Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion"

Transkript

1 Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august 2013 Palle Madsen Anders Tærø Nielsen Esben Møller Madsen Ulrik Braüner Nielsen

2 Kulturintensitet? - plantetal - pris - jordbearbejning - plejeniveau el. intensitet - hegn - god etablering, vækst og produktivitet Fokus på højproduktive træarter og artsblandinger billige kulturmodeller Dvs. små plantetyper dækrodsplanter såning naturlig foryngelse kombinationer af disse helst uden hegn hjælpetræarter

3 Træartsvalget - I produktionspotentiale tilpasning til klimaforandringer risikospredning for fremtiden Nåletræserien: Anlagt efterår-forår Diagrammer: Thomas Nord-Larsen Akkumuleret total tørstofproduktion over jord, t ha -1 år -1 Gnst. total tørstofproduktion over jordoverfladen, t ha -1 år -1 Grandis 14.6 Rødgran 10.6 Eg 3.9

4 Træartsvalget - II Løvenholm: nåletræserien anlagt efterår-forår A AGR = Grandis SGR = Sitkagran DGR = Douglasgran RGR = Rødgran NOB = Nobilis COF = Contorafyr JAL = Japansk lærk EGR = Ædelgran CYP = Cypres FBF = Fransk bjergfyr B Viemose skov, Petersgaard Løvtræserien anlagt forår 1973 AGR = Grandis RGR = Rødgran ASP = Hybridasp LIN = Lind ER = Ær, ahorn BOG = Bøg ASK = Ask BIR = Vortebirk EG = Stilkeg REL = Rødel Diagr.: Thomas Nord-Larsen

5 Træartsvalget - III A Bregentved C Hastrup plantage, B Skjoldenæsholm D Rødhus klit Diagr.: Thomas Nord-Larsen

6 Hjælpetræernes dobbeltfunktion: reducerer / fjerner tomgangsperioden i kulturfasen (gen)etablerer skovklima baner vejen for billigere kulturmetoder (små dækrodsplanter og såning) 35 Poppel - højde, dominerende træer Højde af dominerende træer, m Lohals (1,5*1,5 m.) Lohals (3*3 m.) Lohals (4,5*4,5 m.) Knutstorp Gård (Skåne) Gedhus Plantage Kaptajn Schultz Plantage Knutstorp Skog (Skåne) NB! Knutstorp Gård - etableret som 20 cm stiklinger Alder

7 Produktionspotentiale i poppel: effekt af planteafstand mest produktiv omdriftsalder sandsynligvis år 14 Gnst. årlig biomasse produktion over jorden (uden blade), t ha -1 år Tons tørstof/ha/år Gedhus (Sandet, 2,5*2,5 m.) Kaptajn Schultz (Sandet+humus, 2,5*2,5 m.) Lohals (Landbrugsjord, 4,5*4,5 m.) Lohals (Landbrugsjord, 3*3 m.) Lohals (Landbrugsjord, 1,5*1,5 m.) Knutstorp Gård (Leret Landbrugsjord, 2*2,5 m.) Knutstorp Skog (God skovjord, 2,5*2,5 m.) NB! Knutstorp Gård - etableret som 20 cm stiklinger Alder

8 Produktionspotentiale i hjælpetræer: planteafstandsforsøg i fire hjælpetræarter, Lohals foreløbige resultater vedr. poppel og hybridlærk Poppel, OP42 Planteafstand ved etablering 1,5*1,5 3*3 4,5*4,5 Gennemsnitlig DBH 15,4 17,9 18,6 Gennemsnitlig højde 21,7 20,3 20,1 Stående stammevolumen pr. ha (m3) Udtyndet pr. ha (m3) Total stammevolumen produktion pr. ha. (m3) Gennemsnitlig årlig tørstof produktion (tons tørstof/ha/år), over jord u. blade 12,0 7,1 4,3 Hybridlærk Planteafstand ved etablering 1,5*1,5 3*3 4,5*4,5 Gennemsnitlig DBH 13,6 17,9 16,0 Gennemsnitlig højde 14,0 13,3 11,8 Stående stammevolumen (m3) Udtyndet (m3) Total stammevolumen produktion pr. ha. (m3) Gennemsnitlig årlig tørstof produktion (tons tørstof/ha/år), over jord u. nåle 9,2 5,2 2,7

9 Træartsvalget og højproduktive modeller Poppel, OP42 3x3 m, Lohals Hybridlærk 3x3 m, Lohals

10 Billig højproduktiv skovrejsning med f.eks. popler eller lærk som ammetræer sikrer: ENERWOODS - hurtig etablering af skovklima - baner vejen for træarter, som er følsomme i kulturfasen for f.eks. frost, græs og mus - hovedtræarterne kan dermed sås eller der kan bruges små billige plantetyper (dækrodsplanter) - at der hurtigt er en egentlig skov at gå tur i - fuld produktion i løbet af 5-10 år - kan gøres billigt ( kr/ha) - tidlige indtægter - se temadag om popler 17. sept Juni 2008 skovrejsning etableret i 2003 v. Vejle: - såning (bøg, skovabild, tjørn, hæg, eg mv.) - Plantning (ammetræer poppel og rødel) - samme sted ved Vejle - februar 2011 efter 8 vækstsæsoner

11 Modellen kan også bruges i forhold højproduktive nordvestamerikanske nåletræarter som f.eks. douglasgran (plantet 2005) under asp (plantet 2002) i Skåne Tabel: Kulturomkostninger for eksemplet ved Vejle Bøgesåning med plantede poppel/rødel ammetræer som etableret ved Vejle, foråret 2003 (550 popler og 550 rødel pr. ha) kr/ha Renholdelse før tilplantning efter sidste landbrugsafgrøde Rug-dækafgrøde Ammetræer, poppel pr. ha. 3 x 3 m, Bog, 100 kg af egen høst + 3 kg Steensgaard, ca. 30 kg/ha Frø, små mængder ask og avnbøg spredt på arealet, samt skovabild, hæg, rose, engrif. hvidtjørn, kvalkved i skovbryn Såning år gamle popler i Skåne - dog uden hovedtræarter i underetagen I alt _

12 Skovrejsning m. popler og bøgesåning ved Harte, NST-Trekanten - etableret forår 1999 sidste popler skovet vinter Poppelklonforsøg v. Toftlund, NST- Vadehavet etableret i 1991 tyndet og underplantet med bøg i 1998

13 Skovrejsning ved Sdr. Omme plantede hjælpetræer hybridlærk og vortebirk sået vintereg, lind, skovfyr, mirabel, jap. lærk, vortebirk, røn, tjørn, fuglekirsebær Resultat af såning i 5. sæson, planter/ha: sået eg (3.900), lind (1.400), skovfyr (2.600), birk (1.200), mirabel (600) sået jap. lærk, røn, fuglekirsebær, tjørn (< 200 pr. art) i alt ca planter/ha etableringsomk.: kr/ha Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

14 Ny serie af demonstrationsforsøg 9 lokaliteter i 2013 fordelt på - NST-Himmerland - Randers Kommune - Landmand v. Skive - NST-Nordsjælland - NST-Storestrøm - Gisselfeld - Bregentved - Poulsker Plt., Bornholm I alt ca. 30 ha Støttes af: ENERWOODS, Nordisk Energiforskning 15. Juni Fonden (vildtvenlige og robuste foryngelser uden hegn) Naturstyrelsen (Praksisnære forsøg)

15 Relationerne til naturnær skovdrift Bæredygtighedens tre søjler - Skovdriften skal være bæredygtig - Skovene og skovdriften skal understøtte en bæredygtig samfundsudvikling

16 Naturnær skovdrift er en tilgang til skovdyrkningen - som omfatter en række skovdyrkningssystemer lokalitetstilpasset træartsvalg vedvarende skovdække uensartede og uensaldrende strukturer bevoksningsvis, gruppevis el. enkelttrævis ingen konflikt i forhold til at etablere højproduktiv bevoksninger/foryngelser

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej?

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Skov & Landskab Sponsorer: Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Konference: Jagten, vildtet og landskabet Københavns Universitet, Frederiksberg Palle Madsen Torben Lynge Madsen Jagt,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Hvad kan plantes til de forskellige

Hvad kan plantes til de forskellige Hvad kan plantes til de forskellige formål? Orientering om arter/kloner - fokus på poppel og sitkagran. Af Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen Seniorforsker Thomas

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

Poppel dyrkning og tilvækst

Poppel dyrkning og tilvækst Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen Fremavl af Skovtræer Status 2 Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen i Indhold : side 1. Indledning 1 2. Målsætning for fremavlsprogrammet 2 3. Fremavlspakken 2 4. Samarbejdspartnere 3

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Udviklingskonference 2016: Dækrodsplanter Skovskolen, IGN Københavns Universitet Martin Briand Petersen & Thomas Mikkelsen www.hededanmark.dk

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid. Velkommen! - find kaffe/te, rundstykker og en plads! - vi starter kl. 9.

Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid. Velkommen! - find kaffe/te, rundstykker og en plads! - vi starter kl. 9. Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid Velkommen! - find kaffe/te, rundstykker og en plads! - vi starter kl. 9.15 1 Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid 09.00 Kaffe

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med.

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med. En klimaopfindelse KOPIARK 1 Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. Gode ideer, papir,

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Derudover er der på udsendelsesliste også nedenstående personer. Hvis du ønsker at blive slettet fra listen så send en mail til iddni@nst.dk.

Derudover er der på udsendelsesliste også nedenstående personer. Hvis du ønsker at blive slettet fra listen så send en mail til iddni@nst.dk. Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. januar 2015 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Gørløse Skov. Mødet blev holdt den 22. september 2014 i Gørløse Forsamlingshus Deltagere: Anne

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås?

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? IGN Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? Jon K. Hansen 1, Erik D. Kjær 1, Ulrik B Nielsen 1, Gunnar Friis Proschowsky 2 1 IGN, Københavns Universitet 2 Naturstyrelsen

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 29. oktober 2014. Bekendtgørelse om Landsplandirektiv for anvendelse af Sjælsmark Kaserne. 27. oktober 2014. Nr. 1150.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 29. oktober 2014. Bekendtgørelse om Landsplandirektiv for anvendelse af Sjælsmark Kaserne. 27. oktober 2014. Nr. 1150. Lovtidende A 2014 Udgivet den 29. oktober 2014 27. oktober 2014. Nr. 1150. Bekendtgørelse om Landsplandirektiv for anvendelse af Sjælsmark Kaserne I medfør af 3, stk. 1 og 2, i lov om planlægning, jf.

Læs mere

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen.

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen. di, u Det er for bestyrelsen en glæde - hvilket vi også tidligere har givet udtryk for - at så mange tager sig tid til at deltage i plantagens generalforsamling. Vi har aktionærer over hele landet samt

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug. Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen

BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug. Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen Skov & Landskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku. Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den lille vildtplantning. Etablering af vildtplantninger

Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den lille vildtplantning. Etablering af vildtplantninger Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den store vildtplantning er på mellem ½ - 3 ha. Det er en vildtplantning, som vildtet skal benytte hele året igennem. Her skal f.eks. være opflyvningsmuligheder

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Markedssituationen Råtræ efterår 2011 Skovdyrkerportræt. Nr. 7 Sep-Okt 2011

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Markedssituationen Råtræ efterår 2011 Skovdyrkerportræt. Nr. 7 Sep-Okt 2011 Skovdyrkeren Nr. 7 Sep-Okt 2011 NORD-ØSTJYLLAND Markedssituationen Råtræ efterår 2011 Skovdyrkerportræt Leveringsønsker fra medlemmerne I lighed med tidligere år vil vi gerne opfordre medlemmerne til at

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade. Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest

Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest November 2004 Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting November 2004 Dokument nr P-058202-C-101 Revision

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Beretning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab

Læs mere

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507 Bilag 3. Anlægsrapport nummer 598, forsøgsnummer 1507, Udbringning af flisaske i dansk skovbrug Økologiske konsekvenser. Thy Statsskovdistrikt, Stenbjerg Klitplantage, Afd. 259c Ingerslev, M., 2001. Anlægsrapport

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Proaktiv eller reaktiv. Hvad er et optimalt træartsvalg i en foranderlig tid? Henrik Meilby IFRO, Københavns Universitet

Proaktiv eller reaktiv. Hvad er et optimalt træartsvalg i en foranderlig tid? Henrik Meilby IFRO, Københavns Universitet Proaktiv eller reaktiv. Hvad er et optimalt træartsvalg i en foranderlig tid? Henrik Meilby IFRO, Københavns Universitet Overblik Baggrund: MOTIVE-projektet Beslutningstagning på økonomisk grundlag Træartsvalget

Læs mere

Skove og plantager 2013

Skove og plantager 2013 Skove og plantager 2013 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2013 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Dagsorden 09.30-10.00 Let morgenmad 10.00-10.15 Mødet starter velkomst ved kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby 10.15-11.00

Læs mere

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det

Læs mere

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

DYSSEGÅRDSPARKEN. Udviklingsplan 2011

DYSSEGÅRDSPARKEN. Udviklingsplan 2011 DYSSEGÅRDSPARKEN Udviklingsplan 2011 1 2 FORORD I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Grøn Strukturplan, en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Dyssegårdsparken

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Økologisk Arealtilskud 2015. Lene Vejbæk og Per F. Ahle

Økologisk Arealtilskud 2015. Lene Vejbæk og Per F. Ahle Økologisk Arealtilskud 2015 Lene Vejbæk og Per F. Ahle 1 Økologisk Arealtilskud Økologisk Arealtilskud: ny ordning fra 2015 erstatter: - Miljøbetinget tilskud - Ekstensivt landbrug - Omlægningstilskud

Læs mere

Fuglsbølle - Skovsti. Opgaver. Inventar: 1 bænk 2,5 time. Inventar Bænk holdes fri for alger. Males når mindre end 90% af fladerne er dækket.

Fuglsbølle - Skovsti. Opgaver. Inventar: 1 bænk 2,5 time. Inventar Bænk holdes fri for alger. Males når mindre end 90% af fladerne er dækket. PLEJEPLANER STIER Fuglsbølle - Skovsti Græsslåning: 3 timer Hækklipning: 6 timer Inventar: 1 bænk 2,5 time 1 time Inventar Bænk holdes fri for alger. Males når mindre end 90% af fladerne er dækket. Affald

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8. 26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:

Læs mere

Skovbrug og kronvildt

Skovbrug og kronvildt Skovbrug og kronvildt Kronvildt opholder sig en stor del af tiden i skovområder, og det er en klassisk problematik at finde plads til dyrene, når der også skal drives et bæredygtigt skovbrug. Hvis foryngelsesarealerne

Læs mere

Natur Ansgar Anlæg. Alléer

Natur Ansgar Anlæg. Alléer Natur Ansgar Anlæg Ansgar Anlæg ses i midten af billedet. I forgrunden ses OB s baner, Kastanievej, Odense Å og et hjørne af Munke Mose. I baggrunden ses Assistens Kirkegården Alléer Ansgar Anlæg vender

Læs mere

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske

Læs mere