Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator

Transkript

1 Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende arbejde - byrådet har lavet, med at levere et seriøst bud på, hvordan den af byrådet vedtagende vision, kan blive til virkelighed. Som man vil kunne forvisse sig om, ligger Frivilligcentrenes vision tæt på Byrådets vision Et liv i balance, hvor det hedder: Vi vil puffe blidt til folk, så de kommer med i de aktives klub. Der tales også om de aktive borgere, som selv tager ansvar. Byrådets nye vision spejler landsdækkende tendenser, og det er vores opfattelse, at såvel det nationale charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige samt den kommende Nationale Civilsamfundsstrategi, kan danne en god grobund for at støtte det aktive medborgerskab, også i vores Kommune. Frivilligcentret står med vores nye arbejdsgrundlag godt rustet til at spille ind i det nye borgersyn. Vi har allerede betrådt vejen mod et udvidet frivillighedsbegreb, hvor vi deltager i kommende tiltag som velkomstambassadører, landsbypedeller, ildsjæleuniversitet og frivilligbørs, der hver på sin måde peger mod forøget offentligt-civilt samarbejde. Med kernen i det sociale felt har vi de sidste to år arbejdet målrettet på at kunne indgå i et bredere / tværsektorielt samarbejde fordi det giver mening. Der bør dog uanset valg af model - skabes klarhed over de konflikter en sammenblanding af offentlige og private midler eventuelt vil kunne indeholde. 1 S ide

2 Ildsjælepuljen Det er bestyrelsens opfattelse, at det er et stort og positivt træk, at der stilles midler til rådighed for en udvikling af det frivillige arbejde og engagement m.v. i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vigtigt er det, at midlerne udmøntes indenfor nogle overordnede rammer og fokusområder med sigte på, at det på den ene side inspirerer til projekter indenfor den målsætning, som er lagt. På den anden side medvirker til, at kanalisere ansøgninger på områder, som kan dækkes af andre puljer til disse. Det vil være afgørende, at sagsbehandlingen for ansøgninger til aktivitetspuljen er kort, effektiv og mindst mulig bureaukratisk. Derved tilsikres, at de frivillige organisationer hurtigt kan få svar på, hvorvidt det påtænkte projekt kan iværksættes. Model 1 Fordele En koordinator vil med placering i Frivilligcentret møde opbakning fra øvrige medarbejdere med lang erfaring og stort netværk. Man vil desuden have konsulentopbakning fra vores landsorganisation, nabofrivilligcentre og masser af opdateret viden om det frivillige Danmark. I definitionen af arbejdsopgaver slås det fast, at foruden visionen, skal fokus være på de frivillige og deres ønsker. Det er det, vi er eksperter i. Vi har altid vægtet nærheden i vores arbejde og organisering. Stillingen kræver rigtig meget kontakt og nærvær til de frivillige. Den mest indlysende fordel er, at alle de oplistede arbejdsopgaver allerede er en del af Frivilligcentrets portefølje. (Se bilag I) 2 S ide

3 Udfordringer Der skal foregå en koordinering ift. FIA og Frivilligcentres aktiviteter. Det skal der til alle spillere på området. Frivilligcentret har en uddannelsesforpligtelse. Vi mener imidlertid, at vi med fordel kan udliciterer alle almene tilbud til FIA. Ex: brug af sociale medier, bestyrelsesarbejde, konfliktløsning, idéudvikling, PR, fundraising mv. Det står også klart, at andre spillere: museum, sundhedscenter, DGI, Frivilligcenter mv. fortsat vil have kursusudbud i eget regi. De kan evt. slås op i FIAs katalog. Men i realiteten vil de være for specielle eller målrettede til, at andre end organisationens egne medlemmer vil være kursister. Frivilligcentret får med vores meget store kontaktnet forøget med fritid og kultur en forøget mulighed for at kunne samle op på de eksakte kursusbehov i baglandet. Frivilligcentret har en lovgivning og en finansiering, der forpligter i forhold til at fokusere på det sociale område 1. Hvis man læser i vores netop vedtagende vision fra vores Landsorganisation FriSe, vil man se, at den er gennemsyret af et meget bredere frivillighedsbegreb, hvor det frivillige arbejde i sig selv er tillagt en værdi for det menneske, der tager et ansvar. Det bliver en udfordring at skabe forankring uden for det sociale område. Her er netop den nye finansiering uden for -18 midlerne af overordentlig stor vigtighed, fordi det er helt afgørende for vores legitimitet såvel i forhold til de sociale foreninger som fritid og kultur, at de første ikke føler noget går fra dem, og de andre, at vi har et legitimt grundlag (midler / vedtægter) for at henvende os til dem. 1 JF Vejledning FRIG. Definition af Frivilligcenter: Frivilligcentrets formål er at være til gavn for det frivillige arbejde med socialt sigte. JF. Vejledning til PUF. Pkt. 10 Der kan ikke søges tilskud til: Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter og lign. 3 S ide

4 Frivilligcentret er en lille organisation, men vi er eksperter på civilsamfundet, og vi er tæt på borgerne med vores lokale huse og vores netværk på tværs af offentlig, civil og privat sektor. Et styrket Frivilligcenter er vejen til at styrke den civile aktør, der i forvejen agerer dér, hvor man kan lægge øre til de frivillige og ildsjælenes efterspørgsel. Hvis vores fælles visioner skal blive til virkelighed, er det vigtigt med en medspiller, der er grundet i det civile samfund og samtidig har dette som sin daglige opgave. Model 2 Frivilligcentret opfatter model 2, som den mest problematiske. Her bygges en ny silo. Frivillig- og Ildsjæleakademiet (FIA) er en nyskabelse, som også frivilligcentret har engageret sig i. Med vedtægterne for FIA er der etableret en bestyrelse og påbegyndt en organisation, hvis primære vision er at virke med uddannelse og udvikling af frivillige i Danmark og dermed også i Ringkøbing-Skjern Kommune. Organisationen er, som nævnt, under opbygning. Der er næppe tvivl om at såvel engagement som handlekraft vil præge dette udviklingsarbejde. Men det vil være en stor udfordring for FIA uden erfaring i omgangen med frivillige at skulle stå i spidsen for en række organisationer med en årelang erfaring på dette felt. Modellen indebærer en risiko for, at der udvikles 2 frivilligcentrer, samt at koordinatorrollen kan komme til at indeholde et konfliktcenter i forhold til disse. Det vil derfor være opfattelsen i Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern, at der med udgangspunkt i centrets hidtidige opgaveløsning men også i forhold til den fremtidige funktion kan opstå en risiko for, at flere års indsats i forhold til det frivillige miljø kan gå tabt. 4 S ide

5 Model 3 Den organisation, som tegner sig med beskrivelsen af model 3, indeholder mange spændende muligheder. Den udtrykker det, som i hvert fald på sigt må blive resultatet. Udkastet beskriver på udmærket vis de fordele og udfordringer, som modellen indebærer. Det kan tilføjes, at der i modellen er indbygget, at der er to arbejdsgivere. Det udgør i sig selv en betydelig udfordring. Styrken i konstruktionen kan ligge i, at frivilligcentret har den fornødne erfaring medens FIA har iværksættergenet. Udfordringen kan og vil bestå i at sikre, at disse kan spille sammen. Hvis modellen skal iværksættes fra start, så fordrer det en stærk bestyrelse, der magter at være brandslukkere overfor konflikter i samspillet jfr. ovenfor. Det vil være helt afgørende, at koordinatorrollen ikke fyldes med opgaver i sådanne relationer. Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern er positiv for og parat til at indgå i et sådant samarbejde med FIA og den nye koordinator i erkendelse af, at såvel vedtægter som bestyrelsessammensætning skal tilpasses med det formål, at der efterfølgende kan vælges den stærke bestyrelse, som vil være en forudsætning for en optimal støtte for koordinator og fødselshjælper for organisationen. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle / vægte civilsamfundets interessenter. Hvis alternativt model 1 vælges til startfasen, så vil et kontorfællesskab kunne danne grundlag for at FIA og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern kan udvikle det fællesskab, som på sigt skal danne grundlag for etablering af model 3. Det vil være hensigtsmæssigt, at denne overgangsfase i givet fald gøres så kort, som det er både muligt og forsvarligt. Med venlig hilsen Hans M.G. Pinderup Formand Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern 5 S ide

6 Bilag I: Arbejdsopgaver: Eksempler: - Facilitering af processer mellem nye aktører: Borger hjælper Borger med IT; Samarbejde ml. netværk af frivillige itundervisere og Borgerservice. -Netværksdannelse: Vi har i en årrække kørt netværk for socialhumanitære foreninger, handyfolk og itundervisere. -Fundraising: Vi har netop fundraiset ,- til et projekt om tandlægehjælp for socialt udsatte. Eller i en lidt mindre kategori: ,- til De Private Lydavisers årsmøde, Heraf de ,- fra flere forskellige private kilder. - PR og Markedsføring: En af vores seks faste ydelser. Vi arbejder bevidst med pr og synlighed dels ved arrangementer, der skaber synlighed, pressehjælp til foreninger samt brug af sociale medier. -Projektledelse: En af vores seks faste ydelser. Vi hjælper ofte mindre foreninger med at få et projekt på skinnerne f.eks. oprettelse af en forening, med datastue og andre aktiviteter eller en hjælpeorganisation med et internationalt projekt. Aktiviteter: -Ildsjælefest: Har ikke ligget i vores regi, men vi har arbejdet sammen med kommunens frivilligkoordinator og Frivilligrådet om de såkaldte dialogmøder. Vi har også lavet andre større møder, der har et element af anerkendende begivenhed. Dette projekt vil selvsagt fortsat være noget, der skal laves i fællesskab. -Friviligbørs: Kommunens første FrivilligBørs står til afvikling den Bosætning: Frivilligcentret har igennem en årrække arbejdet sammen med Erhvervscentret om velkomstambassadører. Aktiviteterne koordineres stadig via Frivilligcenteret, også når Kommunens nye bosætningshjemmeside, med en særlig tilflytterside, går i luften. -Ressourcenetværk: Under nylige samtaler på vores kvartalsvise samarbejdsmøder mellem Frivilligcentret og Kommunens Frivilligkoordinator, blev der talt om skabelsen af et korps af frivillige ressourcepersoner, der kan hjælpe projekter i gang. Da det i forvejen er en af Frivilligcentrets kerneydelser, diskuterede vi åbent muligheden for at have en sådan gruppe integreret på Frivilligcentret. -Brobyggeri vdr. flygtninge: Frivilligcentret indgår i et forholdsvist omfangsrigt projekt kaldet "Lokalsamfundet bygger bro", et projektpartnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Aalborg Kommune, Kolding Kommune, Lejre Kommune, Rudersdal Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet skal styrke nyankommne flygtninges muligheder for aktivt medborgerskab i deres lokale samfund. -Synliggørelse af frivillige muligheder: Frivilligcentret vil stå som den primære indgang til jobformidling af frivillige job i området. Frivilligcentret slår nye jobs op og formidler frivilligt arbejde gennem Frivilligjob.dk, som vi også vedligeholder. En funktion vi allerede varetager i dag. Vi vil indstille til, at Kommunen og Frivilligcenteret i fællesskab kvartalvis vil indrykke en frivillig jobbørs-annonce, som foruden frivillige til kommunale enheder, også er åben for foreningerne. Vi har også arrangeret Frivilligdage i mange år, af samme årsag. 6 S ide

7 -Frivillighed og skolerne: Et udviklingspunkt. Vi har ladet det ligge. Fordi skolerne har haft så rigeligt at slås med i år. 7 S ide