Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden"

Transkript

1 Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen

2

3 Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9 A. Undersøgelsens baggrund...9 B. Undersøgelsens formål og afgrænsning...13 Udenrigsministeriets operationalisering af Civilsamfundsstrategien...14 A. Udenrigsministeriets mål for arbejdet med civilsamfundet...15 B. NGO ernes folkelige forankring...17 C. Udenrigsministeriets støtteordninger...21 Udenrigsministeriets tilsyn med rammeaftaler...22 A. Udenrigsministeriets tilsyn med rammeorganisationernes bistandsfaglige indsats...25 B. Udenrigsministeriets tilsyn med rammeorganisationernes forvaltning af rammemidler...29 V. Udenrigsministeriets administration af enkeltprojekter...31 A. Udenrigsministeriets sagsbehandling af projektansøgninger...32 B. Udenrigsministeriet bistandsfaglige vurdering af enkeltprojekterne...34 C. Udenrigsministeriets vurdering af budgetterne...37 D. Udenrigsministeriets opfølgnings-, tilsyns- og evalueringsindsats...40 VI. Ambassadernes rolle i forhold til Civilsamfundsstrategien...43 A. Ambassadernes strategiske arbejde med civilsamfundet...43 B. Informationsudveksling...46

4 afgiver denne beretning til statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni Beretningen vedrører 6. Udenrigsministeriet.

5 Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden I. Undersøgelsens resultater 1. Rigsrevisor afgav i 2002 efter anmodning fra statsrevisorerne et notat om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud gennem private organisationer (NGO er) og tilsynet med disse. Notatet fremhævede, at ministeriet ikke havde modtaget NGO-regnskaber rettidigt, og at ministeriet ikke havde formået at færdigbehandle en stor del af de indkomne regnskaber inden for den fastsatte frist. Rigsrevisor lovede statsrevisorerne en opfølgende undersøgelse af Udenrigsministeriets tilskudsforvaltning i løbet af et par år. Ministeriet har de seneste år forbedret registreringen og kontrollen af tilskudsregnskaber. Denne undersøgelse omhandler mere generelt Udenrigsministeriets administration af støtten til civilsamfundet i udviklingslandene. Rigsrevisionen igangsatte denne undersøgelse i marts Udenrigsministeriet udarbejdede i tæt dialog med NGOmiljøet en Civilsamfundsstrategi: Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er, som Folketinget tilsluttede sig i oktober Civilsamfundsstrategien udgør grundlaget for Udenrigsministeriets støtte til civilsamfundet i udviklingslandene. Civilsamfundsstrategien indgår i den samlede danske udviklingsbistand, hvor de såkaldte 2015 Mål er omdrejningspunktet. 3. Civilsamfundsstrategiens målsætninger søges implementeret gennem bevillinger til danske NGO ers aktiviteter, gennem ambassadernes decentrale bevillingskompetence samt gennem Udenrigsministeriets almindelige bilaterale bistand, det vil bl.a. sige via sektorprogrammer. 4. Bevillingen til NGO-bistanden, som er rettet mod de danske NGO er, var på finansloven for 2006 på 896 mio. kr., svarende til knap 8 % af den samlede danske udviklingsbistand. 95 % af NGO-bistanden ydes som støtte til organisationer med rammeaftaler med Udenrigsministeriet, de så- 5

6 kaldte rammeorganisationer, samt som støtte til organisationer med enkeltprojekter, de såkaldte enkeltprojektorganisationer. Rammeorganisationerne har et længerevarende samarbejde med Udenrigsministeriet, og bevillingen hertil var i mio. kr., svarende til 57 % af NGO-bistanden. Bevillingen til enkeltprojektorganisationer var i mio. kr, svarende til 38 % af NGO-bistanden. Beretningen fokuserer på disse 2 støtteordninger. 5. NGO-bevillingen administreres af Kontoret for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde (HUM) i Udenrigsministeriet i København. Ambassaderne konsulteres i forbindelse med rammeorganisationernes årsforhandlinger og enkeltorganisationernes projektansøgninger. Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (Styrelsen), som har en rådgivende funktion i forhold til udviklingsministeren, konsulteres ligeledes i forbindelse med arbejdet med NGO-bistanden. 6. Undersøgelsens hovedformål er at vurdere Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden med udgangspunkt i Civilsamfundsstrategien fra Hovedformålet vurderes ud fra følgende delformål: Har Udenrigsministeriet operationaliseret Civilsamfundsstrategien? Har Udenrigsministeriet tilrettelagt tilsynet med rammeorganisationerne tilfredsstillende? Har Udenrigsministeriet sikret en tilfredsstillende administration af støtten til NGO ernes enkeltprojekter? Har Udenrigsministeriet arbejdet målrettet gennem ambassaderne for at støtte civilsamfundet i programsamarbejdslandene? Undersøgelsen dækker perioden

7 Undersøgelsens resultater Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden generelt har været tilfredsstillende. Ministeriet bør dog i højere grad inddrage NGO-bistanden i ministeriets mål- og resultatstyringssystem samt vurdere effekten af NGO-bistanden i forhold til målene for den danske udviklingsbistand. Denne samlede vurdering er baseret på følgende: Udenrigsministeriet har ikke udarbejdet en handlingsplan, der operationaliserer Civilsamfundsstrategien og opstiller mål for implementeringen af strategien. En handlingsplan vil efter Rigsrevisionens opfattelse kunne forbedre Udenrigsministeriets muligheder for at redegøre for effekten af NGO-bistanden i forhold til målene for den danske udviklingsbistand. Udenrigsministeriet har ikke udarbejdet en handlingsplan og opstillet mål for udmøntningen af Civilsamfundsstrategien. Udenrigsministeriet har i stedet valgt at sikre gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien og vurdere udviklingen på civilsamfundsområdet gennem flere forskellige instrumenter, bl.a. kapacitetsanalyser af NGO er, tematiske undersøgelser og statusrapporter. En handlingsplan vil efter Rigsrevisionens opfattelse kunne forbedre Udenrigsministeriets muligheder for at redegøre for udviklingen i udmøntningen af strategien i forhold til nærmere fastsatte mål. Udenrigsministeriet opererer med en række centrale målog resultatstyringsinstrumenter for såvel den bilaterale som den multilaterale bistand. Ministeriets indsats i forhold til NGO-bistanden er dog kun i begrænset omfang omfattet af ministeriets mål- og resultatstyringssystem. Udenrigsministeriets arbejde med resultaterne af NGO-bistanden bør systematiseres og i højere grad inddrages i ministeriets mål- og resultatstyringssystem. I den forbindelse bør det vurderes, hvordan NGO-bistanden bidrager til gennemførelsen af 2015 Målene. Udenrigsministeriet har arbejdet med at styrke NGO ernes folkelige forankring. Civilsamfundsstrategien udmøntes gennem en række støtteordninger såsom rammeaftaler, støtte til enkeltprojekter mv. Ministeriet har undersøgt udvalgte støtteordninger, men har ikke overordnet sammenlignet resultaterne af de forskellige støtteordninger med hinanden, og hvorledes de samlet bidrager til opfyldelse af Civilsamfundsstrategiens målsætninger. Rigsrevisionen anbefaler, at en sådan undersøgelse foretages. 7

8 Udenrigsministeriets tilrettelæggelse af tilsynet med rammeorganisationerne er tilfredsstillende. Udenrigsministeriets tilsyn sker bl.a. gennem opfølgning på udvalgte indsatsområder ved årlige konsultationer med rammeorganisationerne samt tematiske undersøgelser af rammeorganisationerne. Dette bidrager til at sikre, at rammeorganisationerne arbejder inden for Civilsamfundsstrategiens rammer, herunder at aktiviteterne er fattigdomsbekæmpende, at der arbejdes med kapacitetsopbygning af lokale partnere, og at bistandsindsatsen er fokuseret på færre lande og specialiseret med udgangspunkt i organisationernes kernekompetencer. Udenrigsministeriet udarbejder sammenfattende vurderinger til Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (Styrelsen) af rammeorganisationernes virke. Disse vurderinger bør efter Rigsrevisionens opfattelse være mere fokuseret på resultaterne af de konkrete bistandsaktiviteter og resultaterne af de udvalgte indsatsområder, der drøftes ved de årlige konsultationer. Udenrigsministeriet gennemfører årligt tilsynsbesøg ved rammeorganisationernes hovedkontorer i Danmark. Udenrigsministeriet har i perioden kun foretaget stedlig besigtigelse af 2 rammeorganisationers forvaltning i et samarbejdsland. Udenrigsministeriet planlægger fra og med 2007 at foretage stedlig besigtigelse i 2 lande årligt. Rigsrevisionen finder opprioriteringen af tilsynsbesøg i rammeorganisationernes samarbejdslande tilfredsstillende. Udenrigsministeriets administration af enkeltprojekter er generelt tilfredsstillende og lever op til ministeriets administrative retningslinjer. Udenrigsministeriets sagsbehandlervejledning er et godt redskab ved administrationen af enkeltprojekterne. Vejledningen kunne dog udvikles, så sagsbehandlerne får et bedre grundlag for at vurdere ansøgningerne ensartet. Udenrigsministeriet arbejder målrettet på at sikre, at enkeltprojekterne er fokuserede og i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien. Rigsrevisionen finder dog, at ministeriet i højere grad bør sikre, at NGO erne allerede på ansøgningstidspunktet planlægger en realistisk udfasning af projekterne, herunder hvordan projekternes bæredygtighed sikres. Udenrigsministeriet vurderer udgiftsposterne til de enkelte NGO-projekter kritisk inden godkendelsen af projekterne. Imidlertid kan budgetgennemgangen forbedres yderligere, fx ved en mere grundig vurdering af udgifter til evaluering og af udgifter til projektrelaterede oplysningsaktiviteter i Danmark. 8

9 Udenrigsministeriet har forbedret regnskabsopfølgningen både i den daglige administration og på ledelsesniveau. Udenrigsministeriet afslutter sagerne regnskabsmæssigt inden for en rimelig tidsfrist, efter at regnskaberne er modtaget. Udenrigsministeriets tilsyn med NGO-projekterne er generelt gennemført i henhold til de administrative retningslinjer. Udenrigsministeriet bør arbejde mere systematisk med resultaterne af evalueringsindsatsen, herunder i højere grad sikre en tværgående erfaringsopsamling. Udenrigsministeriet har generelt arbejdet målrettet for at støtte civilsamfundet i programsamarbejdslandene, bl.a. gennem lokale NGO er. Udenrigsministeriet arbejder gennem ambassaderne i programsamarbejdslandene aktivt med at inddrage lokale NGO er i såvel sektorprogrammer som ved anvendelse af den decentrale bevillingskompetence. Udenrigsministeriet har ikke fuldt ud sikret, at Civilsamfundsstrategiens mål om udarbejdelse af analyser af civilsamfundet i programsamarbejdslandene er blevet opfyldt. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør prioritere det strategiske arbejde med civilsamfundet højere, så ambassadernes indsats bliver mere målrettet og derved bl.a. sikre en større kontinuitet i arbejdet med civilsamfundet. Civilsamfundsstrategiens mål om fælles erfarings- og informationsudveksling mellem ambassaderne og NGO erne er ikke i alle samarbejdslande prioriteret tilstrækkeligt højt. Rigsrevisionen anbefaler, at erfarings- og informationsudvekslingen prioriteres højere. II. Indledning A. Undersøgelsens baggrund 7. Rigsrevisor afgav i 2002 efter anmodning fra statsrevisorerne et notat om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud gennem private organisationer (NGO er) og tilsynet med disse. Notatet fremhævede, at ministeriet ikke havde modtaget NGO-regnskaber rettidigt, og at ministeriet ikke havde formået at færdigbehandle en stor del af de indkomne regnskaber inden for den fastsatte frist. Rigsrevisor lovede statsrevisorerne en opfølgende undersøgelse af Udenrigsministeriets tilskudsforvaltning i løbet af et par år. Ministe- 9

10 riet har de seneste år forbedret registreringen og kontrollen af tilskudsregnskaber. Denne undersøgelse omhandler mere generelt Udenrigsministeriets administration af støtten til civilsamfundet i udviklingslandene. Rigsrevisionen igangsatte denne undersøgelse i marts Civilsamfundet er betegnelsen for de organisationer, hvorigennem borgerne organiserer sig, der ligger mellem staten og den enkelte familie, og som ikke er en del af markedet. 9. Udenrigsministeriet udarbejdede i tæt dialog med danske NGO er Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er (Civilsamfundsstrategien), som Folketinget tilsluttede sig i oktober Strategien blev bl.a. udarbejdet på baggrund af en undersøgelse af effekten af NGO-bistanden fra Partnerskab 2000 og Vilje til udvikling regeringens udviklingspolitiske prioriteter angiver for nærværende det overordnede grundlag for den danske udviklingsbistand. Civilsamfundsstrategien indgår som led i den samlede strategi for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000, og udstikker det mere detaljerede grundlag for Udenrigsministeriets støtte til civilsamfundet i udviklingslandene. 10. Omdrejningspunktet for Danmarks udviklingsbistand er de såkaldte 2015 Mål, som blev formuleret på baggrund af FN s årtusindeerklæring fra Målene fremgår af faktaboks 1. Faktaboks Målene 1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult. 2. Sikre primær skolegang for alle. 3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder. 4. Nedbringe børnedødeligheden. 5. Forbedre mødres sundhed. 6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme. 7. Sikre et bæredygtigt miljø. 8. Udvikle et globalt partnerskab for udvikling. 11. Ansvaret for at opfylde de første 6 mål påhviler udviklingslandene, mens det 7. mål retter sig mod alle lande. Det 10

11 8. mål retter sig mod de industrialiserede lande, donorlandene, og forpligter dem til at bistå udviklingslandene finansielt og teknisk i deres bestræbelser på at nå de første 6 mål. Som andre resolutioner i FN er årtusindeerklæringen ikke juridisk forpligtende. Imidlertid er der med tilslutningen til 2015 Målene skabt fælles politisk og moralsk forpligtelse for alle verdens lande til at arbejde for, at alle målene nås senest i For dansk udviklingsbistand er der fastsat en landeindkomstgrænse for, hvilke lande der kan ydes bistand til, og som også er gældende for NGO-bistanden. P.t. ligger Danidas fattigdomsgrænse på US$ pr. indbygger pr. år. Grænsen justeres én gang årligt. Udenrigsministeriet kan ikke yde støtte til et land, som 2 år i træk har ligget over den gældende landeindkomstgrænse. Det er dog muligt at søge støtte til projekter med en BNI pr. indbygger pr. år på op til US$, hvis projektaktiviteterne er direkte målrettet særligt udsatte befolkningsgrupper. Til aktiviteter rettet mod oprindelige folk foreligger der ikke en øvre BNI-grænse. 13. Civilsamfundsstrategiens målsætninger søges implementeret igennem bevillinger til danske NGO ers aktiviteter, gennem ambassadernes decentrale bevillingskompetence samt gennem Udenrigsministeriets almindelige bilaterale bistand, det vil bl.a. sige via sektorprogrammer. Centrale punkter i Civilsamfundsstrategien er beskrevet i faktaboks 2. Faktaboks 2 Civilsamfundsstrategien Civilsamfundsstrategiens mål er at fremme demokratisering og folkelig deltagelse i udviklingsprocessen. Strategiens vigtigste indsatsområder er at yde støtte til organisering og kapacitetsopbygning af danske NGO ers partnerorganisationer, fremme af organisationernes evne til at gennemføre fortalervirksomhed og lobbyarbejde samt til at deltage i netværk med ligesindede organisationer. Strategien sigter ikke på at udelukke støtte til serviceydelser, men det er vigtigt, at serviceydelser ses i sammenhæng med fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer. Kapacitetsopbygning omfatter opbygning af administrativ, organisatorisk og faglig kapacitet i lokale civilsamfundsorganisationer. Fortalervirksomhed sigter på at støtte lokale civilsamfundsorganisationers evne til at indgå i en aktiv og kritisk dialog med de nationale myndigheder. Det er endvidere et centralt mål for NGO-bistanden at bevare og styrke den folkelige forankring af udviklingssamarbejdet i den danske befolkning. Den folkelige forankring skal bl.a. sikre, at det brede kendskab i Danmark til udviklingslande og udviklingsbistanden bevares. Det er derfor et selvstændigt mål at inddrage en bred vifte af danske aktører i forvaltningen af NGO-bevillingen. 11

12 14. Bevillingen til NGO-bistanden, som er rettet mod de danske NGO er, var på finansloven for 2006 på 896 mio. kr., svarende til knap 8 % af den samlede danske udviklingsbistand. 95 % af NGO-bistanden ydes som støtte til organisationer med rammeaftaler med Udenrigsministeriet, de såkaldte rammeorganisationer, samt som støtte til organisationer med enkeltprojekter, de såkaldte enkeltprojektorganisationer. Figur 1 illustrerer disse 2 støtteordninger, som er omfattet af denne beretning. Figur 1. Støtten til rammeorganisationer og enkeltprojekter 2006 Bevilling til enkeltprojekter og rammeaftaler i 2006 Enkeltprojekter primært støtte til enkeltprojekter over 3 mio. kr. Rammeaftaler længerevarende strategisk samarbejde Hovedsageligt små og mellemstore danske NGO er (ca. 70 NGO er) P.t. 6 store danske NGO er 340 mio. kr. 512 mio. kr. 15. Som det fremgår af figur 1, var bevillingen til rammeaftalerne i 2006 på godt 512 mio. kr., svarende til 57 % af NGO-bistanden. Bevillingen til enkeltprojekter var i 2006 på godt 340 mio kr, svarende til 38 % af NGO-bistanden. De resterende 5 % ydes som støtte til de såkaldte miniprogrammer, som ikke er omfattet af denne undersøgelse. Principper for rammeaftaler og enkeltprojekter er beskrevet nærmere i faktaboks 3. 12

13 Faktaboks 3 Rammeaftaler Formålet med rammeaftalerne er at skabe sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre resursekrævende administration i Udenrigsministeriet. Grundtanken er, at rammeorganisationerne inden for de givne rammer selv identificerer, planlægger, iværksætter, gennemfører, monitorerer og evaluerer deres bistandsaktiviteter. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring, samt en række støttekriterier for udviklingsprojekter, herunder landevalg, målgruppe, effekt og bæredygtighed. Der er rammeaftaler mellem Udenrigsministeriet og 6 danske NGO er, nemlig Care Danmark, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet. Enkeltprojekter Formålet med enkeltprojekter er at give små og mellemstore danske NGO er mulighed for at gennemføre enkeltstående udviklingsprojekter i samarbejde med lokale partnere i udviklingslandene. Der støttes projekter over 3. mio. kr. Udenrigsministeriet stiller ved godkendelse af projekter krav om dokumentation af faglig ekspertise, landekendskab og hensigtsmæssig koordinering. Ud over støtte til udviklingsprojekter findes der støtteordninger til afsluttende projektformulering, evalueringer, kombinerede humanitære og udviklingsprojekter, innovative hiv-/aids-projekter, allianceprogrammer og faglige NGO-netværk i Danmark. 16. NGO-bevillingen administreres af Kontoret for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde (HUM) i Udenrigsministeriet i København. Ambassaderne konsulteres i forbindelse med rammeorganisationernes årsforhandlinger og enkeltorganisationernes projektansøgninger. Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (Styrelsen), som har en rådgivende funktion i forhold til udviklingsministeren, konsulteres ligeledes i forbindelse med arbejdet med NGO-bistanden. 17. Ud over NGO-bevillingen støtter Udenrigsministeriet civilsamfundet i programsamarbejdslandene gennem sektorprogrammerne og ambassadernes decentrale bevillingskompetence. B. Undersøgelsens formål og afgrænsning 18. Undersøgelsens hovedformål er at vurdere Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden med udgangspunkt i Civilsamfundsstrategien fra Hovedformålet vurderes ud fra følgende delformål: 13

14 Har Udenrigsministeriet operationaliseret Civilsamfundsstrategien? Har Udenrigsministeriet tilrettelagt tilsynet med rammeorganisationerne tilfredsstillende? Har Udenrigsministeriet sikret en tilfredsstillende administration af enkeltprojekter? Har Udenrigsministeriet arbejdet målrettet gennem ambassaderne for at støtte civilsamfundet i programsamarbejdslandene? 19. Undersøgelsen dækker perioden Miniprogrammerne, som i 2006 udgjorde omkring 5 % af bistanden til de danske NGO er, er ikke omfattet af undersøgelsen. 20. Til brug for undersøgelsen har Rigsrevisionen foretaget sagsgennemgang i Udenrigsministeriet, interviews og spørgeskemaundersøgelser samt besigtigelse af projekter i Uganda, Mozambique og Malawi. Spørgeskemaundersøgelserne omfattede de NGO er, der i undersøgelsesperioden administrerede NGO-midler fra Udenrigsministeriet, samt ambassaderne i Danmarks programsamarbejdslande. 21. Beretningen har i udkast været forelagt Udenrigsministeriet, hvis bemærkninger er indarbejdet i beretningen. III. Udenrigsministeriets operationalisering af Civilsamfundsstrategien Rigsrevisionens bemærkninger Udenrigsministeriet har ikke udarbejdet en handlingsplan, der operationaliserer Civilsamfundsstrategien og opstiller mål for implementeringen af strategien. En handlingsplan vil efter Rigsrevisionens opfattelse kunne forbedre Udenrigsministeriets muligheder for at redegøre for effekten af NGO-bistanden i forhold til målene for den danske udviklingsbistand. Denne vurdering er baseret på: 14

15 Udenrigsministeriet har ikke udarbejdet en handlingsplan og opstillet mål for udmøntningen af Civilsamfundsstrategien. Udenrigsministeriet har i stedet valgt at sikre gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien og vurdere udviklingen på civilsamfundsområdet gennem flere forskellige instrumenter, bl.a. kapacitetsanalyser af NGO er, tematiske undersøgelser og statusrapporter. En handlingsplan vil efter Rigsrevisionens opfattelse kunne forbedre Udenrigsministeriets muligheder for at redegøre for udviklingen i udmøntningen af strategien i forhold til nærmere fastsatte mål. Udenrigsministeriet opererer med en række centrale målog resultatstyringsinstrumenter for såvel den bilaterale som den multilaterale bistand. Ministeriets indsats i forhold til NGO-bistanden er dog kun i begrænset omfang omfattet af ministeriets mål- og resultatstyringssystem. Udenrigsministeriets arbejde med resultaterne af NGO-bistanden bør systematiseres og i højere grad inddrages i ministeriets mål- og resultatstyringssystem. I den forbindelse bør det vurderes, hvordan NGO-bistanden bidrager til gennemførelsen af 2015 Målene. Udenrigsministeriet har arbejdet med at styrke NGO ernes folkelige forankring. Civilsamfundsstrategien udmøntes gennem en række støtteordninger såsom rammeaftaler, støtte til enkeltprojekter mv. Ministeriet har undersøgt udvalgte støtteordninger, men har ikke overordnet sammenlignet resultaterne af de forskellige støtteordninger med hinanden, og hvorledes de samlet bidrager til opfyldelse af Civilsamfundsstrategiens målsætninger. Rigsrevisionen anbefaler, at en sådan undersøgelse foretages. A. Udenrigsministeriets mål for arbejdet med civilsamfundet 22. Rigsrevisionen har undersøgt, om Udenrigsministeriet har udarbejdet en handlingsplan og opsat mål for arbejdet med Civilsamfundsstrategien. Derudover har Rigsrevisionen undersøgt, i hvilket omfang NGO-bistanden indgår i Udenrigsministeriets mål- og resultatstyringssystem Målene og NGO-bistanden 23. Det fremgår af Vilje til udvikling regeringens udviklingspolitiske prioriteter , at omdrejningspunktet for regeringens udviklingspolitik er at bidrage aktivt til indfrielsen af FN s 2015 Mål. Det fremgår ligeledes, at et 15

16 væsentligt bidrag til opnåelse af 2015 Målene er øget bistandseffektivitet. 24. Udenrigsministeriet har siden 2003 udarbejdet en årlig statusrapport om Danmarks arbejde og bidrag til opfyldelse af 2015 Målene. Det fremgår af statusrapporten for 2005, at ansvaret for at opfylde de første 6 mål påhviler udviklingslandene, mens det 7. mål retter sig mod alle lande. Det 8. mål retter sig mod de industrialiserede lande, donorlandene, og forpligter dem til at bistå udviklingslandene finansielt og teknisk i deres bestræbelser på at nå de første 6 mål. Statusrapporten beskriver en lang række initiativer, der fra dansk side er taget med henblik på at understøtte opfyldelsen af 2015 Målene. Rapporten omtaler kort NGO ernes egenfinansiering i forbindelse med omtalen af andre finansieringskilder end den direkte bistand. Udenrigsministeriet har oplyst, at NGO ers egenfinansiering er fremhævet i rapporten for at vise, at de penge, som NGO erne selv samler ind og anvender i ulandsbistanden, skal regnes med i Danmarks samlede bidrag til opfyldelse af 2015 Målene. Udenrigsministeriets mål for NGO-bistanden 25. Udenrigsministeriet har ikke udarbejdet en handlingsplan, der operationaliserer Civilsamfundsstrategien og opstiller mål for udmøntningen af strategien. Udenrigsministeriet har hertil anført, at det ikke har været hensigten med Civilsamfundsstrategien at opsætte egentlige mål for indsatsen i forhold til de overordnede udviklingspolitiske målsætninger. Der er snarere tale om overordnede principper. Ministeriet påpeger endvidere, at der i Civilsamfundsstrategien ikke lægges op til, at der skal udarbejdes en samlet handlingsplan for udmøntningen af strategien. Vurderingen af udviklingen på civilsamfundsområdet sikres efter ministeriets opfattelse bedst ved anvendelse af forskellige monitoreringsværktøjer i forhold til de forskellige aktører og indsatsområder. Udenrigsministeriet har i stedet for at udarbejde en handlingsplan valgt at sikre udmøntningen af Civilsamfundsstrategien og vurdere udviklingen på civilsamfundsområdet gennem flere instrumenter, bl.a. kapacitetsanalyser, tematiske undersøgelser og statusrapporter. Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet bør udarbejde en handlingsplan, der operationaliserer Civilsamfundsstrategien og opstiller mål for strategiens udmøntning. Et led 16

17 i udarbejdelsen af handlingsplanen er at identificere de forskellige instrumenter og monitoreringsværktøjer, som skal bidrage til at sikre strategiens udmøntning. En sådan handlingsplan bidrager til at sikre en målrettet og fokuseret indsats, hvor ministeriet løbende kan vurdere udviklingen og resultaterne i forhold til de fastsatte mål. 26. Udenrigsministeriet har gennem de seneste år arbejdet med at udvikle et mål- og resultatstyringssystem for den samlede danske udviklingsbistand. Før 2002 bestod resultatsystemet primært af årlige gennemgange af de enkelte programmer og evalueringer af udvalgte aktiviteter. I de efterfølgende år er Udenrigsministeriets mål- og resultatstyring blevet styrket og udbygget, så ministeriet i dag opererer med en række centrale mål- og resultatstyringsinstrumenter for såvel den bilaterale som den multilaterale bistand. Udenrigsministeriets indsats i forhold til NGO-bistanden er dog kun i begrænset omfang omfattet af ministeriets mål- og resultatstyringssystem. Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriets arbejde med resultaterne af NGO-bistanden bør systematiseres og i højere grad inddrages i ministeriets mål- og resultatstyringssystem. Udenrigsministeriet bør ligeledes, i lyset af at 2015 Målene er omdrejningspunktet for den samlede bistand, systematisere vurderingen af, om NGO erne forvalter bistanden hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt og således bidrager tilfredsstillende til opnåelsen af 2015 Målene. B. NGO ernes folkelige forankring 27. Civilsamfundsstrategien tillægger de danske NGO er en vigtig rolle med hensyn til at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for udviklingslandenes problemer og betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. Rigsrevisionen har undersøgt, om Udenrigsministeriet har arbejdet med at sikre NGO ernes folkelige forankring. 28. Civilsamfundsstrategiens mål om at bevare og styrke den folkelige forankring af udviklingssamarbejdet i den danske befolkning søges realiseret gennem at fastholde en bred vifte af danske NGO er som deltagere i udviklingssamarbejdet. Derudover er kravet til de danske NGO ers folkelige forankring, kontaktflader til andre dele af det danske sam- 17

18 fund og oplysningsmæssige indsats i forhold til den danske befolkning skærpet. Det fremhæves i Civilsamfundsstrategien, at NGO ernes forankring i den danske befolkning ikke kan måles på en enkelt parameter, og eksistensen af de mange forskellige og forskelligartede private og frivillige organisationer er udtryk for den store mangfoldighed, der generelt præger den danske samfundskultur. 29. NGO ernes folkelige forankring har i de seneste år jævnligt været analyseret og drøftet politisk. Udenrigsministeriet udarbejdede i 2003, som led i arbejdet med at styrke NGO ernes folkelige forankring, en rapport om De danske NGO ers folkelige forankring Rapporten belyser mangfoldigheden i den danske NGO-verden og vurderer særligt, hvordan de store organisationer er forankret i det danske samfund. Som led i det videre arbejde opstillede rapporten en række målsætninger om bl.a. gradvis omfordeling af midler fra rammeorganisationerne til den brede kreds af NGO er, specifikke krav om folkelig forankring til udvalgte rammeorganisationer samt generel udbygning af dialogen om organisationernes folkelige forankring. Målsætningen i rapporten fra 2003 om at ændre balancen i NGO-bistanden fra de få store rammeorganisationer til flere organisationer med en samlet set bredere folkelig forankring blev yderligere konkretiseret i En verden til forskel regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand Heri blev det bekendtgjort, at bevillingerne til rammeorganisationerne ville blive reduceret med ca. 5 % i 2004 stigende til 10 % i De frigivne midler skulle omprioriteres til en bredere kreds af NGO er og andre nye samarbejdsformer mellem NGO erne. Målsætningen om en yderligere reduktion i 2006 blev gentaget i rapporten De danske NGO ers folkelige forankring Ifølge Udenrigsministeriet blev denne målsætning aldrig effektueret, da udviklingsministeren i december 2004 besluttede, at bevillingerne til rammeorganisationerne skulle fortsætte på det daværende niveau. Der er truffet beslutning om fra 2007 at øge bevillingen til 2 af rammeorganisationerne. Rapporten fra 2003 stillede ligeledes specifikke krav til 2 rammeorganisationer om et øget antal individuelle medlemmer. Ved udgangen af 2005 havde begge rammeorgani- 18

19 sationer mere end opfyldt kravene om et stigende antal medlemmer. 30. Med virkning fra 2006 indførte Udenrigsministeriet krav om 5 % egenfinansiering for rammeorganisationerne. Egenfinansieringen vil i 2007 blive øget til 10 % af bevillingerne. Kravet om egenfinansiering er udtryk for et ønske om at fremme NGO ernes finansielle uafhængighed og folkelige forankring. Der er ikke planer om at indføre egenfinansiering for NGO er under enkeltbevillingen. Frem til 1993 eksisterede der ligeledes et krav om, at de større danske NGO er ved ansøgning om støtte til udviklingsprojekter skulle bidrage med en egenfinansiering på 10 % til det enkelte projekt. Kravet om egenfinansiering blev afskaffet i 1993 til fordel for en konkret helhedsvurdering af den enkelte organisations folkelige forankring. Der har således været skiftende vurderinger af, hvorvidt et krav om egenfinansiering bidrog til at sikre en folkelige forankring af de store NGO er, eller hvorvidt et sådant krav bl.a. bidrog til at fjerne NGO ernes fokus fra projektsamarbejdet i udviklingslandene og hen imod primær fokus på humanitær bistand og en stærkt øget indsamlings- og lotterivirksomhed. 31. Udenrigsministeriet har oplyst, at den folkelige forankring vurderes for alle organisationer, som modtager støtte over NGO-bevillingen. Den vægtes ud fra en helhedsvurdering af medlemsbasis, egetbidrag, kontaktflader i form af samarbejdsaftaler, netværk til ikke-ulandsspecifikke organisationer i det danske samfund, oplysningsvirksomhed i Danmark samt aktiv involvering af danskere i ulandsarbejdet i Danmark. Organisationernes folkelige forankring indgår derfor ifølge Udenrigsministeriet i den konkrete vurdering af bevillingsansøgninger sammen med den øvrige vurdering af kvaliteten og effekten af de påtænkte aktiviteter i udviklingslandene. Organisationer med rammeaftaler skal i forbindelse med deres ansøgning fremlægge en strategi- og handlingsplan for organisationernes folkelige forankring og oplysningsarbejde samt en statusrapport for de resultater, der er opnået i den foregående periode. Organisationer, som søger om enkeltprojektbevilling, skal i forbindelse med ansøgningerne vedlægge et skema med 19

20 faktuelle oplysninger om organisationens folkelige forankring. Udenrigsministeriet anvender dette bilag som en tjekliste og rejser alene spørgsmål relateret til den ansøgende organisations folkelige forankring, hvis der findes konkret anledning hertil. 32. Rammeorganisationernes folkelige forankring drøftes løbende, bl.a. i forbindelse med de årlige konsultationer mellem rammeorganisationerne og Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet har i dialog med rammeorganisationerne opstillet mål for organisationernes folkelige forankring og har løbende fulgt op på disse mål. I forbindelse med sagsgennemgangen fandt Rigsrevisionen ikke dokumentation for, at folkelig forankring drøftes med enkeltprojektorganisationerne. Det var derfor uklart, i hvor høj grad folkelig forankring indgår i vurderingen af ansøgninger fra enkeltprojektorganisationerne, herunder også hvordan ministeriet vurderer, om oplysningerne om organisationernes folkelige forankring er pålidelige. Udenrigsministeriet har hertil oplyst, at spørgsmålet om folkelig forankring indgår med vægt i forbindelse med vurderingen af enkeltprojekter. Ved ansøgning om enkeltprojekter er der imidlertid ofte tale om velkendte organisationer. Derfor er drøftelser om folkelig forankring ikke så fremtrædende, medmindre der er sket ændringer i den ansøgende organisations profil. Ministeriet har ligeledes påpeget, at der sker et omfattende arbejde med spørgsmålet om den folkelige forankring for de mindre NGO er, der støttes via miniprogrammerne. Dette arbejde har betydet, at bredere kredse af det danske civilsamfund er blevet søgt inddraget i udviklingsarbejdet, fx flygtninge-/indvandrerorganisationer, der ofte har et betydeligt netværk i udviklingslandene. 33. Rigsrevisionen finder det positivt, at Udenrigsministeriet har arbejdet med at styrke NGO ernes folkelige forankring. Ministeriet har i dette arbejde bl.a. haft fokus på rammeorganisationernes medlemstal og egenfinansiering samt arbejdet for at inddrage nye kredse af det danske civilsamfund i udviklingsarbejdet. 20

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

De danske NGO ers folkelige forankring 2004

De danske NGO ers folkelige forankring 2004 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 August 2004 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 Udenrigsministeriet Danida August 2004 2 Indhold Første del 1. Baggrund...7 1.1. Rapportens Indhold...7

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om misbrug af bistandsmidler under programmet for national forsoning og opbygning af civilsamfundet i Burma (kanaliseret via Den Danske Burma Komité) Juni 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

minipuljen En støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene

minipuljen En støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene minipuljen En støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene Retningslinier juli 2006 Disse retningslinier erstatter retningslinierne udsendt januar 2004 Forside:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Danmarks Eksportråd (beretning nr. 8/03) I. Indledning 1. Jeg orienterede statsrevisorerne

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien...

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien... DANSKE ORGANISATIONERS TVÆRGÅENDE MONITORERING AF GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010 FORORD INDHOLD Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien)

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

projektpuljen Vejledning om forvaltning af bevillinger fra Projektpuljen Februar 2011 Indhold

projektpuljen Vejledning om forvaltning af bevillinger fra Projektpuljen Februar 2011 Indhold projektpuljen Vejledning om forvaltning af bevillinger fra Projektpuljen Februar 2011 Indhold 1. Vejledningens gyldighed side 2 2. Hvordan skal vejledningen bruges? side 2 3. Hvem har ansvaret for bevillingen?

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Projekter og U-lands-tv-puljen

Projekter og U-lands-tv-puljen November 2014 D A N I D A S O P L Y S N I N G S B E V I L L I N G Retningslinier for ydelse af tilskud til oplysningsvirksomhed i Danmark om udviklingslandene, udviklingsproblemer og udviklingssamarbejde

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier Puljen til støtte af kapacitetsudvikling Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter Retningslinjer og bevillingskriterier MAJ 2012 Retningslinjer og bevillingskriterier Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 Opfølgning på udvidet notat til statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser (opfølgning på

Læs mere

Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015

Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015 Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015 Arbejdet med publikation om forvaltning og revision af offentlige tilskud Disposition Baggrund Publikation Revision af tilskud 2 Baggrund Tidligere arbejder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Administrative retningslinjer (miniprogrammer)

Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskud fra miniprogrammer gældende for enkeltprojekter på 200.000 kr.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02

RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02 RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om tilskud til frie skoler (beretning nr. 7/99) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 NGO FORUM modtog den 20. april 2012 seks ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere