Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer"

Transkript

1 blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og ved optælling af plantetal i oktober 2012 er der ingen sikker forskel i plantetal mellem sorterne og arterne, og plantetallet er i gennemsnit 1,0 til 1,1 plante pr. m 2. Planterne fra stiklinger, der er efterplantet i 2012, er imidlertid meget små, sammenlignet med planter fra 2011, og har en meget ugunstig konkurrencesituation. Det er derfor tvivlsomt, hvor meget disse planter vil bidrage til biomasseproduktionen, men til gengæld vil de kraftigere planter fra etableringsåret formodentlig kompensere en del med kraftigere vækst. Poppelsorten AF8 har haft knopbrydning nogle dage senere end de øvrige poppelsorter. Løvfald synes at finde sted lidt senere i Max 1 og Max 3 end i de øvrige poppelsorter. Der er i oktober 2012 registreret rustangreb, antal skud pr. plante og plantehøjde. Se tabel 2. Ligesom i 2011 er der særdeles meget rust i rødel og kun meget lidt rust i pilesorten Inger. I 2012 er der meget rust i poppelsorten AF8, som ikke havde så meget rust i Max 1 og Max 3 har mindst rustangreb blandt poppelsorterne. Der er ingen forskel i antal skud pr. plante blandt poppelsorterne, der ligesom rødel har nogenlunde samme tilbøjelighed til at danne ét dominerende skud på nuværende tidspunkt. Til gengæld er der væsentligt flere skud pr. plante i pil. Det kan til dels skyldes, at harers gentagne afgnavninger af Tabel 2. Rustangreb, skudtæthed og plantehøjde oktober 2012 i træartsforsøg, etableret i maj 2011 Art Sort Karakter for rustangreb Skudtæthed, skud pr. plante 31. oktober 2012 Plantehøjde, meter 11. oktober forsøg Poppel OP42 2,4 1,2 3,2 2. Poppel Max 1 1,6 1,4 3,9 3. Poppel Max 3 1,4 1,3 4,0 4. Poppel Hybrid 275 (NE42) 3,0 1,2 3,4 5. Poppel Androscoggin 3,1 1,3 3,6 6. Poppel AF8 4,5 1,3 2,5 7. Pil Inger 0,5 3,2 3,9 8. Rødel Truust (frøkilde) 4,8 1,4 2,8 LSD 1,1 0,2 0,6 Skala 0-6, hvor 0 = ingen rust, og 6 = alle blade inklusive de øverste blade er dækket med rust. 31. oktober 2012 skud i etableringsåret har initieret dannelsen af flere skud. Poppelsorterne Max 1 og Max 3 samt pilesorten Inger har opnået størst plantehøjde efter anden vækstsæson med cirka 4 meter i gennemsnit og med enkelte planter på op til 5 meter. Højdetilvæksten i 2012 er således op til 2,5 meter i poppel, 3,0 meter i pil og 1,3 meter i rødel. Udbyttemåling ventes foretaget i vinteren 2013 til Græs på engarealer Af seniorkonsulent Søren Ugilt Larsen, naturkonsulent Lisbeth Nielsen 2), naturkonsulent Anna Bodil Hald 2) og seniorforsker Poul Erik Lærke 3) AgroTech. 2) Natur & Landbrug, 3) Aarhus Universitet Konklusion På et engareal, domineret af lyse-siv, har kaliumgødskning over fire år givet et årligt merudbytte på 13 hkg tørstof pr. ha samt øget fjernelsen af næringsstof med 2 kg fosfor pr. ha, hvorimod fjernelsen af kvælstof ikke er øget signifikant. Eftersåning med alm. rapgræs, timote og engrævehale har medført et lavt, men ikke signifikant merudbytte. På et engareal, domineret af mosebunke, har gødskning med kalium over fire år medført opretholdelse af et højt udbytteniveau på cirka 100 hkg tørstof pr. ha, mens udbyttet i parceller uden kaliumgødskning årligt er faldet med 15 hkg tørstof pr. ha. Kaliumgødskningen har øget næringsstoffjernelsen med 17 kg kvælstof pr. ha, mens fosforfjernelsen ikke er øget signifikant. På et engareal, domineret af alm. rapgræs og almindelig kvik, har gødskning med kalium over tre år givet et årligt merudbytte på 27 hkg tørstof pr. ha samt øget næringsstoffjernelsen med 29 kg kvælstof og 5 kg fosfor pr. ha. På et engareal, domineret af lyse-siv, og hvor der i 2009 blev udsået enten lokale frø af trævlekrone eller lokalt urterigt enghø med henblik på at opnå en højere botanisk naturkvalitet, har effekten først vist sig tydeligt i 2012, men det har været muligt at opnå en positiv effekt på den botaniske artssammensætning. Der har ikke været nogen tydelig effekt på hverken tørstofudbytte 214

2 eller næringsstoffjernelse af at udså trævlekrone og enghø, men det primære formål har da også været ændring af botanikken. Samlet set synes kaliumgødskning derfor at have et betydeligt potentiale for at øge tørstofproduktionen og dermed energiproduktionen og næringsstoffjernelsen fra arealet, hvis græsset høstes til biogasproduktion. Der er dog forskel på, hvor store mængder kalium der skal tilføres for at opnå en effekt, og der stiles generelt mod, at kalium tilført ikke skal være højere end kalium fraført. Engarealerne har forskellige udgangspunkter og forskellige potentialer med hensyn til produktionsniveau, næringsstoffjernelse og botanisk sammensætning. Hvor der i forvejen er en stor biomasseproduktion og lav botanisk naturkvalitet, er det relevant at forholde sig til behov for og mulig effekt af kaliumtilførsel. Hvor der i forvejen er en lav biomasseproduktion og høj botanisk naturkvalitet, kan slæt indgå som en naturplejestrategi, og her skal der som udgangspunkt ikke tilføres kalium. Udbytte af græs på engarealer med forskellig pleje Mange engarealer bliver ikke længere benyttet. Ved høst af græsset fra sådanne arealer til biogasproduktion kan der både opnås vedvarende energi, fjernelse af næringsstoffer og en forbedring af arealernes naturkvalitet. Desuden kan næringsstofferne i det høstede græs bruges som økologisk gødning. Der blev i 2009 og 2010 iværksat flere forsøg med forskellige plejestrategier på engarealer i Nørreådalen mellem Randers og Viborg. Det er alle engarealer på humusjord med 34 til 50 procent humus og reaktionstal på 5 til 6. Nedenfor afrapporteres resultater vedrørende udbytter og næringsstoffjernelse i fire forsøg. Kaliumgødskning og eftersåning på engarealer, domineret af lyse-siv På et engareal, domineret af lyse-siv, har kaliumgødskning over fire år givet et årligt merudbytte på 13 hkg tørstof pr. ha samt øget fjernelsen af fosfor med 2 kg pr. ha, hvorimod fjernelsen af kvælstof ikke er øget signifikant. Eftersåning med alm. rapgræs, timote og engrævehale har medført et lavt, men ikke signifikant merudbytte. Der blev i foråret 2009 anlagt et forsøg på et engareal, domineret af lyse-siv. Forsøget blev etableret på et areal fem år efter ophør af drift. Se Oversigt over Landsforsøgene 2010 og 2011, henholdsvis side 188 og 189 samt 198 og 199. I forsøget indgår i alt seks behandlinger, hvor der er foretaget udbyttemålinger i de fem, mens det sidste forsøgsled er ubenyttet. Se tabel 3. Der er tre forsøgsled, som er tilført enten 0, 58 eller 115 kg kalium pr. ha pr. år i form af vinasse i 2009 til 2011 og enten 0, 45 eller 90 kg kalium i Der er et forsøgsled, hvor der i 2009 blev eftersået med alm. rapgræs, timote og engrævehale, og hvor der ikke gødskes med kalium. I disse fire forsøgsled er der høstet to slæt pr. år i årene 2009 til 2012, og her var den gamle vegetation fjernet tidligt i foråret 2009 ved forsøgsstart. Endvidere er der et forsøgsled uden kaliumgødskning og uden eftersåning, og hvor der blev høstet to slæt i 2009, inklusive den gamle vegetation efter perioden uden drift, og en slæt pr. år i årene 2010 til Der er i 2012 høstet første slæt den 11. juli og anden slæt den 10. september. Det gennemsnitlige tørstofudbytte i 2012 er 40 hkg pr. ha, mens det i årene 2009 til 2011 var henholdsvis 51, 62 og 33 hkg pr. ha. Der er således markante årsvariationer i udbytteniveauet og signifikant mindre udbytte i 2011 og 2012 end i de to første forsøgsår. Arealet var specielt i 2011 vådt i en længere periode. I første slæt i 2012 er der signifikant større tørstofudbytte i forsøgsleddet med en slæt pr. år end i forsøgsled med to slæt pr. år, og udbyttet er på niveau med det samlede udbytte i forsøgsled med to slæt pr. år. Der er i 2012 en tendens til et større samlet tørstofudbytte i forsøgsleddene med vinassegødskning og i forsøgsleddet med eftersåning end i ubehandlede parceller, men forskellene er ikke signifikante. Der er i 2012 heller ingen sikker forskel i fjernelsen af næringsstoffer mellem forsøgsleddene, med undtagelse af, at der fjernes mere kalium i forsøgsled med vinassegødskning. Set over den fireårige forsøgsperiode fra 2009 til 2012 er der opnået et signifikant større tørstofudbytte på 13 hkg mere pr. ha ved gødskning med 90 til 115 kg kalium pr. ha, sammenlignet med ubehandlet, mens 45 til 58 kg kalium pr. ha ikke har givet et signifikant merudbytte. Eftersåning med græsfrø har givet en tendens til større 215

3 Tabel 3. Tørstofproduktion ved forskellig pleje og vinassegødskning af engarealer, domineret af lyse-siv, og efter at arealet har været ude af drift i en femårig periode Led nr. Gammel vegetation fjernet i maj 2009 Forsøgsbehandling Udbytte, hkg tørstof pr. ha Udbytte, kg næringsstof pr. ha Eftersåning i maj 2009 Vinassegødskning, kg K pr. ha pr. år Slæt pr. år 1. slæt 2. slæt Sum af slæt forsøg 11/ / Ja ,6 11,9 31,5 52,4 4,2 14,0 2. Ja ,9 13,6 44,6 63,3 4,7 48,5 3. Ja ,1 10,8 45,9 57,7 5,8 62, , Ja Ja ,8 12,4 39,2 57,7 5,4 27,5 LSD 15,6 ns ns ns ns 28, forsøg 1. Ja ,5 62,3 5,8-2. Ja ,3 66,4 5,6-3. Ja ,2 72,0 7, Ja Ja ,3 68,6 7,5 - LSD, behandling 7,9 ns 1,8 - LSD, år 7,9 11,7 1,8 - LSD, vekselvirkning ns ns ns 26,3 K-niveauet er nedjusteret i 2012 fra 115 til 90 kg pr. ha. tørstofudbytte på 10, 12 og 8 hkg mere pr. ha i henholdsvis 2010, 2011 og 2012, men forskellene er ikke statistisk sikre, hverken i de enkelte år eller over hele forsøgsperioden. De eftersåede græsarter antages at have større udbyttepotentiale end de eksisterende arter på arealet, men selv om de eftersåede græsser er veletablerede, synes de kun at bidrage med en moderat udbyttestigning på dette areal. Som gennemsnit af forsøgsårene har ingen af behandlingerne medført signifikant større fjernelse af kvælstof, men gødskning med 90 til 115 kg kalium pr. ha har dog øget fjernelsen af fosfor signifikant fra cirka 6 til 8 kg pr. ha. Kaliumtallet i ugødskede parceller var 3,5 i 2010 og er 3,4 i Der er undertiden manglende overensstemmelse mellem jordbundsanalyser på humusjord og planternes næringsstofindhold. Der er derfor primært vurderet på forholdet mellem plantenæringsstoffer i plantematerialet. Forholdet mellem koncentrationen af kvælstof og kalium i plantematerialet ved første slæt var 3,0 i 2009 og er 3,1 i Det har således ikke ændret sig meget på dette areal, hvor fosforindholdet ved første slæt har været lavt, svarende til 0,10 til 0,15 procent af tørstofindholdet. Forsøget fortsættes, hvis der kan skaffes nye projektmidler. Kaliumgødskning af engarealer, domineret af mosebunke På et engareal, domineret af mosebunke, har gødskning med kalium over fire år medført opretholdelse af et højt udbytteniveau på cirka 100 hkg tørstof pr. ha, mens udbyttet i parceller uden kaliumgødskning årligt er faldet med 15 hkg tørstof pr. ha. Kaliumgødskningen har øget næringsstoffjernelsen med 17 kg kvælstof pr. ha, mens fosforfjernelsen ikke er øget signifikant. I foråret 2009 blev der anlagt et forsøg på et engareal, domineret af mosebunke. Se Oversigt over Landsforsøgene 2010 og 2011, henholdsvis side 189 og 199 samt side 200. I forsøgsleddene er der tilført enten 0 eller 115 kg kalium pr. ha pr. år i 2009 og 2010 og 0 eller 90 kg kalium pr. ha pr. år i 2011 og Se tabel 4. Niveauet er blevet reduceret, da der de to første år ikke kunne høstes så meget kalium som tilført. Der høstes to slæt pr. år. Desuden er der et forsøgsled, hvor der hverken gødskes med kalium eller høstes slæt, dvs. parceller til vurdering af udvikling i plantebestand helt uden pleje. Første slæt er taget 24. juni, 22. juni, 28. juni 216

4 Tabel 4. Tørstofproduktion ved vinassegødskning af engarealer, domineret af mosebunke Vinassegødskning, kg K pr. ha pr. år Udbytte, hkg tørstof pr. ha 1. slæt 2. slæt Sum af slæt Udbytte, kg næringsstof pr. ha forsøg 21/ / ,6 30,2 52,8 116,6 12,1 16, ,4 43,8 97,2 164,8 17,3 78,7 LSD 18,4 10,6 24,5 44,7 ns 25, forsøg ,2 18, ,1 19,6 - LSD, behandling ,0 ns - LSD, år ns 5,0 - LSD, vekselvirkning ,1 ns ns 27 og 21. juni, og anden slæt er taget 27. august, 1. oktober, 13. oktober og 27. august i henholdsvis 2009, 2010, 2011 og I 2010 og 2011 blev anden slæt således udskudt på grund af periodiske oversvømmelser af arealet. I 2009 og 2010 var der ikke noget signifikant merudbytte af kaliumgødskning, men i 2011 og igen i 2012 er der et sikkert merudbytte på henholdsvis 36 og 44 hkg tørstof pr. ha. I 2012 er fjernelsen af kvælstof for første gang i forsøgsperioden signifikant større i parceller med kaliumgødskning end i parceller uden kaliumgødskning. Fjernelsen af fosfor er ikke signifikant større i 2012, selv om der i gennemsnit er fjernet 5 kg fosfor mere pr. ha i parceller med kaliumgødskning. Mens tørstofudbyttet har været nogenlunde stabilt over de fire vækstsæsoner i parceller med kaliumgødskning, er udbyttet faldet signifikant i parceller uden kaliumgødskning med et gennemsnitligt årligt fald på 15 hkg tørstof pr. ha. Se tabel 4 og figur 5. Resultaterne tyder på, at jordens kaliumpulje over tid er reduceret ved biomassehøst uden kaliumtilførsel, hvilket har begrænset udbyttet. Ved gødskning med kalium har det til gengæld været muligt at opretholde et forholdsvis stabilt udbytte. I kraft af det større tørstofudbytte, som kaliumgødskning har medført, er der også opnået en signifikant større fjernelse af kvælstof, svarende til i gennemsnit 17 kg kvælstof pr. ha pr. år over forsøgsperioden. Der Udbytte, hkg tørstof pr. ha Udbytte i enggræs over tid År Med kalium Uden kalium Figur 5. Udvikling i tørstofudbytte med og uden kaliumgødskning på engareal, domineret af mosebunke. er således fjernet 132 til 149 kg kvælstof pr. ha med to slæt henholdsvis uden og med kaliumtilførsel. Der er ingen sikker effekt af kaliumgødskning på fosforfjernelsen, men der er signifikant årsvariation i fosforfjernelsen med 16, 23, 21 og 15 kg fosfor fjernet pr. ha i henholdsvis 2009, 2010, 2011 og For kaliumfjernelsen er der vekselvirkning mellem år og behandling. I parceller med kaliumgødskning ligger kaliumfjernelsen på et relativt højt niveau, svingende mellem 79 og 104 kg kalium pr. ha, mens der i parceller uden kaliumgødskning er et fald fra 43 kg i 2009 til 16 kg kalium fjernet pr. ha i Gødskning med kalium kan således både være et middel til at opretholde tørstofudbytte og energiproduktion samt til at få fjernet større mængder kvælstof og potentielt også fosfor. Kaliumtallene i ugødskede parceller har været 3,9 i 2010 og 5,3 i Forholdet mellem koncentrationen af kvælstof og kalium i plantematerialet ved første slæt har været 2,8 i 2009 og 6,0 i Det har således ændret sig markant på dette areal. Analyser af kvælstof- og kaliumindhold i plantematerialet kan eventuelt foretages årligt, således at man kan følge med i arealets udvikling. På dette areal har plantematerialets fosforindhold ved første slæt været 0,15 til 0,25 procent af tørstofindholdet. 217

5 Forsøget fortsættes, hvis der kan skaffes nye projektmidler. Kaliumgødskning af engarealer, domineret af alm. rapgræs og almindelig kvik På et engareal, domineret af alm. rapgræs og almindelig kvik, har gødskning med kalium over tre år givet et årligt merudbytte på 27 hkg tørstof pr. ha samt øget næringsstoffjernelsen med 29 kg kvælstof og 5 kg fosfor pr. ha. Der blev i foråret 2010 anlagt et forsøg på et engareal på humusjord, domineret af alm. rapgræs og almindelig kvik. Se Oversigt over Landsforsøgene 2011, side 200 og 201. Arealet er fugtigt med en vandstand på 20 til 30 cm under terræn og i perioder højere, men arealet har ikke været oversvømmet i de tre forsøgsår, da der kun er små udsving i vandstanden på dette areal. I forsøgsleddene er der tilført enten 0, 58 eller 115 kg kalium pr. ha i form af vinasse i 2010 og 0, 45 eller 90 kg kalium pr. ha i 2011 og Der er høstet to slæt pr. år. Se tabel 5. I hverken 2010 eller 2011 var der signifikant effekt af kaliumgødskningen på tørstofudbyttet, men i 2012 er der et merudbytte på 32 hkg tørstof pr. ha ved både 45 og 90 kg kalium pr. ha. Fosforfjernelsen er øget med 5 kg pr. ha ved kaliumgødskning, fra 13 til 18 kg pr. ha. Der er ingen sikker forskel i udbytteniveau mellem forsøgsårene. Som gennemsnit af de tre forsøgsår er der opnået 26 hkg mere tørstof pr. ha ved gødskning med 45 til 58 kg kalium pr. ha, mens gødskning med 90 til 115 kg kalium pr. ha kun har givet yderligere 1 hkg mere pr. ha. Kaliumgødskning har øget fjernelsen af både kvælstof og fosfor signifikant med 29 kg kvælstof og 5 kg fosfor, når der gødskes med 45 til 58 kg kalium. Forsøget viser, at kaliumgødskning på dette engareal, domineret af alm. rapgræs og kvik, både kan øge tørstofproduktionen og fjernelsen af kvælstof og fosfor fra arealet. Kaliumtallet i de ugødskede parceller har været 6,1 i Forholdet mellem koncentrationen af kvælstof og kalium i plantematerialet ved første slæt har været 2,5 i 2010 og 3,6 i Der har således været en vis stigning over den treårige periode. På dette areal har plantematerialets fosforindhold ved første slæt været 0,2 til 0,3 procent af tørstofindholdet. Resultaterne her svarer godt til forsøget på Tabel 5. Tørstofproduktion ved vinassegødskning af engarealer, domineret af alm. rapgræs og almindelig kvik Vinassegødskning, kg K pr. ha pr. år Udbytte, hkg tørstof pr. ha 1. slæt 2. slæt Sum af slæt Udbytte, kg næringsstof pr. ha forsøg 6/ / ,5 9,5 44,0 84,4 13,1 24, ,9 14,0 75,9 117,0 18,0 63, ,9 13,1 76,1 99,4 17,9 84,7 LSD 27,1 ns 18,8 ns 3,6 22, forsøg ,8 90,7 13,4 28, ,1 120,1 18,1 67, ,2 118,9 18,4 85,0 LSD, behandling ,8 23,2 3,5 10,1 LSD, år - - ns ns ns ns LSD, vekselvirkning - - ns ns ns ns engarealet, domineret af mosebunke, hvor der også først har været en sikker udbytteeffekt i tredje og fjerde forsøgsår, men hvor der dog ikke er opnået en signifikant øget fosforfjernelse. På engarealet, domineret af lyse-siv, har produktionsniveauet været lavere, men der er opnået et merudbytte ved kaliumgødskning set over de fire forsøgsår, selv om effekten kun er signifikant i ét af årene. Samlet set synes kaliumgødskning derfor at have et betydeligt potentiale for at øge tørstofproduktionen og dermed energiproduktionen og næringsstoffjernelsen fra arealet, hvis græsset høstes til biogasproduktion. Det er først og fremmest relevant at benytte kalium på arealer med et højt produktionsniveau, og hvor der ikke er risiko for at ødelægge den botaniske sammensætning. Hvor der i forvejen er en lav biomasseproduktion og høj botanisk naturkvalitet, kan slæt indgå som en naturplejestrategi, og her skal der som udgangspunkt ikke tilføres kalium. Her tilrådes en naturkvalitetsvurdering før eventuel kaliumtilførsel. Forsøget fortsættes, hvis der kan skaffes nye projektmidler. Eftersåning med urter og enghø På et engareal, domineret af lyse-siv, blev der i 2009 udsået enten lokale frø af trævlekrone eller af lokalt, urterigt enghø med henblik på relativt hurtigt at øge den botaniske naturkvalitet. 218

