Universets opståen og udvikling
|
|
|
- Jens Nøhr
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien
2 Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori. En matematisk beskrivelse af verdensrummets geometri i fire dimensioner Denne teori er stadig det faste udgangspunkt for alle, der forsker i kosmologi, dvs. læren om universet
3 Universets opståen og udvikling 3 Tyngdekræfter fastlægger rummets geometri Ifølge Einstein er rummets krumning fastlagt af tyngdekræfter Tegningerne viser todimensionale analogier Universet kan være lukket, fladt eller åbent Lukket univers Åbent univers
4 Universets opståen og udvikling 4 Universet er alt, hvad der er Ballonen illustrererer et todimensionalt lukket univers. Væsener, der er bundet til dens overflade, kan bevæge sig så langt, de vil, uden at møde grænser I princippet kan man finde ud af, om universet er åbent eller lukket ved at måle vinkelsummen i en stor trekant. Det er dog ikke lykkedes at gøre det Åbent Lukket
5 Universets opståen og udvikling 5 Universet er ufatteligt stort Rummet indeholder milliarder af galakser Flere af galakserne på billedet er mere end 10 mia. lysår borte Galaksen M81
6 Universets opståen og udvikling 6 Universet udvider sig Edwin Hubble opdagede i 1920-erne, at galakserne i rummet bevæger sig bort fra hinanden Uanset, hvor man befinder sig, ser det ud, som om andre galakser flygter Verdensrummet udvider sig Billedet viser en galaksehob
7 Universets opståen og udvikling 7 To kosmologiske teorier I de følgende år fremkom der med udgangspunkt i Einsteins relativitetsteori to modstridende teorier om rummets udvidelse: 1. Big Bang 2. Steady State
8 Universets opståen og udvikling 8 Steady State teorien Der opstår hele tiden stofpartikler af ingenting Selv om galakserne spredes til alle sider, er universet stationært Det ny stof, som opstår, holder tætheden konstant Universet ser ens ud overalt, og har altid gjort det
9 Universets opståen og udvikling 9 Big Bang teorien Både rum og tid opstod for ca. 15 mia. år siden ved en kæmpeeksplosion I begyndelsen var universet lille og meget varmt. Siden er det kølet af i takt med, at det har udvidet sig Tætheden af galakser bliver mindre i takt med udvidelsen
10 Universets opståen og udvikling 10 Big Bang vinder I mange år kæmpede tilhængere for hver deres teori. I dag betragtes kampen som afgjort Big Bang teorien understøttes nemlig af fire solide søjler
11 Universets opståen og udvikling 11 Den første søjle Big Bang passer med fysikken
12 Universets opståen og udvikling 12 Fysikerne kender fire kræfter 1. Den stærke kraft Virker over korte afstande Binder kvarker og atomkerner sammen 2. Den svage kraft Virker over korte afstande Ansvarlig for bl.a. betahenfald 3. Den elektromagnetiske Virker over længere afstande Binder elektroner til atomkerner 4. Tyngdekraften Virker over meget store afstande Holder sammen på hele universet
13 Universets opståen og udvikling 13 Kræfterne virker ved udveksling af partikler De elektromagnetiske kraft virker ved udveksling af fotoner Den stærke kraft formidles af såkaldte gluoner Den svage kraft formidles af partiklerne W +, W - og Z o Gravitationskraften formidles af såkaldte gravitoner. Man har endnu ikke været i stand til at observere gravitoner Udveksling af bolde giver frastødning
14 Universets opståen og udvikling 14 Fysikerne kender stoffets opbygning Stof består af krystaller og molekyler Krystaller og molekyler består af atomer Atomer består af kerner og elektroner Atomkerner består af protoner og neutroner Protoner og neutroner består af kvarker
15 Universets opståen og udvikling 15 Fysikerne kender stråling og stof Strålingskvanter kan omdannes til partikler, og partikler kan blive til stråling
16 Universets opståen og udvikling 16 Big Bang teorien Universet opstod for ca. 15 milliarder år siden ved en kæmpeeksplosion, der skabte rum og tid I begyndelsen var temperaturen meget høj, over grader
17 Universets opståen og udvikling 17 De fire kræfter Lige efter Big Bang var der kun én kraft i universet Efterhånden som universet kølede af, udskiltes de fire kendte kræfter Først gravitationen, og derefter den stærke kraft
18 Universets opståen og udvikling 18 Lette partikler opstår Universet afkøles hurtigt På et tidspunkt bliver temperaturen så lav, at partikler som elektroner, positroner og kvarker opstår af strålingen ved pardannelse?
19 Universets opståen og udvikling 19 Protoner og neutroner opstår Den stærke kraft udskilles De hidtil frie kvarker bindes af den stærke kraft sammen til neutroner og protoner?
20 Universets opståen og udvikling 20 Atomkerner opstår Neutroner og protoner danner kerner af helium, indtil der ikke er flere neutroner Foruden stråling og lette partikler indeholder rummet nu kerner af H og He?
21 Universets opståen og udvikling 21 Atomer opstår Efter ca år er universet kølet ned til 3000 K Den elektromagnetiske kraft binder elektroner og kerner sammen til atomer af H og He
22 Universets opståen og udvikling 22 Den anden søjle Urstoffets sammensætning og alder
23 Universets opståen og udvikling 23 Stjernemodeller Ved hjælp af computermodeller har man beregnet stjerners udvikling og alder De ældste stjerner i kugleformede hobe er ca. 13 mia. år gamle
24 Universets opståen og udvikling 24 Grundstoffer i stjerner Beregning og analyse af stjerners spektre viser, at gamle stjerner består af hydrogen og helium Yngre stjerner indeholder desuden små mængder af tungere grundstoffer På billedet monteres et fotometer på 2,5 meterteleskopet i La Palma på De Kanariske Øer Et fotometer monteres i bunden af teleskopet
25 Universets opståen og udvikling 25 Urstoffet Astronomerne nåede frem til, at stjerner og galakser er opstået af et urstof, der indeholdt 76 % hydrogen og 24 % helium De kunne imidlertid ikke forstå det! Hvorfor ikke rent hydrogen? 76 % 24 %
26 Universets opståen og udvikling 26 Big Bang teorien har forklaringen Knapt et sekund efter Big Bang bliver kvarkerne af den stærke kraft bundet sammen til neutroner og protoner Neutroner og protoner vekselvirker Efterhånden som temperaturen falder, forskydes ligevægten, så der bliver 88 % protroner og 12 % neutroner 88 % 12 %
27 Universets opståen og udvikling 27 Urstoffets sammensætning For hver 100 kernepartikler er der 88 protoner og 12 neutroner Heraf kan der dannes seks heliumkerner, da hver kerne kræver to neutroner og to protoner Der bliver 76 protoner eller hydrogenkerner tilbage Da protoner og neutroner har ca. samme masse, får vi derfor 24 % helium og 76 % hydrogen
28 Universets opståen og udvikling 28 Galakser opstår Ca. en mia. år efter Big Bang begynder urstoffet (hydrogen og helium) at samle sig i store klumper, som bliver til stjernehobe og galakser
29 Universets opståen og udvikling 29 Den tredie søjle Universets udvidelse
30 Universets opståen og udvikling 30 Galakserne fjerner sig fra hinanden Galakserne i universet bevæger sig bort fra hinanden, fordi universet udvider sig Udvidelsen er let at forklare som en følge af Big Bang
31 Universets opståen og udvikling 31 Ballonmodel Todimensional model for universets udvidelse Galakserne fjerner sig fra hinanden, fordi ballonens overflade bliver større og større I vores tredimensionale univers ser vi på samme måde galakserne flygte fra hinanden, fordi hele universet udvider sig
32 Universets opståen og udvikling 32 Rødforskydning Galaksernes hastigheder og afstande bestemmer vi ud fra deres spektralliniers rødforskydning Rødforskydningen z er den relative bølgelængdeændring z = /
33 Universets opståen og udvikling 33 Forskellige slags rødforskydning For nære galakser er rødforskydningen lille og kan fortolkes som dopplereffekt For fjerne galakser er rødforskydningen stor og skyldes rummets udvidelse. Fordi rummet udvider sig, bliver strålingens bølger længere
34 Universets opståen og udvikling 34 Hubbles lov Edwin Hubble fandt, at galaksernes hastigheder bort fra os er proportionale med deres afstande: v = H o r H o = 65 (km/sek)/mpc kaldes Hubblekonstanten v = 2 r
35 Universets opståen og udvikling 35 Den fjerde søjle Baggrundsstrålingen
36 Universets opståen og udvikling 36 Baggrundsstrålingen I 1948 forudsagde George Gamow, at hvis der havde været et Big Bang, skulle rummet være fuldt af stråling Omkring 1960 opdagede Penzias og Wilson (billedet) en forstyrrende støj i deres radioantenne, som kom fra alle retninger Det viste sig at være Planck-stråling svarende til temperaturen 2,7 K
37 Universets opståen og udvikling 37 COBE-satellitten Målingerne blev kontrolleret af COBE-satellitten, der blev opsendt til formålet i 1989 COBE bekræftede, at rummet i alle retninger gennemtrænges af Planck-stråling svarende til en temperatur på 2,726 K Bølgelængden er omkring 1 mm
38 Universets opståen og udvikling 38 Big Bang teoriens forklaring I det tidlige univers var der mange frie elektroner, som vekselvirkede med stråling Universet var derfor ikke gennemsigtigt Da universets temperatur nåede ned på ca K, blev elektronerne bundet til H- og He-kerner og dannede atomer Herefter kunne strålingen bevæge sig uhindret i et gennemsigtigt univers
39 Universets opståen og udvikling 39 Universet udvider sig fortsat Da hele universet udvider sig, vokser også strålings bølgelængde Den stråling, der fyldte universet, da det blev gennemsigtigt ved 4000 K, er der stadig, men i dag er den kølet ned til 2,726 K, fordi universet og dermed bølgelængden er blevet ca gange større 4000 K
40 Universets opståen og udvikling 40 Man havde et problem Strålingen var fuldstændig ens i alle retninger Hvordan skulle galakser kunne opstå, hvis der ingen ujævnheder var i det tidlige univers? Til sidst fandt COBE-satellitten små afvigelser i fjerde decimal Figuren viser en farvekodet oversigt over små afvigelser i bølgelængde Kimen til galakserne
41 Universets opståen og udvikling 41 Galakser og galaksehobe De meget små ujævnheder i det tidlige univers bevirker, at stoffet klumper sig sammen i stjerner, galakser og galaksehobe
42 Universets opståen og udvikling 42 Universets alder og fremtid Bliver universet ved med at udvide sig
43 Universets opståen og udvikling 43 Vi kan se tilbage i tiden Lyset fra de blå galakser på billedet har været 10 milliarder år undervejs Vi ser altså en del af universet, som det så ud for 10 milliarder år siden
44 Universets opståen og udvikling 44 Universets alder En galakse, der i tiden t H siden den opstod, har haft hastigheden v, har bevæget sig stykket r = v t H Iflg. Hubble er v = r H o, dvs.: t H = r/v = 1/H o =15 mia. år t H kaldes hubbletiden Den passer meget godt med den beregnede alder på ca. 13 mia. år for de ældste kugleformede hobe
45 Universets opståen og udvikling 45 Universets størrelse Vi kan ikke se galakser, der fjerner sig med større hastighed end lysets: c = km/s Der er derfor en øvre grænse for størrelsen af det synlige univers: r max = c 15 mia. år = 1, m = 4,6 Gpc
46 Universets opståen og udvikling 46 Bliver universet ved med at udvide sig? Tyngdekræfter mellem galakserne bremser universets udvidelse Universet kan være åbent og udvide sig i det uendelige Eller er universet kan være lukket og falde sammen igen i et Big Crunch
47 Universets opståen og udvikling 47 Big Crunch eller udvidelse i det uendelige Hvis der kun findes det stof, vi kan se i form af stjerner og galakser, er universet åbent Hvis der desuden er meget mørkt, dvs. usynligt stof, er universet lukket Mørkt stof kan være neutrinoer, gas og støv eller sorte huller
48 Universets opståen og udvikling 48 Slut på historien om kosmos, som naturvidenskaben fortæller den netop nu
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Kosmologi Big Bang-modellen
Kosmologi 6/BN - fra www.borgeleo.dk 1/17 Kosmologi Big Bang-modellen De tre søjler De tre grundpiller, som teorien om Big Bang bygger på, er 1) Rødforskydningen af bølgelængder i lyset fra fjerne galakser
Lyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Mørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Opgaver i kosmologi - fra
Opgaver i kosmologi - fra www.borgeleo.dk Opgave 1 - Dopplereffekt - eksempel Et bilhorn i hvile udsender lydbølger, og bølgetoppene udbreder sig med lydens fart v = 340 m/s i alle retninger med bølgelængden
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Universet. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets
Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013
Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: [email protected] www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder
Stjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
10 Fødsel og død. 10 Fødsel og død
10 Fødsel og død Jeg sagde i slutningen af kapitel 2, at vi ved hjælp af de astronomiske teleskoper kan se helt tilbage til den tid, da den første generation af stjerner netop var blevet dannet. Heraf
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Universets begyndelse
Universets begyndelse Af Erik Høg, Peter Laursen og Johan Samsing, Niels Bohr Institutet Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Standardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Kompendium til Kosmologi 1. Kompendium til Kosmologi
Kompendium til Kosmologi 1 Kompendium til Kosmologi Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 010-011 Kompendium til Kosmologi Indhold Indhold... 1. Hvad er kosmologi...3. Einsteins generelle relativitetsteori...3.1
Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er
Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!
Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen [email protected] 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Kvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Hubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Stjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi
Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 I dag: Noget om det allermest fundamentale i naturen; nemlig naturens mindste byggesten og de fundamentale naturkræfter, som styrer al vekselvirkning mellem stof. Desuden skal
Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Skabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
1.x 2004 FYSIK Noter
1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer
Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)
Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig
Kosmologi supplerende note
Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste
Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold
Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.
Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra
Universet bliver mørkere og mørkere
Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B (Fysik C-B) Janus
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen [email protected] 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2018 Skoleår 2017/2018 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Begge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Spektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Skabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Stjerner og sorte huller
Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget
Begge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som sko len har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
De fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau
Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten
Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 I dag: Hvad er det for byggesten, som alt stof i naturen er opbygget af? [Elektrondiffraktion] Atomet O. 400 fvt. (Demokrit): Hvis stof sønderdeles i mindre
Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Kosmologi. December Michael A. D. Møller. Kosmologi
Kosmologi. December 017. Michael A. D. Møller. side 1/16 Kosmologi Planck-satellittens målinger af den kosmologiske baggrundsstråling. Sådan et billede kan bruges til at måle kosmologiske parametre. Kilde:
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Campus Vejle HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 Fysik C (stx-bekendgørelse)
Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...
Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys
