Status og debatoplæg

Transkript

1 November 2013 Status og debatoplæg De arbejdsmedicinske klinikkers rolle i tidlig arbejdsfastholdelse og forskning LO s konference 27. november 2013 LO-Huset, Islands Brygge 32, København S. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og mål for konferencen Klinikkernes indsats ift. arbejdsfastholdelse Betydningen af en tidlig indsats Klinikkernes økonomi Forskning Henvisningsret og klinikkernes samarbejde med fagbevægelsen Rådgivende kontaktudvalg og samspil med eksterne aktører Data om de arbejdsmedicinske klinikker LO s rundringning Forslag fra LO Udvidet samarbejde mellem Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmedicinske Klinikker i et moderniseret arbejdsskadesystem... 14

2 1. Baggrund og mål for konferencen LO-fagbevægelsens interesse for de arbejdsmedicinske klinikker går helt tilbage til klinikkernes etablering for årtier siden. Der er nu gået en årrække siden strukturreformen, og klinikkerne kender efterhånden deres rammer. Det er dog stadig yderst vigtigt, at der bibeholdes et særligt fokus på de arbejdsmedicinske klinikkers rolle og virke i forhold til aktuelle arbejdsmiljøproblematikker, og det i en tid hvor der tillige er kamp om midlerne i sundhedssystemet. Konferencen er den sjette som LO afholder siden strukturreformen blev gennemført i 2007 en reform som har udfordret klinikkerne i forhold til både økonomi, prioriteringer og konkrete opgaver. LO ønsker gennem konferencerne at bidrage til et overblik over de arbejdsmedicinske klinikkers aktuelle situation, muligheder og udfordringer samt at inspirere til klinikkernes udvikling. Det gælder klinikkernes oprindelige kerneopgaver med forebyggelse, forskning og støtte til de arbejdsskadede, men også klinikkernes samspil ift. nye, samfundsmæssige udfordringer og ligeledes ift. nye samarbejdspartnere. I år er der særligt fokus på den tidlige indsats for arbejdspladsfastholdelse samt forskning. LO ønsker, at klinikkerne opretholder en solid forankring i regionerne. Det skal ske i et tæt samspil med de øvrige aktører som har til opgave at klare udfordringerne i arbejdsmiljøet, arbejdsfastholdelsen og sundhedsfremmeindsatsen. Fagbevægelsen har derfor lokale og regionale opgaver med fortsat at påvirke udviklingen, så der skabes gode rammer for klinikkerne og deres samarbejde med de faglige organisationer m.fl. Samtidig arbejder LO for, at der tages flere centrale politiske initiativer som kan understøtte og udvide klinkkernes virke. Klinikkerne er unikke, fordi de både formelt og uformelt har et ben i flere ressortområder, og har derfor særligt gode muligheder for samarbejde med forskellige aktører. Det er LO s opfattelse, at samfundet kunne få langt mere gavn af klinikkernes unikke placering, end det er tilfældet i dag ikke mindst når det gælder forebyggelsen og den tidlige fastholdelsesindsats, som der er et klart behov for at understøtte på arbejdspladserne. Erfaringer og viden fra senest Socialforskningsinstituttets rapporter om arbejdsfastholdelse af arbejdsskadede viser, at virksomhederne generelt er gode til at fastholde deres egne medarbejdere. Men at de har et klart behov for opbakning udefra så de kan blive endnu bedre. Her mener vi i LO, at klinikkerne skal have en udvidet rolle. Klinikkerne har en faglighed og uafhængighed som kan sikre de nødvendige etiske hensyn til den arbejdsskadede og samtidig faglig, solid rådgivning til virksomheden, når der skal arbejdsfastholdes. Og med klinikkernes forskning er der mulighed for løbende opsamling af viden til brug for andre. Arbejdsfastholdelse har gennem de senere år fået stadigt mere opmærksomhed i arbejdsskadesystemet, hvilket særligt er kommet til udtryk med etableringen af Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter. I Folketinget er der et tiltagende ønske om et moderniseret arbejdsskadesystemet, som skal spille bedre sammen med tidlig arbejdsfastholdelse.

3 LO har på den baggrund udarbejdet et konkret forslag til en model, som giver klinikkerne en udvidet rolle i arbejdsfastholdelsen. Forslaget fremgår af pkt. 9. Forslaget er inspireret af foregående års konferencer og ikke mindst en videnskabeligt underbygget model udviklet af Arbejdsmedicinsk Klinik Århus. Vi ønsker således med årets program at belyse de muligheder og udfordringer klinikkerne har i et tidligt samspil med virksomheden om arbejdsfastholdelse. Det sker ved oplæg om klinikkernes erfaring samt gennemgang af ny forskning om virksomheden som den centrale aktør i arbejdsfastholdelsen. I en tid med fokus på fastholdelse er der imidlertid risiko for at glemme klinikkernes opgave med den basale arbejdsmedicinske forskning, som skal lægges til grund for forebyggelsesindsatsen nationalt og på arbejdspladserne. Vi har derfor valgt også at få dette vigtige tema belyst. Nedenstående status om klinikkerne bygger på en LO-rundringning til klinikkerne. Status skal tages med et vist forbehold, idet der løbende sker ændringer, og fordi LO ikke har haft mulighed for at indhente fuldstændigt sammenlignelige data fra de enkelte klinikker. Vi modtager gerne yderligere informationer som kan bidrage til overblikket. Konferencen henvender sig til arbejdsmedicinsk interesserede i LO-fagbevægelsen. LO har desuden med udgangspunkt i Erhvervssygdomsudvalget inviteret følgende samarbejdspartnere til at deltage som gæster: Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening/Danske Regioner, Arbejdsskadestyrelsen og FTF. Til årets konference er endvidere inviteret medlemmerne af Det Strategiske Forskningsudvalg samt tidligere faglige oplægsholdere. 2. Klinikkernes indsats ift. arbejdsfastholdelse Historisk har klinikkerne i vidt omfang tradition for at beskæftige sig med rehabilitering og arbejdsfastholdelse. Som vi satte fokus på, på sidste års konference, varierer omfanget af indsatsen fra klinik til klinik og der er forskellige modeller for, hvordan man griber sagen an. LO s aktuelle rundringning viser, at nogle af klinikkerne har fokus på tidlig arbejdsfastholdelse i forbindelse med konkrete patientforløb, mens andre klinikker har det både ift. patientforløb samt i forskellige forskningsprojekter. Indsatsen spænder således fra helt basalt at understøtte arbejdsfastholdelse i den konkrete arbejdsskadesag over til mere systematiserede indsatser, hvor klinikken er involveret i formaliserede samarbejdsrelationer med andre aktører og task force mv. på social- og sundhedsområdet. En variant er også, at fastholdelsesindsatsen er placeret i en socialmedicinsk enhed dvs. helt overvejende udenfor den arbejdsmedicinske klinik. Arbejdet med fastholdelse er oftest organiseret i samspil med forebyggelsesindsatser og klinikkerne opfatter indsatserne som sammenhængende og komplementerende. Fastholdelsesindsatsen er konkret fokuseret omkring mulighederne for, at patienten kan blive i sit nuværende arbejde, komme tilbage til sit arbejde eller komme i et nyt job. Endvidere omhandler indsatsen også om en vis opfølgning på patienternes situation i øvrigt. 3

4 En succesfuld fastholdelsesindsats er afhængig af samarbejde med eksterne og lokale aktører. Det er således en udfordring at få klinikkerne organiseret i et fornuftigt samspil med andre aktører omkring fastholdelsesindsatsen, dvs. kommuner, regioner, socialmedicinske enheder, faglige organisationer, virksomheder m.fl. Det er LO s vurdering, at alle klinikker er udfordret af det kraftige samfundsmæssige fokus som såvel højkonjunkturens arbejdskraftmangel, lavkonjunkturens begrænsede økonomi som den demografiske udvikling har sat på arbejdsfastholdelse. Der er med andre ord stærkt politisk og bevillingsmæssigt fokus på arbejdsfastholdelse. For klinikkerne er det en udfordring, at en prioritering af arbejdsfastholdelse kan risikere at fokus flyttes væk fra den primære forebyggelse og dermed fra hovedopgaven med at få fjernet risici i arbejdsmiljøet. Her skal der sikres en fornuftig balance. Udfordringerne aktualiseres af, at klinikkerne som følge af finanslovsaftalen for 2012 har fået en formaliseret opgave med at skulle samarbejde med Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter. Dette er sket i forbindelse med målretning af Forebyggelsesfonden. Fonden ændrede således også navn til Fonden for forebyggelse og Fastholdelse. Målretningen skal ses i relation til den politiske aftale om førtidspension og fleksjob, og det politiske ønske om at styrke fastholdelsen af udstødningstruede medarbejdere. Aftalen betyder, at Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter får en fast bevilling på 12 mio. kr. for hver af årene 2013 og 2014, og udvides til at være et landsdækkende tilbud til alle arbejdsskadede, hvor klinikkerne skal inddrages. I 2014 evalueres centret, hvorefter det afgøres om centret skal gøres permanent. Etableringen af Fastholdelsescentret er baggrunden for, at Socialforskningsinstituttet har udarbejdet flere rapporter som belyser særlige elementer i arbejdsfastholdelse når det gælder arbejdsskadede: Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere. Virksomheders rolle og erfaringer 1 (Gennemgås på årets konference) En vurdering af Arbejdsskadestyrelsens fastholdelsescenter 2 (Gennemgået på sidste års konference) LO ønsker, at Arbejdsskadestyrelsens fokus på arbejdsfastholdelse skal fortsætte efter 2014 og gerne med et endnu stærkere samarbejde med klinikkerne. 3. Betydningen af en tidlig indsats Succes i klinikkernes bidrag til den primære forebyggelse og fastholdelse hænger tæt sammen med, om klinikkerne bliver inddraget tidligt i patientforløbet. Normalt inddrages klinikkerne først i et patientforløb, når patienterne henvises fra en af de mulige henvisningsaktører og det sker ofte sent. Generelt udtrykker klinikkerne, i LO s rundringning, et ønske om et øget fokus på at fremme tidlig indsats i patientforløbene

5 Samtlige klinikker udtrykker et ønske om at få henvist patienterne tidligere. Dette skal sikre en tidligere indsats, hvor klinikken kan undersøge relevante forebyggende tiltag på virksomheden samt fastholdelsesforløb for patienten. Det er således et hovedproblem, at patienterne ofte allerede er sygemeldt og i mange tilfælde har været det i en længere periode, når der sker henvisning til klinikken. Og når patienten først har mistet sin tilknytning til arbejdsmarkedet er det meget vanskeligt at skabe den nødvendige dialog med arbejdspladsen. Af LO s rundringning fremgår der et entydigt ønske om, at patienterne henvises til klinikkerne, så tidligt i sygeforløbet som muligt, og helst inden en egentlig sygemelding foreligger. Den generelle erfaring på klinikkerne viser, at patienter som stadig har tilknytning til deres arbejdsplads, har langt større chance for at vende tilbage til arbejdet. En af klinikkerne har dog påpeget, at det også er vigtigt at have fokus på den gruppe hvor succesraten er lavest, særligt fordi mange af patienterne i praksis først bliver henvist når der foreligger en egentlig sygemelding. Yderligere fremgår det af LO s rundringning, at klinikkernes samspil med eksterne aktører er afgørende for den tidlige indsats. En række aktører har således en hel central rolle fordi de helt konkret står for (den potentielt tidlige) henvisning af patienterne til klinikkerne. Det gælder aktører som læger, fagforeninger, arbejdsmiljørepræsentanter/ tillidsrepræsentanter samt de respektive kommuner og virksomheder. Udfordringer og muligheder: Hvordan sikres det, at klinikkerne har et afbalanceret samspil imellem den primære forebyggelsesopgave og andre relevante indsatsområder som fx fastholdelse? Hvordan kan relevante eksterne og lokale aktører få en mere aktiv rolle i forbindelse med fastholdelsesindsatsen? Hvordan sikres det, at klinikkerne får et tæt samspil med Arbejdstilsynet så deres viden anvendes i/og som dokumentation for myndighedsudøvelsen? Hvordan sikres det, at klinikkernes forskning og udviklingsprojekter anvendes til at udpege effektive modeller for samarbejde imellem sektorer og aktører i forebyggelse og fastholdelse? Hvordan udfoldes samarbejdet bedst imellem klinikkerne og Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter? Hvilken rolle skal klinikkerne have i et moderniseret arbejdsskadesystem med øget fokus på tidlig arbejdsfastholdelse af arbejdsskadede? 4. Klinikkernes økonomi Grundlaget for klinikkernes økonomi kan opdeles i 3 elementer: - Diagnose Relateret Grupper (DRG) - Evt. honorering af speciallægeerklæringer - Forskningsmidler 5

6 De kliniske udredninger udgør basis i klinikkernes økonomi, idet de udløser en honorering kaldet DRG (Diagnose Relateret Gruppe), som er et bestemt beløb klinikkerne får fra regionen pr. undersøgelse/patient. Ser man færre patienter, får man altså et mindre økonomiske råderum for sine aktiviteter. DRG og forskningsbevillinger kan være meget svingende, hvilket vanskeliggør budget- og aktivitetsplanlægningen i klinikkerne. Speciallægeerklæringer som klinikkerne udarbejder på bestilling udløser ikke DRG. I forbindelse med tidligere konferencer er det skønnet, at 80 pct. af disse speciallægeerklæringer er finansieret af bestillinger fra arbejdsskadeerstatningssystemet. Desuden at der er forskel fra klinik til klinik på, om honoreringen af erklæringerne tilgår klinikkernes drift eller ej. Forskningsmidlerne beror på, om klinikkerne lykkes med at byde ind med ansøgninger til fx Den Strategiske Arbejdsmiljøforskningsfond eller andre forskningsfonde. Forskningsmidlerne udgør en betydelig del af flere klinikkers samlede økonomi, hvilket alt andet lige betyder en vis konkurrence, når klinikkerne søger de samme fonde. Generelt viser LO s rundringning, at de arbejdsmedicinske klinikker, ligesom resten af sundhedssystemet, er pressede, og løbende står over for årlige besparelser og effektiviseringer. Det betyder, at personalet skal løbe hurtigere og se flere patienter. Mange af klinikkernes budgetter er pressede og dele af klinikkernes virke, dækkes af midlertidige fondsmidler. Der tegner sig også et billede af, at det særligt er på forskningsområdet, at klinikkerne er afhængige af de midlertidige bevillinger. Udover de økonomiske perspektiver, er der også en udfordring i, at det er vanskeligt at skaffe speciallæger til området. Set i det lys er det LO s vurdering at det er vigtigt med attraktive faglige og forskningsmæssige miljøer i klinikkerne. Dette er alt andet lige, forudsætning for at yngre speciallæger mv. søger job på klinikkerne. Udfordringer og muligheder: Er der tilstrækkelig synliggørelse og tilhørende honorering af de opgaver som klinikkerne påtager sig, når det gælder forskning, forebyggelse, fastholdelse mv.? Bør der sættes mere fokus på særlige temaer (fastholdelse, sundhedsfremme o. lign.) ved økonomisk øremærket honorering? Skal klinikkerne honoreres for deres samspil med lokale aktører fx virksomhederne og arbejdsmiljøorganisationen? Skal klinikkerne have flere ressourcer til samspil med centrale aktører som fx Branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsskadestyrelsen? Hvordan sikres det, at nye speciallæger søger job på de arbejdsmedicinske klinikker? 5. Forskning Som nævnt udgør forskningsmidlerne en betydelig del af flere af klinikkernes samlede økonomi. 6

7 Den rundringning som LO har foretaget viser desuden, at klinikkerne har meget forskellige forskningsområder, men at de også samarbejder på tværs af klinikkerne om fælles forskningsprojekter. Flere af klinikkerne har i deres forskning desuden eksterne samarbejdspartnere som fx Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, lokale virksomheder, kommuner, Arbejdsskadestyrelsen, arbejdsmarkedets organisationer m.fl. Samtlige klinikker har i deres forskning både fokus på sekundær og primær forebyggelse. At klinikkerne har særlige forskningsområder kan blandt andet forklares ved de ansattes specialer, fx om de ansatte er speciallæger inden for bestemte områder, eller er psykologer. Det er desuden meget forskelligt, hvor mange Ph.d.-studerende de enkelte klinikker har tilknyttet. Forskningsmidlerne i Den Strategiske Arbejdsmiljøforskningsfond giver er et godt grundlag for arbejdsmiljøforskning i Danmark og er et væsentligt bidrag til klinikkernes forskningsindsats. Fondens midler er fastsat i finanslovens og udgør i 2013 kr. 54 mio. kr. og derudover overfører Arbejdsmiljørådet årligt et beløb til fondens uddeling, hvilket i 2013 udgør kr. 4,9 mio. kr. Fondens forskningsopslag er langt overvejende målrettet de 3 prioriterede temaer i den nationale 2020-arbejdsmiljøstrategi. Det vil sige målrettet forskning i arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø samt muskelskeletbelastninger. Desuden udbyder forskningsfonden temaet virkemidler. Fonden kan opslå andre temaer som ex. kemi men omfanget har hidtil været begrænset. LO mener generelt, at fonden skal have en åbenhed for opslag af forskningsprojekter ud over de 3 prioriterede områder. Kun på den måde kan man opfange oversete problemer i arbejdsmiljøet. Vi har i forbindelse med den Internationale Lungedag peget på, at der er behov for overvågning og forskning vedrørende lungesygdommen KOL og arbejdsmiljø 3.. Som led i den nationale 2020 arbejdsmiljøstrategi støtter Arbejdsmiljøforskningsfonden Dansk Center for Nanosikkerhed økonomisk med 30 mio. kr. Støtten dækker en periode på tre år fra 1. maj 2012 til 30. april LO talte varmt for etableringen af et sådant center. Vi håber, at der efter 2015 fastholdes et politisk og forskningsmæssigt fokus på nanoområdet, af hensyn til forebyggelsen af de risici som allerede er udpeget og de risici som er under mistanke, jf. LO s seneste status på nanoområdet. 4 Udfordringer og muligheder: Er der en fornuftig balance imellem den forskning som retter sig mod primær forebyggelse og den som retter sig mod sekundær forebyggelse? Har forskningen tilstrækkeligt fokus på forebyggelsespotentialerne i arbejdspladsens kultur? Sikres der nationalt tilstrækkeligt med forskningsmidler til forskning som ligger ud over de 3 prioriterede områder (ulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbelastninger)?

8 Sikres der nationalt og regionalt en tilstrækkelig nyttiggørelse af forskningsresultaterne? (fx ift. Arbejdstilsynet, Branchearbejdsmiljøråd, virksomheder, fagforeninger og andre eksterne aktører). 6. Henvisningsret og klinikkernes samarbejde med fagbevægelsen Regionerne er ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at have en åben henvisningsret til klinikkerne for fagforeninger m.fl. Regionerne og klinikkerne afgør således selv, hvilke aktører der skal have henvisningsret til klinikken. Men situationen er heldigvis den, at alle regioner efter strukturreformen har givet fagforeningerne henvisningsret til klinikkerne. Det er et rigtig godt resultat, som er til stor gavn for fagbevægelsens medlemmer. Det gælder både i forbindelse med forebyggelse samt hjælp i sager om erstatning og fastholdelsesindsats. Den procentvise andel af henvisninger fra fagforeningerne er forskellig fra klinik til klinik, hvilket illustreres af følgende eksempler: I Nykøbing Falster er andelen af henvisninger fra fagforeninger oppe på pct., mens omkring 5-7 pct. af henvisningerne til henholdsvis Esbjerg og Herning kommer fra fagforeningerne. Eksempelvis er der i Esbjerg en del samarbejde imellem de praktiserende læger og fagforeningerne om henvisninger m.v., hvorfor den forholdsvis lille andel af henvisninger fra fagforeningerne kunne forklares herved. I Herning ser man helst, at henvisningerne kommer fra de praktiserende læger. Hos de fleste andre klinikker ligger henvisningsandelen fra fagforeningerne på omkring pct. Også tidligere har der været stor forskel på, i hvilket omfang fagforeningerne anvender deres henvisningsret eller om de fx overlader det til egen læge eller speciallæge at vurdere om henvisning er relevant. LO finder den åbne henvisningsret meget vigtig, fordi der stadig er læger som ikke er fagligt opdaterede, hvad angår arbejdsmedicin. Den manglende viden kan betyde, at lægerne ikke får henvist til de arbejdsmedicinske klinikker og måske heller ikke får anmeldt relevante erhvervssygdomme og symptomer. Læger og tandlæger har ifølge loven pligt til at anmelde såvel konkrete tilfælde som mistanke om erhvervssygdomme, men der er mange som ikke lever op til denne pligt 5. Henvisninger og anmeldelser er meget vigtige af hensyn til den enkelte patient. Men også forskningsområdet og myndighederne har brug for de data som anmeldelserne indeholder, når det skal undersøges og prioriteres, hvor der især er behov for forebyggelsestiltag. 5 Fra undersøgelser ved vi, at der igennem mange år er anmeldt alt for få erhvervssygdomme. Beskæftigelsesministeren igangsatte som opfølgning på en kemisag om LM Windpower et udredningsarbejde som viste, at der hvert år er op mod sager om mulig erhvervssygdom som ikke anmeldes af landets læger og tandlæger. Efterfølgende er der skrevet til lægerne om, at de skal være OBS på deres anmeldepligt. Ministerens overvejelse om en lovændring, så flere fagprofessionelle, fx psykologer og kiropraktorer, får pligt til at anmelde, er ikke udmøntet. 8

9 Udfordringer og muligheder: Er fagforeningerne tilstrækkeligt opmærksomme på henvisningsretten? Hvordan kan fagforeningernes medvirken fremme en tidlig indsats for arbejdsfastholdelse? Kan klinikkerne og fagforeningerne medvirke til at flere relevante erhvervssygdomme anmeldes? 7. Rådgivende kontaktudvalg og samspil med eksterne aktører Regionerne er ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at oprette rådgivende kontaktudvalg, hvor man inddrager eksterne aktører. Der er efter reformen etableret rådgivende udvalg i 3 ud af 5 regioner. Det er et rimeligt resultatet, men LO havde gerne set udvalg etableret i alle regioner. Flere klinikker har desuden konkrete samarbejdsopgaver med lokale og eksterne aktører som eksempelvis lokale fagforbund, de praktiserende læger, kommuner, AT m.fl. Det er LO s opfattelse, at de rådgivende udvalg med fordel kan have til opgave at følge og inspirere arbejdet i den arbejdsmedicinske enhed og være sparringspartner, når klinikkerne skal afgive indstillinger til regionen om udvikling og løsning af nye opgaver. Dertil kommer den vigtige opgave med at øge klinikkernes videndeling ift. virksomheder, netværk og organisationer på arbejdsmarkedet. Et rådgivende udvalg kan fx have repræsentanter fra den regionale sundhedsforvaltning, sygehusledelsen, arbejdsmarkedets parter samt andre lokale samarbejdspartnere. Samarbejdet kan med fordel være bredt og tværfagligt med inddragelse af forskellige eksterne og lokale aktører. Et rådgivende organ med bl.a. arbejdsmarkedets parter kan medvirke til, at klinikkerne får den nødvendige gennemslagskraft i forhold til sygehusledelsen og det politiske system. For fagbevægelsen er de rådgivende udvalg således den direkte vej til sygehusledelsen, i relation til de arbejdsmedicinske klinikker, og dermed sikringen af medlemmernes interesser i forhold til arbejdsmedicin. Involveringen af arbejdsmarkedets lokale parter kan også få betydning for, at arbejdsmedicinen i almindelighed får den ønskede politiske opmærksomhed, fx når der gennemføres nationale prioriteringer på arbejdsmiljø- og forskningsområdet. Udfordringer og muligheder: Har de rådgivende kontaktudvalg den rigtige repræsentation og opgaver, så man kan fremme dialogen med de relevante lokale og regionale aktører? Kan parterne i de rådgivende udvalg i højere grad medvirke til, at klinikkernes viden og resultater anvendes i de relevante virksomheder og institutioner? Kan de rådgivende udvalg i højere grad understøtte, at klinikkernes viden og resultater bliver kendt af relevante aktører og indgår i den offentlige debat? Er klinikkerne tilstrækkeligt offensive i forhold til at have samarbejdsprojekter med parterne, fx LO? 9

10 Synes klinikkerne, at de rådgivende udvalg giver nok? Hvordan kan deres outcome øges? Kan fokus og resultater i forhold til forebyggelse og arbejdsfastholdelse fremmes gennem samarbejdet i de rådgivende udvalg? 8. Data om de arbejdsmedicinske klinikker LO s rundringning LO har foretaget en rundringning til klinikkerne for at få informationer om situationen i de fem regioner. En række informationer er omtalt ovenfor under de enkelte temaer og nogle indgår i følgende skema. Her er ikke medtaget klinikkernes mange tilkendegivelser om deres omfattende forskningssamspil med andre klinikker og forskernetværk mv. Sådanne samspil og netværk er et generelt træk som gælder for klinikkernes virke også når de sammen med andre relevante aktører fokuserer på at samarbejde tværfagligt og bredt for at skabe de bedste resultater og hjælpe patienterne og fremme forebyggelsen. 10

11 Status (skematiseret) for de arbejdsmedicinske klinikker i regionerne november 2013 Regioner: Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Antal klinikker i regionen 1 klinik Aalborg 2 klinikker Århus og Herning 2 klinikker Odense og Esbjerg 3 klinikker Køge, Slagelse og Nykøbing Falster 1 klinik Bispebjerg Opland Indbyggere 6 : Rådgivendeudvalg Arb.dygtige 7 : Beskæftigede 8 : Regionen har et rådgivende udvalg som mødes én gang årligt. Udvalget består af AT, sygehusledelsen, arbejdstagerrep. og arbejdsgiverrep. Ønske om involvering af rep. fra de praktiserende læger. Desuden afholdes årlig temadag, pri- Indbyggere: Arb.dygtige: Beskæftigede: Klinikkerne har begge et rådgivende udvalg som mødes to gange årligt. Udvalgene består af sygehusledelsen, AT, arbejdstagerrep., arbejdsgiverrep., rep. fra de praktiserende læger, rep. fra kommunen. Indbyggere: Arb.dygtige: Beskæftigede: Klinikkerne har ikke noget rådgivende udvalg, men har begge et godt samarbejde med lokale aktører, herunder de praktiserende læger og de lokale fagforeninger. Indbyggere: Arb.dygtige: Beskæftigede: Klinikkerne har ikke noget rådgivende udvalg, men har et godt samarbejde klinikkerne imellem og med lokale aktører, herunder de lokale fagforeninger, de praktiserende læger samt respektive kommuner. Der har ikke været politisk opbakning til oprettelse af et rådgivende udvalg. Indbyggere: Arb.dygtige: Beskæftigede: Klinikken har et rådgivende udvalg som mødes en gang årligt. Udvalget består af ASK, AT, embedslæger, rep. fra direktionen, praksiskonsulent, rep. fra kommunen, arbejdstagerog arbejdsgiversiden. Desuden årligt temamøde samt kontaktudvalgsmøde. 6 Danmarks Statistik, tal for Danmarks Statistik, tal for 2010 arbejdsstyrken er endnu ikke opgjort for Danmarks Statistik, tal for 2011

12 mært for fagforeningerne. Særligt prioriterede forsknings-områder Aalborg: Psykisk arbejdsmiljø Lungesygdomme/ Luftvejssygdomme Herning: Arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser Psykosocialt arbejdsmiljø Arbejdsulykker Social ulighed Århus: Arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser Psykisk arbejdsmiljø Reproduktion Lungelidelser Esbjerg: Astma og allergi Sårbare arbejdstagere (psykosociale problemstillinger) Odense: Astma og allergi Slidgigt Musikersundhed International forskning Arbejdspsykologisk område (vold i arbejdet samt social kapital) Køge: Arbejdets betydning for tidlig aldring Rehabiliteringsforskning (arbejdsevne) Arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser Samarbejde med Veteran Centeret i Ringsted Nykøbing Falster: Psykisk arbejdsmiljø (OSH projekt) Slagelse: Problemstillinger omkring indeklima Bispebjerg: Arbejdsrelaterede bevægeapparatlidelser Psykosocialt arbejdsmiljø Reproduktion Tilbagetrækning Arbejdsfastholdelse (tunge løft/rygproblemer) Forgiftning og forskellige gifttyper (toksikologi) KOL Ulandsmedicin Arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser 12

13 Procentvis andel af henvisninger fra fagfor-eninger Aalborg: Ca. 25 % Herning: Ca. 15 % Århus: Ca. 18 % Esbjerg: Ca. 3-5 % Odense: Ca. 15 % Køge: Ca. 15 % Nykøbing Falster: Ca. 40 % Slagelse: Bispebjerg: Ca % Ca % Samarbejde med virksomheder ift. tidlige fastholdelses-indsatser Aalborg: Ja. Både ifm. konkrete projekter (fx projekt om arbejdsbetinget stress) samt efter behov og mulighed ifm. patientforløb. Herning: Ja. Både ifm. konkrete projekter (fx projekter om hhv. stressbehandling og interventionsbehandling) samt efter behov og mulighed ifm. patientforløb. Århus: Ja. Både ifm. konkrete projekter (fx projekt om arbejdsrelateret stress) samt efter behov og mulighed ifm. patientforløb. Esbjerg: Ja. Klinikken har samarbejde med virksomheder når der er mulighed og behov for det. Odense: Ja. Klinikken har samarbejde med virksomheder når der er mulighed og behov for det. Fx ifm. rundbordssamtaler. Køge: Ja. Klinikken har samarbejde med virksomheder ifm. patientforløb når der er mulighed og behov for det. Nykøbing Falster: Ja. Både ifm. konkrete projekter samt efter behov og mulighed ifm. patientforløb Slagelse: Ja. Klinikken har samarbejde med virksomheder ifm. patientforløb når der er mulighed og behov for det Bispebjerg: Ja. Både ifm. konkrete projekter (fx projekter om hhv. hudproblemer samt arbejdsfastholdelse med fokus på tunge løft) samt efter behov og mulighed ifm. patientforløb. 13

14 9. Forslag fra LO Udvidet samarbejde mellem Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmedicinske Klinikker i et moderniseret arbejdsskadesystem LO finder, at der er gode grunde til at styrke samspillet imellem Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmedicinske Klinikker (AMK) for at fremme (tidlig) fastholdelse af arbejdsskadede på arbejdspladsen. Arbejdsskadestyrelsen er i dag først og fremmest i kontakt med de arbejdsmedicinske klinikker, når styrelsen indhenter arbejdsmedicinske speciallægeerklæringer til belysning af arbejdsforholdene og årsagssammenhænge i konkrete sager om erhvervssygdomme. Men samfundsmæssigt bidrager klinikkerne også generelt til dokumentation og praksisudvikling til brug for arbejdsskadesystemet og arbejdsmiljøforebyggelsen. Det gælder fx ift. Arbejdsskadestyrelsen, Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdstilsynet i form af forsknings- og interventionsprojekter om primær og sekundær forebyggelse mv. AMK sidder dermed inde med en bred unik viden, som kobler lægefaglighed med viden om den faktiske udførelse af arbejdsfunktioner mv. i en bred vifte af erhverv. Denne viden sætter ikke blot klinikkerne i stand til bidrage til den primære forebyggelse af arbejdsskader gennem afdækningen af, hvilke påvirkningsfaktorer der skal reduceres eller helt fjernes for at mindske fremkomsten af nye skader. Viden sætter dem også i stand til at fremme sekundær forebyggelse i form af rådgivning om hvilke forhold der skal iagttages, for at borgeren med skaden kan forblive på arbejdsmarkedet. Arbejdsskadestyrelsen har da også som led i det fremadrettede arbejde med arbejdsfastholdelse indledt et vist samarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker. Finanslovsaftalen for 2012 ligger til grund for den nuværende finansiering af 12. mio. kr. årligt til Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter. I aftalen forudsættes et samarbejde imellem Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescentret og AMK Der er med andre ord allerede et fundament for et styrket samarbejde imellem AMK og Arbejdsskadestyrelsen. Klinikkerne har allerede videnskabelig erfaring 9, som kan danne basis for en konkret udbygning af samarbejdet omkring arbejdsfastholdelse. Hos de arbejdsmedicinske klinikker skal Arbejdsskadestyrelsen fremadrettet i såvel arbejdsulykkes- som erhvervssygdomssager kunne indhente: 9 Uddrag af AMK-notat til LO, januar 2013: Rådgivning om arbejdsfastholdelse Arbejdsmedicinsk klinik Aarhus Universitetshospital: En kontrolleret lodtrækningsundersøgelse på Århus Universitetshospital af en intervention ift. arbejdsfastholdelse har vist positiv effekt ift. smerter, funktionsniveau og risiko for sygemelding (bilag 1). Forløbet er som udgangspunkt på 3 måneder og indeholder 2 samtaler mellem patient og behandler samt en telefonsamtale. Den fysiske aktivitet i indsatsen er baseret på selvtræning. Ressourceforbruget er 3-6 timer pr. patient, afhængigt af behovet for arbejdspladsbesøg, hvilket vurderes at være relevant for % af de patienter, som visiteres til en målrettet indsats ift. arbejdsfastholdelse ved Arbejdsmedicinsk klinik. Tilbuddet er i drift på arbejdsmedicinsk klinik og indgår i det kommende forløbsprogram for lænderygpatienter i Region Midt. Denne type tilbud vil kunne bruges ved mange type arbejdsbetingede lidelser.

15 - Supplerende vurderinger af hvad borgeren kan funktionsmæssigt - Forslag/tilbud om konkret fastholdelsesforløb som er udviklet i samspil mellem klinikken, skadelidte, virksomheden og herunder rådgivning af virksomhederne i forbindelse med arbejdsfastholdelse Finansiering vil kunne ske ved, at Arbejdsskadestyrelsen betaler for ydelsen som ved gængse speciallægeerklæringer. Det må forventes, at initiativet samlet set vil give en besparelse i arbejdsskadesystemet. Hensigten er at fremme (tidlig) fastholdelse af skadelidte i jobbet. Klinikkernes store faglige viden og lægeetiske udgangspunkt i patientens situation, er grunden til, at forslaget vil være til stor gavn for såvel de arbejdsskadede som virksomhederne. Forslaget falder i tråd med det ønske arbejdsgiverne har om ekstern opbakning, når det gælder tidlig fastholdelse. Et ønske som det blandt andet fremgår af nye undersøgelser. 10 Det må forventes, at forslaget generelt vil begrænse det økonomiske tab som arbejdsgiverne har som følge af arbejdsskader såvel driftsmæssigt som i forhold til erstatningsbetaling. Forslaget vurderes at kunne foldes ud inden for rammerne af gældende formål og bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven

16 16