De danske NGO ers folkelige forankring 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske NGO ers folkelige forankring 2004"

Transkript

1 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 August 2004

2 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 Udenrigsministeriet Danida August 2004

3 2

4 Indhold Første del 1. Baggrund Rapportens Indhold NGO ernes rolle i bistanden Støttemuligheder under NGO-bistanden Renovering og forsendelse NGO-ernes andel af bistanden Opfølgning på de centrale udfordringer Den finansielle ramme Efterlevelse af specifikke krav til udvalgte organisationer Inddragelse af nye kredse i NGO-bistanden Udvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring Øget dialog med NGO erne om folkelig forankring Vurdering og fremtidige initiativer Sammenfattende vurdering af de tværgående initiativer Sammenfattende vurdering af de store organisationer Sammenfattende vurdering af enkeltorganisationer Fremtidige initiativer...19 Anden del 4. Introduktion til undersøgelsen Introduktion til det metodiske grundlag De store organisationer Folkekirkens Nødhjælp Dansk Røde Kors U-landsorganisationen Ibis CARE-Danmark Red Barnet Samvirke Dansk Flygtningehjælp Enkeltorganisationer Interesseorganisationer Kirkelige organisationer Mellemfolkelige organisationer Udviklings- og nødhjælpsorganisationer...70 Bilag 1: NGO-bistanden i 2003 fordelt på organisationer Bilag 2: Redegørelse for organisationernes folkelige forankring (CD-rom) 3

5 4

6 Første Del Opfølgning og fremtidige initiativer 5

7 6

8 1. Baggrund NGO ernes folkelige forankring har i de seneste år jævnligt været analyseret og påkaldt sig betydelig politisk opmærksomhed. Som led i arbejdet med at styrke NGO ernes folkelige forankring fik Folketingets Udenrigsudvalg i juni 2003 oversendt rapporten om De danske NGO ers folkelige forankring. Den belyser mangfoldigheden i den danske NGO-verden og vurderer særligt, hvordan de store organisationer er forankret i det danske samfund. Rapporten illustrerer, at de danske NGO er er bredt og forskelligt forankret. Dokumentationen beror dels på kvantitative kriterier som antal, omfanget af frivilligt arbejde og indsamlede midler og dels på kvalitative aspekter som graden af involvering af befolkningen, oplysningsvirksomhed og kontaktflader i samfundet. Som led i det videre arbejde opstillede rapporten en række politiske målsætninger, som Udenrigsministeriet i løbet af skulle forfølge med henblik på yderligere at sikre en styrkelse af organisationernes folkelige forankring. Udfordringerne, der alene vedrørte den langsigtede NGO-bistand, blev konkretiseret i følgende fem punkter: At den samlede ramme for støtten til NGO ernes udviklingsaktiviteter vil forblive uændret, men at der fra 2004 vil ske en begrænset og gradvis omfordeling af midler fra Samvirke og de seks organisationer med rammeaftaler til den brede kreds af NGO er, der får støtte til enkeltprojekter. Dette åbner mulighed for, at store såvel som små og nye organisationer kan indgå i alliance-projekter, der finansieres som enkeltprojekter. At der for enkelte af de store NGO er, der modtager betydelige støttemidler, vil blive stillet specifikke krav til udbygningen af deres folkelige forankring. At Danida sammen med Projektrådgivningen vil arbejde aktivt for at inddrage nye kredse i det danske civilsamfund i det langsigtede udviklingssamarbejde. At der vil ske en videreudvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring med henblik på at forbedre ansøgnings- og rapporteringsparadigmer. At der på denne baggrund vil ske en udbygning af dialogen mellem de enkelte organisationer og Danida om hver organisations folkelige forankring. Rapporten stillede samtidig i udsigt, at Folketingets Udenrigsudvalg i 2004 ville blive holdt orienteret om udviklingen i dette arbejde gennem en opdateret rapport om NGO ernes folkelige forankring Rapportens Indhold Nærværende rapport giver en opdateret status for NGO ernes folkelige forankring og medtager til forskel fra sidste år ikke alene organisationer, der modtager støtte fra Danidas NGObevilling til langsigtede udviklingsaktiviteter, men også organisationer, der modtager støtte til humanitære formål. Rapporten beskæftiger sig både med opfølgningen i forhold til den sidste rapport og en tilbundsgående undersøgelse af NGO ernes forskelligartede forankring i det danske samfund. Rapporten vil tjene som udgangspunkt for den fremtidige dialog med organisationerne om NGO-bistandens folkelige forankring. 7

9 Rapporten er opdelt i to dele. Første del giver en kort indføring i NGO-bistanden og beskæftiger sig herefter dels med hvilke initiativer, der er iværksat med hensyn til opfølgning på ovennævnte udfordringer, dels en vurdering heraf samt en sammenfattende vurdering af de organisationsspecifikke resultater af undersøgelsen. Første del afrundes med opstillingen af en række nye tværgående initiativer, som Danida vil forfølge i den kommende periode. Anden del vedrører den beskrivende del af selve undersøgelsen og er opdelt i afsnit, der hver især beskæftiger sig med de organisationer, der har rammeaftaler (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, U- landsorganisationen Ibis, CARE-Danmark og Red Barnet) samt Samvirke og Danske Flygtningehjælp. Hertil kommer afsnit, der beskæftiger sig med de øvrige NGO er opdelt i fire kategorier, der hver især udviser nogle fælles karakteristika afhængig af karakteren af deres engagement i udviklingsarbejdet. Hertil kommer datamateriale indlæst på CD-rom, der giver en detaljeret redegørelse for organisationernes folkelige forankring NGO ernes rolle i bistanden Strategien for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000 og Regeringens prioriteter i dansk udviklingsbistand, En verden til forskel fra juni 2003, angiver det overordnede grundlag både for så vidt angår den bilaterale NGO-bistand og den humanitære bistand kanaliseret gennem danske NGO er. Partnerskab 2000 fremhæver, at formålet med at yde støtte til langsigtede NGO-projekter bl.a. er at bidrage til at støtte udviklingen af et aktivt civilsamfund gennem etableringen af partnerskaber i udviklingslandene. Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er ( Civilsamfundsstrategien ), udstikker det mere detaljerede grundlag for samarbejdet med de danske NGO er, der gennemfører projekter i udviklingslandene. Strategien understreger også vigtigheden af at udnytte de særlige komparative fordele, som NGO erne besidder med hensyn til at nå de svageste og fattigste grupper i udviklingslandende. Hertil kommer den centrale rolle, som NGO erne spiller med hensyn til at udbrede kendskabet til udviklingslandene i den danske befolkning og betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingsarbejde. Det er generelt vurderingen, at langt de fleste organisationer allerede er kommet langt med at omsætte Civilsamfundsstrategiens målsætninger. De støtter bl.a. fremvæksten af et dynamisk civilsamfund i udviklingslandene, der deltager aktivt i samfundslivet og bidrager til demokratisk udvikling med vægt på fattigdomsbekæmpelse. Der er også en voksende erkendelse af de krav, dette stiller til NGO erne om f.eks. lokalkendskab, fleksibilitet og til åben dialog med lokale partnere om deres mål og ønsker, f.eks. i relation til balancen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed, samt partnerens repræsentativitet og interne demokrati. Danida fører en løbende dialog med de danske organisationer, hvor de centrale udfordringer for den enkelte organisation diskuteres med det formål at støtte NGO ernes kompetenceudvikling i forhold til Civilsamfundsstrategien. Dette gælder både i forhold til fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning, samarbejdet med civilsamfundet herunder etablering af partnerskaber i udviklingslandene og folkelig forankring i Danmark. Derudover foregår der et mere detaljeret, systematisk arbejde via Projektrådgivningen, der udbyder kurser og rådgiver konkret om udformningen af ansøgninger for mindre projekter. Dialogen sker med afsæt i en erkendelse af de danske NGO ers forskellige udgangspunkter og forskelle i lokale forhold i landene i Syd. 8

10 Både Partnerskab 2000 og Strategi for Danmarks humanitære bistand fra januar 2002 tildeler de danske NGO er en central rolle på det humanitære område. NGO erne har således gennem årene opnået status som vigtige og kompetente partnere for Udenrigsministeriet i gennemførelsen af dansk humanitær bistand. Der er herunder udviklet et tillidsforhold, der gør det muligt at stille midler til rådighed for iværksættelse af humanitære indsatser med endog meget kort varsel og - om nødvendigt tilpasse aktiviteter til ændringer i behovene. I samarbejdet med de danske NGO er om humanitære indsatser lægges vægt på et veldokumenteret grundlag for bedømmelse af organisationernes kapacitet til at udføre humanitære opgaver. Som det er tilfældet på udviklingsområdet, spiller kapacitetsundersøgelser, evalueringer samt den løbende afrapportering også i denne sammenhæng en vigtig rolle. For de større organisationer er dialogen formaliseret i forbindelse med løbende deltagelse i Den Humanitære Kontaktgruppe, der er det centrale organ for overordnet planlægning og koordination af danske humanitære indsatser Støttemuligheder under NGO-bistanden Nærværende afsnit gennemgår de finansierings- og samarbejdsformer, som er gældende for NGO-bistanden i forbindelse med udmøntning af Civilsamfundsstrategien og den Humanitære Strategi. Rammeaftaler Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, U-landsorganisationen Ibis, CARE-Danmark og Red Barnet har alle indgået rammeaftaler med hjemmel direkte i Finansloven. Med indgåelse af rammeaftaler skabes der bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre ressourcekrævende administration. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring samt en række støttekriterier for udviklingsprojekter, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Enkeltprojekter og alliancer Støtte til enkeltprojekter kan søges af danske NGO er, der ikke har indgået en rammeaftale. Der kan indsendes ansøgninger til enkeltprojekter over 1 mio. kr. og ansøgninger om støtte til forundersøgelser over kr. til Danida to gange om året 1. februar og 1. september. Hertil kommer ansøgninger om støtte til allianceprojekter, hvor store og små NGO er løbende kan søge om støtte til fælles programmer. Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde tager samlet stilling til ansøgninger om enkeltprojekter, der er modtaget i forbindelse med de to runder og som herefter forelægges for Finansudvalget. Pulje til miniprojekter og forundersøgelser (Minipuljen) Minipuljen er en fleksibel støttemulighed for mindre erfarne små og mellemstore danske NGO ers samarbejde med deres partnere i udviklingslandene. Danida bevilger midler til denne pulje, som administreres af Projektrådgivningen. Der er ikke krav om medlemskab af Projektrådgivningen som forudsætning for at modtage støtte via Minipuljen, hvorfra der kan bevilges midler til forundersøgelser på maksimalt kr. og ydes støtte til mindre projekter op til 1 mio. kr. Der tages hensyn til projekternes begrænsede størrelse og den frivillige indsats, som 9

11 gennemførelsen af aktiviteterne beror på. Puljen administreres mere fleksibelt end den øvrige NGO-bistand, herunder ikke mindst for så vidt angår projekter under kr. Miniprogramprojekter Der er indgået miniprogramaftaler mellem Danida og tre danske paraplyorganisationer, nemlig Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd og De Samvirkende Invalideorganisationer. Under aftalerne kan disse paraplyorganisationer indgå aftaler med deres om støtte til udviklingsprojekter af op til fire års varighed og med et budget på maksimum kr. Projekterne kan bl.a. anvendes til afprøvning af bistandsstrategier og metoder samt mulige samarbejdspartnere i Syd. Humanitære indsatser En del af den danske humanitære bistand ydes gennem danske NGO er. Støtte gives til indsatser i en række længerevarende humanitære kriser samt til konkrete og akutte kriser, og bevilges under hensyntagen til den ansøgende organisations erfaringer og kompetencer på det pågældende område. Flere af NGO erne modtager endvidere rammelignede tilskud til udsendelse af personel, udstyr og til indkøb og forsendelse af nødhjælp, så dette kan ske uden unødig administrativ forsinkelse. Faglige Der blev i 2002 åbnet mulighed for, at danske NGO er kan søge om støtte til faglige i Danmark. Netværkene er åbne for alle danske organisationer og institutioner, som har en faglig interesse inden for det pågældende område. Netværksordningen forudsætter, at en enkelt af de deltagende NGO er står som ansøger til sdannelsen og påtager sig det administrative ansvar over for Danida. Samvirke Samvirke har i lighed med rammeorganisationerne en rammelignende aftale med hjemmel direkte på Finansloven. Bevillingen til Samvirke omfatter finansieringen af programmet MS i Syd og tilskud til organisationens administration. Programmet MS i Syd bygger på en strategi om partnerskab med NGO er og græsrodsorganisationer i en række udviklingslande, hvori indgår udsendelse af danske ulandsfrivillige Renovering og forsendelse Det er muligt at søge om støtte til mindre forsendelser af brugt udstyr, som er indsamlet og eventuelt renoveret i Danmark. Der kan også udføres informationsarbejde i tilknytning hertil. Bevillingen administreres af Samvirke, der også administrerer mindre forsendelsesbevillinger til humanitære formål NGO-ernes andel af bistanden I forbindelse med Finanslov 2002 blev den bilaterale NGO-bistand reduceret med 9,5 pct. på linie med den generelle justering af udviklingsbistanden. For rammeorganisationerne og Samvirke blev dette udmøntet ved en tilsvarende reduktion af de overordnede tilskud, der herefter fastholdtes på det justerede niveau. Med En verden til forskel og De dan- 10

12 ske NGO ers folkelige forankring fra juni 2003 blev der lagt op til en yderligere reduktion af bevillingerne til rammeorganisationerne og Samvirke med 5 pct. i 2004, stigende til ca. 10 pct. i Hensigten er at omprioritere de herved frigivne midler til en bredere kreds af NGO er og andre nye samarbejdsformer i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien fra oktober Bevillingerne til den humanitære bistand finansierer både den bistand, der kanaliseres gennem danske NGO er og relevante FN-organisationer samt statslige aktiviteter, som f.eks. udsendelse af personel over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) og humanitære indsatser gennemført af Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Andelen af den bistand, der i de enkelte kalenderår kanaliseres gennem de danske NGO er, kan derfor svinge og vedrører ikke alene ændringer i de humanitære bevillingers størrelse, men også ændrede prioriteringer i forhold til, hvilke kanaler der i de enkelte kriser anses at være mest hensigtsmæssige at anvende. I 2003 udgjorde de samlede udgifter til bilateral NGO-bistand i alt 866,3 mio. kr., hvilket svarede til 15 pct. af den bilaterale bistand og 8,3 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Niveauet i 2003 var mindre end i 2002 primært som følge af færre bevillinger til større projekter og alliancer. Dette var en konsekvens af, at der i 2003 blev modtaget færre støtteværdige ansøgninger end i Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO erne beløb sig til i alt 276,7 mio. kr., svarende til 34,3 pct. af den humanitære bistand og 2,6 pct. af den samlede udviklingsbistand. Nedenstående tal viser fordelingen af bistanden på hovedområder. Omfordelingen af midler fra rammeorganisationerne til enkeltprojekter vil først kunne aflæses på forbruget i 2004 (2002- tallene er angivet som sammenligningsgrundlag). Tabel 1: NGO-bistandens fordeling på hovedområder Forbrug i mio. kr. Bilateral NGO-bistand Rammeaftaler 428,3 420,1 Større projekter og alliancer 258,1 295,9 Mindre projekter (Minipuljen) 5,9 4,0 Faglige 2,6 0,0 Renoverings- og forsendelsesbevillingen 8,1 8,8 Samvirke 163,3 163,6 I alt 866,3 892,4 Humanitær NGO-bistand Ekstraordinære humanitære bidrag 236,6 252,3 Internationalt Humanitært Beredskab 30,4 29,3 Bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder 9,7 - I alt 276,7 281,6 NGO-bistanden i alt 1.143, ,1 11

13 Fordelingen af udbetalinger på de større organisationer i 2003 fremgår af nedenstående tabel 2. Heraf fremgår, at 63,6 pct. af udbetalinger til aktiviteter over den bilaterale NGO-bevilling og 75,7 pct. af de humanitære bidrag blev kanaliseret gennem de syv organisationer, der behandles særskilt i undersøgelsen. Som det fremgår af bilag 1, der opregner samtlige organisationer, der i 2003 modtog bidrag direkte fra Udenrigsministeriet, blev der i 2003 endvidere ydet bidrag gennem 65 andre organisationer over NGO-bevillingen og 11 organisationer over den ekstraordinære humanitære bevilling. Tabel 2. Fordeling af udbetalinger på organisationer i 2003 (mio. kr.): NGO-bevilling Humanitær bistand Total Folkekirkens Nødhjælp 115,7 51,4 167,1 Samvirke 163,3-163,3 Dansk Røde Kors 72,8 71,2 144,0 U-landsorganisationen Ibis 120,7 2,7 123,4 Dansk Flygtningehjælp - 75,4 75,4 Red Barnet 42,9 8,8 51,7 CARE Danmark 35,1-35,1 Andre 315,7 67,2 382,9 Total 866,3 276,7 1143,0 2. Opfølgning på de centrale udfordringer Udenrigsministeriet har iværksat en række tværgående initiativer som led i opfølgningen på de opstillede centrale udfordringer formuleret i rapporten fra Denne rapport vedrørte som tidligere nævnt alene den langsigtede NGO-bistand. Nedenstående gennemgang opregner allerede iværksatte initiativer og opnåede resultater i forhold til de enkelte udfordringer Den finansielle ramme Omfordelingen af midler fra rammeorganisationerne og Samvirke til den bredere kreds af NGO er, der får støtte til enkeltprojekter, er iværksat med vedtagelsen af FL04, hvor der i overensstemmelse med udmeldingen i En verden til forskel som nævnt er sket en reduktion af rammerne og bevillingen til Samvirke på 5 pct.. Formålet med omfordelingen af midler er bl.a. at åbne mulighed for indgåelse af allianceprojekter mellem forskellige organisationer inklusiv rammeorganisationerne. Denne mulighed er yderligere smidiggjort ved i lighed med reglerne for faglige at ophæve bindingen af allianceprojekterne til de halvårlige ansøgningsrunder for enkeltbevillinger. 12

14 2.2. Efterlevelse af specifikke krav til udvalgte organisationer Der stilles i rapporten fra juni 2003 specifikke krav til Samvirke, Ibis og Ulandsekretariatet. Samvirke skulle øge antallet af individuelle, der ved udgangen af 2002 var 4199 til ved udgangen af 2004 og til ved udgangen af Samvirke har oplyst, at organisationen ved udgangen af maj 2004 havde individuelle. Ibis står overfor krav om at øge medlemstallet til ved udgangen af 2004 og ved udgangen af Ibis har i undersøgelsen oplyst, at man siden april 2003 har haft en stigning i medlemstallet på til det nuværende medlemstal pr. juni 2004 på Organisationen har ved flere lejligheder endvidere givet udtryk for, at man forventer at nå de af Udenrigsministeriet opstillede mål. Ulandssekretariatet skulle inden januar 2004 udvikle en systematik for, hvordan organisationen mere præcist kunne redegøre for nes engagement og formulere mål for, hvordan antallet og intensiteten kunne øges. Selvom disse krav i princippet bortfaldt, da organisationen fik frataget sin status som rammeorganisation i forbindelse med finanslov 2004, vil der i lighed med andre organisationer blive taget højde herfor ved fremtidig behandling af enkeltansøgninger fra organisationen Inddragelse af nye kredse i NGO-bistanden Udenrigsministeriet har siden juli 2003 løbende drøftet med Projektrådgivningen, hvorledes man i samarbejde kunne styrke inddragelsen af nye kredse i udviklingssamarbejdet. Der er i denne sammenhæng blevet skelnet mellem to forskellige målgrupper: allerede eksisterende foreninger med et ulandsengagement, der endnu ikke benytter sig af de forskellige finansieringsformer. Blandt disse er der såvel som ikke af Projektrådgivningen. Alene blandt Projektrådgivningens godt 170 medlemsorganisationer er der således ca. 90 organisationer, der ikke modtager midler fra Minipuljen eller Enkeltbevillingen. institutioner, uddannelses- og forskningscentre samt arbejdspladser, der kan forventes at have faglige ressourcer og administrative kapaciteter til at indgå i et frugtbart samarbejde om NGO-bistanden. Som opfølgning på drøftelserne har Projektrådgivningen i foråret 2004 udarbejdet to brochurer til generel distribution. Den ene om Minipuljens bevillingsmuligheder og den anden om de mindre organisationers ulandsarbejde og Projektrådgivningens virke til gavn for medlemsorganisationerne. Brochurerne er blevet distribueret til 275 danske biblioteker, til Projektrådgivningens medlemsorganisationer samt yderligere til 335 danske foreninger, institutioner og grupper med ulandsvinkel i deres arbejde. Da anden fase af støtte til Minipuljen blev bevilget i oktober 2003, blev det endvidere gjort lettere for mindre erfarne organisationer at få støtte ved at forenkle ansøgningsproceduren for bevillinger under kr. Hertil kommer, at Projektrådgivningen og Udenrigsministeriet i foråret 2004 sammen har afholdt åbne informationsmøder i København, Århus og Kolding. Møderne blev annonceret i dagspressen i en form, der i sig selv havde et oplysende formål og med henvisning til en hjemmeside med yderligere informationer, bl.a. om eksisterende bevillingsformer. Møderne blev tilfredsstillende besøgt af i alt 77 deltage- 13

15 re. Initiativet var rettet mod begge ovennævnte målgrupper, men de fleste fremmødte var engagerede enkeltpersoner og repræsentanter for eksisterende foreninger med tanker om (yderligere) ulandsengagement. Projektrådgivningen har endvidere startet udarbejdelsen af en ressourceliste over organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner til brug i den rådgivning af NGO erne, der foretages af Danidas sagsbehandlere og Projektrådgivningens konsulenter. Tanken er hvor relevant at henlede NGO ernes opmærksomhed på muligheden for at indgå nye samarbejder, der styrker kvaliteten i deres arbejde og udvider deres kontaktflader i Danmark. Inddragelse af nye kredse i udviklingssamarbejdet sker også gennem Renoverings- og forsendelsesbevillingen, der administreres af Samvirke sammen med Transportbevillingerne, der finansieres over den humanitære bevilling og Naboskabsprogrammet. Alene i 2003 har der været samarbejde med omkring 155 brugere med i alt 206 bevillinger. Mange af de kredse, der søger om støtte til forsendelser eller som deltager i renoveringsaktiviteter, har ingen eller kun i begrænset omfang kontakt til det traditionelle ulandsmiljø. Der er bl.a. tale om kirkelige kredse, indvandrerforeninger, humanitære foreninger, faglige kredse, grupper under Lions og Rotary osv. Bredden i dette arbejde forstærkes væsentligt af det faktum, at de mange foreninger, som indsamler brugt udstyr, står i kontakt med et stort antal institutioner, organisationer og virksomheder, som gennem dette samarbejde selv bevidstgøres om betydningen af og mulighederne for et lokalt forankret samarbejde med partnere og projekter i modtagerlandene. Udenrigsministeriet har sammen med Samvirke i foråret 2004 taget initiativ til, at kontakten til disse kredse udbygges ikke alene for at højne kvaliteten af det udstyr, der renoveres og transporteres, men også for at opbygge partnerskaber mellem nye brugere i Danmark og partnere i modtagerlandene. Dette vil ske under hensyntagen til disse kredses begrænsede faglige og administrative kapacitet, og med Projektrådgivningens medvirken Udvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring Danida har intensiveret arbejdet med at forbedre ansøgnings- og rapporteringsparadigmerne i forbindelse med en iværksat revision af retningslinierne for NGO-samarbejdet. Hensigten er at nå frem til et sæt af standardiserede kriterier/parametre, som er tilstrækkeligt entydige til at udgøre en basis for systematiseret måling og samtidigt så tilstrækkeligt brede, at de kan dække mangfoldigheden i NGO ernes folkelige arbejde. Der lægges således op til en helhedsvurdering af den folkelige forankring hos den ansøgende organisation, blandt andet også i forhold til dens mulighed for at være formidler af udviklingsproblemstillinger i den danske offentlighed. Projektrådgivningen har i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinier for Minipuljens anden fase ligeledes skærbet fokuseringen på organisationernes folkelige forankring. 14

16 2.5. Øget dialog med NGO erne om folkelig forankring Der er det seneste år sket en intensivering af dialogen i forbindelse med behandlingen af enkeltansøgningerne og i forbindelse med årsforhandlingerne med rammeorganisationerne. Med revision af retningslinierne i 2004 vil denne dialog blive udbygget og kvalitetssikret i forhold til den enkelte organisation, ligesom folkelig forankring fremover vil være et af de prioritetsområder, som Projektrådgivningen vil styrke den løbende rådgivning og kursusvirksomhed, der ydes til danske foreninger og organisationer. 3. Vurdering og fremtidige initiativer Ifølge Civilsamfundsstrategien skal vurderingen af NGO ernes folkelige forankring ses i en helhed, hvor følgende fem forskellige forhold indgår: Medlemsbasis: Samlet antal, antal ulandsaktive, lokalforeninger og kollektive, støtte og faste. Egetbidrag: Medlemsbidrag/kontingent, frivillige bidrag, indsamlede midler, testamentariske bidrag, firmabidrag, overskud ved salg og arrangementer samt værdien af frivillig arbejdskraft. Kontaktflader i form af samarbejdsaftaler eller til ikke-udlandsspecifikke organisationer i det danske samfund. Oplysningsvirksomhed med henblik på at øge kendskabet i den danske befolkning om udviklingslandene og udviklingssamarbejdet. Aktiv involvering af danskere i ulandsarbejdet i Danmark f.eks. antal aktive, antal frivillige involveret i fortalervirksomhed, oplysningsaktiviteter, indsamling og projektgennemførelse. Nedenstående vurdering af resultaterne i forbindelse med de allerede iværksatte tværgående initiativer og de organisationsspecifikke resultater af undersøgelsen tager udgangspunkt i denne helhedsvurdering og anerkender hermed også, at folkelig forankring omfatter mere end blot medlemstal og egenfinansiering. Det samme gælder oplægget til fremtidige tværgående initiativer, som Danida i den kommende periode vil iværksætte for at styrke NGO ernes folkelige forankring Sammenfattende vurdering af de tværgående initiativer Det er endnu for tidligt, at konkludere hvordan de allerede iværksatte initiativer generelt har bidraget til at styrke NGO-bistandens folkelige forankring. Omfordelingen på Finansloven 2004 af midler fra rammeorganisationerne til det bredere felt af NGO er vil blive søgt anvendt således, at de overførte midler i første række kommer den brede kreds af organisationer og foreninger til gode, der søger støtte gennem Projektrådgivningen, paraplyorganisationernes Miniprogrammer samt Renoverings- og Forsendelsesbevillingen. Det er vigtigt at understrege, at omfordelingen af midler ikke skaber resultater i sig selv, men skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, der er taget og fremover vil blive iværksat med hensyn til målrettet at søge nye kredse involveret i udviklingsarbejdet. Resultatet heraf vil bl.a. kunne aflæses ved, at flere nye organisationer gennem anvendelse af de nævnte støttemuligheder og de muligheder, der i øvrigt 15

17 ligger med hensyn til at søge støtte fra Enkeltbevillingen, bliver inddraget i udviklingsarbejdet i de kommende år. Projektrådgivningen havde ved dannelsen i 1995 knap 40 medlemsorganisationer. Dette tal er i 2003 vokset til mere end 150 medlemsorganisationer og må forventes at vokse yderligere de kommende år. En tilsvarende stigning forudses blandt brugerne af de tre Miniprogrammer og Renoverings- og Forsendelsesbevillingen samt antallet af ansøgninger over 1 mio. kr. til ansøgningsrunderne. Det Danidas vurdering, at organisationerne i forhold til medlemshvervning ofte står i en konkurrencepræget situation, der på det seneste er skærpet, og som betyder, at der må tages utraditionelle midler i brug for at tiltrække nye interessenter og. Det er derfor vigtigt, at der fra Danidas side stilles meget velovervejede krav om medlemstal. Med hensyn til egenfinansiering gælder, at det især er de organisationer, der har en stående tilladelse til landsindsamlinger primært til humanitære formål, der har gode muligheder herfor. Det er derfor vanskeligt umiddelbart at drage sammenligninger alene ud fra dette forhold. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen er det imidlertid Danidas vurdering, at organisationerne arbejder seriøst også med dette område, og at det er lykkedes for mange af NGO erne at øge deres egenfinansiering. Det vurderes videre, at den påbegyndte videreudvikling af paradigmet for måling af folkelig forankring vil bidrage med et kvalitativt løft i organisationernes eget interne arbejde med at styrke den folkelige forankring, ligesom det vil udgøre et forbedret værktøj ved behandlingen af enkeltansøgningerne og i forbindelse med årsforhandlingerne med rammeorganisationerne Sammenfattende vurdering af de store organisationer For rammeorganisationerne samt Samvirke og Danske Flygtningehjælp gælder, at den folkelige forankring manifesterer sig på forskellig vis. Nedenstående vurdering af den enkelte organisation bygger på den gennemførte undersøgelse og samler endvidere op på de konkrete krav, der blev stillet af Danida til enkelte af organisationerne i forbindelse med sidste års rapport: Folkekirkens Nødhjælp er i stand til at engagere forskellige kredse af danskere i en bred vifte af aktiviteter i Danmark og indsamle betydelige midler ved hjælp af f.eks. frivillige indsamlere og frivillige medarbejdere i genbrugsbutikker. Danida vurderer derfor, at Folkekirkens Nødhjælp med udgangspunkt i det kirkelige bagland er solidt og bredt forankret i den danske befolkning. Folkekirkens Nødhjælp arbejder aktivt og målrettet med at underbygge og udvide sin folkelige forankring med nye målgrupper. Flere initiativer er rettet mod børn og unge f.eks. i forbindelse med konfirmandforberedelse og volontørprogrammer. Danida vil derfor alene følge Folkekirkens Nødhjælps folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Dansk Røde Kors når med sit store antal lokalgrupper og bredt ud i det danske land og befolkning. Dansk Røde Kors har fordel af at kunne kombinere arbejde i Danmark f.eks. om førstehjælp og samaritertjeneste med oplysning om internationale forhold og udviklings- og humanitært arbejde i Syd. Dansk Røde Kors indsamler betydelige midler ved frivillige indsamlere og medarbejdere i genbrugsbutikker. Dansk Røde Kors erkender selv, at de ikke har så solidt fat i de yngre danskere og vil igangsætte initiativer på dette område. Danida anerkender 16

18 Dansk Røde Kors solide folkelig forankring og vil derfor alene følge Dansk Røde Kors folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. U-landsorganisationen Ibis er godt på vej til at opfylde målsætningen stillet af Danida om at øge antallet af individuelle til ved udgangen af For 2005 er sat et mål om forøgelse af antallet af til Dette er den foreløbige kulmination på en dialog, som Danida i en årrække har ført med Ibis om styrkelse af organisationens folkelige forankring. Danida vurderer, at Ibis positivt har prioriteret medlemshvervning og faktisk har evnet at rekruttere nye. Ibis arbejder fortsat aktivt med oplysningsaktiviteter i Danmark og sætter ambitiøse mål med hensyn til egenfinansiering. Ibis er en af de rammeorganisationer, der modtager flest midler fra Danida og i det lys bør Ibis have ambitioner om bedre og bredere folkelig forankring end de mål for medlemstal, som Danida har sat. Ibis fokus på uddannelsesområdet i Syd burde give muligheder for, at organisationen kan styrke sin individuelle medlemsbase og skabe et mandat blandt danskere, der arbejder og studerer inden for uddannelsesområdet. Foruden fortsat fremgang i antallet af individuelle anmodes Ibis derfor om at udarbejde en særskilt handlingsplan inden årets udgang for hvorledes organisationen vil forfølge egne målsætninger. Vurderingen af Ibis folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Ibis aktiviteter i de kommende år. Det samme gælder selvsagt organisationens evne til at fastholde de nye. CARE-Danmark har i de seneste år kraftigt øget antallet af og støtte samt omfanget af egenfinansiering. Danida vurderer derfor, at CARE arbejder aktivt og ambitiøst med at udbygge sin folkelige forankring. En udfordring for CARE består i at fastholde og støtte. Der kan forventes øget interesse for information om udviklingsaktiviteter og muligheder for at interesserede aktivt kan deltage i og præge CARE s arbejde. På den baggrund vil Danida alene følge CARE s folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af CAREs folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år. Red Barnet arbejder ambitiøst med at udbygge sin relativt store folkelige forankring. Red Barnet formår via sin rolle som fortaler for børns rettigheder i Danmark og oplysningsvirksomhed om børns vilkår og projektarbejde i udviklingslande at sikre sig en central placering i danskernes bevidsthed. Det udmøntes i betydelige private bidrag og et relativt stort antal. På den baggrund vil Danida alene følge Red Barnets folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af Red Barnets folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år. Samvirke er en velkendt dansk udviklingsorganisation, men med et begrænset antal individuelle i forhold til de store midler organisationen modtager. Danida fastsatte derfor i 2003 målsætninger om, at Samvirke skulle øge antallet af individuelle til ultimo 2004 og til ultimo Danida vurderer, at Samvirke vil have vanskeligt ved at nå disse mål med mindre der sker en yderligere prioritering af medlemshvervning fra sommeren 2004 og fremefter. Som en af de organisationer, der modtager flest midler fra Danida, bør Samvirke have ambitioner om en bedre og bredere folkelig forankring end de mål for forøgelse af antal individuelle, som Danida har sat. En evaluering gennemført i 2003 bekræfter, at Samvirke 17

19 bidrager til at formidle den brede bistandspolitiske debat i Danmark. Dette burde kunne danne baggrund for forøgelse af antallet af, der også kan give Samvirke yderligere tyngde i den danske bistandspolitiske debat. Fortsat fremgang i antallet af individuelle vil indgå med vægt i vurderingen af Samvirkes folkelige forankring, der vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Samvirkes aktiviteter i de kommende år. Danida vil primo 2005 når det endelige medlemstal pr. ultimo 2004 er opgjort tage en særskilt drøftelse med Samvirke af organisationens indsats og resultater på dette område og eventuelle konsekvenser for bevillingsniveauet. Dansk Flygtningehjælp har mange individuelle, og et stort antal frivillige indsamler betydelige midler fra den danske befolkning. Dansk Flygtningehjælp forstår at kombinere arbejde og oplysningsvirksomhed om flygtninges problemstillinger i Danmark med humanitært arbejde med flygtninge og internt fordrevne i en række af verdens brændpunkter. Danida vurderer, at Dansk Flygtningehjælp er velkendt og solidt forankret i den danske offentlighed, men har et potentiale for yderligere at uddybe og udbrede sin folkelige forankring. Som en af de humanitære organisationer, der modtager størst tilskud fra Danida vil Dansk Flygtningehjælp blive bedt om at redegøre for sin folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer, der i øvrigt vil komme til at gælde for rammeorganisationerne og Samvirke Sammenfattende vurdering af enkeltorganisationer Som det var tilfældet med de store organisationer viser vurderingen af undersøgelsens forskellige kategorier af mellemstore udviklingsrelaterede og humanitære organisationer, at disse hver især udviser en differentieret folkelig forankring. Fælles for stort set alle organisationer er imidlertid, at de angiver folkelig forankring som en del af organisationens vision og strategi. Med i undersøgelsen er organisationer, der modtager støtte enten direkte fra Danida, gennem Projektrådgivningen eller de tre miniprogrammer. Vurderingen vedrører følgende fire kategorier: Interesseorganisationerne har en klar folkelig forankring blandt de, hvis interesser de varetager i Danmark og en række organisationer formår at skabe en platform for interesserede, som ønsker at støtte tilsvarende grupper i udviklingslande. Dette er værdifuldt og i god overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien. I forhold til oplysningsvirksomhed i Danmark er det en udfordring for flere af organisationerne at nå grupper i Danmark, der rækker ud over det naturlige bagland. Det bemærkes, at kun et fåtal af det betydelige antal interesseorganisationer i Danmark modtager støtte til arbejde med udviklingsprojekter. De kirkelige organisationer har en stærk forankring ikke kun hos deres, men i deres bredere kirkelige bagland, hvor mange organisationer indsamler betydelige midler, og hvor der udføres oplysningsaktiviteter. En udfordring for de kirkelige organisationer er at nå ud over det kirkelige bagland med ulandsrelaterede oplysningsaktiviteter. De mellemfolkelige organisationer er meget forskellige. Ofte kan få ildsjæle spille en central rolle i den enkelte organisation. I den forbindelse er det vigtigt, at der gives organisationerne differentierede muligheder for støtte til udviklings- og humanitære aktiviteter tilpasset vidt for- 18

20 skellige formål og varierende faglig og administrativ kapacitet. Renoverings- og forsendelsesbevillingen, der administreres af mellemfolkeligt Samvirke og Minipuljen, der administreres af Projektrådgivningen, bidrager til et forskelligartet tilbud om støttemuligheder. De mindre udviklings- og nødhjælpsorganisationer er i mange tilfælde i høj grad båret af frivillige, der lægger mange kræfter i udviklingsarbejde, medens medlemstal og bredere folkelig forankring varierer betydeligt mellem organisationerne. For nogle organisationer er der dilemmaer mellem ambitioner om stigende projektportefølje på den ene side og begrænset faglig og administrativ kapacitet (med høj grad af frivillighed) og begrænsede medlemstal på den anden side. Disse dilemmaer indgår i Danidas dialog med organisationerne i forbindelse med behandling af projektansøgninger Fremtidige initiativer Med afsæt i de allerede iværksatte initiativer som opfølgning på rapporten fra juni 2003 vil Danida i den kommende periode arbejde på yderligere at styrke den folkelige forankring i Danmark af NGO-bistanden. Dette sker ved iværksættelse af en række tværgående initiativer, der har til hensigt at styrke forankringen af NGO-bistanden i bredden, men også målrettet særligt interessante ressourcegrupper. Hertil kommer, at regeringen som led i opfølgning på udmeldingen i En Verden til forskel i løbet af 2005 vil tage stilling til, om der herudover er behov for at træffe yderligere foranstaltninger for at styrke den folkelige forankring af NGO-bistanden. De fremadrettede tværgående initiativer indbefatter: At den videre opfølgning på målsætningerne i En Verden til Forskel vedrørende omfordelingen af midler fra rammerne til enkeltorganisationer gennemføres som forudset i 2006, hvor der i lighed med 2004 vil skulle ske en omfordeling på 5 pct. mellem rammeorganisationerne og andre samarbejdsformer. Omfanget af samarbejdet med rammeorganisationerne vil med virkning fra 2006 endvidere blive fastlagt på baggrund af de årlige konsultationer med rammeorganisationerne, hvor folkelig forankring på linie med andre parametre vi indgå i den samlede vurdering af organisationerne. Omfordelingen af midler vil ske mellem rammeorganisationerne indenfor den overordnede ramme afsat til rammeorganisationerne på finansloven. At der med afsæt i den gennemførte undersøgelse sker en videreudvikling af paradigmet for måling af folkelig forankring og bliver udarbejdet et konsolideret grundlag med fælles format og definitioner for rammeorganisationernes arbejde med folkelige regnskaber. Hensigten er at nå frem til en definition af standardiserede kriterier/parametre, som er tilstrækkeligt entydige til at udgøre en basis for systematiseret vurdering og samtidigt tilstrækkeligt brede til at dække mangfoldigheden af rammeorganisationernes folkelige arbejde. Paradigmet vil endvidere danne grundlag for de oplysninger, som NGO erne vil skulle forholde sig til i forbindelse med ansøgning om enkeltprojekter. At der i 2005 sammen med Projektrådgivningen søges gennemført et NGO-træf over temaet folkelig forankring, hvor NGO erne såvel store som små - og andre aktører involveret i dansk ulandsbistand kan præsentere og dokumentere resultater, dele viden og erfaringer samt diskutere og udvikle koncept og strategier. Træffet skal desuden give mulighed for oplysning om NGO-bistanden over for offentligheden, ligesom der vil være 19

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. perioden 2003-2007

ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. perioden 2003-2007 ISOBRO Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2003-2007 Deloitte ISOBRO Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

minipuljen En støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene

minipuljen En støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene minipuljen En støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene Retningslinier juli 2006 Disse retningslinier erstatter retningslinierne udsendt januar 2004 Forside:

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 1 Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 Tema om status og planer efter DMR-U s overtagelse af GTS i 2013 Oplæg v. Anne Charlton Christensen (ACC), Fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Humanitær

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Oplæg om DUFs InitiativStøtte. 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup

Oplæg om DUFs InitiativStøtte. 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup Oplæg om DUFs InitiativStøtte 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup Kort om DUF DUF er en service- og interesseorganisation for 70 ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Projekter og U-lands-tv-puljen

Projekter og U-lands-tv-puljen November 2014 D A N I D A S O P L Y S N I N G S B E V I L L I N G Retningslinier for ydelse af tilskud til oplysningsvirksomhed i Danmark om udviklingslandene, udviklingsproblemer og udviklingssamarbejde

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelsesprocedurer for ansøgningsrunden: På møde i det Stående Udvalg den 10. april 2013 blev et oplæg til revideret godkendelsesprocedure

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

FUNDATS for DcH s Initiativfond

FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond. (Indgår i DcH Årbogen som ORIENTERING nr. 29.) Initiativfondens idegrundlag. Fonden skal skabe en økonomisk baggrund der skal bruges til

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier Puljen til støtte af kapacitetsudvikling Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter Retningslinjer og bevillingskriterier MAJ 2012 Retningslinjer og bevillingskriterier Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr-

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- 250.000 kr.) Kapacitetsudvikling er enkeltstående netværksaktiviteter eller afgrænsende aktivitetsforløb, som normalt skal afvikles inden for et år.

Læs mere

Administrative retningslinjer (miniprogrammer)

Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskud fra miniprogrammer gældende for enkeltprojekter på 200.000 kr.

Læs mere

ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2007-2011

ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2007-2011 ISOBRO Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2007-2011 Deloitte ISOBRO Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen Elektronisk udgave August 2006 Udarbejdet af Ann K. Poulsen Udgivet

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Udbyder. Kampagne med en mærkbar effekt Kampagnen har følgende formål:

Udbyder. Kampagne med en mærkbar effekt Kampagnen har følgende formål: Dato: 24. marts 2015 Sag: OK-15/00126-10 Sagsbehandler: /KHAR Annoncering: Bedre udbud kampagnen om den nye udbudslov Fast pris: 800.000 kr. (eksklusive annoncering og mediekøb) KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere