Voksnes vilkår fra ca til 1950

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voksnes vilkår fra ca. 1800 til 1950"

Transkript

1 Voksnes vilkår fra ca til 1950 Se udstillingen om: Voksnes arbejdsliv, boligforhold, fritidsfornøjelser m.m. D. 6/9 24/ Galleriet Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade 220, 1. sal Arrangør: Gladsaxe Byarkiv 1

2 Voksnes vilkår fra ca til 1950 Udgivet af Gladsaxe Kommune, byarkivet Tekst: Charlotte Voss & Eva Molin Grafisk tilrettelæggelse: Grafia Design Oplag: 400 Tryk: Gladsaxe Kommune

3 Et liv i landbruget Landbruget er et af de ældste erhverv i Danmark. Siden bondestenalderen har man her i landet dyrket jorden. I begyndelsen af stenalderen levede menneskerne primært af jagt, men omkring 4200 f.kr fik man kendskab til at dyrke jorden. Gennem flere århundreder udviklede landbruget sig langsomt til at blive det mest almindelige erhverv i Danmark. I løbet af middelalderen begyndte man at dyrke jorden i fællesskab inden for landsbyen. Det mest almindelige, ordnede dyrkningssystem, var trevangsbruget. Markjorderne var delt i 3 vange. I løbet af tre år var hver vange på skift, et år besået med rug (vintersæd), et år sået med byg (vårsæd) og et år lå den hen som fælled (lå brak). Hver af de tre vange var inddelt i såkaldte åse, hvis antal og størrelse rettede sig efter jordens bonitet, terræn- og andre naturforhold. Da jorderne som regel ikke var ensartede og enhver lodsejer for retfærdigheds skyld, måtte have andel i såvel de bedre som de ringere jorder, var åsene igen opdelt i lige så mange agre som der var lodsejere (husmænd og gårdejerne) i landsbyen. Systemet medførte at gårdmændenes jord var fordelt rundt om på landsbyens jorder. Dette gjorde arbejdet besværligt, da der ofte var langt imellem lodsejernes agre. Da der ikke førte særskilte veje til de enkelte agre, måtte alt dyrkningsarbejde, pløjning, såning og høst ske samtidigt for alle brugerne, og det måtte vedtages på bytinget, hvornår disse arbejder skulle påbegyndes, og hvornår jorden skulle anvendes til fællesgræsning. Dette betød at den hurtigere og mere dristige bonde måtte vente på den langsomme eller dovne bonde. Udskiftningen Trevangsbruget var i anvendelse frem til udskiftningsforordningerne i 1781 og Her blev landsbyfællesskabet ophævet og gårdene blev flyttet ud til samlede jorder, således at gårdmandens bolig lå på hans egen jord. I Gladsaxe findes det første eksempel i hele det Københavnske Rytterdistrikt på en partiel udskiftning. Ved en partiel udskiftning forstås en afsluttet udskiftning af en enkelt lodsejer indenfor landsbyen, inden spørgsmålet om en totaludskiftning blev aktuelt. I 1768 ansøgte Henrich Lüche fra Gladsaxe om lov til at blive udskiftet. Han havde sammen med de øvrige gårdejere i landsbyen udarbejdet en aftale om, hvor hans jord skulle ligge. Det var ikke blot Henrich Lüche fra Gladsaxe, som tog initiativ til at få sit lod udskiftet. I Mørkhøj henvendte 8 bønder sig den 6. august 1769 til regimentsskriver Dahl for at få deres jorder udskiftet i henhold til forordningen af 28. juli De 8 bønder ønskede udskiftningen gennemført, så ingen lodsejer fik sin jord samlet et sted. Mads Pedersen ejeren af Enghavegård, 3

4 Udskiftningskort fra Mørkhøj by Kortet viser hvordan landsbyens jorder blev udskiftet til de enkelte gårdes jorder. der var en af de største gårde i Mørkhøj, ville imidlertid ikke udskiftes, med mindre han fik sin jord samlet. Mads Pedersen vandt slaget for allerede i slutningen af august 1769 søgte alle bønderne i Mørkhøj om at blive udskiftet, så de fik samlet deres jord på et sted. I 1772 var udskiftningen gennemført i landsbyen. Det var ikke i alle landsbyer, at ideen om at udskifte gårdene vakte begejstring. I Buddinge anmodede 9 bønder i 1770 om at komme ud af fællesskabet, p.g.a. Den uenighed, strid og kiese, som det Fællesskab, vi er i, fører med sig. Landvæsenskommissionen kunne imidlertid efter det første møde indberette, at de 14 andre bønder i byen satte sig imod udskiftningen. Efter det næste møde i 1772 kunne Landvæsenskommission berette, at modstanderne ikke godvilligt kunne bekvemme sig til Jordens Deling, saasom de ikke kunne indse, at saadant ville blive til nogen Fordel for dem. Selv efter at fællesskabet ved kgl. resolution af 1. marts 1773 blev ophævet, anmodede 6 modstandere om, at udskiftningen måtte standses eller at de måtte få deres jord placeret således at de kunne opretholde en fælled. I landsbyen Bagsværd foregik udskiftningen dog mere fredeligt end i Buddinge. Bagsværd blev udskiftet i 1772 på initiativ af ejerne af Kongsvillie og Bakkegård, Anna Erika Wichmann og sognefoged Peder Madsen samt kromand Anders Mouritzen. I Bagsværd var der ifølge rentekammerets indberetning kun 2 af de 13 gårde, som skulle flytte ud på udmarken. De to 4

