Direkte finansiering af dansk forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Direkte finansiering af dansk forskning"

Transkript

1 Direkte finansiering af dansk forskning

2 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte forskningsmidler er fundamentet for kvalitet 6 Hvordan bevilliges de direkte forskningsmidler? 7 Hvor mange penge kommer ind ad hoveddøren på universiteterne? 8 Hvad bruger universiteterne de direkte forskningsmidler på? 10 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1.th København K Redaktion: Nikolaj Borg Burmeister Marts 2015 Oplag: 500 I Danmark har vi fundet en god balance mellem midler, der går direkte til universiteterne som tilskud, og midler, der skal vindes i konkurrence blandt forskerne. En undersøgelse fra det svenske videnskabsakademi fremhævede i 2012, at den danske finansieringsmodel har medvirket til at skabe forskning af høj kvalitet. Modsat er balancen i Sverige tippet til fordel for politisk styring af kortsigtede programmer med faldende forskningskvalitet som negativ sidegevinst. Universiteternes direkte midler omtales ofte som basismidler til forskning. Den betegnelse er dog ikke helt præcis. For det første skal disse midler ikke alene finansiere forskning men også understøtte formål som for eksempel husleje, IT, uddannelse og administration. Det fremgår da også af finansloven, at basisbevillingerne til forskning er inklusiv bidrag til administration og kapitalformål, dvs. husleje. Desuden omlægges bevillingerne løbende, således at midler til eksempelvis øvrige formål (museer og lignende) konverteres til basismidler. For det andet forvirrer begrebet basismidler nogle til at tro, at der ikke er tale om prioriterede midler. Det er helt misvisende. De direkte midler til institutionerne prioriteres på universiteterne ikke på Christiansborg. Universitetsledelserne opbygger nye forskningsområder, udvider forskning med potentiale for erhvervssamarbejde og danner grundlag for gode og relevante uddannelser. En meget stor del af disse tilskud er dog bundet til understøttende formål som nævnt ovenfor. I praksis er universiteternes direkte midler derfor helt afgørende for at skabe stærke institutioner, der kan planlægge langsigtet til gode for hele det danske samfund og for fremtidig vækst og velfærd. Danske Universiteter konstaterer dog, at der er brug for mere viden om de midler, universiteterne får direkte fra staten og deres rolle i det danske forskningssystem. Ikke mindst er der brug for et mere konkret sprog om midlerne, så diskussionen ikke fortoner sig i fordomme. Det håber vi at levere med denne folder. Forside: Colourbox Denne publikation kan ved tydelig kildeangivelse frit kopieres.

3 4 5 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler De samlede offentlige forskningsbevillinger var i 2014 på 21,1 mia. kroner. Langt hovedparten af midlerne kom fra finansloven, der stod for 78 procent. De resterende 20 procent kom især fra kommuner og regioner samt internationale kilder (især EU). Resten kom fra Danmarks Grundforskningsfond. I oversigtsform ser det ud som vist i tabel 1. Desværre giver et sådant overblik ikke nogen nærmere forståelse af finansieringssystemet. Der er ganske enkelt behov for underopdeling af finanslovsmidlerne. Til dette formål opdeler ministerierne finanslovsmidlerne i kategorier. Disse kategorier er dog ikke systematisk anvendt på tværs af ministerierne og giver ofte ikke mening. Eksempelvis er der en omfattende kategori til andet. Derfor har Danske Universiteters sekretariat omfordelt midlerne i følgende kategorier: 1. Universiteter (basismidler og andre direkte midler, f.eks. myndighedskontrakter) 2. Andre forskningsinstitutioner (f.eks. Statens Seruminstitut, KADK mv.) Tabel 1: Offentlige forskningsbevillinger i mio. kr., 2014 Finanslovsbevillinger ,3 Internationale bevillinger 1.602,0 Kommunale og regionale midler 2.588,6 Danmarks Grundforskningsfond 430,0 I alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik 3. Professionshøjskoler 4. Forskningsråd (Det Frie Forskningsråd, Danmarks Innovationsfond) 5. Internationale bevillinger (f.eks. ESS, ESA, Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze) 6. Ministerielle puljer 7. Ufordelte reserver Denne kategorisering kan kombineres med Danmarks Statistiks kategorisering af offentlige forskningsmidler uden for finansloven, dvs. fra kommuner og regioner, internationale bevillinger samt Danmarks Grundforskningsfond. Dermed skabes et samlet overblik over de offentlige forskningsinvesteringer og et indblik i den offentlige prioritering mellem midler tildelt direkte til institutionerne og indirekte i form af konkurrenceudsættelse. Hvis man i første omgang opfatter alle bevillinger til universiteter, andre forskningsinstitutioner, professionshøjskoler samt bevillinger fra kommuner og regioner som direkte forskningsmidler, kan 60 procent af de samlede offentlige forskningsinvesteringer placeres i denne kategori, jf. tabel 2. Det er dog uklart, om alle regioner og kommuners bevillinger kan siges at være direkte forskningsmidler (for eksempel til hospitaler eller AKF). Hertil kommer, at en række direkte forskningsmidler til universiteterne er så øremærkede, at det er vanskeligt at kategorisere dem som forskningsmidler, ledelserne råder over (for eksempel sektorforskning eller midler bundet til den politiske aftale om at løfte optaget på forskeruddannelserne). Følgelig er 60 procent et overtal. Fratrækker man for eksempel bevillingerne til ph.d.-løftet og midler givet til sektorforskningsformål, kommer de direkte midlers andel ned i nærheden af 50 procent. Tabel 2: Offentligt forskningsbudget i mio. kr Procent Universiteter Andre forskningsinstitutioner Professionshøjskoler Kommuner og regioner (herunder hospitaler) Forskningsråd Danmarks Grundforskningsfond Internationale bevillinger (EU, Nordisk) Internationale bevillinger i finansloven Ministerielle puljer Reserver 7 0 I alt Kilde: Forskningens finanslov 2014 og Danmarks Statistik samt egne beregninger. Direkte forskningsmidler er farvet grønne.

4 6 7 International sammenligning: Direkte forskningsmidler er fundamentet for kvalitet Hvordan bevilliges de direkte forskningsmidler? Den danske fordeling mellem midler givet direkte til institutionerne og midler tildelt i konkurrence er meget vanskelig at sammenligne med udlandet. Det skyldes blandt andet, at begrebet basismidler ikke er internationalt kendt. For eksempel fordi private universiteter i USA og England modtager private donationer, der giver den frihed, som de direkte midler i Danmark er tiltænkt at give. Desuden kan nationale systemer være vanskelige at sammenligne, fordi der ligger store og betydelige forskningsinstitutioner uden for universiteterne, for eksempel Max Planck-institutter i Tyskland. Disse er i Danmark fusioneret ind i universiteterne, hvorfor det er vanskeligt at sammenligne. Dette til trods lavede det svenske videnskabsakademi i 2012 en rapport med henblik på at afdække, hvorfor svensk forskningskvalitet sakker efter sammenlignelige lande, herunder Danmark. I Sverige fandt man dette særligt forunderligt givet de høje svenske investeringer i forskning. Konklusionen var blandt andet, at svensk forskning har været præget af kortsigtede politiske programmer. Man så mod blandt andet Danmark og skrev: I de mera framgångsrika jämförelseländerna Danmark, Nederländerna och Schweiz förfogar universiteten över merparten av resurserna för forskning medan externa finansiärer står för merparten av forskningsfinansieringen i Finland och Sverige. 1 Den svenske undersøgelse understreger, at det er vigtigt at have en frugtbar balance mellem direkte, institutionsstrategiske midler og konkurrenceudsatte midler. Det har vi fundet i Danmark. Direkte forskningsmidler bevilliges på forskellig vis til universiteterne. Nogle forskningsmidler bevilliges i forbindelse med kontrakter om myndighedsbetjening, fordi der er brug for at opbygge og vedligeholde en forskningskapacitet, der skal skabe fundamentet for et myndighedsberedskab. Her vil fokus være på den del af de direkte forskningsmidler, universiteterne får ind af hoveddøren i form af kategorien basismidler i finansloven 2. Basismidlerne udgør langt hovedparten af de direkte forskningsmidler. Der er tre mekanismer til fordeling af disse basismidler: Historiske og politiske beslutninger om særydelser. Ifølge Uddannelsesog Forskningsministeriet udgør disse midler ca. 50 procent af finanslovens basismidler. Ph.d.-løftet har fra 2007 haft stor betydning for universiteternes økonomi. Midlerne fremtræder ikke eksplicit af finansloven, men det anslås af Uddannelses- og Forskningsministeriet, at ca. 20 procent af basisbevillingen i finansloven kan henføres til dette modellen fordeler midler mellem universiteterne i konkurrence om STÅ-produktion, publicering, tiltrækning af eksterne midler og uddannelse af forskere. Modellen er indfaset løbende, idet nye midler/ omfordeling af tidligere midler fordeles gennem denne model. Akkumuleret løber det op i, at 30 procent af basismidlerne i finansloven er fordelt gennem denne model. De forskellige mekanismer har fordele og ulemper for de enkelte universiteter på varierende vis. Men under alle omstændigheder er det i sidste ende universiteternes ledelser, der bestemmer, hvordan de endeligt tildelte midler anvendes. 1 Kungl. Vetenskapsakademien: Fostering Breakthrough Research A Comparative Study ,4 mia. kr. i Bemærk at beløbet for Danmarks Tekniske Universitets vedkommende dog også omfatter bevillinger til Risø og Danmarks Rumcenter, der blev indfusioneret i 2007.

5 8 9 Hvor mange penge kommer ind ad hoveddøren på universiteterne? Som vist oven for går ca. 9,1 mia. kr. af det samlede forskningsbudget på 21,1 mia. kr. direkte til universiteterne. Det svarer til 43 procent. Men universitetet har også andre indtægtskilder, herunder fra konkurrenceudsatte puljer og uddannelse. Skal man derfor forstå de direkte forskningsmidler i sammenhæng med universiteternes økonomi, må man flytte fokus fra den offentlige forskningsfinansiering til universiteternes indtægter. Universiteterne er meget forskellige for eksempel har nogle universiteter en større uddannelsesportefølje end andre, hvilket betyder, at en relativt større andel af disse universiteters indtægter kommer fra uddannelsestilskuddene. Men ser man på sektorens samlede finansiering, tegner der sig et billede af, at indtægterne er vokset betydeligt siden I de danske universiteters statistiske beredskab 3 ses det, som vist i figur 1 nedenfor, hvordan de direkte midler til forskning er vokset siden Parallelt hermed fandt der dog en omlægning af universiteternes øvrige tilskud sted, hvilket blandt andet flyttede hele kapitaltilskuddet (husleje) til kategorien basismidler til forskning, ligesom der blev flyttet rundt på bevillingerne til øvrige formål (biblioteker mv.). En reel sammenligning af udviklingen i de direkte forskningsmidler bør derfor sammenlægge basisbevillingerne med de øvrige tilskud. Regner man på denne vis, er de direkte tilskud vokset med ca. 940 mio. kr. siden Dette Figur 1: Udviklingen i universiteternes indtægter, mio. kr., (2013-priser) Øvrige indtægter Forskningsbaseret myndighedsbetjening beløb skal sammenholdes med, at universiteternes uddannelsesopgave er vokset betydeligt, hvorfor uddannelsesbevillingerne er steget med 1,8 mia. kr., ligesom de eksterne bevillinger, der ofte forudsætter medfinansiering, er øget med 2,5 mia. kr., som man kan se i indekseret form i figur 2 nedenfor. Endelig er de direkte forskningsmidler blevet bundet af, at universiteterne har fået til opgave at uddanne flere ph.d. er. Faktisk er ca. 1,2 mia. kr. bevilliget som basismidler netop til dette formål, og da der forudsættes en betydelig gearing i de fastlagte måltal for ph.d.-optagene, er der sket en båndlægning af en betydelig del af universiteternes basismidler. Trækkes de 1,2 mia. kr. ud af ovenstående opgørelse over væksten i de direkte forskningsmidler, havde universiteterne færre direkte midler at råde over i 2013 end i 2007 til trods for, at der er tilført flere penge til sektoren. Figur 2: Indekseret udvikling af universiteternes indtægter, Uddannelsestilskud Eksterne forskningsmidler Øvrige indtægter Direkte tilskud Forskningsbaseret myndighedsbetjening Eksterne forskningsmidler Øvrige tilskud Forskningstilskud Uddannelsestilskud Kilde: Universiteternes statistiske beredskab, tabel A 3 Nøgletal A: Indtægter. Under overskriften forskning findes kategorien basismidler. Kilde: Universiteternes statistiske beredskab, tabel A og egne beregninger (forskning og øvrige formål lagt sammen til Direkte tilskud )

6 10 11 Hvad bruger universiteterne de direkte forskningsmidler på? Anvendelsen af de direkte forskningsmidler kan analyseres fra mindst to perspektiver: Man kan se på, hvilke hovedområder bestyrelserne tildeler midlerne, og man kan se på, hvilke konkrete udgifter de bruges på at dække. Ser man på fordelingen mellem hovedområder, fordeler midlerne sig jævnfør universiteternes indberetninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet som vist i tabel 4 på næste side. Det skal understreges, at universiteterne anvender forskellige metoder til at opgøre hovedområdefordelingen. Nogle følger den interne opdeling i hovedområder, mens andre opdeler efter en international definition af forskningsområder (Frascati). Universiteterne bruger deres direkte midler på lokaler, IT og ikke mindst lønninger. Men det giver mere mening at sige, at universiteterne anvender direkte midler i tråd med deres generelle strategiske prioriteringer. Det betyder, at midlerne anvendes til forskning dér, hvor ledelserne ser det formålstjenligt at investere i at afhjælpe store nationale og globale udfordringer med relevans for forskningen. De direkte forskningsmidler har derfor i allerhøjeste grad et strategisk islæt med fokus på: sikring af en tilstrækkelig bred forskningsbase med både høj international kvalitet og relevans for samfundet. sikring af forskningsbasering af uddannelserne og samarbejde med eksempelvis professionshøjskoler om forskningstilknytning af uddannelser. sikring af at skabe erhvervsrelevante forskningsmiljøer, der kan samarbejde med private virksomheder. I forhold til den tredje pointe er det afgørende at påpege, at basismidlerne ofte er meget nødvendige, hvis universiteterne skal kunne samarbejde med private fonde og virksomheder. Det skyldes ikke mindst, at et sådant samarbejde typisk vil være baseret på en allerede oparbejdet forskningsekspertise ved et universitet eller en større infrastruktur satsning, som universitetet har kunnet samle egne midler til. Men det skyldes også, at private fonde ofte ikke vil betale overhead til at dække driftsomkostninger ved givne projekter. Med andre ord vil et effektivt forskningssamarbejde på tværs af det offentlige og det private derfor ikke kunne realiseres uden basismidler. Tabel 4: Universiteternes budgettering af basismidlerne, mio. kr., 2013 KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU I alt Procent Natur 687,5 423,1 146,3 19,8 116,5 34, ,6 17,1 Teknik 117,5 89,9 3,8 325, ,5 51, ,8 25,7 Tabel 3: Bygningsomkostninger, mio. kr., årets priser Bygningsomkostninger i mio. kr. KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU I alt År År Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets oversigt over formålsfordelte omkostninger. Bemærk at bygningsomkostningerne omfatter blandt andet bygningsdrift, husleje, prioritetsrenter, afskrivninger og ejendomsskatter. Note: CBS 2013 er ikke angivet i ministeriets oversigt og er derfor udregnet manuelt. Sund 948,6 461,8 247,8 4,5 60, ,7 20,6 Jord 607,8 76,3 3,7 687,8 8,2 Samfund 297,3 504,1 237,9 97,5 118,5 233, ,8 17,8 Humaniora 334,7 205,3 101,7 117,4 92,6 18,8 870,5 10,4 Ikke fordelt 14,9 14,9 0,2 I alt 2.876, ,0 827,3 243,0 713, ,5 252,3 86, ,1 100,0 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bemærk at indberetningerne fra universiteterne er baseret på estimater.

7 Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland. Direkte finansiering af dansk forskning Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th DK-1171 København K Tlf Marts 2015

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008 Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008 Partierne bekræfter aftalen om udmøntning af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling fra 2. november

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser 6.2. Tilskyndelser til kvalitet og relevans i bevillingssystemet

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Universiteternes egenkapital

Universiteternes egenkapital Universiteternes egenkapital 2 Indhold Indledning 3 Hvad er egenkapital? 4 Hvorfor har et universitet brug for engenkapital? 5 Hvor stor er universiteternes egenkapital? 7 Oversigt over universiteternes

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,

Læs mere

Budgetlægning. Linda Andresen Laboratorie og stabschef på Klinisk Forskningscenter. Amager og Hvidovre Hospital

Budgetlægning. Linda Andresen Laboratorie og stabschef på Klinisk Forskningscenter. Amager og Hvidovre Hospital Budgetlægning Linda Andresen Laboratorie og stabschef på Klinisk Forskningscenter Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Universitet 1 På Amager Hvidovre Hospital er forskningen en del af hverdagen >500

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III DI ANALYSE

DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III DI ANALYSE DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III > Virksomhederne vurderer DTU, AAU og AU som de bedste samarbejdspartnere. Tager man hensyn til størrelsen af universiteternes forskningsbudgetter ser man

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2010 4 Indhold > Indledning 8 2. Dagsorden 9 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Danmarks

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Basismidler efter resultater

Basismidler efter resultater Notat Basismidler efter resultater 1. Det nuværende finansieringssystem Historisk udvikling Fordeling efter S/L-ratioer Op gennem 1970 erne blev universiteternes budgetter fastsat ud fra forholdet mellem

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 28. oktober 2010 Aftale om fordeling

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2014 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 166 Offentligt Notat Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Formål

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal

Læs mere

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma En integreret del af det danske innovationssystem Ny fond med ny fokus Værdikæden Grundforskning Forskning Udvikling Implementering Innovationsfonden

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 5. november 2009 Aftale om fordeling

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 KU s statistikberedskab hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Fælles vækst. Mod til at prioritere dansk forskning

Fælles vækst. Mod til at prioritere dansk forskning Fælles vækst Mod til at prioritere dansk forskning Oplæg til forskningspolitisk seminar 9. marts 2012 Udgivet af DI Redaktion: Jonas Orebo Pyndt Tryk: DI ISBN 978-87-7353-945-3 100.03.12 2 Indledning I

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation

Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation Viden i spil Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation Distribution: Rektorkollegiet Vester Voldgade 121 A, 4. sal 1552 København V Telefon: 33925405 Telefax: 33925075 E-mail: rks@rks.dk Website:

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1 Tillæg til Årsrapport 2003 Tillæg til Årsrapport 2003 - side 1 Forskning Tabel 1 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 2 Videnskabelige publikationer Forskeruddannelse Tabel 3 Aktivitetstal for

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2007 at forøge støttemidlerne

Læs mere

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 Uddannelse: Taxameterløft til alle lange videregående uddannelser på mindst otte pct. fuldt indfaset i 2012 Forskning: Markant løft i basisbevillinger

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Civilsamfundsfinansiering

Civilsamfundsfinansiering Vis hjælpe placering a 1. Højre kli GiIer og h 2. Sæt hak Vis tegneh 3. Sæt hak og Fastgør 4. Vælg OK Civilsamfundsfinansiering s 9tel, etc enulinjen, / Sidefod fod feltet, facernavn nd på alle Uddannelses-

Læs mere

Den forbandede overhead; hvem skal egentlig betale for forskningen? Hvad er overhead?

Den forbandede overhead; hvem skal egentlig betale for forskningen? Hvad er overhead? Den forbandede overhead; hvem skal egentlig betale for forskningen? 1 Olaf Svenningsen Hvad er overhead? Indirekte omkostninger er alle omkostninger, der ikke direkte kan henføres til en bestemt funktion,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Professionshøjskolerne. Styrkelse af kvalitet, faglighed og sammenhæng ml. teori og praksis 185,2 18,5

Professionshøjskolerne. Styrkelse af kvalitet, faglighed og sammenhæng ml. teori og praksis 185,2 18,5 Bilag 2.1. Afdeling/enhed: Økonomiadministrationen Oprettelsesdato: 26 - januar - 2010 Sagsbehandler: Journalnummer: Behandles af: Bestyrelsen Mødedato: 9. februar 2010 Budget for 2010 samt budget/prognose

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

InternatIonalt konkurrencedygtige

InternatIonalt konkurrencedygtige InternatIonalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

Forskningsinvesteringer. for fremtiden. Hvordan gør vi Danmark til et internationalt kraftcenter for viden?

Forskningsinvesteringer. for fremtiden. Hvordan gør vi Danmark til et internationalt kraftcenter for viden? Forskningsinvesteringer for fremtiden Hvordan gør vi Danmark til et internationalt kraftcenter for viden? Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K dkuni.dk Dansk Industri

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere