisk samfund og denne religiøse pluralisme forekommer der andre trossamfund og trosretninger i det danske samfund end Folkekirken. Da der i Danmark kun registreres medlemmer af Den Danske Folkekirke, kan det kun skønnes hvordan den danske befolkning grupperer sig i forhold til religiøs overbevisning: [Larsen, 2004] Folkekirken: 85 % Muslimer: 2,9 % Hinduer: 0,13 % Jøder: 0,07 % (troende jøder) Buddhister: 0,05 % Andre religioner eller ateister (inkl. andre kristne trossamfund): 11,85 % Mange af dem, der ikke er medlemmer af folkekirken, har et andet religiøst tilhørsforhold og eventuelt en anden etnisk baggrund. En del har derfor ønsker i forbindelse med bl.a. begravelsesceremonier og gravsteder, som er forskellige fra de traditionelle danske begravelsesskikke. Forskellige religioner og trosretninger har forskellige udtryksformer i forhold til død, tab, sorg og følelser. Ritualer og ceremonier findes inden for alle religioner og har blandt andet til hensigt at lette overgangsfaserne ved de store livskriser (fødsel, bryllup, død). Psykologisk giver ritualerne et rum til at udtrykke følelser i og reducere angsten. Teologisk og filosofisk giver ritualerne en måde at finde mening med det skete på - set i et større perspektiv, og sociologisk giver de en mulighed for at dele oplevelsen med andre inden for fællesskabet. I det efterfølgende opridses kort åndelige og religiøse behov knyttet til forskellige religioner og trosretninger i det danske samfund samt deres opfattelse af døden og ritualer i forbindelse heraf. Dette felt afsøges for at finde nogle fællesnævnere inden for disse religioner og trosretninger med den hensigt at danne overblik over hvordan kapellet og krematoriet gøres multireligiøst. 13

14 KRISTENDOMMEN Kristendommens stifter er Jesus fra Nazareth og de første kristne kaldte ham Kristus (Christos, græsk) og betyder den salvede, hvilket i jødedommen var betegnelsen for den forventede frelserskikkelse (Messias). I den tidlige i kristendommens historie opstod overbevisningen om en treenighed: Gud (skaberen af verden, ham der havde udvalgt det jødiske folk og ham som nu havde vist sig i Jesus fra Nazareth), Frelseren (Jesus viste ved sin opstandelse fra de døde, at han var Guds søn) og Helligånden (efter Jesus himmelfart, blev hans guddommelige kraft videregiver til tilhængerne, og de udbredte via kraften kristendommen, holdt tro og håb ved lige og bandt dem sammen i et fællesskab). Kristus-troendes fællesskab er kirken, hvis udgangspunkt er gruppen af Jesu disciple. Det centrale i Jesu forkyndelse var Gudsriget - hvor det onde er overvundet og Gud alene hersker i denne verden. Gudsriget skal engang blive en altomfattende virkelighed i et evigt liv ved Jesu genkomst og en i den kristne tro, vil man opstå til dette liv. Dåben (rituel neddykkelse i vand) er i kristendommen et tegn på, at man tilhører Jesus og dermed adgangen til kirkens fællesskab. [Nørhøj, 2006 Kristendom] DØDEN I KRISTENDOMMEN Synd og død overvindes for troende kristne allerede gennem dåben, som symbol på indgang i det kristne trosfælleskab og troen på Jesus Kristus, der besejrede døden, sikrer den døde et liv efter døden. Det nye testamente antyder en nytænkning af døden, der beror på en dualistisk opfattelse af legeme og sjæl, hvor sjælen er udødelig og løsriver sig fra legemet ved døden (her ligner kristendommen hinduismen og buddhismen en smule) modsat den tidligere opfattelse af mennesket som helt og ikke opsplittet i sjæl og legeme. Kristendommens tro på et liv efter døden betyder imidlertid ikke, at man negligerer døden og ritualerne i forbindelse med døden. Begravelsesritualer spiller en central rolle i kristendommen og de kristne kirker. Ritualerne, der forestås af præsten, udføres både i kirken og ved graven. En hovedregel er, at kristne skal begraves, med fødderne mod Øst, hvilket er tilknyttet den tanke, at Kristus ved sin genkomst på Dommedag kommer med den opadgående sol for at kalde de døde op ad gravene. I dag anvendes både jordfæstelse og ligbrænding. [www.relguide.sdu.dk - kristendom] 14

15 ISLAM Islams profet og stifter er Muhammed, som blev født i Mekka cirka år 570 efter vor tidsregning. Åbenbaringerne til Muhammed er samlet i Islams hellige bog Koran, som betyder oplæsning/ recitation og denne anses for at være ufejlbarlig. Mekka er for muslimerne den helligste by, da Ka ba en (islams centrale kultsted) ligger her. Islam bygger på De fem søjler der er krav; 1) at bekende troen (der findes kun én Gud, Allah, og Muhammed er hans profet), 2) bønnen (fem gange om dagen), 3) at give almisse, 4) at faste og 5) at deltage i valfarten til Mekka. I islamisk tro er Sharia (betyder vej ) er en lov med en række konkrete anvisninger på, hvad man må og ikke må som muslim. Ramadan er et vigtigt ritual i islamisk tro, og er den niende måned i den islamiske kalender og den måned hvori der fastes. Fasten varer fra solopgang til solnedgang. Der må hverken indtages væske eller fast føde, ligesom seksuelt samkvem er forbudt. [Nørhøj, 2006 Islam] DØDEN I ISLAMISK TRO I og med der i islam kun er én Gud, Allah, kommer døden også fra ham. Muslimer må derfor være rede til at møde døden, når det skal være. Det er derfor vigtigt at man har levet sit liv på en god og ansvarsfuld måde, at man har været en god og lydig muslim over for Allah. Ved døden forlader livsånden (sjælen) kroppen og efterfølgende skal afdøde i graven forhøres af to engle, hvilket er en forsmag på den endelige dom. På Dommedag skal alle, både levende og døde, dømmes på deres gerninger, men hvad der sker fra den individuelle død og til dommedag er i Islam omdiskuteret og mangfoldigt. Begravelsesritualet følger de anvisninger, der blev givet af profeten Muhammed. Liget ligges i kiste (traditionelt anbringes afdøde ikke i kiste, men på en båre, men i Danmark er kistebegravelse anerkendt praksis) og føres så hurtigt som muligt efter dødens indtræden og den rituelle vask til et sted, hvor en særlig begravelsebøn fremsiges. Liget iklædes efter en rituel afvaskning et hvidt klæde og bæres til gravpladsen, hvor den afdøde placeres med hovedet vendt mod Mekka. Under hele seancen, fra hjemmet til gravpladsen reciteres der fra koranen. I islam begraver liget så hurtigt som muligt, gerne samme dag. Muslimer i Danmark har i København, Odense og Århus tilladelse til at bruge særlige dele af bestemte kirkegårde. [www.relguide. sdu.dk - islam] 15

16 HINDUISME Veda (betyder hellig viden og er betegnelsen for den rette viden om ritualer og ofrenes udførelse) er betegnelsen for den religion, der udgør grundlaget for hinduismen. I hinduismen er Brahma både en skabergud og betegnelsen for den højeste og altgennemtrængende ånd - det upersonlige alt. Som i Kristendommen er der en treenighed i hinduismen, som udgøres af Brahma, skaberguden, samt guderne Vishnu og Shiva. Brahma er tilstede som atman - det evige princip - i menneskets sjæl, og gør sjælen udødelig. I hinduismen er Samsara genfødslernes ring eller sjælevandringen, der har sin baggrund i uvidenhed. Sjælen genfødes så længe mennesket ikke har viden om vejen til forløsning. Karma (betyder gerningerne der binder ), menneskets handlinger og livsstil, bestemmer hvilken eksistens sjælen får i en ny genfødsel. Frelsen er forløsning fra genfødslernes ring til en forening med det absolutte guddommelige bag denne tilværelse. Yoga (betyder anspændelse ) består i to trin: en kropslig yoga og sindets yoga. Gennem den kropslige yoga opnår man at kunne se bort fra sin krop og dens funktioner, mens sindets yoga opløser bevidstheden, hvorved forløsningen og frelsen indtræder. [Nørhøj, 2006 Hinduisme] DØDEN I HINDUISMEN I hinduismen er døden kun en legemlig død, da sjælen går videre for at blive genfødt senere. Det ultimative mål i hinduismen er, at blive befriet for genfødselshjulet, Samsara, for at blive forenet med Verdensaltat, Brahman. Døden er derfor en befrielse fra dette liv, og en mulig forening med Brahman. Bliver man ikke forenet med Verdensaltet, der er kraften i og over alt, opholder man sig i dødsriget, Yamans rige, mens man venter på at blive genfødt. Mens man er i dødsriget er man afhængig af nære slægtninges ofringer, da det er en sårbar tid. Kremeringen og begravelseshandlingen har stor betydning for hinduer. Hvis ikke en hindu bliver brændt, vil sjælen ikke frigøres fra kroppen og dermed aldrig få fred. Ligbrændingen er i hinduismen en forudsætning for troen på reinkarnationen. På 3. dagen skal man gå tilbage til ligbålet og samle den afdødes aske for derefter at kaste det i en af de hellige floder i Indien - helst Ganges. Hinduer vil gerne så tæt på ligbrændingen som muligt, for derigennem at vise respekt for den afdøde. Mange hinduer, også tamiler og andre i Danmark, lader den afdøde blive kremeret i et krematorium i Danmark, hvorefter man opsamler noget af asken, som man så sender tilbage til Indien eller Sri Lanka, hvor de afsluttende ritualer kan udføres korrekt af en professionel og af slægten. [www.relguide.sdu.dk - hinduisme] 16

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Ønsker ved Min Sidste Rejse

Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse 1 Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse er et redskab, som kan rådgive dine pårørende, når dagen kommer, hvor de skal arrangere din begravelse. Erfaringer viser, at det giver familien

Læs mere

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.: - 1)Testamente Jeg har oprettet testamente JA / NEJ Hos: Jeg har ikke skrevet testamente,

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Sådan gør du, når en pårørende dør

Sådan gør du, når en pårørende dør Sådan gør du, når en pårørende dør Når man mister en af sine pårørende, står man ikke kun med en personlig sorg. Der er også en række praktiske problemer omkring begravelsen, man skal tage stilling til.

Læs mere

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers Når et menneske dør Praktisk information til de pårørende Regionshospitalet Randers Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at døden er en naturlig del af livet, men vores følelser

Læs mere

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos:

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos: Min sidste vilje Ønsker til mine efterladte, når jeg er død Navn, adresse og Cpr. nummer: Navn: Adresse: Postnummer: By: Cpr-nummer: Obduktion, organdonation og forskning: Jeg tillader obduktion af mit

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

PRISLISTE. Center for Kirkegårde

PRISLISTE. Center for Kirkegårde PRISLISTE 2013 Center for Kirkegårde 2 Foto: P. Wessel KØB AF GRAVSTED Det er ikke muligt at nævne alle gravstedstyper og størrelser her. De enkelte kirkegårde udvikler i disse år nye gravstedstyper, som

Læs mere

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE Takster gældende fra 1. januar 2015 31. december 2015 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE VED VORDINGBORG KIRKE Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde BETALINGSREGLEMENT for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde 2 1.0. Almindelige regler - gældende for såvel de obligatoriske som de "frivillige" takster,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg. Indhold: Side: Ledelse og administration... Dødsfald... Kirkegårdene... Gravsteder... Gravsteders indhegning

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde.

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

TAASTRUP NYKIRKE Kirkegårdskontoret Birkedalsvej 2 2630 Taastrup Email: kg@taastrupnykirke.dk Tlf: 70 10 02 16 Fax: 43 99 65 69 Regulativ for kirkegårdens afdeling 11 nr. 001-260. Anvendelse: Afdelingen

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Kirkegårdstakster. for. Køng Svinø Kirkegårde

Kirkegårdstakster. for. Køng Svinø Kirkegårde Kirkegårdstakster for Køng Svinø Kirkegårde Takster gældende for 1. april 2011 31. marts 2012 Taksterne for Erhvervelse og fornyelse samt Begravelse og urnenedsættelse er opdelt i 3 takstgrupper: Medlem

Læs mere

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde Kirkegårdstakster & Ordensregler for Magleby & Borre Kirkegårde Takster gældende for 1. jan. 2015 31. dec. 2015 I. Medlem af folkekirken Inden for komm. Ved Medlem af folkekirken Indenfor komm. forstås

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 21 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og urnenedsættelse, Benyttelse af kirke og kapel samt Kremation

Læs mere

dødsfald hvad du skal vide.

dødsfald hvad du skal vide. dødsfald hvad du skal vide. Foto: P. Wessel indhold Hvad skal der ske ved dødsfald? 5 ved dødsfaldet 7 hvem ordner begravelsen? 8 højtideligheden 13 tidspunkter for højtideligheden 21 valg af gravsted

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser. Kirkegårdene i Hover Sogn

Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser. Kirkegårdene i Hover Sogn En Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser På Kirkegårdene i Hover Sogn Orientering Side 3 : Fredningstider Legat begrebet på kirkegårde Side 4 Side

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Svendborg Provsti Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Dette skema er beregnet med en fredningstid på henholdsvis 10 år for urner og 20 år for kister. Har man andre fredningstider betales forholdsmæssigt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

Ved begravelse på Engholm kirkegård

Ved begravelse på Engholm kirkegård Ved begravelse på Engholm kirkegård Oplysninger om kirkegården Formålet med denne folder Ved dødsfald er der mange ting, de efterladte skal tage stilling til. For at lette dette arbejde har Engholmkirken

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE. Forn Siðr. Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark. Efter maleri af Konrad Dielitz; Odins farvel til Brunhilde

MIN SIDSTE VILJE. Forn Siðr. Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark. Efter maleri af Konrad Dielitz; Odins farvel til Brunhilde MIN SIDSTE VILJE Efter maleri af Konrad Dielitz; Odins farvel til Brunhilde Forn Siðr Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark Navn Post nr.: By Cpr. nr.: Jeg er indforstået med obduktion Jeg er organdonor Jeg

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014

Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014 Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014 Indhold A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Alment 1-3 B. Gravsteder Alment 4 Erhvervelse og videreførelse

Læs mere

RAVNKILDE SKOVKAPEL - BEGRAVELSESKAPEL I RAVNKILDE BAKKER

RAVNKILDE SKOVKAPEL - BEGRAVELSESKAPEL I RAVNKILDE BAKKER RAVNKILDE SKOVKAPEL - BEGRAVELSESKAPEL I RAVNKILDE BAKKER KATJA VESTERGAARD NIELSEN - CIVILINGENIØR I ARKITEKTUR&DESIGEN, AALBORG UNIVERSITET - 10. SEMESTER, ARK-2-2007 TITELBLAD Civilingeniør i Arkitektur&Desigen,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere