Nyt om provenienser i nordmannsgran
|
|
|
- Anna Kirkegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt om provenienser i nordmannsgran Temadagene 2010 Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
2 Frøkilder Importerede provenienser Danske provenienser Frøplantager
3 Juletræer er: centrale egenskaber Juletræsudbytte: ON-træer Salgsindtægt i kr. Omdriftstid Nåletab efter høst Højde og breddevækst Grenethed Udspringstidspunkt Frostskader / luseresistens Hvad betyder vækstregulering?
4 Nyere forsøgsserier Plustræserien fra forsøg træer Frostfrø-serien fra forsøg træer Søren Fl. Madsens serie fra forsøg træer Faurskov-Lundbygård fra forsøg træer
5 ON% : udbytte 10 lokaliteter Ambrolauri - B4803 F.526 Tversted F.527 Tversted F.525 Uggerby Lilleheden Skærbæk-Kalby Vallø Ambrolauri - B4817 %
6 ON% + B% : udbytte 10 lokaliteter Ambrolauri - B4817 Ambrolauri - B4803 F.526 Tversted F.527 Tversted F.525 Uggerby Lilleheden Skærbæk-Kalby Vallø %
7 ON % : Bedst hvor? Bro Dan Har Lan Lau Lek Lou Lov Ska Stu Lou F.527 Tversted F.526 Tversted Ambrolauri B4817 Vallø Lilleheden Skærbæk-Kalby lov Stu Lau Dan Har Ska Lan Bro Lek
8 FP1100 Bredal FROSTFRØ SERIEN ON typer % - efter 7 vækstsæsoner Ambrolauri - hv. Borjomi Tadzrisi -hv. Borjomi Tadzrisi m Borjomi Tadzrisi m Borjomi Nedzvi m Beshumi Shovi, Oni (Glola) Gennemsnit for 3 lokaliteter Ambrolauri Ambrolauri Ambrolauri m
9 Boller, Lystrup afd. 209a Trabzon, Torul Ryegaard afd. 18g Farum Sønderskov afd. 654a Langesø afd. 6 Langesø afd. 88 Sorø, Vindelbro afd. 772e Uggerby (F.525) Ryegaard afd. 8c F.526 Tversted Svenstrup, Bastebjerg afd. 130 Vallø Ambrolauri Tlugi Langesø afd. 36 Dsjava Svenstrup, Grønholt Lodde afd278 Borshomi F.527 Tversted (87) Sjovi F.527 Tversted (89 ) Madsen-serien serien: : ON %
10 Madsen-serien serien: : ON % + B træer % Boller, Lystrup afd. 209a Trabzon, Torul Ryegaard afd. 18g Farum Sønderskov afd. 654a Langesø afd. 6 Langesø afd. 88 Sorø, Vindelbro afd. 772e Uggerby (F.525) Ryegaard afd. 8c F.526 Tversted Svenstrup, Bastebjerg afd. 130 Vallø Ambrolauri Tlugi Langesø afd. 36 Dsjava Svenstrup, Grønholt Lodde afd278 Borshomi F.527 Tversted (87) Sjovi F.527 Tversted (89 )
11 Vækstregulering hvad så? To lokaliteter: Faurskov + Lundbygård. Plantet forår 2003 med 2/2 planter Vækstreguleret : 50% af træerne Ubehandlet : 50% af træerne Middel: Pomoxon (under ledelse af Jan Jürgensen)
12 Årlige tilvækster (2006 før start) Årlige tilvækster cm ih06 ih07 ih08 ih09 0 Reguleret Faur beh ubehandlet Faur kon Reguleret Lund beh ubehandlet Lund kon Faurskov Lundbygaard
13 Tyrkiet F734 Lystrup Højde ved første hugst Ubehandlet Faurskov Lundbygaard F527 Tversted F690 Saltbjerg F721 Ussinggård F722 Dallerup Ambrolauri Tlugi
14 Højde ved første hugst Ubehandlet Vækstreguleret Faurskov Lundbygaard F527 Tversted F690 Saltbjerg F721 Ussinggård F722 Dallerup F734 Lystrup Tyrkiet Ambrolauri Tlugi
15 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% ON udbytte status efter sæson 2009 Faurskov Vækstreguleret Ubehandlet Ambrolauri Tlugi F527 Tversted F690 Saltbjerg F721 Ussinggård F722 Dallerup F734 Lystrup Tyrkiet
16 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% ON udbytte status efter sæson 2009 Lundbygård Vækstreguleret Ubehandlet F527 Tversted F690 Saltbjerg F721 Ussinggård F722 Dallerup F734 Lystrup Tyrkiet Ambrolauri Tlugi
17 Nåletab efter høst? Udtørring efter skovning: transport / lager / forbruger Varme, tørt og tidlig høst => større risiko for nåletab Test: på afklippede grene indendørs 10 dage Alle plustræer er vurderet: > kviste
18 % træer med risiko for nåletabn efteråret ret 2003 Pct. træer med nåletab >1% - gennemsnit 40 pct min max 10 gns 0 Vallø frøpltg F.526 Tversted F.527 Tversted Lilleheden 852 Skærbæk- Kalby
19 % træer med risiko for nåletabn efteråret ret 2003 Pct. træer med nåletab >1% - gennemsnit 40 pct min max 10 gns 0 Vallø frøpltg F.526 Tversted F.527 Tversted Lilleheden 852 Skærbæk- Kalby
20 Frøkilder Importerede provenienser Danske provenienser Frøplantager
21 Provenienser Uden vækstregulering: F.527 Tversted Ambrolauri Tlugi (veldokumenteret) F.526 Tversted Borshomi (Tadzrisi) F.690 Saltbjerg (FP254Vargårde) Dsjava? Shovi? Med vækstregulering næsten på niveau, men forventet kortere omdrift F.721 Ussinggård F.722 Dallerup F.734 Lystrup Hurtigere vækst og senere udspring typisk 2.generations dansk materiale
22 Andre provenienser Dansk Ambrolauri F.808 Vestermark skov (ny Saltbjerg) De bedste juletræer er udvalgt til frøproduktion anslået gevinst 3-5%-point flere ON-træer F.665 Berritzgård
23 Frøplantager Materiale: Dansk Borshomi: Plustræer stk. Tversted-puljen / 1. gen. 94 F.20 Boller puljen / 2. gen 75 Dansk Ambrolauri Saltbjerg 166 Buderupholm 34 Andre Nordkaukasus
24 Fotos: Ulrik Bräuner og Bjerne Ditlevsen
25 Borshomi Frøplantage Materiale Areal Genetisk tynding Gevinst i forhold Noter ha egenskaber % til udgangsprovenienser FP259 Silkeborg F.527 Tversted 3.2 Juletræskvalitet %-point flere ON-træer Nordskov F.526 Tversted Nålefasthed forbedret FP251 Tuse Næs F.527 Tversted 3.5 Juletræskvalitet 8 +1 %-point F.526 Tversted Nålefasthed forbedret Lilleheden FP1100 Bredal F.527 Tversted 1.0 ingen - ikke tyndet Forventet F.526 Tversted som Tversted FP265 Ussinggård F.721 Ussinggård 1.3 Juletræskvalitet 16 Hurtig vækst F.722 Dallerup Nålefasthed forbedret og sent F.734 Lystrup udspring FP272 Skelhus- F.527 Tversted 9.7 Juletræskvalitet 7 svagt forbedret Noget marken F.526 Tversted Nålefasthed svagt forbedret variabel F.721 Ussinggård SÆRHØST F.722 Dallerup F.734 Lystrup
26 Ambrolauri Frøplantage Materiale Areal Genetisk tynding Gevinst i forhold Noter ha egenskaber % til udgangsprovenienser FP266 Skibelund Saltbjerg 3.5 Juletræskvalitet anslås til 5-7 %-point juletræsudvalgt Buderupholm Nålefasthed 22 forbedret lidt senere udspring FP246 Sdr. Saltbjerg 5.0 Juletræskvalitet anslås til 5-7 %-point juletræsudvalgt Skovgård Buderupholm Nålefasthed - lidt senere udspring Kaukasus FP254 Vargårde F.690 Gl. Saltbjerg 2 Juletræskvalitet 16 de dårligste taget bort Nålefasthed forbedret
27 Frøplantager vi er kun lige begyndt De virker! Vi kan sammensætte nye bedre frøkilder Der er væsentlige gevinster i vente! De skal tyndes fremover Det kræver fortsatte afprøvninger De medvirker til forsyningssikkerhed Frøplantager >50% af årligt frøbehov?
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af
Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.
Danske Juletræer Temadage 2014 Oplæg: 1 Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu 2 Nye regler på vej for herkomstkontrollen med importeret nordmannsgranfrø 0 Hvor
Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen
Nordmannsgran og Nobilis Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen 1. Frøkildetyper 2. Danske herkomster og forædling 3. Frøforsyning: Omfang og
Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet
Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Skov & Landskab, KU Resume Denne projektrapport
Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER
Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende
Nye danske frøplantager til juletræer
Nye danske frøplantager til juletræer udbytte og kvalitet. Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Foto: Morten Sune Lindegaard Nielsen Ole Kim Hansen, Jing Xu, Tim Robert Dowse, Lars Nørgård Hansen, IGN,
Hvad kan plantes til de forskellige
Hvad kan plantes til de forskellige formål? Orientering om arter/kloner - fokus på poppel og sitkagran. Af Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen Seniorforsker Thomas
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Markvandring hos Plantningsselskabet Sønderjylland
Markvandring hos Plantningsselskabet Sønderjylland Onsdag den 22. maj 2019 kr./styk t.kr. Plantningsselskabet Sønderjylland I år runder Plantningsselskabet 100 år. Det traditionsrige selskab blev dannet
Vækstregulering af nordmannsgran Forsøg 2010
Vækstregulering af nordmannsgran Forsøg 21 Klaus Paaske Klima omkring sprøjtetidspunkter DMI Brandelev DMI Årslev 3 3 3 3 2 2 2 1 Grader celcius 2 1 Grader celcius 1 1 8-9- 1-2- 21-22- 23-24- 2-26- 27-28-
Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer)
Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer) Markvandring onsdag den 28. maj 2014 Henrik Læssøe Hansen Henrik Læssøe Hansen startede allerede i 12-14 års alderen med at interessere sig for juletræer, da
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling
Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn
DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.
Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion
Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Dønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj
Dønnerup Gods Markvandring tirsdag den 22. maj Dønnerup Gods omfatter 1725 ha, fordelt på ca. 1200 ha skov og naturarealer, 450 ha landbrugsarealer incl. græsningsfolde og 75 ha arealer til huse, veje
Biomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune Afgræsningsregler Reglerne er beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ( 35 og 36) og husdyrgødningsbekendtgørelsen
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Forslag til ny Danmarksturnering i UV-Rugby. (Forslag udarbejdet af uv-rugby udvalget på baggrund af oplæg fra PI)
Forslag til ny Danmarksturnering i UV-Rugby (Forslag udarbejdet af uv-rugby udvalget på baggrund af oplæg fra PI) Cups 1 2 3 4 5 6 7 Dato September Oktober November December Januar Marts April Sted Sjælland
Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Naturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse
Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et
EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere
EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
I 1997 og 2003 plantedes 3 ha meristemformerede masurbirk til møbelfabrikation ca. år 2040.
Markvandring hos Nanna og Harald Henningsen Tirsdag den 29. maj 2018 Præsentation Ejendommen Solbjerg blev købt i 1975 og var dengang på 13 Ha. Oprindelig var ejendommen en udstykning fra Holstenshuus
Københavns Universitet. Fra laboratorium til produktion Find, Jens Iver. Published in: Nåledrys. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Fra laboratorium til produktion Find, Jens Iver Published in: Nåledrys Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published
Drænvandsvirkemidler i et delopland
Drænvandsvirkemidler i et delopland Af Frank Bondgaard og Sebastian Piet Zacho Når der arbejdes med drænvandsvirkemidler, er det vigtigt at vide hvor stort et opland der afdræner til det enkelte miljøtiltag,
Bedre vejvedligeholdelse for færre penge. Funktionskontrakter. Ole-Jan Nielsen NCC Roads NCC 2011-06-23 1
Bedre vejvedligeholdelse for færre penge Funktionskontrakter Ole-Jan Nielsen NCC Roads NCC 2011-06-23 1 Funktionskrav Absolutte krav Materiale- og udførelseskrav Rammekrav Udbuds- og anlægsforskrifter
2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen
Fremavl af Skovtræer Status 2 Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen i Indhold : side 1. Indledning 1 2. Målsætning for fremavlsprogrammet 2 3. Fremavlspakken 2 4. Samarbejdspartnere 3
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Ammekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Skiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n
afbrænding b r u g a f g r i l l, u k r u d t s b r æ n d e r e m v. Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n Afbrænding af bål Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende er forbudt,
Måldiameterhugst i ædelgran
SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)
Sensor Finder v. 1.3.
Sensor Finder v. 1.3. Indhold Burgervejledning til sensor Finder v1.3... 3 Formål... 3 Anvendelse... 3 Opsætning... 3 Display information... 4 Resultat... 4 Muligheder... 4 Fejlfinding... 4 Sensor oversigt
Drift af grønne områder ved institutioner
Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012
Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012 17.00 Velkomst og præsentation af dagens program (Paul) 17.10 Vandløbsvedligeholdelse (Jimmi og Allan) Vandløbsvedligeholdelse 2011 Drænsager 2011 Vandløbsvedligeholdelse
WACHTELHUNDENYT NR 1 2011
WACHTELHUNDENYT NR 1 2011 WACHTELHUNDEGRUPPEN DANMARK www.wachtelhunden.dk 1 FORMANDENS KLUMME Jagtsæsonen er forbi, hundene er vel konditioneret og I har forhåbentlig alle haft mange gode oplevelser med
Ammekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Himmelev Sogn. VEDTÆGT for HIMMELEV KIRKEGÅRD 28 Øvrige bestemmelser
Himmelev Sogn VEDTÆGT for HIMMELEV KIRKEGÅRD 28 Øvrige bestemmelser Ændringerne indgår efter godkendelse som tillæg til vedtægt af 1991 med efterfølgende ændringer 2001, 2004 og 2005. Til orientering:
Afsætningssituationen for juletræer og klippegrønt
Afsætningssituationen for juletræer og klippegrønt Kaj Østergaard Dansk Juletræsdyrkerforening Sæson 2008 Opstart af sæson ok positiv stemning Prisstigninger men hvor meget? Stor efterspørgsel efter billigtræer
Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer
Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt
Dansk Datalogi Dyst 2015 DDD Runde 2
. 19. februar, 2015 linetest DK v1.0 Line Test Sigurd er begyndt i gymnasiet og har lært om linjer på formen f(x) = ax + b. Han har prøvet at tegne nogle linjer på papir for at finde ud af hvilke koordinater
PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé
Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé Disposition Resultater fra nye danske jordpakningsforsøg Jordens mekaniske styrke Vigtigste faktorer mht. jordpakning 2 Jordpakningsforsøg
INSPEKTIONSRAPPORT LEGEPLADS
INSPEKTIONSRAPPORT LEGEPLADS Rekvirent: Fasangården V / Steen Kledal Fasanvænget 276 2980 Kokkedal Inspektionssted: Legepladserne i Gård 11-15 Fasanvænget 2980 Kokkedal Inspektionsdato: 18. april 2011
Markvandring hos Jens Krogh Andersen og Birgitte Krogh Esbersen
Markvandring hos Jens Krogh Andersen og Birgitte Krogh Esbersen Onsdag den 6. juni 2018 Præsentation Ulrøgelvej 6 er en gammel skole (fra den tid, hvor det var nødvendigt med lidt landbrug for at supplere
Brancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%
Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Det er jul! MBP netblad nr. 11, efterår 2003. Netblad nr. 11, efterår 2003. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. Miljø med murer.
et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 11, efterår 2003 Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter
Tema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013
Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...
Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)
Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet
Kirkegården rden som terapeutisk rum
Kirkegården rden som terapeutisk rum Lektor, PhD, Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter og ph.d.-studerende Sus Sola Corazon Skov & Landskab, Københavns Universitet St.Uny Church yard and Nature reserve,
Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter
Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter Ghita Cordsen Nielsen Landscentret, Skejby Workshop, den 4. december 2003 Svampesygdomme i ærter Sædskiftesygdomme: Ærterodråd (Aphanomyces) Sct. Hanssyge
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Hegnsynet i Aabenraa Kommune
Hegnsynet i Aabenraa Kommune - hvis jeg vil rejse en sag for hegnsynet? Hvad er et hegnsyn? Et hegnsyn er et uafhængigt tvistnævn, der tager stilling til hegnstvister mellem private grundejere. Hegnsynet
2017/18. Holm's Planteskole SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Telefon
SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE 2017/18 Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk Velkommen Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere vor sortiments- og prisliste for sæson 2017/2018.
