SF s landsmøde 2015 Folketingsgruppens beretning. Folketingsgruppens beretning til landsmødet

Transkript

1 Folketingsgruppens beretning til landsmødet SF har som parlamentarisk grundlag for regeringen arbejdet for så store SF-aftryk som muligt på de aftaler, vi har indgået. Fokus har været på fortsat udvikling af vores velfærd, kamp for en bedre dagpengeordning og et stærkt arbejdsmarked, mod den stigende ulighed og for social retfærdighed, og med vægt på grøn omstilling og tiltag mod klimatruslen. Udover de aftaler der er indgået har en række beslutningsforslag i Folketingssalen underbygget arbejdet. Beskæftigelsesområdet: SF fortsætter kampen for et bedre dagpengesystem: Næsten har mistet retten til dagpenge i 2013 og Det kan vi ikke være bekendt, og derfor vil SF genskabe trygheden på arbejdsmarkedet. Ved finansloven for 2015 gik vi derfor til forhandlingerne med et krav om at ændre dagpengesystemet. Det lykkedes som bekendt ikke. Til gengæld fik vi sikret et økonomisk sikkerhedsnet for de tusindvis af mennesker, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet i den kommende tid. Altså en længere dækningsperiode frem til at et nyt dagpengesystem kan træde i kraft. Dermed er alle, der falder ud af dagpengesystemet i løbet af 2015, sikret forsørgelse i 3 år. I SF fortsætter vi derfor kampen for et bedre dagpengesystem. Vi vil have halveret genoptjeningskravet og forlænget dagpengeperioden til 3 år. Forbedret forhold for kontanthjælpsmodtagerne: SF var med i en reform af kontanthjælpssystemet. Fokus blev rettet mod den enkelte og hvordan vedkommende kunne få mere greb om sit liv. Den gensidige forsørgerpligt var vi modstandere af hele vejen igennem, men blev kæmpet ind af de borgerlige. Med finansloven for 2015 fik vi bl.a. afskaffet den gensidige forsørgerpligt for samlevende. Ordningen var tænkt som en ligestilling af gifte og samlevende kontanthjælpsmodtagere, men sådan har det ikke været reelt. Modsat for gifte har ikke-gifte ingen juridisk forsørgerpligt over for deres sambo, og gifte har også den fordel, at de kan overføre ubenyttet personfradrag til ægtefællen. Med finanslovsaftalen for 2015 bliver der fremover ingen pligt til at forsørge sin samlevende. Det betyder, at man kan få kontanthjælp uanset hvor stor indtægt ens samlevende har. Danske job på danske vilkår: I SF vil vi ikke acceptere, at f.eks. østeuropæiske bygningsarbejdere underbetales, arbejder sort og ikke arbejder i henhold til arbejdsmiljøloven. Det undergraver vilkårene på arbejdsmarkedet og presser folk ud i arbejdsløshed. Derfor fyldte også indsatsen overfor social dumping i de meldinger og udspil SF kom med i året. Bl.a. i vores finanslovsforslag for Med den endelige finanslovsaftale blev der afsat 120 mio. kr. yderligere i perioden til styrket kontrol, bedre tilsyn og strammere regler på en række områder. Vi optrapper bl.a. indsatsen i forhold til at komme piratkørslen til livs. Det er helt uholdbart, at arbejdsgiverne udkonkurrer danske chauffører og vognmænd ved at dumpe løn- og arbejdsvilkår. Derfor bliver kontrollen styrket, og vi stiller skrappere krav til, at udenlandske chauffører, som kører i Danmark, skal følge de danske overenskomstvilkår. En forbedret beskæftigelsesindsats: SF var ikke en del af den endelige aftale om en forbedret beskæftigelsesindsats, men vi støtter grundlæggende det, der indgik i aftalen. For os var det som udgangspunkt vigtigt, at reformen ikke blev en spareøvelse over for de arbejdsløse. Men der kunne fint spares på unødig kontrol og bureaukrati til fordel for en styrket uddannelsesindsats. Den linje blev holdt med den endelige aftale. Det var især vigtigt for SF, at der blev sikret bedre uddannelsesmuligheder for de ufaglærte, så flere kan tage en faglært uddannelse. Satsen for en ledig, som vælger at uddanne sig fra ufaglært til faglært, mener vi dog bør hæves fra 80 til 100 pct. af den maksimale dagpengesats. Endelig var det afgørende, at A-kasserne fik en større rolle i 1

2 beskæftigelsesindsatsen. De har et stort kendskab til det arbejdsmarked, som deres medlemmer er på og kan derfor være mere målrettede end jobcentrene. Det ville derfor være helt tåbeligt ikke at udnytte det. Vi havde dog gerne set, at A-kasserne alene havde fået opgaven med at få den ledige i arbejde de første 6 måneder, og at der havde været færre obligatoriske samtaler. Ændrede refusioner I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev statens refusioner til kommunerne ændret. Systemet bliver forenklet, så der er tale om samme refusionsprocent, uafhængigt af hvilken ydelse refusionen vedrører. Den ændrede refusion giver god mening. Det er dog tvivlsomt, om reformen giver kommunerne en tilstrækkelig tilskyndelse til en aktiv indsats for udsatte borgere. Samtidig har det selvfølgelig nogle konsekvenser for kommunerne. Nogle vinder. Andre taber. Et udvalg skal derfor se på tilpasninger i udligningssystemet. Det burde man have gjort samtidig med at man udformede refusionssystemet for det er ikke sikkert, at der kan findes en retfærdig løsning efterfølgende. Børneområdet: Der skal investeres i vores børn: SF er lykkedes med at sætte ekstra fokus på børneområdet. Vi vil sikre alle børn en god start på livet. Til gavn for hvert enkelt barn, men også til gavn for vores samfund. Det handler om flere voksne, så vi både sikre omsorg og udvikling for alle, men også om at sætte ind så tidligt som muligt overfor de børn, der har behov for ekstra støtte videre i livet. Med finansloven for 2015 fik vi afsat 1 mia.kr. ekstra over fire år til flere voksne i daginstitutionerne. Det bliver til mindst 600 flere voksne til børnene. Det vil give mere tid til det enkelte barn, og pædagogerne en mindre stresset hverdag. Kommunerne skal søge om midlerne og forpligte sig til at bruge dem på flere voksne. Den tidlige indsats skal fortsat styrkes: På finansloven for 2015 blev der også afsat midler til sundhedsplejeindsatsen i forhold til børn af udsatte forældre. Pengene kan bl.a. anvendes til en opsøgende indsats fra sundhedsplejen til familier med børn i 3- års alderen og et øget samarbejde mellem den kommunale sundhedspleje og den regionale svangreomsorg. Børnemiljølov SF har fremlagt B forslag om at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at sikre børn i dagtilbud et udviklende, sikkert og sundt børnemiljø. Det indebærer, at der tages initiativ til at gennemføre en undersøgelse, som fastsætter børnesikre grænseværdier for blandt andet lydniveau, CO2-koncentration og temperaturer på samme måde som, der er fastsat værdier, som beskytter voksne i Arbejdsmiljøloven. På baggrund af undersøgelsen skal der efterfølgende foretages passende lovændringer i fx Dagtilbudsloven. Bolig- og byområdet: En revision af lejeloven: SF var i året med til en revision af lejeloven. Med ændringerne er der bl.a. nu en sikkerhed for, at huslejen fortsat er under offentlig kontrol frem til 1. januar 2020 i ejendomme, der er opført før Lejerne får desuden en større beskyttelse mod urimelige regninger til istandsættelse ved fraflytning. Krav om nyistandsættelse ved fraflytning er afskaffet til fordel for en mere rimelig normalistandsættelse. Desuden skal der nu holdes obligatoriske syn ved ind- og udflytning. Det medvirker til at forebygge urimelige ekstraregninger. 2

3 En øget indsats i ydreområderne: Et internt arbejde på tværs af Folketingsgruppen resulterede i slutning af 2014 i en lang række forslag til hvordan vi kan styrke ydreområderne. Et par af forslagene nemlig forslag om at lave en handleplan for ydreområderne samt et forslag om et realkreditinstitut for lån til ejerboliger og erhvervsejendomme i yderområder blev fremsat som B forslag i Folketingssalen. Det lykkedes SF at opnå bred opbakning til forslaget om en handleplan for ydreområderne, og vi fik i det hele taget stor både regional og landsdækkende medie opmærksomhed på baggrund af det gennemarbejdet oplæg. Erhverv og vækst: Flere job til de arbejdsløse: For SF var det afgørende, at der med vækstaftalerne i forsommeren kom fokus på den grønne omstilling. Derfor var vi meget stolte af den grønne aftale, der blev indgået med regeringen om en grøn investeringsfond, en grøn innovationspulje og et grønt innovationsforum, der skal levere input til regeringens indsats for at fremme grøn omstilling. Derudover var der bl.a. tale om en udmøntning af de penge til efter og videreuddannelse, der blev afsat i vækstplanen mens vi var i regering. Forslagene betyder bl.a., at især faglærte og ufaglærte får forbedrede muligheder for at videreudvikle deres kompetencer. Samtidig blev der også aftalt en række forbedringer for virksomhederne. Bl.a. bedre sagsbehandling, øget forskning og en række forbedringer for ydreområderne. Flere midler til nedrivningspulje og et øget befordringsfradrag til flere kommuner i ydreområderne var to af elementerne. Nye arbejdspladser skabes ved at tænke fremad: Ledigheden er fortsat alt for høj, og beskæftigelsen måtte gerne stige mere. Derfor skal vi hele tiden holde øje med indsatsen og justere til gavn for flere arbejdspladser, når der er behov for det. Bl.a. skal vi sikre flere nye arbejdspladser ved at satse på grønne løsninger. F.eks. kan vandsektoren blive det nye vindmølleeventyr. Med de rigtige prioriteringer kan vi både sikre renere drikkevand og en mere moderne vandsektor med flere grønne job. SF fremlagde i efteråret et udspil med konkrete anbefalinger, der vil sikre rent vand og flere job indenfor vandsektoren. Vi ønskede bl.a. mere beskyttelse af drikkevandsboringer, skrappere kontrol med pesticider, flere miljøkrav til gavn for sektoren, miljøet og innovationen samt en sikring mod overløb i spildevandsanlæg. Senere har vi fremlagt en vækstplan med fokus på bl.a. fremstilling af 2. generations bioethanol EU: SF bakker op om styrket politisamarbejde SF bakker fuldt op om, at Danmark også fremover skal deltage i det europæiske politisamarbejde. Kriminelle opererer på tværs af grænser. Det skal vores politi og efterretningstjeneste selvsagt også fortsat gøre. Derfor er SF en del af aftalen om at fjerner retsforbeholdet og erstatte det af en tilvalgsordning. Danmark er et af de lande, der benytter sig mest af det fælles politisamarbejde. Vi har som lille land ikke den samme politimæssige styrke som eksempelvis Tyskland og Frankrig. Derfor har vi brug for at dele oplysninger og opklare forbrydelser sammen. Et stærkere samarbejde på det retspolitiske område vil udover en række nye værktøjer for politiet give Danmark en række andre fordele. Det drejer sig blandt andet om styrket bekæmpelse af børnepornografi og et styrket EU-samarbejde om forældreansvar, som sikrer, at danske afgørelser om forældremyndighed og samvær også gælder i de andre EU-lande. SF er også godt tilfreds med, at det er lykkedes at få de andre aftalepartier til at tage en styrkelse af reglerne mod menneskehandel med. 3

4 Folkeskoleområdet: Start på folkeskolereform: I august 2014 blev folkeskolereformen udrullet på alle landets folkeskoler. I SF er vi glade for den nye reform, der både giver eleverne flere timer, nye måder at lære på og sætter mål for børnenes trivsel. Samtidig sikrede SF mulighed for lokale arbejdstidsaftaler, som flere kommuner benytter sig af dette. Det er dog ikke alle steder at reformen er kommet lige godt fra start. Derfor er evalueringer nødvendige. Og følger vi arbejdet tæt med implementeringen og de udfordringer der er - bl.a. indenfor den understøttende undervisning og lektiecafeerne. En styrket inklusion: Den øgede inklusion i folkeskolen er den rigtige vej at gå. Fordi det giver rigtig god mening at inkludere flere elever i den danske folkeskole. Vi har i mange år brugt ressourcer på at flytte elever væk fra fællesskabet i folkeskolen og over til specialundervisning. Penge, der nu i stedet kan bruges på at give de børn, der har behov for ekstra hjælp i skoledagen, bedre mulighed for at kunne klare sig i en normal folkeskole. Men inklusionen er dog ikke kommet lige godt fra start alle steder. Bl.a. fordi ikke alle kommuner har flyttet pengene fra specialundervisning over til folkeskolen. Det er helt afgørende at ressourcerne følger med. Ellers lades både elever og lærer i stikken. For SF var det desuden vigtigt at få forbedret mulighederne for øget sparring til lærerne i finansloven for Det lykkedes dog at få afsat 75 mio.kr. til øget rådgivning og sparring til lærerne. Integrationsområdet: Flere indvandre skal i arbejde Flere indvandrere i Danmark skal i arbejde. Flere skal have mulighed for at være en del af det arbejdende fællesskab. Det vigtigt for den enkelte. Vigtigt for integrationen. Derfor bør indsatsen for at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet styrkes. Vi skal ikke have en etnisk underklasse uden kontakt til arbejdsmarkedet eller resten af samfundet SF lancerede i starten af året derfor seks tiltag for at styrke beskæftigelsesindsatsen. Det handlede om at sikre en styrket indsats for at få flere indvandrekvinder i beskæftigelse, at flere ledige indvandrede erstatte den østeuropæiske arbejdskraft, at det offentlige tager ansvar og endelig at sikre en god arbejdskultur allerede blandt de unge med flere fritidsjob. Klima- og energiområdet: De ambitiøse klimamål fastholdes og følges op: I løbet af året blev der indgået en bred politisk aftale om både klimamål og en klimalov. Målet om 40 procents reduktion af drivhusgasser i 2020 er sikret og Danmark har for første gang en national klimapolitik, der skal fastsættes ved lov. Samtidig blev der nedsat et uafhængigt klimaråd, der løbende skal rådgive den siddende regering, og sikret en årlig klimaredegørelse. SF gik derudover til finanslovsforhandlingerne med et ønske om midler til klimaforbedringer, for at sikre målet for klimaforbedringerne. Med finansloven blev der da også afsat midler til klimatiltag frem mod De konkrete tiltag blev aftalt i starten af Tiltagene vil sammen med de øvrige klimatiltag på finansloven for 2015 dermed skære op til en fjerdel af den såkaldte manko på 6 pct.point, som er de drivhusgasreduktioner, Danmark mangler at gennemføre for at nå regeringens målsætning om at nedbringe udledningerne af drivhusgasserne med 40 pct. i

5 Kommunalområdet: Statsforvaltningen og Ankestyrelsen I februar 2013 blev der vedtaget en nye struktur for Statsforvaltningen og det sociale ankesystem. Denne omfatter også en forenkling af klagestrukturen på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Formålet var at sikre en samlet og holdbar løsning for statsforvaltningerne, højere kvalitet i sagsbehandlingen og kortere sagsbehandlingstider. Det sidste blev måske en større udfordring end forventet, både fordi der var opstået sagspukler i det gamle system og disse blev ikke mindre i forbindelse med indfasningen af det nye system. Dette er stærkt kritisabelt ikke mindst i sociale sager og blev derfor også påtalt af Rigsrevisorerne i december måned. Derfor presser SF fortsat på at få nedbragt disse pukler. Det nytter ikke med for store ventetider både i det sociale ankesystem og i statsforvaltningens arbejde Kulturområdet: Mediepolitisk aftale SF er med i aftalen, der styrker den regionale medie- og public service-dækning i hele landet samt medietilbuddene til syns- og hørehæmmede i Danmark. For at indgå et bredt forlig var vi nødt til at acceptere afskaffelsen af erhvervslicensen, selvom det betød en række nedskæringer men det lykkes SF at få 30 mia. ekstra tilført til DR, så nedskæringerne ikke blev så voldsomme. Vi fik heller ikke kravet om billigere licens til unge igennem. I kølvandet på aftalen kom der en stor politisk diskussion om de efterfølgende besparelser i DR og nedlægningen af DR s underholdningsorkester. For SF er det afgørende at politiske partier ikke skal blande sig i DR s bestyrelses prioriteringer. Idrætspolitisk aftale SF var i maj 2014 med i en aftale om den fremtidige organisering og finansiering af idrætten i Danmark. Aftalen indebærer, at Anti Doping Danmark bliver styrket, Sport Event Denmark bliver forankret og Team Danmarks talentudviklingspulje bliver genetableret. Vi var glade for, at det lykkedes at styrke Idrættens Analyseinstitut, og at der fremover skal udarbejdes mål for idrætspolitiske initiativer. Ligestilling: Øremærket barsel til fædre: Mødre og fædre er forældre på lige fod og skal have reelle muligheder for at være det. Men vi er endnu langt fra et ligestillet forældreskab. Fædre tager stadig kun 7-8 pct. af den samlede orlov på barselsdagpenge. SF har derfor fremsat lovforslag, hvor vi pålægger regeringen inden d. 1. april 2015 at fremsætte et lovforslag, der sikrer indfasning af fædres og medmødres ret til længere barselsorlov. Orloven skal indgå i den samlede barsels- og forældreorlov. Hvis faderen eller medmoderen ikke benytter de 12 uger, skal de bortfalde, men i indfasningsperioden skal der dog gives mulighed for at ikke benyttede uger kan overføres til moderen. Sorgorlov også til fædre/medmødre: SF har fremsat B forslag om at sikre forældre samme rettigheder til sorgorlov, når de mister et barn. Som reglerne er i dag, har moderen til et dødfødt barn eller et barn, der dør inden den 32. uge efter fødslen, ret til 14 ugers fravær, mens faderen eller medmoderen alene bevarer den almindelige ret til 2 sammenhængende ugers fravær efter fødslen. Fædre og medmødre, der mister et barn, bliver ligeså hårdt ramt af sorg, som moderen til barnet. Det skal barselsloven tage højde for. Lovforslaget skal ligestille forældrene ved spædbarnsdød og sikre, at begge forældre får ret til fravær og barselsdagpenge i 14 uger. 5

6 Miljøområdet: SF s grønne krav til finanslovsforhandlingerne: Vores krav til finanslovsforhandlingerne var derfor bl.a. mere natur, økologi og flere penge til grøn erhvervspolitik. Det blev opfyldt. Samtidig blev det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP), der giver mulighed for at private virksomheder kan udvikle, prøvekøre og demonstrere nye grønne teknologier styrket ved, at programmet får sin egen lov og bestyrelse. Endelig fik SF med finansloven vedtaget vores B forslag om etableringen af et grønt nationalregnskab, der er et supplement til det nuværende nationalregnskab men med fokus på at belyse, hvordan vi anvender vores ressourcer og om samfundet bevæger sig i en mere bæredygtig retning. SF ønsker ingen forringelser af randzonerne: Med en vækstaftale for fødevareområdet lavede regeringen en aftale med de borgerlige partier, som halverede de såkaldte randzoner. Randzoneloven forbyder landmændene at dyrke jorden omkring vådområder og er blevet vedtaget for at sikre balance i miljøet. SF er imod forringelser af randzoneloven, fordi det svækker miljøindsatsen overfor landbrugets forurening af vore vandløb og søer. Væk med de hormonforstyrrende stoffer: Alt for mange piger kommer for tidligt i puberteten og ufrugtbarhed bliver et større og større problem. Den stigende grad af hormonforstyrrelser skyldes, at flere og flere kemikalier viser sig at være hormonforstyrrende. Nogle af stofferne, som ophobes i kroppen, går over i brystmælken og herved videregives kemikalierne til vores børn. Disse tendenser skal bremses. For SF har det bl.a. været vigtigt at få afsat penge til yderligere forskning i hormonforstyrrende stoffer. Det er helt, helt afgørende, at vi i Danmark kan ligge helt i front på det her område. Derfor var det vigtigt for os, at få etableret og afsat 50 mio.kr. til en ny afdeling på Rigshospitalet til øget forskning. Det skete med finansloven for Retsområdet: Handling efter terrorangreb Ytringsfriheden er helt central for et frit og demokratisk samfund. Terrorangrebene i Paris og København var desværre endnu et frygteligt bevis på, at den holdning ikke deles i ekstreme bevægelser. SF vil holde regeringen op på at bekæmpe radikalisering og lukke de sikkerhedshuller, som vi desværre så under angrebet i København. Derfor har SF fremlagt en række forslag til, hvordan vi kan sikre os imod forfærdelige terrorangreb, som det, der har ramt Danmark. I alt 17 forslag der bl.a. handler om en indsats i fængslerne, strafferetlige sanktioner og politiindsatsen samt den forebyggende indsats. Regeringen har fremsat sit bud på en terrorpakke, som skal målrette 970 millioner kroner til øget kamp mod terror. Her ligger bl.a. en styrkelse af politiet i 2015 på 130 millioner. Det er ikke lykkedes at lave en aftale på området, derfor lægges merudgifterne for 2015 frem som et aktstykke i Folketingssalen. Indsats overfor Syrienskrigere: I SF betragter vi det som et meget alvorligt problem, at personer, som er født og opvokset i Danmark tager til Syrien og Irak for at deltage i krigshandlinger side om side med ekstreme islamister. Det vil vi selvfølgelig ikke acceptere. Derfor bakker vi i SF op om regeringens forslag om at stramme lovgivningen overfor syrienskrigerne bl.a. med mulighed for at tilbageholde personer, fratage dem deres pas og udstede et udrejseforbud eller inddrage en opholdstilladelse, hvor en overtrædelse vil kunne straffes med fængsel i op til 2 år. 6

7 I SF har vi været meget bekymrede for retssikkerheden ved at indføre sådanne vidtgående forslag, derfor fik vi i forbindelse med behandlingen af lovforslaget i Folketinget en såkaldt solnedgangsklausul med i forslaget. Skatteområdet: Bekæmpelse af skattely Hvert eneste år forsvinder milliarder af kroner ud af landet, skjult på konti i andre lande. Både fra virksomheder og private. Penge, som staten, og dermed borgerne, går glip af. Penge som kunne have været brugt på skoler, sygehuse og ældrepleje. Problemet er, at lovgivningen, både nationalt og internationalt, ikke har fulgt med udviklingen, hvor penge flyttes rundt og kanaliseres til lande med lav eller ingen skattesatser. Særligt store multinationale virksomheder har alt for gode muligheder for at undgå at betale skat til fællesskabet. Det skal vi lave om på. SF fremsatte i løbet af året derfor B-forslag, der skulle indføre begrænset skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber og partnerselskaber, ligesom SF opfordrer regeringen til hurtigst muligt at forsøge at få ændre den nødvendige EU-lovgivning, så det bliver muligt at udelukke virksomheder fra at få opgaver for det offentlige, hvis de anvender skattely Tatoveringer skal pålægges almindelig moms SF har fremlagt forslag, der pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der skal sikre, at alle typer af tatoveringer pålægges almindelig moms på 25 pct. Tatovører, der arbejder med egne kunstneriske forslag og tegner i fri hånd er momsfritaget, hvorimod tatovører, der tatoverer efter skabelon, har pligt til at betale almindelig moms på 25 pct. Da det er svært at holde kontrol med, at typen af tatoveringer stemmer overens med den betalte moms, har SF foreslået, at alle tatoveringer bliver pålagt almindelig moms. Socialområdet: Klippekort til ældre i hjemmeplejen: I Københavns kommune har SF s sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen sikret de svageste ældre to timers ekstra hjemmehjælp om måneden, som de selv må bestemme hvad skal bruges til. Med finansloven for 2015 bliver et lokalt SF initiativ nu landsdækkende. Ordningen giver livskvalitet for den enkelte og betyder, at ældre, der har svært ved at komme ud på egen hånd, får nogle muligheder for nogle gode og positive oplevelser - eller ekstra rengøring til den runde fødselsdag, hvis det er det, som der vælges. Nedskæringsstop på ældreområdet: I de senere år er ældreservicen blevet skåret ned i mange kommuner. Ældremillliarden fra finansloven for 2014 har kun delvist rettet op på det. Det kan ikke fortsætte, især ikke fordi antallet af ældre vil vokse i de kommende år. Det skaber utryghed og forringer de ældres livsvilkår. SF foreslår derfor et nedskæringsstop i ældreplejen. Der skal afsættes et ekstra beløb svarende til væksten i antallet af ældre under hensyntagen til at fx en 85-årig i gennemsnit har brug for mere hjælp end fx en 70-årig. Der svarer til ca. 4 mia. kr. i 2019 i forhold til Børnekonvention: SF har stillet B forslag om inkorporering af børnekonventionen i dansk ret. Det vil både have symbolsk og juridisk betydning. Danmark har ratificeret FN s børnekonvention i 1989 og har derfor siden 1991, hvor folketinget vedtog ratifikationen, været forpligtet til at overholde konventionen. Men selv om folketinget 7

8 henover årene har fulgt op på ratifikationen og vedtaget en række gode børnepolitiske initiativer - senest overgrebspakken, styrkelsen af det sociale tilsyn og vedtagelsen af en ny folkeskolelov med fokus på børns trivsel - så vil en inkorporering være af FN s konvention om barnets rettigheder i dansk ret utrolig vigtig Satspuljeforhandlingerne på socialområdet Ved satspuljeforhandlingerne i år blev der på det sociale område bl.a. afsat flere penge til efterværn for anbragte unge. Midlerne skal bl.a. anvendes til øget netværk for de unge, når de bliver 18 år, vejledning og mentorordninger. SF havde gerne set at der var sat flere penge af sammen med et retskrav for de unge, det kom vi ikke i mål med. Der blev også afsat penge til bl.a. både demensboliger og demensstøtte Sundhedsområdet: Obligatorisk indsats for børn som pårørende: SF har fremlagt B forslag, der pålægger regeringen inden udgangen af indeværende samling, at fremsætte lovforslag, der sikrer, at der indføres en obligatorisk indsats overfor børn op til 18 år som er pårørende til alvorligt fysisk syge, sindslidende, selvmordstruede eller misbrugere. Indsatsen skal indeholde oprettelsen af et nationalt kompetencenetværk, udnævnelse af børneansvarlige på alle afdelinger på sygehusene samt indførsel af en informationspligt overfor børnene, således at det almindelige sundhedspersonale har pligt til at informere og støtte børn som pårørende ved behov Forebyggelse fra finanslov Vi skal bl.a. blive endnu bedre til at forebygge sygdomme. Danskerne skal leve længere med et godt helbred. Med finansloven for 2015 var SF med til at afsætte ekstra penge til den forebyggende indsats. Pengene for de næste år skal udmøntes i starten af Ny psykiatrilov Formålet med den nye psykiatrilov er at øge fokus på ligeværd, patientindflydelse, pårørende inddragelse, dialog og samarbejde i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling og dermed sikre, at anvendelse af tvang alene sker, når alle andre muligheder er udtømt. Der indføres en formålsbestemmelse der sætter fokus på selvbestemmelse, ligeværd og respekt for den enkelte. Der bliver pligt til at indhente forhåndstilkendegivelser fra patienten om hvordan de vil behandles, hvis tvang kommer på tale. Og der sættes en række skrappere betingelser for langvarige bæltefikseringer med det formål at halvere tvangen. Alle tre elementer har været SF mærkesager. Trafikområdet: Aftale om Bornholmertrafikken Som en opfølgning på sommeren vækstaftale blev der landet et bredt forlig med alle folketingets partier undtagen EL om fremtidens bornholmertrafik. Forliget er med til at sikre forsat daglig drift både fra Ystad og Køge til Rønne, samtidig med at der kommer betydelige takstsænkninger på godstransporten og en takstsænkning på ca. 10 pct. på persontrafikken. Femernforbindelsen: Femernforbindelsen, der blev aftalt af et bredt flertal i Folketinget i 2008, vil i denne folketingssamling blive omsat til en egentlig anlægslov, og der vil blive indgået aftale med de entreprenører, der skal stå i spidsen for arbejdet. Arbejdet vanskeliggøres dog af, at man ikke endnu ikke har kunnet komme i havn med et tilbud, der ligger inden for aftalens økonomiske rammer. Dette problem forventes dog at komme på plads hen imod sommer, når man får afpasset kravspecifikationerne og tidsforløbet af anlægget. 8

9 Udlændinge- og integration: Asylstramninger skal ikke gå ud over børnene: Det stigende antal flygtninge giver selvfølgelig nogle udfordringer men skal ikke gå ud over børnene. Regeringen har på grund af det stigende antal flygtning ønsket at indføre en midlertidig opholdstilladelse til flygtninge med behov for beskyttelse på baggrund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet. Den skal i første omgang kun gælde et år. Altså en 1-årig midlertidig beskyttelsesstatus. Samtidig skal en udlænding, der får midlertidig beskyttelsesstatus, først kunne få familiesammenføring, hvis den midlertidige opholdstilladelse forlænges efter 1 år. I SF er vi åbne overfor at ændre udlændingeloven, hvis der er åbenlyse problemer med den måde, som reglerne er indrettet i dag, men vi kan ikke støtte meningsløse ændringer eller stramninger, som kommer til at gå ud over især børnene Det udenrigspolitiske område: Dansk anerkendelse af Palæstina som stat: SF fremsatte i december beslutningsforslag for dansk anerkendelse af Palæstina som stat. En bred anerkendelse fra det internationale samfund vil være et stærkt signal i forhandlingerne om en tostatsløsning og styrke de moderate kræfter i det politiske Palæstina. Efter sommerens blodige konflikt, en fortsat lammelse af fredsprocessen og Israels videre udvidelse af bosættelser ønskede SF med forslaget at vise, at Danmark følger den svenske regering og en lang række europæiske parlamenter i anerkendelsen af Palæstina. Nedsættelse af en udenrigskommission: SF har fremsat et beslutningsforslag om, at regeringen at nedsætte en udenrigskommission, som skal analysere nye udfordringer for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i de kommende år og hvordan danske interesser i den sammenhæng bedst kan varetages, definere de centrale opgaver for udenrigstjenesten i de kommende år og komme med forslag til en organisatorisk styrkelse af udenrigstjenesten, så opgaverne kan løses på bedst mulig vis Indsatsen mod ISIL i Irak: SF støtter det danske bidrag til den brede internationale indsats mod ISIL, for at beskytte millioner af civile mod overgreb og forfølgelse. Passivitet fra det internationale samfund i sådan en situation er direkte uansvarlig. En langsigtede plan for at skabe en holdbar løsning i området er dog helt nødvendig, så vi ikke igen ender i en udsigtsløs krig uden klare mål og positive resultater for de mennesker vi skal hjælpe. Modsat 2003 er der i indsatsen i Nordirak tale om en bred koalition, hvor også sunni-muslimske, arabiske lande deltager. Det For SF har det været helt afgørende, så indsatsen for at svække ISIL ikke er nogen konflikt mellem Vesten og den muslimske verden. Besparelser på ulandsbistanden blev reduceret Som følge af det store antal asylansøgere ønskede regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne at reducere ulandsbistanden med 350 mio. kr. i 2014 og 2,5 mia. kr. i Det er lykkedes undervejs at få forhandlet besparelserne i 2014 væk, og reducere besparelserne i 2015 til 1 mia. kr., dog således at de kan nå op på 1,5 mia. kr. såfremt regeringens prognose for antallet af asylansøgere holder. Der er ikke sparet på klimabistanden, og den fattigdomsorienterede bistand er blevet skånet mest muligt. Det har ikke været muligt at friholde sidstnævnte helt, fordi den udgør så stor del af den samlede bistand. I mange tilfælde er der dog tale om at udskyde projekter frem for at droppe dem 9

10 Undervisningsområdet: Ny reform skal sikre flere faglærte i fremtiden: SF var med til at fremlægge reformen af erhvervsuddannelserne som en del af regeringen, og vi var med i den endelige aftale, der blev indgået i starten af Med aftalen kommer der færre indgange på erhvervsuddannelserne, kvaliteten bliver forbedret, der bliver et særlig tilrettelagt forløb for voksne over 25 år, som har erhvervserfaring og der bliver indført et karakterkrav på 02 i gennemsnit i dansk og matematik. Samtidig er der fastlagt klare mål og prioriteringer for optag og gennemførelse. Serviceeftersyn af gymnasierne: Regeringen er kommet med et oplæg til et serviceeftersyn af gymnasiereformen bl.a. med færre studieretninger, et adgangskrav på 2 i gennemsnit i faget danske og matematik, flere undervisningstimer i de eksamensfri perioder samt konkrete resultat mål i forhold til at alle elever skal udfordres, trivslen skal styrkes og betydningen af social arv skal mindskes. For SF er uddannelse helt afgørende for at bryde den negative sociale arv. Derudover skal gymnasierne fortsat være almendannede, styrke fagligheden dog uden at det bliver alt for akademisk og sikre at der er tid til kerneopgaverne. Endelig skal de unge motiveres bedst muligt, så lysten til læring opretholdes og ikke spildes på kunstig tværfarlighed, som lærerne ikke har tid til og eleverne ikke overblik over. Det er det spor SF vil forfølge i de kommende forhandlinger. Økonomi og finanspolitik: Den stigende ulighed til debat i Folketingssalen: Danmark er et forholdsvis lige land. Det skyldes vores skattesystem og velfærdssamfund. Men uligheden er også stigende i Danmark og formuefordelingen helt skævt fordelt. Samtidig stiger formuerne hurtigere end de almindelige indkomster og nedarves fra generation til generation. Derfor fremsatte SF i løbet af året et B forslag om en lighedsudredning i Folketinget. Underforbrug i kommunerne skal bremses Kommuner og regioner skal have reel mulighed for at bruge de penge, der er afsat til velfærd. I dag bruger de langt færre penge. Det skyldes, at de frygter de sanktioner, der træder i kraft ved selv meget små overskridelser. SF ønsker at bevare sanktionerne - for kommuner og regioner skal ikke bruge flere penge end de har lov til men vi ønsker, at sanktionerne skal lempes for at mindske underforbruget. Vækstplan Flere ledige skal have et arbejde. Det er derfor, at SF har fremlagt en vækstplan som vil sikre i alt arbejdspladser. Både indenfor det private og offentlige arbejdsmarked. Vi vil bl.a. indføre en grøn boligjobordning finansieret af en udskydelse af selskabsskattelettelser og styrke den grønne erhvervspolitik for at sikre flere grønne produktionsarbejdspladser. 10