Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Transkript

1 Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo

2 Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet kan slå stemningen i haveforeningen på en sommersøndag. Der er sikkert nogen som tror, at det med kolonihaver hører fortiden til. Intet kunne være mere forkert. Især omkring de store byer er der mange mennesker, som vil gøre meget for at få fingre i en have. Unge familier, som bor i lejlighed men pludselig savner lidt græs under tæerne, når børnene melder sig. Enlige, som ikke har råd til at betale de store summer, det efterhånden koster at erhverve sig et sommerhus. Meget tyder på, at vi vil se en stigende efterspørgsel efter kolonihaver i de kommende år, og det er vigtigt, at vi kommer i gang med at skabe rammer, som gør det muligt at imødekomme efterspørgslen. Kort sagt: Vi har brug for mere plads til kolonihaver. Det er baggrunden for, at vi i Fødevareministeriet, som har hjemmel til at købe jord til nye kolonihaver, har indledt et projekt, der skal sikre, at vi får etableret nogle flere kolonihaver ved de større byer. For mig er det helt afgørende, at kolonihaverne ikke udvikler sig til noget, som kun velhavere kan komme i nærheden af. Det håber jeg blandt andet, at vi kan være med til at sikre ved at øge udbuddet af kolonihaver. Hans Chr. Schmidt Fødevareminister

3 Kolonihaver åndehul for den moderne bybo Kolonihaverne har historisk gjort det muligt for mange byboer at supplere etageboligen med lidt jord til at dyrke grønsager og blomster. Et sted med frisk luft og mulighed for aktiviteter i det fri. For mange mennesker er det syslerne i haven og fællesskabet i haveforeningen, som giver livet værdi og det er langtfra udelukkende ældre, der befolker haverne. I de senere år er det blevet populært i mange forskellige kredse at eje en kolonihave. Presset på haverne er i de senere år steget, fordi flere familier, der bor i lejligheder i de store byer, vælger at blive boende også efter at de har fået børn, og mange ældre lever længe og er friske langt oppe i årene. Især i hovedstadsområdet men også i Århus - er der slet ikke kolonihaver nok til alle de mennesker, som godt kunne ønske sig en. Der er venteliste flere steder. Det er på den baggrund Fødevareministeriet har indledt et projekt, som skal sikre flere kolonihaver omkring de største byer. For at skabe det bedst mulige grundlag for kolonihaveområdet har fødevareministeren etableret en arbejdsgruppe som blandt andet har til opgave at finde egnet kolonihavejord i og omkring de større byer. Man skal også finde frem til en langsigtet strategi for samarbejde om at etablere kolonihaver. Endelig skal man klarlægge, hvordan man finansierer jordkøb og anlægsinvesteringer, når der skal etableres nye kolonihaver. Gruppen består bl.a. af repræsentanter fra Kolonihaveforbundet, Skov- og Naturstyrelsen og Direktoratet for Fødevareerhverv. Kolonihavens historie I slutningen af tallet blev de første nyttehaver anlagt i havekolonier, som vi kender det fra nutidens kolonihaver. Den første egentlige haveforening blev grundlagt i Aalborg i 1884 af Jørgen Berthelsen. Han fik den idé at leje et jordstykke af kommunen, som han udstykkede til haver og udlejede. De 85 haver blev udlejet for 14 kr. pr. have om året - et beløb der svarede til en arbejders ugeløn. Jørgen Berthelsen var i det hele taget en aktiv borger; han var medlem af både Aalborg byråd og landstinget for Venstre. Sådan etableres kolonihaver Fra slutningen af 1950 erne begyndte mange kolonihaveområder at blive inddraget til andre formål. For eksempel til byggeri og nye veje. Kommunerne, og her tænkes specielt på København og Frederiksberg, var ikke rigtig i stand til at fremskaffe alternative arealer, og det blev besluttet, at staten måtte spille en mere aktiv rolle. Derfor besluttede man at Fødevareministeriet (Direktoratet for FødevareErhverv) skulle tage initiativ til at etablere helt nye kolonihaver som erstatning for de der gik tabt. I begyndelsen af 1960-erne gik direktoratet derfor i gang med at erhverve mange ejendomme for at oprette nye kolonihaver. Dengang som nu foregår det ved, at direktoratet opkøber egnede grunde hovedsagelig landbrugsarealer - og får gennemført byggemodning. Herefter udlejes grunden til Kolonihaveforbundet for Danmark på langsigtede lejekontrakter. Kolonihaveforbundet videreudlejer områderne til haveforeningen, som igen står for udlejningen af de enkelte haver.

4 Fakta om kolonihaver Der findes i dag ca kolonihaver. Omtrent halvdelen af haverne ligger i Hovedstadsområdet. Hovedparten af haverne - ca. 2/3 - ligger på kommunalt ejet jord. Ca ligger på jord ejet af staten. Fødevareministeriet ejer langt den største del af denne jord. Ca af kolonihaverne er organiseret i Kolonihaveforbundet for Danmark som blev stiftet i Etablering og nedlæggelse af kolonihaver er reguleret gennem Kolonihaveloven og Planloven (Miljøministeriet) samt Jordkøbsloven (Fødevareministeriet). Kolonihaveloven blev vedtaget i Folketinget i Med Kolonihaveloven blev langt størstedelen af de eksisterende kolonihaver på statsejet jord gjort varige. Et varigt kolonihaveområde kan kun nedlægges, hvis kommunen giver tilladelse til det, og det kan den kun gøre, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggør det. Fødevareministeriets hjemmel til at købe og byggemodne jord til haveforeninger fandtes oprindelig i Statshusmandsloven og findes nu i Jordkøbsloven. Samtidig med vedtagelsen af Kolonihaveloven blev Jordkøbsloven ændret for at give fødevareministeren mulighed for også at købe eksisterende kolonihaveområder for at sikre dem mod nedlæggelse. Fødevareministeren kan også købe jord til etablering af helt nye kolonihaver og til etablering af haver, som erstatning for nedlagte haver. Og ministeren har hjemmel til at pålægge forkøbsret på arealer, som er udlagt til kolonihaver. Etablering af et nyt kolonihaveområde sker i samarbejde med kommunerne.

5 Jeg ved ikke, hvor jeg skulle have lært Agnes at cykle, hvis vi ikke havde haft haven Helene, mor til Agnes. ET ÅNDEHUL FOR HELENE OG AGNES Helene er sygeplejerske, 33 år gammel og bor alene med sin 4-årige datter Agnes i en mindre lejlighed i det indre København. For halvandet år siden fik Helene en kolonihave på Amager sammen med to veninder. Da jeg første gang gik gennem havelågen sammen med min datter og så de gamle frugttræer og blomsterne, var jeg slet ikke i tvivl om, at det her bare måtte blive vores, siger Helene, der elsker bylivet, men har gjort kolonihaven til et åndehul, som hun og datteren meget nødigt vil undvære. 25 minutter på cykel, og så er man i en helt anden verden, hvor fuglene synger, og myrerne kribler, mens man sidder med morgenkaffen udenfor. Det lyder måske lidt plat, men jeg kan heller ikke blive træt af at sidde ude om aftenen og kigge på stjernerne! Her bliver jo mørkt om aftenen på en helt anden måde end inde i byen. For Agnes har det været en fest her er masser af børn og sommeren er én lang vandkamp. Jeg ved ikke, hvor jeg skulle have lært hende at cykle, hvis vi ikke havde haft haven, siger Helene og fortæller, at haven også hurtigt er blevet et samlingssted, hvor vennerne kommer forbi på en helt anden måde end derhjemme: Der opstår jo ikke så mange spontane grill-fester i en toværelses på anden sal, vel?

6 Nye kolonihaver til hovedstaden Fødevareministeriet indgik op til jul (december 2004) aftale med Glostrup Kommune om køb af jord til etable-ring af kolonihaver. Sammen med et stykke jord som ministeriet i forvejen ejer giver det plads til cirka 100 nye kolonihaver. Og det er haver, der er hårdt brug for i hovedstadsområdet, hvor der som i andre større byer er mangel på jordlodder. Med købet i Glostrup har Fødevareministeriet taget det første skridt i retning af at sikre et udbud af kolonihaver, der står mål med efterspørgslen. Direktoratet for Fødevareerhverv er også i fuld gang med at se på lokaliteter andre steder i landet. Direktoratet for FødevareErhverv Nyropsgade København V Tlf: Fax: Yderligere oplysninger Direktoratet for FødevareErhverv Udgiver Direktoratet for FødevareErhverv 1. oplag, dec Oplag ex. Design Macvaerk Design Studio Tryk TrykBureauet Fotos Kolonihaveforeningen, Christoffer Askman og Scanpix