6 Der har ikke været nogen effekt på hverken tørstofudbytte eller næringsstoffjernelse, hvilket heller ikke var forventet. Der er opnået en god etablering af trævlekrone, der er benyttet som modelplanteart, men først tydeligt i Det kræver således en vis tålmodighed at opnå den ønskede effekt. Der blev i foråret 2009 etableret et forsøg med eftersåning med frø og urterigt hø på et engareal med humusjord og en betydelig bestand af lyse-siv. Se Oversigt over Landsforsøgene 2011, side 201 og 202. Arealet er relativt fugtigt med en vandstand på 20 til 30 cm under terræn og i perioder højere. Der er fire forsøgsled i forsøget. Se tabel 6. Ved etablering af forsøget den 14. maj 2009 blev den eksisterende gamle biomasse klippet af og fjernet i tre af de fire forsøgsled. I et af disse forsøgsled blev der den 11. juli 2009 kort efter høst af første slæt udsået frø af trævlekrone, som var høstet på et nærliggende engareal. I et andet forsøgsled blev der den 8. juli 2009 umiddelbart efter høst af første slæt udsået enghø fra et nærliggende engareal med en betydelig bestand af trævlekrone, men også en række andre engplantearter. Hø fra 1 m 2 blev spredt på 3 m 2 på et areal, der først var høstet i lav stubhøjde og ridset op, således at frøene kunne få kontakt med jorden. Et tredje forsøgsled er uden tilførsel af frø, og der er høstet to slæt pr. år i disse tre forsøgsled. Endelig er der et forsøgsled, hvor der blev høstet to slæt i 2009, inklusive den gamle vegetation efter perioden uden drift, og en slæt pr. år i årene 2010 til Første slæt er taget på næsten samme tidspunkt de fire år i perioden 8. til 11. juli, mens anden slæt er taget 21. til 22. september i de første to år, 7. oktober i tredje år samt 11. september i fjerde år. Der er ved høst af første slæt i 2012 betydeligt større tørstofudbytte i forsøgsleddet med en slæt pr. år, og årsagen er sikkert, at planterne har været bedre til at klare oversvømmelsen i sensommeren og efteråret Se tabel 6. For de tre forsøgsled med to slæt pr. år er der ingen signifikant forskel i samlet tørstofudbytte og heller ingen forskel i næringsstoffjernelsen. Samlet set over de fire forsøgsår er der ingen sikker behandlingseffekt på hverken udbytte eller næringsstoffjernelse, dog med undtagelse af, at der fjernes mere kalium i parceller, hvor der er udsået enghø, end i parceller uden eftersåning og parceller med eftersåning med trævlekrone. Til gengæld har der været signifikante forskelle i tørstofudbytte mellem årene med 42, 58, 33 og 31 hkg tørstof pr. ha i henholdsvis 2009, 2010, 2011 og På arealet var der dominans af lyse-siv i starten, men der er ved slåning blevet mere lysåbent, og der er kommet flere arter, også arter med høj botanisk naturkvalitet. Kaliumtallet var 3,8 i På dette areal var plantematerialets fosforindhold ved første slæt lavt, 0,10 til 0,15 procent af tørstofindholdet. Forsøget fortsættes, hvis der kan skaffes nye projektmidler. Tabel 6. Tørstofproduktion ved forskellig eftersåning på engarealer, domineret af lyse-siv Led nr. Gammel vegetation fjernet i maj 2009 Forsøgsbehandling Udbytte, hkg tørstof pr. ha Udbytte, kg næringsstof pr. ha Eftersåning i maj 2009 Slæt pr. år 1. slæt 2. slæt forsøg 11/ / Nej ,7 2. Ja ,3 11,1 28,4 47,7 3,6 9,9 3. Ja Trævlekrone 2 16,7 12,5 29,2 52,4 4,0 10,3 4. Ja Enghø 2 19,2 15,0 34,2 57,8 4,5 13,2 LSD 18,6 ns ns ns ns ns forsøg 1. Nej Ja ,2 57,6 5,6 17,7 3. Ja Trævlekrone ,7 58,1 5,6 16,9 4. Ja Enghø ,0 68,5 6,9 22,2 LSD, behandling ns ns ns 5,1 LSD, år 12,6 17,7 2,4 6,5 LSD, vekselvirkning ns ns ns ns 219

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

172 ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter

172 ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter > > SØREN UGILT LARSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, UFFE JØRGENSEN OG POUL ERIK LÆRKE, AARHUS UNIVERSITET Store udbytteforskelle mellem pilesorter i både første og

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...

Læs mere

Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06. BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt

Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06. BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06 BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt Peter Hartvig December 2007 Rapport til Banedanmark samt Produktionsafgiftsfonden for Juletræer

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Biomasseproduktion på danske naturarealer

Biomasseproduktion på danske naturarealer Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion. 1 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer. 1 3. Vurdering af data

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016 FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i

Læs mere

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 7. december 2010 Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 Erhvervskonjunkturer. Her på tærsklen til 2011 ser virksomhedslederne i Region Midtjylland tegn på mere gunstige tider. Man skal næsten tilbage til

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere