Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Transkript

1 Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august 2013 Palle Madsen Anders Tærø Nielsen Esben Møller Madsen Ulrik Braüner Nielsen

2 Kulturintensitet? - plantetal - pris - jordbearbejning - plejeniveau el. intensitet - hegn - god etablering, vækst og produktivitet Fokus på højproduktive træarter og artsblandinger billige kulturmodeller Dvs. små plantetyper dækrodsplanter såning naturlig foryngelse kombinationer af disse helst uden hegn hjælpetræarter

3 Træartsvalget - I produktionspotentiale tilpasning til klimaforandringer risikospredning for fremtiden Nåletræserien: Anlagt efterår-forår Diagrammer: Thomas Nord-Larsen Akkumuleret total tørstofproduktion over jord, t ha -1 år -1 Gnst. total tørstofproduktion over jordoverfladen, t ha -1 år -1 Grandis 14.6 Rødgran 10.6 Eg 3.9

4 Træartsvalget - II Løvenholm: nåletræserien anlagt efterår-forår A AGR = Grandis SGR = Sitkagran DGR = Douglasgran RGR = Rødgran NOB = Nobilis COF = Contorafyr JAL = Japansk lærk EGR = Ædelgran CYP = Cypres FBF = Fransk bjergfyr B Viemose skov, Petersgaard Løvtræserien anlagt forår 1973 AGR = Grandis RGR = Rødgran ASP = Hybridasp LIN = Lind ER = Ær, ahorn BOG = Bøg ASK = Ask BIR = Vortebirk EG = Stilkeg REL = Rødel Diagr.: Thomas Nord-Larsen

5 Træartsvalget - III A Bregentved C Hastrup plantage, B Skjoldenæsholm D Rødhus klit Diagr.: Thomas Nord-Larsen

6 Hjælpetræernes dobbeltfunktion: reducerer / fjerner tomgangsperioden i kulturfasen (gen)etablerer skovklima baner vejen for billigere kulturmetoder (små dækrodsplanter og såning) 35 Poppel - højde, dominerende træer Højde af dominerende træer, m Lohals (1,5*1,5 m.) Lohals (3*3 m.) Lohals (4,5*4,5 m.) Knutstorp Gård (Skåne) Gedhus Plantage Kaptajn Schultz Plantage Knutstorp Skog (Skåne) NB! Knutstorp Gård - etableret som 20 cm stiklinger Alder

7 Produktionspotentiale i poppel: effekt af planteafstand mest produktiv omdriftsalder sandsynligvis år 14 Gnst. årlig biomasse produktion over jorden (uden blade), t ha -1 år Tons tørstof/ha/år Gedhus (Sandet, 2,5*2,5 m.) Kaptajn Schultz (Sandet+humus, 2,5*2,5 m.) Lohals (Landbrugsjord, 4,5*4,5 m.) Lohals (Landbrugsjord, 3*3 m.) Lohals (Landbrugsjord, 1,5*1,5 m.) Knutstorp Gård (Leret Landbrugsjord, 2*2,5 m.) Knutstorp Skog (God skovjord, 2,5*2,5 m.) NB! Knutstorp Gård - etableret som 20 cm stiklinger Alder

8 Produktionspotentiale i hjælpetræer: planteafstandsforsøg i fire hjælpetræarter, Lohals foreløbige resultater vedr. poppel og hybridlærk Poppel, OP42 Planteafstand ved etablering 1,5*1,5 3*3 4,5*4,5 Gennemsnitlig DBH 15,4 17,9 18,6 Gennemsnitlig højde 21,7 20,3 20,1 Stående stammevolumen pr. ha (m3) Udtyndet pr. ha (m3) Total stammevolumen produktion pr. ha. (m3) Gennemsnitlig årlig tørstof produktion (tons tørstof/ha/år), over jord u. blade 12,0 7,1 4,3 Hybridlærk Planteafstand ved etablering 1,5*1,5 3*3 4,5*4,5 Gennemsnitlig DBH 13,6 17,9 16,0 Gennemsnitlig højde 14,0 13,3 11,8 Stående stammevolumen (m3) Udtyndet (m3) Total stammevolumen produktion pr. ha. (m3) Gennemsnitlig årlig tørstof produktion (tons tørstof/ha/år), over jord u. nåle 9,2 5,2 2,7

9 Træartsvalget og højproduktive modeller Poppel, OP42 3x3 m, Lohals Hybridlærk 3x3 m, Lohals

10 Billig højproduktiv skovrejsning med f.eks. popler eller lærk som ammetræer sikrer: ENERWOODS - hurtig etablering af skovklima - baner vejen for træarter, som er følsomme i kulturfasen for f.eks. frost, græs og mus - hovedtræarterne kan dermed sås eller der kan bruges små billige plantetyper (dækrodsplanter) - at der hurtigt er en egentlig skov at gå tur i - fuld produktion i løbet af 5-10 år - kan gøres billigt ( kr/ha) - tidlige indtægter - se temadag om popler 17. sept Juni 2008 skovrejsning etableret i 2003 v. Vejle: - såning (bøg, skovabild, tjørn, hæg, eg mv.) - Plantning (ammetræer poppel og rødel) - samme sted ved Vejle - februar 2011 efter 8 vækstsæsoner

11 Modellen kan også bruges i forhold højproduktive nordvestamerikanske nåletræarter som f.eks. douglasgran (plantet 2005) under asp (plantet 2002) i Skåne Tabel: Kulturomkostninger for eksemplet ved Vejle Bøgesåning med plantede poppel/rødel ammetræer som etableret ved Vejle, foråret 2003 (550 popler og 550 rødel pr. ha) kr/ha Renholdelse før tilplantning efter sidste landbrugsafgrøde Rug-dækafgrøde Ammetræer, poppel pr. ha. 3 x 3 m, Bog, 100 kg af egen høst + 3 kg Steensgaard, ca. 30 kg/ha Frø, små mængder ask og avnbøg spredt på arealet, samt skovabild, hæg, rose, engrif. hvidtjørn, kvalkved i skovbryn Såning år gamle popler i Skåne - dog uden hovedtræarter i underetagen I alt _

12 Skovrejsning m. popler og bøgesåning ved Harte, NST-Trekanten - etableret forår 1999 sidste popler skovet vinter Poppelklonforsøg v. Toftlund, NST- Vadehavet etableret i 1991 tyndet og underplantet med bøg i 1998

13 Skovrejsning ved Sdr. Omme plantede hjælpetræer hybridlærk og vortebirk sået vintereg, lind, skovfyr, mirabel, jap. lærk, vortebirk, røn, tjørn, fuglekirsebær Resultat af såning i 5. sæson, planter/ha: sået eg (3.900), lind (1.400), skovfyr (2.600), birk (1.200), mirabel (600) sået jap. lærk, røn, fuglekirsebær, tjørn (< 200 pr. art) i alt ca planter/ha etableringsomk.: kr/ha Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

14 Ny serie af demonstrationsforsøg 9 lokaliteter i 2013 fordelt på - NST-Himmerland - Randers Kommune - Landmand v. Skive - NST-Nordsjælland - NST-Storestrøm - Gisselfeld - Bregentved - Poulsker Plt., Bornholm I alt ca. 30 ha Støttes af: ENERWOODS, Nordisk Energiforskning 15. Juni Fonden (vildtvenlige og robuste foryngelser uden hegn) Naturstyrelsen (Praksisnære forsøg)

15 Relationerne til naturnær skovdrift Bæredygtighedens tre søjler - Skovdriften skal være bæredygtig - Skovene og skovdriften skal understøtte en bæredygtig samfundsudvikling

16 Naturnær skovdrift er en tilgang til skovdyrkningen - som omfatter en række skovdyrkningssystemer lokalitetstilpasset træartsvalg vedvarende skovdække uensartede og uensaldrende strukturer bevoksningsvis, gruppevis el. enkelttrævis ingen konflikt i forhold til at etablere højproduktiv bevoksninger/foryngelser