Vestegnens Kulturuge 2014

Transkript

1 Vestegnens Kulturuge 2014 Evalueringsrapport (Skitse; Udkast; Endelig; Godkendt; 15/10/14; Signe) INDLEDNING Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR) blev etableret i 2007 med en ambition om at investere i kulturen og derved udvikle et positivt og fælles Vestegnen. VKIR er et samarbejde på tværs af syv kommuner, som er: Rødovre, Hvidovre, Ishøj, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk og Glostrup. Visionen er at udvikle Vestegnen til en kreativ og nyskabende kulturregion, hvor historie, tradition og lokal identitet spiller sammen med nye udtryk og impulser. Missionen er at sætte rammerne for et inspirerende kulturudviklingssamarbejde på tværs af geografiske, faglige, kulturelle og kunstneriske skel. Hovedaktiviteten er Vestegnens Kulturuge, som fandt sted for anden gang den september 2014 med følgende formål: Vestegnens Kulturuge 2014 tilbyder kreative og nyskabende kulturoplevelser og større kulturevents af høj kvalitet for alle borgere på Vestegnen, hvor historie, tradition og lokal identitet spiller sammen med nye udtryk og impulser. Der var samtidig opstillet tre resultatmål: 1. Et antal fyrtårnskulturoplevelser. Fokus for fyrtårnsoplevelserne er på mainstream kultur, den etablerede kunstform og kulturoplevelsen som en publikumsmagnet. 2. Et antal tværgående kulturaktiviteter i kulturinstitutionelle netværkssamarbejder. Fokus for de tværgående kulturaktiviteter er kreativitet og det nyskabende i de kulturinstitutionelle samarbejdsnetværk (def.: skal omfatte organisationer fra mindst to kommuner). 3. Et antal lokale kulturaktiviteter, der finder sted i en kommune (kan også involvere samarbejdspartnere fra flere kommuner og/eller finde sted i flere kommuner). Fokus er på den folkelige kultur og på foreningernes og det frivillige kulturliv. Onsdag den 17. september 2014 afholdte VKIR sekretariat et evalueringsmøde med VKIR s styregruppe (syv kulturchefer) og VKIR s projektgruppe (syv kulturkonsulenter). Evalueringsmødet tog udgangspunkt i projektbeskrivelsens succeskriterier, som er opdelt i kvantitative, 1

2 kvalitative og kvalitetsmæssige succeskriterier. En oversigt over, hvordan succeskriterierne konkret er blevet opfyldt, findes i bilag 1 til denne rapport. Deltagerne i mødet var: Lars Hørdum, Eva Rehling, Henning Elmelund, Mette Seneca Kløve, Anders Christensen, Martin Jensen, Remi Lewerissa og Anne Katrine Hviid Bagger. Afbud fra John Romlund, Bo Billenstein, Sia Andersen, Sigrid Rasmussen og Trine Lerche Lütz. Desuden var Albertslund kommune vært for en evalueringsworkshop den 23. september for kulturnetværket, som består af i alt 26 aktører fra Vestegnens kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og frivillige, samt kulturkonsulenter. Workshoppen fokuserede på det gode og det mindre gode ved kulturugen 2014, og gav deltagerne mulighed for at brainstorme og idéudvikle i forhold til den kommende Vestegnens Kulturuge. EVALUERING 1. God synlighed, men ny visuel identitet ønskes Der er et indtryk af, at synligheden af kulturugen er blevet bedre i år. Skilte, plakater og bannere har været mere massivt tilstede i det offentlige rum end sidste år, og har også været at finde i en del butikker og indkøbssteder. Kulturkonsulenterne har gjort et godt stykke distributionsarbejde. Det var godt, at man selv kunne bestemme størrelse og antal bannere. Hvis det også kan lade sig gøre for plakaterne til næste år, vil det være at foretrække. Der ønskes større og mere iøjnefaldende plakater i flere størrelser. Disse kunne ophænges i lygtepæle i samme stil som når der er valg eller cirkus i byen. Alle samarbejdspartnere skal også have tilbudt plakater til at hænge op ved deres aktiviteter. Omfanget af det trykte materiale skal afstemmes efter lokale behov for at få den bedst mulige nytte af det. Der har været for mange plakater og programmer i overskud både sidste år og i år. Det kunne være ønskeligt med digitale reklamebannere til kommunernes skærme og hjemmesider, samt afstemt til brug på f.eks. skoleintra, borgerservice og andre specifikke steder. DIAS (den digitale kunsthal) har et samarbejde med DSB og adgang til deres infoskærme i S-tog. Man vil derigennem forsøge at få kulturugens logo med som reklame i forbindelse med DIAS aktiviteter til næste år. Det har ikke været muligt for sekretariatet pga. økonomi at organisere filmoptagelser af aktiviteter i år. Der er dog nogle aktiviteter, der selv har organiseret optagelser, f.eks. Art 2

3 Run. Sekretariatet vil forsøge at få lavet en lille filmteaser fra kulturugen 2014 til youtube og hjemmesiden, i stil med filmteaseren fra sidste år. Programmet er blevet bedre og har fået ros flere steder fra, også fra politikere i kommunerne, der er blevet inspireret til at besøge aktiviteter i andre kommuner end deres egen. Det er også blevet rigtig godt omdelt og har været synligt på bibliotekerne og rådhusskrankerne. Det er godt, at der blev luget lidt ud i nogle af aktiviteterne, men man kan godt kaste et endnu mere kritisk blik på de aktiviteter, der kommer med i programmet. Det er altid et spørgsmål om kulturkvalitet versus publikumsmagnet. Der kunne tænkes i en lækrere og mere brugervenlig digital udgave, f.eks. en app, som løbende kan opdateres via KultuNauts indtastningskalender på kulturugens hjemmeside. Ishøj, Albertslund og Rødovre har f.eks. app s baseret på KultuNauts system. Da en sådan app. ligger i prisklassen kr. kan en løsning også være et såkaldt bogmærke, som viser hjemmesiden men med en app. s funktionaliteter. Det vil kræve tilladelse fra KultuNaut, som også udfører det. Der er enighed om, at det trykte program er nødvendigt fremfor kun en digital udgave. En trykt udgave er en del af den håndgribelige markedsføring, som kan placeres på hylderne på biblioteket og andre steder, som f.eks. McDonalds, men også til kommunalbestyrelserne i deres dueslag, hvor info om link til app s eller hjemmesider ikke virker. Der er dog en svaghed ved det trykte programs tidlige deadline, som tilmed ligger midt i sommerferien, fordi aktiviteter stadig tikker ind efter deadline. Programmet kunne evt. distribueres senere, således at deadline rykkes frem til først i august, men distribution anbefales mindst tre uger inden start på kulturugen. Desuden er nuværende programformat for småt og ulæseligt, hvilket gør det er svært at få overblik. Der må også gerne være plads til mere tekst for hver aktivitet. En løsning kunne være kun at omtale de større og tværgående aktiviteter i det trykte program. Facebook-opdateringerne fungerede rigtig godt. Der var skarpe billeder og kort præcis tekst, som gjorde det let at dele videre. Men der kunne arbejdes på at sætte mål for markedsføringen på sociale medier, f.eks. sætte en synes godt om -ambition eller antal billeder oploadet på Instagram. Man kunne også købe Facebook annoncer, booste opslagene og vedligeholde Facebook hele året. Endelig kunne der udskrives konkurrencer på Instagram og Twitter kunne tages i brug meget mere. En ide kunne være at nedsætte en taskforce, der under kulturugen tog rundt til de forskellige arrangementer og rapporterede på de sociale medier. 3

4 Trafikken af borgere mellem kommunerne til de forskellige aktiviteter har været højere i år end sidste år. Hver kommune opfordres til (fortsat) at reklamere for en eller flere aktiviteter i de andre kommuner i forbindelse med den plakat/folder/annonce, som de alligevel laver med de aktiviteter, der foregår hos dem. Det giver et indtryk af, at kulturugen er et fælles projekt og ikke syv lokale kulturuger. Især vil det være vigtigst, at alle reklamerer for åbningen. Det er fint, at sekretariatet sender centralt dækkende pressemeddelelser ud og at der decentralt sendes PM ud til lokale medier på de mindre aktiviteter. Men information om kulturugen kan med fordel deles tidligere og koordineringen af PR kan stadig forbedres. Det fungerede rigtig godt, at sekretariatet afholdte PR-møder med kommunikationskonsulenten og kulturkonsulententen/lokale arrangør af åbning/afslutningseventen. Det kunne gøres for alle topaktiviteterne til næste år. For at sikre bredere dækning og mere afstemte budskaber, kunne det være en fordel at udarbejde en samlet PR-plan for alle kommunerne. Logoet er blevet mere synligt i år på aktiviteternes materialer, og der har været en større brug af plakatskabelonen, men der er stadig mange, der ikke benytter sig af logo og plakat. Det erkendes dog, at kulturugen stadig er i sin etableringsfase og at mange af organisationerne og foreningerne skal have tid til at tage Vestegnens Kulturuge til sig som en fælles visuel identiet. Der er stor enighed om at få en nyt visuel identitet, og gerne til næste år, inden kulturugen bliver rigtig etableret. Man er fuldt tilfreds med logoet, men mindre med grafikken, der pryder program, plakater og bannere. Der kan f.eks. udskrives en konkurrence eller hyre et kommunikationsfirma eller lokale kunstnere. 2. Aktiviteter af højere kvalitet, godt med topaktiviteter som benspænd Der er et indtryk af, at synligheden af kulturugen er blevet bedre i år. Skilte, plakater og bannere har været mere massivt tilstede i det offentlige rum end sidste år, og har også været at finde i en del butikker og indkøbssteder. Kulturkonsulenterne har gjort et rigtig godt stykke distributionsarbejde. Der har været en klar kvalitetsforhøjelse i arrangementerne sammenlignet med sidste år. Mange steder har konceptet med topaktiviteter grebet om sig og aktiviteterne har udviklet sig større og bedre end først tænkt. Det viser, at man er i gang med at bygge noget op. Det er et godt benspænd for hver kommune at skulle udvælge topaktiviteter, også at det var 4

5 muligt at udvælge flere i hver kommune, og at der var mindst en topaktivitet per dag. Det viste sig, at der var fint plads til, at flere større arrangementer foregik på samme tid, hvilket ikke var konkurrenceforvridende som først antaget. Der ønskes en mere præcis optælling af hver kommunes aktiviteter, da hver aktivitet indtastet i KultuNaut kan rumme aktiviteter over flere dage. Der kom flere ideer til, hvordan kulturen kan komme ud af institutionerne, hvordan genrer kan kombineres, og hvordan reklame for kulturugen og transport af besøgende fra sted til sted kan ske på samme tid. Man kunne f.eks. lave et lysshow på skorstenen i Albertslund. Eller udsmykke bybilledet med gadekunst, sætte en scene op for nye talenter eller afholde koncerter på overraskende steder. Man kunne få kunsten ind i folks stuer ved at udstille værker i private boliger med rundvisninger og åbningstider. Man kunne arrangere events, der kombinerer forskellige danseformer, f.eks. folkedans og tango eller sætte forskellige musiktyper sammen til nyt musiksamarbejde, f.eks. Bras Band, harmonikaorkester og folkemusik. Det kunne gøre lettere for besøgende at komme rundt mellem kommunerne ved at indsætte tourbusser i rutefart mellem særlige steder, hvor man kan hoppe af og på. Busserne kan have kulturelle indslag og være udsmykket, f.eks. med sponsorplakater og kulturugeplakater. 3. Flere tværgående samarbejder, f.eks. i workshopforløb over året Der var en erkendelse af, at åbningsarrangementerne i de to hidtidige kulturuger har været for lokalt promoverende for et fælles åbningsarrangement at være. Det så man sidste år i Rødovre, og nu i Albertslund. Der er et ønske om at udvikle et fælles og tværgående åbningsarrangement, som meget mere synligt involverer alle kommunerne. Der kunne gøres mere for at invitere andre kommuners foreninger/kulturinstitutioner til at være med til sine aktiviteter, især topaktiviteterne. Men også invitere dem med til at udvikle aktiviteterne sammen. Det tværgående samarbejde har desuden et mål om at udvikle kulturen og dens institutioner og foreninger på Vestegnen generelt og ikke kun specifikt i forbindelse med aktiviteter til kulturugen. Der kom flere forslag til benspænd for det tværgående samarbejde. Det kunne f.eks. være at afholde en kick-off konference hvert år i december for alle kommunerne. Det kunne være, at hver kommune skal arrangere mindst ét arrangement i en anden kommune eller at afholde en aktivitetsworkshop i en anden kommune end deres egen. Det kunne være at invitere udvalgte institutioner og foreninger til workshopforløb, f.eks. biblioteker, lokalarkiv, skoler og daginstitutioner, som findes i alle kommunerne. To eller flere kommuner kunne 5

6 f.eks. gå sammen om at arrangere workshopforløb hen over året på udvalgte emner, f.eks. rap/beat eller digital kunst, som kan føre til udvikling af tværgående/kvalitetsaktiviteter til kulturugen. Klubberne og kommunernes ungdomsråd kunne også tænkes ind som deltagere, så de unge kommer i fokus. Men selvom institutionerne sættes sammen og der afsættes midler i hver kommune til det tværgående samarbejde og aktiviteter, er det ikke nok at invitere. Der skal også gøres en indsats for at få samarbejdet til at gro. Der skal derfor være fokus på metoden. Det er vigtigt ikke at beordre organisationer til at deltage eller beordre dem til at byde ind med aktiviteter, men lade det vokse naturligt frem i det små ved at sætte folk sammen om et interessant emne med en oplægsholder eller med en ny vinkel. Hvis ideerne på forhånd er rammesatte, vil det være lettere at forholde sig til om man kan være med. Projektgruppen /kulturkonsulenterne kunne være tovholdere på sådanne workshopprocesser, hvor de kunne tage ideer videre til udvikling af konkrete projektansøgninger til kulturugen, som sekretariatet kunne være med til at søge om yderligere midler til. Det skal gøres lettere for institutioner og foreninger at tage direkte kontakt til ønskede samarbejdspartere. Der kunne f.eks. foretages en kortlægning af alle ensembler/foreninger/ kulturinstitutioner i de syv kommuner med kontaktdetaljer, som kunne offentliggøres på hjemmesiden. Det kunne også være en god idé at samle alle kommunernes procedurer for ansøgning om støtte, og ligeledes offentliggøre det på hjemmesiden. Samtidig kan kommunerne opfordres til at støtte aktiviteter, der ikke kun foregår i deres egen kommune, men også med en forening fra en anden kommune. Endelig efterspørges en oversigt over lokaler og koncertsteder til udlån og koncertsteder, som også offentliggøres på hjemmesiden. Til sidst bør der tænkes bedre i, hvordan borgmestrene kan bruges på en sjov og vedkommende måde i aktiviteterne, andet end at holde tale og klippe snore. Et godt eksempel var til afslutningen Vestegnens Fortællerfestival, hvor borgmestrene blev sat til at fortælle en historie. Måske skal man kun invitere værtsborgmesteren og formanden til åbning og afslutning, da de andre borgmestre let kan blive fyld, hvis de ikke har en funktion. 6

7 BILAG 1 1. Kvantitative succeskriterier Mindst fem fyrtårns -kulturoplevelser 15 topaktiviteter. Mindst 10 tværgående kulturaktiviteter Mindst 100 lokale kulturaktiviteter mindst 100, ud af 120 aktiviteter, hvoraf flere gik igen i ugens løb (i alt ca. 150 enkeltstående aktiviteter): o Albertslund: 23 o Hvidovre: 20 o Høje-Taastrup: 22 o Ishøj: 15 o Glostrup: 9 o Rødovre: 10 o Vallensbæk: 21 Mindst 50 deltagere i gennemsnit til hver kulturaktivitet mindst 210 (baseret på besøgende meldt ind på 48 aktiviteter, i alt 120 aktiviteter) Mindst 50 forskellige samarbejdspartnere Mindst 140. Omtale i mindst 10 forskellige medier mindst 86 omtaler i 30 medier. Mindst tre nyhedsbreve til KulturNetværket fire. Mindst en filmteaser - en. Vestegnens Kulturuge logo anvendt på alle fyrtårn- og tværgående kulturoplevelsers materiale ikke alle. Vestegnens Kulturuge logo anvendt på alle allerede-eksisterende kulturdage/kulturuger/ festivaler/ børnekulturugers materiale ikke alle. Vestegnens Kulturuge logo anvendt på mindst 50% af alle lokale aktiviteters materiale - ja. Vestegnens Kulturuge logo anvendt på alle lokale facebooksider ikke alle. Vestegnens Kulturuges plakatskabeloner benyttet af mindst 50% af alle aktiviteter - nej. Vestegnens Kulturprogram omdelt i mindst 50% af alle aktiviteter - ja. Facebook-kampagne i seks uger med mindst to ugentlige opdateringer og daglige opdateringer i selve Kulturugen fire ugers kampagne og dagligt ugen op til og i selve kulturugen. Opdateret hjemmeside inden 1. juli - løbende. Mindst et møde i KulturNetværket i foråret et møde den 24. marts (+60 deltagere). Mindst 100 deltagere i elektronisk evalueringsspørgeskema ud om besøgsstatistik i stedet for. 2. Kvalitative succeskriterier Bredde i kunstformer ja, musik, teater, foredrag, cirkus, billedkunst, vandreture, fortællinger, markeder. 7

8 Kombination af kunstformer ja, flere kunstformer til stede i de forskellige festivaler og markeder, også enkelte kombinationer. Nye kunstformer nycirkus, digital kunst, fortællinger. Bredde i målgrupper ja, i alder: børn, unge, voksne og ældre, og køn. Men ikke etnicitet, handicappede og psykisk udsatte Nye målgrupper (f.eks. de unge, etniske minoriteter, handicappede) unge ja, de to andre nej. Facebook-kampagne med fokus på fyrtårns- og tværgående kulturoplevelser - ja. Evalueringsrapport fra KulturNetværket ja. Evalueringsrapport fra VKIR organisationen ja. Evalueringsrapport fra spørgeskemaevaluering rapport på besøgsstatistik i stedet for. 3. Kvalitetsmæssige succeskriterier Velorganiserede aktiviteter ja, der var lagt mange kræfter i mange af aktiviteterne, især topaktiviteterne. Klar information i nyhedsbreve ja, der var max. tre overskrifter og kort tekst under hver. Overskueligt kulturugeprogram med billeder ja, men format og tekst er for småt. Højt opløselige og brugervenlige plakatskabeloner ja, nye og bedre end sidste år. Vedkommende og skæv Facebook-kampagne ja, kort præcis tekst og gode billeder. Opslag lette at dele. Informativ hjemmeside med relevante billednyheder Indtastningsvejledning ikke god nok for nogle. Nyheder på pressemeddelelser, åbnings- og afslutningsevents. 8