Mørkt stof og mørk energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mørkt stof og mørk energi"

Transkript

1 Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET

2 OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2

3 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om universet som helhed Beskæftiger sig med det meget store og/eller det meget gamle (Big Bang) 3

4 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 4

5 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 5

6 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 6

7 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 7

8 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 8

9 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 9

10 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 10

11 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 11

12 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP 12

13 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP Hvor langt tilbage kan vi egentlig se? Kan vi se Big Bang? Hvor stort er det observable univers? Er der mere i universet end det vi kan observere? 13

14 HVOR LANGT TILBAGE KAN VI SE? 13 mia. gammelt lys 13.2 mia. gammelt lys 14

15 HVOR LANGT TILBAGE KAN VI SE? 15

16 HVOR LANGT TILBAGE KAN VI SE? 16

17 HVOR LANGT TILBAGE KAN VI SE? I alle retninger ser vi det samme! Mikrobølgebaggrund Mikrobølger. Ikke grønt lys! 17

18 MIKROBØLGEBAGGRUNDEN 18

19 HVOR LANGT TILBAGE KAN VI SE? 19

20 HVOR LANGT TILBAGE KAN VI SE? 20

21 ER DER MERE I UNIVERSET END HVAD VI SER? Universet er ca mia. år gammelt Svarer ca. til en størrelse på 93 mia. lysår (mystisk!) Der er, på mange måder, mere i universet end hvad vi kan se (universet er for alle praktiske formål uendeligt) 21

22 UNIVERSET GENNEM ET TELESKOP Hvor langt tilbage kan vi egentlig se? Kan vi se Big Bang? Hvor stort er det observable univers? Er der mere i universet end det vi kan observere? 22

23 VIGTIGE OPDAGELSER I KOSMOLOGIEN Rummets ekspansion Mikrobølgebaggrunden Ekspansionsraten accelererer 23

24 VIGTIGE OPDAGELSER I KOSMOLOGIEN Rummets ekspansion 24

25 RUMMETS EKSPANSION 25

26 RUMMETS EKSPANSION Afstandene i universet vokser! 26

27 RUMMETS EKSPANSION Ekspansion i den forstand at afstande vokser Udvider sig ikke ud i noget Ligesom at leve på en ballon der bliver pustet op: Alle steder udvider sig lige meget, intet centrum 27

28 VIGTIGE OPDAGELSER I KOSMOLOGIEN Mikrobølgebaggrunden 28

29 MIKROBØLGEBAGGRUNDEN 29

30 MIKROBØLGEBAGGRUNDEN 30

31 MIKROBØLGEBAGGRUNDEN 31

32 MIKROBØLGEBAGGRUNDEN 32

33 ET VINDUE TIL BIG BANG 33

34 REKOMBINATION 34

35 REKOMBINATION 35

36 ET VINDUE TIL BIG BANG 36

37 VIGTIGE OPDAGELSER I KOSMOLOGIEN Ekspansionsraten accelererer 37

38 STANDARD LYSKILDER 38

39 STANDARD LYSKILDER 39

40 EKSPANSIONEN ACCELERERER Hastighed væk fra os er lineær (Hubble s lov) for nære galakser Passer ikke med fjerne galakser: De lyser svagere end forventet Nobelpris

41 MØRK ENERGI Normalt stof bremser accelerationen Vi skal bruge noget der skubber på universet: Negativt tryk (udad) Vi kalder det for mørk energi 41

42 MØRK ENERGI Mørk energi er ikke årsagen til udvidelsen Mørk energi er årsagen til accelerationen af udvidelsen 42

43 UNIVERSETS SKÆBNE Acceleration Vi er her Big Bang 43

44 FORTOLKNINGER Ekspansion: Universet er en dynamisk størrelse Mikrobølgebaggrund: Universet havde en varm fødsel Big Bang Acceleration: Universet indeholder andet end det vi kender mørk energi 44

45 DET KOSMISKE PRINCIP Kosmologi er baseret på det kosmiske princip: Der er ikke i gennemsnit på stor skala noget specielt sted i universet. Universet er statistisk isotropt og homogent på store skalaer Det kosmiske princip + den Generelle Relativitetsteori = Kosmologi 45

46 DET KOSMISKE PRINCIP Ens 46

47 DEN KOSMISKE STANDARDMODEL Universets ekspansion Mikrobølgebaggr unden Den kosmiske standardmodel Ekspansionens acceleration Det kosmiske princip 47

48 EN KOSMOLOGISK HISTORIETIME 48

49 MIKROBØLGER IGEN IGEN Fluktuationerne i CMB en skyldes kvantefluktuationer i det meget tidlige univers Det er efterladenskaber fra universets allertidligste periode Formen af pletterne giver os universets geometri Studiet af CMB giver os indblik i det tidlige univers (inflationsfasen) 49

50 UNIVERSETS GEOMETRI Geometri: Studiet af trekanter Vinkelsummen i en trekant afhænger af krumningen Universets geometri er afgørende for hvordan vi oversætter observerede vinkler til fysisk størrelse 50

51 UNIVERSETS GEOMETRI Kugle: Σ > 180 Saddelflade: Σ < 180 Plan: Σ =180 Einstein har lært os at rummets geometri afhænger af universets indhold! 51

52 UNIVERSETS GEOMETRI Universets geometri Universets tæthed 52

53 53

54 UNIVERSETS GEOMETRI Vi finder den totale tæthed af universet! 54

55 UNIVERSETS INDHOLD Vi tæller antal galakser per Mly 3 Finder at det kun er ca.0.5 % af massen! Tager intergalaktisk gas med: ca. 3.5 % af massen! Resten af universet er mørkt! Universet er meget mørkt! 55

56 EFTER PAUSEN: DEN MØRKE HALVDEL UNF AALBORG UNI VERSITET

57 FØR PAUSEN: Vi har set: Det tidligste glimt af Big Bang vi kan direkte observere er CMB en Universet må udvide sig Udvidelsen af universet er for nylig begyndt at accelerere mørk energi 57

58 TAKE HOME MESSAGE I: 58

59 KAN VI SE MØRK ENERGI? Mørk energi? Nej, molekylesky i mælkevejen! 59

60 KAN VI SE MØRK ENERGI? Vi kan kun indirekte observere mørk energi deraf navnet Er mørk energi så bare en systematisk målefejl? Måske vi ikke har gode nok modeller for supernovaer? 60

61 EVIDENS FOR MØRK ENERGI Supernovaer Universet er fladt (fra CMB). Hvis vi tæller det vi kan se, er det ikke nok. CMB en er på sin rejse til os blevet forstyrret (Integrerede Sachs-Wolfe effekt) Mørk energi er ikke en målefejl! 61

62 MULIGE FORTOLKNINGER AF MØRK ENERGI Ingen ved hvad mørk energi er! Konstant vakuum energi: Kosmologisk konstant? Korrektioner til Einsteins Generelle Relativitetsteori? Eksotiske partikler? Mange ting synes at hinte mod en konstant vakuum energi, men ikke sikkert 62

63 KOSMOLOGISK KONSTANT Vi ved at der faktisk er energi i vakuum Elektron ind Elektron ud Ingenting kan være eksakt nul kun i gennemsnit over tid D.v.s. der er små fluktuationer omkring nul: Dannelse af virtuelle partikler Tid 63

64 VAKUUM ENERGI 64

65 VAKUUM ENERGI Vakuum energi er målt Det findes! Overfører man eksperimenter til universet passer det helt vildt dårligt (faktor dårligt). Dårligste forudsigelse i fysikken! 65

66 KOSMOLOGISK KONSTANT = VAKUUM ENERGI? 66

67 DET UNIVERSELLE ENERGIREGNSKAB 67

68 DET UNIVERSELLE ENERGIREGNSKAB KOSMOLOGISK KONSTANT Samme tæthed på trods af Universets udvidelse NORMALT STOF Mindre tæthed pga. udvidelsen 68

69 DET UNIVERSELLE ENERGIREGNSKAB Vigtigt at forstå 69

70 HVORFOR TROR VI AT DER ER MØRKT STOF? Strukturdannelse Hastigheder i hobe Rotationskurver i galakser andre grunde. 70

71 HVORFOR TROR VI AT DER ER MØRKT STOF? Mange urelaterede problemer kan løses, hvis vi accepterer, at der findes stof, vi ikke kan se! 71

72 STRUKTURDANNELSE Kender størrelsen af fluktuationer ved rekombination Ved hvornår de første stjerner/galakser dannes Mørkt stof skal virke som frø for strukturdannelsen! 72

73 HASTIGHEDER I HOBE Zwicky, 1934 Coma hoben 73

74 ROTATION I EN GALAKSE 74

75 MØRKT STOF VS. MØRK ENERGI Mørkt stof Mørk energi Klumper Trækker stof indad Vigtig i det unge univers Relevant i dag Klumper ikke Skubber stof væk Vigtig i det gamle univers Meget relevant i dag Indirekte observationer Indirekte observationer 75

76 HVAD ER MØRKT STOF? 76

77 HVOR FINDER VI MØRKT STOF? 77

78 HVOR FINDER VI MØRKT STOF? 78

79 HVOR FINDER VI MØRKT STOF? 79

80 HVOR FINDER VI MØRKT STOF? 80

81 HVOR FINDER VI MØRKT STOF? Mørkt stof findes alle steder vi også finder almindeligt stof Også i solsystemet! Også i din baghave! 81

82 STRUKTURER I UNIVERSET 82

83 EN TYPISK GALAKSE: MÆLKEVEJEN 83

84 GALAKSEHOBE 84

85 STORSKALASTRUKTUR Mørkt stof altafgørende 85

86 STRUKTURER I UNIVERSET Jo større skala jo mere betyder mørkt stof Stjerner Galakser Galaksehobe? Er alting grupperet i voksende skalaer? Det kosmiske princip siger nej! 86

87 DEN STØRSTE SKALA Superhobe klumper sammen i hvad man kalder filamenter Filamenterne kan være op mod 300 mio. lysår store. På større skalaer er universet homogent og isotropt Der findes ikke super-duper hobe. Endnu 87

88 DEN STØRSTE SKALA 88

89 DET KOSMISKE PRINCIP Kugler af denne størrelse er ens i gennemsnit 89

90 UNIVERSET SET UDEFRA: MILLENIUM SIMULERINGEN 90

91 MILLENIUM SIMULERINGEN 91

92 MILLENIUM SIMULERINGEN 92

93 MILLENIUM SIMULERINGEN 93

94 STRUKTURDANNELSE 94

95 TAKE HOME MESSAGE II: Universet udvider sig Universet startede i en varm, tæt fase og afkølede gradvist. Mikrobølgebaggrunden er en glød fra universets fødsel For at forstå observationer introducerer vi mørk energi og mørkt stof 95

96 TAKE HOME MESSAGE II: Mørk energis tæthed er (sandsynligvis) konstant i tid og rum: Vakuum energi Mørkt stof er sandsynligvis ny elementarpartikel (WIMPs) De største strukturer i universet (filamenterne) er ca. 300 mio. lysår store 96

97 TAK FOR NU UNF AALBORG Eventuelle spørgsmål: UNI VERSITET

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Universet bliver mørkere og mørkere

Universet bliver mørkere og mørkere Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne

Læs mere

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U. Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens

Læs mere

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!

Læs mere

Big Bang og inflation

Big Bang og inflation Big Bang og inflation Af Michael Cramer Andersen, Christianshavns Gymnasium og John Rosendal Nielsen, Aurehøj Gymnasium I denne artikel vil vi give en introduktion til nogle af de væsentligste træk ved

Læs mere

Universets begyndelse

Universets begyndelse Universets begyndelse Af Erik Høg, Peter Laursen og Johan Samsing, Niels Bohr Institutet Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Kosmologi supplerende note

Kosmologi supplerende note Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse

Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen m.frandsen1@physics.ox.ac.uk NSFyn, SDU, 10 April, 2012! Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk!

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space og Leif Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Nobelprisen i fysik 2011

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Kosmologi Big Bang-modellen

Kosmologi Big Bang-modellen Kosmologi 6/BN - fra www.borgeleo.dk 1/17 Kosmologi Big Bang-modellen De tre søjler De tre grundpiller, som teorien om Big Bang bygger på, er 1) Rødforskydningen af bølgelængder i lyset fra fjerne galakser

Læs mere

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører

Læs mere

vores plads i kosmos

vores plads i kosmos Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former

Læs mere

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk 1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider

Læs mere

Kosmologi. December Michael A. D. Møller. Kosmologi

Kosmologi. December Michael A. D. Møller. Kosmologi Kosmologi. December 017. Michael A. D. Møller. side 1/16 Kosmologi Planck-satellittens målinger af den kosmologiske baggrundsstråling. Sådan et billede kan bruges til at måle kosmologiske parametre. Kilde:

Læs mere

galakser, vi kender. Vi forventer, at lysets hastighed er den samme i Andromedagalaksen som her.

galakser, vi kender. Vi forventer, at lysets hastighed er den samme i Andromedagalaksen som her. Mørkt stof Da jeg var fysik-astronomi studerende var mørkt stof det forholdsvis ny opdaget mysterium. Jeg må indrømme at jeg var mega-skeptisk. Jeg tænkte; når først vi får bedre observationer vil det

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen

Læs mere

ESA s mikrobølgesatellit PLANCK

ESA s mikrobølgesatellit PLANCK ESA s mikrobølgesatellit PLANCK Af Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space, Institut for Rumforskning og -teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Med ESA s Planck satellit vil vi få kort over mikrobølge-baggrundstrålingen

Læs mere

Observationelle Værktøjer

Observationelle Værktøjer Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Superstrenge: I grove træk (1)

Superstrenge: I grove træk (1) Superstrenge Superstrenge Superstrenge i grove træk Kendte ubesvarede spørgsmål Standard modellen Hvorfor superstrenge? Historik og teori Hvor er fysikken? Det sidste; M-branes Hvad forklarer strengteori?

Læs mere

NY KOSMOLOGI. Tilføjelse til Kapitel 14

NY KOSMOLOGI. Tilføjelse til Kapitel 14 1 NY KOSMOLOGI Tilføjelse til Kapitel 14 I marts 2013 kom de første resultater fra den europæiske Planck-satellit, der siden 2009 har studeret den kosmiske baggrundsstråling. Det er sket med en betydelig

Læs mere

I dag. Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det?

I dag. Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det? Galakser 2014 F11 1 I dag Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det? Hvad fortæller simuleringerne os er der nogen forskelle/problemer i forhold hvad der observeres?

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

10 Fødsel og død. 10 Fødsel og død

10 Fødsel og død. 10 Fødsel og død 10 Fødsel og død Jeg sagde i slutningen af kapitel 2, at vi ved hjælp af de astronomiske teleskoper kan se helt tilbage til den tid, da den første generation af stjerner netop var blevet dannet. Heraf

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

A4: Introduction to Cosmology. Forelæsning 2 (kap. 4-5): Kosmisk Dynamik

A4: Introduction to Cosmology. Forelæsning 2 (kap. 4-5): Kosmisk Dynamik A4: Introduction to Cosmology Forelæsning (kap. 4-5): Kosmisk Dynamik 1-komponent modeller Robertson-Walker metrikken ds = c dt² a t [ Metrik med medfølgende koordinater (x,θ,φ), x= S κ (r) i den rumlige

Læs mere

UV-MATERIALE - DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN

UV-MATERIALE - DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN UV-MATERIALE - DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - INTRODUKTION INTRODUKTION Kære elever! I er nu blevet udsat for det, vi har valgt at kalde en overraskelses-teaterforestilling.

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2015-2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik C Cecilie Faldborg Rasmussen CR 1c fyc Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

I dag. Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til?

I dag. Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til? Galakser 2014 F10 1 I dag Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er specielt ved The Bullet Cluster? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til? Hvilke egenskaber for galaksehobe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Opgaver i kosmologi - fra

Opgaver i kosmologi - fra Opgaver i kosmologi - fra www.borgeleo.dk Opgave 1 - Dopplereffekt - eksempel Et bilhorn i hvile udsender lydbølger, og bølgetoppene udbreder sig med lydens fart v = 340 m/s i alle retninger med bølgelængden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

1.x 2004 FYSIK Noter

1.x 2004 FYSIK Noter 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger

Læs mere

Matematik A studentereksamen

Matematik A studentereksamen Xxxx Side 1 af 11 Opgave 7 Jeg aflæser af boksplottet for personbeskatningen i 2007 medianen til. Første og anden kvartil aflæser jeg til hhv. og. Den mindst observerede personbeskatning i år 2007 var

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 1stx111-FYS/A-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik C Jeanette Aabye-Bergen

Læs mere

På Fjordklyngerådets vegne Inge Carlskov

På Fjordklyngerådets vegne Inge Carlskov Kære alle! På torsdag den 23. november er der åbent hus i landsbykontoret på Værestedet i Låstrup kl. 16.00-19.00. Kom og få en snak om områdefornyelsen, mens I nyder et glas gløgg og æbleskiver. Særlig

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Fysik C eksamen i 1. a 2013

Fysik C eksamen i 1. a 2013 Fysik C eksamen i 1. a 2013 Eksamensspørgsmål - godkendt af censor 1) Bølger og lyd En mundlig præsentation af emnet Bølger og lyd. Du kan bruge programmet Bølge og Stående bølge som illustration. Du skal

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.10.2006 SEK(2006) 1239 KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Ledsagedokument til Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om eftermontering

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Spiralgalakser - spiralstruktur

Spiralgalakser - spiralstruktur Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere