En række af de resultater, der er opnået i det seneste år, er gengivet nedenfor. Listen supplerer landsledelsens beretning.

Transkript

1 Folketingsgruppens beretning Siden regeringsdannelsen har SF været med til at skabe forandringer og forbedringer. SF har bidraget til at sikre resultater for Danmark og danskerne. Ikke bare her og nu men også på den lange bane. SF mærkesager er blevet til virkelig med os som en del af regeringen. Samtidig er vi også gået på kompromisser. Det giver sig selv, når man ikke alene er en regeringen bestående af flere partier men også skal sikre flertal for sine forslag i Folketinget. En række af de resultater, der er opnået i det seneste år, er gengivet nedenfor. Listen supplerer landsledelsens beretning. Beskæftigelsesområdet: Langtidsarbejdsløse reddet fra at ryge ud efter to år Sidste års landsmøde i SF understregede det vigtige i, at titusinder af arbejdsløse skulle hjælpes, så de ikke røg ud af dagpengesystemets forkortede dagpengeperiode på kun to år. Kort tid efter landsmødet lykkedes at få en aftale om dette i stand mellem regeringen og Enhedslisten, som forlænger dagpengeperioden ud over to år med en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Varigheden aftrappes gradvist frem til midt i Ordningen giver også visse efteruddannelsesmuligheder. Post Traumatisk Stress Danske veteraner bliver stillet bedre Flere veteraner, der har været udsat for traumatiske begivenheder i forbindelse med deres arbejde i krigszoner, kan få anerkendt Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) som en arbejdsskade Hidtil har danske krigsveteraner og andre alene kunnet få anerkendt PTSD som arbejdsskadehvis deres PTSD har vist sig fuldt ud inden for de første seks måneder efter, at belastningen er stoppet. Kravet om lægesøg inden for de første 6 måneder er også ophævet for civile, der har fået PTSD som arbejdsskade ved at arbejde i Danmark. Selvstændige skal kompenseres ved barsel Kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende skal styrkes. Derfor etablerer regeringen en obligatorisk barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der så vidt muligt skal ligestille selvstændigt erhvervsdrivende med private lønmodtagere. Ordningen skal sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende får en ekstra lønkompensation ved barsel, end de kan modtage i dag i almindelige barseldagpenge. Sygedagpengeordning forbedret I Danmark har vi et økonomisk sikkerhedsnet der sikrer, at hvis man bliver syg så får man sygedagpenge. I dag er der imidlertid borgere, der mister deres sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen, selvom de endnu ikke er raske. Det giver økonomisk utryghed. Med et meget bredt flertal er det lykkedes at sikre, at ingen borgere, risikerer at falde i det såkaldte sorte hul efter 1. juli Fremover stopper hjælpen fra det offentlige ikke længere ved en bestemt skæringsdato. Alle sygemeldte, der i dag opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge, bliver ikke påvirket. De vil fortsat modtage sygedagpenge med uændret sats og indsats. Nemmere at få visum for forretningsfolk På blot tre dage skal forretningsfolk fra udlandet kunne få visum til Danmark. Det gavner flere hundrede virksomheder. Alle udenlandske virksomheder og institutioner vil via en ny dansk ordning kaldet»red Carpet«eller på dansk»rød løber«blive tilbudt klare fordele, når de søger dansk visum til deres ansatte. 1

2 Når først virksomheden er blevet godkendt af en dansk ambassade til ordningen, får dens ansatte positiv særbehandling. Boligområdet: Klar forbedring af kriterierne for udsatte boligområder SF har sammen med resten af regeringen lavet en aftale om nye og mere sociale kriterier til definition af udsatte boligområder. Fremover bliver kriterierne for, hvordan områderne udvælges, væsentligt mere socialt orienteret. De boligområder, der til december kommer til at stå på den nye liste, får ligesom hidtil - adgang til særlige støtte-muligheder for at rette op på forholdene. Hidtil har der kun været tre kriterier: Etnisk baggrund, antal arbejdsløse og antal dømte. Disse tre kriterier bevares. Men som noget nyt føjes to kriterier til: Lave indkomster og ingen uddannelse ud over folkeskolen. Fremover skal tre ud af disse i alt fem kriterier være opfyldt, for at der er tale om et udsat boligområde. Erhverv- og vækst: Bedre regulering af bankerne Vi har indført særlige krav for de såkaldt systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer), som fx Danske Bank. Disse institutter er så store, at deres virke har betydning for den samlede samfundsøkonomi. Derfor skal de fremover polstres bedre end andre banker, så risikoen for, at de kommer i problemer, mindskes. Vi skærper kravene til danske banker og realkreditinstitutter, bl.a. i form af skærpede krav til institutternes kapital og likviditet, så de bedre kan modstå fremtidige kriser. Vi styrker Finanstilsynets virke ved, at der etableres en bestyrelse for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Vækstplaner Regeringen har fremlagt en række vækstplaner for at fastholde og skabe arbejdspladser i forskellige vigtige sektorer. Vækstplanerne indeholder helt konkrete anbefalinger til, hvor vi kan skabe vækst. Der er indenfor det seneste år lanceret vækstplaner for sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer samt for turisme og på det digitale område. EU: En europæisk patentdomstol Arbejdet med den europæiske patentdomstol som SF var med til at forhandle hjem under det danske EUformandskab er nu rykket nærmere og med et manglende 5/6 flertal i Folketinget står vi nu overfor en folkeafstemning den 25. maj. Under førstebehandling i Folketinget har SF sammen med regeringen arbejdet for et ja til patentdomstolen, med fokus på de store fordele for dansk eksport og beskæftigelse et fælles EU-enhedspatent vil medføre. Integrationsområdet: Asylbørn kommer ud af centrene Ny asylaftale sikrer en bedre barndom for asylbørn og et bedre liv for deres forældre. Aftalen giver asylansøgere bedre mulighed for at bo og arbejde udenfor asylcentrene efter seks måneder. Børnefamilier får højeste prioritet. 2

3 Hjælp til traumatiserede flygtninge Mange af de flygtninge, som kommer til Danmark, har været udsat for tortur eller andre traumatiserende oplevelser. Regeringen indfører nu obligatorisk screening for alle nytilkomne flygtninge og asylansøgere. Det kan dæmme op for følgesygdomme, inden de rammer. Derfor får de mennesker, som har været udsat for traumer, bedre vilkår. Klima- og energiområdet: Klimaplan Med offentliggørelsen af en Klimaplan er der fremlagt et virkemiddelkatalog med ca. 80 mulige klimatiltag. Klimaplanen vil sammen med den kommende klimalov og klimaråd være de centrale redskaber når Danmark løbende justerer sin klimapolitik. SF har i regeringen arbejdet for at Klimaplanen bliver et aktivt forum hvor dansk erhvervsliv og forskere m.fl. løbende kan bidrage med konkrete forslag til, hvordan vi med adfærdsændringer og teknologi kan nedbringe emissionen af drivhusgasser. Smarte elmålere Fjernaflæste elmålere i alle hjem vil fra 2020 gøre det muligt for forbrugerne at måle deres el-forbrug time for time og selv påvirke forbruget. Den største gevinst får forbrugere med elbiler, varmepumper, frysere, opvaske- og opvaskemaskiner, der indstilles til at følge el-prisen. Klimalov Rammerne for den ny klimalov blev aftalt i februar mellem regeringen, SF og K. De konservative har dermed tilsluttet sig at målet om 40% CO2-reduktion i 2020 skal lovfæstes. Dermed er der både skabt kant til V og DF (og LA) og øget sikkerhed for at Klimaloven ikke fjernes af en borgerlig regering. Der etableres et Klimaråd som skal rådgive regeringen og folketinget om de nødvendige tiltag for at nå de kommende reduktionsmål efter Kommunalområdet: Kommunalvalget Arbejdet i folketingets kommunaludvalg har selvsagt været præget af kommunalvalget i november. Allerede for over et år siden gav regeringens ordførere hinanden håndslag på, at valgdeltagelsen skulle øges. Derfor gik regeringen med midler fra den kommunale momsfond ind i en fælles kampagne med KL og DR. Denne indsats kædet sammen med en stor offentlig debat og aktiviteterne fra bl.a. Stemmer på Kanten var med til at løfte valgdeltagelsen fra 65,8 % i 09 til 71,9 %. Tillidsreformen Henover forår og forsommer indgik OAO, regeringen, FTF, AC, KL og Danske Regioner en tillidsaftale byggende på syv principper om større tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, kvalitet og faglighed. Denne aftale skal med afsæt i det ny Center for Offentlig Innovation være med til at sætte rammer for den moderniserings- og effektiviseringopgave på 12 mia. regeringen har sat sig frem imod Tanken med centeret er med andre ord at det skal medvirke til, at man i stat, kommuner og regioner får mulighed for at lære af hinandens gode initiativer og erfaringer både på moderniserings- og tillidsområdet. 3

4 Kulturområdet: Ny mediestøtte Loven om mediestøtte er ændret, så vi nu overgår fra en mediestøtte, der indtil nu har støttet distribution af trykte aviseksemplarer, til en mediestøtte, der støtter det skrevne redaktionelle indhold af medierne, uanset om de er trykt eller på internettet. Hensigten er at løfte den demokratiske debat, fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former for journalistik og nye medier og ved at skabe en platformsneutralitet i mediestøtten. Lov til højskolerne Højskolerne har fået en særskilt lov, der blandt andet gør det nemmere for nye skoler at starte, at have administrative fællesskaber og lemper lidt på kravene til almen undervisning. Ligesom der åbnes op for, at højskolerne kan anvende nogle af deres egne midler til folkeoplysningsvirksomhed med det formål at give højskolerne mulighed for i højere grad at styrke den lokale forankring med lokale folkeoplysende aktivitet Miljøområdet: Ressourcestrategi Ressourcestrategi for Danmark afløser affaldsstrategi. Vi skal forbrænde mindre og genanvende mere. Regeringen adopterer SF s vision om et Danmark uden affald. Vi skal sortere affaldet bedre og udvinde ressourcerne i det. Det er godt for miljøet og skaber nye jobs og erhvervsmuligheder. Ressourcestrategien er en SF opfindelse som ikke er med i regeringsgrundlaget. Kemikalieindsats Samtlige partier samles om regeringens kemikalieindsats der har særlig fokus på problematiske kemikalier i produkter til børn og unge, forstærket international indsats, hormonforstyrrende stoffer, og turbo på erstatning af problematisk kemi via hjælp til små og mellemstore virksomheder. Problematiske kemikalier skal ikke være et problem for genanvendelse i fremtiden. Den nye aftale har ligesom tidligere kemiaftaler hele folketinget bag sig. Den Danske Naturfond Den danske Naturfond oprettes med en startkapital på 875 mio. kr. og med bidrag fra Villum Fonden (250 mio. kr) og Aage V. Jensen Naturfond (125 mio. kr.). Fonden skal skabe ny natur over et bredt felt og bidrage til at gennemføre Naturplan Danmark. Naturplan Danmark blev foreslået af SF og kom med i regeringsgrundlaget i Retsområdet: Bandeudspil Regeringen præsenterede et bandeudspil i efteråret med en række tiltag, der skal være med til at bekæmpe bandekriminaliteten. Med udspillet følger bl.a. en styrket satsning på exitprogrammer, der skal hjælpe personer fra bandemiljøet med at få en almindelig tilværelse. I alt afsættes det 50 mio. kr. årligt i perioden fra 2014 til 2017 til bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet. Regeringen lægger desuden op til at nedsætte en task force, som skal kortlægge de grupperinger af unge, som er i farezonen for at komme ind i bandekriminaliteten. Handlingsplan mod radikalisering og ekstremisme Der er i januar 2014 nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en ny handlingsplan, der udbygger indsatsen mod ekstremisme. Den nye handlingsplan vil blandt andet tage hånd om de nye udfordringer 4

5 med online-radikalisering og udvikle en målrettet indsats for at forebygge, at unge rejser til f.eks. Syrien for at deltage i væbnede kampe. Derudover skal der udvikles nye exit-indsatser til at støtte unge i at forlade ekstremistiske grupperinger. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde i efteråret Bedre forhold for whistleblowere Et bredt sammensat udvalg skal undersøge, om der er behov for nye tiltag for at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed. Udvalget skal samtidig se på behovet for at indføre generelle regler for whistleblowers i Danmark. Udvalget afslutter sit arbejde i efteråret Skatteområdet: Større bidrag fra Nordsøolieselskaberne Regeringen har besluttet at ændre beskatningsreglerne for de gamle tilladelser, så de fremadrettet beskattes efter de nye regler. Dermed vil alle selskaber i Nordsøen komme til at betale skat efter de samme regler, hvilket betyder at de udenlandske selskaber skal betale det samme i skat som for eksempel danske Mærsk. Dette medfører et provenu på 27 ½ mia. kr. som går direkte til Togfond.dk Fremrykning af Vækstplanen Med finanslovsaftalen for 2014 anvendes 760 mio. kr. til at fremrykke de allerede aftalte skatte- og afgiftslempelser fra Vækstplanen. Det handler bl.a. om afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, højere grænse for skattekreditter vedr. forsknings- og udviklingsaktiviteter og længere momskredittider for små virksomheder. Elementer fra skattereformen og kontanthjælpsmodtagere Som en del af finanslovsaftalen indgår også en fremrykning af både forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Ligesom der afsættes 60 mio. kr. årligt i til at lempe modregningen af arbejdsindkomst i kontanthjælpen, så det bedre kan betale sig for kontanthjælps-modtagere at have deltidsarbejde. Justering af ejendomsvurderinger Regeringen og Enhedslisten har aftalt at suspendere de omstridte ejendomsvurderinger fra 2013 og nedjustere de fejlbehæftede 2011-vurderinger. Regeringen forlænger 2011-vurderingen i 2013 og 2014, fordi det nuværende vurderingssystem ikke kan give boligejerne en ny 2013-vurdering, de kan have tillid til. I 2015 vil det nye vurderingssystem være på plads, og her kan der efter-reguleres på boligskatten for de boligejere, der har fået en for høj vurdering fra 2011 og frem. Socialområdet: Børnehuse Vi har åbnet 5 nye børnehuse i Børnehusene skal sikre at udsatte børn og unge sammen med deres familie/omsorgspersoner får en koordineret indsats i sager om overgreb. Børnehusene skal sikre en ensartet høj kvalitet for udsatte børn og deres familier over hele landet. Tilsynskommuner For at forbedre tilsynet med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud, har vi udpeget 5 tilsynskommuner som får ansvaret for at føre tilsyn i alle landets kommuner. Ved at samle tilsynet i 5 kommuner, giver det de ansatte gode muligheder for at sammenligne kvaliteten på tværs af kommuner, og 5

6 det giver bedre muligheder for at forbedre kvaliteten for anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud. Ny koordinationsstruktur på det specialiserede område Sidste vinter fremlagde regeringen deres forslag til udmøntning af evalueringen af kommunalreformen. I forlængelse af dette udspil er der aftalt en national koordinationsstruktur under forsæde af Socialstyrelsen og VISO, som blev resultatet af et bredt forlig i juni. Med det kan man styrke samarbejdet på tværs af regioner og kommuner, samtidig med at man sikrer de mest specialiserede tilbud. Tilslutning til FN s handicapkonvention I den handicappolitiske handlingsplan har vi besluttet at implementere hele FN s handicapkonvention. Med implementeringen slår vi fast at handicappedes menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder skal sikres. Ligeledes skal vi sikre handicappede mod diskrimination, og sørge for at handicappede har ordentlige boligforhold og muligheder for at komme i arbejde. Sundhedsområdet: Styrkelse af sundhedsaftaler Der er sket en reduktion fra de nuværende 98 sundhedsaftaler til 5, som skal bygge på en fælles og ambitiøs målsætning, hvilket gerne skulle give borgerne et mere sammenhængende behandlingsforløb og mere ensartet behandling, og dermed undgå at patienterne lander mellem to eller flere stole i det samlede sundhedsvæsen. Massivt løft af psykiatrien Til regeringens målsætning om, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes med 50% frem mod 2020, har regeringen afsat 50 mia. kr. årligt til partnerskaber med regionerne, og 100 mio. kr. til en ekstra anlægsindsats i 2014 for at skabe de nødvendige fysiske rammer, som kan understøtte mindre tvangsanvendelse i psykiatrien. Derudover er der blevet afsat yderligere 410 mio. kr. til at forbedre indsatsen i regioner og kommuner for sindslidende, bl.a. til forsøg med bæltefri og tvangsfri psykiatriske afdelinger samt til tværfaglige regionale teams, der skal rådgive læger om medicinering af sindslidende. Forbedret tilslutning til det danske børnevaccinationsprogram Der er givet mulighed for, at Statens Serum Institut på baggrund af oplysninger i det danske vaccinationsregister kan sende påmindelser til forældre (forældremyndighedsindehavere) til børn, der mangler at modtage èn eller flere af de vaccinationer, der indgår i børnevaccinationsprogrammet. Desuden bliver der også mulighed for at sikre børn, der på baggrund af individuelle behov tilbydes andre supplerende vaccinationer. Trafikområdet: TogfondenDK Der er i januar indgået en historisk aftale om at investere 28,5 milliarder kroner i den kollektive trafik. Investeringerne vil give den kollektive trafik et markant løft og bidrage til at reducere rejsetiden med tog til gavn for både pendlere og fritidsrejsende. I form af den såkaldte Timemodel lægges der op til at etablere 3 lyntogslinjer og en rejsetid på en time mellem byerne København-Odense-Aarhus-Aalborg samt en time mellem Odense-Esbjerg. Tilsvarende vil rejsetiden blive mærkbart reduceret mellem en række byer overalt i landet. Timemodellen vil betyde mange flere passagerer i den kollektive trafik, forbedre miljø- og klima og skabe jobs i anlægsfasen. 6

7 Anlæg af letbane i Ring 3 Folketinget har nu vedtaget en projekterings- og selskabslov for en letbane i Ring 3. Forslaget giver mulighed for at stifte et selskab (Ring 3 Letbane I/S) bestående af Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11 kommuner i Hovedstadsområdet. Selskabet skal anlægge en 27 km lang letbane på Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd med 27 stationer. Letbanen vil skabe helt nye muligheder for at rejse med kollektiv trafik på tværs af hovedstadsområdet. Penge til letbane i Odense Med finansloven for 2014 er der afsat i alt 1,1 mia. kr. i perioden til et statsligt tilskud til etablering af en letbane i Odense. Det skal bidrage til at finansiere de samlede anlægsudgifter ved projektet på i alt ca. 2,4 mia. kr. En letbane i Odense vil forbedre mobiliteten ved at skabe bedre forbindelse mellem bopæl, arbejde og uddannelse. Letbanen vil forbedre miljø og klima samt være med til at tiltrække flere passagerer til den kollektive transport. Vi har hævet bøderne for piratkørsel Vi skal ikke finde os i, at udenlandske chauffører kommer til Danmark og kører ulovligt rundt, mens de dumper lønnen og dermed presser de danske chauffører ud i arbejdsløshed, Derfor vedtog Folketinget i december at hæve bødetaksterne i forhold til at bruge underbetalt udenlandsk arbejdskraft til ulovlig kørsel. Der indføres bøder på kr. for mindre alvorlige overtrædelser, på kr. for alvorlige overtrædelser og på kr. for meget alvorlige overtrædelser. Supercykelstier i større byer Vi har ønsket at forbedre forholdene for cyklister, så flere pendlere vælger cyklen over længere afstande. Der er derfor med aftale om supercykelstier fra maj 2013 afsat 189 mio. kr. til formålet. Midlerne fungerer som medfinansiering til kommunale supercykelstiprojekter. Udlændinge- og integration Lettere adgang til statsborgerskab for unge, født op opvokset i DK. Regeringen har haft sendt et lovforslag i høring, som vil gøre det lettere for unge, født og opvokset i DK at få adgang til statsborgerskab. Lovforslaget indebærer også, at et barn født i udlandet uafhængigt af om det er født inden for eller uden for ægteskab erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Det bliver nemmere at rejse tilbage til sit hjemland Regeringen fremlagt et lovforslag om repatriering, som på en række punkter vil gøre det mere attraktivt at rejse tilbage til sit hjemland. Vi vil nu hæve formuegrænsen for hvornår du kan få repatrieringsstøtte, udbetale en større del af repatrieringsstøtten med det samme, hæve reintegrationsbistanden til personer bosat i en række lande samt gøre det muligt at søge om reintegrationsbistand 2 år efter udrejse fra Danmark. Det udenrigspolitiske område: Palæstina Det palæstinensiske selvstyre har i året fået ambassadestatus. Den nødvendige lovgivning skal efterfølgende vedtages i Folketinget. I praksis vil det betyde, at der fremover vil være immunitet for de 7

8 palæstinensiske ambassadører, og at de får invitationer til ambassadørers deltagelse i officielle arrangementer - på lige fod med andre selvstændige staters repræsentanter. Reform af ambassadestruktur Udenrigsministeriet lancerede den 16. januar den største reform og modernisering af den danske udenrigstjeneste i nyere tid med ændringer i over 25 lande. Hovedpunkterne er at styrke tilstedeværelsen i bl.a. flere vækstlande og EU s beslutningscentre. Som konsekvens heraf lukkes en række repræsentationer, særligt i Europa. De globale magtbalancer ændrer sig, og det giver mening at styrker tilstedeværelsen der, hvor vi får mest gavn af det både politisk og økonomisk. Undervisningsområdet: Folkeskolereform Der er indgået aftale om et løft af folkeskolen med mere og varieret undervisning, med fokus på motion, bevægelse og trivsel, og med mulighed for lektiehjælp og to-voksen-ordninger. Målet er en folkeskole, hvor de bogligt svage løftes og hvor de bogligt stærke får flere udfordringer, men hvor alle elever oplever en spændende og varieret skoledag i en skole, der inddrager sin omverden og giver eleverne lyst til mere, så flere får en ungdomsuddannelse. Nyt forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning Alt for mange tosprogede elever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er meget lidt viden om, hvad der virker i forhold til tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling. Derfor lancerede regeringen et stort forsøgsprogram om sproginddragelse i undervisningen, hvor næsten alle skoler med mere end 10 procent tosprogede skal være med. Forsøgene skal være med til at styrke tosprogede elevers skolegang. Tilskud til specialklasser for unge med psykisk funktionsnedsættelse. Regeringen har fremlagt et lovforslag, der giver mulighed for at give tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hfforløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom. Det har ikke været en mulighed tidligere, og med forslaget gøres noget ekstra for at støtte elever med særlige behov, så de kan klare sig godt igennem uddannelsessystemet. Sociale klausuler for uddannelsesinstitutioner Regeringen har indført et såkaldt følg-eller-forklar princip omkring sociale klausuler. Princippet er, at offentlige udbud kun kan laves, hvis der er et krav om sociale klausuler, hvor der er krav om praktikplaser. Hvis ikke dette princip følges, skal man offentligt forklare hvorfor man ikke gør det. Dette princip kommer fremover også til at gælde for selvejende uddannelsesinstitutioner. Så når gymnasier og tekniske skoler sender en opgave i udbud, er det generelle princip fremover, at der skal stilles krav om praktikpladser i forbindelse med arbejdets udførelse. Pædagoguddannelse Regeringen har lavet en aftale om fremtidens pædagoguddannelse. Med reformen af pædagoguddannelsen lægges rammerne for at børn, unge og udsatte mødes med en større faglighed. Vi er lykkes med en reform, der på en god måde kombinerer bredde og specialisering inden for det pædagogiske felt. Reformen af pædagoguddannelsen skal fremme regeringens mål om øget social mobilitet i befolkningen. Den negative sociale arv skal brydes via en tidlig indsats det vil den nye pædagoguddannelse hjælpe til. 8