5 gårde var Nybrogård og Højgård. Forklaringen på at der ikke kom en eneste klage over udskiftningen i Bagsværd, kan skyldes at det blot var de to gårde, som skulle flyttes ud. For samtlige landsbyer i det gamle Gladsaxe sogn gælder det, at de var blandt de første landsbyer, som blev udskiftet i landet. En forklaring herpå kan være at de hørte ind under de kgl. rytterdistrikter. Der var en større tendens til at udskiftningen tog længere tid i de landsbyer, hvor gårdene var ejet af flere forskellige godsejere. Livet som bonde omkring udskriftningen På den typiske gård var manden husstandens overhoved. Han ledede gården, og var husholdningens repræsentant på bylavet. Han skulle have overblik over arbejdet i mark, stald og lo, og var generelt ansvarlig for de større dyr. Arbejdet med jorden skiftede i årets løb. Om foråret skulle der samles sten, pløjes og sås. Gærder, hegn og bygninger skulle holdes ved lige. Om sommeren krævede høhøsten alle folk i marken. Om vinteren bestod arbejdet bl.a. i at tærske og rense korn, skove træ til tømmer og brændsel, samt at forny og reparere redskaber. Før udskiftningen havde hver gård haft sine agre spredt på landsbyens marker. Markarbejdet blev organiseret af gårdmændene i bylavet under ledelse af oldermanden. Fællesskabet havde været både praktisk og socialt, og havde sat sit præg på alle sider af landsbylivet. Med landboreformerne omkring år Landarbejdere i gang med tærskning på Kongsvillie omkring

6 Skovarbejdere i Hareskoven ca blev gårdmændene efterhånden selvejere, og samtidigt forsvandt det gamle dyrkningsfællesskab. Reformerne styrkede gårdmændenes anseelse og økonomiske situation. Taberne var husmændene, der med udskiftningen mistede deres græsningsret på landsbyens jorder. Det nye landbrug I perioden mellem skete der store forandringer inden for dansk landbrug. På grund af et kraftigt prisfald på korn og øget efterspørgsel på animalsk produktion især fra England begyndte mange danske landmænd nu at importere korn og satse på produktionen af mælk og bacon. I Gladsaxe sogn fortsatte de fleste gårdejere dog med at satse på vekselbrug. En væsentlig forklaring herpå kan være, at Gladsaxe Kommunes placering i forhold til København. I forbindelse med at København voksede, indstillede man sig i landsbyerne Gladsaxe, Buddinge, Mørkhøj og Bagsværd mere og mere på at skulle forsyne storbyens befolkning med daglige fornødenheder. Bønderne fra Gladsaxe sogn leverede varer direkte til forbrugerne. Fra Gladsaxe, Buddinge, Mørkhøj og Bagsværd drog et stort antal vogne hver morgen til København for at sælge f.eks. tørv, halm, grønsager, mælk, fjerkræ, kartofler m.v. Gårdmændene i Gladsaxe sogn tillagde ikke opdrættet af kvæg nogen betydning. Som det hed hos Sterm 1830 de fleste Bønder sælge de udmalkede Køer og kjøbe Nye. Kvægholdet i Gladsaxe sogn var primært baseret på malkefedning. Bøn- 6

7 Mælkebil ca derne købte kælvekøer, der malkede, så længe det lod sig gøre og derpå blev solgt til slagtning. De fleste gårde i sognet havde en snes køer. Gårdmændene transporterede hver morgen dagens mælkeproduktion til København, hvor mælkeforpagterne stod for mælkesalget. I forhold til de øvrige gårde i Gladsaxe Sogn udskilte Vadgård og Lille Vadgård sig fra de øvrige når det vedrørte kvægavl. På Vadgård havde man en kvæg bestand på 50 malkekøer og eget mejeri. På Vadgård var der fra ældre tid en særlig mejeribygning. I 1908 blev Lille Vadgård indrettet med et mejeri i ca. 1/3 af hovedbygningen. Mejeriet var helt moderne med 5 hk. petroleumsmotor med elektronisk tænding, centrifuge, svaleapparat m.m. Her boede mælkeforpagter Niels Nielsen. Der var stadig en mejeribygning på Vadgård, men Nielsen foretrak Lille Vadgård. Hans søn var i øvrigt Christian Nielsen, der i 1916 startede Gladsaxe mejeri. På adskillige gårde nåede man før nedlæggelsen og udstykningen af gårdene at blive selvforsynende i produktionen af malkekvæg, som ofte var af den røde danske malkerace. Hvad svineavlen angår, blev der fra de forskellige gårde leveret et forskelligt antal af fedesvin årligt, fra ganske få til en produktion af 80 fedesvin. Under forpagter Kristian Worm var Vadgård førende i avlen af svin, med en årlig produktion på 80 fedesvin og et par hundrede månedsgrise. Vadgård adskilte sig væsentligt fra de øvrige gårde i sognet, idet man her som i resten af landet satsede meget på den animalske produktion. En anden gård, som adskilte sig væsentligt fra de øvrige gårde med vekselbrug, var Mørkhøjgård. Her havde man siden 1900 drevet kvægløst landbrug. Mørkhøjgård blev forvaltet af Forpagter Kristian Worm med sin familie foran Vadgard ca

8 Karl Christensen. Han blev sammen med Worm fra Vadgård benævnt som de dygtigste landmænd i Gladsaxe Kommune. Fra forpagter Kristian Worms hånd er der bevaret en række breve til hans forlovede fra Her beskriver han sit arbejde som forvalter på en række gårde i Gladsaxe Kommune. Vi vil her lade Worm fortælle om livet som landmand. Kristian Worm Et liv som Landmand Proprietær Kristian Worm fra Lille Birkeholm blev som 22-årig forvalter på Amager hos propt. Breit på Løjtegård. Her traf han Olga Larsen, som var husholdningselev hos propt. Vestergård på Petersdal i nærheden. De blev hemmeligt forlovede i 1893, da hun rejste hjem til sine forældre på Hyllie Bostælle ved Malmø. De blev dog først gift 18. november Gennem hans breve til Olga hører man om hans problemer med at finde en stilling som forvalter efter at han var blevet udlært. Kristian Worm blev færdig som forvalter i begyndelsen af mekaniseringen af landbruget. Mekanisering i landbruget og indførelsen af nye afgrøder øgede effektiviteten inden for landbruget. Indtægterne steg, og pengeøkonomi afløste den gamle selvforsyningsøkonomi. Udviklingen var især gunstig for gårdmændene, mens mange landarbejdere blev overflødiggjort. Det var derfor ikke let at finde beskæftigelse i landbruget, og flere landarbejdere søgte arbejde i byen. Kristian Worm fortæller Nå så jeres forvalter vil flytte. Han vil have en bestilling i byen, skrev du. Det er den sædvanlige vej, landmændene nu i flere år har gået, men det plejer ikke at være, før de er ældre, når deres håb og beregninger er skuffede af de dårlige tider. Det kan jo måske være meget klogt handlet, måske han tillige synes om bylivet eller let kan vænne sig dertil. Jeg ville være frygtelig ulykkelig, hvis jeg nogensinde skulle vende landbruget ryggen. Jeg tror også nok, det kan gå for os på landet, hvor vi hører til, langt bedre end i byen. Landmandens liv er dog det bedste, selvom tiderne er trange, det er de også for andre mennesker. På trods at de dårlige tider gav Worm ikke op. Han havde forsat sit arbejde på Løjtegård mens han søgte efter en gård hvor han kunne blive forvalter. Han beretter her om sit arbejde I går var jeg på Saltholm med 8 mænd for at fange kreaturer. Det var ganske morsomt, jeg var 6 timer på 3 forskellige heste hele holmen rundt 8

9 Selvbinderen blev anvendt til at samle halmen sammen med. Her er man i gang med selvbinderen på Mørkhøjgårds jorder. Stående ved maskinen ses proprietær Karl Christensen, mens forvalter Svendsen ses stående ved hesten. Slutningen af 1920 erne. på jagt efter kvierne. En flok heste måtte vi drive over hele øen for at fange en lille kørehest. Han fortæller i sit næste brev I går begyndte jeg på hveden med selvbinderen. Den går udmærket, blot det ikke bliver vådt. Ud over arbejdet på Løjtegård var der også tid til fest. Worm fortæller Først fik vi suppe med æggekage, dertil madeira. Så kom kogt laks, den var udmærket, og dertil sauterne. Så kom skinke og tunge med blomkål, rødvin over det hele. Endeligt fik vi hovedstegen som huslæreren siger, det var dyreryg. Vi lod champagnen knalde. Nær var jeg kommet sørgeligt af dage ved det arbejde. Kogejomfruen lod nemlig en prop springe lige i hoved på mig. Heldigvis overlevede jeg attentatet og kom ind at høre talerne, der blev mange nogle lange. Efterhånden kom så vingelé med portvin eller sherry. Til slut is med konfekt. I maj 1896 forlod Worm Løjtegård på Amager for at tiltræde en stilling hos gartner Poulsen på Roskildevej 70. Her fortæller han vi sætter roer til frø. I går 9000 på ½ td. ld. Det bliver dobbelt så mange til. Gartneriet er på 26 tdr. ld. og beskæftiger 30 mennesker daglig for tiden. Der er 12 elever, flinke mennesker. Kristian Worm forblev kun ganske kort hos gartner Poulsen idet han i juni 1896 blev forvalter på Grønnegård i Gladsaxe By. Grønnegård har i dag adresse på transformervej 1-5 i Mørkhøj industrikvarter, mens Grønnegårdshuset, der var arbejderbolig til gården lå på Præstebrovej 63, der hvor gastårnet siden blev opført. Kristian Worm var i tjeneste på gården indtil han i starten af januar 1897 blev 9

10 Mørkhøjgård. forvalter på Mørkhøjgård, hos den 76-årige proprietær Brinck-Seidelin. Mørkhøjgård har adressen Mørkhøj Bygade 19. Den er kommunens eneste verds lige, fredede bygning. Fredningen skete i 1950 og omfattede hovedbygningen og de dermed sammenbyggede sidefløje mod gården. Da Kristian Worm tiltrådte som forvalter på gården var den ikke i den bedste stand. Han fortæller om sit nye hjem. Her er et dejligt stort 3 fags værelse til gården. Loftet er rigtignok faldet ned, men i morgen kommer hjulmanden og sætter nyt op. Derefter mureren og tapetsereren. Et dejligt soveværelse til havesiden. I sengen var der en stor muserede. Det kom ud alt sammen, og mit eget fra Grønnegård kom ind i stedet. Her er 71 kreaturer og 17 heste. Stalden er i den grad gammel, at jeg aldrig har set magen. Der er store huller i fodergangen med mudder, så man ikke kan gå der, og køerne går jævnligt løse, da træet ikke kan holde bindslerne. Kristian Worm virkede meget begejstret for sin plads på Mørkhøjgård indtil han i maj begyndte at få problemer med ejeren proprietær Brinck-Seidelin. Dette medførte at han i juni tiltrådte en stilling som forvalter på nabogården Enghavegård, som var ejet af Ludvig Rudolph Cadovius. I 1889 lod Ludvig Rudolph Cadovius en deklaration tinglyse, hvorefter hans gård skulle benævnes Enghavegård. Enghavegård havde adresse på Mørkhøjvej , hvilket svarer til Bygaden 10 i dag, for selve hovedbygningens vedkommende. Alléen op til gården eksister endnu, mens gården er væk forlængst. Her var Worm ansat indtil han i april 1898 blev forpagter af Vadgård. Vadgårds ejer hed Andreas Christian 10

11 Andersen, han forpagtede gården væk til Worm. Ved kgl. Bevilling af 21/ fik Andersen lov til at sammenlægge jorder ne matrikel 15a og 16a Buddinge. D.v.s Vadgårds og Lille Vadgårds jorder. I november 1898 blev Kristian Worm gift med sin Olga Larsen fra Malmø. På Vadgård levede de i 10 lykkelige år i travl virksomhed. I 1899 forpagtede Worm en gård i Buddinge, 1903 præstegårdsjorden i Gladsaxe og 1906 Hareskovgård i Værløse. I 1908 købte Worm gården Lille Birkholm i Herlev. Efter sognekommunen Gladsaxe- Herlevs deling den 1. april 1909 ophørte Worms tilknytning til Gladsaxe. Her ses Olga og Kristian Worm og deres søn August. Det ældre par på billedet er Olivia og Stig Larsen. Buddinge Mølle Mølleejer R. P. Rasmussen med familie. Erhverv tilknyttet landbruget Landbrugssamfundet bestod ikke alene af gårdmænd og landarbejdere. Der var knyttet en række erhverv til landbruget, som var med til at sikre og bearbejde produktionen. Kornet blev efter det var blevet høstet og tærsket, samlet og bragt til Buddinge Mølle. Den 1. februar 1893 købte Rasmus Peter Rasmussen Buddinge Mølle. Møllen var et stort foretagne omkring århundredeskiftet. Alle omegnes bønder brugte Buddinge mølle, når deres korn skulle males. Bønderne kom kørende ind til møllen med deres hestevogne af Buddingevej, og kom ud på Gammelmosevej. Buddinge mølle fungerede helt frem til slutningen af 1920 erne. Da kornmølleriet ikke længere kunne svare sig, besluttede familien af nedlægge det helt. Efterfølgende lod møller Rasmussen møllen ombygge til restaurant. Et andet væsentligt erhverv, som i Glad saxe var tilknyttet landbruget var dyr - lægen. Det hele startede med Anders Pedersen fra Bakkely på Bagsværd hovedgade. Han var faktisk uddannet hjul og 11

12 Dyrlæge Jørgen Frederiksen og hans hustru Helga blev gift i Frederiksen havde inden da overtaget dyrlægepraksisen efter Helgas far. karetmager, men gjorde karriere som dyrlæge. Anders Pedersen og hans hustru fik tre døtre, hvoraf den ene Helga i 1907 blev gift med dyrlæge Frederiksen, som havde overtaget hendes fars praksis i Efter Frederiksens død i 1930 blev praksisen overtaget af sønderjyden P. Jessen Petersen. Jessen Petersen efterså bl.a. de forskellige kvæghold på gårdene i kommunen. De voldsomme mundog klovsyge epidemier i Gladsaxe, Herlev og Værløse gav ham nok at bestille, indtil vaccinen til sidst fik dem til at forsvinde. En anden udbredt sygdom på egnen var kvægtuberkulosen. En væsentlig årsag hertil var at landmændene malkefedede kvæget. Landmændene opkøbte kvæg fra andre egne af landet, som det viste sig havde været udsat for smitte. Det var meget vigtigt at der blev holdt en nøje kontrol med kvæget og mælkeproduktionen. Epidemier kunne opstå på mange forskellige måder. I 1941 blev både mejeriet og Simonsens gård i Bagsværd landskendt, da en landbrugsmedhjælpers bulne finger blev den direkte årsag til en mælkeepidemi. Epidemien forårsagede i løbet af få dage anginaanfald hos mennesker. Flere mennesker døde eller blev invalide som følge af komplikationer til sygdommen. Derefter blev al mælk landet over pasteuriseret. I Folkebladet 12

13 for Gladsaxe Kommune d 27/ står der, at gårdejer Simonsen fik en bøde på 400,- fordi han havde leveret mælk fra en syg ko. Muligvis er historien om den bulne finger en skrøne, men at mælkeepidemien startede på Simonsens gård er i hvert fald sandt. I takt med udstykningen af gårdene og hermed et faldende antal af kvæg i kommunen måtte Dyrlægerne søge nye retninger. I dag er størstedelen af Dyrlægernes patienter kæledyr. Landbrugets afslutning i Gladsaxe Kommune I resten af landet havde produktionsom- lægningen og andelsbevægelsen ændret landbrugssamfundet. Bonden var blevet gårdejeren: Politisk var han venstremand. Andelsmejeriet aftog hans mælk, slagteriet hans svin. Smør og bacon blev eksporteret. Indtægterne steg og kunne omsættes i nogle af de nye maskiner eller investeres i opførelsen af en moderne gård, der svarede til den ændre drift. I Gladsaxe gik udviklingen i en anden retning. Her havde man satset på vekselbrug og levering til København. Dette medførte at man her i kommunen ikke mærkede den samme fremgang i landbruget. Derimod blev nogle gårde i Gladsaxe Kommune udstykket til bl.a. byggegrunde og gartne- Her ses Simonsens gård i Bagsværd. Det var her mælkeepidemien startede. Ca

14 rier. Efterhånden som flere og flere gårde blev udstykket, kom der flere handels- og anlægsgartnere, i 1912 er der 38. Gartnerne solgte deres varer til borgerne i Gladsaxe Kommune, men afsatte dog det meste af produktionen på torvet i København. I 1925 var der 61 gartnerier i kommunen, små og store mellem hinanden. I 1950 havde gartnerierne deres storhedstid, for her toppede antallet af gartnerier i Gladsaxe Kommune med 70. Antallet af gartnerier begyndte at falde i takt med udbygningen, således at der i 1961 kun var 17 gartnere tilbage, hvoraf de fleste kaldte sig anlægsgartnere med haveanlæg som speciale. Samtidigt med at gårdene blev udstykket begyndte gartnerierne i 1940 erne så småt at sælge deres grunde til bebyggelse. I byplanarbejdet fra 1944 havde man arbejdet ud fra den tanke, at gartneriområderne, der udgjorde 1,5 kvadratkilometer efterhånden skulle overgå til anvendelse for boligbyggeri. Udviklingen gik da også sådan, at gartnerierne flyttede længere væk. Kilder Nationalmuseets udstilling Danmarkshistorie Udskiftningen af jordfællesskabet af C. TH. Holbølle. Årsskrift 1973 for Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. Da vi var bønder Gladsaxe-gårdenes historie af Lone Dam, Vibeke Filipsen og Eva Molin. Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. Landbrug og gartneri. Gladsaxebogen II. Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. Breve fra en ung landmand. Uddrag af Kristian Worms breve til hans forlovede fra Årsskrift Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. Marius Nielsens gartneri. Anlægsvej 13, Buddinge ca

15 Et kalejdoskopisk blik på arbejdernes, håndværkernes og funktionærernes forhold i Danmark ca I 1700-tallet boede omkring 20% af Danmarks befolkning i byer. De 10% klumpede sig sammen i København indenfor de gamle volde. Al handel og håndværk var med ganske få undtagelser forbeholdt byerne. For at virke i et erhverv krævedes borgerskab, som man fik på byens rådhus. Desuden skulle man være medlem af et laug, for at få ret til at virke i byen. Gladsaxe var på dette tidspunkt et rendyrket landbrugssamfund, og den eneste Nordre Birks Tømmermesterforenings 50 års jubilæum 21/ Den midterste herre hed Peter Johansen, også kaldet kong Peter. 15

16 håndværker man med sikkerhed kunne finde i de fleste af landsbyerne, var sme den. Laugene Alle håndværkere skulle optages i det pågældende fags laug for at kunne få tilladelse til at arbejde. Håndværkerlaugene var en slags broderskaber, der byggede på gensidighed og fagligt sammenhold. Der var ét laug for svendene og et andet for mestrene. Mesterlaugene fik dermed monopolrettigheder. De bestemte antallet af mestre og regulerede priserne både på arbejdet i sin helhed og lønnen til de ansatte. Laugene fungerede også som sygeog begravelseskasser. I et socialt lagdelt samfund uden megen økonomisk sikkerhed ved evt. sygdom var laugene derfor til stor nytte. Sygekasseordningen blev i løbet af 1900-tallet delvist offentligt finansieret, men først i 1971 fik vi i Danmark den offentlige sygesikring, som vi kender den i dag. Desuden fungerede laugene som selskabelige foreninger. Nordre Birks Tømmermesterforening Egentlige laugsdannelser af ovennævnte art forsvandt i løbet af 1800-tallet. Mesterlaugene erstattedes af mesterforeninger, mens svendelaugene erstattedes af fagforeninger. Nordre Birks Tømmermesterforening blev stiftet i april Formålet var at samle alle faglærte tømrermestre indenfor foreningens område (Gentofte, Lyngby og Gladsaxe kommuner) for at værne medlemmernes økonomiske, faglige og organisationsmæssige interesser. Som medlemmer kunne optages: Enhver uberygtet, faglært tømrer, der har erhvervet næringsbevis som tømrermester her i landet. Foreningens medlemmer var forpligtede til skriftligt at anmelde ethvert tilbudsarbejde samt enhver udregning eller kalkulation for bygherrer eller arkitekter, fordi medlemmer af foreningen ikke måtte byde på samme stykke arbejde. I 1931 oprettede foreningen desuden en medlemsfond, som skulle sikre efterladte enker af afdøde medlemmer en kontant sum penge umiddelbart efter dødsfaldet. I 1931 var grundbeløbet på 200 kroner, som så forhøjedes med yderligere 100 kr. pr. år, som afdøde havde været medlem af foreningen dog max. 500 kr. For at være berettiget til at modtage enkeydelsen skulle den afdøde have været medlem af foreningen i mindst to år. I årenes løb fik Tømmermesterforeningen mere og mere karakter primært af selskabelig forening i det mange af de oprindelige opgaver blev underlagt den almindelige lovgivning. Nordre Birks Tømmermesterforening blev endeligt opløst i 1996/97. Kongen, handel og håndværk I 16- og 1700-tallet satsede staten, d.v.s. kongen, på stordrift, selvforsyning og dermed billige varer. Denne politik førtes overalt i Europa. Formålet var at undgå for megen dyr import ved at blive selvforsynende med f.eks. fajancer, porcelæn, papir, tekstiler m.m. Når kongen bød, adlød undersåtterne. 16

17 Det gjorde de, bl.a. fordi det var lukrativt at følge kongens bud. Kongen gav tilladelse til at oprette fabrikker, men han finansierede dem også tit via lån eller gaver. Handel og industri blev beskyttet med privilegier og toldbeskyttelse for at kunne modstå konkurrence fra udlandet. Schäferiet på Stengården Også i Gladsaxe blandede kongen sig en enkelt gang, nemlig i 1781, hvor Christian d. 7. købte Stengården i Gladsaxe by af Theodor Holm, den senere Holmskjold. Christian d. 7. ville bruge gården til schäferi, d.v.s. fårefarm. Man mente, at Danmark kunne tjene enorme summer på fåreavl, hvis man vel at mærke fik lavet en ordentlig krydsning mellem danske får og spanske merinofår. Man skulle også finde ud af, hvornår de helst skulle klippes, og hvilke græsarter de helst skulle spise. Kongen gik derfor ind og finansierede forsøg med dansk fåreavl, og det kom til at foregå på Stengård eller Lynggård, som den hed dengang. Man startede med en bestand på ca. 100 får, men forsøget blev aldrig nogen succes, og efter nogle år blev fårene flyttet til en anden forsøgsfarm ved Esrom, hvor græsningsforholdene var bedre. Stengårdens hovedbygning ca. år Hovedbygningen stammer så vidt vides fra slutningen af 1700-tallet. 17

18 Fabriksarbejde omkring år 1800 I England havde man opfundet den første dampmaskine i Den var ikke effektiv, men systemet blev videreudviklet og forfinet, så fra ca og frem til 1830 fik man den såkaldte industrielle revolution i England. Dampmaskiner i industrien brugtes især i forbindelse med kul- og bomuldsindustrierne. I Danmark holdt den industrielle revolution sit indtog omkring år 1870, men allerede fra 1826 ved man, at et bryggeri i København brugte dampkraft. Indtil da havde fabriksarbejde bestået i, at flere håndværkere arbejdede side om side under samme tag. Fabriksarbejde var simpelthen håndværksmæssig vareproduktion i lidt større skala end normalt og ofte med udenlandske svende eller mestre ansat som specialister. Man havde desuden hestetrukne maskiner, f.eks. spindemaskiner. Bomuldsspinderiet Enigheden og påvirkninger fra omverdenen Ved nuværende Høje Gladsaxe lå tidligere en stor gård, som hed Lundegård. En slægtning til Søren Kierkegaard, nemlig: Anders Andersen Kierkegaard købte gården i Han var en rig silke- og klædekræmmer født i 1767, og han indrettede et bomuldsspinderi på en lod af jorden. Spinderiet kaldte han Enigheden, og eftersom Danmark officielt var i krig mod England på dette tidspunkt, kunne man ikke som vanligt importere store mængder billige bomuldsvarer fra England, og bomuldsfabrikken var således dømt til succes i hvert fald for en årrække. Selve spinderiet lå i en stor, grundmuret 2-etagers bygning. Stueetagen rummede arbejdsværelser og lokaler til maskinerne, mens hele 1. salen var indrettet som én stor sal med plads til alle spindemaskinerne, som blev drevet af heste, som trak læsset nede i stueplan. D.v.s. der til bomuldsspinderiet desuden var bygninger til de ca. 50 arbejdere, hestestald og smedie. Tillige var der en skole for de børn, som via deres forældre var knyttet til fabrikken samt et blegeri. Søren Kierkegaard, vores navnkundige fi losof, havde sin gang på Lundegård og tilhørende fabrik. Han skulle angiveligt være faldet ned fra et træ på enten Lundegård eller Enigheden som barn, hvorfor han havde dårlig ryg resten af livet. Dette portræt er fra Foto: Det kgl. Bibliotek. 18

19 Desværre for Anders Andersen Kierkegaard levede han i en turbulent tid med napoleonskrigene tæt inde på livet. I 1801 blev København udsat for slaget på Rheden og var Danmark officielt i krig mod England, fordi kongen af strategiske grunde holdt med Frankrig og Napoleon. Dette førte i 1813 til statsbankerotten og i 1814 til tabet af Norge til Sverige, hvorefter mange store handelshuse og fabrikker gik konkurs. Anders Andersen Kierkegaard gik også fallit med sit bomuldsspinderi, primært fordi man efter napoleonskrigenes ophør pludselig kunne importere meget billigere bomuldsvarer fra udlandet. A.A. Kierkegaard døde få år senere i 1816, men selvom bomuldsspinderiets glanstid var forbi, eksisterede bomuldsspinderiet dog til et tidspunkt mellem 1831 og Borgerlige idealer Da borgerskabet ved statsbankerotten generelt blev økonomisk og politisk stækket, trak de sig tilbage fra den store verden og fandt tryghed i familielivets lille verden. Ægteskab, hjem og børn, det nære og intime blev grundlaget for det nye, borgerlige familiemønster, som den dag i dag præger vores samfund næsten uanset socialklasse og indkomst. Samtidig med det nye borgerlige familieideal kom der mere og mere højlydte krav overalt i Europa om mere frihed og demokrati. Frederik 7. indskrænkede således sin egen og monarkiets magt, og enevælden blev fuldstændig afskaffet med grundlovens indførelse i Nu fik bønder og borgere lige rettigheder (forudsat at de var mænd, over 30 år og havde egen dug og disk, d.v.s. kunne klare sig selv og deres familiære forpligtelser uden hjælp udefra). Bønderne vandt nok mest, for de fik bl.a. stemmeret, mens borgerskabet ved indførelsen af den almindelige værnepligt, pludselig blev forpligtet til at deltage i landets forsvar. En forpligtelse der førhen havde påhvilet professionelle soldater og indkaldte bønder. Foreningslivets opblomstring At danne foreninger blev fra 1870 erne den gængse måde at løse alverdens problemer og opgaver på. Det være sig politiske, økonomiske, religiøse eller kulturelle problemer. For mange blev det en del af hverdagen at afholde møder, føre forhandlinger og skrive protokoller. De fleste sogne fik et forsamlingshus, et missionshus, afholdsloger, husflidsskoler m.m. Også i Gladsaxe blomstrede foreningslivet, omend opblomstringen først for alvor skete fra begyndelsen af tallet og frem. Der kom husmoderforening, håndværkerforeninger, handelsforeninger, idrætsforeninger, ja sågar en lille musikforening under ledelse af Otto H. Mollerup fra Bagsværd Kostskole blev dannet omkring Otto Mollerup havde tidligere været dirigent for Privatskolernes Sanglærerkor i København. Håndværkerforeningerne Gladsaxe Håndværkerforening blev oprettet i juni 1913 med i første omgang 18 håndværksmestre som medlemmer. 19

20 Dette foto fra en privat udfl ugt ca viser hovedparten af de mennesker, der nogle år senere dannede Bagsværd Musikforening. Fra venstre: Ingeborg Mollerup, gift med skolebestyrer Mollerup, Olaf Forchhammer, senere stads ingeniør i København, hans hustru Ellen, doktor Axel Hansen fra Hareskov Kuranstalt, Ida Zeuthen, Otto H. Mollerup, billedhugger Felix Nylunds hustru samt (liggende) frk. Victor Hansen, der var lærerinde på kostskolen. På dette tidspunkt havde nogle af de afbillede dannet en lille sangkvartet, der dog ebbede ud i slutningen af 1920 erne. Langt broderparten af medlemmerne kom fra Søborg, men Bagsværd og Buddinge var dog også repræsenteret i den nye forening. Formand blev murermester Mouritz P. Madsen, som senere tillige blev medlem af Gladsaxe Sogneråd. De to tillidsposter kørte dog kun sideløbende for Madsens vedkommende i 1921, for i 1922 blev han afløst som formand i håndværkerforeningen af snedkermester Sofus Hansen. I 1922 skete der også det, at 10 af Gladsaxe Håndværkerforenings medlemmer meldte sig ud, for at starte en separat forening i Bagsværd, fordi afstanden til Søborg var for stor, og dermed var Bagsværd-håndværkerne i praksis udelukket fra at deltage i Gladsaxe Håndværkerforenings møder. Således opstod Bagsværd Håndværkerforening. Begge håndværkerforeninger var, udover at være faglige foreninger, også selskabelige ditto. Der blev nedsat festudvalg, og nogle af møderne endte således 20

Voksnes vilkår fra ca. 1800 til 1950

Voksnes vilkår fra ca. 1800 til 1950 Voksnes vilkår fra ca. 1800 til 1950 Se udstillingen om: Voksnes arbejdsliv, boligforhold, fritidsfornøjelser m.m. D. 6/9 24/9 2004 Galleriet Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade 220, 1. sal Arrangør:

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950

Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950 1 Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950 Lars Ellgaard Sunday, August 18th, 2013 Sognerådsformænd 1/1-1901 31/12-1903 Pedersen, Lauritz Christian SR s Større del Gårdejer 1/1-1904 31/3-1909

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP OMKRING 1918 Da jeg var barn, var der hverken kloakeret, lagt fortov eller nogen ting.- Der var grøfter ned igennem byen og store træer langs med vejene. Det

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere