De danske NGO ers folkelige forankring 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske NGO ers folkelige forankring 2004"

Transkript

1 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 August 2004

2 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 Udenrigsministeriet Danida August 2004

3 2

4 Indhold Første del 1. Baggrund Rapportens Indhold NGO ernes rolle i bistanden Støttemuligheder under NGO-bistanden Renovering og forsendelse NGO-ernes andel af bistanden Opfølgning på de centrale udfordringer Den finansielle ramme Efterlevelse af specifikke krav til udvalgte organisationer Inddragelse af nye kredse i NGO-bistanden Udvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring Øget dialog med NGO erne om folkelig forankring Vurdering og fremtidige initiativer Sammenfattende vurdering af de tværgående initiativer Sammenfattende vurdering af de store organisationer Sammenfattende vurdering af enkeltorganisationer Fremtidige initiativer...19 Anden del 4. Introduktion til undersøgelsen Introduktion til det metodiske grundlag De store organisationer Folkekirkens Nødhjælp Dansk Røde Kors U-landsorganisationen Ibis CARE-Danmark Red Barnet Samvirke Dansk Flygtningehjælp Enkeltorganisationer Interesseorganisationer Kirkelige organisationer Mellemfolkelige organisationer Udviklings- og nødhjælpsorganisationer...70 Bilag 1: NGO-bistanden i 2003 fordelt på organisationer Bilag 2: Redegørelse for organisationernes folkelige forankring (CD-rom) 3

5 4

6 Første Del Opfølgning og fremtidige initiativer 5

7 6

8 1. Baggrund NGO ernes folkelige forankring har i de seneste år jævnligt været analyseret og påkaldt sig betydelig politisk opmærksomhed. Som led i arbejdet med at styrke NGO ernes folkelige forankring fik Folketingets Udenrigsudvalg i juni 2003 oversendt rapporten om De danske NGO ers folkelige forankring. Den belyser mangfoldigheden i den danske NGO-verden og vurderer særligt, hvordan de store organisationer er forankret i det danske samfund. Rapporten illustrerer, at de danske NGO er er bredt og forskelligt forankret. Dokumentationen beror dels på kvantitative kriterier som antal, omfanget af frivilligt arbejde og indsamlede midler og dels på kvalitative aspekter som graden af involvering af befolkningen, oplysningsvirksomhed og kontaktflader i samfundet. Som led i det videre arbejde opstillede rapporten en række politiske målsætninger, som Udenrigsministeriet i løbet af skulle forfølge med henblik på yderligere at sikre en styrkelse af organisationernes folkelige forankring. Udfordringerne, der alene vedrørte den langsigtede NGO-bistand, blev konkretiseret i følgende fem punkter: At den samlede ramme for støtten til NGO ernes udviklingsaktiviteter vil forblive uændret, men at der fra 2004 vil ske en begrænset og gradvis omfordeling af midler fra Samvirke og de seks organisationer med rammeaftaler til den brede kreds af NGO er, der får støtte til enkeltprojekter. Dette åbner mulighed for, at store såvel som små og nye organisationer kan indgå i alliance-projekter, der finansieres som enkeltprojekter. At der for enkelte af de store NGO er, der modtager betydelige støttemidler, vil blive stillet specifikke krav til udbygningen af deres folkelige forankring. At Danida sammen med Projektrådgivningen vil arbejde aktivt for at inddrage nye kredse i det danske civilsamfund i det langsigtede udviklingssamarbejde. At der vil ske en videreudvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring med henblik på at forbedre ansøgnings- og rapporteringsparadigmer. At der på denne baggrund vil ske en udbygning af dialogen mellem de enkelte organisationer og Danida om hver organisations folkelige forankring. Rapporten stillede samtidig i udsigt, at Folketingets Udenrigsudvalg i 2004 ville blive holdt orienteret om udviklingen i dette arbejde gennem en opdateret rapport om NGO ernes folkelige forankring Rapportens Indhold Nærværende rapport giver en opdateret status for NGO ernes folkelige forankring og medtager til forskel fra sidste år ikke alene organisationer, der modtager støtte fra Danidas NGObevilling til langsigtede udviklingsaktiviteter, men også organisationer, der modtager støtte til humanitære formål. Rapporten beskæftiger sig både med opfølgningen i forhold til den sidste rapport og en tilbundsgående undersøgelse af NGO ernes forskelligartede forankring i det danske samfund. Rapporten vil tjene som udgangspunkt for den fremtidige dialog med organisationerne om NGO-bistandens folkelige forankring. 7

9 Rapporten er opdelt i to dele. Første del giver en kort indføring i NGO-bistanden og beskæftiger sig herefter dels med hvilke initiativer, der er iværksat med hensyn til opfølgning på ovennævnte udfordringer, dels en vurdering heraf samt en sammenfattende vurdering af de organisationsspecifikke resultater af undersøgelsen. Første del afrundes med opstillingen af en række nye tværgående initiativer, som Danida vil forfølge i den kommende periode. Anden del vedrører den beskrivende del af selve undersøgelsen og er opdelt i afsnit, der hver især beskæftiger sig med de organisationer, der har rammeaftaler (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, U- landsorganisationen Ibis, CARE-Danmark og Red Barnet) samt Samvirke og Danske Flygtningehjælp. Hertil kommer afsnit, der beskæftiger sig med de øvrige NGO er opdelt i fire kategorier, der hver især udviser nogle fælles karakteristika afhængig af karakteren af deres engagement i udviklingsarbejdet. Hertil kommer datamateriale indlæst på CD-rom, der giver en detaljeret redegørelse for organisationernes folkelige forankring NGO ernes rolle i bistanden Strategien for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000 og Regeringens prioriteter i dansk udviklingsbistand, En verden til forskel fra juni 2003, angiver det overordnede grundlag både for så vidt angår den bilaterale NGO-bistand og den humanitære bistand kanaliseret gennem danske NGO er. Partnerskab 2000 fremhæver, at formålet med at yde støtte til langsigtede NGO-projekter bl.a. er at bidrage til at støtte udviklingen af et aktivt civilsamfund gennem etableringen af partnerskaber i udviklingslandene. Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er ( Civilsamfundsstrategien ), udstikker det mere detaljerede grundlag for samarbejdet med de danske NGO er, der gennemfører projekter i udviklingslandene. Strategien understreger også vigtigheden af at udnytte de særlige komparative fordele, som NGO erne besidder med hensyn til at nå de svageste og fattigste grupper i udviklingslandende. Hertil kommer den centrale rolle, som NGO erne spiller med hensyn til at udbrede kendskabet til udviklingslandene i den danske befolkning og betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingsarbejde. Det er generelt vurderingen, at langt de fleste organisationer allerede er kommet langt med at omsætte Civilsamfundsstrategiens målsætninger. De støtter bl.a. fremvæksten af et dynamisk civilsamfund i udviklingslandene, der deltager aktivt i samfundslivet og bidrager til demokratisk udvikling med vægt på fattigdomsbekæmpelse. Der er også en voksende erkendelse af de krav, dette stiller til NGO erne om f.eks. lokalkendskab, fleksibilitet og til åben dialog med lokale partnere om deres mål og ønsker, f.eks. i relation til balancen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed, samt partnerens repræsentativitet og interne demokrati. Danida fører en løbende dialog med de danske organisationer, hvor de centrale udfordringer for den enkelte organisation diskuteres med det formål at støtte NGO ernes kompetenceudvikling i forhold til Civilsamfundsstrategien. Dette gælder både i forhold til fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning, samarbejdet med civilsamfundet herunder etablering af partnerskaber i udviklingslandene og folkelig forankring i Danmark. Derudover foregår der et mere detaljeret, systematisk arbejde via Projektrådgivningen, der udbyder kurser og rådgiver konkret om udformningen af ansøgninger for mindre projekter. Dialogen sker med afsæt i en erkendelse af de danske NGO ers forskellige udgangspunkter og forskelle i lokale forhold i landene i Syd. 8

10 Både Partnerskab 2000 og Strategi for Danmarks humanitære bistand fra januar 2002 tildeler de danske NGO er en central rolle på det humanitære område. NGO erne har således gennem årene opnået status som vigtige og kompetente partnere for Udenrigsministeriet i gennemførelsen af dansk humanitær bistand. Der er herunder udviklet et tillidsforhold, der gør det muligt at stille midler til rådighed for iværksættelse af humanitære indsatser med endog meget kort varsel og - om nødvendigt tilpasse aktiviteter til ændringer i behovene. I samarbejdet med de danske NGO er om humanitære indsatser lægges vægt på et veldokumenteret grundlag for bedømmelse af organisationernes kapacitet til at udføre humanitære opgaver. Som det er tilfældet på udviklingsområdet, spiller kapacitetsundersøgelser, evalueringer samt den løbende afrapportering også i denne sammenhæng en vigtig rolle. For de større organisationer er dialogen formaliseret i forbindelse med løbende deltagelse i Den Humanitære Kontaktgruppe, der er det centrale organ for overordnet planlægning og koordination af danske humanitære indsatser Støttemuligheder under NGO-bistanden Nærværende afsnit gennemgår de finansierings- og samarbejdsformer, som er gældende for NGO-bistanden i forbindelse med udmøntning af Civilsamfundsstrategien og den Humanitære Strategi. Rammeaftaler Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, U-landsorganisationen Ibis, CARE-Danmark og Red Barnet har alle indgået rammeaftaler med hjemmel direkte i Finansloven. Med indgåelse af rammeaftaler skabes der bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre ressourcekrævende administration. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring samt en række støttekriterier for udviklingsprojekter, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Enkeltprojekter og alliancer Støtte til enkeltprojekter kan søges af danske NGO er, der ikke har indgået en rammeaftale. Der kan indsendes ansøgninger til enkeltprojekter over 1 mio. kr. og ansøgninger om støtte til forundersøgelser over kr. til Danida to gange om året 1. februar og 1. september. Hertil kommer ansøgninger om støtte til allianceprojekter, hvor store og små NGO er løbende kan søge om støtte til fælles programmer. Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde tager samlet stilling til ansøgninger om enkeltprojekter, der er modtaget i forbindelse med de to runder og som herefter forelægges for Finansudvalget. Pulje til miniprojekter og forundersøgelser (Minipuljen) Minipuljen er en fleksibel støttemulighed for mindre erfarne små og mellemstore danske NGO ers samarbejde med deres partnere i udviklingslandene. Danida bevilger midler til denne pulje, som administreres af Projektrådgivningen. Der er ikke krav om medlemskab af Projektrådgivningen som forudsætning for at modtage støtte via Minipuljen, hvorfra der kan bevilges midler til forundersøgelser på maksimalt kr. og ydes støtte til mindre projekter op til 1 mio. kr. Der tages hensyn til projekternes begrænsede størrelse og den frivillige indsats, som 9

11 gennemførelsen af aktiviteterne beror på. Puljen administreres mere fleksibelt end den øvrige NGO-bistand, herunder ikke mindst for så vidt angår projekter under kr. Miniprogramprojekter Der er indgået miniprogramaftaler mellem Danida og tre danske paraplyorganisationer, nemlig Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd og De Samvirkende Invalideorganisationer. Under aftalerne kan disse paraplyorganisationer indgå aftaler med deres om støtte til udviklingsprojekter af op til fire års varighed og med et budget på maksimum kr. Projekterne kan bl.a. anvendes til afprøvning af bistandsstrategier og metoder samt mulige samarbejdspartnere i Syd. Humanitære indsatser En del af den danske humanitære bistand ydes gennem danske NGO er. Støtte gives til indsatser i en række længerevarende humanitære kriser samt til konkrete og akutte kriser, og bevilges under hensyntagen til den ansøgende organisations erfaringer og kompetencer på det pågældende område. Flere af NGO erne modtager endvidere rammelignede tilskud til udsendelse af personel, udstyr og til indkøb og forsendelse af nødhjælp, så dette kan ske uden unødig administrativ forsinkelse. Faglige Der blev i 2002 åbnet mulighed for, at danske NGO er kan søge om støtte til faglige i Danmark. Netværkene er åbne for alle danske organisationer og institutioner, som har en faglig interesse inden for det pågældende område. Netværksordningen forudsætter, at en enkelt af de deltagende NGO er står som ansøger til sdannelsen og påtager sig det administrative ansvar over for Danida. Samvirke Samvirke har i lighed med rammeorganisationerne en rammelignende aftale med hjemmel direkte på Finansloven. Bevillingen til Samvirke omfatter finansieringen af programmet MS i Syd og tilskud til organisationens administration. Programmet MS i Syd bygger på en strategi om partnerskab med NGO er og græsrodsorganisationer i en række udviklingslande, hvori indgår udsendelse af danske ulandsfrivillige Renovering og forsendelse Det er muligt at søge om støtte til mindre forsendelser af brugt udstyr, som er indsamlet og eventuelt renoveret i Danmark. Der kan også udføres informationsarbejde i tilknytning hertil. Bevillingen administreres af Samvirke, der også administrerer mindre forsendelsesbevillinger til humanitære formål NGO-ernes andel af bistanden I forbindelse med Finanslov 2002 blev den bilaterale NGO-bistand reduceret med 9,5 pct. på linie med den generelle justering af udviklingsbistanden. For rammeorganisationerne og Samvirke blev dette udmøntet ved en tilsvarende reduktion af de overordnede tilskud, der herefter fastholdtes på det justerede niveau. Med En verden til forskel og De dan- 10

12 ske NGO ers folkelige forankring fra juni 2003 blev der lagt op til en yderligere reduktion af bevillingerne til rammeorganisationerne og Samvirke med 5 pct. i 2004, stigende til ca. 10 pct. i Hensigten er at omprioritere de herved frigivne midler til en bredere kreds af NGO er og andre nye samarbejdsformer i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien fra oktober Bevillingerne til den humanitære bistand finansierer både den bistand, der kanaliseres gennem danske NGO er og relevante FN-organisationer samt statslige aktiviteter, som f.eks. udsendelse af personel over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) og humanitære indsatser gennemført af Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Andelen af den bistand, der i de enkelte kalenderår kanaliseres gennem de danske NGO er, kan derfor svinge og vedrører ikke alene ændringer i de humanitære bevillingers størrelse, men også ændrede prioriteringer i forhold til, hvilke kanaler der i de enkelte kriser anses at være mest hensigtsmæssige at anvende. I 2003 udgjorde de samlede udgifter til bilateral NGO-bistand i alt 866,3 mio. kr., hvilket svarede til 15 pct. af den bilaterale bistand og 8,3 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Niveauet i 2003 var mindre end i 2002 primært som følge af færre bevillinger til større projekter og alliancer. Dette var en konsekvens af, at der i 2003 blev modtaget færre støtteværdige ansøgninger end i Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO erne beløb sig til i alt 276,7 mio. kr., svarende til 34,3 pct. af den humanitære bistand og 2,6 pct. af den samlede udviklingsbistand. Nedenstående tal viser fordelingen af bistanden på hovedområder. Omfordelingen af midler fra rammeorganisationerne til enkeltprojekter vil først kunne aflæses på forbruget i 2004 (2002- tallene er angivet som sammenligningsgrundlag). Tabel 1: NGO-bistandens fordeling på hovedområder Forbrug i mio. kr. Bilateral NGO-bistand Rammeaftaler 428,3 420,1 Større projekter og alliancer 258,1 295,9 Mindre projekter (Minipuljen) 5,9 4,0 Faglige 2,6 0,0 Renoverings- og forsendelsesbevillingen 8,1 8,8 Samvirke 163,3 163,6 I alt 866,3 892,4 Humanitær NGO-bistand Ekstraordinære humanitære bidrag 236,6 252,3 Internationalt Humanitært Beredskab 30,4 29,3 Bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder 9,7 - I alt 276,7 281,6 NGO-bistanden i alt 1.143, ,1 11

13 Fordelingen af udbetalinger på de større organisationer i 2003 fremgår af nedenstående tabel 2. Heraf fremgår, at 63,6 pct. af udbetalinger til aktiviteter over den bilaterale NGO-bevilling og 75,7 pct. af de humanitære bidrag blev kanaliseret gennem de syv organisationer, der behandles særskilt i undersøgelsen. Som det fremgår af bilag 1, der opregner samtlige organisationer, der i 2003 modtog bidrag direkte fra Udenrigsministeriet, blev der i 2003 endvidere ydet bidrag gennem 65 andre organisationer over NGO-bevillingen og 11 organisationer over den ekstraordinære humanitære bevilling. Tabel 2. Fordeling af udbetalinger på organisationer i 2003 (mio. kr.): NGO-bevilling Humanitær bistand Total Folkekirkens Nødhjælp 115,7 51,4 167,1 Samvirke 163,3-163,3 Dansk Røde Kors 72,8 71,2 144,0 U-landsorganisationen Ibis 120,7 2,7 123,4 Dansk Flygtningehjælp - 75,4 75,4 Red Barnet 42,9 8,8 51,7 CARE Danmark 35,1-35,1 Andre 315,7 67,2 382,9 Total 866,3 276,7 1143,0 2. Opfølgning på de centrale udfordringer Udenrigsministeriet har iværksat en række tværgående initiativer som led i opfølgningen på de opstillede centrale udfordringer formuleret i rapporten fra Denne rapport vedrørte som tidligere nævnt alene den langsigtede NGO-bistand. Nedenstående gennemgang opregner allerede iværksatte initiativer og opnåede resultater i forhold til de enkelte udfordringer Den finansielle ramme Omfordelingen af midler fra rammeorganisationerne og Samvirke til den bredere kreds af NGO er, der får støtte til enkeltprojekter, er iværksat med vedtagelsen af FL04, hvor der i overensstemmelse med udmeldingen i En verden til forskel som nævnt er sket en reduktion af rammerne og bevillingen til Samvirke på 5 pct.. Formålet med omfordelingen af midler er bl.a. at åbne mulighed for indgåelse af allianceprojekter mellem forskellige organisationer inklusiv rammeorganisationerne. Denne mulighed er yderligere smidiggjort ved i lighed med reglerne for faglige at ophæve bindingen af allianceprojekterne til de halvårlige ansøgningsrunder for enkeltbevillinger. 12

14 2.2. Efterlevelse af specifikke krav til udvalgte organisationer Der stilles i rapporten fra juni 2003 specifikke krav til Samvirke, Ibis og Ulandsekretariatet. Samvirke skulle øge antallet af individuelle, der ved udgangen af 2002 var 4199 til ved udgangen af 2004 og til ved udgangen af Samvirke har oplyst, at organisationen ved udgangen af maj 2004 havde individuelle. Ibis står overfor krav om at øge medlemstallet til ved udgangen af 2004 og ved udgangen af Ibis har i undersøgelsen oplyst, at man siden april 2003 har haft en stigning i medlemstallet på til det nuværende medlemstal pr. juni 2004 på Organisationen har ved flere lejligheder endvidere givet udtryk for, at man forventer at nå de af Udenrigsministeriet opstillede mål. Ulandssekretariatet skulle inden januar 2004 udvikle en systematik for, hvordan organisationen mere præcist kunne redegøre for nes engagement og formulere mål for, hvordan antallet og intensiteten kunne øges. Selvom disse krav i princippet bortfaldt, da organisationen fik frataget sin status som rammeorganisation i forbindelse med finanslov 2004, vil der i lighed med andre organisationer blive taget højde herfor ved fremtidig behandling af enkeltansøgninger fra organisationen Inddragelse af nye kredse i NGO-bistanden Udenrigsministeriet har siden juli 2003 løbende drøftet med Projektrådgivningen, hvorledes man i samarbejde kunne styrke inddragelsen af nye kredse i udviklingssamarbejdet. Der er i denne sammenhæng blevet skelnet mellem to forskellige målgrupper: allerede eksisterende foreninger med et ulandsengagement, der endnu ikke benytter sig af de forskellige finansieringsformer. Blandt disse er der såvel som ikke af Projektrådgivningen. Alene blandt Projektrådgivningens godt 170 medlemsorganisationer er der således ca. 90 organisationer, der ikke modtager midler fra Minipuljen eller Enkeltbevillingen. institutioner, uddannelses- og forskningscentre samt arbejdspladser, der kan forventes at have faglige ressourcer og administrative kapaciteter til at indgå i et frugtbart samarbejde om NGO-bistanden. Som opfølgning på drøftelserne har Projektrådgivningen i foråret 2004 udarbejdet to brochurer til generel distribution. Den ene om Minipuljens bevillingsmuligheder og den anden om de mindre organisationers ulandsarbejde og Projektrådgivningens virke til gavn for medlemsorganisationerne. Brochurerne er blevet distribueret til 275 danske biblioteker, til Projektrådgivningens medlemsorganisationer samt yderligere til 335 danske foreninger, institutioner og grupper med ulandsvinkel i deres arbejde. Da anden fase af støtte til Minipuljen blev bevilget i oktober 2003, blev det endvidere gjort lettere for mindre erfarne organisationer at få støtte ved at forenkle ansøgningsproceduren for bevillinger under kr. Hertil kommer, at Projektrådgivningen og Udenrigsministeriet i foråret 2004 sammen har afholdt åbne informationsmøder i København, Århus og Kolding. Møderne blev annonceret i dagspressen i en form, der i sig selv havde et oplysende formål og med henvisning til en hjemmeside med yderligere informationer, bl.a. om eksisterende bevillingsformer. Møderne blev tilfredsstillende besøgt af i alt 77 deltage- 13

15 re. Initiativet var rettet mod begge ovennævnte målgrupper, men de fleste fremmødte var engagerede enkeltpersoner og repræsentanter for eksisterende foreninger med tanker om (yderligere) ulandsengagement. Projektrådgivningen har endvidere startet udarbejdelsen af en ressourceliste over organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner til brug i den rådgivning af NGO erne, der foretages af Danidas sagsbehandlere og Projektrådgivningens konsulenter. Tanken er hvor relevant at henlede NGO ernes opmærksomhed på muligheden for at indgå nye samarbejder, der styrker kvaliteten i deres arbejde og udvider deres kontaktflader i Danmark. Inddragelse af nye kredse i udviklingssamarbejdet sker også gennem Renoverings- og forsendelsesbevillingen, der administreres af Samvirke sammen med Transportbevillingerne, der finansieres over den humanitære bevilling og Naboskabsprogrammet. Alene i 2003 har der været samarbejde med omkring 155 brugere med i alt 206 bevillinger. Mange af de kredse, der søger om støtte til forsendelser eller som deltager i renoveringsaktiviteter, har ingen eller kun i begrænset omfang kontakt til det traditionelle ulandsmiljø. Der er bl.a. tale om kirkelige kredse, indvandrerforeninger, humanitære foreninger, faglige kredse, grupper under Lions og Rotary osv. Bredden i dette arbejde forstærkes væsentligt af det faktum, at de mange foreninger, som indsamler brugt udstyr, står i kontakt med et stort antal institutioner, organisationer og virksomheder, som gennem dette samarbejde selv bevidstgøres om betydningen af og mulighederne for et lokalt forankret samarbejde med partnere og projekter i modtagerlandene. Udenrigsministeriet har sammen med Samvirke i foråret 2004 taget initiativ til, at kontakten til disse kredse udbygges ikke alene for at højne kvaliteten af det udstyr, der renoveres og transporteres, men også for at opbygge partnerskaber mellem nye brugere i Danmark og partnere i modtagerlandene. Dette vil ske under hensyntagen til disse kredses begrænsede faglige og administrative kapacitet, og med Projektrådgivningens medvirken Udvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring Danida har intensiveret arbejdet med at forbedre ansøgnings- og rapporteringsparadigmerne i forbindelse med en iværksat revision af retningslinierne for NGO-samarbejdet. Hensigten er at nå frem til et sæt af standardiserede kriterier/parametre, som er tilstrækkeligt entydige til at udgøre en basis for systematiseret måling og samtidigt så tilstrækkeligt brede, at de kan dække mangfoldigheden i NGO ernes folkelige arbejde. Der lægges således op til en helhedsvurdering af den folkelige forankring hos den ansøgende organisation, blandt andet også i forhold til dens mulighed for at være formidler af udviklingsproblemstillinger i den danske offentlighed. Projektrådgivningen har i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinier for Minipuljens anden fase ligeledes skærbet fokuseringen på organisationernes folkelige forankring. 14

16 2.5. Øget dialog med NGO erne om folkelig forankring Der er det seneste år sket en intensivering af dialogen i forbindelse med behandlingen af enkeltansøgningerne og i forbindelse med årsforhandlingerne med rammeorganisationerne. Med revision af retningslinierne i 2004 vil denne dialog blive udbygget og kvalitetssikret i forhold til den enkelte organisation, ligesom folkelig forankring fremover vil være et af de prioritetsområder, som Projektrådgivningen vil styrke den løbende rådgivning og kursusvirksomhed, der ydes til danske foreninger og organisationer. 3. Vurdering og fremtidige initiativer Ifølge Civilsamfundsstrategien skal vurderingen af NGO ernes folkelige forankring ses i en helhed, hvor følgende fem forskellige forhold indgår: Medlemsbasis: Samlet antal, antal ulandsaktive, lokalforeninger og kollektive, støtte og faste. Egetbidrag: Medlemsbidrag/kontingent, frivillige bidrag, indsamlede midler, testamentariske bidrag, firmabidrag, overskud ved salg og arrangementer samt værdien af frivillig arbejdskraft. Kontaktflader i form af samarbejdsaftaler eller til ikke-udlandsspecifikke organisationer i det danske samfund. Oplysningsvirksomhed med henblik på at øge kendskabet i den danske befolkning om udviklingslandene og udviklingssamarbejdet. Aktiv involvering af danskere i ulandsarbejdet i Danmark f.eks. antal aktive, antal frivillige involveret i fortalervirksomhed, oplysningsaktiviteter, indsamling og projektgennemførelse. Nedenstående vurdering af resultaterne i forbindelse med de allerede iværksatte tværgående initiativer og de organisationsspecifikke resultater af undersøgelsen tager udgangspunkt i denne helhedsvurdering og anerkender hermed også, at folkelig forankring omfatter mere end blot medlemstal og egenfinansiering. Det samme gælder oplægget til fremtidige tværgående initiativer, som Danida i den kommende periode vil iværksætte for at styrke NGO ernes folkelige forankring Sammenfattende vurdering af de tværgående initiativer Det er endnu for tidligt, at konkludere hvordan de allerede iværksatte initiativer generelt har bidraget til at styrke NGO-bistandens folkelige forankring. Omfordelingen på Finansloven 2004 af midler fra rammeorganisationerne til det bredere felt af NGO er vil blive søgt anvendt således, at de overførte midler i første række kommer den brede kreds af organisationer og foreninger til gode, der søger støtte gennem Projektrådgivningen, paraplyorganisationernes Miniprogrammer samt Renoverings- og Forsendelsesbevillingen. Det er vigtigt at understrege, at omfordelingen af midler ikke skaber resultater i sig selv, men skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, der er taget og fremover vil blive iværksat med hensyn til målrettet at søge nye kredse involveret i udviklingsarbejdet. Resultatet heraf vil bl.a. kunne aflæses ved, at flere nye organisationer gennem anvendelse af de nævnte støttemuligheder og de muligheder, der i øvrigt 15

17 ligger med hensyn til at søge støtte fra Enkeltbevillingen, bliver inddraget i udviklingsarbejdet i de kommende år. Projektrådgivningen havde ved dannelsen i 1995 knap 40 medlemsorganisationer. Dette tal er i 2003 vokset til mere end 150 medlemsorganisationer og må forventes at vokse yderligere de kommende år. En tilsvarende stigning forudses blandt brugerne af de tre Miniprogrammer og Renoverings- og Forsendelsesbevillingen samt antallet af ansøgninger over 1 mio. kr. til ansøgningsrunderne. Det Danidas vurdering, at organisationerne i forhold til medlemshvervning ofte står i en konkurrencepræget situation, der på det seneste er skærpet, og som betyder, at der må tages utraditionelle midler i brug for at tiltrække nye interessenter og. Det er derfor vigtigt, at der fra Danidas side stilles meget velovervejede krav om medlemstal. Med hensyn til egenfinansiering gælder, at det især er de organisationer, der har en stående tilladelse til landsindsamlinger primært til humanitære formål, der har gode muligheder herfor. Det er derfor vanskeligt umiddelbart at drage sammenligninger alene ud fra dette forhold. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen er det imidlertid Danidas vurdering, at organisationerne arbejder seriøst også med dette område, og at det er lykkedes for mange af NGO erne at øge deres egenfinansiering. Det vurderes videre, at den påbegyndte videreudvikling af paradigmet for måling af folkelig forankring vil bidrage med et kvalitativt løft i organisationernes eget interne arbejde med at styrke den folkelige forankring, ligesom det vil udgøre et forbedret værktøj ved behandlingen af enkeltansøgningerne og i forbindelse med årsforhandlingerne med rammeorganisationerne Sammenfattende vurdering af de store organisationer For rammeorganisationerne samt Samvirke og Danske Flygtningehjælp gælder, at den folkelige forankring manifesterer sig på forskellig vis. Nedenstående vurdering af den enkelte organisation bygger på den gennemførte undersøgelse og samler endvidere op på de konkrete krav, der blev stillet af Danida til enkelte af organisationerne i forbindelse med sidste års rapport: Folkekirkens Nødhjælp er i stand til at engagere forskellige kredse af danskere i en bred vifte af aktiviteter i Danmark og indsamle betydelige midler ved hjælp af f.eks. frivillige indsamlere og frivillige medarbejdere i genbrugsbutikker. Danida vurderer derfor, at Folkekirkens Nødhjælp med udgangspunkt i det kirkelige bagland er solidt og bredt forankret i den danske befolkning. Folkekirkens Nødhjælp arbejder aktivt og målrettet med at underbygge og udvide sin folkelige forankring med nye målgrupper. Flere initiativer er rettet mod børn og unge f.eks. i forbindelse med konfirmandforberedelse og volontørprogrammer. Danida vil derfor alene følge Folkekirkens Nødhjælps folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Dansk Røde Kors når med sit store antal lokalgrupper og bredt ud i det danske land og befolkning. Dansk Røde Kors har fordel af at kunne kombinere arbejde i Danmark f.eks. om førstehjælp og samaritertjeneste med oplysning om internationale forhold og udviklings- og humanitært arbejde i Syd. Dansk Røde Kors indsamler betydelige midler ved frivillige indsamlere og medarbejdere i genbrugsbutikker. Dansk Røde Kors erkender selv, at de ikke har så solidt fat i de yngre danskere og vil igangsætte initiativer på dette område. Danida anerkender 16

18 Dansk Røde Kors solide folkelig forankring og vil derfor alene følge Dansk Røde Kors folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. U-landsorganisationen Ibis er godt på vej til at opfylde målsætningen stillet af Danida om at øge antallet af individuelle til ved udgangen af For 2005 er sat et mål om forøgelse af antallet af til Dette er den foreløbige kulmination på en dialog, som Danida i en årrække har ført med Ibis om styrkelse af organisationens folkelige forankring. Danida vurderer, at Ibis positivt har prioriteret medlemshvervning og faktisk har evnet at rekruttere nye. Ibis arbejder fortsat aktivt med oplysningsaktiviteter i Danmark og sætter ambitiøse mål med hensyn til egenfinansiering. Ibis er en af de rammeorganisationer, der modtager flest midler fra Danida og i det lys bør Ibis have ambitioner om bedre og bredere folkelig forankring end de mål for medlemstal, som Danida har sat. Ibis fokus på uddannelsesområdet i Syd burde give muligheder for, at organisationen kan styrke sin individuelle medlemsbase og skabe et mandat blandt danskere, der arbejder og studerer inden for uddannelsesområdet. Foruden fortsat fremgang i antallet af individuelle anmodes Ibis derfor om at udarbejde en særskilt handlingsplan inden årets udgang for hvorledes organisationen vil forfølge egne målsætninger. Vurderingen af Ibis folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Ibis aktiviteter i de kommende år. Det samme gælder selvsagt organisationens evne til at fastholde de nye. CARE-Danmark har i de seneste år kraftigt øget antallet af og støtte samt omfanget af egenfinansiering. Danida vurderer derfor, at CARE arbejder aktivt og ambitiøst med at udbygge sin folkelige forankring. En udfordring for CARE består i at fastholde og støtte. Der kan forventes øget interesse for information om udviklingsaktiviteter og muligheder for at interesserede aktivt kan deltage i og præge CARE s arbejde. På den baggrund vil Danida alene følge CARE s folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af CAREs folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år. Red Barnet arbejder ambitiøst med at udbygge sin relativt store folkelige forankring. Red Barnet formår via sin rolle som fortaler for børns rettigheder i Danmark og oplysningsvirksomhed om børns vilkår og projektarbejde i udviklingslande at sikre sig en central placering i danskernes bevidsthed. Det udmøntes i betydelige private bidrag og et relativt stort antal. På den baggrund vil Danida alene følge Red Barnets folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af Red Barnets folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år. Samvirke er en velkendt dansk udviklingsorganisation, men med et begrænset antal individuelle i forhold til de store midler organisationen modtager. Danida fastsatte derfor i 2003 målsætninger om, at Samvirke skulle øge antallet af individuelle til ultimo 2004 og til ultimo Danida vurderer, at Samvirke vil have vanskeligt ved at nå disse mål med mindre der sker en yderligere prioritering af medlemshvervning fra sommeren 2004 og fremefter. Som en af de organisationer, der modtager flest midler fra Danida, bør Samvirke have ambitioner om en bedre og bredere folkelig forankring end de mål for forøgelse af antal individuelle, som Danida har sat. En evaluering gennemført i 2003 bekræfter, at Samvirke 17

19 bidrager til at formidle den brede bistandspolitiske debat i Danmark. Dette burde kunne danne baggrund for forøgelse af antallet af, der også kan give Samvirke yderligere tyngde i den danske bistandspolitiske debat. Fortsat fremgang i antallet af individuelle vil indgå med vægt i vurderingen af Samvirkes folkelige forankring, der vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Samvirkes aktiviteter i de kommende år. Danida vil primo 2005 når det endelige medlemstal pr. ultimo 2004 er opgjort tage en særskilt drøftelse med Samvirke af organisationens indsats og resultater på dette område og eventuelle konsekvenser for bevillingsniveauet. Dansk Flygtningehjælp har mange individuelle, og et stort antal frivillige indsamler betydelige midler fra den danske befolkning. Dansk Flygtningehjælp forstår at kombinere arbejde og oplysningsvirksomhed om flygtninges problemstillinger i Danmark med humanitært arbejde med flygtninge og internt fordrevne i en række af verdens brændpunkter. Danida vurderer, at Dansk Flygtningehjælp er velkendt og solidt forankret i den danske offentlighed, men har et potentiale for yderligere at uddybe og udbrede sin folkelige forankring. Som en af de humanitære organisationer, der modtager størst tilskud fra Danida vil Dansk Flygtningehjælp blive bedt om at redegøre for sin folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer, der i øvrigt vil komme til at gælde for rammeorganisationerne og Samvirke Sammenfattende vurdering af enkeltorganisationer Som det var tilfældet med de store organisationer viser vurderingen af undersøgelsens forskellige kategorier af mellemstore udviklingsrelaterede og humanitære organisationer, at disse hver især udviser en differentieret folkelig forankring. Fælles for stort set alle organisationer er imidlertid, at de angiver folkelig forankring som en del af organisationens vision og strategi. Med i undersøgelsen er organisationer, der modtager støtte enten direkte fra Danida, gennem Projektrådgivningen eller de tre miniprogrammer. Vurderingen vedrører følgende fire kategorier: Interesseorganisationerne har en klar folkelig forankring blandt de, hvis interesser de varetager i Danmark og en række organisationer formår at skabe en platform for interesserede, som ønsker at støtte tilsvarende grupper i udviklingslande. Dette er værdifuldt og i god overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien. I forhold til oplysningsvirksomhed i Danmark er det en udfordring for flere af organisationerne at nå grupper i Danmark, der rækker ud over det naturlige bagland. Det bemærkes, at kun et fåtal af det betydelige antal interesseorganisationer i Danmark modtager støtte til arbejde med udviklingsprojekter. De kirkelige organisationer har en stærk forankring ikke kun hos deres, men i deres bredere kirkelige bagland, hvor mange organisationer indsamler betydelige midler, og hvor der udføres oplysningsaktiviteter. En udfordring for de kirkelige organisationer er at nå ud over det kirkelige bagland med ulandsrelaterede oplysningsaktiviteter. De mellemfolkelige organisationer er meget forskellige. Ofte kan få ildsjæle spille en central rolle i den enkelte organisation. I den forbindelse er det vigtigt, at der gives organisationerne differentierede muligheder for støtte til udviklings- og humanitære aktiviteter tilpasset vidt for- 18

20 skellige formål og varierende faglig og administrativ kapacitet. Renoverings- og forsendelsesbevillingen, der administreres af mellemfolkeligt Samvirke og Minipuljen, der administreres af Projektrådgivningen, bidrager til et forskelligartet tilbud om støttemuligheder. De mindre udviklings- og nødhjælpsorganisationer er i mange tilfælde i høj grad båret af frivillige, der lægger mange kræfter i udviklingsarbejde, medens medlemstal og bredere folkelig forankring varierer betydeligt mellem organisationerne. For nogle organisationer er der dilemmaer mellem ambitioner om stigende projektportefølje på den ene side og begrænset faglig og administrativ kapacitet (med høj grad af frivillighed) og begrænsede medlemstal på den anden side. Disse dilemmaer indgår i Danidas dialog med organisationerne i forbindelse med behandling af projektansøgninger Fremtidige initiativer Med afsæt i de allerede iværksatte initiativer som opfølgning på rapporten fra juni 2003 vil Danida i den kommende periode arbejde på yderligere at styrke den folkelige forankring i Danmark af NGO-bistanden. Dette sker ved iværksættelse af en række tværgående initiativer, der har til hensigt at styrke forankringen af NGO-bistanden i bredden, men også målrettet særligt interessante ressourcegrupper. Hertil kommer, at regeringen som led i opfølgning på udmeldingen i En Verden til forskel i løbet af 2005 vil tage stilling til, om der herudover er behov for at træffe yderligere foranstaltninger for at styrke den folkelige forankring af NGO-bistanden. De fremadrettede tværgående initiativer indbefatter: At den videre opfølgning på målsætningerne i En Verden til Forskel vedrørende omfordelingen af midler fra rammerne til enkeltorganisationer gennemføres som forudset i 2006, hvor der i lighed med 2004 vil skulle ske en omfordeling på 5 pct. mellem rammeorganisationerne og andre samarbejdsformer. Omfanget af samarbejdet med rammeorganisationerne vil med virkning fra 2006 endvidere blive fastlagt på baggrund af de årlige konsultationer med rammeorganisationerne, hvor folkelig forankring på linie med andre parametre vi indgå i den samlede vurdering af organisationerne. Omfordelingen af midler vil ske mellem rammeorganisationerne indenfor den overordnede ramme afsat til rammeorganisationerne på finansloven. At der med afsæt i den gennemførte undersøgelse sker en videreudvikling af paradigmet for måling af folkelig forankring og bliver udarbejdet et konsolideret grundlag med fælles format og definitioner for rammeorganisationernes arbejde med folkelige regnskaber. Hensigten er at nå frem til en definition af standardiserede kriterier/parametre, som er tilstrækkeligt entydige til at udgøre en basis for systematiseret vurdering og samtidigt tilstrækkeligt brede til at dække mangfoldigheden af rammeorganisationernes folkelige arbejde. Paradigmet vil endvidere danne grundlag for de oplysninger, som NGO erne vil skulle forholde sig til i forbindelse med ansøgning om enkeltprojekter. At der i 2005 sammen med Projektrådgivningen søges gennemført et NGO-træf over temaet folkelig forankring, hvor NGO erne såvel store som små - og andre aktører involveret i dansk ulandsbistand kan præsentere og dokumentere resultater, dele viden og erfaringer samt diskutere og udvikle koncept og strategier. Træffet skal desuden give mulighed for oplysning om NGO-bistanden over for offentligheden, ligesom der vil være 19

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

8/06. Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

8/06. Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden 8/06 Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016

Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016 Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016 Baggrund I forbindelse med indgåelsen af aftale om Adgangskrav og Fordelingsnøgle for Danmarks Indsamling 2014 2017 er der etableret en tilskudspulje,

Læs mere

DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2004. Danida Udenrigsministeriet Maj 2005

DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2004. Danida Udenrigsministeriet Maj 2005 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2004 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2004 Danida Udenrigsministeriet Maj 2005 1. Indledning... 1 2. Grundlaget for NGO-bistanden... 3 2.1. Udmøntning af Civilsamfundsstrategien... 3 2.2.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2005. Danida Udenrigsministeriet Maj 2006

DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2005. Danida Udenrigsministeriet Maj 2006 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2005 Forsidefotos: Esther Nakhumiza på 6 år undervises hjemme, Uganda af Mikkel Østergaard/Danida Bomuldshøst, Nicaragua af Jørgen Schytte /Danida Røde Kors uddeler fødevarehjælp

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

Adgangskrav og fordelingsnøgle. Rev. 2014

Adgangskrav og fordelingsnøgle. Rev. 2014 Adgangskrav og fordelingsnøgle 2014 2017 Rev. 2014 1. Tilskudskriterier For at kunne modtage penge fra Danmarks Indsamling skal en organisation opfylde følgende kriterier: 1.1. Organisationsform Organisationen

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden"

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje Volontør i Verden Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" Indhold 1. Volontør i Verdens formål 2. Hvad kan man søge støtte til? 3. Hvem kan sendes ud? 4. Hvem kan søge om støtte? 5. Hvilke oplysningsaktiviteter?

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Vester Voldgade 123 1220 København

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 66040 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Projektansvarlig Adresse Service og kvalitet

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Retningslinier for udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler i Københavns Kommune

Retningslinier for udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler i Københavns Kommune Retningslinier for udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Retningslinier for udviklings- og

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Total kr kr. Total til rådighed kr kr. Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Tilskud til frivilligt arbejde på ældreområdet. En guide til ansøgning af 79-midler

Tilskud til frivilligt arbejde på ældreområdet. En guide til ansøgning af 79-midler Tilskud til frivilligt arbejde på ældreområdet En guide til ansøgning af 79-midler Kriterier for fordeling af 79-puljen til frivilligt arbejde på ældreområdet I det følgende kan du læse mere om 79-midler,

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen: Rammeaftale Juli 2013 Kulturstyrelsen 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Kulturstyrelsen på den anden side fastlægger mål for Kulturstyrelsens virksomhed

Læs mere

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. 1 Navn: Organisationens navn er Afrika Kontakt. Afrika Kontakt er en landsdækkende organisation, med hjemsted i København.

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Forsidefotos: Sundhedsklinik i Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Danida træplantningsprojekt Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida

Forsidefotos: Sundhedsklinik i Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Danida træplantningsprojekt Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2007 Forsidefotos: Sundhedsklinik i Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Danida træplantningsprojekt Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Klasseundervisning i Tanzania

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed. Radio- og tv-nævnet Efteråret 2015 rtv@kulturstyrelsen.dk Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og tvvirksomhed (uddannelsespuljen) Baggrund

Læs mere

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune Velkommen til Randers Kommunes informationssider om økonomisk støtte fra 18 midlerne til frivilligt socialt arbejde. Der er tale

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 24/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET En organisation mange virkeligheder BAGGRUND FOR RAPPORTEN Vifo s formål: Skabe overblik over og

Læs mere

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Retningslinjer for tildeling af udviklingsmidler Gældende fra 1. januar 2012

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

OKTOBER 2014 VEDTÆGTER

OKTOBER 2014 VEDTÆGTER OKTOBER 2014 VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP 1 Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig, selvejende institution. 2 Folkekirkens Nødhjælp har hjemsted i København. 3 Folkekirkens Nødhjælps formål

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere