Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER"

Transkript

1 Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende juletræskultur med nordmannsgran og heldigvis er der da også nogle, der vælger at gentilplante med nordmannsgran. I forbindelse med opstart af en ny nordmannsgrankultur er der nogle vigtige spørgsmål, den enkelte producent med fordel kan gennemarbejde med henblik på, at opnå en senere rationaliserings gevinst på produktionsomkostningerne. Helt grundlæggende for et juletræs udvikling er starten af en kultur. En kultur, der står i stampe i de første år efter etablering, vil ofte medføre at: træet bliver bredt træerne gror ind i hinanden træet er for tungt som følge af for mange grenkranse i forhold til højden der ikke kan komme så mange træer på pallen som forventet omkostningen til at gøre træet salgbart/smallere bliver relativt for dyrt omdriftstiden for en juletræskultur bliver for lang I det følgende vil jeg gerne give lidt inspiration til at reducere ovenstående problemer. En nordmannsgran plante skal plantes ud i en jord, der er velforberedt til juletræsproduktion for at gro optimalt dette stiller krav til arealvalg og kulturforberedelse. En nordmannsgran plantes kvalitet, kan defineres ud fra 2 betragtninger, den genetiske kvalitet og den tekniske kvalitet. Planteskolerne samler ofte forskellige genetiske kvaliteter i en proveniens, dvs. der er valgt frø fra en given frøbevoksning, fordi disse blandt andet indeholder nogle ønskede genetiske egenskaber, men desværre også ofte nogle ikke-ønskede egenskaber. I landbruget er man langt mere fremme, idet der fremavles på ønskede genetiske egenskaber samtidig med, at de uønskede genetiske egenskaber fjernes. De tekniske egenskaber defineres i planteskolerne ud fra forskellige plantetyper, f.eks. en 2/1s plante, som efter udplantningen har de specielle egenskaber juletræsproducenten ønsker. Som producent er det vigtigt, at den genetiske og tekniske kvalitet svarer til de forudsætninger, der stilles til arealet, dyrkningsindsatsen og hvilken færdigvare der ønskes. Der kan kompenseres for manglende genetiske kvaliteter ved at vælge en speciel teknisk kvalitet, f.eks. vælge en langsom voksende proveniens produceret i planteskolen som en 2/2 hrq plante. Her vil den tekniske kvalitet kompensere for den manglende vækstenergi i den genetiske kvalitet. Sidst er det meget afgørende for væksthastigheden efter kulturetablering at der vælges et velegnet plantingstidspunkt, og en velegnet planteteknik. Arealvalg Er der tale om en gentilplantning af en eksisterende nordmannsgran kultur, er det relativt let at træffe beslutning om arealet er velegnet til dyrkning af juletræer, da der er opsamlet viden om første

2 omdrift. Men generelt bør uønskede arealer allerede inden kulturanlæg skæres fra det produktive juletræsareal, f.eks. vandlidende jorde/lavninger, frosthuller, meget golde og vindudsatte bakketoppe, områder med kold ler, stærkt skrånende terræn o.lign. Det er vigtigt at være konsekvent i dette fravalg det giver færre bekymringer og gode besparelser på langt sigt. Kulturforberedelse I princippet er det lige meget om en kultur startes på almindelig markjord eller der gentilplantes på et gammel juletræsareal en god dyrker skal sikre at arealet er vclforberedt til at producere nordmannsgranjuletræer. Ved gentilplantning er det vigtigt at overveje en eventuel fræsning af jorden i cm s dybde nøje. Der er en del arealer, hvor denne teknik må frarådes og i stedet bør der kun vælges en veludført knusning af de resterende træer, der lige går lidt under jordoverfladen. Knusningen gennemføres med fordel i vintermånederne. Efter en knusning kan der forventes en meget kraftig opvækst af ukrudt og dette bør bekæmpes med f.eks. Roundup i løbet af foråret/forsommeren, så arealet er rent i sensommeren og klar til plantning i juli/august måned. Skal et landbrugsareal pløjes inden kulturanlæg, bør dette gennemføres i god tid inden plantning mange kulturer bliver plantet i nypløjet jord og efter 1-3 måneder falder jorden sammen, hvilket ofte medfører at planterne står med blottet rodhals og kun lige har fat med spidsen af roden. Hvis der skal plantes lige efter pløjning, bør der gennemføres en omhyggelig jordpakning og planterne bør efterfølgende plantes lidt dybere end normalt. I stedet for pløjning kan der vælges en overfladebehandling af jorden med f.eks. en Dyne Driver for lige at nedmulde de planterester, der er fra landbrugsafgrøden og planere arealet. På et landbrugsareal kan der være en gammel pløjesål, der enten brydes ved at pløje lidt dybere end normalt, at grubbe eller ved at vælge en plantemaskine, der går dybt med planteskæret. En jordbundsanalyse udtaget ultimo februar/primo marts vil fortælle hvordan jordens reaktionstal og gødningstilstand er. I nogle områder af landet er reaktionstallet så lavt, at der med fordel kan spredes 4-6 tons Dolomit kalk pr. ha. inden plantning, hvilket hæver reaktions tallet og øger jordens indhold af magnesium. Det er billigere, at få hævet jordens gødnings tilstand til det ønskede inden plantning i stedet for, at skulle gøre det over mange år efter plantning plus planterne får en bedre kulturstart.

3 Genetisk kvalitet Under dette punkt bør juletræsproducenten overveje hvilke genetiske egenskaber, der prioriteres højt i planten i forhold til arealet, ønsket dyrkningsintensitet og det færdige juletræ. Eksempler på genetiske egenskaber er: A) Morfologiske egenskaber Nålefarve Nålevinkel Nålefylde Grenvinkel Højde/bredde forhold B) Tørketolerance C) Frosttolerance D) Vækstenergi E) Frodighed Optimal genetisk kvalitet medfører at den ønskede genetiske egenskab slår tydeligt igennem på det færdige juletræ, og den genetiske variation er lille i frøpartiet. Forskellige arealer stiller krav om forskellige genetiske egenskaber. Der vil ofte være tendens til at fokusere på det største problem, og så gå på kompromis med nogle af de andre egenskaber. Der kan nævnes forskellige eksempler: til arealer udsat for forårsnattefrost fokuseres der på sent udspring. til arealer udsat for hård vinterfrost fokuseres på stor frostresistens til lette jorde fokuseres der på god vækstenergi og stor frodighed til gode jorde fokuseres der på moderat vækstenergi, men stadig stor frodighed til produktion af små juletræer fokuseres der på vækstenergi, højde/bredde forhold og frodighed Eksemplerne viser, at der er mange kompromisser, men generelt kan anbefales en mere nuanceret holdning til den genetiske kvalitet, hvor flere parametre tages med i overvejelserne, f.eks. kravet til det færdige produkt og indsatsen på kvalitetsforbedring. I dag hvor vi har styr på vækstreguleringen med Pomoxon, er det måske vigtigere at have en hurtig voksende proveniens, der giver et smalt og velformet juletræ, hvis det vækstreguleres fra ca. 1 meter højde, end en langsom voksende proveniens, der over en lang omdriftstid giver et fyldigt, men bredt træ! Mange juletræsproducenter er i dag meget specialiseret om en produktion til bestemt markeder, hvor der måske med fordel kunne vælges en alternativ proveniens, der kunne nedsætte produktionsomkostningerne og måske endda give en bedre juletræskvalitet. Vi kan i dag vælge mellem mange forskellige genetiske kvaliteter af nordmannsgran fra Georgien, Kaukasus, Tyrkiet og Danmark.

4 Generelt indeholder hvert frøindsamlingsområde nogle specielle genetiske egenskaber, f.eks.: Land Proveniens Vækstenergi Udspring Vinterfrost Areal Grene i Internodiegrene Bredde Fylde krans på træ Georgien Ambrolauri Tlugi lav sent følsom middel-god jord mange mange bred godmeget god Borshomi Nedzvi lav-middel middel-sent følsom middel-god jord mange mange middel godmeget god Kaukasus Zelentjuk meget lavlav sent hårdfør god jord middel - middel - mange bred god Arhyz mange Apsheronsk meget lavlav sent hårdfør god jord middel - middel - mange bred god mange Tyrkiet Savsat middel middel hårdfør let-middel mange middel-mange smal god Yayla jord Danmark Tversted middel middel-sent middelhårdfør let-middel jord mange mange smalmiddel god Listen er ikke fyldstgørende og bør kun betragtes som vejledende. I de senere år, hvor der er kommet megen fokus på indsamlingsområderne i primært Georgien, vil det være meget aktuelt at følge udviklingen for disse, for at vælge den rigtige proveniens til det aktuelle behov. Teknisk kvalitet Plantens tekniske kvalitet er de områder planteskolen kan påvirke hvordan et frø udvikler sig til den ønskede tekniske kvalitet. Der kan nævnes følgende eksempler på tekniske kvaliteter: A) Roden B) Højde C) Rodhalsdiameter C) Knopper i øverste grensætning D) Nålelængde, nålefylde, internodieknopper og frodighed E) Antal sidegrene F) Den medfølgende madpakke og vækstenergi Optimal teknisk kvalitet medfører højt anslag efter udplantning, indbygget turbovækst, tidlig juletræsform og stor frodighed. Eks. 1: Et eksempel kan være at vælge en genetisk kvalitet, der er langsomt voksende, med stor frodighed, god nålefylde, stor vinterfrostresistens og i planteskolen især optimere på vækstenergi. Juletræsproducenten vil derved få et træ med kort omdriftstid, mange grene i kransen, mange internodier og vinterfrostresistent. Eks. 2: Mange juletræsproducenter fokuserer i disse år på hurtig omdrift, og det er igen noget planteskolen kan påvirke i den tekniske kvalitet. Nedenstående graf viser væksforløbet for 3 udvalgte tekniske kvaliteter, 2/1s, 3/0 og 2/2 hrq (high root quality). X-aksen viser år fra frø og Y-aksen viser højde fra jord til topknop. Den genetiske kvalitet er for alle tre Ambrolauri Tlugi.

5 VÆKTFORLØB FOR NORDMANNSGRAN Langsom 2/1s0 Normal 3/0 Turbo 2/2hrq År f r a f r ø Kurverne viser hvor mange år, der kan kortes af en omdrift ved at skifte f.eks. fra 2/1s til 2/2 hrq. Men for at kunne udnytte denne ekstra vækstenergi, er det vigtigt at der skal anvendes Pomoxon til at stoppe 2/2 hrq plantens højdevækst fra ca. 1 meters højde, der ellers vil følge en eksponentiel kurve. Eks. 3: Antallet af knopper i en 3/0 plante ligger f.eks. ofte en knop højere i gennemsnit i øverste knopkrans end en 2/1s efter 3 vækst år i planteskolen. Mange knopper er vigtige for at give bund i træet og især ved produktion af små træer. Eks. 4: En plante med mange rodforgreninger og rodspidser starter bedre end en plante med en stor og kraftig pælerod. Som det fremgår af eksemplerne, er det i planteskolen muligt, at arbejde videre med de genetiske egenskaber til fordel for juletræsproducenten. Og en plante der har gode tekniske egenskaber og som plantes ud i en velforberedt kultur vil forsat udvikle disse tekniske egenskaber så der kan produceres et godt juletræ. Eksempler på tekniske kvaliteter: BARRODS PRIKLEPLANTER Karakteristika for 2/1s planten - Et flot rod/top forhold. - Moderat højde p.g.a. produktionsstop ved omplantning/prikling. - Et velforgrenet rodsystem, med tendens til at være flad - En kraftig rodhals, dvs. god madpakke - En stærk øverste grenkrans - Meget ensartet højde og frodighed - Stor anvendelighed

6 Karakteristika ved 2/2s planten - Meget kraftig plante med kraftig rodhals og kraftig rod - God knopsætning i såvel øverste knopsætning som i antallet af internodier - Flot øverste grenkrans, men svag grensætning længere nede, da den har stået tæt i priklebedet - Bruges primært til indplantning i gamle juletræskulturer, men også til nyplantning på mark - Kræver en særdeles god plantning for at starte optimalt Karakteristika ved 2/2hrq planten - En meget frodig plante med kraftig rodhals og moderat højde - Kugleformet rodforgrening, med ekstrem mange rodspidser/vækstpunkter - Kraftig nålefylde og kraftig knopsætning - Flot 1. og 2. grenkrans, der gør den velegnet til produktion af små træer - Produceret udfra ønsket om så stort et topskud som muligt første år i juletræskulturen (turbovækst) BREDSÅEDE BARRODSPLANTER Karakteristika for 3/0 planten - Et flot rod/top forhold. - Stor højde - Stor frodighed med mange internodie knopper - Mange knopper i øverste knopsætning - En flot rund rod med mange rodspidser/vækstpunkter - En kraftig rodhals - En stærk øverste grenkrans - Uens højde, da den enkelte plante har udviklet sig individuelt - God start i juletræskulturen - Meget velegnet til maskinplantning RÆKKESÅEDE BARRODSPLANTER Karakteristika for 3/0hrq planten - Et flot rod/top forhold. - Stor højde - Meget stor frodighed med mange internodie knopper - Mange knopper i øverste knopsætning - En flot rod med mange rodspidser/vækstpunkter - En meget kraftig rodhals - En stærk øverste grenkrans - Mere ensartet højde end en 3/0 - Meget velegnet til maskinplantning - God start i juletræskulturen (turbovækst) DÆKRODSPLANTER Karakteristika for - Stagnation efter udplantning mindskes - Knopfrekvens kan øges fra plantningstidspunkt - Internodie antal er stærkt forøget - Plantningsarbejdet kan rationaliseres - Længere plantningssæson - Meget ensartet produkt - Mindre kemikalieforbrug

7 Eksempel på valg af teknisk kvalitet: Teknisk kvalitet Jordtype Ukrudtsbestand Mark/skov Ny/indplantning Produktion Bedste valg Kan bruges Skovjord Middel-stor skov Indplantning Store træer 2/2s, 2/2 hrq 3/0 hrq, 3/0, 2/1s Middel-stor skov Nyplantning Store træer 2/2s, 2/2 hrq, 3/0 hrq 3/0, 2/1s, Jiffy7 Ler Middel mark indplantning store 2/2s, 2/2 hrq, 3/0 hrq, 3/0, 2/1s Ler Lille-middel mark nyplantning små 2/2 hrq, 3/0 hrq 3/0, 2/1s, Jiffy7 Ler Lille-middel mark nyplantning store 2/2 hrq, 3/0 hrq, 3/0, Moræne Lille-middel mark indplantning store 2/2 hrq, 3/0 hrq, 3/0, Moræne Lille-middel mark nyplantning små 2/2 hrq, 3/0 hrq 3/0, 2/1s, Moræne Lille-middel mark nyplantning store 2/2 hrq, 3/0 hrq, 3/0, Let jord Lille Mark indplantning Store 3/0 hrq, 3/0, 2/2 hrq, 2/1s, 2/1s 2/1s 2/1s Let jord Lille Mark nyplantning Små 3/0 hrq 2/2 hrq, 3/0, 2/1s, Let jord Lille mark nyplantning store 3/0 hrq, 3/0, Jiffy7 2/2 hrq, 2/1s Tabellen er kun vejledende. Planteteknik En veludført plantning kræver den rigtige planteteknik. Der findes i dag forskellige meget velfungerende plantemaskiner, der udmærker sig ved at gå meget dybt med rulleskær og eller planteskær. Det medfører en grubning af arealet, hvor planten meget hurtigt kan finde plads til rodudviklingen. Vælges der store planter, 2/2s og 2/2 hrq er det især meget vigtigt, at planteskæret kan arbejde så dybt at plantens rødder hænger ned i mod bunden af planterillen og at planten bagefter er plantet i den ønskede dybde, dvs. rodhalsen er 1-2 cm under jordoverfladen på jord, der er faldet sammen efter f.eks. pløjning. En god plantemaskine trykker jorden til i hele planterillens dybe, så planten langs hele roden har kontakt med jorden. Omvendt skal maskinen ikke mase rødderne sammen. Et par af de nye plantemaskiner kan skære gennem stød på gentilplantede arealer der kun er knust til lige under jordoverfladen.

8 Ved plantning af dækrodsplanten bruges et planterør, der i diameter passer til den valgte, alternativt kan plantes med maskine. Indtil videre dog mest med de traditionelle plantemaskiner, da der endnu ikke findes tilstrækkeligt med kapacitet af de specielle dækrods plantemaskiner, der arbejder lige som et planterør. Plantes med en almindelig plantemaskine, skal der ikke køres for dybt med planteskæret og der skal ikke bruges for stort et tryk til at lukke planterillen igen, da det vil ødelægge de fine rodsystem planten har. Plantetidspunkt I gamle dage plantede man altid i sensommeren/efteråret. Denne teknik er desværre ved at blive glemt, og det er ikke godt i forhold til at planten skal have så stort et topskud første vækstsæson i kulturen som muligt. Billedet viser et forsøg med potning. Der er anvendt samme genetiske kvalitet i alle tre potter, en Ambrolauri Tlugi, samme tekniske kvalitet, en 3/0. De to yderste til højre er pottet op i sensommeren, mens den yderst til venstre er pottet op i det efterfølgende forår. I juletræskulturerne ses nøjagtig samme tendens, om end måske ikke så udpræget, men en plantning udføres bedst i sensommeren: for barrodsplanter fra primo-medio august til ultimo september for dækrodsplanter medio juli til ultimo september En nordmannsgrans rod gror det meste af vinteren og denne vækst kommer juletræsproducenten til gode, når der plantes på dette tidspunkt. Desuden er den muligt at få gjort arealet rent med Roundup i løbet af sommeren inden sensommer plantningen. Alternativt kan der plantes i foråret, men pas på ikke at komme for sent ud, medio april begynder knopperne at svulme op og derefter begynder planten at skulle bruge meget energi på udspring, hvilket går ud over topskudsvæksten. Generelt medfører en plantning i meget våd jord en dårlig rodudvikling på de bedre jorde, da jorden efter plantning bliver meget hård omkring plantens rod. Dette vil medføre et lille topskud efter de første 1-2 vækstsæsoner. Ivan Damgaard forår 2005

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Nyt om provenienser i nordmannsgran Nyt om provenienser i nordmannsgran Temadagene 2010 Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Frøkilder Importerede provenienser Danske

Læs mere

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade. Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Udviklingskonference 2016: Dækrodsplanter Skovskolen, IGN Københavns Universitet Martin Briand Petersen & Thomas Mikkelsen www.hededanmark.dk

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Maglesø Plantage Ebbe Bach Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

K v a l i t e t s s t r ø e l s e

K v a l i t e t s s t r ø e l s e K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu. Danske Juletræer Temadage 2014 Oplæg: 1 Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu 2 Nye regler på vej for herkomstkontrollen med importeret nordmannsgranfrø 0 Hvor

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord. Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet

Læs mere

7. forløb Træets forår

7. forløb Træets forår 7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Gør dig nogle overvejelser, inden

Gør dig nogle overvejelser, inden Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,

Læs mere

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

HÅNDBOG Lægningsvejledning

HÅNDBOG Lægningsvejledning HÅNDBOG Lægningsvejledning Indhold Afstandslister... side 3 Lægter... side 3 Ventilation... side 4-5 Fastlæggelse af tagfladens længde... side 6 Oplægning - binding... side 7 Rygningslægninger... side

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

IP-retningslinier - dyrkningsbilag

IP-retningslinier - dyrkningsbilag Bilag C. Eksempel på IP-retningslinier dyrkningsbilag Dyrkningsbilagene har til formål at give praktiske retningslinier for, hvordan produktionen tilrettelægges hensigtsmæssigt, så kravene om bæredygtighed

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

Q-TRANSPORTMATERIEL A/S

Q-TRANSPORTMATERIEL A/S Q-TRANSPORTMATERIEL A/S Vejen til fremtiden går over intern materialehåndtering og logistik En totalleverandør, der kender din produktionsproces og dine problemstillinger og derfor kan diskutere løsninger

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2015 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2015 - opstart Meget sene ordreafgivelser for flere aktører. Flere mindre dyrkere lukkede først handler

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING

Læs mere

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune 2015 Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet

Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Skov & Landskab, KU Resume Denne projektrapport

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere