Frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune - en kortlægning December 2008 Marianne Malmgren

2 CASA Frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune - en kortlægning December 2008 Marianne Malmgren Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Indhold 1 Resumé og anbefalinger Resumé Anbefalinger Organisationer og samarbejde Frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune Samarbejde mellem foreninger og kommunen Samarbejde mellem organisationerne Fremtidige behov Oversigt Metode Referencer... 27

4 2

5 1 Resumé og anbefalinger Med henblik på udvikling af det frivillige sociale arbejde har administrationen i Halsnæs Kommune bedt CASA om at udarbejde en kortlægning over, hvilke frivillige sociale organisationer der for øjeblikket er i kommunen samt komme med anbefalinger på mulige udviklingsperspektiver for det frivillige sociale arbejde på baggrund af interview med foreningspersoner. Oversigten over nuværende frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune er udarbejdet ud fra bl.a. ansøgninger til 18 og til den fælles kommunale pulje samt internet- og telefonbogssøgninger. Med henblik på at indhente faktuelle oplysninger om udvalgte organisationer og beskrivelser og vurderinger af samarbejdet til kommunen og mellem organisationerne samt fremtidsperspektiver er der foretaget 16 telefoninterview med personer fra 14 frivillige organisationer inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Desuden er der gennemført et interview med leder af Handicaprådgivningen i Halsnæs Kommune. Kortlægningen er gennemført i november I dette notat fremlægger vi kortlægningens resultater. Dette første kapitel indeholder resumé og anbefalinger. I kapitel 2 beskriver vi de frivillige sociale organisationer, samarbejdet imellem dem og mellem dem og kommunen samt peger på fremtidsperspektiver. Kapitel 3 består af en oversigt over organisationerne med informationer om målgruppe, aktiviteter, antal engagerede, kontaktoplysninger m.m. Dataindsamlingsmetoderne er der redegjort for i kapitel Resumé Der er 21 sociale frivillige organisationer i Halsnæs Kommune. Heraf er de 9 inden for det sociale område. Det gælder Ældresagen, Stavgangsgruppen, Hundested Sangforening, Red Barnet, Natteravnene, Dansk Røde Kors og de tre genbrugsbutikker: Blå Kors, Kirkens Korshær og Danmission. Der er 10 organisationer inden for sundhedsområdet: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Scleroseforeningen, Hjerneskadeforeningen, HjerneSagen, Bedre psykiatri, SIND og LEV. Desuden er der to paraplyorganisationer: Dansk Handicapforbund og Danske Handicaporganisationer (nu DH tidligere De Samvirkende Invalideorganisationer). Organisationer, der er taget med i kortlægningen, dækker således både det sociale og sundhedsmæssige område. En enkelt aktivitet, som ikke er organiseret som en forening, er også med, nemlig Stavgangsgruppen. Desuden er det primært organisationer, som enten har en lokalafdeling, henvender 3

6 sig til borgerne i Halsnæs Kommune, eller som har frivillige engageret i Halsnæs Kommune, der er medtaget i kortlægningen. Det er primært ældre og personer med handicap, som nyder godt af den frivillige indsats. Derimod er indsatsen for børn, udsatte familier, misbrugere og flygtninge ikke udbredt. Af lokale indsatser rettet mod borgere i Halsnæs Kommune er det især Ældresagens besøgsvennetjeneste, der dominerer billedet. Natteravnene og de tre genbrugsbutikker engagerer også mange frivillige. De frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune er karakteriseret ved: Bred vifte inden for sundhedsområdet. Primært rettet mod ældre, sindslidende og handicappede. At være lokalafdelinger af landsorganisationer. En indsats rettet mod nationale og internationale målgrupper og formål. At indsatsen på det sociale område er begrænset. Samarbejdet mellem organisationer og kommune er begrænset og hovedsageligt karakteriseret ved ansøgninger og bevillinger fra 18 og fra den tværkommunale pulje. Ansøgninger til 18 midler matcher ikke de midler, der er til rådighed. Der er en kommunal medarbejder med frivilligområdet som en mindre del af sin arbejdsfunktion, og et åbent møde resulterede ikke i stor deltagelse og kom primært til at indeholde en gennemgang af ansøgningsprocedurer. Disse forhold peger på, at det frivillige sociale arbejde fra kommunal side ikke er højt prioriteret. Organisationerne oplever imidlertid en god og positiv relation til kommunen. Enkelte organisationer har gode erfaringer med dialogmøder. Det gælder fx Natteravnene, som deltager i temamøder og drøftelser om indsatsen for de unge i området. Men generelt efterspørges kendskab til organisationerne deres aktiviteter og indsats, øget synliggørelse samt drøftelser af koordinering og grænser mellem den frivillige og den kommunale indsats. Samarbejdet mellem organisationerne er begrænset og typisk kender interviewpersonerne ikke andre frivillige sociale organisationer i området eller har intet samarbejde med de øvrige. Der er dog eksempler, nemlig Frivillighedens dag, fællesskab om lokaler samt samarbejdet mellem foreningerne på handicapområdet gennem paraplyorganisation. Interviewpersonerne peger på behov for et samlingspunkt og dermed også mulighed for at skabe synergi mellem de frivillige i lokalområdet og dette gælder særligt på det sociale område. Samarbejdsbilledet peger på at være centreret om linjen mellem lokalafdeling og landsorganisation samt mellem organisationerne inden for invalideog handicaporganisationerne. Det lokale samarbejde mellem de frivillige 4

7 sociale organisationer er begrænset til den årlige frivillighedsdag og enkelte foreninger, som deler lokaler. Interessen for samarbejde er til stede blandt de interviewede. Fremadrettet peger interviewpersonerne på generel støtte og styrke til lokalarbejdet samt behov for: Støtte til fortsat at kunne mobilisere og motivere frivillige til deltagelse. Fælles kurser om generelle emner på tværs af foreningerne. Uddannede instruktører. Støtte ved etablering af en lokalforening. Lokaler, og møde- og kontorfaciliteter for målgruppe og bestyrelser. Transportmuligheder. Styrkelse af en medarbejderfunktion i kommunen på frivilligområdet. Forskellige konkrete tiltag i forhold til foreningernes målgrupper. Aktiviteternes synlighed, herunder bedre annoncemuligheder. Kendskab til organisationernes aktiviteter for målgrupper og fagpersoner. 1.2 Anbefalinger Kortlægningen viser et begrænset samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger, og i forbindelse med udvikling af området kunne det være fordelagtigt med udvidet dialog mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer. Dialogen kunne fx foregå som et årligt møde mellem de frivillige organisationer, hvor administrationen også deltager. Dette ville også kunne fremme organisationernes kendskab til og samarbejde med hinanden. Der kunne fx etableres et samarbejdsforum eller frivilligråd, som det kendes fra andre kommuner. Udarbejdelsen af en frivillighedspolitik kan også være et redskab i samarbejdet, og indholdet i en sådan politik kan tegne de politiske prioriteringer, roller, pligter og rettigheder for såvel kommune som for frivillige. Med udgangspunkt i forskellen mellem 18 midlerne og bevillingerne, hvoraf Halsnæs Kommune kun har brugt ca. 1/3 i 2007, kunne det være fordelagtigt med bedre information og oplysning til organisationerne om ansøgningsmuligheder til 18 og den tværkommunale pulje samt eventuelt om procedure og kriterier for uddeling. Der kunne være tale om særlige indsatsområder og målgrupper og især understøttelse af de lokale frivillige sociale organisationer og aktiviteter. En synlig og kendt medarbejder i administrationen, hvis funktion ud over administration af 18 midlerne er at være kontaktperson og inspirator for organisationerne samt at arbejde for udvikling af det samlede frivillige sociale arbejde i Halsnæs Kommune, herunder at understøtte organisationerne ift. indsatser, ansøgninger og organisering. 5

8 Behov for synlighed af organisationernes aktiviteter for målgrupperne og for de kommunale samarbejdspartnere. Kortlægningen viser eksempler på foreninger, som er for nedadgående, og generelt er der brug for at tiltrække og mobilisere nye og også den yngre generation af frivillige til foreningsarbejdet. Der kunne arbejdes med nye og anderledes metoder eller en opblødning i afgræsningen mellem foreningsorganiseringen og aktiviteter. 6

9 2 Organisationer og samarbejde Indledningsvis fremstilles en karakterisering af de frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune. Dernæst beskriver vi samarbejdet mellem organisationerne og kommunen, som primært består af administration af 18 midlerne. Derefter følger et afsnit om samarbejdet mellem de frivillige sociale organisationer. Afslutningsvis fremstilles de fremtidsperspektiver, som formændene for organisationerne har peget på. 2.1 Frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune Det er ikke umiddelbart entydigt, hvad en frivillig social organisation i Halsnæs Kommune er. For det første er frivilligt arbejde: en aktivitet eller handling, der er frivillig, ulønnet, udføres for andre end familien, og som har en generel karakter. For det andet er der i kortlægningen arbejdet med afgrænsning hvad angår: Emneområdet social og sundhed. Frivillig organisation. Lokal tilknytning. Social og sundhed Frivillige organisationer inden for det sociale område dækker både det sociale og det sundhedsmæssige felt (jf. Socialministeriet, 1997 s.37). Det kan være vanskeligt at afgrænse det sociale område, og det er derfor også vanskeligt at afgrænse, hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte. Frivilligt socialt arbejde kan kædes sammen med såvel det sociale som det sundhedsmæssige område, og der er tradition for at inkludere frivillig sundhedsindsats, når man taler om frivilligt socialt arbejde. Man kan derfor tage udgangspunkt i, om aktiviteten retter sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med, dvs. udsatte børn og unge, ældre, personer med et handicap, udsatte eller vanskeligt stillede grupper. Der er imidlertid ikke skarpe grænser til integrationsområdet. Målgruppen er således bredere end for Velfærdsministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker (PUF-puljen). Velfærdsministeriets hjemmeside De organisationer, som er medtaget i denne kortlægning, er karakteriseret ved at være orienteret mod hjælp til udsatte grupper, forebyggelse, selvhjælp og/eller besøgstjenester. Betegnelsen hjælpeorganisationer præciserer måske tydeligere afgrænsningen til fx sociale samværs aktiviteter. Det er organisationer, som yder en social hjælpeindsats for udsatte borgere. Andre frivillige foreninger inden for fx kultur og fritid, natur og miljø, lokalsamfund og bolig er ikke en del af denne kortlægning. 7

10 Grænsen mellem en social samværsaktivitet og en hjælp eller forebyggende indsats for fx ældre kan imidlertid være vanskeligt at trække, og der vil være grænsetilfælde. Et sådant er Hundested Sangforenings aktivitet, syng dig glad, hvor ældre borgere en gang om ugen bliver afhentet i eget hjem og kørt til en fælles sangaften. Aktiviteten kunne defineres som en kulturel aktivitet, men fordi målgruppen er pensionister, hvoraf nogle har forskellige lidelser, som begrænser deres mobilitet og deltagelse i ordinære fritids- eller kulturelle aktiviteter indgår denne forening i kortlægningen. Ældresager er et eksempel på en formel lokalforening (komité) med bestyrelse og generalforsamling osv. Denne organisations aktiviteter er forskelligartede. Besøgsvennetjenesten er decideret i kerneområdet af en frivillig social aktivitet målrettet udsatte ældre, hvorimod organisationens kortklub kan have et mere socialt fællesskabsrettet sigte. Frivillig forening/organisation og/eller aktivitet En frivillig organisation defineres ved, at den er frivilligt grundlagt, at dens primære formål ikke er at skabe overskud, at frivilligt arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag, og at der er frivilligt medlemskab. I kortlægningen er der i udgangspunktet prioriteret foreninger eller organisationer, men også en enkelt aktivitet, som ikke er organiseret som en forening, er inddraget, fordi det primære er de specifikke aktiviteter eller indsatser, som sigter på at give personer eller grupper øget omsorg inden for det sociale og sundhedsmæssige område, og i mindre grad organiseringen af aktiviteterne. Ved at prioritere aktiviteten over organiseringen er Stavgangsgruppen i Frederiksværk med i kortlægningen. Denne aktivitet er forankret i en gruppe, men ikke i en formel bestyrelse eller organisation. En til to frivillige personer har gennem 5-6 år varetaget aktiviteten. Der er således tale om en veletableret aktivitet. Formanden vurderer, at den har karakter af hjælpeindsats, fordi flere af de 24 brugerne qua deres helbred som enten hjerte- eller osteoporosepatienter har behov for aktiviteten. Halsnæs Kommune den lokale afgrænsning Hvilke frivillige sociale organisationer hører til lokalt i Halsnæs Kommune? Der er i Halsnæs Kommune organisationer med lokaler og lokale aktiviteter i selve Halsnæs Kommune. Nogle aktiviteter er også rettet mod borgere i Halsnæs Kommune, men uden at der er et tilstrækkeligt borgergrundlag til at have aktiviteter lokalt, og derfor er aktiviteterne tværkommunale. Det gælder fx HjerneSagens værested Viemosegård, som henvender sig til borgere fra de nordsjællandske kommuner. Endelig er der landsdækkende indsatser, fx Børns Vilkår, som har en telefonrådgivning. I kortlægningen er medtaget de organisationer, som enten har en lokalafdeling i området, eller som har aktiviteter, der foregår i Halsnæs Kommune, eller som har modtaget støtte fra 18 eller den tværkommunale pulje. 8

11 De landsdækkende organisationer, som engagerer frivillige i lokalområdet fx genbrugsbutikkerne under Blå Kors og Kirkens Korshær, er med i oversigten, fordi mange lokale frivillige er engagerede i disse aktiviteter, dog uden at hjælpeindsatsen primært er møntet på lokale borgere. Med denne afgrænsning lokalt, emne- og organisationsmæssigt er der følgende frivillige sociale foreninger i Halsnæs Kommune. Organisationerne er kategoriseret primært efter målgrupper, jf. Anker, Frivillige sociale organisationer i Halsnæs Kommune 2008 Type Humanitært og kirkeligt socialt arbejde Antal Frivillige Antal brugere 1 Dansk Røde Kors Blå Kors Kirkens Korshær Kirkens Genbrug Børn, unge og familier... Red Barnet Natteravnene Alderspensionister Ældre Sagens besøgsvenner Stavgangsgruppen Hundested Sangforening Syge, handicappede, sygdomsbekæmpende foreninger Kræftens Bekæmpelse Gigtforeningen... X 2 X Hjerteforeningen... X X Diabetesforeningen... X X Scleroseforeningen... X X Hjerneskadeforeningen HjerneSagen Dansk Handicapforbund... X X De samvirkende Invalideorganisationer... X X Bedre Psykiatri SIND LEV... X X Misbrug (bortset fra Blå Kors) Indvandrere, flygtninge og etniske mindretal 0 0 Oplysnings- og rådgivningsorganisationer Der er tale om skønnet antal brugere og ikke medlemmer, fx har Ældre Sagen medlemmer, og heraf skønnes en tredjedel at være brugere. 2 Der er i kortlægningen ikke indhentet oplysninger om antallet af frivillige i samtlige sygdomsbekæmpende foreninger, derfor er det uoplyst i tabellen. 9

12 De nordsjællandske og landsdækkende foreninger, som også henvender sig til borgere i Halsnæs Kommune, som har søgt midler enten fra den tværkommunale pulje eller fra 18, men som ikke har fået midler, er ikke en del af denne kortlægning. Det drejer sig fx om de landsdækkende foreninger Børns Vilkår, Angstforeningen og Landsforeningen til støtte ved spædbørnsdød, Landsforeningen til Spiseforstyrrede, Balance i frihed, projekt uddannelse af udviklingshæmmede som besøgsvenner. Og om følgende nordsjællandske foreninger: PTU (Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede) Nordsjælland, Den Arabisk-Danske Klub, Dansk Blindesamfund Nordsjælland, Den Alternative Integrationsrådgivning i Nordsjælland, Omsorgsorganisationernes Samråd Frederiksborg Kredsen, Hillerød Lænken, Høreforeningen Region Hovedstaden, Ordblinde/Dysleksiforeningen, kreds Nordsjælland. Desuden er Børn født med Downs Syndrom Forældregruppen til Downs Syndrombørn i Nordsjælland, Lejerbo Maglehøj-Aktivitetsudvalget, Ungdommens Røde Kors, Svagførekomiteen for Nordsjælland, Strandgårdens Venner, Kriseramte familier, Landsforeningen Familieklubber, Lydavisen, seniorforeninger, Lyspunktet heller ikke med i kortlægningen. Som det fremgår af tabellen, er der indsatser for pensionister gennem Ældre Sagens aktiviteter bl.a. besøgsvennetjenesten, som alene omfatter 120 frivillige i Hundested og Frederiksværk. Desuden er der Hundested Sangforening med cirka 7 frivillige og 50 brugere, og Stavgangsgruppen med 2 frivillige og 24 brugere. I Paraplyen, det kommunale lokale aktivitetscenter for ældre over 60 år er tilknyttet cirka 80 frivillige, og der er 5 ansatte. På børne- og ungeområdet udgør Natteravnenes indsats en kerneaktivitet. Der er cirka 30 frivillige, som går runder i nattelivet i weekenderne. Red Barnets aktivitet er begrænset til landsindsamlingen. Også en af Dansk Røde Kors aktiviteter omhandler børn, nemlig de 20 frivillige ældre og førtidspensionister, som strikker og hækler til børn i katastrofeområder rundt om i verden. Kvindenetværket og besøgsvenner er nye aktiviteter under opbygning i samarbejdet mellem Kvindecentret i Frederiksværk og DRK. Her er indsatsen i nogen udstrækning rettet mod indvandrere. Der er 15 aktive frivillige i Kvindenetværket. Der er tre genbrugsbutikker i kommunen, hvor cirka 60 frivillige fx pensionister og førtidspensionister er engagerede i at drive butikkerne. Butikkerne er organiseret under landsforeninger, fx Blå Kors, Kirkens Korshær og Danmission. Det er tilsyneladende primært alderspensionisterne, det frivillige sociale lokale arbejde er rettet mod. Brugerne på børne- og ungeområdet er udeluk- 10

13 kende de unge, som møder Natteravnene i nattelivet og de børn, unge og familier, som bliver støttet landsdækkende af fx DRK og Red Barnets aktiviteter. Kortlægningen viser en bred vifte af lokalafdelinger af landsorganisationer inden for sundhedsområdet, nemlig patientforeninger, handicaporganisationer m.fl. At der er få lokale organisationer, som ikke har en landsorganisation i ryggen, kan pege i retning af, at det er vanskeligt at etablere og fortsat mobilisere en indsats udelukkende på lokale frivillige ildsjæle, også fordi der er et begrænset samarbejde mellem organisationerne måske især på det sociale område. Fx har Dansk Røde Kors haft vanskeligt ved at finde frivillige, hvorfor afdelingens kontaktperson pt. er en ansat medarbejder i landsforeningen. På sundhedsområdet samarbejder flere foreninger i tværgående paraplyorganisationer, fx De samvirkende Invalideorganisationer (se endvidere afsnit 2.3). Der er ifølge kortlægningen ingen indsatser rettet mod misbrugere (bortset fra Blå Kors genbrugsbutik) eller flygtninge, og der er tilsyneladende ikke fx børns voksenvenner eller lektiehjælp forankret i frivillige organisationer i Halsnæs Kommune. 2.2 Samarbejde mellem foreninger og kommunen Organisationerne vurderer samarbejdet mellem dem og kommunen positivt om end beskedent og primært karakteriseret ved administration vedrørende 18 midlerne. Samarbejde vedrørende 18 Ifølge 18 i lov om social service er kommunerne forpligtet til samarbejde med de frivillige sociale organisationer og foreninger. Organiseringen af samarbejdet afgøres lokalt af den enkelte kommunalbestyrelse. Desuden skal de årligt afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. Som økonomisk kompensation for denne opgave har Folketinget siden loven trådte i kraft i juli 1998 (dengang 115) bevilget ekstra bloktilskud. Endelig skal kommunerne hvert år udarbejde en redegørelse om den lokale udvikling på det frivillige sociale område. Formålet med bestemmelserne i paragraffen er at medvirke til forbedring af betingelserne for den frivillige sociale indsats, gøre den mere synlig i lokalområdet og sikre et bedre samspil med de offentlige sociale tilbud i kommuner og amter. En opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at Halsnæs Kommune tilsyneladende i 2007 udbetalte støtte svarende til 31 % af det modtagne bloktilskud, (jf. Ankestyrelsen, 2008). Til Halsnæs Kommune blev der i 2007 givet kr. (cirka 23 kr. pr. indbygger), og den udbetalte støtte var kr. sva- 11

14 rende til 7 kr. i støtte pr. indbygger et minimalt beløb i sammenligning med andre kommuner i landet. Der synes ikke tilstrækkeligt med ansøgninger til puljen, og desuden er der ansøgninger, som er på grænsen af formålet med puljen. At der er uoverensstemmelse mellem ansøgninger til 18 midlerne og de midler, der er til rådighed, taler for udvidet information og indsats i forhold til at få ansøgninger til 18. Der søges primært om støtte til enkeltarrangementer og aktiviteter, og de fleste organisationer, som ansøger, er gengangere. Den tværkommunale pulje Udvalget for voksne og sundhed besluttede i 2007 at tilslutte sig den fælles kommunale pulje, hvorefter organisationer, som enten er for små til at have aktiviteter lokalt, eller som har tilbud om aktiviteter, som går på tværs af kommunegrænserne, kunne søge tilskud til deres aktiviteter. Puljen har tilslutning fra Allerød, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hørsholm, Hillerød, Frederikssund, Egedal og Rudersdal. Kommunerne bidrager til puljen med 1. kr. pr. indbygger pr. år. Et eksempel er pårørende til psykisk syge, hvor der er etableret en tværkommunal lokalforening, som varetager samtalegrupper med henholdsvis børn af psykisk syge og andre pårørende. Disse grupper sammensættes af borgere fra fire kommuner, fordi grundlaget for at etablere grupper udelukkende for de enkelte kommuners pårørende ikke er til stede. Det har været forsøgt i en af kommunerne, men der kom kun 2 deltagere, og en gruppe skal bestå af 6. Et andet eksempel er Værestedet for hjerneskadede borgere beliggende i Hillerød, men også et tilbud til borgere i Halsnæs Kommune. Når der pt. ikke er nogen fra kommunen, som bruger værestedet, er det måske pga. de mangelfulde transportmuligheder og måske også pga. manglende viden om tilbuddet både blandt borgere og blandt de ansatte i administrationen. Der er behov for mere information til medarbejderne i Halsnæs Kommune om tilbuddet, og foreningen kommer gerne og fortæller om værestedet. Der er desuden behov for gratis transport eller støtte til transporten, fordi målgruppen har vanskeligt ved selv at transportere sig selv samt benytte offentlig transport. Nogle af de aktiviteter, som retter sig mod borgere fra flere af de tidligere amtskommuner, oplever, at det er vanskeligt at få informeret om deres tilbud og blive støttet. Henvisende, koordinerende og brobyggende samarbejde Samarbejdet mellem foreninger og kommune er forankret i kontakter inden for de specifikke indsatsområder. Mellem Natteravnene og området for social service og omsorg er der dialogmøder om indsatser og udvekslinger ift. 12

15 unge, hvor Natteravnene er inddraget og inviteret med i dialogen om indsatserne, og der er et samarbejde med de kommunale aktører på området fx SSP-konsulenter, ungdomsskolen og gadeteamet. Mellem Kvindenetværket og krisecentrets medarbejdere er et samarbejde og mellem psykiatrikoordinator og SIND. Organisationen Bedre Psykiatri forsøger i enkeltsager at bygge bro mellem pårørende og kommunen. Desuden er nogle af foreningsformændene også aktive i forskellige andre råd og aktiviteter i kommunen, og gennem dette personlige overlap er der udveksling mellem organisationer og viden om de specifikke områder. Det gælder fx formanden fra Ældre Sagen, som også sidder i Ældrerådet, hvor der er et samarbejde bl.a. om temadage. Et andet eksempel er formanden for Kræftens Bekæmpelse, som også er frivillig i Paraplyen. Andre foreninger peger på behov for øget kendskab til foreningernes aktiviteter blandt kommunale medarbejdere samt samarbejde. Således at fx de relevante medarbejdere i kommunen har kendskab til de frivillige sociale aktiviteter og dermed har mulighed for at henvise borgere til de muligheder, der findes. Desuden er der i samarbejdsrelationen mellem organisationerne og kommunen brug for afklaringen af de frivilliges ansvarsområde samt grænsen mellem de frivillige og de kommunalt ansattes arbejdsfelt. Hvordan er den eksakte kompetence, ansvar og opgavefordeling og koordinering? Dette gælder også for organisationer, som allerede har en samarbejdsrelation med kommunen. I nogle kommuner er der udarbejdet samarbejdsaftaler i forhold til disse grænser. Et eksempel er den nye indsats målrettet kvinder efter deres ophold på kvindecentret i Frederiksværk, som Dansk Røde Kors er initiativtager til. I forhold til en sådan indsats vil det være hensigtsmæssigt, at fx socialrådgivere i Halsnæs Kommune har kendskab til indsatsen. En organisation har erfaring med en aktivitet, som ikke blev realiseret for kommunens udsatte børn selvom der var etableret et henvisende samarbejde mellem Halsnæs Kommunes familierådgivning og organisationen, var der få, som meldte sig til, og de få, som gjorde, meldte så alligevel fra i sidste øjeblik. Foreningen skulle betale for aktiviteten alligevel, og det endte med, at udsatte børn fra en anden kommune deltog. Andre typer af samarbejde Et andet eksempel på samarbejde er Red Barnet, som ved folketingsvalg har fået lov til at samle ind til landsorganisationen ved valgstederne. En organisation nævner en problemstilling, som består i, at landsorganisationen samarbejder med kommunen, men uden at lokalafdelingen er involveret. 13

16 Genbrugsbutikkernes organisationer peger på, at der er kommuner, som understøtter foreningens arbejde ved at fritage genbrugsbutikkerne for afgift på affald på genbrugsstationerne. En sådan eventuel afgift går fra butikkernes overskud, som helst skulle gå til foreningens indsats for udsatte grupper i samfundet. Der er ligeledes eksempler på kommuner, som arrangerer en årlig udflugt for de frivillige i området. Organisering af samarbejdet I administrationen i Halsnæs Kommune er funktionen på frivillighedsområdet minimal. Der er en medarbejder, der som en mindre del af sin arbejdsfunktion, forestår administrationen af 18 midlerne. Tilbage i 2005/06 var der i en periode en kommunal medarbejder ansat med henblik på at etablere en frivilligstation omkring pensionistcentret. Ved medarbejderens afgang blev stillingen ikke genbesat. Desuden blev der i 2007 taget initiativ til og gennemført et møde på rådhuset for de frivillige sociale organisationer. Mødet var åbent indkaldt gennem annonce i lokalavisen. Tilslutningen var begrænset 8 deltagere heraf 3 idrætsforeninger. En mødeansvarlig vurderer, at der med fordel kunne være arbejdet mere med mødets formål og dagsorden. Indholdet kom til at handle om orientering om 18 og procedure for ansøgningen. Der er ikke en frivillighedspolitik i kommunen. I den tidligere Hundested Kommune var der nogle retningslinjer. 2.3 Samarbejde mellem organisationerne Organisationerne samarbejder gennem paraplyorganisationerne. Det drejer sig fx om De samvirkende Invalideorganisationer, hvor følgende 10 foreninger er organiseret: PTU, DHF, SIND, LEV, Hjerneskadeforeningen, Dansk Epilepsi Forening, Gigtforeningen, Høreforeningen, Dansk Blinde Samfund og Spastikerforeningen. Bedre psykiatri samarbejder med SIND i Hundested og Frederiksværk og er organiseret i Fællesforeningen for foreninger, der arbejder ift. psykisk syge, herunder også LEV og Angst. Det er fx Fællesforeningen, der udpeger repræsentanter til at deltage i dialogmøder med hospitalspersonalet fra områdets hospitaler. Fx arbejder DH for at kunne drive Skjoldborg i et fællesskab mellem medlemsorganisationerne og med håb om, at socialpsykiatrien også kunne have til huse der. Hvert år er der en lokal frivillighedsdag, hvor de frivillige foreninger ved boder informerer om deres indsats og aktiviteter. Dette arrangement er med til at synliggøre organisationerne og deres aktiviteter. Der er endvidere samarbejde om brug af lokaler. Det gælder for Hjerneskadeforeningen, som har lokaler i huset på Syrevej, hvor også Altheimer- og Manganforeningen har til huse. 14

17 Desuden er der erfaringer med, at repræsentanter fra en lokalafdeling deltager ved en anden lokalafdelings stiftende generalforsamling for at informere om deres foreningsindsats. Foreningen Bedre Psykiatri nævner, at de har glæde af frivilligcentrene i Gribskov og Hillerød både til mobilisering af frivillige til foreningen og til kurser om bestyrelsesarbejde og måder at søge midler til indsatsen. Endvidere fremhæver Ældrerådet deres samarbejde med de øvrige foreninger på ældreområdet fx efterlønnere, faglige seniorer og pensionistforeninger. 2.4 Fremtidige behov Der er i interviewene blevet spurgt om, hvordan foreningsformændene ser kommunens rolle fremover, samt hvad de kunne have brug for i forhold til de udækkede behov, de har erfaret for deres målgruppe, indsats og forening. Hvilke behov ser foreningerne fremover for at styrke deres indsats og det frivillige arbejde generelt? Mobilisering og motivering af frivillige Foreningerne oplever generelt vanskeligheder med vedvarende at motivere og mobilisere frivillige til foreningernes aktiviteter og især til bestyrelsesarbejdet. Nogle af lokalbestyrelserne oplever frivillige, som gerne vil yde en frivillig indsats, men som ikke ønsker at deltage i foreningsarbejdet. Desuden efterspørges yngre kræfter til at gå ind i bestyrelsesarbejdet, og nogle har oplevet, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved den frivillige indsats i forhold til hvad man økonomisk får ud af det. Erfaringerne fra fx Dansk Røde Kors viser generelle vanskeligheder med at finde frivillige til foreningsaktiviteterne. På trods af hundrede medlemmer af foreningen deltager kun få i generalforsamlingen. Når der skal bruges frivillige til ad hoc opgaver som fx landsindsamling, er der imidlertid frivillige til rådighed. Foreningen har stoppet besøgsvennetjenesten, fordi de ikke har kunnet mobilisere frivillige. Erfaringen er, at de frivillige ikke som det primære ønsker at engagere sig i noget længerevarende eller at binde sig. Der er dog mange ældre, som gerne vil have besøg, men lokalforeningen kan ikke mobilisere frivillige til at forestå besøgene. Også Red Barnet, som har eksisteret som lokalafdeling i 60 år, er for nedadgående, og der er behov for nye kræfter til lokalforeningsarbejdet. I dag er der 7 personer i bestyrelsen, og de udgør lokalforeningens frivillige, og eneste aktivitet er landsindsamlingen. Foreningen har brug for pionerånd, yngre kræfter samt ikke at være bundet for meget op på landsorganisatio- 15

18 nen. Foreningen oplever behov for lokale indsatser fx målrettet udsatte børn og familier i Halsnæs Kommune. Natteravnene har også løbende behov for at motivere frivillige og særligt forældre til anden generationsunge. Der bliver i interviewene også nævnt behov for anerkendelse af de tværkommunale indsatser og for aktiviteter, som ikke er forankret i en foreningsstruktur. Kurser for frivillige Et aspekt i forhold til motivering af nye frivillige og nuværende frivillige er forskellige former for kvalificering og læring. Her peger interviewpersonerne på, at deres landsorganisationer udbyder temadage og kurser, eller også kan der være mulighed for at deltage i temadag med fx en af nabokommunernes lokalforening. Men som lokal aktivitet eller uden en landsorganisation i ryggen er der ingen eller begrænsede muligheder for at deltage i kurser. Uddannede instruktører Der bliver også peget på behov for uddannede trænere til de aktiviteter, som organisationerne har, fx edb og gymnastik tilrettelagt i forhold til konkrete handicap eller instruktør i stavgang og førstehjælp. Støtte ved etablering af lokalforening En af de forholdsvis nye lokalforeninger efterspørger støtte, råd og vejledning i forbindelse med etablering af foreningen, det kunne dels være fra andre veletablerede foreninger, dels fra kommunal side. Lokaler og faciliteter Et udbredt behov er lokaler, mødested, kontorfaciliteter samt opbevaringsrum for bestyrelsesarbejde, som stilles til rådighed for foreningerne. En organisation fremhæver fx, at de har mulighed for gratis fotokopiering på biblioteker. En selvhjælpsgruppe eksisterer ikke længere på grund af mangel på et velegnet og centralt sted at mødes. Nogle foreninger kunne ønske sig mere velegnede, hyggelige og handicapvenlige lokaler end dem, de har til rådighed. Der mangler således velegnede mødesteder for foreningernes målgrupper. Det gælder også de unge, som er Natteravnenes målgruppe. Her efterspørges et mødested ud over Den spanske trappe i Frederiksværk og Mellemrummet i Hundested og fx mulighed for at kunne arrangere fester for de yngste af de unge, så de kunne blive i lokalområdet. Transportmuligheder De begrænsede transportmuligheder kan hæmme nogle brugere i at komme til diverse aktiviteter. Det gælder ikke udelukkende de tværkommunale aktiviteter, men også en aktivitet som fx Syng dig glad, som afholdes af Hundested Sangforening. Sangaftnerne er baseret på, at der er medlemmer, som kan afhente de ældre, der ikke selv er i stand til at køre, eller som ikke har mulighed for offentlig transport enten af individuelle årsager, eller fordi der 16

19 ikke er offentlig transport til og/eller fra deres bopæl. Efterhånden, som flere af medlemmerne ikke længere er i stand til selv at køre bil, vil der være behov for bus, fx telebustransport. Særligt om målgrupperne Gennem interviewene er der peget på følgende konkrete fremtidsbehov for nogle af målgrupperne: Indsats for børn, som har mistet forældre på grund af kræft. At kommunen i indsatsen ift. psykisk syge tænker de pårørende med i behandlingen, fordi behandlingsresultater er bedre ved en kombination af medicin, terapi og inddragelse af pårørende. Bedre boligforhold til sindslidende og især bofællesskaber til unge sindslidende psykoseteam med opsøgende arbejde. Bisiddere ved psykisk syges kontakt med kommunen. Særlig medarbejder i kommunen og 18 tidsfrist En medarbejder i kommunen, som de frivillige organisationer kunne henvende sig til, og som ikke udelukkende behandler ansøgninger til det frivillige sociale arbejde, er efterspurgt. I funktionen kunne indgå at understøtte de frivillige foreninger og indsatser samt motivere i forhold til det frivillige arbejde. Desuden er der behov for en fortsat og øget koordinering mellem frivillige og kommunale medarbejdere samt oplysning om, hvem kontaktpersonen i administrationen er. En forening har erfaring med at sende 3 ansøgninger til kommunen, og ingen af dem nåede frem til den rette medarbejder. I forbindelse med 18 ansøgning bliver der endvidere peget på, at det ville være fordelagtigt, hvis der var mulighed for at søge i slutningen af året, før midlernes skal bruges. Der er nemlig megen nervøsitet forbundet med ventetiden og frustration over at aflyse aktiviteter, fordi der ikke bliver bevilliget penge til gennemførsel. Samarbejde Der er brug for, at kommunen fx indkalder alle patientforeningerne og drøfter behov etablerer et forum for dialog og gensidig udveksling af tiltag og prioriteringer at kommunen indkalder til møde om deres indsatsområder og hører de frivillige foreninger en synliggørelse. Behov for mødeforum mellem patientforeningerne og kommunen i forhold til behov og ønsker fx i forbindelse med sundhedsdage, hvor foreningerne kunne have givet deres besyv med i forhold til, hvad sundhed er for dem. Fx blive informeret om, at kommunen arbejder på et fælles sundhedscenter det kunne være rart at være informeret om, hvor drøftelserne er i forhold til dette fremtidige initiativ. Det ville være positivt, hvis kommunen ville stå for kontakt mellem de forskellige foreninger. Nogle efterspørger decideret et frivillighedens hus med mødelokaler, kontorfaciliteter samt muligheder for at søge støtte til fx bestyrelsesarbejdet, motivering af frivillige og kurser på tværs af foreningerne. 17

20 Forbedret viden og synlighed af organisationernes aktiviteter Der er brug for bedre synlighed og bedre annonceringsmuligheder i de lokale aviser, så foreningernes aktiviteter er synlige for målgruppen samt generelt mere synlighed af organisationernes indsats og aktiviteter. Der er tilsyneladende ikke længere mulighed for annoncering uden betaling i lokalavisen, og da nogle organisationer ikke har midler til at betale annoncer, hæmmer det aktiviteternes synlighed for brugerne. Der er også behov for mere viden og synlighed om de frivillige foreningers aktiviteter blandt medarbejderne i kommunen. Aktivitet eller forening I en forening ses en tendens til, at aktiviteten målrettet udsatte kvinder i Kvindenetværk iværksat under DRK er blomstrende, men at foreningsarbejdet er svækket. Dette kunne pege i retning af mere fleksible frivillige sociale aktiviteter på bekostning af foreningsorganiseringen. Hvor det kan være vanskeligt at mobilisere frivillige til bestyrelsesarbejdet, synes det langt lettere at få deltagere til aktiviteter og sociale indsatser fx kvindenetværk. Således har der været 15 henvendelser på en annonce efter frivillige til at forestå en indsats som besøgsven i efterværnsperioden efter ophold på kvindecentret i Frederiksværk. 18

21 3 Oversigt Humanitært og kirkeligt socialt arbejde Målgruppe Aktiviteter Struktur Finansieringskilder Etableret Engagerede Regionskonsulent Adresse Tlf. Internet link Målgruppe Aktiviteter Dansk Røde Kors Svage i samfundet bl.a. børn, ældre og mennesker udsat for naturkatastrofer. Nørklere - ældre og førtidspensionister strikker og hækler til børn i katastrofeområdet 20 aktive. Kvindenetværk og besøgsvenner - samarbejde ml. DRK og Kvindecentret i Frederiksværk (15 aktive). Landsindsamling hver 1. søndag i oktober. Første hjælpskurser. Børn på ferie - blev ikke gennemført med børn fra Halsnæs Kommune. Besøgstjeneste for ældre - eksisterer ikke længere. Lokalafdeling Kontingent, arv fra medlemmer. Har mindst eksisteret i 45 år. Cirka 3 frivillige i foreningen, 15 aktive i kvindenetværket, 20 aktive i Nørkleklubben. Henrik Guhle og ift. Kvindenetværket udviklingskonsulent Anne Ursø heg@drk.dk - aku@drk.dk Blå Kors Blå Kors Danmark er en kirkelig, social organisation, som tilbyder støtte, rådgivning og behandling til alkoholafhængige og deres familier. Organisationen driver behandlingshjem, ambulatorium, bosteder, pensionater, væresteder, genbrugsbutikker, telefon- og internetrådgivning samt pårørendeprojekter over hele landet. Genbrugsbutik - Åbningstider: Man-fre 10-17, lør 10-13, onsdag lukket. Struktur Hovedkontor for Blå Kors i Silkeborg. Finansieringskilder Blå Kors genbrugsbutikker er med til at finansiere Blå Kors aktiviteter. Etableret Engagerede Cirka 12 frivillige. Adresse Tlf. Internet link Målgruppe Aktiviteter Blå Kors Genbrug - Nørregade 10, 3300 Frederiksværk Kirkens Korshær Social hjælpeorganisation blandt udstødte - de svageste i Danmark. Genbrugsbutik - Åbningstider: tirsdag - fredag: I butikken arbejder frivillige med at skaffe penge til arbejdet for de svageste i Danmark. Struktur Forankret i Kirkens Korshær landsdækkende. Finansieringskilder Genbrugsbutikkerne er en vigtig indtægtskilde for Kirkens Korshær. Etableret 2000 Engagerede 22 frivillige. Adresse Tlf. Internet link Mælkebøtten - Jenny Dahl Jepsen - Nørregade 33, 3390 Hundested

22 Målgruppe Aktiviteter Kirkens Genbrug Fattige Genbrugsbutik - Åbningstider: mandag - fredag: /3 af butikkens indtjening går til Danmission og de projekter, de har, primært i udlandet, og 1/3 går til danske meninghedspleje, som arrangerer støtte til ældre i samarbejde med kirken. Primært landsdækkende aktiviteter. Struktur Genbrugsbutik under Danmission. Finansieringskilder Etableret Cirka 1998 Engagerede 14 frivillige. Adresse Tlf. Internet link Frederiksværk Kirkens Genbrug - Torvet 6, 3300 Frederiksværk Yo.munk@mail.tele.dk Børn og unge Målgruppe Aktiviteter Red Barnet Udsatte børn Landsindsamling Struktur Lokalforening med 7 bestyrelsesmedlemmer. Finansieringskilder Der søges i landsorganisationen. Etableret 1948 Engagerede 7 medlemmer af bestyrelsen. Formand Adresse Tlf. Internet link Målgruppe Aktiviteter Jytte Petersen Kattegat Strandhave 34, 3390 Hundested kattegatstandhave@mail.dk Natteravnene i Halsnæs Kommune Unge primært mellem år i nattelivet. Runder i nattelivet typisk fredage og lørdage med det formål at skabe lokal tryghed og livsglæde især for unge, der færdes i nattelivet i Halsnæs Kommune samt begrænse hærværk, vold og anden småkriminalitet i de områder, hvor natteravnene færdes. Struktur Natteravnene i Halsnæs Kommune - lokalafdeling og tilsluttet Landssekretariat. Finansieringskilder 18 og sponsorer. Etableret 2003 Engagerede Cirka 30 frivillige voksne - der går ture i hold på tre. Formand Adresse Tlf. Internet link Gunnar Fonseca Larsen Anker Heegaardsgade 8 A, 3300 Frederiksværk frederiksvaerk@natteravnene.dk - fonseca@tdcadsl.dk og især Alderspensionister Målgruppe Aktiviteter Ældre Sagen i Halsnæs Kommune Ældre og handicappede borgere. Besøgsvennetjenesten 120 frivillige. Bisidderordning. Foredrag med fx Hanne Reintoft i samarbejde med kulturelt samråd. 20

23 Stavgang (ca.100 deltager). Diverse sociale aktiviteter fx kortspil, udflugter, madkurser, edb-undervisning, rejser, sommerudflugt. Struktur Finansieringskilder Etableret Engagerede Formand Adresse Tlf. Internet link Målgruppe Aktiviteter 2 lokalkomitéer en i Hundested og en i Frederiksværk og et fælles koordinationsudvalg, som dækker begge lokalkomitéer og med deltagelse at ældrepolitisk og sundhedspolitisk kontaktperson. Kontingenter, 18 til besøgsvennetjenesten, kulturelt samråd til foredrag, Landsforeningen (Frederiksværk) og 1990 (Hundested) medlemmer heraf cirka en tredjedel brugere frivillige. John M Pedersen Sverkilstrup Byvej 10, 3390 Hundested jmp@pc.dk Poul Arnø Bakketoften 4, 3310 Ølsted (Frederiksværk komité) poul@arnoe.dk 696C80ADB7A8 Hundested Sangforening - Syng dig glad Ældre og handicappede Sangaften mellem hver 14. dag primært i medborgerhuset GUBBEN. 3 gange årligt med spisning. Sommerudflugt til fx Kulhuse eller Nykøbing. Telefon og besøgskontakt til medlemmerne ved sygdom. Syng dansk dag - en gang årligt den sidste dag i oktober. Struktur Lokal forening med en bestyrelse på 5 og 2 suppleanter. Finansieringskilder Medlemskontingent, salg af vand, kage og kaffe, amerikansk lotteri, 18 tilskud til kørselsudgifter. Etableret 1981 Engagerede 50 medlemmer - de som er raske hjælper til som frivillige med arrangementerne og til med kørsel for de, som ikke kan køre, eller som ikke længere er mobile. Formand Adresse Tlf. Internet link - Nina Pedersen Solsikkevej 6, 3390 Hundested n-h.pedersen@get2net.dk Målgruppe Aktiviteter Stavgangsgruppen i Frederiksværk Ældre nogle med behov for bevægelse pga. fx osteoporose og hjertepatienter. Stavgang to gange om ugen. Et socialt julearrangement om året. Struktur Er en aktivitet med en frivillig, som organiserer. Finansieringskilder Brugerbetaling (50 kr. halvårligt) og sponsorer til julearrangementet. Etableret 2002 Engagerede 1-2 frivillige og 24 brugere. Formand Adresse Tlf. Internet link Lise Reidel Øbro Nørregade 25, 2.sal, 3300 Frederiksværk / lise@stavgang.flni.dk Patientforeninger - sygdomsbekæmpende foreninger Kræftens bekæmpelse - Halsnæs lokalforening 21

24 Målgruppe Aktiviteter Kræftramte, pårørende, efterladte samt øvrige for hvem sygdommen ikke bare er en teoretisk mulighed. Foredrag: 4 årligt om fx brystkræft (fx 25 deltagere), samvær i livet med kræft, 2 i Hundested og 2 i Frederiksværk. Koncert - 1 årligt. Bod ved den årlige frivillighedsforeningernes byfest med information om foreningens viden og aktiviteter, smagsprøver og pjecer. Mellem kommer og får smagsprøver. Solkampagne - til dagtilbud med sponsorerede solhatte og information - bundet op på landsforeningens kampagne. Landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse frivillige deltagere. Telefonhvervekampagne - i udvalgte bydele. Selvhjælpsgruppe var tidligere en aktivitet. Struktur Lokalforening med bestyrelse med 8 medlemmer og 2 suppleanter. Finansieringskilder 18, sponsorer, Landsforeningen Kræftens bekæmpelse. Etableret 1986 Engagerede Mellem frivillige og ved landsindsamlingen op til medlemmer. Formand Adresse Tlf. Internet link Lis Bill Vinderød Skov 93, 3300 Frederiksværk l.j.bill@post.tele.dk ORIGINALURL=%2fhalsnaeslokal%2f&NRNODEGUID=%7b28A5AB88- B819-4BEC-85D7-A2F0E6459F86%7d&NRCACHEHINT=NoModifyGuest Snart lokal hjemmeside: Gigtforeningen ved Anne Andersen tlf.: Hjerteforeningen Diabetesforeningen - Halsnæs Lokalkomite ved Asta Justesen Fjordvej 22, 3390 Hundested eller Rita Justesen Scleroseforeningen lokalforening for Egedal, Frederikssund og Halsnæs Kommuner ved Mette Brandt Vrangebøgvej Slangerup Mobil: jbteknik@adslhome.dk Handicapforeninger Målgruppe Aktiviteter Struktur Finansieringskilder Etableret Engagerede Formand Adresse Tlf. Internet link Hjerneskadeforeningen Halsnæs Hjerneskadede Møder i HUSET på Syrevej 2 gange om måneden. Gymnastik og bowling. Lokalafdeling med en bestyrelse på 4 personer. Bl.a. 18 midler. 2 år tidligere Frederiksborg Amt hovedafdelingen har eksisteret i 23 år. 26 familiemedlemmer, 12 støttemedlemmer og aktive. John Mortensen Obovej 22, Asserbo, 3360 Liseleje Vito.obo@mail.dk 22

25 Målgruppe HjerneSagen i Nordsjælland Apopleksi og afasiramte borgere i primært de nordsjællandske kommuner samt pårørende. Aktiviteter Værested Viemosegård i Tulstrup ved Hillerød, som drives af frivillige tilbyder 2 gange om ugen: Socialt samvær, undervisning i fx maleri, tegning, tale, computer, målrettet brugergruppen. 2 gange årligt er der udflugter og en gang årligt en sommerferietur. Struktur Lokalforening som dækker de nordsjællandske kommuner. Finansieringskilder 18 - Fælleskommunale puljer, fonde og indtægt fra salg af fx brugernes malerier. Etableret Værestedet er etableret i Engagerede 10 frivillige hjælpere, en deltidsmedarbejder samt en ansat under fritidsloven til undervisningstilbud. 40 brugere pt. ingen fra Halsnæs Kommune. Formand Adresse Tlf. Internet link Målgruppe Aktiviteter Lisbet Krag - Viemosegård Hejrevej 1, 3400 Hillerød tirsdag og torsdag kl samt til formanden mellem Tlf..: viemosegaard@post.tele.dk eller til formanden Lisbethkrag@hotmail.com Dansk Handicapforbund Frederikssund-Frederiksværk ved Hanne Ulvedal Jensen Danske Handicaporganisationer DH (tidligere De samvirkende Invalideorganisationer) Afdelingens formål er at arbejde for bedre forhold til mennesker med handicap. Struktur En lokalafdeling af Danske Handicaporganisationer. Der er tilsluttet 10 organisationer i Halsnæs: PTU, DHF, SIND, LEV, Hjerneskadeforeningen, Dansk Epilepsi Forening, Gigtforeningen, Høreforeningen, Dansk Blinde Samfund og Spastikerforeningen. Finansieringskilder Etableret 2005 Engagerede Formand Adresse Tlf. Internet link Gitte Hemmingsen Birkedalsvej 27, 3300 Frederiksværk Gitte.hemmingsen@tdcadsl.dk Psykisk syge Målgruppe Aktiviteter Bedre Psykiatri Pårørende til psykisk syge og psykisk syge. Samtalegrupper med 6 deltagere I hver. 4 grupper årligt; 2 for børn af psykisk syge forældre og 2 for andre pårørende. Foredrag - 2 om året fx om recovery med deltagere i samarbejde med Sind. Bisidderfunktion. Telefonsamtaler med pårørende. Struktur Tværkommunal lokalforening for Halsnæs, Hillerød, Allerød og Gribskov. Finansieringskilder 19 midler i de 4 kommuner og Trygfonden. Etableret Engagerede 100 medlemmer, 7 frivillige og 1 ansat. 23

26 Formand Adresse Tlf. Internet link Målgruppe Aktiviteter Lisbet Garnov Allikevang SIND- Halsnæs lokalforening - Sinds pårørendegruppe Landsforeningen SIND Sindslidende og pårørende samt borgere i Halsnæs Kommune. Temamøder - offentlige med henblik på at belyse sindslidendes levevilkår. Linedance - oprettet et hold i samarbejde med den lokale linedanceforening. Søndagssind - møde og samvær foregår i socialpsykiatriens lokaler i Hundested. Offentlige møder - om relevante emner fx medicinering. Interne dialogmøder - med fx den kommunale socialpsykiatri og med det lokale politi. Juleaftensarrangement - hvert år for sindslidende og pårørende. Sindets dag - d.10.oktober hvert år, brunch hvor byrådspolitikere er inviteret, prisoverrækkelse. Idrætsbegivenheder - fx Sundby løbet og Sankt Hans løbet. Struktur Lokalforening i Halsnæs med en bestyrelse på 6 medlemmer og 2 suppleanter. Medlem af Landsforeningen Sind. Sind Frederiksborg kreds dækker det tidligere Fredensborg Amt med i alt 6 lokalforeninger bl.a. Halsnæs. Værestedet Anemonen. Finansieringskilder Medlemskontingent, Landsforeningen, 18. Etableret Landsforeningen har haft 50 års jubilæum. Engagerede 46 medlemmer og 11 frivillige (inklusive bestyrelsesmedlemmerne). Formand Adresse Tlf. Internet link Kim Kjelgaard Gasværksvej 45, 3390 Hundested Tlf.: km.kjelgaard@gmail.com Lev Frederiksværk-Hundested ved Lone Ramsøe Melbyvej 63, 3370 Melby eller Flemming Skovgaard Ellevej 37,