Direkte finansiering af dansk forskning
|
|
- Ella Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Direkte finansiering af dansk forskning
2 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte forskningsmidler er fundamentet for kvalitet 6 Hvordan bevilliges de direkte forskningsmidler? 7 Hvor mange penge kommer ind ad hoveddøren på universiteterne? 8 Hvad bruger universiteterne de direkte forskningsmidler på? 10 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1.th København K Redaktion: Nikolaj Borg Burmeister Marts 2015 Oplag: 500 I Danmark har vi fundet en god balance mellem midler, der går direkte til universiteterne som tilskud, og midler, der skal vindes i konkurrence blandt forskerne. En undersøgelse fra det svenske videnskabsakademi fremhævede i 2012, at den danske finansieringsmodel har medvirket til at skabe forskning af høj kvalitet. Modsat er balancen i Sverige tippet til fordel for politisk styring af kortsigtede programmer med faldende forskningskvalitet som negativ sidegevinst. Universiteternes direkte midler omtales ofte som basismidler til forskning. Den betegnelse er dog ikke helt præcis. For det første skal disse midler ikke alene finansiere forskning men også understøtte formål som for eksempel husleje, IT, uddannelse og administration. Det fremgår da også af finansloven, at basisbevillingerne til forskning er inklusiv bidrag til administration og kapitalformål, dvs. husleje. Desuden omlægges bevillingerne løbende, således at midler til eksempelvis øvrige formål (museer og lignende) konverteres til basismidler. For det andet forvirrer begrebet basismidler nogle til at tro, at der ikke er tale om prioriterede midler. Det er helt misvisende. De direkte midler til institutionerne prioriteres på universiteterne ikke på Christiansborg. Universitetsledelserne opbygger nye forskningsområder, udvider forskning med potentiale for erhvervssamarbejde og danner grundlag for gode og relevante uddannelser. En meget stor del af disse tilskud er dog bundet til understøttende formål som nævnt ovenfor. I praksis er universiteternes direkte midler derfor helt afgørende for at skabe stærke institutioner, der kan planlægge langsigtet til gode for hele det danske samfund og for fremtidig vækst og velfærd. Danske Universiteter konstaterer dog, at der er brug for mere viden om de midler, universiteterne får direkte fra staten og deres rolle i det danske forskningssystem. Ikke mindst er der brug for et mere konkret sprog om midlerne, så diskussionen ikke fortoner sig i fordomme. Det håber vi at levere med denne folder. Forside: Colourbox Denne publikation kan ved tydelig kildeangivelse frit kopieres.
3 4 5 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler De samlede offentlige forskningsbevillinger var i 2014 på 21,1 mia. kroner. Langt hovedparten af midlerne kom fra finansloven, der stod for 78 procent. De resterende 20 procent kom især fra kommuner og regioner samt internationale kilder (især EU). Resten kom fra Danmarks Grundforskningsfond. I oversigtsform ser det ud som vist i tabel 1. Desværre giver et sådant overblik ikke nogen nærmere forståelse af finansieringssystemet. Der er ganske enkelt behov for underopdeling af finanslovsmidlerne. Til dette formål opdeler ministerierne finanslovsmidlerne i kategorier. Disse kategorier er dog ikke systematisk anvendt på tværs af ministerierne og giver ofte ikke mening. Eksempelvis er der en omfattende kategori til andet. Derfor har Danske Universiteters sekretariat omfordelt midlerne i følgende kategorier: 1. Universiteter (basismidler og andre direkte midler, f.eks. myndighedskontrakter) 2. Andre forskningsinstitutioner (f.eks. Statens Seruminstitut, KADK mv.) Tabel 1: Offentlige forskningsbevillinger i mio. kr., 2014 Finanslovsbevillinger ,3 Internationale bevillinger 1.602,0 Kommunale og regionale midler 2.588,6 Danmarks Grundforskningsfond 430,0 I alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik 3. Professionshøjskoler 4. Forskningsråd (Det Frie Forskningsråd, Danmarks Innovationsfond) 5. Internationale bevillinger (f.eks. ESS, ESA, Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze) 6. Ministerielle puljer 7. Ufordelte reserver Denne kategorisering kan kombineres med Danmarks Statistiks kategorisering af offentlige forskningsmidler uden for finansloven, dvs. fra kommuner og regioner, internationale bevillinger samt Danmarks Grundforskningsfond. Dermed skabes et samlet overblik over de offentlige forskningsinvesteringer og et indblik i den offentlige prioritering mellem midler tildelt direkte til institutionerne og indirekte i form af konkurrenceudsættelse. Hvis man i første omgang opfatter alle bevillinger til universiteter, andre forskningsinstitutioner, professionshøjskoler samt bevillinger fra kommuner og regioner som direkte forskningsmidler, kan 60 procent af de samlede offentlige forskningsinvesteringer placeres i denne kategori, jf. tabel 2. Det er dog uklart, om alle regioner og kommuners bevillinger kan siges at være direkte forskningsmidler (for eksempel til hospitaler eller AKF). Hertil kommer, at en række direkte forskningsmidler til universiteterne er så øremærkede, at det er vanskeligt at kategorisere dem som forskningsmidler, ledelserne råder over (for eksempel sektorforskning eller midler bundet til den politiske aftale om at løfte optaget på forskeruddannelserne). Følgelig er 60 procent et overtal. Fratrækker man for eksempel bevillingerne til ph.d.-løftet og midler givet til sektorforskningsformål, kommer de direkte midlers andel ned i nærheden af 50 procent. Tabel 2: Offentligt forskningsbudget i mio. kr Procent Universiteter Andre forskningsinstitutioner Professionshøjskoler Kommuner og regioner (herunder hospitaler) Forskningsråd Danmarks Grundforskningsfond Internationale bevillinger (EU, Nordisk) Internationale bevillinger i finansloven Ministerielle puljer Reserver 7 0 I alt Kilde: Forskningens finanslov 2014 og Danmarks Statistik samt egne beregninger. Direkte forskningsmidler er farvet grønne.
4 6 7 International sammenligning: Direkte forskningsmidler er fundamentet for kvalitet Hvordan bevilliges de direkte forskningsmidler? Den danske fordeling mellem midler givet direkte til institutionerne og midler tildelt i konkurrence er meget vanskelig at sammenligne med udlandet. Det skyldes blandt andet, at begrebet basismidler ikke er internationalt kendt. For eksempel fordi private universiteter i USA og England modtager private donationer, der giver den frihed, som de direkte midler i Danmark er tiltænkt at give. Desuden kan nationale systemer være vanskelige at sammenligne, fordi der ligger store og betydelige forskningsinstitutioner uden for universiteterne, for eksempel Max Planck-institutter i Tyskland. Disse er i Danmark fusioneret ind i universiteterne, hvorfor det er vanskeligt at sammenligne. Dette til trods lavede det svenske videnskabsakademi i 2012 en rapport med henblik på at afdække, hvorfor svensk forskningskvalitet sakker efter sammenlignelige lande, herunder Danmark. I Sverige fandt man dette særligt forunderligt givet de høje svenske investeringer i forskning. Konklusionen var blandt andet, at svensk forskning har været præget af kortsigtede politiske programmer. Man så mod blandt andet Danmark og skrev: I de mera framgångsrika jämförelseländerna Danmark, Nederländerna och Schweiz förfogar universiteten över merparten av resurserna för forskning medan externa finansiärer står för merparten av forskningsfinansieringen i Finland och Sverige. 1 Den svenske undersøgelse understreger, at det er vigtigt at have en frugtbar balance mellem direkte, institutionsstrategiske midler og konkurrenceudsatte midler. Det har vi fundet i Danmark. Direkte forskningsmidler bevilliges på forskellig vis til universiteterne. Nogle forskningsmidler bevilliges i forbindelse med kontrakter om myndighedsbetjening, fordi der er brug for at opbygge og vedligeholde en forskningskapacitet, der skal skabe fundamentet for et myndighedsberedskab. Her vil fokus være på den del af de direkte forskningsmidler, universiteterne får ind af hoveddøren i form af kategorien basismidler i finansloven 2. Basismidlerne udgør langt hovedparten af de direkte forskningsmidler. Der er tre mekanismer til fordeling af disse basismidler: Historiske og politiske beslutninger om særydelser. Ifølge Uddannelsesog Forskningsministeriet udgør disse midler ca. 50 procent af finanslovens basismidler. Ph.d.-løftet har fra 2007 haft stor betydning for universiteternes økonomi. Midlerne fremtræder ikke eksplicit af finansloven, men det anslås af Uddannelses- og Forskningsministeriet, at ca. 20 procent af basisbevillingen i finansloven kan henføres til dette modellen fordeler midler mellem universiteterne i konkurrence om STÅ-produktion, publicering, tiltrækning af eksterne midler og uddannelse af forskere. Modellen er indfaset løbende, idet nye midler/ omfordeling af tidligere midler fordeles gennem denne model. Akkumuleret løber det op i, at 30 procent af basismidlerne i finansloven er fordelt gennem denne model. De forskellige mekanismer har fordele og ulemper for de enkelte universiteter på varierende vis. Men under alle omstændigheder er det i sidste ende universiteternes ledelser, der bestemmer, hvordan de endeligt tildelte midler anvendes. 1 Kungl. Vetenskapsakademien: Fostering Breakthrough Research A Comparative Study ,4 mia. kr. i Bemærk at beløbet for Danmarks Tekniske Universitets vedkommende dog også omfatter bevillinger til Risø og Danmarks Rumcenter, der blev indfusioneret i 2007.
5 8 9 Hvor mange penge kommer ind ad hoveddøren på universiteterne? Som vist oven for går ca. 9,1 mia. kr. af det samlede forskningsbudget på 21,1 mia. kr. direkte til universiteterne. Det svarer til 43 procent. Men universitetet har også andre indtægtskilder, herunder fra konkurrenceudsatte puljer og uddannelse. Skal man derfor forstå de direkte forskningsmidler i sammenhæng med universiteternes økonomi, må man flytte fokus fra den offentlige forskningsfinansiering til universiteternes indtægter. Universiteterne er meget forskellige for eksempel har nogle universiteter en større uddannelsesportefølje end andre, hvilket betyder, at en relativt større andel af disse universiteters indtægter kommer fra uddannelsestilskuddene. Men ser man på sektorens samlede finansiering, tegner der sig et billede af, at indtægterne er vokset betydeligt siden I de danske universiteters statistiske beredskab 3 ses det, som vist i figur 1 nedenfor, hvordan de direkte midler til forskning er vokset siden Parallelt hermed fandt der dog en omlægning af universiteternes øvrige tilskud sted, hvilket blandt andet flyttede hele kapitaltilskuddet (husleje) til kategorien basismidler til forskning, ligesom der blev flyttet rundt på bevillingerne til øvrige formål (biblioteker mv.). En reel sammenligning af udviklingen i de direkte forskningsmidler bør derfor sammenlægge basisbevillingerne med de øvrige tilskud. Regner man på denne vis, er de direkte tilskud vokset med ca. 940 mio. kr. siden Dette Figur 1: Udviklingen i universiteternes indtægter, mio. kr., (2013-priser) Øvrige indtægter Forskningsbaseret myndighedsbetjening beløb skal sammenholdes med, at universiteternes uddannelsesopgave er vokset betydeligt, hvorfor uddannelsesbevillingerne er steget med 1,8 mia. kr., ligesom de eksterne bevillinger, der ofte forudsætter medfinansiering, er øget med 2,5 mia. kr., som man kan se i indekseret form i figur 2 nedenfor. Endelig er de direkte forskningsmidler blevet bundet af, at universiteterne har fået til opgave at uddanne flere ph.d. er. Faktisk er ca. 1,2 mia. kr. bevilliget som basismidler netop til dette formål, og da der forudsættes en betydelig gearing i de fastlagte måltal for ph.d.-optagene, er der sket en båndlægning af en betydelig del af universiteternes basismidler. Trækkes de 1,2 mia. kr. ud af ovenstående opgørelse over væksten i de direkte forskningsmidler, havde universiteterne færre direkte midler at råde over i 2013 end i 2007 til trods for, at der er tilført flere penge til sektoren. Figur 2: Indekseret udvikling af universiteternes indtægter, Uddannelsestilskud Eksterne forskningsmidler Øvrige indtægter Direkte tilskud Forskningsbaseret myndighedsbetjening Eksterne forskningsmidler Øvrige tilskud Forskningstilskud Uddannelsestilskud Kilde: Universiteternes statistiske beredskab, tabel A 3 Nøgletal A: Indtægter. Under overskriften forskning findes kategorien basismidler. Kilde: Universiteternes statistiske beredskab, tabel A og egne beregninger (forskning og øvrige formål lagt sammen til Direkte tilskud )
6 10 11 Hvad bruger universiteterne de direkte forskningsmidler på? Anvendelsen af de direkte forskningsmidler kan analyseres fra mindst to perspektiver: Man kan se på, hvilke hovedområder bestyrelserne tildeler midlerne, og man kan se på, hvilke konkrete udgifter de bruges på at dække. Ser man på fordelingen mellem hovedområder, fordeler midlerne sig jævnfør universiteternes indberetninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet som vist i tabel 4 på næste side. Det skal understreges, at universiteterne anvender forskellige metoder til at opgøre hovedområdefordelingen. Nogle følger den interne opdeling i hovedområder, mens andre opdeler efter en international definition af forskningsområder (Frascati). Universiteterne bruger deres direkte midler på lokaler, IT og ikke mindst lønninger. Men det giver mere mening at sige, at universiteterne anvender direkte midler i tråd med deres generelle strategiske prioriteringer. Det betyder, at midlerne anvendes til forskning dér, hvor ledelserne ser det formålstjenligt at investere i at afhjælpe store nationale og globale udfordringer med relevans for forskningen. De direkte forskningsmidler har derfor i allerhøjeste grad et strategisk islæt med fokus på: sikring af en tilstrækkelig bred forskningsbase med både høj international kvalitet og relevans for samfundet. sikring af forskningsbasering af uddannelserne og samarbejde med eksempelvis professionshøjskoler om forskningstilknytning af uddannelser. sikring af at skabe erhvervsrelevante forskningsmiljøer, der kan samarbejde med private virksomheder. I forhold til den tredje pointe er det afgørende at påpege, at basismidlerne ofte er meget nødvendige, hvis universiteterne skal kunne samarbejde med private fonde og virksomheder. Det skyldes ikke mindst, at et sådant samarbejde typisk vil være baseret på en allerede oparbejdet forskningsekspertise ved et universitet eller en større infrastruktur satsning, som universitetet har kunnet samle egne midler til. Men det skyldes også, at private fonde ofte ikke vil betale overhead til at dække driftsomkostninger ved givne projekter. Med andre ord vil et effektivt forskningssamarbejde på tværs af det offentlige og det private derfor ikke kunne realiseres uden basismidler. Tabel 4: Universiteternes budgettering af basismidlerne, mio. kr., 2013 KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU I alt Procent Natur 687,5 423,1 146,3 19,8 116,5 34, ,6 17,1 Teknik 117,5 89,9 3,8 325, ,5 51, ,8 25,7 Tabel 3: Bygningsomkostninger, mio. kr., årets priser Bygningsomkostninger i mio. kr. KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU I alt År År Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets oversigt over formålsfordelte omkostninger. Bemærk at bygningsomkostningerne omfatter blandt andet bygningsdrift, husleje, prioritetsrenter, afskrivninger og ejendomsskatter. Note: CBS 2013 er ikke angivet i ministeriets oversigt og er derfor udregnet manuelt. Sund 948,6 461,8 247,8 4,5 60, ,7 20,6 Jord 607,8 76,3 3,7 687,8 8,2 Samfund 297,3 504,1 237,9 97,5 118,5 233, ,8 17,8 Humaniora 334,7 205,3 101,7 117,4 92,6 18,8 870,5 10,4 Ikke fordelt 14,9 14,9 0,2 I alt 2.876, ,0 827,3 243,0 713, ,5 252,3 86, ,1 100,0 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bemærk at indberetningerne fra universiteterne er baseret på estimater.
7 Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland. Direkte finansiering af dansk forskning Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th DK-1171 København K Tlf dkuni@dkuni.dk Marts 2015
En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereDen danske universitetssektor - kort fortalt
Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice
ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereScenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning
AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,
Læs mereANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt
Læs meredet natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige
Læs mereEn opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.
21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling
Læs mereBindinger på universiteternes basismidler til forskning
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være
Læs mere11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015
11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet
31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mere4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling
4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 214-217... 2 Godkendte projekter 215-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april
Læs meredet samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2013
det samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 213 Forord Denne folder forklarer fakultetets budgetmodel og beskriver hovedtallene i fakultetets budget for 213. Budgetmodellen er en
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor, antal ansøgninger og godkendelser 214-218... 2 ErhvervsPostDoc i den private sektor, antal godkendte projekter 215-218, virksomhedsstørrelse..3
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereHØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser
HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser 6.2. Tilskyndelser til kvalitet og relevans i bevillingssystemet
Læs mereINDIREKTE OMKOSTNINGER I SUNDHEDSFORSKNINGEN
INDIREKTE OMKOSTNINGER I SUNDHEDSFORSKNINGEN AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE NEDSAT AF LMS 28. JANUAR 2011 I DANSKE REGIONER præsen TATION 1 DEFINITIONER Direkte omkostninger er omkostninger der ved dokumentation
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereAftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008
Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008 Partierne bekræfter aftalen om udmøntning af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling fra 2. november
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereBørnefattigdom i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital
Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.
Læs mereUniversiteternes egenkapital
Universiteternes egenkapital 2 Indhold Indledning 3 Hvad er egenkapital? 4 Hvorfor har et universitet brug for engenkapital? 5 Hvor stor er universiteternes egenkapital? 7 Oversigt over universiteternes
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-218... 2 Godkendte projekter 22-218, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. juli 219 Kontakt
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2018 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2018 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal A: Indtægtsfordeling
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Onsdag d. 5. Maj Dok nr.:
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 541 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets sundhedsudvalg Samråd AO, AP og AQ ca. 6 minutter Tid
Læs mereMYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET
MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED Rammeaftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet 4 årige rammeaftaler med sektorministeriet DCE primært sammen med Miljøvidenskab og Bioscience DCA - primært sammen med
Læs mereEKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009
EKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009 UNIVERSITE Et travlt forårssemester 3 store tværgående aktiviteter har præget debatten Universitetsevalueringen Forligspartierne bag Universitetsloven - fusionerne
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereUdkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København
Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2009
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereKvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser
December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,
Læs mereBasismidler efter resultater
Notat Basismidler efter resultater 1. Det nuværende finansieringssystem Historisk udvikling Fordeling efter S/L-ratioer Op gennem 1970 erne blev universiteternes budgetter fastsat ud fra forholdet mellem
Læs mereBudgetlægning. Linda Andresen Laboratorie og stabschef på Klinisk Forskningscenter. Amager og Hvidovre Hospital
Budgetlægning Linda Andresen Laboratorie og stabschef på Klinisk Forskningscenter Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Universitet 1 På Amager Hvidovre Hospital er forskningen en del af hverdagen >500
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn
Læs mereVelkommen til Sandbjerg
Aarhus Universitet Velkommen til Sandbjerg Velkommen til Aarhus Universitet og velkommen til Sandbjerg! I befinder jer på et historisk sted! Sandbjerggård blev første gang nævnt omkring år 1500 Ca. 1570
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2007 KU s statistikberedskab 2007 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2013
Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereInnovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma
Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma En integreret del af det danske innovationssystem Ny fond med ny fokus Værdikæden Grundforskning Forskning Udvikling Implementering Innovationsfonden
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereRapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009
Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2010 4 Indhold > Indledning 8 2. Dagsorden 9 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Danmarks
Læs mereDANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III DI ANALYSE
DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III > Virksomhederne vurderer DTU, AAU og AU som de bedste samarbejdspartnere. Tager man hensyn til størrelsen af universiteternes forskningsbudgetter ser man
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs mereUniversiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer
Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn
Læs mereModel for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser
Læs mereReferat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014
Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012
Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD
DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mere17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717
17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger
Læs mereResultater Spor 2: Arbejdsvilkår
Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår Sektorforskerne bruger størstedelen af deres tid (37%) på forskning, men der bruges også meget tid på rådgivning/myndighedsbetjening (31%). I alt bruges 42,3 timer, hvilket
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 28. oktober 2010 Aftale om fordeling
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereAarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas
Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mere1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden
3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereInvitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier
Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek
Læs mereUdvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder
Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt KØBENHAVNS UNIVERSITET 19. FEBRUAR 2015 Sagsnotat: Bygningsselveje hvorfor? REKTORSEKRETARIATET Baggrund og historik Københavns
Læs mereNordisk publiceringsnævn for humanistiske og samfundsvidenskabelige tidsskrifter Nordic Board for Periodicals in the Humanities and Social Sciences
ÅRSBERETNING 2009 NOP-HS (NOP-HS) er et samarbejdsorgan, hvor følgende forskningsråd deltager: Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation, Danmark Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv, Danmark
Læs mereHorsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)
Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse
Læs merePh.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2017 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2017 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereForskningsbaseret myndighedsbetjening. Michael Mejlgaard Udby Specialkonsulent
Forskningsbaseret myndighedsbetjening Michael Mejlgaard Udby Specialkonsulent Dagsorden 1. Intro til Forskningsbaseret myndighedsbetjening Udvikling af området Nuværende aftaler 2.Regulering af området
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereFINANSIERINGSPOLITIK. Side 1 af 5
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 FINANSIERINGSPOLITIK En ordentlig finansiering af vores uddannelsesinstitutioner er grundlaget for
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereDanmark - Klar til fremtiden
Danmark - Klar til fremtiden Regeringens mål for dansk forskning og innovation Oplæg på DARMA s årsmøde d. 18. maj 2018 Forskningspolitik - Seneste samlede bud på en forskningspolitik - Et relativt nyt
Læs mereEt portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,
Læs mere