Foto: Jesper Grønne. Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen. December/Januar 2007/08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Jesper Grønne. Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen. December/Januar 2007/08"

Transkript

1 Foto: Jesper Grønne Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen NR ÅRGANG December/Januar 2007/08

2 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter Svinths Vej 96, 7442 Engesvang, tlf: Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36, Kølvrå, 7470 Karup, tlf Sekretær: Jean Laursen Søbjergvej 58, 7430 Ikast, tlf: Medlem: Hans Kjeldsen Karupvej 1, 7442 Engesvang, tlf: Medlem: John Yde Aabenraavej 54, 8600 Silkeborg, tlf: Medlem: Lars Zielke Bonnestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf ************************************************************************** Medlemsbladet Kometen udkommer 6 gange årligt i starten af de lige måneder. Deadline er d. 20. i ulige måneder. Alt stof sendes via eller brev til Bent Tvermose. Alle opfordres til at komme med indlæg, spørgsmål, tegninger, vitser, links m.m., så bladet kan blive så varieret som muligt. Kometens redaktør: Bent Tvermose Remmevej 7, 7430 Ikast, tlf ************************************************************************** HUSK OGSÅ FORENINGENS HJEMMESIDE: 2

3 FRA BESTYRELSEN Ved Tonni Thorsager Året 2007 vil vi nok huske som året, hvor vi har haft et observatorium, men intet teleskop. Vi er vant til at vente på det gode vejr, så vi er et tålmodigt folkefærd. Det kan ikke vare længe før 10 tommeren er helt klar på Cassiopeia. Men på trods disse vanskeligheder, har vi alligevel nogle gode observationsaftner. Teleskopgruppen stiller trofast med adskillige rør, så man går bestemt ikke forgæves til obs-aften på Cassiopeia. Bestyrelsen er ved at forberede det næste projekt, som ikke kræver byggeri, men temmelig mange penge. Nogle stykker ved godt, hvad det drejer sig om, men vi tør ikke afsløre mere her endnu, for at undgå, at andre foreninger kommer os i forkøbet med ansøgninger. Det er formodentlig nemmest for de første at rejse den nødvendige kapital. Nu har jeg sikkert pirret godt og grundigt til jeres nysgerrighed og forventninger, og det passer jo godt her op til jul. Adresseændringer. Vi sender af og til nyhedsbreve ud via . Hvis du ikke modtager disse, skal du kontakte kasserer Ole Skov Hansen. Han holder styr alle medlemsoplysninger, så husk at indsende ændringer. Tak til alle vore trofaste medlemmer. Et stort medlemstal giver foreningen et godt råderum, så vi kan lave et bredt og alsidigt program. Der skulle gerne være noget for enhver smag. Har du idéer til flere aktiviteter, er det bare med at melde ud, men vær forberedt på, at du selv skal være en aktiv del, for at det kan fungere. Bestyrelsen håber vi ses igen i det kommende år. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle. En stor tak til vore sponsorer og annoncører for samarbejdet gennem 2007 Midtjysk Astronomiforening ønsker god jul og godt nytår 3

4 Stormødet på Silkeborg Seminarium d Mørkt stof og mørk energi Foredrag ved Steen Hannestad, Århus Universitet Årets Stormøde blev igen i år afholdt på Silkeborg Seminarium, og mange af MAF s medlemmer samt en del andre interesserede havde fundet vej til mødelokalet. Steen Hannestad tog udgangspunkt i kosmologien og den kosmiske baggrundsstråling, og det blev pointeret, at Big Bang-modellen er en model for, hvordan universet har udviklet sig og ikke, hvordan det er opstået. Vi fik en hurtig gennemgang af: de observationsmæssige konsekvenser af lysets endelige hastighed, rød- og blåforskydning af lys, Einsteins kosmologiske konstant, Hubbles opdagelser af at universet udvider sig, og at det går hurtigere, jo længere galakserne er væk, George Gamows forudsigelser om den kosmiske baggrundsstråling, Penzia og Wilsons lidt tilfældige opdagelse af den kosmiske baggrundsstråling og frem til COBE- og WMAP-satellitternes kortlægning af baggrundstrålingen på hele himlen. Steen Hannestad forklarede om sammenhængen mellem de små ujævnheder i den kosmiske baggrundsstråling og den nuværende fordeling af galakser i universet. Disse og kommende observationer kan være med til at afsløre både universets geometri og universets skæbne. Ved at studere vinklerne mellem galakserne på baggrundstrålingen fra WMAPsatellitten tyder det på, at universets geometri er fladt ( vinkelsummen i en trekant i et fladt univers er 180 0, i et åbent univers er den mindre end 180 0, og i et lukket univers er den større ). Spørgsmålet vedrørende universets skæbne er afhængigt af kampen mellem massen i universet og den kosmologiske konstant (mørk energi - en slags antityngdekraft, som strækker rummet ud). Problemet er, at man ikke kender de nøjagtige værdier for massen i universet og den kosmologiske konstant/den mørke energi. 4

5 Ved studier af galaksers rotation og fordelingen af galakser er man dog blevet klar over, at der findes mere masse, end det vi kan observere som almindeligt stof denne ekstra masse kaldes for mørkt stof. I følge Steen Hannestad er det nuværende bud på fordelingen: ca. 5 % alm. stof, ca. 25 % mørkt stof og omkring 70 % mørk energi. Men hvis man havde regnet at få svar på, hvad mørkt stof og mørk energi er, er man sandsynligvis blevet skuffet svaret er nemlig: Vi ved det ikke!! Men svaret skal måske findes i en øget forståelse af højenergifysikken og foreningen af de 4 naturkræfter samt nye erkendelser indenfor superstrengsteorien. Her arbejdes med forening af de forskellige superstrengsteorier til en såkaldt M-teori, med 11 dimensioner hvoraf de syv er krøllet sammen og de 4 sidste er de kendte vedr. rum og tid. Jeg bed mærke i en sætning som: at mørkt stof, måske er en partikel knyttet til supersymmetri - og tak for den oplysning, selvom jeg følte mig lidt hægtet af. Mørk energi har man tilsyneladende ikke mange bud på, hvad kan være. Men det er vel også meget rart at vide, at vi ikke har svar på alt, og at der er arbejde nok til fysikerne mange år frem i tiden. Tonni sluttede af med at konstatere, at vi i MAF jo er godt vant mht. formidling af astronomisk viden og takkede Steen Hannestad for til fulde at havde levet op til dette. Interesserede anbefales at læse Steen Hannestads bog: Universet Fra superstrenge til stjerner (Aarhus Universitetsforlag) Jean Laursen 5

6 Generalforsamling i Midtjysk Astronomiforening Onsdag d. 30. januar 2008 kl i konfirmandstuen Karupvej 1, Engesvang Ifølge vedtægterne skal forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Stemmeret har alle medlemmer over 15 år, som ikke er i kontingentrestance(dvs. ikke skylder for 2007). Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Formanden aflægger beretning for Forelæggelse af regnskab til godkendelse, samt fremlæggelse af budget for Behandling af indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingentets størrelse for det kommende år med opkrævning efter generalforsamlingen og betalingsfrist 1. marts. 6. Valg til bestyrelsen. 4 medlemmer er på valg i lige år. Der vælges desuden 1 suppleant til bestyrelsen. På valg er: Suppl: Revisor: Rev. suppl: Martin Sillasen Jean Laursen Lars Zielke John Yde Poul Græsbøl Kristian Kristensen Jan Mortensen 7. Eventuelt Venlig hilsen Bestyrelsen 6

7 Af Tonni Thorsager Besøg hos Natur og Ungdom Lørdag 10. november var Bent Tvermose og jeg inviteret til Natur og Ungdoms kursuscenter ved Mos Sø. 15 unge mennesker på naturvejlederkursus skulle have lidt viden om stjernehimlen. For en gangs skyld var vejret med os. Klart men trods alt med et tyndt skylag nogle steder, men ikke så meget at det generede en gennemgang af himlens bedste stjernebilleder. Bent og jeg skiftedes til at fortælle og vise frem med laserpointeren. Alle var udstyret med en håndkikkert, så vi fik også et kik på Andromedagalaksen, Plejaderne, dobbelthoben og komet Holmes. På grund af skylaget var det vanskeligt at se M13, men det lykkedes for de fleste at få øje på den. En hel time holdt de ud under åben himmel, og mange spørgsmål blev besvaret undervejs. Så trængte vi også til en kop kaffe. Alle havde fået udleveret et drejeligt stjernekort, som vi øvede os i at bruge, og derefter demonstrerede Bent ved hjælp af dansende tilhørere, hvordan Jorden og Månen bevæger sig rundt om Solen. Det vakte en del morskab. Globus og OHP blev brugt til at demonstrere årstiderne og hvorfor stjernehimlen ændrer sig året igennem. Vi havde regnet med at holde kl. 22, men den blev inden vi fik lov til at vende næsen hjemad. Bog & idé Vestergade Tlf Torvet 5 Tlf

8 Besøg ved Barringer Krateret i Arizona Af Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIAUC I september 2007 fortalte jeg en astronomisk lidelsesfælle i Midtjysk Astronomiforening om min kommende ferie i Californien og Arizona. Lidelsesfællen foreslog, at vi skulle besøge Barringer Krateret i Arizona. Jeg blev varm på ideen, og 1½ måned senere var vi der. Jeg blev ikke skuffet. Denne artikel er en beretning om dette fascinerende krater, der ligger midt på Arizona højsletten i 2300 meters højde Et meteor kom forbi For år siden var Arizona højsletten en sammenhængende slette, hvor man i horisonten kunne se enkelte flade bjerge stikke op. Pludselig lyste himlen op fra nordøst, og et stort meteor nærmede sig højsletten med en hastighed på 11 km. per sekund. Meteoret var sikkert en fragment af en asteroide fra asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. I løbet af få sekunder nærmede meteoret sig Jorden med sin store hastighed, og i et splitsekund var højsletten oplyst i et stærkt lysglimt. Meteoret havde ramt Jorden. Det var et meteor på ca. 50 meter i diameter, som vejede flere hundrede tusinder tons. Kollisionen med Jorden udløste en energi svarende til mere end tons TNT. Den store mængde bevægelsesenergi blev i kollisionsøjeblikket omdannet til gevaldige rystelser i meteoret, klippen og den omgivende atmosfære. Det skabte en trykbølge i atmosfæren, som ødelagde alt på sin vej i mange kilometers omkreds. I klippen steg trykket til ca kg. per kvadratcentimeter, efterhånden som meteoret trængte nedad. Jern fra meteoret og klippen fordampede og smeltede i forskellige zoner af kollisionsområdet. Uden for smelteområdet blev store mængder klippe fragmenteret og spredtes vidt omkring. Kraterkanten Resultatet af denne voldsomme proces var skabelsen af et gigantisk krater ca. 220 meter dybt og 1,3 kilometer i diameter, hvor tons klipper af sand- og kalksten var blevet pulveriseret og kastet op i atmosfæren. Så stort at Himmelbjerget kan stå nede i hullet! Nogle stykker af klippen, så store som små huse, lå spredt ud over højsletten i op til 3 kilometers afstand. Siderne af krateret var presset op i en højde af meter i forhold til den omkringliggende højslette. En varm tæt sky af små fragmenter af smeltet jern og nikkel, smeltet klippe og andet materiale rejste sig højt over krateret. Stilheden sænkede sig over højsletten, og alt levende prøvede at begribe, hvad der lige var sket. 8

9 Hvad er nu det for et hul? I 1870 antog tilrejsende bosættere, at krateret var en del af et nærliggende vulkansk område. I 1886 fandt en fårehyrde jern-nikkel meteorfragmenter, men han antog dem for at være sølv. Han fortalte ikke om sine fund før i Senere foreslog andre, at disse fund indikerede at hullet måtte være et krater efter et meteornedslag. I 1891 besøgte geologen G. K. Gilbert krateret. Gilbert havde tidligere opstillet en hypotese om, at kraterne på Månen var et resultat af meteornedslag. Han foretog enkelte undersøgelser i krateret og konkluderede, fejlagtigt, at hullet måtte være af vulkansk oprindelse. Men den konklusion skulle blive udfordret i 1902, da Daniel Barringer kom forbi. Sammensat billede af krateret. I dag er dybden ca. 150 meter pga. erosion. Barringers meteor krater Daniel Barringer var mineingeniør, og han gav i 1902 udtryk for en interesse i at udvinde jern fra området. Efter at han havde besøgt krateret, var han ikke i tvivl om at krateret var forårsaget af et stort jernmeteor, som han mente lå begravet under krateret. Barringer etablerede Standard Iron Company, og han søgte om og fik koncessionsrettighederne til krateret og de nærliggende omgivelser. Barringer havde ret. Krateret var forårsaget af et meteornedslag. Men hvad han ikke vidste, var at meteoret var pulveriseret ved kollisionen. Der havde aldrig været en kæmpe klump jern begravet under krateret. I 1903 startede Barringer udgravningerne, og brugte de næste 26 år på at forfølge sin drøm om at finde og udvinde enorme mængder af jern. Eftersom krateret er næsten cirkulært, var det nærliggende at tro at meteoret lå begravet i midten. Her startede han med sine første boringer. Der viste sig nogle små meteorfragmenter i støvet, men ellers var der ikke noget at komme efter. Han måtte indstille boringen før han kom ned i den dybde, hvor han antog at meteoret lå, fordi den pulveriserede klippe under vandlinjen blev til kviksand da borehovedet penetrerede området. Efter den første borerunde foretog Barringer en række eksperimenter, hvor han undersøgte riffelkuglers bane, når de blev skudt ned i tykt mudder. Selv når han skød relativt skråt ned i mudderet blev hullet rundt. Barringer spekulerede på om meteoret måske lå et andet sted end i midten af krateret. Barringer kiggede ud over krateret igen og lagde mærke til at kraterranden mod syd ser mere ophævet ud. Sammenholdt med den observation at mange meteorfragmenter var blevet fundet på den nordøstlige side af krateret, gav det Barringer grundlag for at konkludere, at meteoret var kommet fra nordøst og måtte være begravet under kraterets sydkant. 9

10 Med fornyet optimisme startede boringen igen, men i ca. 450 meters dybde satte borehovedet sig fast. Barringer tolkede dette som at han havde ramt stykker af meteoret. Boret var dog gået så meget i stykker at det ikke kunne repareres. Den eneste mulighed for Barringer var at købe nyt boreudstyr, men efter 26 års undersøgelser var hans ressourcer opbrugte. Han var en desillusioneret mand som døde senere samme år. I 1941 leasede en nærliggende kvæg ranch, Bar T Ranch, rettighederne til området af Barringers familie. Bar T Ranch etablerede i 1955 Meteor Crater Enterprises, der indtil videre driver Barringer krateret som en privat naturpark. 10

11 Profilskitse af krateret. Den stiplede linje langs den nuværende kontur af kratervæggen indikerer den omtrentlige profil af det originale krater. Moderne videnskabelige undersøgelser og brug af krateret Moderne geologiske og geofysiske undersøgelsesmetoder har bidraget til præcis datering af meteornedslaget, klippens morfologi etc. Dr. Eugene Shoemaker, tidligere chef for afdelingen for astrogeologi, US Geological Survey, Flagstaff, påviste i 1960, at krateret uden tvivl var produktet af et meteornedslag. Siden hen fandt Shoemaker to nye mineraler, coesite og stishovite, da han analyserede prøver fra krateret. Mineraler der skabes under ekstreme temperatur og trykforhold i sand- og kalksten. Siden 1964 har krateret været brugt som træningsområde for NASA. I starten var det træning af astronauterne til Apollo-missionerne der var på dagsordenen. Denne træning bestod i at astronauterne skulle lære at udtage prøver af månesten med gribetænger. NASA var interesserede i månesten fra månens overflade såvel som fra månens indre. Når et meteor rammer månen, vil dybereliggende lag af materiale blive presset op ved kraterkanten. Det er disse lag af materiale som astronauterne blevet trænet i at identificere og udtage prøver fra. Barringerkrateret fremstår i dag som det bedst bevarede eksempel på et meteorkrater på Jordens overflade. Der er i dag ca. 200 kendte meteorkratere på Jordens overflade, som monumenter over dramatiske kollisioner, der har været med til at forme Jorden som vi kender den i dag. Det meteorkrater som formodes at vidne om en af de mere dramatiske begivenheder på Jorden, er Chicxulub krateret på Yucatan-halvøen i Mexico. Chixulub krateret menes at stamme fra et meteornedslag der var årsag til at dinosaurernes uddøden for 60 millioner år siden. 11

12 Nye bøger fra Bog og Idé, Vestergade Silkeborg Dan Sparrow - Rumfart i 50 år Rumfart i 50 år fortæller den fantastiske historie om rumfartens udvikling, siden Sovjetunionen i 1957 sendte det første rumfartøj, Sputnik 1, i kredsløb om Jorden. Rumfart i 50 år fortæller med flotte illustrationer og spændende detaljer om en utrolig periode, der begyndte med Sputnik, bragte det første menneske til Månen, var vidne til rumfærgens triumfer og tragedier, og som vil fortsætte med de banebrydende missioner, der er planlagt for fremtiden. Bogen viser, hvordan satellitter, rumsonder og bemandede rumflyvninger har forvandlet livet på Jorden og skabt en revolution inden for kommunikation og teknologi, samtidig med at de har ændret vores syn på universet og vores plads i det. kr. 299,00 Brian May, Patrick Moore, Chris Lintott BANG! Uiversets historie kr. 299,00 ******************************************************************************** 12

13 Astronomitur til Sierra Nevada Observatoriet, Andalusien i uge 44, 2008 Midtjysk Astronomiforening har indgået aftale med Instituto de Astrofisica de Andalucia om observationstid på Observatorio Sierra Nevada. Observatoriet ligger i 3000 meters højde i Sierra Nevada bjergene i det sydlige Spanien ikke langt fra Malaga og Granada. I starten af 2008 kommer en detaljeret rejseplan med mulighed for tilmelding. I Granada vil der være mulighed for at besøge Al Hambra slottet, som var de muslimske herskeres hovedsæde, da Spanien var et Islamisk herredømme. Astronomisk guide vil være Astronom Hans Kjeldsen, Århus Universitet. Der etableres en arbejdsgruppe som vil stå for at planlægge observationerne på den 1,5 meter kikkert vi får observationstid på. Lars Zielke er kontaktperson til denne arbejdsgruppe. Rejseudvalg: og (Hans Kjeldsen) 13

14 Farven er bordeaux Størrelser S, M. L. XL, XXL En rigtig god kvalitet i sweat-shirt. Bestil hos formanden på tlf Ved samlet bestilling: ,00 pr. stk ,50 pr. stk. > ,00 pr. stk incl. moms EN GUIDE TIL ASTRONOMISK OBSERVATION 3. DEL Af Mugge (Mogens Nielsen-Ferreira) Du skal selvfølgelig have et par gode råd om at observere objekter i vores solsystem. Merkur er en meget lille planet, den bliver aldrig større end omkring 12, og den skal altid ses i tidsrummet mellem ½ - 1½ time efter solnedgang eller før solopgang. D.v.s. at vi altid har den på en lys baggrund, og selvom den kan nå en klarhed på 2, er den ofte vanskelig at finde. Hvis du bruger merkurkortet fra Kometen, kan du se retning og afstand fra Solen og så finde det omtrentlige sted, hvor den skal være. Du skal bruge din prismekikkert først. Man kan ikke se nogen overfladedetaljer på Merkur, men man kan se dens faser. Det interessante ved Merkur er sådan set mere det at finde den end at studere den. Venus er klar, stor og flot. Dens størrelse varierer mellem ca. 10 når den er mindst til ikke mindre end 60 (altså 1 ) når den er størst. Dens klarhed slår alt andet bortset fra Solen og Månen. Den lyser med en magnitude på 4.6 når den er klarest, og hvis 14

15 du ikke har generende lys fra andre kilder, kan Venus kaste skygge på en lys baggrund. Man kan heller ikke se nogen detaljer på Venus, men dens faser er meget tydelige. Når den er størst mulig, d.v.s., når den er nær nedre konjunktion (samme retning som Solen, men nærmere), viser den et meget tyndt men stort segl, som er flot at se. Med øvelse og prismekikkert kan man finde Venus midt om dagen, men pas på ikke at komme til at kigge på Solen! Mars er interessant at kigge på, når den er størst mulig. Mars kommer kun i opposition (den modsatte retning af Solen) hvert andet år, og da Mars bane er ret meget ellipseformet, går der år mellem at den er nærmest, samtidig med at den er i opposition. I 2003 får vi den så nær, som det kan lade sig gøre. Da når den en størrelse på 25 og en klarhed på 2.5. Mars er orangefarvet (Den røde Planet) og man kan se lysere og mørkere områder på dens overflade. Selvom Mars er en såkaldt ydre planet længere fra Solen end Jorden, er den trods alt så nær, at den udviser faser. Jupiter er solsystemets perle hvad angår observation med mindre teleskoper. Selvom Jupiter er næsten 10 gange så langt væk som Mars, når de begge er nærmest Jorden, så er Jupiter så stor, at man kan se mange detaljer på den. Når Jupiter er i opposition, er den over 47, og den bliver aldrig mindre end 32. Dens magnitude på 2.8 i opposition, slås kun, blandt planeter, af Venus. Jupiter har bælter og zoner parallel med dens ækvator, og afhængig af sigtbarheden, kan man se færre eller flere af dem i selv små teleskoper. Jupiter har en Stor Rød Plet, som måske kan ses, når den befinder sig på den side af planeten, som vender imod os. Pletten er ikke særlig rød lige for tiden, jeg vil kalde den lys orange. På Sky & Telescopes internetside ( moonplanets/redspot.html ) kan man se, hvornår pletten passerer centralmeridianen. Endelig har Jupiter jo en masse måner, hvoraf man kan se de 4 største i selv de mindste teleskoper. Disse 4 måner befinder sig altid på en rimelig pæn lige linie parallel med Jupiters ækvator. De to inderste, Jo og Europa, har omløbstider på kun ca. 1 og 3 dage, og i løbet af en observationsaften kan man se, at de flytter sig i forhold til hinanden og Jupiter. I Der Sternenhimmel kan man for hver dag se stillingen af disse 4 måner i forhold til Jupiter. Man kan også se hvornår månerne går ind i eller kommer ud af Jupiters skygge, eller når de forsvinder og kommer frem bag Jupiters skive. Man kan se hvornår en måne bevæger sig ind foran Jupiter og hvornår en månes skygge kan ses på toppen af Jupiters enorme skyformationer. Med PC-programmet JupSat (Jupiter Satellites) kan man se det hele grafisk. JupSat kan hentes på nettet. Jupiter er altid et kig værd. 15

16 PROGRAM FOR FORÅR 2008 Medlemsmøder kl. 19:30 Generalforsamling + sidste nyt fra Hans Kjeldsen 7.02 kl. 19:30 Lars Ebbensgaard fra Lemvig Gymnasium: Om Natursyn og Gudstanke kl. 19:30 Martin Sillasen: Historien om Big Bang 3.04 kl 19:30 Hans Kjeldsen: Aktuelt nyt Grundkursus Datoer for forårets grundkursus, som omhandler kosmologi og Big Bang, bliver: Mandag den 28. januar kl. 19:30 Mandag den 25. februar kl. 19:30 Mandag den 10. marts kl. 19:30 Mandag den 31. marts kl. 19: kl 19:30 Phd-studerende Christoffer Karoff: Solens aktivitet, solpletter, solflares, etc kl. 19:30 Sæsonafslutning på Cassiopeia med grill Programmet for Teleskop Og Teknikgruppen 4. januar kl. 19:00 Observationsaften på Cassiopeia. 11. januar kl Observationsaften på Cassiopeia. 16. januar kl. 19:00 Møde Teleskop og teknikgruppen. 1. februar kl Observationsaften på Cassiopeia. 8. februar kl Observationsaften på Cassiopeia. 13. februar kl. 19:00 Møde Teleskop og teknikgruppen. 29. februar kl Observationsaften på Cassiopeia. 7. marts kl Observationsaften på Cassiopeia. 12. marts kl. 19:00 Møde Teleskop og teknikgruppen. 28. marts kl Observationsaften på Cassiopeia 4. april kl Observationsaften på Cassiopeia. 9. april kl. 19:00 Møde Teleskop og teknikgruppen. 25. april kl Observationsaften på Cassiopeia. 30. april kl. 19:00 Møde Teleskop og teknikgruppen. 14. maj kl. 19:00 Møde Teleskop og teknikgruppen. 4. juni kl. 19:00 Møde Teleskop og teknikgruppen. 16

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening Perigee Moon Foto: Jesper Grønne NR. 1. 12. ÅRGANG Februar / Marts 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Orion kigger på lysforurening over Silkeborg.

Orion kigger på lysforurening over Silkeborg. Orion kigger på lysforurening over Silkeborg. Foto: Jesper Grønne NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det igen ved at være tid for Mars fotografering December 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Karlsvognen over storbyen Sinding

Karlsvognen over storbyen Sinding Karlsvognen over storbyen Sinding NR. 4. 10. ÅRGANG August/September 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum

D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum NR. 5. 10. årgang Oktober/November 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI

NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI COROT-satellitten NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Stjernebilleder af en absolut begynder Jeg har lige investeret i et nyt digitalt spejlreflekskamera, og selvom jeg egentlig ikke interesser mig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

TJERNESKUDDET. Er det en supernova? EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. December 2006. ØAA-medlemmer ude i det fri.

TJERNESKUDDET. Er det en supernova? EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. December 2006. ØAA-medlemmer ude i det fri. TJERNESKUDDET EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er det en supernova? ØAA-medlemmer ude i det fri. December 2006 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 8000 Århus www.oeaa.dk

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

MAF viste solformørkelsen frem i Silkeborg d. 1. 8.

MAF viste solformørkelsen frem i Silkeborg d. 1. 8. MAF viste solformørkelsen frem i Silkeborg d. 1. 8. NR. 3. 11. ÅRGANG August/September 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Er Solens magnetfelt svækket?

Er Solens magnetfelt svækket? Er Solens magnetfelt svækket? NR. 4. 11. ÅRGANG Oktober / November 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER KVANT 09-2008 LARGE HADRON COLLIDER Small Bang Oktober 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Indbydelse til Starparty - se side 3 http://www.nightsky.dk/starparty.dk/default.aspx August 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Tirsdag d. 7. januar: Medlemsmøde i Observatoriet EXOPLANETER. v. lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Starten på 100 timers astronomi Ole Rømer-Observatoriet torsdag 2. april 14:00 April 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Leoniderne 17. november 2009 November 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL / MAJ 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter

Læs mere

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk Kallerup 11. marts 2006 MØDEREFERAT Dato: 9.marts 2005 Sted: klubhuset Referent Kirsten Hansesgaard Emne: Generalforsamling Thyholm Idrætsforening. I alt 18 personer var mødt op til TIF s generalforsamling.

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn

Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere

Læs mere

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, 2015 23. Årgang. www.horsensdykkerklub.dk

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, 2015 23. Årgang. www.horsensdykkerklub.dk Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1 Klubblad Nr: 1, 2015 23. Årgang Dyk sikkert Dyk organiseret www.horsensdykkerklub.dk I dette nummer: Bestyrelse:... 1 Kontaktpersoner i klubbens udvalg:... 1 Kære

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg

Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

DECEMBER/JANUAR 2005/06

DECEMBER/JANUAR 2005/06 Foto: Ole Skov Hansen NR. 6. 9. ÅRGANG DECEMBER/JANUAR 2005/06 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk Næstformand:

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Reception for Allan Reib ved formandsskiftet i NOVA. Toldkammeret i Helsingør 3. September 2013 Poul Henrik Jørgensen

Reception for Allan Reib ved formandsskiftet i NOVA. Toldkammeret i Helsingør 3. September 2013 Poul Henrik Jørgensen Reception for Allan Reib ved formandsskiftet i NOVA Toldkammeret i Helsingør 3. September 2013 Poul Henrik Jørgensen Starten Astronomihold på Helsingør Ungdomsskole med Allan Reib indtil slutningen af

Læs mere

Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser

Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Annoncer E-avis Menu Finn Hansen i kontrolrummet i sit observatorum. Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Finn og Birgit Hansen fra Kirke Hyllinge kan slet ikke få nok af astronomien. Derfor

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi

Læs mere