De danske NGO ers folkelige forankring 2004

Transkript

1 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 August 2004

2 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 Udenrigsministeriet Danida August 2004

3 2

4 Indhold Første del 1. Baggrund Rapportens Indhold NGO ernes rolle i bistanden Støttemuligheder under NGO-bistanden Renovering og forsendelse NGO-ernes andel af bistanden Opfølgning på de centrale udfordringer Den finansielle ramme Efterlevelse af specifikke krav til udvalgte organisationer Inddragelse af nye kredse i NGO-bistanden Udvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring Øget dialog med NGO erne om folkelig forankring Vurdering og fremtidige initiativer Sammenfattende vurdering af de tværgående initiativer Sammenfattende vurdering af de store organisationer Sammenfattende vurdering af enkeltorganisationer Fremtidige initiativer...19 Anden del 4. Introduktion til undersøgelsen Introduktion til det metodiske grundlag De store organisationer Folkekirkens Nødhjælp Dansk Røde Kors U-landsorganisationen Ibis CARE-Danmark Red Barnet Samvirke Dansk Flygtningehjælp Enkeltorganisationer Interesseorganisationer Kirkelige organisationer Mellemfolkelige organisationer Udviklings- og nødhjælpsorganisationer...70 Bilag 1: NGO-bistanden i 2003 fordelt på organisationer Bilag 2: Redegørelse for organisationernes folkelige forankring (CD-rom) 3

5 4

6 Første Del Opfølgning og fremtidige initiativer 5

7 6

8 1. Baggrund NGO ernes folkelige forankring har i de seneste år jævnligt været analyseret og påkaldt sig betydelig politisk opmærksomhed. Som led i arbejdet med at styrke NGO ernes folkelige forankring fik Folketingets Udenrigsudvalg i juni 2003 oversendt rapporten om De danske NGO ers folkelige forankring. Den belyser mangfoldigheden i den danske NGO-verden og vurderer særligt, hvordan de store organisationer er forankret i det danske samfund. Rapporten illustrerer, at de danske NGO er er bredt og forskelligt forankret. Dokumentationen beror dels på kvantitative kriterier som antal, omfanget af frivilligt arbejde og indsamlede midler og dels på kvalitative aspekter som graden af involvering af befolkningen, oplysningsvirksomhed og kontaktflader i samfundet. Som led i det videre arbejde opstillede rapporten en række politiske målsætninger, som Udenrigsministeriet i løbet af skulle forfølge med henblik på yderligere at sikre en styrkelse af organisationernes folkelige forankring. Udfordringerne, der alene vedrørte den langsigtede NGO-bistand, blev konkretiseret i følgende fem punkter: At den samlede ramme for støtten til NGO ernes udviklingsaktiviteter vil forblive uændret, men at der fra 2004 vil ske en begrænset og gradvis omfordeling af midler fra Samvirke og de seks organisationer med rammeaftaler til den brede kreds af NGO er, der får støtte til enkeltprojekter. Dette åbner mulighed for, at store såvel som små og nye organisationer kan indgå i alliance-projekter, der finansieres som enkeltprojekter. At der for enkelte af de store NGO er, der modtager betydelige støttemidler, vil blive stillet specifikke krav til udbygningen af deres folkelige forankring. At Danida sammen med Projektrådgivningen vil arbejde aktivt for at inddrage nye kredse i det danske civilsamfund i det langsigtede udviklingssamarbejde. At der vil ske en videreudvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring med henblik på at forbedre ansøgnings- og rapporteringsparadigmer. At der på denne baggrund vil ske en udbygning af dialogen mellem de enkelte organisationer og Danida om hver organisations folkelige forankring. Rapporten stillede samtidig i udsigt, at Folketingets Udenrigsudvalg i 2004 ville blive holdt orienteret om udviklingen i dette arbejde gennem en opdateret rapport om NGO ernes folkelige forankring Rapportens Indhold Nærværende rapport giver en opdateret status for NGO ernes folkelige forankring og medtager til forskel fra sidste år ikke alene organisationer, der modtager støtte fra Danidas NGObevilling til langsigtede udviklingsaktiviteter, men også organisationer, der modtager støtte til humanitære formål. Rapporten beskæftiger sig både med opfølgningen i forhold til den sidste rapport og en tilbundsgående undersøgelse af NGO ernes forskelligartede forankring i det danske samfund. Rapporten vil tjene som udgangspunkt for den fremtidige dialog med organisationerne om NGO-bistandens folkelige forankring. 7

9 Rapporten er opdelt i to dele. Første del giver en kort indføring i NGO-bistanden og beskæftiger sig herefter dels med hvilke initiativer, der er iværksat med hensyn til opfølgning på ovennævnte udfordringer, dels en vurdering heraf samt en sammenfattende vurdering af de organisationsspecifikke resultater af undersøgelsen. Første del afrundes med opstillingen af en række nye tværgående initiativer, som Danida vil forfølge i den kommende periode. Anden del vedrører den beskrivende del af selve undersøgelsen og er opdelt i afsnit, der hver især beskæftiger sig med de organisationer, der har rammeaftaler (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, U- landsorganisationen Ibis, CARE-Danmark og Red Barnet) samt Samvirke og Danske Flygtningehjælp. Hertil kommer afsnit, der beskæftiger sig med de øvrige NGO er opdelt i fire kategorier, der hver især udviser nogle fælles karakteristika afhængig af karakteren af deres engagement i udviklingsarbejdet. Hertil kommer datamateriale indlæst på CD-rom, der giver en detaljeret redegørelse for organisationernes folkelige forankring NGO ernes rolle i bistanden Strategien for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000 og Regeringens prioriteter i dansk udviklingsbistand, En verden til forskel fra juni 2003, angiver det overordnede grundlag både for så vidt angår den bilaterale NGO-bistand og den humanitære bistand kanaliseret gennem danske NGO er. Partnerskab 2000 fremhæver, at formålet med at yde støtte til langsigtede NGO-projekter bl.a. er at bidrage til at støtte udviklingen af et aktivt civilsamfund gennem etableringen af partnerskaber i udviklingslandene. Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er ( Civilsamfundsstrategien ), udstikker det mere detaljerede grundlag for samarbejdet med de danske NGO er, der gennemfører projekter i udviklingslandene. Strategien understreger også vigtigheden af at udnytte de særlige komparative fordele, som NGO erne besidder med hensyn til at nå de svageste og fattigste grupper i udviklingslandende. Hertil kommer den centrale rolle, som NGO erne spiller med hensyn til at udbrede kendskabet til udviklingslandene i den danske befolkning og betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingsarbejde. Det er generelt vurderingen, at langt de fleste organisationer allerede er kommet langt med at omsætte Civilsamfundsstrategiens målsætninger. De støtter bl.a. fremvæksten af et dynamisk civilsamfund i udviklingslandene, der deltager aktivt i samfundslivet og bidrager til demokratisk udvikling med vægt på fattigdomsbekæmpelse. Der er også en voksende erkendelse af de krav, dette stiller til NGO erne om f.eks. lokalkendskab, fleksibilitet og til åben dialog med lokale partnere om deres mål og ønsker, f.eks. i relation til balancen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed, samt partnerens repræsentativitet og interne demokrati. Danida fører en løbende dialog med de danske organisationer, hvor de centrale udfordringer for den enkelte organisation diskuteres med det formål at støtte NGO ernes kompetenceudvikling i forhold til Civilsamfundsstrategien. Dette gælder både i forhold til fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning, samarbejdet med civilsamfundet herunder etablering af partnerskaber i udviklingslandene og folkelig forankring i Danmark. Derudover foregår der et mere detaljeret, systematisk arbejde via Projektrådgivningen, der udbyder kurser og rådgiver konkret om udformningen af ansøgninger for mindre projekter. Dialogen sker med afsæt i en erkendelse af de danske NGO ers forskellige udgangspunkter og forskelle i lokale forhold i landene i Syd. 8

10 Både Partnerskab 2000 og Strategi for Danmarks humanitære bistand fra januar 2002 tildeler de danske NGO er en central rolle på det humanitære område. NGO erne har således gennem årene opnået status som vigtige og kompetente partnere for Udenrigsministeriet i gennemførelsen af dansk humanitær bistand. Der er herunder udviklet et tillidsforhold, der gør det muligt at stille midler til rådighed for iværksættelse af humanitære indsatser med endog meget kort varsel og - om nødvendigt tilpasse aktiviteter til ændringer i behovene. I samarbejdet med de danske NGO er om humanitære indsatser lægges vægt på et veldokumenteret grundlag for bedømmelse af organisationernes kapacitet til at udføre humanitære opgaver. Som det er tilfældet på udviklingsområdet, spiller kapacitetsundersøgelser, evalueringer samt den løbende afrapportering også i denne sammenhæng en vigtig rolle. For de større organisationer er dialogen formaliseret i forbindelse med løbende deltagelse i Den Humanitære Kontaktgruppe, der er det centrale organ for overordnet planlægning og koordination af danske humanitære indsatser Støttemuligheder under NGO-bistanden Nærværende afsnit gennemgår de finansierings- og samarbejdsformer, som er gældende for NGO-bistanden i forbindelse med udmøntning af Civilsamfundsstrategien og den Humanitære Strategi. Rammeaftaler Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, U-landsorganisationen Ibis, CARE-Danmark og Red Barnet har alle indgået rammeaftaler med hjemmel direkte i Finansloven. Med indgåelse af rammeaftaler skabes der bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre ressourcekrævende administration. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring samt en række støttekriterier for udviklingsprojekter, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Enkeltprojekter og alliancer Støtte til enkeltprojekter kan søges af danske NGO er, der ikke har indgået en rammeaftale. Der kan indsendes ansøgninger til enkeltprojekter over 1 mio. kr. og ansøgninger om støtte til forundersøgelser over kr. til Danida to gange om året 1. februar og 1. september. Hertil kommer ansøgninger om støtte til allianceprojekter, hvor store og små NGO er løbende kan søge om støtte til fælles programmer. Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde tager samlet stilling til ansøgninger om enkeltprojekter, der er modtaget i forbindelse med de to runder og som herefter forelægges for Finansudvalget. Pulje til miniprojekter og forundersøgelser (Minipuljen) Minipuljen er en fleksibel støttemulighed for mindre erfarne små og mellemstore danske NGO ers samarbejde med deres partnere i udviklingslandene. Danida bevilger midler til denne pulje, som administreres af Projektrådgivningen. Der er ikke krav om medlemskab af Projektrådgivningen som forudsætning for at modtage støtte via Minipuljen, hvorfra der kan bevilges midler til forundersøgelser på maksimalt kr. og ydes støtte til mindre projekter op til 1 mio. kr. Der tages hensyn til projekternes begrænsede størrelse og den frivillige indsats, som 9

11 gennemførelsen af aktiviteterne beror på. Puljen administreres mere fleksibelt end den øvrige NGO-bistand, herunder ikke mindst for så vidt angår projekter under kr. Miniprogramprojekter Der er indgået miniprogramaftaler mellem Danida og tre danske paraplyorganisationer, nemlig Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd og De Samvirkende Invalideorganisationer. Under aftalerne kan disse paraplyorganisationer indgå aftaler med deres om støtte til udviklingsprojekter af op til fire års varighed og med et budget på maksimum kr. Projekterne kan bl.a. anvendes til afprøvning af bistandsstrategier og metoder samt mulige samarbejdspartnere i Syd. Humanitære indsatser En del af den danske humanitære bistand ydes gennem danske NGO er. Støtte gives til indsatser i en række længerevarende humanitære kriser samt til konkrete og akutte kriser, og bevilges under hensyntagen til den ansøgende organisations erfaringer og kompetencer på det pågældende område. Flere af NGO erne modtager endvidere rammelignede tilskud til udsendelse af personel, udstyr og til indkøb og forsendelse af nødhjælp, så dette kan ske uden unødig administrativ forsinkelse. Faglige Der blev i 2002 åbnet mulighed for, at danske NGO er kan søge om støtte til faglige i Danmark. Netværkene er åbne for alle danske organisationer og institutioner, som har en faglig interesse inden for det pågældende område. Netværksordningen forudsætter, at en enkelt af de deltagende NGO er står som ansøger til sdannelsen og påtager sig det administrative ansvar over for Danida. Samvirke Samvirke har i lighed med rammeorganisationerne en rammelignende aftale med hjemmel direkte på Finansloven. Bevillingen til Samvirke omfatter finansieringen af programmet MS i Syd og tilskud til organisationens administration. Programmet MS i Syd bygger på en strategi om partnerskab med NGO er og græsrodsorganisationer i en række udviklingslande, hvori indgår udsendelse af danske ulandsfrivillige Renovering og forsendelse Det er muligt at søge om støtte til mindre forsendelser af brugt udstyr, som er indsamlet og eventuelt renoveret i Danmark. Der kan også udføres informationsarbejde i tilknytning hertil. Bevillingen administreres af Samvirke, der også administrerer mindre forsendelsesbevillinger til humanitære formål NGO-ernes andel af bistanden I forbindelse med Finanslov 2002 blev den bilaterale NGO-bistand reduceret med 9,5 pct. på linie med den generelle justering af udviklingsbistanden. For rammeorganisationerne og Samvirke blev dette udmøntet ved en tilsvarende reduktion af de overordnede tilskud, der herefter fastholdtes på det justerede niveau. Med En verden til forskel og De dan- 10

12 ske NGO ers folkelige forankring fra juni 2003 blev der lagt op til en yderligere reduktion af bevillingerne til rammeorganisationerne og Samvirke med 5 pct. i 2004, stigende til ca. 10 pct. i Hensigten er at omprioritere de herved frigivne midler til en bredere kreds af NGO er og andre nye samarbejdsformer i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien fra oktober Bevillingerne til den humanitære bistand finansierer både den bistand, der kanaliseres gennem danske NGO er og relevante FN-organisationer samt statslige aktiviteter, som f.eks. udsendelse af personel over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) og humanitære indsatser gennemført af Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Andelen af den bistand, der i de enkelte kalenderår kanaliseres gennem de danske NGO er, kan derfor svinge og vedrører ikke alene ændringer i de humanitære bevillingers størrelse, men også ændrede prioriteringer i forhold til, hvilke kanaler der i de enkelte kriser anses at være mest hensigtsmæssige at anvende. I 2003 udgjorde de samlede udgifter til bilateral NGO-bistand i alt 866,3 mio. kr., hvilket svarede til 15 pct. af den bilaterale bistand og 8,3 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Niveauet i 2003 var mindre end i 2002 primært som følge af færre bevillinger til større projekter og alliancer. Dette var en konsekvens af, at der i 2003 blev modtaget færre støtteværdige ansøgninger end i Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO erne beløb sig til i alt 276,7 mio. kr., svarende til 34,3 pct. af den humanitære bistand og 2,6 pct. af den samlede udviklingsbistand. Nedenstående tal viser fordelingen af bistanden på hovedområder. Omfordelingen af midler fra rammeorganisationerne til enkeltprojekter vil først kunne aflæses på forbruget i 2004 (2002- tallene er angivet som sammenligningsgrundlag). Tabel 1: NGO-bistandens fordeling på hovedområder Forbrug i mio. kr. Bilateral NGO-bistand Rammeaftaler 428,3 420,1 Større projekter og alliancer 258,1 295,9 Mindre projekter (Minipuljen) 5,9 4,0 Faglige 2,6 0,0 Renoverings- og forsendelsesbevillingen 8,1 8,8 Samvirke 163,3 163,6 I alt 866,3 892,4 Humanitær NGO-bistand Ekstraordinære humanitære bidrag 236,6 252,3 Internationalt Humanitært Beredskab 30,4 29,3 Bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder 9,7 - I alt 276,7 281,6 NGO-bistanden i alt 1.143, ,1 11

13 Fordelingen af udbetalinger på de større organisationer i 2003 fremgår af nedenstående tabel 2. Heraf fremgår, at 63,6 pct. af udbetalinger til aktiviteter over den bilaterale NGO-bevilling og 75,7 pct. af de humanitære bidrag blev kanaliseret gennem de syv organisationer, der behandles særskilt i undersøgelsen. Som det fremgår af bilag 1, der opregner samtlige organisationer, der i 2003 modtog bidrag direkte fra Udenrigsministeriet, blev der i 2003 endvidere ydet bidrag gennem 65 andre organisationer over NGO-bevillingen og 11 organisationer over den ekstraordinære humanitære bevilling. Tabel 2. Fordeling af udbetalinger på organisationer i 2003 (mio. kr.): NGO-bevilling Humanitær bistand Total Folkekirkens Nødhjælp 115,7 51,4 167,1 Samvirke 163,3-163,3 Dansk Røde Kors 72,8 71,2 144,0 U-landsorganisationen Ibis 120,7 2,7 123,4 Dansk Flygtningehjælp - 75,4 75,4 Red Barnet 42,9 8,8 51,7 CARE Danmark 35,1-35,1 Andre 315,7 67,2 382,9 Total 866,3 276,7 1143,0 2. Opfølgning på de centrale udfordringer Udenrigsministeriet har iværksat en række tværgående initiativer som led i opfølgningen på de opstillede centrale udfordringer formuleret i rapporten fra Denne rapport vedrørte som tidligere nævnt alene den langsigtede NGO-bistand. Nedenstående gennemgang opregner allerede iværksatte initiativer og opnåede resultater i forhold til de enkelte udfordringer Den finansielle ramme Omfordelingen af midler fra rammeorganisationerne og Samvirke til den bredere kreds af NGO er, der får støtte til enkeltprojekter, er iværksat med vedtagelsen af FL04, hvor der i overensstemmelse med udmeldingen i En verden til forskel som nævnt er sket en reduktion af rammerne og bevillingen til Samvirke på 5 pct.. Formålet med omfordelingen af midler er bl.a. at åbne mulighed for indgåelse af allianceprojekter mellem forskellige organisationer inklusiv rammeorganisationerne. Denne mulighed er yderligere smidiggjort ved i lighed med reglerne for faglige at ophæve bindingen af allianceprojekterne til de halvårlige ansøgningsrunder for enkeltbevillinger. 12

14 2.2. Efterlevelse af specifikke krav til udvalgte organisationer Der stilles i rapporten fra juni 2003 specifikke krav til Samvirke, Ibis og Ulandsekretariatet. Samvirke skulle øge antallet af individuelle, der ved udgangen af 2002 var 4199 til ved udgangen af 2004 og til ved udgangen af Samvirke har oplyst, at organisationen ved udgangen af maj 2004 havde individuelle. Ibis står overfor krav om at øge medlemstallet til ved udgangen af 2004 og ved udgangen af Ibis har i undersøgelsen oplyst, at man siden april 2003 har haft en stigning i medlemstallet på til det nuværende medlemstal pr. juni 2004 på Organisationen har ved flere lejligheder endvidere givet udtryk for, at man forventer at nå de af Udenrigsministeriet opstillede mål. Ulandssekretariatet skulle inden januar 2004 udvikle en systematik for, hvordan organisationen mere præcist kunne redegøre for nes engagement og formulere mål for, hvordan antallet og intensiteten kunne øges. Selvom disse krav i princippet bortfaldt, da organisationen fik frataget sin status som rammeorganisation i forbindelse med finanslov 2004, vil der i lighed med andre organisationer blive taget højde herfor ved fremtidig behandling af enkeltansøgninger fra organisationen Inddragelse af nye kredse i NGO-bistanden Udenrigsministeriet har siden juli 2003 løbende drøftet med Projektrådgivningen, hvorledes man i samarbejde kunne styrke inddragelsen af nye kredse i udviklingssamarbejdet. Der er i denne sammenhæng blevet skelnet mellem to forskellige målgrupper: allerede eksisterende foreninger med et ulandsengagement, der endnu ikke benytter sig af de forskellige finansieringsformer. Blandt disse er der såvel som ikke af Projektrådgivningen. Alene blandt Projektrådgivningens godt 170 medlemsorganisationer er der således ca. 90 organisationer, der ikke modtager midler fra Minipuljen eller Enkeltbevillingen. institutioner, uddannelses- og forskningscentre samt arbejdspladser, der kan forventes at have faglige ressourcer og administrative kapaciteter til at indgå i et frugtbart samarbejde om NGO-bistanden. Som opfølgning på drøftelserne har Projektrådgivningen i foråret 2004 udarbejdet to brochurer til generel distribution. Den ene om Minipuljens bevillingsmuligheder og den anden om de mindre organisationers ulandsarbejde og Projektrådgivningens virke til gavn for medlemsorganisationerne. Brochurerne er blevet distribueret til 275 danske biblioteker, til Projektrådgivningens medlemsorganisationer samt yderligere til 335 danske foreninger, institutioner og grupper med ulandsvinkel i deres arbejde. Da anden fase af støtte til Minipuljen blev bevilget i oktober 2003, blev det endvidere gjort lettere for mindre erfarne organisationer at få støtte ved at forenkle ansøgningsproceduren for bevillinger under kr. Hertil kommer, at Projektrådgivningen og Udenrigsministeriet i foråret 2004 sammen har afholdt åbne informationsmøder i København, Århus og Kolding. Møderne blev annonceret i dagspressen i en form, der i sig selv havde et oplysende formål og med henvisning til en hjemmeside med yderligere informationer, bl.a. om eksisterende bevillingsformer. Møderne blev tilfredsstillende besøgt af i alt 77 deltage- 13

15 re. Initiativet var rettet mod begge ovennævnte målgrupper, men de fleste fremmødte var engagerede enkeltpersoner og repræsentanter for eksisterende foreninger med tanker om (yderligere) ulandsengagement. Projektrådgivningen har endvidere startet udarbejdelsen af en ressourceliste over organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner til brug i den rådgivning af NGO erne, der foretages af Danidas sagsbehandlere og Projektrådgivningens konsulenter. Tanken er hvor relevant at henlede NGO ernes opmærksomhed på muligheden for at indgå nye samarbejder, der styrker kvaliteten i deres arbejde og udvider deres kontaktflader i Danmark. Inddragelse af nye kredse i udviklingssamarbejdet sker også gennem Renoverings- og forsendelsesbevillingen, der administreres af Samvirke sammen med Transportbevillingerne, der finansieres over den humanitære bevilling og Naboskabsprogrammet. Alene i 2003 har der været samarbejde med omkring 155 brugere med i alt 206 bevillinger. Mange af de kredse, der søger om støtte til forsendelser eller som deltager i renoveringsaktiviteter, har ingen eller kun i begrænset omfang kontakt til det traditionelle ulandsmiljø. Der er bl.a. tale om kirkelige kredse, indvandrerforeninger, humanitære foreninger, faglige kredse, grupper under Lions og Rotary osv. Bredden i dette arbejde forstærkes væsentligt af det faktum, at de mange foreninger, som indsamler brugt udstyr, står i kontakt med et stort antal institutioner, organisationer og virksomheder, som gennem dette samarbejde selv bevidstgøres om betydningen af og mulighederne for et lokalt forankret samarbejde med partnere og projekter i modtagerlandene. Udenrigsministeriet har sammen med Samvirke i foråret 2004 taget initiativ til, at kontakten til disse kredse udbygges ikke alene for at højne kvaliteten af det udstyr, der renoveres og transporteres, men også for at opbygge partnerskaber mellem nye brugere i Danmark og partnere i modtagerlandene. Dette vil ske under hensyntagen til disse kredses begrænsede faglige og administrative kapacitet, og med Projektrådgivningens medvirken Udvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring Danida har intensiveret arbejdet med at forbedre ansøgnings- og rapporteringsparadigmerne i forbindelse med en iværksat revision af retningslinierne for NGO-samarbejdet. Hensigten er at nå frem til et sæt af standardiserede kriterier/parametre, som er tilstrækkeligt entydige til at udgøre en basis for systematiseret måling og samtidigt så tilstrækkeligt brede, at de kan dække mangfoldigheden i NGO ernes folkelige arbejde. Der lægges således op til en helhedsvurdering af den folkelige forankring hos den ansøgende organisation, blandt andet også i forhold til dens mulighed for at være formidler af udviklingsproblemstillinger i den danske offentlighed. Projektrådgivningen har i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinier for Minipuljens anden fase ligeledes skærbet fokuseringen på organisationernes folkelige forankring. 14

16 2.5. Øget dialog med NGO erne om folkelig forankring Der er det seneste år sket en intensivering af dialogen i forbindelse med behandlingen af enkeltansøgningerne og i forbindelse med årsforhandlingerne med rammeorganisationerne. Med revision af retningslinierne i 2004 vil denne dialog blive udbygget og kvalitetssikret i forhold til den enkelte organisation, ligesom folkelig forankring fremover vil være et af de prioritetsområder, som Projektrådgivningen vil styrke den løbende rådgivning og kursusvirksomhed, der ydes til danske foreninger og organisationer. 3. Vurdering og fremtidige initiativer Ifølge Civilsamfundsstrategien skal vurderingen af NGO ernes folkelige forankring ses i en helhed, hvor følgende fem forskellige forhold indgår: Medlemsbasis: Samlet antal, antal ulandsaktive, lokalforeninger og kollektive, støtte og faste. Egetbidrag: Medlemsbidrag/kontingent, frivillige bidrag, indsamlede midler, testamentariske bidrag, firmabidrag, overskud ved salg og arrangementer samt værdien af frivillig arbejdskraft. Kontaktflader i form af samarbejdsaftaler eller til ikke-udlandsspecifikke organisationer i det danske samfund. Oplysningsvirksomhed med henblik på at øge kendskabet i den danske befolkning om udviklingslandene og udviklingssamarbejdet. Aktiv involvering af danskere i ulandsarbejdet i Danmark f.eks. antal aktive, antal frivillige involveret i fortalervirksomhed, oplysningsaktiviteter, indsamling og projektgennemførelse. Nedenstående vurdering af resultaterne i forbindelse med de allerede iværksatte tværgående initiativer og de organisationsspecifikke resultater af undersøgelsen tager udgangspunkt i denne helhedsvurdering og anerkender hermed også, at folkelig forankring omfatter mere end blot medlemstal og egenfinansiering. Det samme gælder oplægget til fremtidige tværgående initiativer, som Danida i den kommende periode vil iværksætte for at styrke NGO ernes folkelige forankring Sammenfattende vurdering af de tværgående initiativer Det er endnu for tidligt, at konkludere hvordan de allerede iværksatte initiativer generelt har bidraget til at styrke NGO-bistandens folkelige forankring. Omfordelingen på Finansloven 2004 af midler fra rammeorganisationerne til det bredere felt af NGO er vil blive søgt anvendt således, at de overførte midler i første række kommer den brede kreds af organisationer og foreninger til gode, der søger støtte gennem Projektrådgivningen, paraplyorganisationernes Miniprogrammer samt Renoverings- og Forsendelsesbevillingen. Det er vigtigt at understrege, at omfordelingen af midler ikke skaber resultater i sig selv, men skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, der er taget og fremover vil blive iværksat med hensyn til målrettet at søge nye kredse involveret i udviklingsarbejdet. Resultatet heraf vil bl.a. kunne aflæses ved, at flere nye organisationer gennem anvendelse af de nævnte støttemuligheder og de muligheder, der i øvrigt 15

17 ligger med hensyn til at søge støtte fra Enkeltbevillingen, bliver inddraget i udviklingsarbejdet i de kommende år. Projektrådgivningen havde ved dannelsen i 1995 knap 40 medlemsorganisationer. Dette tal er i 2003 vokset til mere end 150 medlemsorganisationer og må forventes at vokse yderligere de kommende år. En tilsvarende stigning forudses blandt brugerne af de tre Miniprogrammer og Renoverings- og Forsendelsesbevillingen samt antallet af ansøgninger over 1 mio. kr. til ansøgningsrunderne. Det Danidas vurdering, at organisationerne i forhold til medlemshvervning ofte står i en konkurrencepræget situation, der på det seneste er skærpet, og som betyder, at der må tages utraditionelle midler i brug for at tiltrække nye interessenter og. Det er derfor vigtigt, at der fra Danidas side stilles meget velovervejede krav om medlemstal. Med hensyn til egenfinansiering gælder, at det især er de organisationer, der har en stående tilladelse til landsindsamlinger primært til humanitære formål, der har gode muligheder herfor. Det er derfor vanskeligt umiddelbart at drage sammenligninger alene ud fra dette forhold. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen er det imidlertid Danidas vurdering, at organisationerne arbejder seriøst også med dette område, og at det er lykkedes for mange af NGO erne at øge deres egenfinansiering. Det vurderes videre, at den påbegyndte videreudvikling af paradigmet for måling af folkelig forankring vil bidrage med et kvalitativt løft i organisationernes eget interne arbejde med at styrke den folkelige forankring, ligesom det vil udgøre et forbedret værktøj ved behandlingen af enkeltansøgningerne og i forbindelse med årsforhandlingerne med rammeorganisationerne Sammenfattende vurdering af de store organisationer For rammeorganisationerne samt Samvirke og Danske Flygtningehjælp gælder, at den folkelige forankring manifesterer sig på forskellig vis. Nedenstående vurdering af den enkelte organisation bygger på den gennemførte undersøgelse og samler endvidere op på de konkrete krav, der blev stillet af Danida til enkelte af organisationerne i forbindelse med sidste års rapport: Folkekirkens Nødhjælp er i stand til at engagere forskellige kredse af danskere i en bred vifte af aktiviteter i Danmark og indsamle betydelige midler ved hjælp af f.eks. frivillige indsamlere og frivillige medarbejdere i genbrugsbutikker. Danida vurderer derfor, at Folkekirkens Nødhjælp med udgangspunkt i det kirkelige bagland er solidt og bredt forankret i den danske befolkning. Folkekirkens Nødhjælp arbejder aktivt og målrettet med at underbygge og udvide sin folkelige forankring med nye målgrupper. Flere initiativer er rettet mod børn og unge f.eks. i forbindelse med konfirmandforberedelse og volontørprogrammer. Danida vil derfor alene følge Folkekirkens Nødhjælps folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Dansk Røde Kors når med sit store antal lokalgrupper og bredt ud i det danske land og befolkning. Dansk Røde Kors har fordel af at kunne kombinere arbejde i Danmark f.eks. om førstehjælp og samaritertjeneste med oplysning om internationale forhold og udviklings- og humanitært arbejde i Syd. Dansk Røde Kors indsamler betydelige midler ved frivillige indsamlere og medarbejdere i genbrugsbutikker. Dansk Røde Kors erkender selv, at de ikke har så solidt fat i de yngre danskere og vil igangsætte initiativer på dette område. Danida anerkender 16

18 Dansk Røde Kors solide folkelig forankring og vil derfor alene følge Dansk Røde Kors folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. U-landsorganisationen Ibis er godt på vej til at opfylde målsætningen stillet af Danida om at øge antallet af individuelle til ved udgangen af For 2005 er sat et mål om forøgelse af antallet af til Dette er den foreløbige kulmination på en dialog, som Danida i en årrække har ført med Ibis om styrkelse af organisationens folkelige forankring. Danida vurderer, at Ibis positivt har prioriteret medlemshvervning og faktisk har evnet at rekruttere nye. Ibis arbejder fortsat aktivt med oplysningsaktiviteter i Danmark og sætter ambitiøse mål med hensyn til egenfinansiering. Ibis er en af de rammeorganisationer, der modtager flest midler fra Danida og i det lys bør Ibis have ambitioner om bedre og bredere folkelig forankring end de mål for medlemstal, som Danida har sat. Ibis fokus på uddannelsesområdet i Syd burde give muligheder for, at organisationen kan styrke sin individuelle medlemsbase og skabe et mandat blandt danskere, der arbejder og studerer inden for uddannelsesområdet. Foruden fortsat fremgang i antallet af individuelle anmodes Ibis derfor om at udarbejde en særskilt handlingsplan inden årets udgang for hvorledes organisationen vil forfølge egne målsætninger. Vurderingen af Ibis folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Ibis aktiviteter i de kommende år. Det samme gælder selvsagt organisationens evne til at fastholde de nye. CARE-Danmark har i de seneste år kraftigt øget antallet af og støtte samt omfanget af egenfinansiering. Danida vurderer derfor, at CARE arbejder aktivt og ambitiøst med at udbygge sin folkelige forankring. En udfordring for CARE består i at fastholde og støtte. Der kan forventes øget interesse for information om udviklingsaktiviteter og muligheder for at interesserede aktivt kan deltage i og præge CARE s arbejde. På den baggrund vil Danida alene følge CARE s folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af CAREs folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år. Red Barnet arbejder ambitiøst med at udbygge sin relativt store folkelige forankring. Red Barnet formår via sin rolle som fortaler for børns rettigheder i Danmark og oplysningsvirksomhed om børns vilkår og projektarbejde i udviklingslande at sikre sig en central placering i danskernes bevidsthed. Det udmøntes i betydelige private bidrag og et relativt stort antal. På den baggrund vil Danida alene følge Red Barnets folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af Red Barnets folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år. Samvirke er en velkendt dansk udviklingsorganisation, men med et begrænset antal individuelle i forhold til de store midler organisationen modtager. Danida fastsatte derfor i 2003 målsætninger om, at Samvirke skulle øge antallet af individuelle til ultimo 2004 og til ultimo Danida vurderer, at Samvirke vil have vanskeligt ved at nå disse mål med mindre der sker en yderligere prioritering af medlemshvervning fra sommeren 2004 og fremefter. Som en af de organisationer, der modtager flest midler fra Danida, bør Samvirke have ambitioner om en bedre og bredere folkelig forankring end de mål for forøgelse af antal individuelle, som Danida har sat. En evaluering gennemført i 2003 bekræfter, at Samvirke 17

19 bidrager til at formidle den brede bistandspolitiske debat i Danmark. Dette burde kunne danne baggrund for forøgelse af antallet af, der også kan give Samvirke yderligere tyngde i den danske bistandspolitiske debat. Fortsat fremgang i antallet af individuelle vil indgå med vægt i vurderingen af Samvirkes folkelige forankring, der vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Samvirkes aktiviteter i de kommende år. Danida vil primo 2005 når det endelige medlemstal pr. ultimo 2004 er opgjort tage en særskilt drøftelse med Samvirke af organisationens indsats og resultater på dette område og eventuelle konsekvenser for bevillingsniveauet. Dansk Flygtningehjælp har mange individuelle, og et stort antal frivillige indsamler betydelige midler fra den danske befolkning. Dansk Flygtningehjælp forstår at kombinere arbejde og oplysningsvirksomhed om flygtninges problemstillinger i Danmark med humanitært arbejde med flygtninge og internt fordrevne i en række af verdens brændpunkter. Danida vurderer, at Dansk Flygtningehjælp er velkendt og solidt forankret i den danske offentlighed, men har et potentiale for yderligere at uddybe og udbrede sin folkelige forankring. Som en af de humanitære organisationer, der modtager størst tilskud fra Danida vil Dansk Flygtningehjælp blive bedt om at redegøre for sin folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer, der i øvrigt vil komme til at gælde for rammeorganisationerne og Samvirke Sammenfattende vurdering af enkeltorganisationer Som det var tilfældet med de store organisationer viser vurderingen af undersøgelsens forskellige kategorier af mellemstore udviklingsrelaterede og humanitære organisationer, at disse hver især udviser en differentieret folkelig forankring. Fælles for stort set alle organisationer er imidlertid, at de angiver folkelig forankring som en del af organisationens vision og strategi. Med i undersøgelsen er organisationer, der modtager støtte enten direkte fra Danida, gennem Projektrådgivningen eller de tre miniprogrammer. Vurderingen vedrører følgende fire kategorier: Interesseorganisationerne har en klar folkelig forankring blandt de, hvis interesser de varetager i Danmark og en række organisationer formår at skabe en platform for interesserede, som ønsker at støtte tilsvarende grupper i udviklingslande. Dette er værdifuldt og i god overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien. I forhold til oplysningsvirksomhed i Danmark er det en udfordring for flere af organisationerne at nå grupper i Danmark, der rækker ud over det naturlige bagland. Det bemærkes, at kun et fåtal af det betydelige antal interesseorganisationer i Danmark modtager støtte til arbejde med udviklingsprojekter. De kirkelige organisationer har en stærk forankring ikke kun hos deres, men i deres bredere kirkelige bagland, hvor mange organisationer indsamler betydelige midler, og hvor der udføres oplysningsaktiviteter. En udfordring for de kirkelige organisationer er at nå ud over det kirkelige bagland med ulandsrelaterede oplysningsaktiviteter. De mellemfolkelige organisationer er meget forskellige. Ofte kan få ildsjæle spille en central rolle i den enkelte organisation. I den forbindelse er det vigtigt, at der gives organisationerne differentierede muligheder for støtte til udviklings- og humanitære aktiviteter tilpasset vidt for- 18

20 skellige formål og varierende faglig og administrativ kapacitet. Renoverings- og forsendelsesbevillingen, der administreres af mellemfolkeligt Samvirke og Minipuljen, der administreres af Projektrådgivningen, bidrager til et forskelligartet tilbud om støttemuligheder. De mindre udviklings- og nødhjælpsorganisationer er i mange tilfælde i høj grad båret af frivillige, der lægger mange kræfter i udviklingsarbejde, medens medlemstal og bredere folkelig forankring varierer betydeligt mellem organisationerne. For nogle organisationer er der dilemmaer mellem ambitioner om stigende projektportefølje på den ene side og begrænset faglig og administrativ kapacitet (med høj grad af frivillighed) og begrænsede medlemstal på den anden side. Disse dilemmaer indgår i Danidas dialog med organisationerne i forbindelse med behandling af projektansøgninger Fremtidige initiativer Med afsæt i de allerede iværksatte initiativer som opfølgning på rapporten fra juni 2003 vil Danida i den kommende periode arbejde på yderligere at styrke den folkelige forankring i Danmark af NGO-bistanden. Dette sker ved iværksættelse af en række tværgående initiativer, der har til hensigt at styrke forankringen af NGO-bistanden i bredden, men også målrettet særligt interessante ressourcegrupper. Hertil kommer, at regeringen som led i opfølgning på udmeldingen i En Verden til forskel i løbet af 2005 vil tage stilling til, om der herudover er behov for at træffe yderligere foranstaltninger for at styrke den folkelige forankring af NGO-bistanden. De fremadrettede tværgående initiativer indbefatter: At den videre opfølgning på målsætningerne i En Verden til Forskel vedrørende omfordelingen af midler fra rammerne til enkeltorganisationer gennemføres som forudset i 2006, hvor der i lighed med 2004 vil skulle ske en omfordeling på 5 pct. mellem rammeorganisationerne og andre samarbejdsformer. Omfanget af samarbejdet med rammeorganisationerne vil med virkning fra 2006 endvidere blive fastlagt på baggrund af de årlige konsultationer med rammeorganisationerne, hvor folkelig forankring på linie med andre parametre vi indgå i den samlede vurdering af organisationerne. Omfordelingen af midler vil ske mellem rammeorganisationerne indenfor den overordnede ramme afsat til rammeorganisationerne på finansloven. At der med afsæt i den gennemførte undersøgelse sker en videreudvikling af paradigmet for måling af folkelig forankring og bliver udarbejdet et konsolideret grundlag med fælles format og definitioner for rammeorganisationernes arbejde med folkelige regnskaber. Hensigten er at nå frem til en definition af standardiserede kriterier/parametre, som er tilstrækkeligt entydige til at udgøre en basis for systematiseret vurdering og samtidigt tilstrækkeligt brede til at dække mangfoldigheden af rammeorganisationernes folkelige arbejde. Paradigmet vil endvidere danne grundlag for de oplysninger, som NGO erne vil skulle forholde sig til i forbindelse med ansøgning om enkeltprojekter. At der i 2005 sammen med Projektrådgivningen søges gennemført et NGO-træf over temaet folkelig forankring, hvor NGO erne såvel store som små - og andre aktører involveret i dansk ulandsbistand kan præsentere og dokumentere resultater, dele viden og erfaringer samt diskutere og udvikle koncept og strategier. Træffet skal desuden give mulighed for oplysning om NGO-bistanden over for offentligheden, ligesom der vil være 19

21 mulighed for afholdelse af diskussionsfora og lignende, der også involverer beslutningstagere såvel som individuelle ressourcepersoner. At der på basis af en gennemgang af Renoverings- og Transportbevillingerne, der gennemføres i slutningen af 2004, sammen med Samvirke udarbejdes en plan for hvorledes brugerne af bevillingerne i højere grad end det har været tilfældet vil kunne inddrages - eventuelt sammen med allerede etablerede aktører - i andre og mere omfattende udviklingsaktiviteter, herunder aktiviteter støttet gennem Projektrådgivningen, personeludveksling og lignende. Hensigten er, at de ofte fagligt og administrativt svage organisationer får kendskab til lettilgængelige muligheder for støtte, herunder bevillinger på under kr. fra Minipuljen. Planen tænkes endvidere fokuseret på, hvorledes formidlingen af oplysning om det arbejde, som brugerne allerede er involveret i, formidles mest givtigt. Det vil blive tilstræbt at nå potentielle fremtidige brugere af renoverings- og transportbevillingerne, herunder indvandreorganisationer og foreninger, der i særlig grad retter sig mod unge. At Projektrådgivningens ressourceliste over organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner søges udbygget og alternative samarbejdsformer i NGO-bistanden fremmet gennem målrettet inddragelse af potentielle grupper og enkeltpersoner fra private virksomheder, erhvervslivsorganisationer, forskningsinstitutioner samt kultur- og uddannelsesinstitutioner. At kendskabet til de muligheder, der foreligger med hensyn til at iværksætte lokale indsamlingsinitiativer, udbredes med henblik på at medvirke til at kompensere for de begrænsninger, der ligger med hensyn til at gennemføre offentlige indsamlinger. For øjeblikket gælder, at kun seks ud af de 23 organisationer, der har tilladelse til at gennemføre landsdækkende gade- og husstandsindsamlinger, har gennemført projekter i udviklingslandene, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne egenfinansiering organisationerne imellem. At potentialet især blandt de mindre organisationer søges udnytte med henblik på nytænkning i forbindelse med at nå nye kredse, bl.a. gennem etableringen af den virtuelle organisation. 20

22 Anden del Undersøgelse af organisationernes folkelige forankring 21

23 22

24 4. Introduktion til undersøgelsen Udenrigsministeriet har med inddragelse af et konsulentfirma gennemført en undersøgelse af alle projektbærende danske NGO er, der befatter sig med langsigtede udviklingsaktiviteter og humanitær bistand. Undersøgelsen er gennemført i april og maj 2004 og fokuserer på organisationernes arbejde med folkelig forankring i bred forstand. Resultatet af undersøgelsen danner grundlag for nedenstående rapportering, der er opdelt i separate afsnit for så vidt angår syv udvalgte store organisationer og afsnit, der vedrører fire kategorier af mellemstore og små organisationer. Hertil kommer bilagsmaterialet indlæst på vedlagte CD-rom med opdateret datamateriale, der i et overskueligt tabelformat gør status for folkelig forankring for så vidt angår alle de NGO er, der har deltaget i undersøgelsen Introduktion til det metodiske grundlag Et antal danske NGO er og Projektrådgivningen blev konsulteret angående synspunkter på og erfaring med hensyn til et paradigme for folkelig forankring samt definition og kriterier for måling/beskrivelse af folkelig forankring. Gruppen af organisationer omfattede Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Samvirke, Tips & Lotto og Ulandssekretariatet. Resultatet af denne proces tjente som input til design af selve undersøgelsen og dataindsamlingsparadigmet, og vil også danne grundlag for en videreudvikling af paradigmet for måling af folkelig forankring. Intentionen er som tidligere nævnt at nå frem til en definition af standardiserede kriterier/parametre, som er tilstrækkeligt entydige til at udgøre en basis for systematiseret måling og samtidigt tilstrækkeligt brede til at dække mangfoldigheden af danske NGO ers folkelige arbejde. Begrebet folkelig forankring De fleste organisationer opfatter sig selv som folkelige i varierende omfang defineret ud fra deres egen selvforståelse og konstitueret gennem den enkelte organisations særegne oprindelse, historie, formål, fokus og medlemsbasis. Få organisationer har arbejdet strategisk og systematisk med folkelig forankring, men de fleste betragter folkeligheden som både et grundvilkår og som et konstituerende grundtræk. Hensigten med et forsøg på en egentlig operationalisering af folkeligheden er at synliggøre mangfoldigheden i den folkelige forankring og opbakningen i befolkningen ved at lade de bløde værdier få udtryk og beskrive de områder, der er vigtige for organisationerne selv. I en søgen efter en fælles definition af folkelig forankring, skal man derfor både søge efter fælles elementer, som alle organisationer kan relatere sig til og identificere sig med og samtidig kunne indfange en mangfoldighed idet de fleste organisationer faktisk definerer sig som forskellige fra hinanden og i højere grad hæfter sig ved, hvad der adskiller, end hvad der er fælles for organisationerne. Særtræk og forventningen om at hver organisation forstås og mødes på sine egne præmisser og ud fra sit eget historiske perspektiv, er så fremherskende, at det stiller store krav til rumligheden i begrebet folkelig forankring, hvis man samtidig skal opnå, at alle organisationer kan finde sig hjemme inden for rammerne og afgrænsningerne af begrebet. En vigtig og gennemgående overvejelse og dermed kriterium for valg af parametre og tilgang til dokumentationen af organisationernes folkelige forankring har derfor været både bredden af parametre at kunne dække 23

25 alle de aspekter, som en given organisation kunne tænkes at anvende i en karakteristik af sig selv og rumligheden i tilgangen. Kravene til denne rumlighed og mangfoldighed er mødt ved at opstille en række operationelle parametre, hvor organisationerne selv kunne vælge hvilke, der var specielt centrale for organisationen. Designkriterier På baggrund af en afdækning af selve konceptet folkelig forankring, blev tilgangen til undersøgelsen af NGO ernes folkelige forankring baseret på følgende designkriterier: Rumlighed og mangfoldighed, som blev tilgodeset ved at organisationerne som nævnt selv udvalgte centrale parametre på folkelig forankring. Gennem beskrivelse af mere generiske karaktertræk at indfange organisationens selvforståelse. At behandle folkelig forankring som en dynamisk proces, som ændrer sig over tid, og hvor udviklingstendensen er mere sigende end det enkelte øjebliksbillede. At give et statisk øjebliksbillede over tilstanden af den folkelige forankring i 2003/04, som kan bruges som baseline for senere opfølgning på organisationernes egne målsætninger. At indfange parametre på folkelig forankring som har relevans både for organisationens eget bagland og for afrapportering til Danida. At indtænke et format for beskrivelse af folkelig forankring som et læringsinstrument, der kan bidrage til organisationernes interne lærings- og udviklingsprocesser. Dataindsamling Med udgangspunkt i disse kriterier blev der udviklet et spørgeskema samt spørgeguides til kvalitative interviews og fokusgruppediskussioner. Kvalitative interviews med de store organisationer Der blev gennemført individuelle interviews af to-tre timers varighed med de organisationer, som på baggrund af organisationernes størrelse og/eller bevillingsporteføljens karakter, er behandlet særskilt i separate afsnit. Derudover blev denne gruppe af organisationer anmodet om bidrag til belysning af de aspekter af folkelig forankring, der er specifikke for den enkelte organisation, samt en status på målsætningerne fra juni rapporten. Hertil kom nye målsætninger for den kommende periode. Dataindsamling via spørgeskema Ud fra en kortlægning af relevante parametre for folkelig forankring, blev der udviklet et spørgeskema i tre versioner: en stor til rammer og organisationer med enkeltprojekter; en mellemstørrelse til organisationer udelukkende med midler fra Minipuljen, samt en lille version til organisationer under forsendelses- og renoveringsbevillingen. Ud af en bruttoliste på 174 organisationer modtog 162 spørgeskemaet per og 12 modtog skemaet i papirversion. Organisationerne fik ca. en måned til besvarelsen. Af bruttolisten var 148 organisationer relevante for undersøgelsen. Heraf returnerede 99 spørgeskemaet, hvilket giver en deltagelse på 67 pct. I mange organisationer har udfyldelsen af skemaet givet anledning til en betragtelig intern dialog omkring organisationernes folkelige forankring på såvel politisk og operationelt/administrativt niveau. Det har for en del organisationer skabt grobund for anerkendelse af nye aspekter af ulandsarbejdet. 24

26 Fokusgruppediskussioner Der blev afholdt fire fokusgruppeinterviews med deltagelse fra 21 organisationer, som alle modtager midler enten direkte fra Danida eller fra Projektrådgivningen. Organisationer under forsendelses- og renoveringsbevillingen var ikke repræsenteret i fokusgruppediskussionerne. Organisationerne blev opdelt i fire kategorier: 1. Interesseorganisationer 2. Kirkelige organisationer 3. Mellemfolkelige organisationer 4. Udviklings- og nødhjælpsorganisationer Kategorierne blev skabt på baggrund af karakteristika ved organisationernes bagland og folkelige forankring. Inden for hver kategori blev organisationerne udvalgt med henblik på at sikre en repræsentativ sammensætning inden for den enkelte kategori. Det primære formål var at opnå en større og mere nuanceret forståelse af den folkelige forankring, som den opfattes og udfolder sig i de mellemstore og små NGO er. 5. De store organisationer Med afsæt i den beskrevne terminologi for undersøgelsen beskæftiger nærværende kapitel sig med de fem organisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, U- landsorganisationen Ibis, CARE-Danmark og Red Barnet), der har rammebevillinger med hjemmel direkte på Finansloven. Hertil kommer Samvirke, der ligeledes har hjemmel i Finansloven samt Dansk Flygtningehjælp, der ikke var inkluderet i sidste års rapport, men som er en meget central samarbejdspartner på det humanitære område i lighed med flere af de øvrige centrale aktører. I dette kapitel gennemgås på grundlag af data fra interviews, spørgeskemaundersøgelsen og generel informationssøgning, hvorledes hver af disse organisationer arbejder med folkelig forankring. Desuden gøres status på de mål, der var inkluderet for hver af organisationerne i rapporten fra Hertil kommer organisationernes egne målsætninger for det kommende år samt Danidas vurdering af status og fremskridt Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp ændrede karakter fra at være en lille kirkelig nødhjælpsorganisation til en stor, folkelig og international hjælpeorganisation i i forbindelse med Biafra-krigen. Organisationens fokus har over årene udviklet sig fra nødhjælp til udvikling over til mere udpræget politisk diakoni (fortalervirksomhed), hvor målet ikke kun er nødhjælp, men i videre omfang at ændre på og oplyse om ulighedens årsager, forholde sig til magtforholdene bag og arbejde med at styrke målgruppens evne til at tage udviklingen i egne hænder. I dag er Folkekirkens Nødhjælp en professionel organisation, der som hovedaktivitet bedriver hjælpearbejde i samarbejde med både kirkelige (60 pct.) og verdslige (40 pct.) partnerorganisationer. For Folkekirkens Nødhjælp er folkelighed en stor del af organisationens selvforståelse, og har været det siden grundlæggelsen i 1922, selvom begrebet har været kendt under andre e gennem tiderne. I Folkekirkens Nødhjælps Vision 2010 indgår folkeligheden centralt i definitionen af formålet for FKN s virke med ordene At oplyse om nødens og ulighedens årsager og mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre disse. Folkekirkens Nødhjælp definerer sig selv som en markant og resultatskabende folkelig aktør og det 3. mål på strategisk niveau er at Styrke Folkekirkens Nødhjælps selvstændighed og folkelige og kirkelige gennemslagskraft. 25

27 bagland Folkekirkens Nødhjælp har ingen individuelle men i stedet, og de styrende organer konstitueres derfor af repræsentanter med baggrund i den folkekirkelige interessentkreds. Som organisation består Folkekirkens Nødhjælps interessentkreds af kirkelige organisationer, danske samarbejdspartnere og medarbejdere, der inden for otte valggrupper vælger repræsentanter til Folkekirkens Nødhjælps Råd efter en nærmere defineret nøgle. Interessentkredsen består af Det mellemkirkelige Råd, ni kirkelige stiftsudvalg, Dansk Missionsråd, Det økumeniske Fællesråd, Frikirkerådet. De danske samarbejdspartnere inkluderer FDF, De grønne Pigespejdere, KFUM og KFUK, Spejderhjælpen, Y s Men og Operation Dagsværk. Derudover har Folkekirkens Nødhjælps givere, genbrugsfrivillige, indsamlingsledere samt volontører/frivillige hver deres valggruppe med repræsentation i Rådet. Folkekirkens Nødhjælp henter som kirkelig paraplyorganisation sin primære demokratiske legitimitet gennem de kirkelige organisationer. I Folkekirkens Nødhjælp er der imidlertid gennem et stykke tid pågået en debat om, hvordan det interne demokrati kan styrkes, og hvordan andre interessenter kan opnå indflydelse på de beslutningstagende niveauer. F.eks. er frivillige nu repræsenteret med seks af Rådet. Institutionelt har en vigtig forandring for Folkekirkens Nødhjælp været introduktionen af sogneindsamlingen for seks år siden, hvor mobiliseringen af sognene har givet FKN en mere permanent national struktur i form af et kontaktnet over hele landet. Ud af var sogne i 2004 involveret i den årlige sogneindsamling og de fungerer som organisationens lokalgrupper med faste kontaktpersoner. Omkring 400 af disse sogne ønsker at udvide deres involvering i arbejdet fra at deltage i de praktiske aktiviteter i forbindelse med indsamlingen til også at stå for oplysningsaktiviteter samt bakke op om andre indsatser. Det har derfor været en klar organisatorisk styrkelse at få mobiliseret sognene i indsamlingen. Denne struktur udgør et vigtigt potentiale for Folkekirkens Nødhjælp med henblik på at udvikle og fortsat styrke det folkelige engagement, f.eks. ved at åbne op bagud gennem en sognets dag, hvor der også tiltrækkes folk som kirken og menigheden normalt aldrig ser. Antallet af organisationer, som Folkekirkens Nødhjælp har samarbejdsaftaler med, giver også en indikation af bredden i organisationen og - om end mere indirekte - den folkelige forankring. I 2004 har organisationen indgået et samarbejde med KFUM og KFUK, Spejderhjælpen, FDF og De grønne Pigespejdere samt Operation Dagsværk, som til sammen rækker ud til ca Folkekirkens Nødhjælps geografiske udbredelse dækker: 3 lokalgrupper i Aalborg, Århus, København 2 lokalgrupper i resten af landet 13 amter 271 kommuner sogne tilsluttet Folkekirken Nødhjælps årlige Sogneindsamlingskampagne. 107 genbrugsbutikkker. Efter Folkekirkens egen opfattelse afspejler organisationens folkelige profil de strategiske prioriteringer og den giver som det fremgår af nedenstående figur et meget stærkt udslag på oplysning, noget mindre på mandat, og mindre endnu på frivillighed. Det er formentlig et resultat af mobiliseringen på sogneniveau samt det høje antal af 26

28 genbrugsbutikker, der alle drives af frivillige. Det mellemfolkelige arbejde vægtes strategisk lavt af Folkekirkens Nødhjælp. Figur 5.1.1: Folkelig profil Folkelig profil Figur 5.1.2: Individuelle Indeks over og Individuelle Oplysning hed Mandat og basis i Danmark 3 1 arbejde Medlemmer og Folkekirkens Nødhjælp har som sagt ingen, men har i stedet en stor og trofast bidragyderskare, der sikrer hovedparten af de privat indsamlede penge. Der er dog sket et markant fald i antallet af individuelle fra i 2000 til i Dette skyldes først og fremmest sletning af fra 1999, der kom til ekstraordinært i forbindelse med Hjælp-Balkan indsamlingen og som ikke siden har bidraget. Alt tyder på en stigning igen i Per 1. juni 2004 havde FKN: individuelle Egenfinansiering og indsamlinger Fra at have indsamlet ca. 9,7 og 9,2 mio. kr. i 2000 og 2001, har Folkekirkens Nødhjælp øget sine landsindsamlingsresultater til 21,8 mio. kr. i 2002 og 33,7 mio. kr. i Indsamlingerne var øremærkede og indsamlinger til Irak og Sult i Afrika har været blandt de største. For Folkekirkens Nødhjælp handler det ikke bare om en årlig indsamling, men om en sag, hvor man kombinerer et budskab med indsamlingen. Eksempler har været minerydning og hiv/aids. Netop kombinationen af disse to elementer: fortalervirksomhed og indsamlingsarbejde, giver gennemslagskraft og har uden tvivl haft indflydelse på resultaterne. Folkekirkens Nødhjælp sikrer sig nu ca. 1/3 af sine indtægter fra private midler, men bemærker samtidig, at private midler er en usikker og risikofyldt indtægtskilde, som hurtigt kan ændre sig over tid. En større afhængighed af private midler kan udtrykkes ved, at organisationen dermed også får flere kunder at stille tilpas. I procent er organisationens egenfinansieringsandel vokset fra 20 pct. i 2000 til 33 pct. i Folkekirkens Nødhjælp modtog i pct. i støtte fra Danida, 33 pct. fra 27

29 private og 16 pct. fra EU. De faktiske beløbsstørrelser er illustreret i tabellen: 000 DKK Ekstern Egen Total I forhold til at søge finansiering fra private virksomheder vurderer Folkekirkens Nødhjælp sig selv som en mindre attraktiv partner. Det private erhvervsliv frygter i nogle tilfælde, at bl.a. kirkeligheden kan influere på virksomhedernes markedsandele i udlandet. Folkekirkens Nødhjælp vil fremover i stedet søge at tiltrække bidrag fra mindre virksomheder, som f.eks. kan sponsorere en brønd til en landsby for USD. Oplysnings- og fortalervirksomhed Folkekirkens Nødhjælp deltager løbende i ulandsdebatten ved at bidrage med artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspressen. Derudover har organisationen en række foredragsholdere frivillige og ansatte som året rundt turnerer med foredrag om ulandsarbejdet. Kombinationen af fortalervirksomhed med indsamlingsaktiviteter har været omsat i flere sammenhænge, hvor et eksempel er organisationens tilstedeværelse på Roskilde festival gennem de sidste tre år. Her blandes oplysning, fortalervirksomhed og indsamling i et hele, hvor unge frivillige står for at nå mange andre unge, og hvor man opnår at indsamle omkring 0,5 mio. kr. Som strategi for sine kommunikations- og informationsaktiviteter har Folkekirkens Nødhjælp valgt kampagner, som desuden kan kombineres med andre aktiviteter såsom den årlige sogneindsamling. Temaer har bl.a. været hiv/aids, Irak, Verdens fattigste, Images of Asia, Operation Dagsværk (Cambodja) og Stop for klyngebomber. t engagement Folkekirkens Nødhjælp er i stand til at mobilisere mange frivillige indsamlere og hjælpere i forbindelse med de årlige sogneindsamlinger. Ofte er det frivillige, der melder sig, som ellers ikke til daglig er aktive i organisationens arbejde. I 2004 fik Folkekirkens Nødhjælp mobiliseret mennesker til indsamlingen. Indsatsen fra frivillige har været jævnt stigende i perioden , mest for indsamlerne (0-10 timer/år), som nærmest er tredoblet, men også i gruppen af indsamlingsledere med 1-10 timer/mdr. har man set lidt over en fordobling til i Figur 5.1.3: hed Indeks over frivillighed til 10 timer pr.år 1 til 10 timer pr måned 11 til 20 timer pr måned over 21 timer pr måned De mere arbejdsintensive grupper af frivillige har også set en pæn stigning. Det drejer sig primært om 135 styrelses- og råds og ungdomsfrivillige, som bruger timer/mdr. i Folkekirkens Nødhjælp. Også de genbrugsfrivillige yder en meget intensiv arbejdsindsats: i 2004 er man oppe på genbrugsfrivillige, som arbejder over 21 timer/mdr. for organisationen. Siden 2001 har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet bevidst på at få flere unge ind som frivillige enten for at tage rollen op som forta- 28

30 lere og/eller indgå som f.eks. aktive indsamlere til Sogneindsamlingerne. Derudover målretter Folkekirkens Nødhjælp en stor del af oplysningsvirksomheden mod børn og unge, f.eks. i forbindelse med konfirmandforberedelse (13-15 år), hvor Folkekirkens Nødhjælp leverer et internationalt program og oplysningsmateriale, der kan udfylde 1-2 undervisningsgange i konfirmandforløbet. Desuden kobler man dette til sogneindsamlingen, hvor konfirmander samler ind og får indsatsen godskrevet som en kirketjeneste i konfirmandforløbet. De lidt yngre grupper (9-11 år) når man gennem kirkens minikonfirmandprogram. Organisationen har som målsætning, at alle gymnasieelever mindst en gang har hørt om Folkekirkens Nødhjælp f.eks. gennem Operation Dagsværk. Ungdomset er en relativ ny gruppering i Folkekirkens Nødhjælp, hvor femseks forskellige undergrupper organiserer bl.a. unge studerende, som kommer ind lige fra gaden og gerne vil deltage i kampagnearbejde, lave nyhedsbrev eller tage til Roskilde festival sammen som kampagnefrivillige. I Folkekirkens Nødhjælps volontørprogrammer deltager mange unge for egen regning, og dette er ofte rekrutteringsvejen for senere involvering i kampagne- og fortalervirksomhed, når de unge vender hjem igen. Ungdomset er uafhængigt og tilbyder frie rammer og plads til de unge, hvor de kan komme ind og operere fra en organisatorisk platform. Det ser ud til at organisationens mere markante profil de sidste 4-5 år kan tiltrække et vækstlag blandt unge, der gerne vil engageres og gøre en forskel som frivillig. Folkekirkens Nødhjælp har ansat tre konsulenter, der kan hjælpe grupperne, og gennem en valggruppe vælger de unge nu to til Rådet. Figur 5.1.4: Involvering af frivillige 100% 75% 50% 25% 0% Politisk Strategisk Medlemsarbejde involvering Nat. Prg Indsamling Oplysning Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Status på mål for folkelig forankring 2003 I rapporten om danske NGO ers folkelige forankring angav Folkekirkens Nødhjælp, at man som mål for udbygningen af den folkelige forankring i bl.a. ville øge antallet af ungdomsfrivillige fra 50 til 75. Dette mål er godt og vel nået. Det samme gælder aktiveringen af menigheder i Danmark, ligesom målet om øget fortalervirksomhed er ved at starte gennem de ti mellemkirkelige stiftsudvalg. Svagest står organisationens erklærede mål med hensyn til øget involvering i ulandsdebatten af Rådets, hvor det fortsat kun er mellem en tredjedel og halvdelen af ne, der er aktive i den lokale ulandsdebat. Målet var at 75 pct. af ne skulle være aktive i debatten. Nye mål for folkelig forankring 2004 Folkekirkens Nødhjælp ønsker i den kommende periode at styrke frivilligheden gennem et oprustet genbrugsudvalg, ligesom der afsættes midler til åbningen af 1-2 nye trendbutikker og 2-3 genbrugsbutikker. Der forudses endvidere udarbejdet en ny frivilligstrategi. Oplysningsarbejdet søges styrket gennem iværksættelse af et nyt journaliststipendieprogram og det mellemfolkelige arbejde planlægges væsentligt forøget 29

31 gennem styrkelse af volontørprogrammet. Indsamlingsområdet søges styrket gennem etableringen af egen phoner-gruppe og øget virksomhedsfokus. Danidas vurdering Folkekirkens Nødhjælp er i stand til at engagere forskellige kredse af danskere i en bred vifte af aktiviteter i Danmark og indsamle betydelige midler ved hjælp af f.eks. frivillige indsamlere og frivillige medarbejdere i genbrugsbutikker. Danida vurderer derfor, at Folkekirkens Nødhjælp med udgangspunkt i det kirkelige bagland er solidt og bredt forankret i den danske befolkning. Folkekirkens Nødhjælp arbejder aktivt og målrettet med at underbygge og udvide sin folkelige forankring med nye målgrupper. Flere initiativer er rettet mod børn og unge f.eks. i forbindelse med konfirmandforberedelse og volontørprogrammer. Danida vil derfor alene følge Folkekirkens Nødhjælps folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors er medlem af den internationale Røde-Kors-bevægelse og henter en stor del af sin identifikation og selvforståelse herfra. Bevægelsen bygger internationalt på de samme syv principper, hvoraf et er involvering af frivillige på såvel politisk plan som i udførelsen af aktiviteter på alle planer. I Dansk Røde Kors har man ikke en officiel definition på begrebet folkelig forankring. Til gengæld står folkeligheden centralt i selvforståelsen, og mange kerneelementer fra konceptet folkelig forankring indgår som en integreret del af Dansk Røde Kors aktiviteter. Folkeligheden betragtes som et begreb der er forstået i hele organisationen, og kædes tæt sammen med Dansk Røde Kors bredde, hvor de mere end 250 lokalafdelinger og udgør et vigtigt fundament for organisationens fodfæste over hele landet. Da frivilligheden udgør en grundpille i Dansk Røde Kors forståelse af folkelighed, har organisationen til gengæld udviklet et klart begreb for denne: det gælder om at inddrage danske borgere i organisationens aktiviteter og få andel i danskernes tid, penge og opmærksomhed. -strategien er udmøntet i en handlingsplan, der har været igennem organisationens politiske system, hvor man har taget stilling til den konkrete udmøntning af principperne på programplan. For Dansk Røde Kors er det internationale arbejde og dermed ulandsarbejdet en hovedaktivitet, der indgår på lige fod med de nationale aktiviteter. Linjerne for dette er fastlagt i den generelle internationale strategi frem til bagland Både nationale og internationale spørgsmål er integrerede dele af Dansk Røde Kors virke. For ne handler arbejdet i lokalafdelingerne både om Samaritertjenesten i Danmark, oplysning om internationale forhold og projektarbejde i Syd. Faktisk ses den indbyrdes sammenhæng mellem katastrofehjælp, venskabsarbejde, oplysning og lokale aktiviteter som en værdi, der er vigtig at opretholde. Dansk Røde Kors er opbygget som en demokratisk organisation, hvor det lovgivende system konstitueres ved at lokalafdelinger blandt ne vælger repræsentanter til repræsentantskabet, som er organisationens øverste myndighed. Styrelsen vælges af repræsentantskabet og består af frivillige. Den overordnede politiske og strategiske ledelse varetages derfor af organisationens på frivillig basis. 30

32 Dansk Røde Kors geografiske udbredelse dækker: 3 lokalgrupper i Odense, Århus og København (1 i hver by) 249 lokalgrupper i resten af landet 13 amter 252 kommuner Dansk Røde Kors folkelige profil viser ifølge egen opfattelse en afbalanceret profilering, med lige vægtning på mandat og oplysning og lige store udslag på frivillighed og mellemfolkeligt arbejde. Som en organisation af stor bredde og volumen, har Dansk Røde Kors en klar fordel ved at kunne dække bredt over mange parametre og aktivitetsområder, hvor mindre foreninger i mange tilfælde må forventes at have en skarpere profil på færre områder. Figur 5.2.1: Folkelig profil Folkelig profil 3 2 Kors økonomisk. Bidragydere modtager på lige fod med ne månedsbladet Hjælp. Bidragyderne er ikke tilknyttet en lokalafdeling, men registreres på landskontoret. Pr. 1. juni 2004 havde Dansk Røde Kors: (individuelle og husstand) individuelle faddere kollektive ( erhvervspartnere ) Med år 2000 som udgangspunkt viser figur , at Dansk Røde Kors som mange andre organisationer er ramt af zapperkulturen i foreningslivet, som udmønter sig i generelt faldende medlemstal. Den modsatte tendens kan ses for de kollektive, hvor tallet er stærkt stigende, sandsynligvis som udtryk for en større anerkendelse af organisationers og virksomheders sociale ansvar. Af de kollektive er organisationer, som ikke arbejder specifikt med ulandsarbejde, og som derfor kunne være udtryk for en bred gennemslagskraft i utraditionelle kredse. Figur 5.2.2: Medlemmer og Indeks over og 0 Oplysning hed Mandat og basis i Danmark arbejde Medlemmer og Dansk Røde Kors opdeler ne i individuelle og husstands. Medlemmerne er organisatorisk tilknyttet lokalafdelingerne. Medlemmerne vælger de lokale bestyrelser, der senere på repræsentantskabsmødet vælger personer til Dansk Røde Kors styrende organer. Bidragydere har valgt at støtte Dansk Røde Medlemmer Kollektive Individuelle 31

33 En af udfordringerne for Dansk Røde Kors er, at en typisk medlemsprofil er kvinder på over 55 år med en kort-mellemlang uddannelse. Samtidig anslås det, at 20 pct. af medlemsskaren er over 80 år. Sammen med Ungdommens Røde Kors arbejder Dansk Røde Kors strategisk med at målrette oplysning og aktiviteter til børn & unge gennem skoletjenesten. Men for aldersgrupperne mellem 30 og 50 har Dansk Røde Kors for nærværende ikke mange aktiviteter. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med at udvikle et Røde-Korslivsforløb. Egenfinansiering og indsamlinger Dansk Røde Kors har de seneste år aktiveret ca frivillige indsamlere ved den årlige husstandsindsamling, der afholdes den første søndag i oktober. En væsentlig del af afviklingen sker via frivillige kræfter i de lokale afdelinger i hele landet. Ud over den årlige husstandsindsamling, foregår der ad hoc indsamlinger, med større eller mindre deltagelse fra lokale afdelinger og frivillige. Dansk Røde Kors egenfinansiering har i perioden udvist en stigende tendens fra 27 pct. i 2001 til 36 pct. i De faktiske beløbsstørrelser er illustreret i tabellen: 000 kr Ekstern Egen Total Dansk Røde Kors formår at generere en meget stor andel af midlerne til det humanitære arbejde, hvilket positionerer Dansk Røde Kors som en central organisation i det danske humanitære miljø. I modsætning hertil er størsteparten af det internationale udviklingsarbejde afhængig af fortsat tilførsel af ekstern finansiering. Oplysnings- og fortalervirksomhed Som et led i implementeringen af den internationale Røde-Kors-strategi, bliver fortalervirksomhed også vægtet i Danmark. Fortalervirksomheden forsøges gennemført i alle mulige sammenhænge og måder. Fortalervirksomheden er derfor en selvstændig aktivitet og samtidig en aktivitet, der indgår i mange andre projekter og opgaver. Dansk Røde Kors udgiver månedsbladet Hjælp, der med et oplag på ca når ud til mange, frivillige og andre interessenter, både private og fra erhvervslivet. Ud over dette udgives Nyhedsbrevet til alle aktivitetsledere i organisationen. Slutteligt skal også nævnes skoletjenestens udgivelser. Hvert år publiceres undervisningsmateriale til brug i de danske uddannelsesinstitutioner. Materialet beskriver et udvalgt udviklingssamarbejde indenfor rammesamarbejdet. På organisationens hjemmeside gengives de seneste nyheder, dybdegående temaer og Dansk Røde Kors arbejde generelt. Ud over dette arbejdes der med forskellige undersider. Her kan bl.a. nævnes frivillighedsportal og en portal for samaritter. t engagement Dansk Røde Kors medlemsvalgte Styrelse behandler løbende spørgsmål, som relaterer sig til det internationale arbejde. Herunder landevalg, programsamarbejde, finansiering og strategier. Internationalt samarbejde er højt placeret på dagsordenen, har stor foreningspolitisk betydning og modtager en stor del af organisationens frie midler. Styrelsen har delegeret kompetence til Internationalt Udvalg, som består af otte frivillige fagpersoner med stor erfaring med udviklingsarbejde og international bistand. Også Folkeretsudvalget, der tæller en række fremtrædende jurister, yder et højt kvalificeret fagligt bidrag til Dansk Røde Kors interna- 32

34 tionale arbejde. Der er planer om at nedsætte flere frivillige ekspertgrupper, dels for psykosocial støtte til krigsramte børn dels for organisationsudvikling. Dansk Røde Kors udviklingsbistand involverer ne i lokalafdelingerne via venskabsprogrammet. Dansk Røde Kors 250 lokalafdelinger har her mulighed for at indgå aftaler om at støtte et konkret venskabsprojekt og formidle information om og rejse penge til dette. Formålet er at fremme den mellemfolkelige forståelse og opbakning til Dansk Røde Kors internationale arbejde. Venskabsprojekterne etablerer en konkret sammenhæng mellem Dansk Røde Kors internationale aktiviteter og lokalafdelingernes folkeoplysningsarbejde. De fleste venskabsprojekter er tilknyttet projekter, der støttes via Danida. Som supplement til de statslige bistandsmidler rejser lokalafdelingerne penge gennem drift af genbrugsbutikker samt målrettet indsamling til venskabsprojekterne. Dansk Røde Kors har 11 venskabsprojekter i ni lande. Yderligere fire projekter i fire lande er under opstart. I 2003 fik Dansk Røde Kors omkring mennesker involveret i forbindelse med landsindsamlingen. Mange af indsamlerne er frivillige, der ikke nødvendigvis er af Dansk Røde Kors, men som gerne vil gøre en indsats en enkelt dag om året. Dansk Røde Kors når derfor langt bredere ud end medlemstallet alene er udtryk for. Derudover lægger mange mennesker løbende en mere intensiv frivilligindsats: frivillige arbejder op til 10 timer/mdr frivillige arbejder mellem timer/mdr frivillige arbejder over 21 timer/mdr. Det totale antal frivillige er Med år 2000 som udgangspunkt illustrerer nedenstående figur udviklingen i frivilligheden på to af de nævnte områder. Figur : hed Indeks over frivillighed til 10 timer pr.år 1 til 10 timer pr måned De frivillige i Dansk Røde Kors er stærkt repræsenteret på områder som det politiske niveau, medlemsarbejde i lokalafdelingerne samt de nationale programmer, hvor de frivillige er fuldt ansvarlige for en pæn andel af aktiviteterne. Som delvist ansvarlige er de frivillige overvejende inde i billedet på strategisk niveau og indsamlinger. Hertil kommer Nørkleprogrammet, hvor kvinder i øjeblikket laver bolde og dukker til projektet Barnelandet i Zimbabwe. Figur 5.2.4: Involvering af frivillige 100% 75% 50% 25% 0% Politisk Strategisk Medlemsarbejde involvering Nat. Prg Indsamling Oplysning Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige 33

35 Status på mål for folkelig forankring 2003 I rapporten om danske NGO ernes folkelige forankring, har Dansk Røde Kors bl.a. angivet at man sigtede mod at få aktive i genbrugsbutikkerne. Målet er med stort set nået. Hertil kommer aktive nørklere. Det var endvidere målet, at få 90 pct. af lokalafdelingerne involveret i venskabsprojekter. Det er indtil videre lykkedes at få 160 ud 252 afdelinger involveret. Dansk Røde Kors har endnu ikke været i stand til at nå sit mål på permanente til Barnelandet i Zimbabwe, men man forventer ved udgangen af 2004 at have permanente. Hertil kommer store enkeltbidrag til kampagnen. Nye mål for folkelig forankring 2004 Dansk Røde Kors har bl.a. sat sig som mål for udvikling af folkeligheden i 2004 gennem en målrettet indsats at standse medlemsnedgangen og efterfølgende at øge medlemstallet med op til 5 pct. Hertil kommer, at man gennem udviklingen af et nyt erhvervskoncept med øget vægt på social ansvarlighed sigter mod fortsat at øge muligheden for erhvervssamarbejder, hvorigennem man sammen med andre indsamlingsinitiativer forventer at kunne nå en indtægtsstigning på op til 5 pct. Der iværksættes endvidere aktiviteter i lokalafdelingerne, der henvender sig til andre målgrupper end hvad der tidligere har været i fokus. Målet er, at 25 afdelinger pr. år har modtaget bistand til at rekruttere nye frivillige som bestyrelses eller aktivitetsledere. En ny kommunikationsstrategi med fokus på de brede medier, tæt kontakt til journalister i dagligdagen, afholdelse af kurser for journalister og lokalafdelinger, proaktiv tilgang til pressearbejdet samt fortalerrollen skal sikre fortsat fokus på oplysningsarbejdet. Med henblik på at sikre øget forståelse omkring det internationale arbejde vil lokalafdelinger og amtskredse modtage målrettet information samt rådgivning om opstart af lokale aktiviteter på det internationale område. Målet er foruden at sætte lokalafdelingerne i stand til at støtte et konkret projekt også at sætte dem i stand til at formidle arbejdet såvel internt i Dansk Røde Kors som eksternt i lokalområdet. Danidas vurdering Dansk Røde Kors når med sit store antal lokalgrupper og bredt ud i det danske land og befolkning. Dansk Røde Kors har fordel af at kunne kombinere arbejde i Danmark f.eks. om førstehjælp og samaritertjeneste med oplysning om internationale forhold og udviklings- og humanitært arbejde i Syd. Dansk Røde Kors indsamler betydelige midler ved frivillige indsamlere og medarbejdere i genbrugsbutikker. Dansk Røde Kors erkender selv, at de ikke har så solidt fat i de yngre danskere og vil igangsætte initiativer på dette område. Danida anerkender Dansk Røde Kors solide folkelig forankring og vil derfor alene følge Dansk Røde Kors folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer U-landsorganisationen Ibis Ibis har sin oprindelse i den verdensomspændende og universitetsbaseret organisation, World University Service (WUS), der blev grundlagt i begyndelsen af 1920 erne. I starten arbejdede WUS med studentersociale aktiviteter i Europa, men i 1960 erne udvidede man aktiviteterne til udviklingslandene i form af udviklingsprojekter med udspring i universitetsmiljøet og formidling af stipendier til studerende. I 1960 erne var WUS en del af Danske Studerendes Fællesråd og i 1970 etablerede dansk WUS sig som en selvstændig organisation. Dette var det første skridt hen imod eskiftet til Ibis i

36 Arbejdet i Syd er grundlaget for alt Ibis arbejde i Nord og spiller en afgørende rolle i Ibis tilgang til folkelig forankring. De seneste år har ulandsarbejdet i Ibis gennemgået en tematisk fokusering, således at der i dag primært er fokus på to områder: uddannelse samt globale strukturelle årsager til fattigdom, herunder HIV/AIDS. For Ibis handler folkelig forankring i høj grad om involvering af målgrupper på den indholdsmæssige og kvalitative side, dvs. gennem frivilligt arbejde, oplysningsaktiviteter og kampagner. I oplysningsarbejdet arbejdes intensivt med at nå nye og bredere målgrupper gennem kampagner, der afspejler organisationens fokusområder i Syd. Ibis har været gennem en proces, hvor man har søgt at forenkle organisationens budskaber dog uden at gå på kompromis med nuancerne og kompleksiteten. Man har arbejdet med organisationens image og fået udarbejdet en branding strategi med det formål at gøre Ibis mere kendt i den danske befolkning. bagland Ibis er en demokratisk opbygget organisation, hvor de frivillige i styrelsen og styrelsesudvalgene lægger de politiske og strategiske linier for Ibis arbejde. De frivillige i de styrende organer vælges på generalforsamlingen af ne for et eller to år ad gangen. De aktive anses som et vigtigt led i fastholdelsen og udviklingen af Ibis som en levende og demokratisk organisation, og man har i de senere år søgt at fremme mulighederne for indflydelse og involvering i organisationen. Som led i dette har Ibis udarbejdet en ny medlemsstrategi , der skal medvirke til at motivere nuværende og fremtidige til at yde en større frivillig indsats. Ibis geografiske udbredelse dækker: 10 lokalgrupper i Ålborg, Århus og København 1 lokalgruppe uden for storbyerne 2 amter 47 kommuner Ibis folkelige profil viser på grundlag af egen forståelse en ligelig vægtning af mandat, oplysningsaktiviteter, og det mellemfolkelige arbejde, hvilket understreger Ibis styrkede indsats på oplysningssiden og organisationens brede kontaktflade såvel nationalt som internationalt. hed viser et noget lavere udslag, hvilket kan være udtryk for, at inddragelse af frivillige i højere grad ses som målet til at gennemføre f.eks. de landsdækkende kampagner. Figur : Folkelig profil Folkelig profil Oplysning hed Mandat og basis i Danmark 3 3 arbejde Medlemmer og Hvervning af nye via bl.a. gadehvervning samt involvering af i organisationens arbejde har fået stor opmærksomhed de senere år, bl.a. gennem udformning af den nye medlemsstrategi. Den målrettede indsats har givet en positiv respons, hvilket har slået igennem i en kraftig stigning i antallet af individuelle. 35

37 Pr. 1. juni 2004 havde Ibis: individuelle 46 individuelle 26 kollektive 3 kollektive 24 af de kollektive er danske ikke-ulandsspecifikke organisationer, og flere repræsenterer en faglig ressourcebase, der giver Ibis et solidt fagligt fundament at trække på i forhold til arbejdet i Syd. De kollektive udgør en del af medlemsgrundlaget i Ibis og kan være repræsenteret i Ibis styrelse. Samtidig samarbejder Ibis med en lang række af de kollektive omkring aktiviteter primært i Danmark. F.eks. arbejder Ibis sammen med Danmarks Lærerforening om den internationale lærerdag. Individuelle er i Ibis terminologi støtte, der bidrager til konkrete initiativer som f.eks. kampagnen Hele Verden i Skole. Støttene bidrager i gennemsnit med 50 kr. pr. måned til organisationens arbejde. Støttene betragtes som en væsentlig gruppe, fordi kontakten til disse udgør en måde at nå ud over Ibis normale kreds. Da det er en ny gruppe, som Ibis rækker ud til, har man indtil nu kun 46 individuelle støtte. Ibis forventer at tallet vil stige i de kommende år. Figur 5.3.2: Medlemmer og støtte Indeks over og Medlemmer Kollektive Individuelle Egenfinansiering og indsamlinger Efter en svag nedgang i perioden voksede Ibis egenfinansiering fra 0,2 % i 2000 til 0,4 % i De faktiske beløbsstørrelser er illustreret i tabellen: 000 DKK Ekstern Egen Total Oplysnings- og fortalervirksomhed Ibis gennemfører på årlig basis tre større kampagner, der alle inkluderer brug af en lang række medier og aktiviteter: 1. En uddannelseskampagne, der finder sted i samarbejde med Global Campaign for Education. Hovedmålgruppen er folkeskolen, den brede offentlighed og politiske beslutningstagere. 2. En uddannelseskampagne omkring den Internationale Lærerdag i oktober, der henvender sig til lærerstanden, organisationer og politikere. 36

38 3. Humor mod Aids bliver udført i samarbejde med Aidsfondet og Folkekirkens Nødhjælp. Målgruppen er her den brede offentlighed. Udover de tre store kampagner gennemfører Ibis desuden mindre kampagneaktiviteter inden for fokusområdet handel og globalisering. Ibis afholdt i 2003 mere end 50 offentlige arrangementer og møder med fokus på fortalervirksomhed, debat og analyser af aktuelle emner. Typisk deltager mellem personer i møderne, der bliver arrangeret af frivillige, rådgivere og sekretariatet i samarbejde med kollektive eller andre samarbejdspartnere i Syd og Nord. Dags- og fagpressen er en vigtig formidlingskanal for Ibis i forhold til at få organisationens budskab igennem til den brede offentlighed, både i forbindelse med det generelle udviklingsarbejde og de fokuserede kampagner. t engagement De frivillige udgør omdrejningspunktet i Ibis politiske og strategiske arbejde gennem deres deltagelse i organisationens styrelse og styrelsesudvalgene. Deltagelsen er med til at sikre en sammenhæng mellem græsrodsaspektet og de overordnede politiske linier. Ibis udmærker sig ved sin meget præcise registrering af det frivillige arbejde. Med 2000 som udgangspunkt illustrerer figur udviklingen i det frivillige arbejde, som fra 2002 viser en stor stigning i antallet af frivillige, der lægger mange timer i organisationen. Selvom nogle af de faktiske tal stadig er beskedne (21 personer, der lægger mere end 21 timer/mdr.), er de dog udtryk for, at Ibis øgede fokus på medlemsinddragelse bærer frugt, og der kan forventes en fortsat positiv udvikling fremover. Ibis formår at engagere størstedelen af medlemsskaren i frivilligt arbejde mellem 1-10 timer pr. år. I 2003 udgjorde den frivillige indsats: frivillige arbejdede op til 10 timer/år 272 frivillige arbejdede mellem 1-10 timer/mdr. 14 frivillige arbejdede mellem timer/mdr. 21 frivillige arbejdede over 21 timer/mdr. Dertil skal lægges alle de frivillige, som har lagt en aktiv indsats i forbindelse med de store kampagner. I 2003 mobiliserede Ibis således og frivillige i 2004 med henblik på at deltage i kortere aktiviteter i forbindelse med kampagnerne. Figur 5.3.3: t arbejde Indeks over frivillighed til 10 timer pr.år 1 til 10 timer pr måned 11 til 20 timer pr måned over 21 timer pr måned De frivillige betragtes som en vigtig del af Ibis ansigt udadtil, da de er med til at profilere Ibis som organisation i offentligheden, f.eks. ved afholdelsen af debatmøder, afvikling af kampagner og ved at skrive indlæg på hjemmeside og bladet Zigzag. Ibis aktive medlemsskare består for størstedelens vedkommende af studerende, praktikanter og tidligere udsendte. Sidstnævnte har ofte en faglig kompetence at spille ind med både i 37

39 forhold til arbejdet i Nord og Syd. De frivillige i Ibis er stærkt repræsenteret i det strategiske og politiske arbejde og i forhold til medlemsarbejde, indsamling, oplysning og mellemfolkeligt arbejde ses en tendens til, at de frivillige inddrages bredt. Figur 5.3.4: Involvering af frivillige 100% 75% 50% 25% 0% Politisk Strategisk Medlemsarbejde involvering Nat. Prg Indsamling Oplysning Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Ibis har god tilknytning til de akademiske og faglige uddannelsesmiljøer, der kan bidrage kvalitativt til at forbedre arbejdet i Syd. Organisationen har ligeledes en nær relation til danske universiteter, hvor der igennem organisationens arbejde formidles en række praktikpladser til danske studerende på overbygningsuddannelser. Status på mål for folkelig forankring 2003 I rapporten om danske NGO ernes folkelige forankring, som Udenrigsministeriet udgav i 2003, angav Ibis bl.a. at man ville øge medlemsgrundlaget til individuelle / og 35 kollektive ved udgangen af 2004 samt øge egen finansieringen til 4 mio. kr. i Hertil kom, at man i forbindelse med to årlige kampagner ville formidle informationsmateriale til danskere samt bidrage med 200 indslag i landsdækkende og lokale medier. Målet var endvidere, at 300 elever blev undervist i globale problemstillinger. Uddannelseskampagnen Hele Verden i Skole i 2003 havde deltagere. I forbindelse med den Internationale Lærerdag i oktober var Ibis i kontakt med omkring folkeskolelærere og et første samarbejde med lærerkredse i Danmark begyndte at tage form. Hele Verden i Skole 2004 havde deltagere, dvs. en betragtelig fremgang. Nye mål for folkelig forankring 2004 Ibis har som mål for udviklingen i den folkelige forankring gennem særlige initiativer at øge antallet af og støtte til minimum det af Danida fastsatte mål på Indsamlede midler fra enkeltpersoner og institutioner /fonde forventes at udgøre ca. 4,5 mio. kr. Heraf forventes omkring 1 mio. kr. at blive indsamlet via kampagner og gadeindsamling. I "Medlemsstrategien " indgår også planer med henblik på mere systematisk at inddrage frivillige i kampagnearbejdet. Det samme gælder udbygningen af uddannelseskampagnerne med henblik på inddragelse af nye aktører og målrettede indsamlingsinitiativer. Danidas vurdering Ibis er godt på vej til at opfylde målsætningen stillet af Danida om at øge antallet af individuelle til ved udgangen af For 2005 er sat et mål om forøgelse af antallet af til Dette er den foreløbige kulmination på en dialog, som Danida i en årrække har ført med Ibis om styrkelse af organisationens folkelige forankring. Danida vurderer, at Ibis positivt har prioriteret medlemshvervning og faktisk har evnet at rekruttere nye. Ibis arbejder fortsat aktivt med oplysningsaktiviteter i Danmark og sætter ambitiøse mål med hensyn til egenfinansie- 38

40 ring. Ibis er en af de rammeorganisationer, der modtager flest midler fra Danida og i det lys bør Ibis have ambitioner om bedre og bredere folkelig forankring end de mål for medlemstal, som Danida har sat. Ibis fokus på uddannelsesområdet i Syd burde give muligheder for, at organisationen kan styrke sin individuelle medlemsbase og skabe et mandat blandt danskere, der arbejder og studerer inden for uddannelsesområdet. Foruden fortsat fremgang i antallet af individuelle anmodes Ibis derfor om at udarbejde en særskilt handlingsplan inden årets udgang for hvorledes organisationen vil forfølge egne målsætninger. Vurderingen af Ibis folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Ibis aktiviteter i de kommende år. Det samme gælder selvsagt organisationens evne til at fastholde de nye CARE-Danmark CARE-Danmark er en professionel udviklingsorganisation, der arbejder med langsigtede indsatser for at afhjælpe fattigdom i landområder i udviklingslandene. Organisationen indgår i et internationalt samarbejde med 11 øvrige CARE organisationer, der til sammen udgør CARE International. Historisk set har CARE-Danmark sin oprindelse i dette internationale samarbejde, selvom organisationen i dag har status af en dansk NGO. CARE-Danmark er opbygget som en fond, der er etableret med det formål at lave udviklingsprojekter, der virker. Organisationens folkelige forankring tager i høj grad sit afsæt i de tematiske fokusområder, som CARE arbejder indenfor. Disse indbefatter bl.a. miljø og bæredygtig landbrug- og naturressourceforvaltning. CARE s tilgang til udviklingsarbejdet bygger på hjælp-til-selvhjælp og i tråd hermed lægger man stor vægt på den lokale forankring og lokal kapacitetsopbygning i Syd. Gennemførelse af ulandsprojekter er CARE s hovedopgave. CARE bruger projekterne aktivt i det danske oplysningsarbejde. Forståelse for projektarbejdet og ulandsbistand i særdeleshed er et omdrejningspunkt i arbejdet med folkelig forankring. I CARE har man i de seneste 5 år sat fokus på hvordan organisationens folkelige forankring styrkes. Indsatsen har været motiveret af et ønske om dels at skabe et bedre finansieringsgrundlag for organisationen, og dels at organisationen og dens arbejde i Syd blev mere kendt i den danske befolkning. Nye metoder til indsamling af midler og medlemshvervning er blevet afprøvet, ligesom målrettede kommunikationsstrategier har set dagens lys, og man har udviklet samarbejdet med virksomheder, fonde og foreninger betydeligt. bagland Juridisk følger CARE den danske fondslovgivning med en fondsbestyrelse, der er udvalgt af et selvsupplerende repræsentantskab. Repræsentantskabet er den øverste myndighed og repræsenterer forskellige grupper fra det danske samfund, herunder erhvervsledere, fageksperter, og professorer. I 1994 etablerede CARE-Danmark en støtteforening med det formål at samle penge ind til fonden og at inddrage i oplysningsaktiviteter. Støtteforeningen har en række kollektive og individuelle, samt virksomheds. Foreningens indkaldes årligt til generalforsamling i støtteforeningen, hvor der vælges en bestyrelse. CARE har ingen lokalgrupper eller medlemskomiteer. Arbejdet er koncentreret i 39

41 hovedkontoret i København. Tidligere har der været gjort en indsats for oprettelse af fem lokalforeninger, men det er indtil videre sat i bero. I CARE har man anerkendt, at oprettelsen af dynamiske lokalforeninger kræver et større centralt apparat og mere opbakning, end organisationen på nuværende tidspunkt kan mobilisere. I øjeblikket forsøger man at finde en nøgle eller det rette projekt der kunne aktivere lokalforeninger på en måde, der passer til ønsket om en professionelt baseret linje. CARE s folkelige profil viser på grundlag af organisationens egen forståelse en symmetrisk profilering, hvor mandat og oplysning fremstår med lige stor vægtning, mens frivillighed og mellemfolkeligt arbejde viser mindre, men også lige store udslag. Udslaget på frivillighed afspejler primært den frivillige deltagelse i repræsentantskabet samt den frivillige royale protektor og i mindre grad mobilisering af menige. CARE har valgt at operere mere professionelt end frivilligt baseret. Figur 5.4.1: Folkelig profil Folkelig profil 3 2 organisationen som den vigtigste del af dens indsamlingsstrategi og som dokumentation på den folkelige opbakning i Danmark. I de senere år har CARE lagt en betydelig indsats i hvervning af og. CARE s medlemsprofil har tenderet mod et midaldrende/ældre, veluddannet befolkningssegment. Man har anvendt en trinvis strategi for hvervning af, som senere søges konverteret til. De fleste er blevet rekrutteret gennem bl.a. gadehvervning (Face2face), giroindstik i dagblade samt annoncering på udvalgte internetportaler. Især gadehvervning har vist sig som en effektiv strategi, og har i de seneste år ført til en stor tilgang af særligt unge. Af den nye unge kreds af har 70 pct. ønsket at blive konverteret til. Figur 5.4.2: Medlemmer og Indeks over og Medlemmer Kollektive Individuelle 0 Oplysning hed Mandat og basis i Danmark arbejde Medlemmer og Medlemskab af CARE finder sted via CARE s Støtteforening, der er den organisatoriske ramme for CARE. Siden 1989 har individuelle været knyttet til Indekset viser, at antallet af har været relativt konstant det seneste år. I 2003 fik CARE s støtteforening ca nye. Dette afspejles dog ikke markant i diagrammet, da CARE samtidig ikke har formået at fastholde dele af sin gamle medlemsskare. Overordnet indgår CARE egentlige partnerskaber med store virksom- 40

42 heder, hvorimod små og mellemstore virksomheder tilbydes virksomhedsmedlemskab af støtteforeningen. Den betydelige stigning i antallet af kollektive afspejler, at CARE indenfor de seneste 8 måneder har forøget antallet af virksomheds med 90 pct. som følge af den målrettede indsats på dette område. Pr. 1. juni 2004 har CARE: individuelle 51 kollektive individuelle 83 kollektive Egenfinansiering og indsamlinger CARE s egenfinansiering har været jævnt stigende fra 3 pct. i 2000 til 10 pct. i 2003, og i absolutte tal er den mere end tredoblet i perioden. De faktiske beløbsstørrelser er illustreret i tabellen: 000 DKK Ekstern Egen Total I tillæg til indtægten fra og har CARE tradition for at søge finansiering hos private fonde. I de senere år har man endvidere udvidet indsatsen i forhold til virksomheder og foreninger, der i deres værdigrundlag eller formålsparagraf har en intention om at støtte en bæredygtig samfunds- og miljøudvikling. CARE gør en målrettet indsats i forhold til at opbygge langvarige partnerskaber med danske virksomheder, hvor samarbejde, oplysnings- og indsamlingsvirksomhed tænkes som et integreret hele. Samarbejdet udmønter sig på forskellig vis, såsom medlemskab, sponsorering af konkrete projekter, markedsføringssamarbejde og medarbejderarrangementer. CARE har i 2003 lavet en analyse af virksomhedsmarkedet, der har ledt til udvikling af en strategi rettet mod udvalgte brancher og foreninger. Oplysnings- og fortalervirksomhed CARE har opbygget et frivilligt fortællerkorps af af repræsentantskabet, praktikanter der har arbejdet på projekter og offentligt kendte personer, der gennemfører foredragsvirksomhed i lokale afdelinger af samarbejdende organisationer, klubber, virksomheder og institutioner. CARE udgiver et bidragyder- og medlemsblad hvert kvartal. Som et eksperiment har CARE udgivet en bog om Niger. CARE har endvidere to hjemmesider: Én om organisationen med links til CARE International og til samarbejdspartnere og én om projekt Ørkenbørn, der blev oprettet i forbindelse med julekalenderprojektet Begge hjemmesider udvikles løbende til både at være et interaktivt instrument og til at etablere direkte kontakt mellem skolebørn i Danmark og i Niger. t engagement I CARE har man de seneste år oplevet en stigning i antallet af frivillige, der yder en aktiv indsats i organisationen. e, der lægger dels mellem 1-10 timer og dels mellem timer om måneden af deres tid i organisationen, er således i perioden steget fra henholdsvis 10 til 15 og fra 5 til 25 personer. Dette understøtter CARE s ønske om en yderligere mobilisering af frivillig ikke mindst de nye unge. 41

43 Figur 5.4.3: t arbejde Indeks over frivillighed til 10 timer pr.år 1 til 10 timer pr måned 11 til 20 timer pr måned over 21 timer pr måned I 2004 anslås den frivillige indsats i CARE at udgøre: 50 frivillige arbejdede op til 10 timer/år 15 frivillige arbejdede mellem 1-10 timer/mdr 25 frivillige arbejdede mellem timer/mdr 2 frivillige arbejdede mere end 21 timer/mdr De frivillige i CARE er særligt stærkt repræsenteret på politisk niveau, hvor repræsentantskab og bestyrelse er fuldt ansvarlige for udviklingen af organisationens politiske linie. På strategisk niveau indgår de frivillige i de styrende organer som delvist ansvarlige. Herudover supplerer frivillige kræfter de ansattes indsats i forhold til oplysningsvirksomhed, medlems- og mellem-folkeligt arbejde samt indsamlinger. Figur 5.4.4: Involvering af frivillige 100% 75% 50% 25% 0% Politisk Strategisk Medlemsarbejde involvering Nat. Prg Indsamling Oplysning Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Status på mål for folkelig forankring 2003 I 2003-rapporten om NGO ernes folkelige forankring i Danmark satte CARE sig som mål at øge kendskabet til CARE s arbejde gennem iværksættelse af nye utraditionelle oplysningsaktiviteter. Med henblik på at nå dette mål gennemførte CARE en gadehvervningskampagne, der forøgede antallet af med over Samtidig besluttede ca af disse nye at blive medlem af CARE Danmarks støtteforening. CARE Danmark gennemførte desuden tests af hvervning gennem indstik i dagblade, internethvervning og hvervning af individuelle i virksomheder. Målet var at øge antallet af bidragsydere til og til Begge mål er opfyldt. Man satte endvidere som mål at øge eget bidraget via indsamling til over 8 mio. kr., hvilket ikke helt stod mål med resultatet for 2003, hvor man nåede op på 6,9 mio. kr. 42

44 Nye mål for folkelig forankring 2004 CARE har sat sig som mål for udviklingen i den folkelige forankring i 2004 at medlemstallet bl.a. gennem telemarketing øges til individuelle og 60 virksomheds. Man sigter endvidere gennem indstikskampagner og gadehvervning at antallet af øges til og at der indsamles 12 mio. kr. Udsendelse af oplysningsmateriale øges til og målet er at det frivillige fortællerkorps har mødt personer. Danidas vurdering CARE har i de seneste år kraftigt øget antallet af og støtte samt omfanget af egenfinansiering. Danida vurderer derfor, at CARE arbejder aktivt og ambitiøst med at udbygge sin folkelige forankring. En udfordring for CARE består i at fastholde og støtte. Der kan forventes øget interesse for information om udviklingsaktiviteter og muligheder for at interesserede aktivt kan deltage i og præge CARE s arbejde. På den baggrund vil Danida alene følge CARE s folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af CARE s folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år Red Barnet Red Barnet har siden organisationens oprettelse arbejdet for at forbedre vilkårene for nødstedte og svage børn. I dag kæmper organisationen for børns rettigheder såvel nationalt som internationalt. Det internationale arbejde i udviklingslandene bygger på FN s Børnekonvention og udgør for Red Barnet en hovedaktivitet på linje med det nationale arbejde. Arbejdet foregår inden for rammerne af et globalt program formuleret under den Internationale Save the Children alliance. Via samarbejdet med de 28 andre Red Barnet organisationer i alliancen optimerer Red Barnet indsatsen i det konkrete ulandsarbejde og i fortaler- og informationsarbejdet i Danmark. Centralt i Red Barnets forståelse af folkelig forankring står spørgsmålet om organisationens legitimitet i form af opbakning fra, og den danske befolkning. Folkelig forankring har været en del af Red Barnets strategi og vision siden Parallelt med at organisationen er vokset i størrelse og med kravet om øget professionalisering har man søgt at finde optimale løsninger på, hvordan det professionelle og det folkelige kan spille sammen. I Red Barnet anskues folkelig forankring som et væsentligt fundament, der går på tværs af de målsætninger, som organisationen sætter for sit virke, og føder ind i organisationens samlede strategi og vision. I visionen for 2006 indgår folkelig forankring på tre hovedområder omfattende ulandsarbejdet i aktive lokalkomitéer, ungdomsarbejdet i Red Barnet Ungdom samt aktiviteter for børn, der fremmer forståelsen for børns situation i verdens ulande. bagland Red Barnet består af en række individuelle, og virksomheds. Red Barnet er opbygget som en repræsentativ demokratisk organisation, udgjort af 65 lokalkomitéer, der hver vælger en repræsentant til repræsentantskabet. Repræsentantskabet udgør den øverste myndighed, hvorfra der årligt vælges en hovedbestyrelse. 43

45 Red Barnets omfatter geografisk: 7 lokalkomitéer i Odense, Århus og København 58 lokalkomitéer i resten af landet Alle 13 amter 56 kommuner 2 lokalkomiteer i Grønland. Red Barnet gør løbende en aktiv indsats for at oprette flere lokalkomitéer rundt omkring i landet. Antallet af lokalkomitéer har de seneste år været stigende. Red Barnets folkelige profil afspejler i henhold til organisationens egen opfattelse med det høje udslag på mandat og basis i Danmark den solide forankring i baglandet i forhold til individuelle og lokalkomitéer. Næsthøjest ligger oplysningsarbejdet, mens det mellemfolkelige arbejde fremstår som et mindre markant træk. hed ligger meget lavt. Figur 5.5.1: Folkelig profil Folkelig profil Medlemmer og Et medlem af Red Barnet defineres som en person, der støtter Red Barnet med et månedligt kontingent, der i bidrag svarer til minimum 1 kr. dagligt. Medlemmerne kan desuden være organiseret i lokalkomitéer, der via deltagelse i repræsentantskabet vælger Red Barnets hovedbestyrelse. Antallet af individuelle har de seneste år oplevet en eksplosiv stigning; en udvikling som Red Barnet forventer vil fortsætte. Per 31. marts 2004 havde Red Barnet: individuelle individuelle Med udgangspunkt i 2001 viser figuren en eksplosiv og fortsat stigende udvikling i antallet af individuelle. Organisationen har især oplevet en stor tilgang af yngre i de seneste år. En del af Red Barnets ligger i et midaldrende eller ældre segment. Desuden har man fokuseret på at få kontakt til flere unge, bl.a. gennem oprettelse af Red Barnet Ungdom i Red Barnet Ungdom havde 462 børn og unge som per 31. december Figur 5.5.2: Medlemmer og Indeks over og Medlemmer Individuelle Hovedtotal Oplysning hed Mandat og basis i Danmark arbejde Antallet af holder sig forholdsvist konstant. Bidragydere er personer, der har støttet Red Barnet mindst én gang i de forløbne to år. 44

46 Egenfinansiering og indsamlinger Red Barnet prioriterer en høj grad af egenfinansiering til arbejdet for børns rettigheder. I 2003 indsamlede Red Barnet i alt 32,9 mio. kr., hvilket illustrerer en solid grad af folkelig opbakning til Red Barnets arbejde. I årene udviste Red Barnets egenfinansiering en faldende tendens fra 28 pct. til 24 pct. I 2003 steg graden af egenfinansiering til 31 pct. og nåede dermed væsentligt over niveauet for Stigningen kan særligt tilskrives Red Barnets indsamling i forbindelse med krigen i Irak samt en generelt øget interesse for at støtte Red Barnets arbejde. Tre virksomheder støtter aktuelt Red Barnet med mindst én mio. kr. årligt. Derudover bidrager 69 øvrige virksomheder via Red Barnets venner. De faktiske beløbsstørrelser er illustreret i tabellen: 000 DKK Ekstern Egen Total Oplysnings- og fortalervirksomhed Lokalkomitéerne iværksætter selv en række aktiviteter, der kombinerer fortalervirksomhed og indsamling med oplysning om ulandsbistand og Red Barnets arbejde. Årligt arrangerer lokalkomitéerne selv et landsmøde, der fungerer som forum for erfaringsudveksling indbyrdes. Mange lokalkomitéer er knyttet til et enkelt samarbejdsland eller et konkret projekt, som ne følger og nogle gange besøger over en årrække. Red Barnet har 300 feriefamilier, hvoraf mange af dem udgør kernen i de lokalkomitéer, der findes rundt om i landet. I 2003 indsamlede lokalkomitéerne 1,2 mio. kr. til Red Barnets arbejde for udsatte børn. Samarbejdet med private virksomheder udgør nye og store kontaktflader, der giver Red Barnet mulighed for at udvikle innovative former for dialog og informationsudveksling og adgang til nye segmenter i den danske befolkning, via f.eks. møder med ansatte eller virksomhedernes egne kommunikationskanaler. Fortalervirksomhed til fordel for børn og deres rettigheder i Danmark og internationalt udgør grundstenen i Red Barnets arbejde. Red Barnet forsøger på daglig basis at påvirke holdninger til fordel for verdens børn og har stor opbakning fra offentligt og politisk hold i arbejdet. Som eksempel på dette kan nævnes, at Red Barnet ved den anden danske periodiske rapport til FN Børnekomite udarbejdede en alternativ rapport om, hvordan Børnekonventionen implementeres i Danmark. Samtidig har Red Barnet påtaget sig at være tovholder for de danske NGO er i processen i forbindelse med den tredje rapport. Red Barnet støtter sine partnere i ulandene med at deltage aktivt i monitorerings- og rapporteringsprocessen, for dermed at bidrage til at hæve kvaliteten af FN Børnekomites arbejde og staternes forpligtelser. Der udveksles erfaringer om, hvordan man kan styrke NGO ernes rolle i denne sammenhæng, bl.a. igennem "NGO Group for the Convention for the Rights of the Child", som Red Barnet og mange af dets partnere er medlem af. Red Barnet blev i 2003 i gennemsnit omtalt 153 gange om måneden i den skrevne presse. Den omfattende omtale understreger, at Red Barnet er i dialog med en stor målgruppe og konsoliderer derved Red Barnets legitimitet som den førende organisation i Danmark, der kæmper for børns rettigheder. Red Barnet udgiver fem gange årligt et blad, Red Barnet Nyt, der med i alt ek- 45

47 semplarer når ud til en bred vifte af og. Bladet fungerer som en væsentlig kanel til information om arbejdet for børns rettigheder. Derudover udgiver Red Barnet undervisningsmaterialer i bog- eller hæfteform til brug for undervisning af børn og unge, som er én af Red Barnets højt prioriterede målgrupper. t engagement Red Barnets evne til at involvere sine i organisationens arbejde afspejler en frivillighed i dybden mere end i bredden: Relativt få er involveret men de lægger til gengæld ganske mange timer i organisationen. På baggrund af den større dybde i frivilligheden, har Red Barnet ingen frivillige, der arbejder 1-10 timer per år. Med 2000 som udgangspunkt illustrerer nedenstående figur udviklingen i dybden af frivilligheden. Figur 5.5.3: t arbejde Det frivillige bagland udgør rygraden i Red Barnets politiske arbejde via deltagelsen i bestyrelse samt nationalt og internationalt udvalg. De frivillige i Red Barnet er stærkt repræsenteret i det politiske arbejde via deres deltagelse i organisationens styrende organer. Herudover er frivillige fuldt ansvarlige for en anseelig del af organisationens indsats i forhold til indsamlinger. Dette arbejde indbefatter også en række genbrugsbutikker, der bliver drevet på ren frivillig basis. I forhold til det strategiske arbejde, de nationale programmer og de konkrete medlems- og oplysningsaktiviteter deltager de frivillige i samspil med sekretariatet, hvor de frivillige ofte varetager den mere uformelle del af arbejdet. F.eks. arrangerer de frivillige oplysningsarrangementer lokalt, hvor man via konkrete aktiviteter skaber dialog og oplysning. 150 Indeks over frivillighed Figur 5.5.4: Involvering af frivillige involvering til 10 timer pr måned 100% % % Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Red Barnet har en kernegruppe af frivillige, der lægger op til 10 timer om måneden i organisationen. De frivillige yder en indsats på mange forskellige fronter samtidig, og det er typisk samme gruppe mennesker, der deltager i såvel oplysnings- og indsamlingsaktiviteter som i det politiske arbejde. Gruppen af kernefrivillige er steget fra ca. 500 i 2000 til 650 i Red Barnet formår i mindre grad aktivt at inddrage dele af befolkningen, der ikke i forvejen udgør en del af medlemsbasen. 25% 0% Politisk Strategisk Medlemsarbejde Nat. Prg Indsamling Oplysning Status på mål for folkelig forankring 2003 I rapporten om danske NGO ernes folkelige forankring har Red Barnet angivet, at 46

48 man sigtede mod at øge antallet af til i Målet for indsamlinger blev sat til 32,5 mio. kr. i Det er endvidere hensigten, at mindst halvdelen af lokalkomiteerne har et internationalt emne på dagsordenen i Red Barnet Ungdom, PRESS, der blev etableret i 2003 havde 462 med udgangen af 2003, hvilket betød at målet for 2004 hermed allerede er nået. Samarbejdet med udvalgte virksomheder er blevet styrket med en ny stor partner i 2003 og der arbejdes på et langsigtet strategisk samarbejde med én større indflydelsesrig, ressourcestærk og folkelig organisation. Nye mål for folkelig forankring 2004 Red Barnet har fortsat som mål at sigte mod en stigning i antallet af til ved udgangen af 2004 bl.a. gennem medlemshvervning via lokalkomiteer, oplysningsarrangementer, medier, hjemmeside, foldere og gadeindsamling. Målet for indsamling er derimod nedjusteret til 30 mio. kr. ved udgangen af Der sigtes mod fortsat aktivt oplysnings- og pressearbejde om ulandsforhold og børns vilkår rettet mod udvalgte målgrupper og den brede offentlighed. Her tænkes bl.a. på udgivelse af en bog målrettet virksomheder med fokus på børnearbejde og virksomheders sociale ansvar, dokumentar med fokus på handel med børn i Bangladesh. Der vil endvidere være fokus på konflikten i det nordlige Uganda via artikler i pressen og Red Barnets hjemmeside. I forbindelse med børnenes ulandskalender 2004 iværksættes et større oplysningsprojekt, der henvender sig til børn og unge med fokus på børnearbejde. Debatmateriale til landets seminarier om beskyttelse af børn indgår ligeledes i målsætningerne for den kommende periode. Målsætningerne for så vidt angår frivillighed fastholdes, herunder bl.a. med hensyn til konsolidering af Red Barnets lokalkomiteer og fortsat styrkelse og udvidelse af Red Barnet Ungdom. Med henblik på at styrke arbejdet for socialt udsatte børn og deres familier, herunder integration af flygtningeindvandrerbørn og deres familier vil der blive arbejdet på et samarbejde med en somalisk forening om etablering af mellem danske og somaliske børn og unge. Danidas vurdering Red Barnet arbejder ambitiøst med at udbygge sin relativt store folkelige forankring. Red Barnet formår via sin rolle som fortaler for børns rettigheder i Danmark og oplysningsvirksomhed om børns vilkår og projektarbejde i udviklingslande at sikre sig en central placering i danskernes bevidsthed. Det udmøntes i betydelige private bidrag og et relativt stort antal. På den baggrund vil Danida alene følge Red Barnets folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af Red Barnets folkelige forankring vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år Samvirke Samvirke, der blev grundlagt i 1944, har sine rødder i freds- og hjælpearbejde i Europa. Senere kom de første spæde tiltag til ulandsarbejde i gang i 1950 erne, og de første udviklingsarbejdere blev udstationeret i 1963 efter at Samvirke havde spillet en aktiv rolle i forbindelse med etableringen af dansk statslig udviklingsbistand. Udsendelse af udviklingsarbejdere er stadig en prominent del af Samvirkes aktiviteter i 1993 omdøbt fra Danish Volunteer Service (DVS) til MS i Syd (MSiS). Samvirkes overordnede mål handler som et siger om at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet. Vægten på mellemfolkeligheden i relation til ulandsar- 47

49 bejde er over tid øget og udgør i dag Samvirkes hovedaktivitet. Samvirke betragter sig selv som en folkelig organisation, idet man altid har lagt vægt på koblinger mellem indsatsen ude nu i Syd og hjemmebasen i Danmark. Samvirke anskuer Nord og Syd som lige vigtige poler i deres arbejde, som forbindes gennem en institutionel kobling i partnerskabet mellem ligeværdige civilsamfundsorganisationer. For Samvirke handler folkelig forankring derfor ikke kun om medlemstal i Danmark, men i langt højere grad om det interkulturelle samarbejde, kulturmødet, som dog ifølge den seneste evaluering kunne fortjene en yderligere konkretisering for at blive omsat i praksis. Det interkulturelle samarbejde er hos MS tæt sammenkædet med personelbistanden, som samtidig spiller en central, men diskutabel, hovedrolle i Samvirkes partnerskabstilgang. Folkelig forankring indgår som en ud af fem temaer i arbejdsprogrammet for på linje med synlighed, partnerskabstilgang, allianceprogrammer samt dokumentation af Samvirkes resultater. bagland Samvirke er en forening med både individuelle og kollektive, hvor repræsentantskabet er den øverste myndighed. Repræsentantskabet er sammensat af repræsentanter for personlige, der er valgt ved urafstemning, mens kollektive selv udpeger deres repræsentanter. Repræsentantskabet vælger derefter Samvirkes Styrelse. Først i 1974 blev Samvirke etableret som medlemsforening med en demokratisk struktur. Indtil da var den lukket med en selv-supplerende styrelse. Efter 1974 er de individuelle blevet sikret en udvidet demokratisk indflydelse. Samvirkes geografiske udbredelse dækker: 3 regionsråd i Odense, Århus og København 4 regionsråd udenfor storbyerne 12 amter De individuelle er organiseret i syv regionsråd, der er selvstyrende med egne vedtægter og budgetrammer udstukket centralt fra. Den folkelige profil viser i forhold til organisationens egen opfattelse en meget stærk vægtning af det mellemfolkelige arbejde, hvilket afspejler og understreger Samvirkes fokus på interkulturelt samarbejde og forståelse. De øvrige tre områder, oplysning, frivillighed og mandat, fremstår med lavere og indbyrdes lige vægtning. Figur 5.6.1: Folkelig profil Folkelig profil Oplysning hed Mandat og basis i Danmark 4 arbejde Medlemmer og I hver af de syv regionale medlemsforeninger dannes og opløses løbende lokale projektgrupper, som arbejder med f.eks. deltagelse i centralt planlagte kampagner, egne 48

50 små-projekter i ulande, udveksling mellem Syd og Nord, ulandsoplysning, tilrettelæggelse af informationsmøder etc. Det gennemsnitlige medlem er en veluddannet kvinde mellem år, oftest lærer/underviser, der er ansat i den offentlige sektor, og bosiddende i en større by. Halvdelen af ne bor i København og Nordsjælland, mens resten er spredt ud over landet. 2/3 har en lang eller mellemlang uddannelse. Omkring 20 pct. af ne har været udsendt som udviklingsarbejdere eller har rejst med MSTravel. Der er tale om et aktivt demokrati, hvor mange også unge aktive stiller op og vælges til ledende poster i organisationen. Samvirkes medlemstal lå i midten af 90 erne på ca men faldt i perioden fra 1998 til 2001, hvor det nåede Faldet skyldtes bl.a. en lavere foreningsmæssig prioritering af medlemshvervning i denne periode. Siden har det været støt stigende og ved udgangen af 2003 var man oppe på samme niveau som i år Nye kommer primært via hjemmesiden og sekundært er det mennesker, der rejser med MSTravel eller udsendes som udviklingsarbejdere. Samvirke har et meget begrænset antal individuelle, som voksede fra 16 i 2001 til 35 i Figur 5.6.2: Medlemmer og Indeks over og Medlemmer Kollektive Individuelle Pr. 31. maj 2004 havde Samvirke: individuelle 96 kollektive 12 individuelle (forventes at stige i årets løb). De kollektive spiller i både demokratisk og praktisk henseende en vigtig rolle i organisationens politikformulering, strategilægning og daglige liv. Der er tale om en unik kreds af organisationer og foreninger fra mindre frivilligt baserede enkeltsagsforeninger til store landsdækkende organisationer med tusindvis af og omfattende virksomhed. Gruppen spænder fra store fagforbund, paraplyorganisationer for ungdoms- og kvindeorganisationer til små ulandsforeninger, venskabsforeninger, indvandrerforeninger og højskoler. Ud af de 96 kollektive kan 69 karakteriseres som ikke-ulandsspecifikke organisationer. Samvirke ser de kollektive som centrale, i og med at de i høj grad udgør et konstituerende element i Samvirkes placering i ulandskabet. Samvirke erkender selv, at gruppen af kollektive udgør et stort endnu utappet poten- 49

51 tiale for at kunne mobilisere politisk støtte til at sætte dagsordener i den danske ulandsdebat samt at nå langt bredere ud i baglandet med oplysning og information. I arbejdsprogrammet ønsker man at systematisere det kollektive medlemsarbejde gennem at afdække de enkelte kollektive organisationers behov og muligheder, for derigennem at søge at udvide samarbejdet med og kontakten til de kollektive. Egenfinansiering og indsamlinger Samvirke gennemfører ikke indsamlingsaktiviteter i nævneværdigt omfang, herunder stort set ikke indsamling hos private virksomheder. Finansiering fra egne kilder lå i 2000 på 0,5 pct., faldt i 2001 til 0,4 pct., men vandt terræn igen i , hvor niveauet synes stabiliseret på 0,6 pct. Udviklingen i MS egne finansieringskilder kan ses i næste figur. De faktiske beløbsstørrelser er illustreret i tabellen: 000 DKK Ekstern Egen Total Oplysnings- og fortalervirksomhed Samvirke har en 3-årig rammeaftale med Danida omkring ulandsoplysning. Samvirke gennemfører både i eget regi og i samarbejde med andre ulandsorganisationer kampagner med oplysende, engagerende og holdningspåvirkende elementer (f.eks. om handels-, minoritets- og bistandsproblemstillinger). den store offentlighed. Kampagnerne involverer brede dele af medlemskredsen, såvel de kollektive som de personlige. Samvirke har en status som vel nok Danmarks bedst kendte og velestimerede udgiver af oplysningsmaterialer vedrørende ulandsforhold: bøger, magasiner, film, video, internetspil mv. Derudover driver Samvirke sit eget bibliotek med ca bøger og tidsskriftartikler om økonomi, politik, sociale og kulturelle forhold i den tredje verden samt om globale spørgsmål. Derudover spiller Samvirkes hjemmeside en vigtig rolle i kontakten til et bredere bagland, som i øvrigt søges udviklet gennem ideen om den virtuelle medlemsforening : Med aktuelle besøgstal på Samvirkes hjemmeside på om måneden (og pageviews) har Samvirke potentiale til at udvikle medlemsorganisationen i cyberspace og samtidig bruge hjemmesiden som et stærkt massemedie i den bredere offentlighed. t engagement Den frivillige arbejdsindsats i Samvirke kan i højere grad karakteriseres som at gå i dybden (færre mennesker i mere tid) end i bredden (flere mennesker i mindre tid). Eksempelvis gennemfører Samvirke ikke generelle indsamlinger, hvor andre organisationer mobiliserer mange mennesker til disse mere kortvarige indsatser. Kampagnerne rækker fra små lokale initiativer til landsdækkende kampagner med store budgetter, der sikrer, at budskaberne når 50

52 Figur 5.6.3: hed Indeks over frivillighed til 10 timer pr.år 1 til 10 timer pr måned 11 til 20 timer pr måned indsatser mellem 1-10 timer/mdr. har været jævnt faldende over årene, mens den lidt mere intensive version med timer/mdr. over årene har været stabil, dog med en markant vækst i I 2003 udgjorde den frivillige indsats: 313 personer arbejdede op til 10 timer/år. 447 personer arbejdede mellem 1-10 timer/mdr. 183 personer arbejdede timer/mdr. Figur 5.6.4: Involvering af frivillige 100% 75% 50% 25% involvering Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Den høje frivillighed på politisk og strategisk niveau viser sig også i fordelingen af ansvarsområder, hvor Samvirke angiver, at de frivillige er stærkt involverede på det politiske niveau, og også stærkt repræsenterede på det strategiske niveau. Blandt Samvirkes yngre er mange engagerede i kampagnevirksomhed (eksempelvis "Stop Handelsrøveriet") eller spiller en central rolle i forbindelse med aktiviteter, der i øvrigt indgår i sekretariatets driftsopgaver (eksempelvis udvekslingsarbejdet og Balkanprogrammet). Hundredvis af unge danskere sendes hvert år på workcamps og studieophold gennem Samvirkes udvekslingsarbejde. Adskillige lokale medlemsgrupper arrangerer på egen hånd besøg og genbesøg hos f.eks. partnerorganisationer og personlige bekendte. Folkelig forankring forstået som det mellemfolkelige kulturmøde bliver praktiseret af Samvirke gennem udvekslingsrejser, arbejdslejre for unge, partnerskaber og udviklingsarbejdere, hvilket tilsammen danner fundamentet for oplysnings- og kampagneaktiviteter i Danmark. Herudover har Samvirke en 3-årig rammeaftale med Danida om oplysningsarbejde for at øge danskernes forståelse for bistandens nødvendighed. Dette har også ledt til mindre nationale indsatser i relation til i integrations- og minoritetsarbejde med marginaliserede grupper i Danmark (f.eks. Projekt Pigeliv). 0% Politisk Strategisk Medlemsarbejde Nat. Prg Indsamling Oplysning Samvirke har gennem årtier sendt over danske udviklingsarbejdere til Syd. Personelbistandsprogrammet udgør rygraden i Samvirkes samarbejde med partnerne i Syd, hvor udviklingsarbejderne i højere grad kommer ud med henblik på at bidrage til opbygning af partnerskaber og udvikling af civilsamfund 51

53 frem for som faglige eksperter. De mange hjemvendte udviklingsarbejdere har gennem foredrag og andre oplysningsaktiviteter haft stor betydning for kendskab til og accept af ulandsbistand i den danske offentlighed. Status på mål for folkelig forankring 2003 I rapporten om danske NGO ernes folkelige forankring har Samvirke angivet at man satsede på at øge antallet af personlige med 10 pct. årligt. Medlemstallet voksede med 6 pct. i Det var endvidere hensigten at øge antallet af abonnementer på tidsskriftet Kontakt med 20 %. Abonnementstallet lå stabilt i 2003 og nåede således ikke målet. Der har fundet en relancering af tidsskriftet sted primo I 2003 var der fokus på etablering af bedre opgørelsesmetoder samt enkelte pilotaktiviteter med henblik på spredning af finansieringsgrundlaget. Nye mål for folkelig forankring 2004 Det er fortsat målet at øge antallet af personlige og antallet af abonnenter på tidsskriftet Kontakt med 10 pct. På det seneste er antallet af abonnenter på Kontakt flerdoblet, fordi alle nu får tidsskriftet som en del af medlemskabet. Derudover arbejdes der på at øge salget ad andre kanaler. På oplysningssiden vil aktivitetsniveauet vedrørende offentlige arrangementer om ulandsforhold blive forøget. Det er endvidere planen, at iværksætte et projektet målrettet tættere samarbejde med de kollektive senere i Hensigten er at afprøve nye samarbejdsformer blandt de kollektive med henblik på at nå nye målgrupper i det danske samfund. Danidas vurdering Samvirke er en velkendt dansk udviklingsorganisation, men med et begrænset antal individuelle i forhold til de store midler organisationen modtager. Danida fastsatte derfor i 2003 målsætninger om, at Samvirke skulle øge antallet af individuelle til ultimo 2004 og til ultimo Danida vurderer, at Samvirke vil have vanskeligt ved at nå disse mål med mindre der sker en yderligere prioritering af medlemshvervning fra sommeren 2004 og fremefter. Som en af de organisationer, der modtager flest midler fra Danida, bør Samvirke have ambitioner om en bedre og bredere folkelig forankring end de mål for forøgelse af antal individuelle, som Danida har sat. En evaluering gennemført i 2003 bekræfter, at Samvirke bidrager til at formidle den brede bistandspolitiske debat i Danmark. Dette burde kunne danne baggrund for forøgelse af antallet af, der også kan give Samvirke yderligere tyngde i den danske bistandspolitiske debat. Fortsat fremgang i antallet af individuelle vil indgå med vægt i vurderingen af Samvirkes folkelige forankring, der vil være en vigtig parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Samvirkes aktiviteter i de kommende år. Danida vil primo 2005 når det endelige medlemstal pr. ultimo 2004 er opgjort tage en særskilt drøftelse med Samvirke af organisationens indsats og resultater på dette område og eventuelle konsekvenser for bevillingsniveauet Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælp er en humanitær organisation, der arbejder med lige vægt på det nationale og det internationale flygtningearbejde. Dansk Flygtningehjælp blev dannet i 1956 og har siden arbejdet for ud fra et rettighedsbaseret udgangspunkt at sikre flygtninge beskyttelse og finde varige løsninger på flygtningeproblemer nationalt og 52

54 internationalt. Dansk Flygtningehjælps internationale opgave omfatter: Fremme af langsigtede indsatser for at styrke beskyttelse og bistand til flygtninge i nærområder til konflikter. Der lægges her særlig vægt på at arbejde i områder, hvor der er en relation mellem flygtningene og Danmark. Liaison og samarbejde med UNHCR og andre FN-organisationer. Mobilisering af Dansk Flygtningehjælps medlemsorganisationer i flygtningearbejdet. Folkelig forankring er ikke bevidst integreret i organisationens vision og strategi for ulandsarbejdet specielt, men strategisk arbejder Flygtningehjælpen ud fra fire grundsynspunkter, hvor de to vigtigste i denne sammenhæng er: Som fortaler for flygtningesagen over for myndigheder og offentligheden At arbejde for at skabe og udbygge folkelig opbakning og deltagelse i løsning af opgaverne. Kodeordene her er folkelig opbakning og deltagelse. Kernen i Flygtningehjælpens folkelige forankring i de nationale programmer er frivilligheden, mens det i de internationale programmer er partnerskabet mellem civile organisationer i Danmark og ude, idet hovedformålet med de internationale programmer er en normalisering af konfliktramte samfund, hvor demokratiske værdier, normer og organisationsformer er i højsædet. Hvor frivilligheden i høj grad er relateret til de nationale programmer, kan man sige, at de nationale og de internationale programmer er bundet sammen af formidlings- og oplysningsindsatser, samtidig med at de frivillige involveres i indsamlinger, som alle har et internationalt sigte. For Flygtningehjælpen har det en strategisk betydning at tænke indsamling og frivillighed sammen i støttegrupperne for at synliggøre den folkelige opbakning også til de internationale aktiviteter. Flygtningehjælpen har ikke tidligere været underlagt krav om rapportering om sin folkelige forankring af de internationale aktiviteter. Desuden har Flygtningehjælpen valgt at undlade at udarbejde et folkeligt regnskab på grund af det ressourcetræk, det ville kræve i organisationen for at kunne sætte et system op til måling af dette. I stedet indeholder årsrapporten et overslag over relevante aktiviteter. bagland Flygtningehjælpen har ingen individuelle, så man kan sige, at de frivillige i virkeligheden er organisationens. Som en organisation uden individuelle er Flygtningehjælpen konstitueret som en paraplyorganisation bestående af 29 kollektive medlemsorganisationer, som tilsammen dækker størstedelen af de større humanitære og udviklingsrelaterede organisationer i Danmark samt en række af de største fagorganisationer og arbejdsgiverorganisationer. Flygtningehjælpen har arbejdet med at styrke frivilligheden og dermed folkeligheden siden 1999, hvilket har haft afledte effekter i og med, at der er blevet åbnet for en debat om de frivilliges indflydelsesmuligheder i den demokratiske struktur af organisationen. Fra de frivilliges side, er der blevet udtrykt ønske om at få formel indflydelse i organisationens øverste ledelse, og det har for nylig ført til, at de er blevet repræsenteret med en vægt, der svarer til to medlemsorganisationer. Derudover er de frivillige repræsen- 53

55 teret i det internationale udvalg samt i de øvrige fagudvalg under Forretningsudvalget. Flygtningehjælpens geografiske udbredelse dækker: 10 lokalgrupper i Odense, Århus og København 145 lokalgrupper i resten af landet 13 amter dvs. hele landet 140 kommuner, hvilket er godt halvdelen af kommunerne. Den folkelige profil giver i henhold til organisationens egen opfattelse størst vægt til organisationens mandat og til oplysningsaktiviteter. Den oplagte styrke ligger i mandatet, der gives af de mange og medlemsrige kollektive organisationer samt en vægten af og indsamlingsresultater. En relativt mindre vægt er tillagt organisationens mellemfolkelighed og frivilligheden. Figur 5.7.1: Folkelig profil Folkelig profil 3 2 en del udviklingsorganisationer, bl.a. fire af Danidas fem rammeorganisationer, og andre folkelige og humanitære foreninger. Ud af de 29 medlemsorganisationer er 17 (59 pct.) ikke-ulandsspecifikke. I Flygtningehjælpen skelnes der ikke mellem kollektive og kollektive. Pr. 1. juni 2004 havde Flygtningehjælpen: 29 kollektive / individuelle Ifølge Flygtningehjælpen føler virksomheder sig ikke tiltrukket af Flygtningehjælpens indsatsområder, som oftest fokuserer på politiske flygtninge. Organisationen er stadig en novice i forhold til at mobilisere det private erhvervsliv, men har formuleret en klar strategi på området, som aktuelt er ved at blive realiseret. Tanken er at opbygge et af virksomheder, hvor første skridt er årsmedlemskaber og støtte til konkrete projekter. Fire virksomheder har for nærværende takket ja til et års medlemskab. Støtte til konkrete projekter iværksættes i efteråret 2004, hvoraf fire konkrete projekter er allerede blevet udvalgt. Mange kollektive er hvervet via et engagement i lokalt arbejde, hvorigennem man siden ønsker en tættere tilknytning til Flygtningehjælpen (Sct. Georgs Gilderne, Danmarks Lærerforening, Forfatterforeningen er eksempler herpå). 0 Oplysning hed Mandat og basis i Danmark arbejde Medlemmer og Dansk Flygtningehjælp er en paraplyorganisation med i alt 29 medlemsorganisationer, der omfatter fagforbund som HK, LO, SiD, Danmarks Lærerforening; arbejdsgiverorganisationer som Dansk Arbejdsgiverforening; 54

56 Figur 5.7.2: Medlemmer og Indeks over og Kollektive Individuelle Flygtningehjælpen har ingen individuelle, men der gives løbende bidrag til Flygtningehjælpen fra et stort antal enkeltpersoner. Antallet af er steget voldsomt i perioden , hvor det toppede indtil videre med Antallet er faldet lidt i 2004, hvilket primært skyldes, at der i foråret 2003 var en Irak indsamling, som ikke har kørt i Flygtningehjælpens definition på en bidragyder er en person, der har givet et bidrag inden for det seneste år (og ikke ved en landsindsamling). Egenfinansiering og indsamlinger Flygtningehjælpen afholder årlige landsindsamlinger, der i 2003 gav ca. 10 millioner kroner. Dette resultat blev opnået ved en indsats af i alt indsamlere. Flygtningehjælpen har tidligere været i stand til at samle store beløb ind, men ved overgangen fra 3-årige indsamlinger til årlige faldt det indsamlede beløb betragteligt. Det har dog siden været støt stigende. Man har måttet erkende, at indsamlingspotentialet er yderst sagsafhængigt, samt at indsamlingsmarkedet efterhånden er meget trængt. Dansk Flygtningehjælp skaffer i øvrigt midler til sit arbejde ved salg af ydelser til kommuner, institutioner og virksomheder. Budgettet for det internationale arbejde er for 2004 på 350 mio. kr. ud af et samlet budget på 465 mio. kr., der udover bevillinger fra Danida finansieres eksternt ved bevillinger fra UNHCR, EU, private donorer samt Indenrigsministeriet. De faktiske beløbsstørrelser er illustreret i tabellen: 000 DKK Ekstern 327, , , ,500 Egen 4,294 11,209 14,462 19,500 Total 332, , , ,000 Flygtningehjælpen tilskriver de private donerede og indsamlede midler en afgørende betydning for sin mulighed for at gøre en indsats. Disse midler er en forudsætning for hurtig og fleksibel indsats internationalt, hvor der skal kunne reageres umiddelbart, når en katastrofe bryder ud. Desuden kræver arbejdet med at hjælpe flygtninge ind i lokalsamfundet med frivillige kræfter i Danmark private midler til at understøtte disse indsatser. Dertil er der brug for private midler til oplysning og arbejde for flygtninges rettigheder her i landet og internationalt. Oplysnings- og Fortalervirksomhed Fortalervirksomhed er en hovedopgave for Dansk Flygtningehjælp, og det går således som en rød tråd gennem alt informationsog oplysningsarbejde, som organisationen forestår. I forbindelse med de årlige landsindsamlinger gennemføres oplysningskampagner med det dobbelte formål at øge bidragsviljen og at oplyse om internationale flygtningeforhold (med et årligt fokus på et land eller et sagskompleks). Dansk Flygtningehjælp er meget aktiv i medierne som led i fortalervirksomheden. Der udsendes løbende pressemeddelelser, artikler og debatindlæg, ligesom der arrangeres 55

57 presseture til internationale projekter. Figur 5.7.4: Involvering af frivillige t engagement e er omdrejningspunktet i organisationens landsindsamlinger og i det løbende arbejde med oplysning og understøttelse af integrationen lokalt. 100% 75% 50% involvering Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Flygtningehjælpen kan trække på: personer i op til 10 timer/året personer i mellem timer/mdr. Figur 5.7.3: t arbejde 25% 0% Politisk Strategisk Medlemsarbejde Nat. Prg Indsamling Oplysning Indeks over frivillighed til 10 timer pr.år 11 til 20 timer pr måned Mens antallet af frivillige, der gerne lægger mellem 11 og 20 timer om måneden i Flygtningehjælpens arbejde, er steget kraftigt over årene (fra i år 2000 til i år 2004), så er antallet af frivillige, der lægger op til 10 timer om året typisk indsamlere etc. faldet drastisk fra i 2001 til i Dansk Flygtningehjælps af frivillige har indflydelse i organisationen svarende til to medlemsorganisationer og sidder i en række strategiske udvalg. Figur illustrerer den omfattende involvering af frivillige i organisationen, specielt på politisk og strategisk niveau samt i de nationale programmer. Nye mål for folkelig forankring 2004 Flygtningehjælpen sigter mod som mål for udvikling af folkeligheden, at antallet af individuelle stiger med personer i 2004, at der etableres erhvervsindsamling i begyndelsen af 2005 samt at landsindsamlingen styrkes, så resultatet stiger med kr., hvert år, de næste tre år. Flygtningehjælpen overvejer endvidere at oprette enkeltmedlemskaber, f.eks. Dansk Flygtningehjælps venner, der kan engagere sig i fortalervirksomhed og lignende. En strategi planlægges færdiggjort ved årets udgang. Målet er, at den kollektive medlemskreds skal udvides (2 nye i 2004) og i højere grad inddrages i arbejdet. Hertil kommer, at af frivilliggrupper skal knyttes tættere til organisationen, f.eks. således at endnu flere deltager i de årlige landsindsamlinger. Målet er, at 10 pct. flere skal være gengangere, og at der yderligere sker en stigning på 10 pct. i antallet af indsamlere. Der arbejdes på at udvikle nye frivilligt baserede indsatsområder i det nationale flygtningearbejde, samt at styrke den lokale forankring og at øge den geografiske spredning via etablering af nye frivilliggrupper og rådgivninger. Målet er endvidere at styrke de frivilliges engagement og deltagelse 56

58 i organisationens strategiske og politiske arbejde og sikre, at frivillighed i Dansk Flygtningehjælp handler om støtte og engagement både i forhold til nationale og internationale flygtningespørgsmål. Det er også målet, at kvalificere formidling og opdatering af fakta om flygtningespørgsmål nationalt og internationalt for at sikre en bred forståelse for organisationens arbejde og for nødvendigheden af at engagere sig i flygtningespørgsmål nationalt og internationalt. Hertil kommer, at der som led i en styrkelse af den folkelige opbakning via frivilligarbejdet foregår lokal formidling og oplysning på borgermøder og ved arrangementer bl.a. i skoler. Danidas vurdering Dansk Flygtningehjælp har mange individuelle, og et stort antal frivillige indsamler betydelige midler fra den danske befolkning. Dansk Flygtningehjælp forstår at kombinere arbejde og oplysningsvirksomhed om flygtninges problemstillinger i Danmark med humanitært arbejde med flygtninge og internt fordrevne i en række af verdens brændpunkter. Danida vurderer, at Dansk Flygtningehjælp er velkendt og solidt forankret i den danske offentlighed, men har et potentiale for yderligere at uddybe og udbrede sin folkelige forankring. Som en af de humanitære organisationer, der modtager store tilskud fra Danida vil Dansk Flygtningehjælp blive bedt om at redegøre for sin folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer, der i øvrigt vil komme til at gælde for rammeorganisationerne og Samvirke. 6. Enkeltorganisationer Som led i spørgeskemaundersøgelsen blev 121 projektbærende organisationer kontaktet med henblik på besvarelse af spørgeskemaet. Projektbærende defineres som de organisationer, der administrerer statslige bistandsmidler enten i form af enkeltprojekter eller i form af mini-projekter gennem Minipuljen administreret af Projektrådgivningen eller de tre Mini-programmer administreret af henholdsvis Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Missions Råd og De Samvirkende Invalideorganisationer. Organisationer, som udelukkende har fået støtte gennem forsendelses- og renoveringsbevillingen under Samvirke, er således ikke del af den gruppe organisationer, der beskrives i dette kapitel. Ud af de 121 organisationer returnerede 77 spørgeskemaerne om folkelig forankring, der blev suppleret med afholdelse af fire fokusgruppediskussioner med deltagelse fra i alt 21 organisationer og foreninger. Organisationerne er opdelt i følgende fire kategorier: Interesseorganisationer (35) Kirkelige organisationer (15) Mellemfolkelige organisationer (græsrødder, venskab, udveksling) (10) Udviklings- og nødhjælpsorganisationer (17) Fordelingen på de fire kategorier er illustreret i figuren. Figur 6.1: Fordeling på kategori Fordeling på kategorier Udviklingsog/eller nødhjælpsorg % Græsrødder, venskab, udveksling 10 13% Kirkelige org % Dansk baserede interesseorg % 57

59 Ulandsarbejde som primær eller sekundær aktivitet En vigtig forskel blandt de fire kategorier er spørgsmålet, om hvorledes organisationerne betragter ulandsarbejde i forhold til organisationens øvrige aktiviteter. Som det kunne forventes, er det især de danske interesseorganisationer der klart skiller sig ud i forhold til at have ulandsarbejde som en sekundær aktivitet. For de kirkelige organisationer er der en ligelig fordeling mellem at have ulandsarbejde som primær eller sekundær aktivitet, mens de mellemfolkelige og udviklingsorganisationerne begge har en klar dominans på ulandsarbejde som primær aktivitet. Den procentvise fordeling er illustreret i figur 6.2. Stort set alle organisationer har angivet, at folkelig forankring indgår som en del af organisationens vision og strategi. Figur 6.2: Ulandsarbejde som primær og sekundær aktivitet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bi Hoved Dansk baseret interesseorg. Ulandsarbejde som hoved- eller bi-aktivitet Bi Hoved Kirkelig/religiøs org. Bi Hoved Mellemfolkelige org. (græsrødder, venskab, udveksling) Bi Hoved Udviklings- og/eller nødhjælpsorg Interesseorganisationer En stor gruppe danske interesseorganisationer er involveret i internationalt udviklingsarbejde. Groft set kan disse inddeles i fire underkategorier: Handikaporganisationer som f.eks. Dansk Handikap Forbund, LEV, De Samvirkende Invalideorganisationer og Dansk Blindesamfund; Fagforbund som f.eks. SID og HK; Miljøorganisationer som f.eks. Dansk Ornitologisk Forening, Verdensnaturfonden, Dansk Biavlerforening, og Fritidsorganisationer som f.eks. Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI), Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere og Jægerforbundet. Interesseorganisationernes mandat og primære opgave ligger i Danmark, og for knap 90 pct. af organisationerne er ulandsarbejdet en sekundær aktivitet. Ikke desto mindre ses det internationale arbejde som en naturlig forlængelse af det nationale engagement. Det er oplevelsen af globale problemstillinger og livsbetingelser, er baggrunden og forudsætningen for det internationale arbejde. bagland Interesseorganisationernes dybe rødder i dansk demokratisk tradition og deres historiske forankring i det danske samfund ligger dybt i organisationernes selvforståelse. Den faglige organisering og det mellemfolkelige samarbejde med ligesindede organisationer og foreninger udgør i høj grad rygraden i interesseorganisationerne, hvilket afspejles i den folkelige profil. Oplysningsvirksomhed fremstår også med forholdsvis stor vægt, hvorimod mandat og basis i Danmark efterfulgt af frivillighed er mindre markante. 58

60 Figur 6.1.1: Folkelig profil Folkelig profil Oplysning hed Mandat og basis i Danmark 2 3 arbejde Organisationerne ligger spredt over hele landet og mange er i sig selv landsdækkende, idet deres organisatoriske opbygning inkluderer et meget stort antal undergrupper, lokalkomiteer, kredse, følgegrupper etc. Enkelte organisationer oplyser at have så mange som lokalgrupper. Figur 6.1.2: Folkeligt bagland 100% 80% 60% 40% 20% 0% Virksomhedsmedle mmer Medlemmer Lokagrupper/Komit eer/medlemsgruppe Kollektive organisationer Folkeligt bagland e Faglige instutitioner Bidragydere Andre Dansk baseret interesseorganisation Medlemmer og For så vidt angår organisationernes medlemsbasis er forskellen stor. Antallet af individuelle varierer fra Hovedparten af organisationerne har dog medlemstal mellem 500 og Langt de fleste organisationer har omkring 100 eller færre kollektive. Interesseorganisationernes store medlemsskare og de mange kollektive gør, at de har adgang til mange og meget forskellige grupper i det danske samfund. Disse grupperinger har holdninger til fælles og har valgt at organisere sig omkring en faglig, økonomisk eller idémæssig interesse; et problem eller lidelse. Interesseorganisationerne repræsenterer ne på disse områder, hvilket som udgangspunkt udstyrer dem med en betydelig politisk legitimitet. Det klart definerede og til dels afgrænsede udgangspunkt for arbejdet ses som en stor styrke af alle organisationerne. For de mindre interesseorganisationer kan dette dog tillige opleves som en svaghed for så vidt angår en mulig forøgelse af medlemsskaren. Oplysnings- og fortalervirksomhed I naturlig forlængelse af interesseorganisationernes primære rolle med at varetage deres s interesser, finder organisationernes oplysningsvirksomhed i langt overvejende grad sted i forhold til de individuelle og kollektive. Aktiviteter rettes dog også i nogen grad mod den brede offentlighed foruden faglige og politiske institutioner og grupperinger. 59

61 Figur 6.1.3: Målgrupper for oplysning Prioritering af målgrupper for oplysning 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Det konkrete projektarbejde ude kobles gerne direkte til oplysnings- og kampagnevirksomheden, og det globale aspekt i de udviklingsmæssige problemstillinger benyttes bevidst med henblik på at konkretisere bistandspolitikken og øge forståelsen og bevidstheden for ulandsproblematikker blandt ne. 0 Individuelle Den brede offentlighed Kollektive Undervisnings- og uddannelsesinstitution er Børn & Unge Politisk system Relevante faglige grupper Langt størsteparten af organisationerne udsender nyhedsbreve og medlemsblade til deres, ligesom information og orientering om det internationale arbejde finder sted via organisationernes hjemmesider og internet-aktiviteter. Oplysningskampagner, foredrag og debatmøder er også blandt de foretrukne oplysningsaktiviteter. Alt i alt benytter organisationerne sig af en bred vifte af forskellige aktiviteter, hvilket understreger deres ressourcestærke grundlag. Figur 6.1.4: Oplysningsaktiviteter Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Oplysningskampagner/te makampagner Foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Prioritering af oplysningsaktiviteter Andet oplysningsarbejde Foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.) Artikler i fag- og organisationspressen Debatmøder/offentlige møder Undervisningsmateriale Anden målgruppe Bogudgivelser Myndigheder Kampagner kombineret med indsamling 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Samtidig medvirker ulandsaktiviteterne til at rejse spørgsmål og skabe debat internt og er dermed med til at styrke og perspektivere organisationernes selvforståelse. For så vidt at oplysningsaktiviteterne rækker ud over det umiddelbare bagland opleves det faglige afsæt og indhold som både en styrke og en svaghed. Den specialiserede viden er en styrke i forhold til f.eks. formidlingen af specifikke problemstillinger og udarbejdelse af undervisningsmaterialer, men kan samtidig være en barriere i forhold til at nå bredt ud i befolkningen. t engagement Interesseorganisationernes størrelse synes også at have betydning i forhold til omfanget af nes frivillige engagement. Da medlemskab af organisationerne indgås som følge af en specifik interesse, er der som udgangspunkt givet et naturligt engagement fra nes side. Dette gør sig dog ikke altid gældende i forhold til organisationernes ulandsaktiviteter, der som nævnt oftest er en sideaktivitet. De mindre organisationer har forholdsvis let ved at skabe opbakning og engagement i deres medlemsskare, hvorimod de store organisationer tilsyneladende har vanskeligere ved denne opgave. Evnen til at nå bredt ud og engagere befolkningsgrupper uden forudgående interesse i og viden om udviklingsforhold udgør en stor udfordring men samtidig også en stor potentiel styrke for disse organisationer. 60

62 Det er for mange organisationer vanskeligt at adskille det ulandsrelaterede frivillige arbejde fra den øvrige frivillige indsats. Baseret på et kvalificeret skøn over indsatsen illustrerer figur udviklingen i det frivillige arbejde med udgangspunkt i år Hvor antallet af frivillige, der lægger 1-20 timer per måned i udviklingsarbejdet har holdt sig jævnt på samme niveau, er antallet af personer, der arbejder frivilligt henholdsvis over 21 timer per måned og 1-10 timer per år steget markant fra 2002 til Den sidste gruppe er dog stadig langt den største. Figur 6.1.5: t arbejde Kvantitativ frivillighed (personer/timer) over 21 timer pr måned 11 til 20 timer pr måned 1 til 10 timer pr måned 0 til 10 timer pr.år Enkelte interesseorganisationer er drevet på ren frivillig basis, men typisk er organisationernes ulandsaktiviteter startet på centralt initiativ, og det konkrete projektstyringsarbejde varetages overvejende af særlige internationale udvalg eller professionelle sekretariater. Det er en generel opfattelse, at det daglige arbejde med de internationale projekter kræver en kontinuitet og særlig viden, som vanskeliggør et udbredt frivilligt engagement. De frivillige kræfter er stærkt repræsenteret i det mere overordnede politiske og strategiske arbejde, og yder i den henseende et væsentligt input og modspil til det professionelle arbejde. Figur 6.1.6: Involvering af frivillige 100% 75% 50% 25% 0% Politisk Strategisk Indsamling Medlemsarbejde involvering Nat. Prg Oplysning Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Herudover er en del frivillige kræfter involveret i forskellige former for medlems- og oplysningsarbejde m.m. Partnerskab Interesseorganisationerne er kendetegnet ved deres meget omfattende deltagelse i fagligt baserede, såvel nationalt som internationalt. Partnersamarbejdet, projektstyring og -besøg samt deltagelse i internationale udgør således de helt gængse mellemfolkelige aktiviteter for organisationerne. Figur 6.1.7: arbejde Partnersamarbejde Prioritering af mellemfolkeligt arbejde, og kontaktflader Projektstyring Projektbesøg Internationale Besøgsrejser fra syd Besøgsrejser til syd Projektfølgegruppe / udvalg 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører Netværksgrupper 61

63 I Danmark indgår organisationerne strategiske alliancer og har samarbejde med en lang række af foreninger, undervisningsinstitutioner og faglige grupper. Samtidig er det karakteristisk, at samarbejde i vidt omfang finder sted med offentlige myndigheder, ministerier og styrelser. Internationalt foregår etableringen af kontakter og samarbejdet med partnere ofte gennem det internationale. De internationale partnere er NGO er og søsterorganisationer, der arbejder inden for samme sektor som de danske organisationer selv, og som ofte står over for problemer, som de danske organisationer oplevede for nogle år tilbage. De danske interesseorganisationer bruger erfaring og viden fra deres nationale arbejde til at rådgive og kapacitetsopbygge deres internationale partnere inden for det fælles fagområde. Det fælles faglige udgangspunkt skaber en ligestillethed mellem parterne og bidrager til en umiddelbar fælles forståelse og et oplagt udgangspunkt for samarbejde. Danidas vurdering Interesseorganisationerne har en klar folkelig forankring blandt de, hvis interesser de varetager i Danmark og en række organisationer formår at skabe en platform for interesserede, som ønsker at støtte tilsvarende grupper i udviklingslande. Dette er værdifuldt og i god overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien. I forhold til oplysningsvirksomhed i Danmark er det en udfordring for flere af organisationerne at nå grupper i Danmark, der rækker ud over det naturlige bagland. Det bemærkes, at kun et fåtal af det betydelige antal interesseorganisationer i Danmark modtager støtte til arbejde med udviklingsprojekter Kirkelige organisationer De kirkelige og religiøse organisationer består af en relativt stor gruppe organisationer, der varierer i størrelse, men som alle bygger på et kristent grundsyn, herunder tanken om omsorg for det hele menneske; ånd, sjæl og legeme. Få at organisationerne, som f.eks. ADRA-Danmark og Caritas- Danmark, er betydeligt engageret i forhold til både humanitære indsatser og udviklingsarbejdet. Størstedelen af organisationerne, f.eks. Danmission, Det Danske Missionsforbund og Luthersk Missionsforening, er primært beskæftiget med udviklingsaktiviteter. Ulandsarbejdet udgør for halvdelen af organisationerne en hovedaktivitet, som ofte indgår på lige fod med de nationale kirkelige aktiviteter. For flere organisationers vedkommende er de to områder et integreret hele, som vanskeligt kan skilles ad. Dette aspekt hvorvidt organisationsstrukturen er integreret i kirken og det missionerende arbejde med udbredelse af det kristne budskab deler gruppen af kirkelige organisationer: Ulandsaktiviteterne har for nogle et religiøst afsæt og indhold, hvorimod andre organisationer driver rent ikke-kirkeligt hjælpearbejde. Karakteren af organisationernes folkelige forankring er dog, trods denne forskel, i høj grad sammenfaldende. Grundet det kirkelige udgangspunkt har organisationerne en struktur og et naturligt bagland, som gør, at den folkelige forankring i en vis forstand anses af organisationerne for indiskutabel. bagland De kirkelige organisationer anser deres folkelige profil for at være ligeligt betonet af oplysningsaktiviteter og mellemfolkeligt samarbejde. I anden række lægges der vægt på organisationernes mandat og basis i 62

64 Danmark og endelig frivillighed. Årsagen til den forholdsvis beskedne prioritering af mandat og frivillighed kan sandsynligvis findes i den omstændighed, at baglandet og dettes frivillige engagement, i stor udstrækning er og tages for givet. Figur 6.2.1: Folkelig profil Folkelig profil Oplysning hed Mandat og basis i Danmark arbejde bagland inkluderer typisk de respektive kristne samfund, som organisationerne udspringer af og som både findes inden for den danske folkekirke og øvrige kirkesamfund og frikirker. Figur 6.2.2: Folkeligt bagland 100% 80% 60% 40% 20% 0% Virksomhedsmedle mmer Medlemmer Lokagrupper/Komite er/medlemsgrupper Kollektive organisationer Folkeligt bagland e Faglige instutitioner 2 Bidragydere Andre 3 Kirkelig/religiøs organisation Medlemmer og Det er kendetegnende for organisationerne, at der ikke er snævert fokus på de enkelte, men derimod på det samlede bagland - det bagvedliggende kristne samfund der tæller langt flere personer end medlemsskaren og udover også inkluderer lokale frivillige, gavegivere og ungdomsforeninger. Dette reflekteres i sprogbrugen internt i organisationerne, hvor der som regel ikke tales om, men netop om bagland eller venner. Baglandet har i kraft af det grundlæggende og samlende trosfællesskab stor tillid til deres organisation og besidder en naturlig interesse og motivation for det arbejde, der udføres. Dette anser organisationerne selv som en meget stor styrke. Det begrænsede fokus på medlemskab gør, at billedet af organisationernes medlemsbasis også fremstår temmelig differentieret: Nogle organisationer har kontingentbetalende og registrerede, andre registrerer decentralt og andre igen har ingen egentlige, men registrerer individuelle. Spændfeltet hvad angår den registrerede medlemsskare er også ganske betydeligt og varierer fra 50 til Størstedelen af organisationerne har dog et medlemstal på omkring Antallet af individuelle pr. 31. marts 2004 spænder mellem , hvor den typiske organisation har omkring 400. Det samlede bagland er som oftest organiseret i kredse, distrikter og stifter med hver deres lokalgrupper og kontaktpersoner, og organisationens ledelse eller bestyrelse er demokratisk valgt. Lokalgrupperne er spredt over hele landet og har ikke mindst en betydelig forankring i de mindre og små lokalsamfund. Baglandet dækker således over en omfattende og bredt sammensat skare 63

65 mennesker, der i høj grad også strækker sig ud over de grupper, der typisk beskæftiger sig med ulandsarbejde. Det er ofte hjemvendte frivillige og missionærer, der sammen med lokale sognepræster varetager de kirkelige organisationers oplysningsvirksomhed. Den personlige formidling af oplevelser udefra anses som væsentlig for baglandets ejerskab for udviklingsaktiviteterne og for en styrkelse af den folkelige forankring som helhed. Figur 6.2.4: Oplysningsaktiviteter Oplysnings- og fortalervirksomhed De kirkelige organisationers oplysningsaktiviteter er ikke folkeoplysende i bred forstand, men er overvejende målrettet, individuelle og kollektive, medarbejdere og frivillige samt børn og unge. Figur 6.2.3: Målgrupper for oplysning Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Kampagner kombineret med indsamling Prioritering af oplysningsaktiviteter Foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Artikler i fag- og organisationspressen Debatmøder/offentlige møder Konferencer arrangeret af organisationen selv 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Bidragydere Individuelle Prioritering af målgrupper for oplysning Børn & Unge Kollektive e Medarbejdere Interesseorganisation/fo reninger Anden målgruppe 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Det er dog ikke nødvendigvis altid udtryk for en bevidst strategi, men skyldes tillige, at de kirkelige organisationer, såvel de små som mellemstore, generelt oplever det vanskeligt at formidle deres budskab via medierne. Flere organisationer giver udtryk for, at de gerne så en styrkelse af indsatsen i den henseende, men at en sådan samtidig må holdes op mod en nødvendig fokusering af organisationernes begrænsede ressourcer. Af samme årsag kobles oplysningsarbejdet så vidt muligt med mellemfolkelige aktiviteter som besøg i Danmark fra udenlandske partnere og skolebørn fra projekter, der via foredrag, deltagelse i kampagner, er med til at skabe en stor berøringsflade til hele det hjemlige miljø. I disse sammenhænge er det hjemlige bagland desuden betydningsfuldt i forhold til at fungere som værter for gæsterne. Altovervejende har oplysningsaktiviteterne i øvrigt form af nyhedsbreve, medlemsblade og hjemmeside, der har til formål at sikre informationsudveksling og oplysning til baglandet. t engagement Baglandet udgør en naturlig rekrutteringsbase i forhold til frivillig arbejdskraft. De kirkelige organisationer trækker på en veletableret og mangeårig velgørenhedstradition, der er funderet i det religiøse budskab om det enkelte menneskes forpligtelse til at hjælpe sin næste. Det frivillige engagement er således grundfæstet i et naturligt socialt engagement, som typisk strækker sig over en bred vifte af områder og ikke nødvendigvis i særligt omfang knyttet til ulandsaktiviteterne. Baglandets interesse for de ulandsorienterede aktiviteter skal derfor og- 64

66 så plejes og holdes ved lige. Figur 6.2.6: Involvering af frivillige De kirkelige organisationer formår at nå bredt ud i den danske befolkning og løbende mobilisere og involvere mange mennesker aktivt i arbejdet, uden at dette generelt udmønter sig i en udpræget arbejdsintensiv indsats for den enkelte. I den forstand er der tale om en frivillighed, der strækker sig i bredden (flere mennesker i mindre tid) snarere end dybden (færre mennesker i mere tid). 100% 75% 50% 25% 0% Politisk Strategisk involvering Indsamling Medlemsarbejde Nat. Prg Oplysning Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Figur 6.2.5: t arbejde Kvantitativ frivillighed (personer/timer) over 21 timer pr måned 11 til 20 timer pr måned 1 til 10 timer pr måned 0 til 10 timer pr.år Den kraftige stigning i det frivillige engagement i 2003 skyldes sandsynligvis, at der eksisterer et større overblik over indsatsen i denne periode, men kan også afspejle særlig høj aktivitet i forbindelse med store enkeltstående aktiviteter, f.eks. indsamlinger. Enkelte af de kirkelige organisationer bliver drevet ved ren frivillig arbejdskraft. Typisk har organisationerne dog ansatte til at varetage hovedparten af det ulandsrelaterede arbejde. De frivillige er stærkest repræsenteret på politisk niveau i bestyrelses- og udvalgsarbejde. På de øvrige arbejdsområder deler de frivillige ansvaret med den professionelle medarbejderstab. Majoriteten af de kirkelige organisationer har indsamlinger og kollektdage én eller flere gange årligt i landets kirkesogne. Hertil kommer indsamlinger af tøj og diverse udstyr og brugsgenstande, der sendes til partnerne eller sælges i genbrugsbutikker. Dette arbejde er også normalt drevet af stort engagement og frivillighed. På samme vis arbejder udsendte volontører, udviklingsarbejdere og missionærer ofte på frivillig basis. Det frivillige engagement bliver kun yderst sjældent opgjort og registreret. I de tilfælde, hvor der varetages både rent kirkelige aktiviteter og udviklingsaktiviteter inden for samme organisatoriske opbygning, kan det desuden være svært at adskille det frivillige arbejde, der er tilknyttet det evangeliske arbejde fra det, der er ulandsorienteret. Partnerskab På samme vis som fællesskabet omkring troen har betydning i forhold til det hjemlige bagland, har det fælles udgangspunkt også stor betydning i forhold til partnerskaber uden for Danmark. 65

67 Figur 6.2.7: arbejde Partnersamarbejde Prioritering af mellemfolkeligt arbejde, og kontaktflader Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører Internationale Besøgsrejser til syd 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Flere af de kirkelige organisationer er karakteriseret ved deltagelse i internationale og mellemfolkelige af tilsvarende organisationer i andre lande. Disse omfatter bl.a. Caritas Internationalis, Den Internationale Spedalskhedsmission, Internationalt ADRA og The International Federation of Free Evangelical Churches. Medlemmerne af disse udgør, sammen med lokale kirker, naturlige samarbejdspartnere for de kirkelige organisationer. Partnersamarbejdet, herunder udsendelse af volontører og udviklingsarbejdere samt deltagelsen i internationale, er fremtrædende elementer i organisationernes ulandsarbejde. De kirkelige organisationer har en stor styrke i deres internationale kirkelige, som kender de lokale forhold, kan komme med forslag til projekter og formidle den direkte kontakt til relevante målgrupper, oftest de fattigste befolkningsgrupper. Samarbejdet omkring udviklingsprojekter med lokale kirker og organisationer har ofte form af et naturligt partnerskab, der rækker videre og strækker sig længere i tid end de konkrete fælles projekter. Samtidig er de udenlandske partnere typisk lokalt rodfæstet Projektstyring Udvekslingsrejser via deres egne menigheder og ligner i øvrigt i de fleste henseender deres danske partnere. Disse omstændigheder gør, at der ofte er tale om et relativt ligeværdigt partnerskab. I det nationale arbejde trækker de kirkelige organisationer tilsvarende på deres kirkelige, og der finder et meget omfattende samarbejde sted med en lang række kirkelige foreninger, forbund samt teologiske uddannelsessteder, fri- og folkeskoler, højskoler og spejderforeninger. Til gengæld er samarbejdet med verdslige organisationer og institutioner forholdsvis begrænset. Danidas vurdering De kirkelige organisationer har en stærk forankring ikke kun hos deres, men i deres bredere kirkelige bagland, hvor mange organisationer indsamler betydelige midler, og hvor der udføres oplysningsaktiviteter. En udfordring for de kirkelige organisationer er at nå ud over det kirkelige bagland med ulandsrelaterede oplysningsaktiviteter Mellemfolkelige organisationer Græsrods-, venskabs- og udvekslingsorganisationerne dækker over en bred vifte af mindre organisationer og foreninger, som med en samlet betegnelse kan kaldes mellemfolkelige organisationer. Organisationerne omfatter bl.a. Dansk Vietnamesisk Forening, Ghana Venskabsgrupperne i Danmark, Indien Gruppen Fyn og Cykler til Senegal. Organisationerne har som udgangspunkt, at dialog og forståelse mellem mennesker skaber en bedre verden. Ulandsarbejdet udgør i sagens natur hovedaktiviteten for næsten samtlige mellemfolkelige organisationer, og valget af fokus for arbejdet er udtryk for en interesse omkring et meget specifikt felt, typisk en bestemt befolkningsgruppe, et 66

68 geografisk område eller en særlig problemstilling. Solidaritet på tværs af grænser og fremme af kulturel forståelse via mødet mellem mennesker er omdrejningspunktet for aktiviteterne. Det mellemfolkelige aspekt opfattes således som et mål i sig selv snarere end blot et middel. Ofte kommer det først sekundært til at bidrage til en udviklingsproces i konkret forstand. De mellemfolkelige organisationers folkelige profil viser på grundlag af organisationernes egen forståelse meget karakteristisk et tydeligt udsving i forhold til det mellemfolkelige arbejde. Samtidig fremstår også graden af frivillighed som et markant træk ved organisationerne. Oplysning kommer ind på en noget lavere tredje plads, mens mandat og basis i Danmark scorer lavest. Figur 6.3.2: Folkelig profil 4 Folkelig profil Den folkelige forankring er i flere henseender en forudsætning for de mellemfolkelige organisationers eksistens, men måske netop derfor er folkelig forankring som begreb generelt ikke noget, der er genstand for stor interesse eller diskussion internt i organisationerne bagland I en vis forstand kan de mellemfolkelige organisationer næsten siges at være lokalgrupper i sig selv, da aktiviteter foregår meget decentralt, og de typisk højst har tilknyttet tre lokalgrupper. Geografisk set er disse ligeligt fordelt mellem de store byer og det øvrige land. Figur 6.3.1: Folkeligt bagland 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Virksomhedsmedle mmer Medlemmer Lokagrupper/Komite er/medlemsgrupper Kollektive organisationer Folkeligt bagland e Faglige instutitioner Bidragydere Andre Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) 1 0 Oplysning hed Mandat og basis i Danmark arbejde Medlemmer og De mellemfolkelige organisationers medlemstal spænder fra ca. 50 til 350 med et gennemsnit på omkring 170. Omfanget af individuelle pr. marts 2004 varierer fra 1 til 200. Her er gennemsnittet knap 50. Medlemmerne udgøres typisk af en bredt sammensat gruppe mennesker, der ansporet af en personlig oplevelse eller overbevisning mødes omkring den fælles interesse. De er ildsjæle, der brænder for sagen, og som vælger at lægge energi og kræfter her, fordi de har en tro på, at det nytter, og fordi der følger mange personlige oplevelser med. Oplysnings- og fortalervirksomhed Kulturudveksling og folkeoplysning går hånd i hånd for de mellemfolkelige organisationer. På den ene side drives engagemen- 67

69 tet af det personlige udbytte ved arbejdet. På den anden side ønsket om at formidle oplysning, bidrage til indsigt og forståelse om bestemte politiske forhold og livsvilkår samt udbygge kendskabet til en fremmed kultur og bidrage til et nuanceret billede, der går begge veje. Derfor er de individuelle og den brede offentlighed naturligt de to allervigtigste målgrupper for organisationernes oplysningsarbejde. Herefter følger det øvrige bagland samt frivillige og dernæst undervisningsinstitutioner, børn og unge samt kollektive. af enkeltområder og på forskellige niveauer i det danske samfund. Generelt oplever organisationerne det imidlertid svært at opnå en lydhørhed, der rækker ud over det begrænsede bagland. Det tillægges en blanding af de naturligt begrænsede ressourcer og det meget specifikke genstandsfelt. Figur 6.3.4: Oplysningsaktiviteter Prioritering af oplysningsaktiviteter Figur 6.3.3: Målgrupper for oplysning Prioritering af målgrupper for oplysning 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Individuelle Den brede offentlighed Bidragydere e Undervisnings- og uddannelsesinstitutioner Børn & Unge Kollektive 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet I forlængelse af det store fokus på det primære bagland er den højst prioriterede oplysningsaktivitet udarbejdelsen af nyhedsbreve og medlemsblade. Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Oplysningskampagner/te makampagner Foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Kampagner kombineret med indsamling Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Udstillinger Foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.) Trods vanskelighederne ved at trænge igennem med sit budskab har organisationerne dog en stor styrke i det indgående kendskab til projektarbejdet og partnerne, som gør det muligt at sætte ansigt på historierne udefra og at påvise konkrete resultater af indsatsen. Mange organisationer betragter også hjemmeside- og internet aktiviteter som væsentlige og herudover ikke mindst kampagner, udstillinger og foredrag i forskellige fora. Disse arrangeres ofte omkring besøg udefra og kombineres med indsamling af penge og forskelligt udstyr. De mellemfolkelige organisationer bidrager samlet via deres oplysningsvirksomhed til at højne informationsniveauet på en bred vifte Personlige skildringer af leveforhold og oplevelser bruges som omdrejningspunkt i oplysningsarbejdet, og dermed formår organisationerne at opnå en anden form for gennemslagskraft og at appellere til grupper i befolkningen, der ellers ikke i andre sammenhænge naturligt ville finde interesse i den type spørgsmål. I kraft af det personlige engagement og det specifikke felt har de mellemfolkelige orga- 68

70 nisationers oplysningsaktiviteter karakter af fortalervirksomhed, f.eks. for en specifik befolkningsgruppe i Syd, snarere end en generel stillingtagen til og deltagelse i den danske ulandsfaglige debat. t engagement Det store personlige engagement hos ne kommer konkret til udtryk i en udstrakt grad af frivillighed. De mellemfolkelige organisationer har typisk en ganske betydelig andel af aktive kerne, som sikrer kontinuiteten i arbejdet i de forholdsvis løst organiserede organisationer. Der kompenseres således for de forholdsvis begrænsede medlemstal ved et højt frivilligt aktivitetsniveau, som for manges vedkommende indebærer mellem timers frivilligt arbejde om måneden. Nye frivillige bliver rekrutteret i forbindelse med afholdelsen af arrangementer og ikke mindst via personlige kontakter. Figur illustrerer udviklingen i intensiteten af frivillighed siden år Hvor diagrammet bekræfter, at den frivillige indsats er ganske betragtelig, er den høje stigning i 2003 sammenlignet med de øvrige år dog sandsynligvis primært et udtryk for, at det er dette års indsats, der står tydeligst i erindringen hos organisationerne. Det er kun ganske få organisationer, der har et konkret overblik over det frivillige arbejde. Dette skyldes bl.a. at et sådant overblik kræver en betydelig arbejdsindsats i sig selv, og at frivilligheden kan variere betydeligt i løbet af året, da engagementet i et vist omfang er centreret omkring planlægning og afholdelse af konkrete aktiviteter. Langt størstedelen af organisationernes aktiviteter er båret af ren frivillig arbejdskraft, og de færreste mellemfolkelige organisationer har egentligt ansatte medarbejdere. I de tilfælde hvor ansættelsesforhold gør sig gældende, er der typisk tale om en enkelt, ofte deltidsansat, person, der er ansat i tilknytning til implementeringen af et specifikt projekt. Den folkelige forankring, forstået som aktivt frivilligt engagement, er dermed en forudsætning for, at aktiviteter overhovedet finder sted. Det følger logisk heraf, at den frivillige indsats er central på alle områder af organisationernes arbejde, såvel på det politiske og strategiske niveau som i forbindelse med medlems- og mellemfolkeligt arbejde, indsamlinger og oplysningsarrangementer. Figur 6.3.6: Involvering af frivillige 100% involvering Figur 6.3.5: t arbejde Kvantitativ frivillighed (personer/timer) 75% 50% 25% Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige over 21 timer pr måned 11 til 20 timer pr måned 1 til 10 timer pr måned 0 til 10 timer pr.år 0% Politisk Strategisk Indsamling Medlemsarbejde Nat. Prg Oplysning Partnerskab Partnerskabet og venskabsarbejdet med folkelige organisationer i Syd er altafgørende for de mellemfolkelige organisationer. Det er ofte en personlig kontakt, der er ud- 69

71 gangspunkt og danner baggrund for samarbejdet, der udbygges og strækker sig over en længere årrække. Det er karakteristisk, at organisationerne har få, men langvarige partnerskaber, og at der udvikles et dybt kendskab til hinanden over tid. Organisationerne finder så at sige deres eksistensberettigelse i forholdet til partnerne ude, og der er i den forstand tale om et gensidigt afhængighedsforhold. Den tætte personlige kontakt holdes ved lige ved gensidige besøg flere gange årligt. Disse møder har form af projektbesøg, studieture, turistrejser etc. og opleves som helt centrale. Figur 6.3.7: Mellemfolkelige aktiviteter Partnersamarbejde Prioritering af mellemfolkeligt arbejde, og kontaktflader Venskabsarbejde Projektfølgegruppe / udvalg Besøgsrejser til syd Projektstyring 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Studieture Det tætte kendskab indebærer naturligt en stor indsigt i partnerorganisationernes lokale bagland og folkelige forankring. Men den folkelige forankring i Danmark opleves også som værende af stor betydning for projektarbejdet som sådan. Der lægges fra organisationernes side vægt på, at man ikke deltager i samarbejdet som en regeringsrepræsentant, men derimod kommer på vegne af et antal danskere, som synes, at det er en sag, som er værd at støtte. Det er klart opfattelsen i organisationerne, at det er noget, som har stor betydning for partnerne og modtagerne af hjælpen. Eksistensen af solidaritets- og venskabsforeninger og indsamlinger af midler er et meget håndgribeligt bevis på, at der er mennesker andre steder i verden, der sympatiserer med deres situation. Netværksdannelse og samarbejde med andre organisationer i Danmark er typisk mindre udbredt. I den udstrækning det opleves relevant og der kan findes ressourcer til det, samarbejdes der dog med forskellige andre foreninger og institutioner, ikke mindst indenfor uddannelsesområdet. Hertil kommer, at der foregår et vist samarbejde med private virksomheder, ikke mindst i forbindelse med indsamlinger af udstyr og brugsgenstande, der sendes til partnerorganisationerne. Danidas vurdering De mellemfolkelige organisationer er meget forskellige. Ofte kan få ildsjæle spille en central rolle i den enkelte organisation. I den forbindelse er det vigtigt, at der gives organisationerne differentierede muligheder for støtte til udviklings- og humanitære aktiviteter tilpasset vidt forskellige formål og varierende faglig og administrativ kapacitet. Renoverings- og forsendelsesbevillingen der administreres af mellemfolkeligt Samvirke og Minipuljen, der administreres af Projektrådgivningen bidrager til et forskelligartet tilbud om støttemuligheder Udviklings- og nødhjælpsorganisationer De mindre ulandsorganisationer udspringer ofte på initiativ af en gruppe personer, der tidligere har beskæftiget sig med ulandsproblematikker eller humanitære aktiviteter, og som har et ønske om at bruge deres erfaring til fortsat at arbejde seriøst med disse spørgsmål sideløbende med en professionel 70

72 karriere. Det er ulandsarbejdet i sig selv projekterne i udlandet der er omdrejningspunktet for organisationernes arbejde, sammen med ønsket om at oplyse om forhold i tredje verden og kvalificere ulandsdebatten i Danmark. Organisationerne spænder bredt og omfatter bl.a. overvejende humanitære organisationer som Læger uden Grænser, DACAAR og Mission Øst samt udviklingsorganisationer som f.eks. Dansk International Bosætningsservice, Verdensnaturfonden, Foreningen Sex & Samfund og International Børnesolidaritet. Det bredt sammensatte bagland reflekterer, at organisationerne ikke på forhånd er givet et naturligt bagland, men der appelleres til og hentes og støtter overvejende fra den traditionelt ulandsinteresserede del af den danske befolkning. Baglandets tilknytning til organisationen er motiveret af en ambition om at bidrage positivt til udviklingsprocessen i modtagerlandene, ofte ud fra en alternativ indfaldsvinkel eller i tilknytning til et specifikt geografisk eller tematisk område. Ulandsorganisationerne ligger spredt over hele Danmark. De er typisk organiseret omkring et antal projektgrupper, som henter deres og arrangerer aktiviteter i og på tværs af forskellige dele af landet. Figur 6.4.2: Folkelig profil Folkelig profil bagland Det er karakteristisk for ulandsorganisationerne, at baglandet opfattes meget bredt og er sammensat af en bred vifte af forskellige aktører Figur 6.4.1: bagland 1 Folkeligt bagland 90% 80% 0 hed Oplysning Mandat og basis i Danmark arbejde 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Virksomheds Medlemmer Lokagrupper/Komiteer/Medl emsgrupper Kollektive organisationer e Faglige instutitioner Bidragydere Andre Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Ulandsorganisationernes folkelige profil viser - med udgangspunkt i deres egen forståelse og i forlængelse af deres fokus på det egentlige projektarbejde samt udbredelse af kendskabet til ulandsforhold høje udslag på mellemfolkeligt arbejde og oplysningsvirksomhed. hed er noget lavere, mens mandat og basis i Danmark ligger lavest. Medlemmer og Medlemsskaren varierer mellem ca individuelle. Den gennemsnitlige organisation har omkring Antallet af individuelle spænder meget bredt og når helt op på knap De kollektive og spænder mellem 2 og

73 Oplysnings- og fortalervirksomhed Parallelt med ønsket om i konkret forstand at bidrage til udviklingsprocessen i samarbejdslandene er ulandsorganisationerne kendetegnet af et ønske om at bidrage til at skabe deltagelse og engagement i problemstillinger vedrørende ulande. Organisationerne stræber efter at være synlige og præge den faglige og folkelige debat på ulandsområdet. Oplysningsvirksomheden er derfor ikke først og fremmest rettet mod selve organisationen, men er målrettet den offentlige og politiske opinion. Børn og unge samt undervisnings- og uddannelsesinstitutioner er også blandt de primære målgrupper for organisationernes oplysningsvirksomhed. I forlængelse af det brede bagland spredes karakteren af oplysningsaktiviteter også over en bred skala og er delvist målrettet ne, delvist det øvrige bagland og den brede offentlighed som vist i figur Figur 6.4.3: Målgrupper for oplysning 12 Prioritering af målgrupper for oplysning og aktiviteter via hjemmesider. Herudover driver de forskellige former for kampagner, holder foredrag og har desuden også stor opmærksomhed rettet mod både den skrevne og elektroniske presse med henblik på at få deres budskab så bredt ud som muligt. Figur 6.4.4: Oplysningsaktiviteter Prioritering af oplysningsaktiviteter Nyhedsbreve, bladudgivelser, Oplysnings- og temakampagner Interviews på radio og TV Kampagner kombineret med indsamling Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.) Foredrag i virksomheder Konferencer arrangeret af organisationen selv Andet oplysningsarbejde Artikler i dagspressen Undervisningsmateriale Bogudgivelser Artikler i regionale aviser og blade Debatmøder/offentlige møder 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet Det konkrete udviklingsarbejde ude og det oplysende arbejde hjemme er indsatsområder, som for organisationerne hænger uløseligt sammen. De to områder opleves dog samtidig også som konkurrerende for så vidt angår en nødvendig prioritering og vægtning af organisationernes begrænsede ressourcer Den brede offentlighed Børn & Unge Individuelle Bidragydere Anden målgruppe Politisk system Andre NGOer/samarbejdspartne re Undervisnings- og uddannelsesinstitutioner Myndigheder Relevante faglige grupper 3. prioritet 2. prioritet 1. prioritet t engagement Ulandsorganisationernes arbejde er præget af en høj grad af frivillighed. Som følge af den forudgående interesse og erfaring med udviklingsspørgsmål er baglandet let at inddrage aktivt i arbejdet og har en holdning til det at drive ulandsarbejde. En stor andel af medlemsskaren udfører således på kontinuerlig vis et stort stykke frivilligt arbejde i organisationens regi; et engagement der ofte strækker sig over mange år. Organisationerne udgiver nyheds- og medlemsblade og informerer om arrangementer Det skønnes fra organisationernes side, at mange lægger mellem timer per måned i arbejdet, en tendens der er steget de 72

74 seneste år. Samtidig er der også sket en forøgelse af antallet af frivillige, der typisk arbejder på enkeltstående aktiviteter (op til 10 timer per år). Ulandsorganisationernes frivillighed er dog stadig præget af at være et engagement, der går i dybden (færre mennesker i mere tid) snarere end bredden (flere mennesker i mindre tid). Figur 6.4.5: t arbejde Kvantitativ frivillighed (personer/timer) over 21 timer pr måned 11 til 20 timer pr måned 1 til 10 timer pr måned 0 til 10 timer pr.år Mange af organisationernes aktiviteter er båret af overvejende frivillige kræfter. De frivillige er især stærkt repræsenteret på politisk og strategisk niveau i bestyrelser, repræsentantskaber og udvalg, men deltager også aktivt i forhold til bl.a. oplysnings- og medlemsarbejdet. Figur 6.4.6: Involvering af frivillige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Politisk Strategisk Indsamling Medlemsarbejde involvering Nat. Prg Oplysning Ikke involv/ikke rel Delvist ansvarlige Fuldt ansvarlige Det konkrete projektarbejde varetages derimod i større omfang af ansatte medarbejdere. Ansættelserne har ofte form af projektansættelser i forbindelse med udstationeringer i udlandet tilknyttet konkrete udviklingsprojekter. Kendetegnende for de aktive i ulandsorganisationerne er, at de i kraft af deres erfaring på ulandsområdet og ofte specialiserede ulandsfaglige viden, f.eks. inden for landbrug, arkitektur og sundhed, hyppigt er højt kvalificerede ressourcepersoner, der i en vis forstand siges at være frivillige professionelle. Samlende for ulandsorganisationerne er desuden, at de ofte oplever et dilemma mellem de krav, der stilles udefra om professionalisme i arbejdet forstået som formaliserede krav til ansøgninger om bevillinger, rapportering etc. og den omstændighed, at arbejdet i væsentligt omfang bliver udført frivilligt med dertil naturligt begrænsede ressourcer. Hertil kommer ønsket om at fastholde styrken i at være små fleksible organisationer, som hurtigt kan omstille sig, eksperimentere og skabe fornyelse i mål og metoder med bistanden. Langvarige ansøgningsprocesser og tungt bureaukrati ses derfor som en risiko i forhold til at tabe folk på gulvet både hjemme og ude. Dilemmaet mellem professionalisme og frivillighed/folkelighed går igen, om end på en lidt anden vis, i forhold til hvervning af nye og potentielle frivillige. Den ulandsfaglige indfaldsvinkel ses som en styrke i udviklingsarbejdet, men samtidig som en svaghed i forhold til at nå bredt ud. Det opleves af nogle organisationer som et paradoks at være fagligt funderet og samtidig bredt favnende. Partnerskab I kraft af nes erfaring og interesse for ulande har de ofte et stort fagligt bagland at trække på i forbindelse med projektarbejdet. Ulandsorganisationerne har 73

75 derfor generelt en bred kontaktflade i form af en stærk ulandsfaglig ressourcebase, der spreder sig over det samlede bagland og indbefatter en vifte af enkeltpersoner, institutioner, foreninger og virksomheder. Der er stor grad af indbyrdes medlemskab og forskellige former for tilknytning organisationerne imellem. Disse fungerer som fora for koordination, debat og udveksling af erfaringer, viden og ressourcer. Det er i høj grad her, der hentes inspiration og ideer. Danidas vurdering De mindre udviklings- og nødhjælpsorganisationer er i mange tilfælde i høj grad båret af frivillige, der lægger mange kræfter i udviklingsarbejde, medens medlemstal og bredere folkelig forankring varierer betydeligt mellem organisationerne. For nogle organisationer er der dilemmaer mellem ambitioner om stigende projektportefølje på den ene side og begrænset faglig og administrativ kapacitet (med høj grad af frivillighed) og begrænsede medlemstal på den anden side. Disse dilemmaer indgår i Danidas dialog med organisationerne i forbindelse med behandling af projektansøgninger. Den brede kontaktflade er ikke afgrænset til Danmark, men findes også i samarbejdslandene, hvor organisationerne typisk har et solidt. Samarbejdet med lokale organisationer i modtagerlandene bygger ofte på et mangeårigt nært partnerskab. Dette samarbejde, sammen med udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører samt aktiviteter direkte tilknyttet projekterne i Syd, er de højst prioriterede mellemfolkelige aktiviteter for organisationerne. Figur 6.4.7: Mellemfolkelige aktiviteter Prioritering af mellemfolkeligt arbejde, og kontaktflader prioritet 8 2. prioritet 1. prioritet Partnersamarbejde Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører Besøgsrejser til syd Projektstyring Projektbesøg Andet Besøgsrejser fra syd Studieture Alliancer med andre NGOer Internationale Projektfølgegruppe / udvalg 74

76 Bilag 1: NGO-bistanden i 2003 fordelt på organisationer NGO-bevilling Humanitær bistand I alt 1 Folkekirkens Nødhjælp Samvirke Dansk Røde Kors Ibis Dansk Flygtningehjælp Red Barnet Ulandssekretariatet ADRA Danmark CARE Danmark SID Specialarbejderforbundet i Danmark Institut for Menneskerettigheder Caritas Danmark Den Danske Komité til Hjælp for Afghanske Flygtninge Danish Demining Group Læger Uden Grænser De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Dansk Afghanistan Komite Mission Øst Renovering- og forsendelsesbevillinger (MS) Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Verdensnaturfonden Nepenthes Projektrådgivningen Arbejderbevægelsens Internationale Forum Dansk-Mongolsk Selskab Danmission Organisationen for Vedvarende Energi Dansk Missionsselskab Foreningen Sex & Samfund Danish Assistance to the Self-Reliance Strategy (DASS) Dialogos Ghana Venskabsgrupperne i Danmark Danske Døves Landsforbund International Børnesolidaritet Mellemamerika Komiteen Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Kvindeligt Arbejderforbund Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) Fællessekretariatet for Det Dansk-Etiopiske Fællesinitiativ International Aid Services Danmark Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark Dansk Handicap Forbund International Medical Cooperation Committee (IMCC) Axis

77 45 Muskelsvindfonden Spedalskhedsmissionen Landsforeningen "Noget at blive for" AC International Børnehjælp Det Danske Missionsforbunds Internationale Mission ADDA, Agricultural Development Denmark Asia Dansk Etioper Mission Danmarks Bløderforening Frelsens Hær Landsforeningen Lev FN-forbundet Skovdyrkerforeningen Det Danske Baptistsamfund Danmarks Biavlerforening Friluftsrådet Genvej til udvikling Dansk Blindesamfund Indiengruppen på Fyn Den eritreanske støtteforening Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark(HK) Dansk Amatør Teater Samvirke Dansk Ethiopisk Forening Dansk Palæstinensisk Venskabsforening NF Nordvestjyske Folkecenter for Vedvarende Energi Dansk Ornitologisk Forening Støttekomiteen for Tibet Sudanmissionen Dansk Santalmission ULD-80 Ulandsdialog Cykler til Senegal Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Børnefonden Tilbagebetalinger fra NGO'er der ikke modtog støtte i

78 77

79 78

80 UDENRIGSMINISTERIET Danida Produktion: August 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: Fax: [email protected] Internet: Design og tryk: Udenrigsministeriets Mangfoldiggørelsescentral Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos: Danmark.dk's netboghandel Tlf. ved opkald fra Danmark: 1881 Tlf. fra udlandet: ISBN-numre: Trykt version: Elektronisk version:

81 Indhold De store organisationer 1. Folkekirkens Nødhjælp 2. Dansk Røde Kors 3. U-landsorganisationen Ibis 4. CARE Danmark 5. Red Barnet - Save the Children Denmark 6. Samvirke 7. Dansk Flygtningehjælp Enkeltorganisationer 8. Agricultural Development Denmark Asia(ADDA) 9. ADRA Danmark (Adventist Development and Relief Agency) 10. Arbejderbevægelsens Internationale Forum 11. AXIS 12. Caritas Danmark 13. Cykler til Senegal 14. DACAAR Danish Committee for Aid to Afghan Refugees 15. Danmarks Bløderforening 16. Danmarks Jægerforbund 17. Danmarks Lungeforening 18. Danmission 19. Dansk Blindesamfund Side 1 af 126

82 20. Dansk Handicap Forbund 21. Dansk Mongolsk Selskab 22. Dansk Ornitologisk Forening 23. Dansk Vietnamesisk Forening 24. Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer 25. DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed 26. Den Danske Afghanistan Komité 27. Det Danske Missionsforbund 28. DIB, Dansk International Bosætningsservice 29. EDBI Danish Bee Consult 30. FIC Fagligt Internationalt Center for Uddannelse 31. FN-forbundet 32. Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) 33. Foreningen Sex & Samfund 34. Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere (FDD) 35. Genvej til Udvikling 36. Ghana Venskabsgrupperne i Danmark 37. HK/Danmark 38. ILS-Bælum 39. Indien Gruppen Fyn 40. International Børnesolidaritet (IBS) 41. International Kontakt (IK) 42. IMCC International Medical Cooperation Committee(ulandsgruppen) 43. IWGIA International Work Group for Indigenous Affairs Side 2 af 126

83 44. Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) 45. Landsforeningen LEV 46. Landsforeningen Levende Hav 47. Landsforeningen: Noget at blive for 48. Luthersk Missionsforening 49. Læger uden Grænser 50. Mellemamerika Komitéen 51. MFRs Venner i Danmark 52. Mission Øst 53. Muskelsvindfonden 54. Nepenthes 55. Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) 56. PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede 57. Skovdyrkerne - Danish Forestry Extension 58. Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 59. Spedalskhedsmissionen 60. Ulandssekretariatet 61. WWF Verdensnaturfonden Minipulje og Miniprogrammer 62. Afrika In Touch 63. Brødremenighedens Danske Mission 64. Center for Konfliktløsning 65. Danmarks Unge Katolikker 66. Dansk Armenier mission Side 3 af 126

84 67. Dansk Europamission 68. Dansk Ugandisk Venskabs-forening 69. Danske Døvblindes Fællesrepræsentation 70. Det Danske Spejderkorps 71. Diálogos 72. Foreningen for Stammere i Danmark 73. Friluftsrådet (Danish Outdoor Council) 74. HK - Århus Internationalt Udvalg 75. International Aid Services 76. KFUM og KFUK i Danmark 77. KFUM-Spejderne i Danmark 78. Kvinder med Handicap - KH 79. Leve Børnene - vivanet.dk 80. Mission Aviation Fellowship Danmark 81. Somalilands Kvindeforening 82. STS International Solidarity 83. Ulandsdebat af 1980 (ULD 80) 84. Ulandsforeningen Svalerne 85. Ungdommens Røde Kors 86. Ungdomsringen 87. Venstres Ungdom Side 4 af 126

85 Forsendelses- og renoveringsbevillinger 88. Aktion Børnehjælp 89. BF-gruppen Farum Bibliotek 90. Gambias Venner 91. Gargaar 92. Ghaitag Danmark 93. IndvandrerNET og Indvandrerrådgivningen 94. ISRA - Independent Scandinavian Relief Agency 95. Lions Clubs International 96. Malteserrådet 97. Project Africa Direct 98. Projekt U-landshjælp til Selvhjælp 99. Venskabsgrupperne Danmark/Gambia Danish Community Development Association 100. WITAG - World IT Aid Group Side 5 af 126

86 10 prioriteter for folkelig forankring Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisati on Folkekirkens Nødhjælp arbejder mod følgende vision: I det nye årtusindes første tiår er Folkekirkens Nødhjælp en markant og resultat skabende folkelig og kirkelig aktør i politisk diakoni som fortaler for de fattigste. Visionen bygger direkte på Folkekirkens Nødhjælps mission: At hjælpe nødlidende og undertrykte befolkningsgrupper samt at yde hjælp til kirkeligt arbejde normalt uden for Danmark. At udføre nødhjælps- og udviklingsarbejde i et samarbejde med lokale kirker og kirkelige og folkelige organisationer. At oplyse om nødens og ulighedens årsager og mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre disse. Strategisk skal fem organisatoriske mål bidrage til opfyldelsen af visionen. Målene er at: Udvikle Folkekirkens Nødhjælp til en effektiv advocacy-aktør. Videreudvikle Folkekirkens Nødhjælps integrerede tilgang. Styrke Folkekirkens Nødhjælps selvstændighed og folkelige og kirkelige gennemslagskraft. Gøre Folkekirkens Nødhjælp til en effektiv, lærende og nyskabende organisation med attraktive udviklingsmuligheder for medarbejdere og en top-tunet administration. Videreudvikle decentralisering gennem styrket tilstedeværelse i fokuslande. Folkelighed og folkelig forankring har lige siden FKNs start i 1922 udgjort basis for det hjemlige arbejde. Side 6 af 126

87 10 prioriteter for folkelig forankring Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Individuelle FKN har en stor og trofast bidragyderskare, der sikrer hovedparten af de privat indsamlede penge. Grad af egenfinansiering FKN modtog i pct. i støtte fra Danida, 33 pct. fra private og 16 pct. fra EU. Midler rejst gennem indsamlinger 33,7 mio. kr. blev rejst fra øremærkede indsamlinger, hvor Irak og Sult i Afrika var de største. 106 genbrugsbutikker engagerer frivillige. Arbejdet giver ca. 14 mio. DKK i overskud. Fortalervirksomhed FKN rejste i 2003 sager om Zimbabwe, Palæstina (bosættervarer, fred& forsoning), hiv/aids, FNs rolle i Irak, sammenblanding af det militære og humanitære arbejde, nedskæringer i bistanden til Afrika, dalitter, trafficking, internt fordrevne og klyngebomber. Kampagner Sogneindsamling om hiv/aids, Irak, Verdens fattigste, Bosætterprodukter (Made in Israel?), Images of Asia, Operation Dagsværk (Cambodja), HIV+ og Stop for klyngebomber. Foredrag FKN har en række foredragsholdere - frivillige og ansatte, som året rundt turnerer med foredrag om FKNs arbejde. Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse FKN deltager løbende i u- landsdebatten. Indsamlere og hjælpere ved enkelt-aktiviteter deltog i Sogneindsamlingen. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Rådets 35 er alle frivillige Det har været en prioritet at forankre FKN demokratisk. En frivillig styrelse og et frivilligt råd valgt af baglandet leder nu FKN. Rådets 35 er alle frivillige Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Volontørprogrammer og studierejser. Side 7 af 126

88 bagland hed Målgrupper for oplysning Egenfinansering Oplysningsaktiviteter arbejde og Danske samarbejdspartnere 2003 Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation baglands sammensætning: Bidragydere Lokalgrupper/ Komiteer/ Medlemsgrupper e Antal og 0 indiv. medl. 0 koll. medl indiv. 0 koll. bidrag. indsats i timer i 2003: pers. i 0-10 t/år pers. i 0-10 t/mdr. 105 pers. i t/mdr pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 70 % politisk niv. 20 % strategisk niv. 25 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Andet.000 kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 33 % Målgrupper og udbredelse: De modtagere af NØD pt personer som del af den brede offentlighed: Almindelige avislæsere og tvseere personer i det kirkelige bagland: Sognene, menighedsråd, præster og konfirmander via Sogneindsamling, kollekter og konfirmandaktion er m.m. Børneog ungdomskorps. 4 kampagner kombineret med indsamling: Den årlige sogneindsamling har et tema (2003: aids), om hvilket der bedrives massivt oplysningsarbejde og kampagneaktiviteter nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Bladet NØD udkommer 12 gange årligt i ca eks. pt. til givere og støtter. Danmarks største u-landsmedie stk./aktiviteter Artikler i dagspressen Mere end gange blev FKN omtalt i artikler i dagspressen og ugepressen i Udsendelse af udviklingsarbejde re og volontører (45). Foregår løbende til alle FKNs regioner 4 studieture: Tilbydes løbende til frivillige i genbrugser og råd. Internationale : FKN er medlem af Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund, ACT/Kirkernes Internationale Nødhjælp og Ecumenical Advocacy Alliance. Fagligt relevante institutioner: Diakonhøjskolen i Århus; Danske underisnings- og uddannelsesinstitutioner: Gymnasier gennem Operation Dagsværk, Århus og Kbh.s Universiteter (teologi) og Silkeborg og Krogerup Højskoler. Virksomheder: Politiken, Falck, Tivoli, BG Bank; Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): KFUM & KFUK, De grønne Pigespejdere, FDF, Spejderhjælpen, Y's Men; Andre: Roskilde Festival. Side 8 af 126

89 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Ikke oplyst. Andre internationale NGO er: Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund, ACT/Kirkernes Internationale Nødhjælp, Ecumenical Advocacy Alliance og Aprodev Ikke oplyst. Virksomheder: Lars & Lone rydder Albanien (virksomhedssamarbejde) Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): Aids-fondet og Ibis i Humor mod Aids Ikke oplyst. Ikke oplyst. Ikke oplyst. Side 9 af 126

90 Strategi for ulandsarbejde Strategi for folkelig forankring Dansk Røde Kors Rammeaftale Udviklingsog/eller nødhjælpsorganisation Overordnet formål At forebygge og afhjælpe menneskelig lidelse ved: At forbedre livsbetingelserne for sårbare mennesker, At beskytte menneskeliv, sundhed og menneskelig værdighed, At udøve ikke-diskrimination, At skabe gensidig forståelse og At tilbyde frivilligtjenester. Målsætning At støtte vore partnere i deres langsigtede udviklingsarbejde; At støtte vore partnere i at opbygge bæredygtig kapacitet; og At styrke samspillet mellem udvikling, katastrofeberedskab og katastroferespons. Det gør det på mange måder. Tre eksempler: Røde Kors-bevægelsen baserer sig på 7 principper. Heraf er ét: hed. Involvering af frivillige kræfter i såvel det politiske arbejde som i udførelsen af aktiviteter udgør fundamentet for hele Røde Korsbevægelsens arbejde. DRK har en række målplaner, hvoraf flere afspejler en vision om folkelig forankring. To nationale målplaner lyder: Rekruttere og fastholde frivillige fra alle samfundsgrupper og Styrke Dansk Røde Kors profil. En international målplan lyder Opbygge bæredygtig kapacitet hos partnere, hvorunder styrkelse af frivilliginddragelse og samarbejde med lokalsamfund er kernepunkter. I DRKs kommunikationsafdeling er mere end 20 mennesker ansat til dét ene: At formidle organisationens arbejde, holdninger og værdier til det danske samfund. Strategien for dette arbejde lyder bl.a.: Vi (kommunikationsafdelingen) skal være holdet, der med åbenhed, mod, nytænkning og professionalisme sikrer tilliden og opbakningen til Røde Kors arbejde. Vi vil bevare og sikre positionen som den førende humanitære organisation i Danmark, og missionen er: Kommunikationsafdelingen skal gennem sine aktiviteter sikre, at Dansk Røde Kors får mest muligt af danskernes tid, penge og opmærksomhed. Side 10 af 126

91 10 prioriteter for folkelig forankring Dansk Røde Kors Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Individuelle Medlemmer i Dansk Røde Kors opdeles i individuelle og husstands. Medlemmerne er organisatorisk tilknyttet lokalafdelingerne. Medlemmerne vælger de lokale bestyrelser, der senere (på repræsentantskabsmødet) vælger personer ti DRK's styrende organer. Individuelle Bidragydere støtter har valgt at støtte DRK økonomisk. Bidragydere modtager - på lige fod med ne - månedsbladet hjælp. Bidragyderne er ikke tilknyttet en lokalafdeling, men registreres på landskontoret. Midler rejst gennem indsamlinger DRK aktiverer ca frivillige indsamlere ved den årlige husstandsindsamling, der afholdes den første søndag i oktober. En væsentlig del af afviklingen sker via frivillige kræfter i de lokale afdelinger i hele landet. Ud over den årlige husstandsindsamling, foregår der ad hoc indsamlinger, med mere eller mindre deltagelse fra lokale afdelinger og frivillige. Fortalervirksomhed Som et led i implementeringen af den internationale RK' strategi, blev dette også vægtet i DK. Fortalervirksomheden forsøges gennemført i alle mulige sammenhænge og måder. Fortalervirksomheden er derfor en selvstændig aktivitet og samtidig en aktivitet der indgår i mange andre projekter og opgaver. Ulandsprojekter Lokalafdelinger har mulighed for at tilknytte projekter og søsterafdelinger i ulande. Derved opstår en gensidig positiv tilknytning mellem de forskellige Røde Kors selskabers frivillige og. Blad og bogudgivelser DRK udgiver månedsbladet Hjælp med et oplag på ca når ud til, frivillige, private og erhvervslivet. Nyhedsbrevet kommer ud til alle aktivitetsledere i DRK. Skoletjenesten publicerer hvert år undervisningsmateriale, der beskriver et udvalgt udviklingssamarbejde indenfor rammesamarbejdet, samt et antal publikationer: Året 200x (årsrapport), landehæfter, publikationer rettet mod bestemte sociale aktiviteter mv. Hjemmesider På organisationens hjemmeside gengives de seneste nyheder, dybdegående temaer og DRK' arbejde generelt. Der arbejdes med forskellige undersider, bl.a. kan nævnes frivillighedsportal og en portal for samaritter. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde DRK s medlemsvalgte Styrelse behandler løbende spørgsmål om det internationale arbejde, (landevalg, programsamarbejde, finansiering og strategier). Internationalt samarbejde er højt placeret på dagsordenen, har stor foreningspolitisk betydning og modtager en stor del af organisationens frie midler. Internationalt Udvalg består af otte frivillige fagpersoner med stor erfaring med udviklingsarbejde og international bistand. Også Folkeretsudvalget, der tæller en række fremtrædende jurister, yder et højt kvalificeret fagligt bidrag til DRK s internationale arbejde. Der er planer om at nedsætte flere af denne type frivillige ekspertgrupper (Psykosocial støtte til krigsramte børn, Organisationsudvikling). e, der deltager i projektarbejde DRK s udviklingsbistand involverer ne i lokalafdelingerne via venskabsprogrammet. DRKs 250 lokalafdelinger kan her indgå aftaler om at støtte et udviklingsprojekt (venskabsprojekt) og formidle information om og rejse penge til dette. Formålet med venskabsprogrammet er at fremme den mellemfolkelige forståelse og opbakning til DRK s internationale arbejde. Venskabsprojekterne etablerer en konkret sammenhæng mellem DRK s internationale aktiviteter og lokalafdelingernes folkeoplysningsarbejde. Lokalafdelingerne rejser penge gennem drift af genbrugsbutikker, driftsoverskud samt målrettet fundraising til venskabsprojekterne. DRK har 11 venskabsprojekter i 9 lande. Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Særligt i forbindelse med venskabsprojekterne styrkes det mellemfolkelige aspekt. De personlige relationer mellem lokalafdelingerne herhjemme og lokalafdelingerne i DRKs samarbejdslande har stor betydning for engagementet begge steder. Side 11 af 126

92 bagland hed Målgrupper for oplysning Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter arbejde og Danske samarbejdspartnere 2003 Dansk Røde Kors Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper/ Komiteer/ Medlemsgrupper Virksomheds e Antal og indiv. medl koll. medl indiv. 0 koll. bidrag. indsats i timer i 2003: pers. i 0-10 t/år pers. i 0-10 t/mdr pers. i t/mdr pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 80 % strategisk niv. 80 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 36 % Målgrupper og udbredelse: personer i den brede offentlighed: Brugere af danske medier: Læsere, lyttere, seere og internet-brugere individuelle : Personer, der har tegnet et individuelt medlemskab eller et husstandsmedlemskab af DRK Personer, der jævnligt giver et bidrag til DRK. 4 kampagner kombineret med indsamling: Årlig landsindsamling med ca frivillige indsamlere på gaden den første søndag i oktober (som oftest med fokus på glemte konflikter og katastrofer). Katastrofeindsamlinger i forbindelse med specifikke og pludseligt opståede katastrofer. Ad hoc indsamlinger. 200 interviews på radio og TV artikler i dagspressen. Det mellemfolkelige søges udbygget ved frivillige foredragsholdere, udstillinger og lokalafdelinger, der præsenterer projekter på byfester, festivaller o.l. Besøgsrejser fra syd: Introduktion til DRK' aktiviteter og generelle oplæg om det internationale arbejde. Besøgsrejser til syd Udvide forståelsen for det mellemfolkelige samarbejde ved at vise konkrete projekter der støttes via venskabsprogrammet. Samtidig udvide muligheden for bilaterale kontakter afdelinger i mellem. Danske undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: Vidensudveksling, samarbejder omkring projekter der er målrettet børn og unge, faglig sparring. Myndigheder: Der samarbejdes på alle niveauer ift. det offentlige Danmark. Samarbejdet er mangfoldigt og strækker sig fra nationale myndigheder over regionale til kommunale. Virksomheder: Erhvervskontakten bygger på samarbejder med ønskede socialt ansvarlige virksomheder, som kan være hovedsponsorer, event samarbejdspartnere eller erhvervspartnere. Side 12 af 126

93 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 Dansk Røde Kors Rammeaftale Ikke oplyst. Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Moderorganisationen: Internationalt Røde Kors i Geneve, herunder er der 186 nationale selskaber. Samarbejderne kan være overførelse af midler til udviklingsprojekter, over brøndprojekter og aids-ramte børn til oplysningssamarbejder med andre nationale selskaber eller det Internationale Røde Kors Ikke oplyst. Danske undervisningsog uddannelsesinstitutioner: ASP-, Ung møder ung, Pædagogiske centre og faglig forum. Virksomheder og organisationer der anvendes i udviklingssamarbejder. Ikke oplyst. Fagligt relevante institutioner: Andre indsamlingsorganisationer, andre organisationer med socialt fokus, faglige organisationer. Danske undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: Statslige og private pædagogiske centre, Offentlige institutioner. Ikke oplyst. Samarbejde med andre internationale ngo er foregår strategisk i konkrete samarbejder i forbindelse med forebyggelse og udviklingsprojekter og ad hoc ifm. katastrofe. Udviklings- og sundheds. Side 13 af 126

94 Strategi for ulandsarbejde Strategi for folkelig forankring U-landsorganisationen Ibis Rammeaftale Udviklingsog/eller nødhjælpsorganis ation Ibis' vision: Ibis arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Ibis mission: Gennem støtte til det civile samfund i Afrika og Latinamerika vil Ibis sikre mennesker lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Gennem oplysning og politisk arbejde vil Ibis påvirke den politiske dagsorden og skabe en større forståelse for de problemer, udviklingslandene står over for samt pege på konkrete handlemuligheder. Visionen beskrevet i dybden kan findes i dokumentet Vision Strategierne for Ibis arbejde kan læses i dokumentet Strategy Folkelig forankring er en integreret del af Ibis vision: Ibis arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. og er samtidig beskrevet i den anden halvdel af missionen: Gennem oplysning og politisk arbejde vil Ibis påvirke den politiske dagsorden og skabe en større forståelse for de problemer, udviklingslandene står over for samt pege på konkrete handlemuligheder. I "Medlemsstrategien " indgår folkelig forankring som en integreret del i forhold til frivillige og. Side 14 af 126

95 10 prioriteter for folkelig forankring U-landsorganisationen Ibis Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Individuelle Ibis er en medlemsorganisation og generalforsamlingen er organisationens øverste myndighed. Kollektive Kollektive er en del af medlemsgrundlaget i Ibis. Det er hovedsageligt organisationer og institutioner fra uddannelsesmiljøet med interesse i organisationens arbejde. De kollektive kan være repræsenteret i Ibis styrelse. Samtidig samarbejder Ibis med en lang række af de kollektive omkring uddannelsesaktiviteter i primært Danmark, men også i Syd. Individuelle Individuelle er støtte der ønsker at støtte ibis arbejde økonomisk, og have en tilknytning til organisationen. Det er desuden en måde at når ud over Ibis normale medlemsmålgrupper. Kampagner Vi har tre større kampagneaktiviteter pr. år. En uddannelseskampagne, der kulminerede i april - datoen for underskrivelsen af Dakar-erklæringen. Kampagnen er i samarbejde med Global Campaign for Education elever og lærere deltog i 2003 og mere end deltog i Hovedmålgruppe er folkeskolen, den brede offentlighed og politiske beslutningstagere. En uddannelseskampagne omkring den Internationale Lærerdag i oktober, med fokus på kvalitet i uddannelse, der henvender sig til lærerstanden, organisationer og politikere. Den tredie kampagne har fokus på Aids - Humor mod aids i samarbejde med Aidsfondet og FKN - målgruppen er den brede offentlighed. Debatmøder I 2003 afholdt Ibis en række offentlige arrangementer med mellem 14 og 95 deltagere. Møderne har forskelligt fokus. Fællestræk er fortalervirksomhed, debat og analyser af aktuelle emner. Eks. Aids, uddannelse, globalisering og situationen i Ibis samarbejdslande/ regioner. Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Dags- og fagpressen er en vigtig formidlingskanal for Ibis i forhold til at beskrive aktiviteterne i Nord og Syd. Her når vi den brede offentlighed, både omkring de fokuserede kampagner og det generelle udviklingsarbejde. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e er omdrejningspunktet i Ibis politiske og strategiske arbejde. De udgør styrelsen og styrelsesudvalgene som lægger de politiske og strategiske linier i Ibis arbejde. De er valgt på generalforsamling for et eller to år og det er ne der vælger dem. Det sikrer en sammenhæng mellem det folkelige, græsrodsaspektet og de politiske linier. Netværk i Danmark Ibis samarbejder med en lang række organisationer i løse og mere etablerede og sammenhænge. Vi har haft projekter og samarbejde med 31 forskellige er eller organisationer. Internationale / regionale Ibis samarbejder med en række internationale organisationer der er knyttet op på arbejdet i Syd og i Nord. Samarbejdet er med til at styrke Ibis arbejde og tilfører kapacitet og ressourcer som gør det muligt at kvalificere kampagner, oplysnings- og fortalervirksomhed. Action Aid Alliance 2015 People in Need, Deutsche Welthungerhilfe, HIVOS, Concern, Cesvi, Ibis CIFCA Copenhagen Initiative for Central America EU-ngo platform EURODAD Global Campaign for Education Oxfam Civicus 3.world Network Samarbejdspartnere i Syd ca. 200 nationale, regionale og internationale organisationer. Ulandsprojekter Arbejdet i Syd er grundlaget for alt Ibis' arbejde i Nord. Det spiller en afgørende rolle i Ibis tilgang til folkelig forankring. Side 15 af 126

96 bagland hed Målgrupper for oplysning Egenfinansering Oplysningsaktiviteter arbejde og Danske samarbejdspartnere 2003 U-landsorganisationen Ibis Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper/ Medlemsgrupper Virksomheds Faglige institutioner e Antal og indiv. medl. 26 koll. medl. 46 indiv. 3 koll. bidrag. indsats i timer i 2003: pers. i 0-10 t/år 272 pers. i 0-10 t/mdr. 14 pers. i t/mdr. 21 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 80 % politisk niv. 60 % strategisk niv. 20 % operationelt niv. Samlet antal frivillige i kampagner 2003: personer Samlet antal frivillige i kampagner 2004: personer. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Andet.000 kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 0,4 % folkeskolelærere, undervisere og elever spiller en særlig rolle ifm. Ibis uddannelseskampagner, og målgruppen er en god og relevant partner og en indgang til at koble det danske uddannelsessystem med arbejdet i syd personer ifm. relevante faglige grupper: Uddannelsesinstitutioner og organisationer er en vigtig målgruppe, som Ibis kan noget og få noget igen. Det er også en samarbejdsrelation Børn & Unge: Ibis arbejde er et vigtigt supplement til elevernes viden om verden omkring sig. Oplysningskampagner: Hele verden i skole april Målgruppe folkeskolelærere og elever: Informationsfoldere og plakater. Temahæfte om Uddannelse for alle og Dakarerklæringen, fakta-ark om uddannelse, etc. Stor pressedækning. International Lærerdag oktober Målgruppe folkeskolelærere: Diverse materiale. Den internationale Aidsdag 1. Dec 2003 samt forberedelse af Humor mod aids kampagnen. 52 debatmøder med gen.sn. 37 deltagere (5-150 deltagere). Møder og foredrag om Ibis arbejde i Syd. Vi ser kampagner som både oplysningsarbejde og mellemfolkelige aktiviteter. 31 alliancer med andre ngo er. 9 Internationale. Fagligt relevante institutioner: Aidsfondet: Humor mod aids Hiv-Danmark og andre org. i aidset: faglig sparring og erfaringsudveksling, forberedelse af konferencer og nationale /internationale begivenheder. DSI - De samvirkende invalideorganisationer: Udviklingsarbejde Banco: fundraising Unite to help: fundraising Centerrådet for menneskerettigheder: faglig sparring og erfaringsudveksling FOF- Frit Oplysningsforbund: kursusvirksomhed Forum for energi og udvikling (FEU). Side 16 af 126

97 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 U-landsorganisationen Ibis Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Nye samarbejdspartnere planlagt for 2004: Dansk Sygeplejeråd/ danske sygeplejesker: Aidsaktiviteter Danske virksomheder: Fortsat kontakt med henblik på samarbejdsmuligheder. Moderorganisationen samt dennes øvrige datter og søsterorganisationer i ulandet Andre internationale ngo er Andre organisationer Nye samarbejdspartnere planlagt for 2004: Norsk flygtningeråd: uddannelsesprojekter i nødhjælpssituationer. Fagligt relevante institutioner Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark) Danske undervisningsog uddannelsesinstitutioner Uddannelses med danske ngo'ere der arbejder med uddannelse i Syd. Fagligt relevante institutioner Danske undervisningsog uddannelsesinstitutioner Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark) Ghana Venskabsgrupperne i Danmark: Nord og Sydrelaterede aktiviteter. Danmarks Lærerforening. Desuden Ghana Venskabsgrupperne samt en række virksomheder der deltog i Hele Verden i skole kampagnen. Side 17 af 126

98 Strategi for ulandsarbejde Strategi for folkelig forankring CARE Danmark Rammeaftale Udviklingsog/eller nødhjælpsorganisation CARE Danmark er overbevist om, at det er muligt på samme tid at forbedre menneskers levevilkår og at bevare og genoprette naturen, og at alle mennesker har ret til social og økonomisk sikkerhed og til et rent og sundt miljø. En god fremtid for menneskeheden og varige forbedringer for befolkningen i udviklingslandene forudsætter et bæredygtigt samspil mellem mennesker og miljø. CARE Danmark skal medvirke til at forbedre levevilkårene for de fattige dele af landbefolkningen i samarbejdslandene og styrke deres muligheder for at øve indflydelse på egne livsbetingelser. Vi gør det med respekt for og i samarbejde med de mennesker, hvis liv det drejer sig om. I partnerskab med den lokale befolkning, myndigheder og nationale og lokale organisationer skal vi udvikle, iværksætte og gennemføre projekter, der forbedrer levevilkårene og sikrer varig balance mellem befolkning, udvikling og miljø. Vi vil opnå dette ved at sætte ind over for årsagerne; at bygge på hjælp til selvhjælp og at sætte den lokale befolkning i stand til selv at videreføre aktiviteterne; at samarbejde med lokale partnere om gennemførelse af landbrugs-, skovbrugs- og naturressourceprojekter; at forbedre såvel mænds som kvinders deltagelse i og indflydelse på beslutningsprocesserne; at sikre politisk opbakning og handling i projektområderne og på regionalt, nationalt og internationalt plan; at styrke demokratiske beslutningsprocesser i samarbejdslandene. På baggrund af værdi- og perspektivgrundlaget vil CARE Danmark arbejde med følgende indsatsområder: gennemføre projekter i udvalgte udviklingslande; udvikle og styrke en organisation, der er egnet til at gennemføre sine opgaver på et professionelt niveau. Grundlaget for CARE Danmarks operative arbejde er udmøntet i strategier inden for følgende områder: projekter, information, indsamling og organisationsudvikling. CARE Danmarks hovedformål er at forbedre levevilkårene for den fattige del af landbefolkningen i samarbejdslandene. CARE har flere forudsætninger i sin strategi for at kunne leve op til målsætningen, alle fire vedrører folkelig forankring: sikre økonomisk opbakning fra... virksomheder, fonde og den danske befolkning opsamle, udvikle og dele ud af viden om og erfaring med udviklingsarbejdet gøre CARE og resultaterne af CAREs arbejde kendt i Danmark sikre bred folkelig forankring samarbejde med organisationer, CARE International s globale - og med alle i Danmark, der mener som vi, at handling for udvikling nytter og fører til varige forbedringer. CARE Danmark har fire indsatsområder, hvor flere er af relevans for arbejdet med folkelig forankring: videreudvikle det private indsamlingsarbejde; oplyse donorer, og brede grupper i det danske samfund om CARE Danmarks udviklingsprojekter og CAREs arbejde i almindelighed; gøre CARE og resultaterne af CAREs arbejde kendt i Danmark. Side 18 af 126

99 10 prioriteter for folkelig forankring CARE Danmark Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Individuelle Man kan blive medlem af CAREs Støtteforening, der er den organisatoriske ramme for CAREs informationsarbejde. Individuelle Siden 1989 tilknyttet individuelle til organisationen som den vigtigste del af sin indsamlingsstrategi og som dokumentation af folkelig opbakning i Danmark. De fleste er blevet rekrutteret gennem kampagner. Blad og bogudgivelser CARE udgiver et bidragyder / medlemsblad hvert kvartal. Som et eksperiment har CARE udgivet en bog om Niger i samarbejde med forlaget Aschehoug. Foredrag CARE har opbygget et frivilligt fortællerkorps, der gennemfører foredragsvirksomhed i lokale afdelinger af samarbejdende organisationer, i klubber, i virksomheder og i institutioner. Midler rejst fra private virksomheder CARE satser på at opbygge langvarige samarbejder med danske virksomheder. Der kan være tale om sponsering af konkrete projekter, til markedsføringssamarbejde og medarbejderarrangementer. Dermed satses der integreret på informations- og indsamlingsvirksomhed. Hjemmesider CARE har to hjemmesider: En om organisationen med links til CARE International og til samarbejdspartnere og en om projekt Ørkenbørn, der er oprettet i forbindelse med julekalenderprojektet Begge udvikles løbende til både at være interaktive og til at etablere direkte kontakt mellem skolebørn i Danmark og i Niger. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde CAREs bestyrelse og repræsentantskab deltager løbende i organisationens politiske og strategiske arbejde. Støtteforeningens bestyrelse og generalforsamling er involveret i det informationsmæssige arbejde. Allianceprojekter CARE har i 2002 startet samarbejde med WWF og DOF om et allianceprojekt i Uganda, Tanzania. CARE har forhandlinger med en række organisationer om mulige projektforslag, der vil blive fremsendt i Ulandsprojekter Gennemførelse af ulandsprojekter er CAREs hovedopgave. Forståelse for dette arbejde og for ulandsbistand i særdeleshed er et omdrejningspunkt i arbejdet med folkelig forankring. e protektorer Prins Joachim er frivillig protektor for CARE Danmark. Side 19 af 126

100 bagland hed Målgrupper for oplysning Egenfinansering Oplysningsaktiviteter arbejde og Danske samarbejdspartnere 2003 CARE Danmark Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Medlemmer Bidragydere baglands sammensætning: Virksomheds Antal og indiv. medl. 15 koll. medl indiv. 35 koll. bidrag. indsats i timer i 2003: 50 pers. i 1-10 t/år 15 pers. i 1-10 t/mdr. 25 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 50 % politisk niv. 20 % strategisk niv. 5 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Salg kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 11 % Målgrupper og udbredelse: Donorer som hverves gennem F2F og kampagner individuelle : Privatpersoner og virksomheder. 20 kollektive : Virksomheder og foreninger. 1 kampagne kombineret med indsamling: Aktion Julekort hvor skoleklasser sælger julekort. 1 oplysningskampagne: Ørkenbørn - Børnenes Ulandskalender. 12 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: CARE Nyt, E-nyhedsbrev Projektstyring: CARE Danmarks projektmedarbejdere er i løbende kontakt med landekontorer og samarbejdspartnere ude. Projektbesøg: CARE Danmarks projektmedarbejdere besøger hvert landeprogram mindst en gang årligt. Besøgsrejser fra syd: CARE medarbejdere og partnere besøger Danmark. Virksomheder: Medlemskab, møder, arrangementer Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): Medlemskab, møder, arrangementer - besøg af CARE fortællere. Side 20 af 126

101 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 CARE Danmark Rammeaftale Ikke oplyst. Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Moderorganisationen samt dennes øvrige datter- og søsterorganisationer i ulandet: CARE Danmark er medlem af CARE International med 11 og med programmer i mere end 7 lande. Andre internationale ngo er: Nye samarbejdspartnere planlagt for 2004: CARE Danmark har søgt om optagelse i IUCN International Union on Conservation of Nature. Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): CARE Danmark er vært for den danske EU NGOplatform. Ikke oplyst. Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): CARE Danmark har et allianceprojekt sammen med Verdensnaturfonden og Dansk Ornitologisk forening i Østafrika. Nye alliancer eller allianceprojekter planlagt for 2004: Der forberedes nye projekter i Nepal, Vietnam og Ghana med Dansk Skovdyrkerforening, Foreningen af Folkehøjskoler, Dansk Kvindesamfund, Dansk Vietnamesisk Forening, OVE og enkelte andre organisationer. CARE Danmark har et samarbejde med WWF International om sammenhænge mellem fattigdom og naturbevarelse. Side 21 af 126

102 Strategi for ulandsarbejde Strategi for folkelig forankring Red Barnet - Save the Children Denmark Rammeaftale Udviklingsog/eller nødhjælpsorganis ation Red Barnet er en dansk organisation, der er medlem af International Save the Children Alliance Red Barnets vision: Red Barnet kæmper for: en verden, der respekterer børn en verden, der lytter til børn og lærer en verden, hvor alle børn har håb om muligheder Red Barnets mission: Red Barnet kæmper for børns rettigheder. Red Barnet giver akut og langsigtet hjælp til børn i Danmark og i resten af verden. Red Barnet strategi for ulandsarbejdet: Den langsigtede udviklingshjælp bygger på Børnekonventionen. Red Barnets strategi er bygget op om de fire overordnede principper i konventionen: Barnets ret til ikke at blive diskrimineret Nødvendigheden af at alle beslutninger sikrer barnets interesser og rettigheder Barnets ret til overlevelse og udvikling Barnets ret til deltagelse I samarbejdslandene udvikler Red Barnet lokale civilsamfundsorganisationers kapacitet til at indgå i fortalervirksomhed og levere direkte serviceydelser til de mest udsatte børn. I Danmark arbejder Red Barnet aktivt for at styrke: en folkelig viden om børns rettigheder en folkelig og engageret opbakning til arbejdet for børns rettigheder i verden." Folkelig forankring indgår blandt andet konkret i Red Barnets vision for organisationen i Her formulerer Red Barnet en række mål for den folkelige opbakning med fokus på: ulandsengagement i aktive lokalkomiteer der støtter Red Barnets arbejde Red Barnet Ungdom aktiviteter for børn der blandt andet fremmer forståelsen for børns situation i verdens ulande. Side 22 af 126

103 10 prioriteter for folkelig forankring Red Barnet - Save the Children Denmark Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Red Barnet er en dansk organisation, der er medlem af International Save the Children Alliance Individuelle støtter pr Red Barnets arbejde. Derudover støtter Set i forhold til Red Barnets kendthed (74 % af den danske befolkning har et ""godt"" eller et ""meget godt"" indtryk af Red Barnet. AIM: 2002) mener Red Barnet, det er realistisk at arbejde for en fremtidig stigning i antallet af individuelle. Et medlem defineres som en person, der støtter Red Barnet med et månedligt kontingent. Bidragydere er de personer, der har støttet Red Barnet minimum én gang i de forløbne to år. Grad af egenfinansiering Red Barnet prioriterer en høj grad af egenfinansiering til arbejdet for børn. I 2003 indsamlede Red Barnet i alt 32,86 millioner kroner. De indsamlede midler illustrerer en solid grad af folkelig opbakning til Red Barnets arbejde. Lokalgrupper Red Barnet tæller pr i alt 62 lokalkomiteer. Antallet af lokalkomiteer har de seneste år været stigende. Lokalkomiteer indsamler penge til Red Barnets arbejde og er lokale fortalere for børns rettigheder. Midler rejst fra private virksomheder Tre virksomheder støtter pr Red Barnet med én mio. kr. eller mere pr. år. Virksomhederne udgør nye og store kontaktflader for Red Barnet. Red Barnet kan være i aktiv dialog med virksomhedernes ansatte via møder eller virksomhedernes egne kommunikationskanaler. Derudover støtter 69 øvrige virksomheder Red Barnets arbejde via ""Red Barnets venner"" - denne form for støtte giver på samme måde Red Barnet mulighed for information og dialog. Fortalervirksomhed Red Barnet påvirker holdninger og politikker til fordel for verdens børn. Red Barnet slår næsten dagligt et slag til fordel for børn og deres rettigheder i Danmark og internationalt. Red Barnet har stor opbakning og gennemslagskraft i det arbejde, hvilket også illustrerer - og øger - den folkelige opbakning. Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Red Barnet blev i gennemsnit omtalt 153 g/mdr. i den skrevne presse i Red Barnet kommer derved i dialog med en stor målgruppe på én gang. Omtalen konsoliderer også Red Barnets legitimitet som den førende organisation, der kæmper for børns rettigheder. Blad og bogudgivelser Red Barnet udgiver fem gange om året et blad, Red Barnet Nyt, til og. Bladet udkommer i i alt eks pr. gang. Red Barnet informerer på den måde om arbejdet for børns rettigheder. Derudover udgiver Red Barnet undervisningsmateriale i bog eller hæfte form til en af Red Barnets højt prioriterede målgrupper: børn og unge e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Red Barnets frivillige bagland udgør rygraden i Red Barnet - nemlig bestyrelse samt nationalt og internationalt udvalg. Her træffes alle politiske og strategiske beslutninger vedrørende Red Barnets arbejde. Internationale / regionale Red Barnet er en del af The International Save the Children Alliance. I samarbejde med de 28 andre Red Barnet organisationer optimerer Red Barnet indsatsen i det konkrete ulandsarbejde og i fortalerarbejdet i Danmark, via partnerne i de konkrete lande, og internationalt. Samarbejdet med de øvrige Red Barnet organisationer spiller ind på Red Barnets prioriteter indenfor program-, fortaler- og informationsarbejde. Samarbejdsaftaler med partnere i syd Red Barnet baserer al dialog, oplysningsarbejde og fortalervirksomhed på de konkrete erfaringer med børn i programmerne og på samarbejdet med partnerne. Det konkret udførte arbejde er derfor afgørende for al Red Barnets arbejde i Danmark og internationalt. Bemærk: Red Barnet ønsker her at anføre, at samarbejdsaftalerne med partnere i syd naturligvis også giver Red Barnet en solid folkelig forankring i de pågældende lande. Side 23 af 126

104 bagland hed Målgrupper for oplysning Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter arbejde og Danske samarbejdspartnere 2003 Red Barnet - Save the Children Denmark Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Red Barnet er en dansk organisation, der er medlem af International Save the Children Alliance baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper/ Komiteer/ Medlemsgrupper Virksomheds e Antal og indiv. medl. 0 koll. medl indiv. 0 koll. bidrag. indsats i timer i 2003: 0 pers. i 0-10 t/år 620 pers. i 0-10 t/mdr. 0 pers. i t/mdr. 0 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 80 % politisk niv. 20 % strategisk niv. 15 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 31 % Den brede offentlighed: For at skabe varige ændringer for børn er det afgørende at have en solid røst i den offentlige debat. Red Barnet prioriterer derfor deltagelse i debatten blandt andet via de daglige medier. Det politiske system og offentlige myndigheder: Red Barnet arbejder for at ændre strukturelle forhold til fordel for børn, så deres rettigheder på sigt bliver opfyldt. Derfor arbejder Red Barnet på at opnå maksimal indflydelse og muligheder for påvirkning - til fordel for børn. Red Barnets blad til aktive og udkommer fem gange om året i eks. Der udsendes et elektronisk nyhedsbrev til de aktive i komiteerne samt informations- og indsamlingsmateriale ifm. fundraisingkampagner. Red Barnets hjemmeside har i snit 500 besøgende om dagen. Siden rummer bl.a. 83 aktuelle nyheder i Et x-tranet for frivillige er en ny integreret aktivitet for alle frivillige. Der er daglige aktiviteter på denne side artikler i dagspressen: Red Barnet bliver i gennemsnit citeret over 150 g/mdr. Red Barnet samarbejder med en række partner organisationer i Syd. Samarbejdet med dem udgør det absolutte grundlag for Red Barnets mellemfolkelige samarbejde. Red Barnet arbejder med de øvrige Red Barnet organisationer i International Save the Children Alliance, hvor Red Barnet organisationer fra 28 lande koordinerer arbejdet i 129 lande i verden. Red Barnet deltager bl.a. i ECPAT, Europe Group, EURONET og INHOPE. Red Barnet samarbejder med en række danske virksomheder, bla. SAS, LEGO Company og HKS Sikkerhedssko, som er storsponsorer i Red Barnet. 69 deltager i Red Barnets venner. Og atter andre diskuterer med Red Barnet om virksomheders sociale ansvar i forbindelse med børnearbejde. Red Barnet deltager i samarbejdsgruppen omkring Børnekonventionen. Red Barnet udførte i samarbejde med rejsebranchen en kampagne med fokus på bekæmpelse af sex-turisme. Kampagnen blev udført med en række rejseselskaber i DK. Side 24 af 126

105 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 Red Barnet - Save the Children Denmark Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Red Barnet er en dansk organisation, der er medlem af International Save the Children Alliance Nye samarbejdspartnere planlagt for 2004 I et samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening, Familieplejen Danmark, HK og Red Barnet sætter vi i fællesskab fokus på anbragte børn og deres ret til at blive hørt i forbindelse med anbringelser udenfor hjemmet. Med oprettelsen af et Børnehus i Hobro for anbragte børn samarbejder Red Barnet med Hobro Kommune og Nordjyllands Amt. Internationalt Red Barnet er verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red Barnet DK spiller en aktiv rolle i Internationalt Red Barnet og besidder i øjeblikket formandsposten i det internationale programudvalg. RB er medlem af EURONET, som er et internationalt af børnerettighedsorganisationer, der arbejder i forhold til EU. RB er del af The NGO Group for The Convention of the Right of the Child. FN-organisationer, EUinstitutioner, bilaterale donororganisationer. Ikke oplyst. RB er med i Børn & Unge et, som består af danske organisationer med interesse i arbejdet med børn og unge i udviklingsbistand. RB besidder formandsposten. RB er desuden med i hiv/ aids et, samarbejdsgruppen omkring Børnekonventionen, Foreningen for Børns beskyttelse, Foreningen mod pigeomskæring, Natteravnene, Uddannelsesnet værket, Dansk Flygtningehjælp, Fagligt Forum, NGO Kontaktudvalget, Dansk Angola Forum, U-land.dk m.fl. Nye saktivite ter planlagt for 2004 Red Barnet indgår i et samarbejde med Dansk Socialrådgiverfor ening, Familieplejen Danmark og HK for i en kampagne at sætte fokus på børns rettigheder i forbindelse med anbringelse udenfor hjemmet. Red Barnet planlægger et større samarbejde med en række forskellige aktører i forbindelse med fokus på børns sikker chat på Internettet. Virksomheder Red Barnet har allieret sig med en lang række virksomheder og indgår i samarbejde omkring fundraising til Red Barnets arbejde. Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark) I Etiopien har Red Barnet siden 1998 gennemført et større udviklingsprogra m i samarbejde med Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp. Ikke oplyst. Side 25 af 126

106 Strategi for ulandsarbejde Strategi for folkelig forankring Samvirke Rammeaftale MS's udviklingsprogram og MS's administration har egne linjer på Finansloven. 3-årig rammeaftale med Danida omkring ulandsoplysning. Udviklingsog/eller nødhjælpsorganisation Udviklings- og mellemfolkelig organisation Vision: En verden i fred, hvor samarbejde mellem mennesker fremmer global retfærdighed og sikrer bedre vilkår for fattige og marginaliserede. Mission: Samvirke giver handlemuligheder for mennesker, som vil tage et medansvar for global bæredygtig udvikling. MS arbejder for forståelse og dialog mellem mennesker. Med samarbejdspartnere fremmer vi folkelig deltagelse og demokratisering i Nord og Syd. MS arbejder for, at fattige kan realisere deres vision om et værdigt liv. Hovedformålene med ulandsarbejdet er: Fattigdomsbekæmpelse: at arbejde med de grundlæggende årsager til fattigdom og at styre fattiges muligheder for at få kontrol med deres livssituation og for at udnytte politiske og økonomiske muligheder i deres samfund. Interkulturelt samarbejde: at facilitere forskellige former for interkulturelt samarbejde, som styrker international forståelse og dermed leder til en stærkere følelse af solidaritet og fælles handling på tværs af kulturelle og nationale grænser. MS strategien for udviklingsarbejde indeholder: MS arbejder i langsigtede partnerskaber med lokale, nationale og regionale organisationer, som med gensidig respekt beslutter at bruge hinandens ressourcer til at opnå fælles mål og til at styrke udviklingen af alle de deltagende organisationer. MS arbejder i landeprogrammer, som ledes af nationalt/ regionalt valgte programbestyrelser og udsendte repræsentanter for MS. Beslutningsmyndighed vedr. nationale og regionale programmer er decentraliseret fra MS i DK til det lokale niveau. MS arbejder med fortalervirksomhed, alliancer i form af Syd/Syd og Syd/Nord samarbejde samt med organisationsudvikling og kapacitetsopbygning som de vigtigste indsatsområder. MS yder alle nødvendige typer af input til partnerskaberne, men i kraft af MS' særlige erfaringer og ekspertise er bistand fra dansk personel i form af kort- og langtidsudviklingsarbejdere et centralt input. Folkelig forankring er selve grundlaget for hele MS. MS er startet af unge mennesker under 2. Verdenskrig, der med krigens selvoplevede gru som baggrund ville bidrage til verdens fredeliggørelse. Det gjorde de ved at tage ud i Europa og aktivt bidrage til genopbygningen ved deres eget frivillige arbejde. Her skabtes MS' grundlag: Det interkulturelle samarbejde hen over grænserne, det aktive kulturmøde menneske til menneske i kamp for at udrydde fattigdom og fordomme som grundlag for konflikter mellem mennesker. I konsekvens af ovenstående udspringer alle aktiviteter i MS af, hvad der har folkelig forankring. I vores egen selvforståelse: hvad optager folk, hvad engagerer folk og hvad får folk til at handle. Dette præger samtlige aktiviteter i MS: Medlemsorganisationen, der udstikker de politiske retningslinjer gennem repræsentantskab, styrelse, forretningsudvalg og formandskab. Samt arbejder med særlige emner og interesser i lokalgrupper, landegrupper og aktivistgrupper i hele Danmark. Udvekslingsarbejdet, der sender ca. 500 danske unge på workcamps og studielignende ophold over hele verden. Arbejdet i Syd, der gennem landeprogrammer med lokale partnere integrerer udnyttelsen af ca. 150 udsendte danske udviklingsarbejdere om året." Side 26 af 126

107 10 prioriteter for folkelig forankring Samvirke Rammeaftale MS's udviklingsprogram og MS's administration har egne linjer på Finansloven. 3-årig rammeaftale med Danida omkring ulandsoplysning. Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Udviklings- og mellemfolkelig organisation Individuelle Personlige vælger v. urafstemning til MS' repræsentantskab, mens kollektive selv udpeger deres repræsentanter. Repræsentantskabet vælger derefter MS' Styrelse. Mange - også unge aktive - stiller op og vælges til ledende poster i organisationen. Kollektive De kollektive spiller demokratisk og praktisk en vigtig rolle i organisationens politikformulering, strategilægning og daglige liv. Der er tale om en unik kreds af organisationer og foreninger - fra mindre overvejende enkeltsagsforeninger med udelukkende frivilligbaseret indsats til store landsdækkende organisationer. Kampagner MS gennemfører i eget regi og i samarbejde med andre ulandsorganisationer kampagner med oplysende, engagerende og holdningspåvirkende elementer (eksempelvis om handels-, minoritets- og bistandsproblemstillinger). Kampagnerne rækker fra små lokale events til landsdækkende kampagner. Blad og bogudgivelser MS har en status som vel nok Danmarks bedst kendte og velestimerede udgiver af mange forskellige slags oplysningsmaterialer vedrørende ulandsforhold: bøger, magasiner, film, video, internetspil mv. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Mange valgte politikere i MSsystemet bidrager i meget væsentlig grad til dette politiske og strategiske arbejde: formand, næstformand, forretningsudvalg, styrelse, repræsentantskab, permanente udvalg med tilknytning til sekretariatets arbejde, ad hoc arbejdsgrupper mv. Endvidere er der stort spillerum for aktive til at påvirke udformningen af oplysningsaktiviteter, kampagner mv. Aktivistgrupper Blandt MS' yngre er mange engagerede i kampagnevirksomhed (eksempelvis ""Stop Handelsrøveriet"") eller spiller en central rolle til aktiviteter, der i øvrigt indgår i sekretariatets driftsopgaver (eksempelvis udvekslingsarbejdet og Balkanprogrammet) Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Hundredvis af unge danskere sendes hvert år på workcamps og studieophold gennem MS' udvekslingsarbejde. Adskillige lokale medlemsgrupper arrangerer på egen hånd besøg og genbesøg hos partnerorganisationer, personlige bekendte mv. Netværk i Danmark MS indgår i et omfattende af ngo-organisationer i ulandsmiljøet. MS spiller i denne sammenhæng ofte en koordinerende og initierende rolle, der er bredt anerkendt af de øvrige deltagere. Samarbejdsaftaler med partnere i syd MS lægger vægt på det langsigtede partnerskab med henblik på at styrke partnerorganisationernes bestræbelser på at blive i stand til at gennemføre de mål, de selv har sat sig. Partnerskabsaftalerne er kernen i MS arbejde i Syd; de støttes af fortalervirksomhed i Nord og giver samtidig indhold til ulandsoplysende arbejde i Nord. Udviklingsarbejdere MS har gennem årtier sendt over 5000 danske udviklingsarbejdere til Syd på typisk to-årige kontrakter. Personelbistandsprogrammet udgør rygraden i MS' samarbejde med partnerne i Syd, og de mange hjemvendte udviklingsarbejdere har gennem foredrag og andre oplysningsaktiviteter haft meget stor betydning for kendskab og accept af ulandsbistand i den danske offentlighed. Side 27 af 126

108 bagland hed Målgrupper for oplysning Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter arbejde og Danske samarbejdspartnere 2003 Samvirke Rammeaftale MS's udviklingsprogram og MS's administration har egne linjer på Finansloven. 3-årig rammeaftale med Danida omkring ulandsoplysning. Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Udviklings- og mellemfolkelig organisation baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper/ Komiteer/ Medlemsgrupper Faglige institutioner e Antal og indiv. medl. 92 koll. medl. 35 indiv. 48 koll. bidrag. indsats i timer i 2003: 313 pers. i 0-10 t/år 447 pers. i 0-10 t/mdr. 183 pers. i t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 80 % politisk niv. 40 % strategisk niv. 10 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 0,6 % MS har tilbud til alle typer af uddannelsesinstitutioner - fra børnehaver til universiteter og rækker ud til personer med AV-materialer tilpasset undervisningsplaner mv. på de relevante niveauer og i form af tilbud om gæstelærere, udstillinger, kulturelle indslag, studieture og rejser. MS har tilbud til og stiller sin viden og erfaring til rådighed for personer og organer på næsten alle niveauer i det politiske system. MS har tilbud til og stiller sin viden og erfaring til rådighed for mange forskellige slags interesseorganisationer. 5 oplysningskampagner: Verdens fattigste. Images of Asia. Global action uddannelse og udvikling. Handelskampagne. 7 bogudgivelser: Serienegeren. Stjerneguf. Vietnam. Fjender og fjendebilleder. I sundhedens tjeneste. Frederiksberg den flerkulturelle by. Aids, patienter og retten til liv. 126 debatmøder: Egne aktiviteter og støtte via foredragsholderordningen Levende ord. MS udsendte udviklingsarbejde re svarende til 145 årsværk - typisk på 2-årige kontrakter, men også af kortere varighed. 683 udvekslingsrejser: MS udsendte 245 danske deltagere på internationale workcamps i den rige del af verden samt 164 på korterevarende ulandsophold (fra 3 uger op til 1 år). MS afholdt 15 internationale workcamps i Danmark med 244 internationale deltagere og 4 workcamps i Grønland med 30 deltagere. MS samarbejder med 209 partnere i 12 forskellige lande i Syd via landeprogrammer eller alliancer mv. MS arbejder sammen med Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Institut for Menneskerettigheder, Teknologirådet og Fredsrådet. MS samarbejder med myndigheder som Udenrigsministeriet (DANIDA), folketingsudvalg om landbrugsordninger og bistandspolitik. Dialogmøder med Danisco og NOVO. Samarbejde med 235 små og store virksomheder i landsdækkende kampagne mod fremmedfrygt. Dialog med Landbrugsraadet og Dansk Industri om landbrugsordninger og WTO. Side 28 af 126

109 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 Samvirke Rammeaftale MS's udviklingsprogram og MS's administration har egne linjer på Finansloven. 3-årig rammeaftale med Danida omkring ulandsoplysning. Udviklings- og mellemfolkelig organisation Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Rekrutteringsfirmaer/ rådgivningsvirksomheder med henblik på at udnytte MS' internationale kompetencer. Christian Aid vedrørende Trade Justice. Andre internationale ngo er: Eurostep, EURODAD, CONCORD, AEVSO, CCIVS, SEEYN Organisationer hjemmehørende i Nordafrika eller Mellemøsten i forbindelse med MS' påtænkte involvering i Det arabiske Initiativ. Syddansk Universitet i sammenhæng med deltagelse i Det arabiske Initiativ. Myndigheder: DANIDA Virksomheder Andre danske foreninger og organisationer: DGI 92-gruppen Kaffeklubben: Max Havelaar Fonden og danske kaffeimportører og risterier. Alliance om handel og udvikling med WWF, KULU, Håndværksrådet og Max Havelaar Fonden. Fagligt relevante institutioner Dansk Flygtningehjælp: DACAAR og DASS En række forskellige fora med undervisere i folkeskolen og gymnasiet i tilknytning til MS' oplysningsog udgivelsesvirksomhed. Undervisningsog uddannelsesinstitutioner: Sproghøjskolen på Kalø, Testrup Højskole og Idrætshøjskolen i Århus: Udveksling som led i højskoleophold Myndigheder: DANIDA: FRESTAprogrammet på Balkan Virksomheder Nye alliancer eller allianceprojekter planlagt for 2004: Rekrutteringsvirksomheder. Side 29 af 126

110 Strategi for ulandsarbejde Strategi for folkelig forankring Dansk Flygtningehjælp Rammeaftale Udviklingsog/eller nødhjælpsorganisation Dansk Flygtningehjælps internationale opgave omfatter: At indgå i liaison-funktioner og samarbejdsaktiviteter i forhold til UNHCR og andre FN-organisationer, der arbejder med flygtningespørgsmål og migration. At inddrage og samarbejde med Dansk Flygtningehjælps medlemsorganisationer i løsningen af internationale flygtningeproblemer, herunder repatrieringsopgaver samt langsigtet internationalt hjælpearbejde for flygtninge og fordrevne. At fremme og deltage i langsigtede løsningsorienterede indsatser for at styrke beskyttelse og bistand til flygtninge i nærområder til konflikter. Særlig vægt lægges på beskyttelse og bistand i områder hvor der er eller kan forventes at være en relation mellem flygtningene og Danmark. Kompetencerne i denne indsats omfatter; beskyttelse, logistik og nødhjælp, indkomstskabelse, kapacitetsopbygning, genopbygning og repatriering som defineret i Flygtningehjælpens sektorstrategier. Den folkelige forankring indgår i Dansk Flygtningehjælps vedtægter: Dansk Flygtningehjælp skal i samarbejde med medlemsorganisationerne engagere den danske offentlighed i flygtningearbejdet og sikre en sammenhæng mellem de nationale og internationale opgaver som organisationen står for. Konkret arbejder Dansk Flygtningehjælp med folkelig forankring på flere områder: På frivilligområdet, hvor rigtigt mange danskere er engageret i at hjælpe flygtninge gennem fortalerarbejdet, hvor vi taler flygtninges sag og forsøger at engagere danskerne i flygtningearbejdet. Gennem indsamlingsarbejdet, hvor vi fortæller om vores arbejde og sikrer økonomisk fundament under det. Gennem oplysningsarbejdet, der bidrager til et større kendskab til flygtninges forhold og muligheder. Gennem vores beredskabsliste, hvor vi sender nødhjælpsarbejdere ud til verdens brændpunkter, og endelig Gennem en række andre aktiviteter på ungeområdet, kulturområdet osv. Dansk Flygtningehjælps kommunikation har overordnet set 3 formål: 1. At oplyse om flygtningeforhold, nuancere flygtningedebatten og dermed påvirke opinionen og styrke den folkelige opbakning til flygtningearbejdet. 2. At udbrede kendskabet til Dansk Flygtningehjælps arbejde, opgaver og resultater. 3. At være fortaler for flygtninge i den danske beslutningsproces og i det internationale samfund. Side 30 af 126

111 10 prioriteter for folkelig forankring Dansk Flygtningehjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Kollektive Dansk Flygtningehjælp er en paraplyorganisation med i alt 29 medlemsorganisationer. Det er humanitære organisationer, fagforbund, arbejdsgiverorganisationer og andre folkelige landsdækkende foreninger. Individuelle Der gives løbende bidrag til DFH fra et stort antal enkeltpersoner. Midler rejst gennem indsamlinger Vi afholder årlige landsindsamlinger. Landsindsamlingen i 2003 gav ca. 10 millioner kroner som blev indsamlet af i alt indsamlere. Fortalervirksomhed Fortalervirksomhed er en hovedopgave for Dansk Flygtningehjælp og det går således som en rød tråd gennem alt det informations- og oplysningsarbejde, som vi forestår. Kampagner I forbindelse med de årlige landsindsamlinger gennemføres oplysningskampagner med det dobbelte formål at øge bidragviljen og at oplyse om internationale flygtningeforhold (med et årligt fokus på et land eller et sagskompleks). Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Dansk Flygtningehjælp er meget aktiv i medierne som led i fortalervirksomheden. Der udsendes løbende pressemeddelelser, artikler og debatindlæg, ligesom vi arrangerer presseture til internationale projekter. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Dansk Flygtningehjælps frivillig har indflydelse svarende til to medlemsorganisationer og sidder i en række strategiske udvalg. e, der deltager i projektarbejde e er omdrejningspunktet i organisationens landsindsamlinger og i det løbende arbejde med oplysning og understøttelse af integrationen lokalt. Internationale / regionale Dansk Flygtningehjælp er aktiv i en række internationale og regionale samarbejdsorganisationer og (Eks. ICVA, VOICE, NGO Platformen, CRINGO (Kaukasus), Centralasiatisk NGO, ACBAR (Afghanistan), FRESTA på Balkan m.v. Ulandsprojekter Dansk Flygtningehjælp har pt. Projekter/programmer i 19 lande i Europa, Afrika og Asien. Det årlige budget for internationale aktiviteter andrager pt. små 300 mio. kr. Side 31 af 126

112 bagland hed Målgrupper for oplysning Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter arbejde og Danske samarbejdspartnere 2003 Dansk Flygtningehjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation baglands sammensætning: Bidragydere Lokalgrupper/ Komiteer/ Medlemsgrupper e Antal og 0 indiv. medl. 29 koll. medl indiv. 29 koll. bidrag. indsats i timer i 2003: pers. i 0-10 t/år 0 pers. i 0-10 t/mdr pers. i t/mdr. 0 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 10 % politisk niv. 5 % strategisk niv. 10 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering mio. kr. Egenfinansiering: 6 % Egne midler/ indtægter: mio. kr. Donormidler: mio. kr. Finanslovsmidler: 32.8 mio. kr. Myndigheder: For at skaffe bevillinger. Politisk system: For at påvirke finanslovsallokeringer samt overordnet politik. Bidragydere: For at maksimere private bidrag. Kommunikationsstrategien har 9 centrale målgrupper: Medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp e i Dansk Flygtningehjælp Flygtninge Offentligheden Politikere og beslutningstagere i og udenfor Danmark Professionelle på området Pressen Bidragydere Unge Kampagner kombineret med indsamling: Omfattede tryksager, radio, TV, nationale/ regionale aviser m.v. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. 500 besøg på hjemmeside hver dag samt aktiv nyhedsgruppe m.v. 10 bogudgivelser: En række faktamaterialer om flygtninge globalt og nationalt. Projektstyring Løbende projektstyring af samlet portefølje i ca. 19 lande Projektbesøg Som en del af projektstyringen - gennemført af programkoordinat orer m.v. Netværksgrupper Styring af / deltagelse i regionale (Balkan, Kaukasus, Centralasien m.v.) Fagligt relevante institutioner: Ift. Integrationsog frivilligarbejde. Danske undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: Ift. Integrationsarbejde; Myndigheder, lokale og nationale: Ift. integrationsog frivilligarbejde; Virksomheder: ift. integrationsog frivilligt arbejde; Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): f.eks. i forbindelse med landsindsamling. Side 32 af 126

113 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 Dansk Flygtningehjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Ikke oplyst. Andre internationale ngo er: Ret omfattende samarbejde indenfor fortalerog projektvirksomhed. Andre organisationer: Omfattende samarbejde med forskellige FNorganisationer. Ikke oplyst. Myndigheder, lokale og nationale: Lokale danske myndigheder i forbindelse med lokalt frivilligt og oplysningsarbejde. Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): Ikke oplyst. Ikke oplyst. Ikke oplyst. Bl.a. fagligt forum vedr. oplysning og en række frivilligt sociale og humanitære og samarbejder. Andre: Lokale ngo'er på Balkan, det sydlige Kaukasus & Centralasien. Side 33 af 126

114 Agricultural Development Denmark Asia (ADDA) Enkeltprojekter alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Strategi for folkelig forankring: Strategi for ADDA Mål Folkelig forankring. ADDA har mindst 300. ADDA er en interessant og spændende forening at være medlem af, fordi foreningen opnår konkrete resultater til gavn for samarbejdspartnere. Foreningen er fleksibel og giver plads til at ne engagerer sig. Medlemskredsen afspejler foreningens tætte tilknytning til dansk landbrug. Gennem udstillinger, artikler og nyhedsbreve arbejder ADDA aktivt på at oplyse den danske befolkning om forholdene i samarbejdslandene og om de konkrete tiltag som foreningen tager for at forbedre levestandarden for landbefolkningen. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Udstillinger Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen Aktivistgrupper e, der deltager i projektarbejde bagland Medlemmer baglands sammensætning: Virksomheds e Antal og 147 indiv. medl. 27 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 50 pers. i 1-10 t/år 10 pers. i 1-10 t/mdr. 10 pers. i t/mdr. 5 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 90 % strategisk niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: personer: Den del af befolkningen, der har interesse for landbrug og landdistriktudvikling. 175 individuelle : ADDA's medlemskreds. 25 kollektive : Foreninger og virksomheder indenfor landbruget. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Kampagner kombineret med indsamling 1 oplysningskampagne/ temakampagne 10 foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.) arbejde og Besøgsrejser fra syd Besøgsrejser til syd Landegrupper. Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd 80 % operationelt niv. Netværk i Danmark Side 34 af 126

115 ADRA Danmark (Adventist Development and Relief Agency) Enkeltprojekter alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Humanitær hjælpeorganisation oprettet af Adventistkirken. Arbejder ud fra et kristent menneskesyn, og bygger på respekt for alle menneskers ligeværd og ret til at udtrykke sig kulturelt, religiøst og politisk, samt frihed til individuel udvikling og ret til en retfærdig andel i jordens ressourcer. ADRA DKs målsætning er at lindre akut nød og arbejde for en langsigtet og bæredygtig udvikling blandt fattige og underprivilegerede befolkningsgrupper og styrke deres muligheder for at skabe et værdigt liv. Geografisk fokus: Afrika syd for Sahara Tematisk fokus: Integrerede udviklingsprogrammer indenfor reproduktiv sundhed og HIV/AIDS forebyggelse, primær uddannelse og funktionel voksenundervisning. Akut nødhjælp og genopbygning af lokalsamfund efter kriser. Strategi for folkelig forankring: Den folkelige forankring er "rygraden" eller "nerven" i organisationens mandat og virke. En strategi udarbejdes årligt med vægt på oplysningsarbejde for ADRA og gavegivere, skoler, spejdergrupper, Adventistkirker, forretningsforbindelser samt den brede offentlighed i Danmark. Hovedelementer: (a) Et landsdækkende repræsentantskab (b) ADRA repr. i 45 Adventistkirker (c) Kont.betalende og 4 årlige medlemsblade (d) Udviklingsarbejdere og frivillige deler oplevelser ved hjemkomst. (e) Dansk frivilligarbejde Hjælpeaktion (f) ADRA Business Club, og (g) programmer for lokalradioer. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Udstillinger Foredrag Blad og bogudgivelser Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Virksomheds Faglige institutioner 45 Adventistkirker i Danmark Antal og indiv. medl. 1 koll. medl. 752 indiv. 1 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 145 pers. i 1-10 t/år 320 pers. i 1-10 t/mdr. 48 pers. i t/mdr. 21 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 80 % politisk niv. 30 % strategisk niv. 24 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Andet kr. Doneret ny medicin for 8 mio. kr. i 2003 Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 7 % Fast årlig Kollekt og ad hoc indsamlinger ved katastrofer i 45 Adventistkirker (2.700 ). Støtte til projekter fra ADRA Business Club. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle kontingentbetalende : familier, ældre, unge. 45 Adventistkirker, specielle målgrupper: 400 børn, spejdere, unge. ADRA Business Club har 21 aktive og en bestyrelse, der mødes ca. en gang om måneden. Arrangerer events og besøgsrejser til syd Gaver med skattefradrag. Ca givere til Hjælpeaktion. 534 frivillige. Elever ved 6 skoler 35 virksomheder ADRA Nyt læsere Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 16 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade ADRA-Nyt: 4 blade om året i oplag Hjælpeaktionsbladet et nummer om året i oplag på kampagner kombineret med indsamling Hjælpeaktion - ADRAs årlige indsamling i hele landet: Produktion af Hjælpeaktionsbladet. 5 aktiviteter ifm. samarbejde med erhvervslivet ADRA Business Club har 21 medl. Arrangerede 3 koncerter en projektrejse til Uganda i 2003 med fuld 15 deltagere og fuld egenbetaling. Løbende kontakt med 35 virksomheder og modtagelse af donationer arbejde og Mangeårigt partnersamarbej de med 11 implementerende partnere i Kosovo og 10 afrikanske lande. ADRA Danmark har udarbejdet 17 kontrakter med partnerkontorerne med nødvendige skemaer for aktivitetsrapporter, økonomiske rapporter og budgetkontrol. 30 projektbesøg: ADRAs samarbejdslande og projekter får besøg af en dansk projektkoordinator en gang om året. Aktiv deltagelse i internationalt ADRA med 120 landekontorer. Fælles kurser, strategisk arb. Deltagelse i 4 danske (AIDS, Børn & Unge, Uddannelse og Køn). I bestyrelsen for Flygtningehjælpen og EU NGO platformen. Side 35 af 126

116 Oplysningsaktiviteter Arbejderbevægelsens Internationale Forum Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi vil bruge vores erfaring til at fortsætte vores arbejde mod undertrykkende regimer, som groft krænker demokratiske styreformer og respekten for de grundlæggende menneskerettigheder. Det vil vi gøre i tæt samarbejde og koordination med demokratiske kræfter og grupper i de lande, som AIF særligt vil prioriterer. Nogle steder vil det således være et fortsættelse af det samarbejde, som allerede er etableret, mens vi andre steder først skal i gang med at identificere disse grupper og etablere den første kontakt. En særlig konference med vægt på EU s rolle i demokratiudviklingen i de nævnte lande søges gennemført i samarbejde med andre organisationer. De politiske målsætninger er klart beskrevet i visionsprogrammet, og de vil i den kommende landsmødeperiode blive udmøntet. Strategi for folkelig forankring: 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Kampagner Debatmøder Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Aktivistgrupper Netværk i Danmark bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Faglige instutitioner Antal og indiv. medl. 450 lokale foreninger og org. 22 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 668 pers. i 1-10 t/år 199 pers. i 1-10 t/mdr. 35 pers. i t/mdr. varetagelse af opgaver: 70 % politisk niv. 25 % strategisk niv. 55 % operationelt niv. Kontingenter kr. Indsamlinger kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 38 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: enkelt 450 lokale foreninger og org. 22 landsdækkende organisationer pers. i den brede offentlighed 1,2 mio., primært lønmodtagere Egenfinansiering 3 oplysningskampagner /temakampagner koncentreret om børnearbejde og Burma 45 debatmøder /offentlige møder: Udvalgte temaer, bl.a. på caféer 3 kampagner kombineret med indsamling Indsamling til børnearbejdsprojekter arbejde og 4 besøgsrejser fra syd: Besøg fra Burma, Malaysia og Indonesien 2 studieture til Mozambique og Thailand 5 projektfølgegruppe / udvalg: Burmakomiteen, børnearbejde El Salvador og Filippinerne AIF s særlige karakter kommer blandt andet til udtryk ved, at AIF både rummer individuelle og kollektive. De individuelle organiseres i amter, der udgør rygraden i AIF. Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter indiv. 22 koll. bidrag. AIF s arbejde forankres lokalt både i form af følgegrupper for Danida finansierede projekter, men også i form af lokale afdelinger/amter, der samler ind til egne projekter. Side 36 af 126

117 AXIS Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: AXIS arbejder med at udvikle og støtte initiativer, der fremmer en global mere retfærdig fordeling af ressourcer, uddannelse og indflydelse. Fokus for AXIS arbejde er uddannelse og læring. Uddannelse er en rettighed og derfor et mål i sig selv. Med en uddannelse er der større sandsynlighed for at finde et arbejde og dermed en mulighed for at bryde ud af fattigdommen. Men en uddannelse kan også være et middel til udvikling af selvværd, der gør individer og grupper i stand til at organisere sig, deltage i demokratiske processer og kæmpe for deres rettigheder. Det er denne slags udvikling AXIS arbejder for og med. En udvikling der bygger på folks egne erfaringer, tager udgangspunkt i folks eget sprog og kultur, bygger på aktive læreprocesser og deltagerorienterede metoder og dialog. AXIS koncentrerer for tiden sin indsat i Latinamerika, primært Peru. Strategi for folkelig forankring: Alt arbejde i AXIS foretages af frivillige, på nær en ansat i Danidaprojekt fra Alle projekter i AXIS støttes af baggrundsgrupper AXIS sender årligt ca. 75 danske volontører til deltagelse i organisationens arbejde i syd. Dette sker dels med baggrund i en aktiv ungdomsgruppe, i AXIS almene oplysningsarbejde og i de samarbejder AXIS har med en række danske uddannelsesinstitutioner (seminarier, sociale højskoler, universiteter og højskoler). 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Aktivistgrupper e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Faglige institutioner e Antal og 220 indiv. medl. 7 indiv. hed indsats i timer i 2003: 50 pers. i 1-10 t/år 10 pers. i 1-10 t/mdr. 30 pers. i t/mdr. 10 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 60 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 63 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 220 individuelle 10 undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: Seminarier, universiteter, Den Sociale Højskole. 2 relevante faglige grupper: Lærere og undervisere. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 4 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Nyhedsbrev udgives 5 gange årligt til. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Hjemmeside opdateres jævnligt. 2 offentlige møder i Kbh. og Århus. 10 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Oplæg for medlemsgrupper om projekter og metode. arbejde og Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører: 40 volontører udsendes til projekter i Peru. 4 projektfølgegruppe / udvalg: Grupperne arbejder aktivt og mødes jævnligt. Partnersamarbejde Side 37 af 126

118 Caritas Danmark Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Caritas er den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation. Caritas Danmark er en del af den katolske kirkes verdensomspændende af hjælpeorganisationer, hvis hovedopgave er at arbejde solidarisk for mennesker i nød, såvel i akut som i permanent nød.caritas - der betyder næstekærlighed/barmhjertighed ser det som sin opgave at være medarbejder i opbygning af en ny verden, hvor fred og retfærdighed hersker, hvor det enkelte menneskes værdighed anses for fundamental og hvor skaberværket betragtes som et fælles gode. Caritas-et synliggør gennem sin virksomhed den handlende kirke og den tjenende kirke. Evangeliets budskab og kirkens sociallæres princip om en fortrinsstilling for de fattige, udstødte og undertrykte betyder for Caritas ikke blot at yde materiel hjælp, men også at give de fattige en stemme ved at styrke de kræfter, der arbejder på social retfærdighed. Agtpågivenhed over for nødens mange nye ansigter samt evnen og viljen til at omstille hjælpen efter nye behov er en forudsætning for, at Caritas er et levende budskab til mennesket af i dag. Hjælpen ydes uden hensyn til politisk eller religiøst tilhørsforhold, race eller etnisk gruppe. Caritas arbejder ud fra en strategi på sider - en strategi, der revideres hvert år. Strategi for folkelig forankring: Folkelig forankring er en hovedbestanddel af Caritas vision og strategi. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Grad af egenfinansiering Midler rejst gennem indsamlinger Kampagner Blad og bogudgivelser Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter Netværk i Danmark Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Bidragydere Faglige institutioner Den katolske Kirke i Danmark med katolikker. Antal og indiv koll individuelle. Hertil kommer ca som bidrager ved indsamlinger i kirkerne. hed indsats i timer i 2003: 120 pers. i 1-10 t/år 20 pers. i 1-10 t/mdr. 5 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 0 % politisk niv. 10 % strategisk niv. 0 % operationelt niv. 40 sognerepræsentanter samt 52 sognepræster hjælper ved indsamlinger. Hertil et ukendt antal i de 22 katolske skoler. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Arv kr. Salg kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 15 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Ca registrerede og ikke-registrerede Børn & Unge: Katolske ungdomsgrupper 120 frivillige sognerepræsentanter og andre. Den katolske kirker med mere end 100 gudstjenesteste der. Samt enkelte organisationer, herunder ngo'er. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Mindst 3 årlige faste kampagner samt punktindsamlinger efter behov (5 i 2003). Fastekampagne med indsamling og oplysning som formål. Målet er bl.a. udover at samle penge ind og en bevidstgørelse om de fattige og om en ændring af vor måde at leve på i det rige Danmark. Caritas Nyt udgives i eksemplarer 4 gange årligt. Bogudgivelser til skoler i hastig stigning. 1 oplysningskampagne: Gennem foredrag og dias at oplyse om fattige menneskers livsvilkår og vort ansvar for dem. arbejde og Projektstyring: Styring af nødhjælps- og udviklingsprojekter (20) - både hvad angår projekter betalt for egne midler og projekter fra Udenrigsministeriet eller fonde. 20 partnersamarbejder i forbindelse med projekter. 11 projektbesøg ifm. projekter finansieret af Udenrigsministeriet. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis. 164 lande har et sådan medlemskab af denne paraplyorganisati on. Hertil kommer et stort og ukendt antal katolske kirker i udlandet samt en lang række samarbejdspartnere - kirkelige såvel som ikkekirkelige. Side 38 af 126

119 Cykler til Senegal Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At samarbejde, på basis af venskab, med den afrikanske landbrugsorganisation COLUFIFA. At være med til at bane vejen for en bæredygtig fremtid i verden. At skabe mulighed for gensidig udveksling kulturerne imellem. At udvikle lokale i Danmark og i Vestafrika. Samarbejde med COLUFIFA (vores faste samarbejdspartner) mhp. bæredygtig udvikling i landsbyerne samt bidrage til at øge den melllemfolkelige forståelse. Strategi for folkelig forankring: Det er en vigtig del af vores formål, der omfatter udveksling mellem kulturerne og skabelse af. Vi forsøger at give danskere indblik i sider af den vestafrikanske kultur (herunder Islam), som ikke ofte præsenteres i den danske debat. Vores oplysningsarbejde foregår ofte blandt andre målgrupper end størstedelen af de danske ngo'er sigter mod, og vi forsøger at aktivere mennesker, der ikke normalt arbejder med ulandsrelaterede spørgsmål (ældre, daghøjskoler, faglige organisationer o.l.). Vi anser det også for vigtigt at give folk mulighed for at bidrage med andet end pengebeløb, for eksempel ved at give deres gamle cykel, symaskine eller lignende, eller ved at være med til at pakke containere. Samtidig ser vi det som en vigtig del af vores arbejde at fremme det konkrete møde mellem mennesker fra Nord og Syd, gennem cykle/venskabsrejser til Afrika og besøg af vores partnere. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i den daglige drift af organisationen Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Netværk i Danmark Kulturmødet Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Især individuelle, hvoraf enkelte giver personlige pengebidrag, mens andre giver ting til forsendelse eller bidrager med arbejdskraft. Der er også virksomheder eller organisationer, der undertiden giver et bidrag i form af penge eller tjenester. Antal og 155 indiv. medl. 16 indiv. 2 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 200 pers. i 1-10 t/år 10 pers. i 1-10 t/mdr. 6 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 90 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 20 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: personer i den brede offentlighed; Foredrag, artikler i ugeblade (Alt for Damerne), dagblade (Information, Kristeligt Dagblad), indslag i tv og radio, udstillinger, indsamling af cykler m.v. 50 frivillige: Alle de frivillige, som ofte også er af foreningen, forsøger vi at informere om vores og COLUFIFAs aktiviteter. 150 individuelle : Vi forsøger at engagere vores gennem at orientere dem om vores og vores samarbejdspartners arbejde. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 16 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Lysbilledforedrag i fagforeninger, Forening for muslimske kvinder, pensionistforeninger m.v. 3 kampagner kombineret med indsamling: Kulturarrangementer med musik, udstilling, eventyrfortælling etc., kombineret med indsamling af cykler osv. 4 cykel- /venskabsrejser til Gambia, Senegal og Guinea med danske deltagere (6-12 deltagere per rejse) (fra 11 til 75 år). arbejde og Venskabsarbejde Vi samarbejder med vores partner som venskabsorganisation, hvilket er vigtigt for tilliden og forståelsen os imellem. Dette indebærer mange besøg, telefonsamtaler og deltagelse i hinandens glæder og sorger (50). 7 besøgsrejser til syd: Organisering of venskabs- /cyklerejser. 4 projektbesøg: Projektkoordinatoren har aflagt 4 besøg i Side 39 af 126

120 DACAAR Danish Committee for Aid to Afghan Refugees (Den danske komité for hjælp til Afghanske flygtninge) Enkeltprojekter alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Under et overordnet mål om at medvirke til at sikre bæredygtige levevilkår for landbefolkningen i Afghanistan, er foreningens specifikke formål: I udvalgte programområder at opnå levedygtige og aktive lokalsamfund, som er i stand til at forvalte udviklingen af lokalområdet på en måde, som integrerer sårbare befolkningsgrupper, herunder især tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. At sikre bæredygtig adgang til forbedret drikkevand og sanitet, amt en forbedring af hygiejnevaner At udvikle, introducere og overføre til den private sektor tilpasset teknologi inden for vand og sanitet. At være fortalere for og være involveret i udvikling af GoA's politikker, strategier og standarder indenfor vand og sanitet. At hjælpe relevante organisationer til at få adgang til nationale data omkring vand og sanitet At faciliterere udvikling af effektive lokalsamfundsorganisationer, med deltagelse af mænd og kvinder At forbedre lokal infrastruktur At fremme bæredygtig lokalforvaltning af naturressourcer At operere et effektivt mikrofinansprogram At forbedre de menneskelige ressourcer i organisationen og blandt målgrupper Forbedring af DACAAR s tekniske, ledelsesmæssige og analytiske kapacitet. 10 prioriteter for folkelig forankring Kollektive Midler rejst gennem indsamlinger Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Indlæg i radio og TV Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter Netværk i Danmark Internationale / regionale Udviklingsarbejdere bagland baglands sammensætning: Bidragydere Faglige institutioner Antal og Ikke oplyst. hed indsats i timer i 2003: pers. i 1-10 t/år varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Indsamlinger kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: < 1% Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: personer ifm. den brede offentlighed: Personer, som er særligt interesseret i Afghanistan og udviklingsbistand. 10 myndighedsinstitutioner: Donorer, det danske udenrigsministerium, relevante ministerier i Afghanistan. 50 interesseorganisationer/ foreninger: Organisationer, som beskæftiger sig med Afghanistan i forbindelse med forskning, undervisning, oplysning, bistandsarbejde samt foreninger af Afghanske flygtninge i Danmark. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 15 interviews på radio og TV: I løbet af 2003 gav DACAAR's Direktør og informationsmedarbejder ca. 25 interviews om udviklingen i Afghanistan og/eller DACAAR's arbejde. 5 artikler i dagspressen Jfr. ovenfor 2 kampagner kombineret med indsamling: DFH's indsamlingskampagne i oktober 2003, MS' bistandskampagne i maj arbejde og 10 besøgsrejser til syd: Formidling af journalistbesøg i Afghanistan. 5 projektbesøg: Besøg fra andre organisationer eller virksomheder. 3 internationale : Deltagelse i lokale eller internationale. Side 40 af 126

121 Danmarks Bløderforening Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Danmarks Bløderforenings vision og strategi for ulandsarbejdet er det samme som foreningens virke generelt: Foreningen arbejder til fordel for personer med blødersygdomme bla. ved: At udbrede kendskabet til blødersygdomme til gavn for patienterne At rådgive, støtte og informere blødersyge og deres familier At virke i de blødersyges interesse over for myndigheder og institutioner At fremme solidariteten med andre blødere i verden. Strategi for folkelig forankring: Danmarks Bløderforenings arbejde nationalt som internationalt tegnes af personer, som selv lider af en blødersygdom eller nære pårørende til folk med en blødersygdom. Der kan alene vælges til foreningens bestyrelse, som er blødere eller er nære pårørende til blødere. 10 prioriteter for folkelig forankring Midler rejst gennem indsamlinger Fortalervirksomh ed Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Samarbejdsaftal er med partnere i syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Antal og 593 indiv. medl. 20 koll. medl. 98 indiv. 27 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 40 pers. i 1-10 t/år 20 pers. i 1-10 t/mdr. 5 pers. i t/mdr. 5 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 50 % politisk niv. 50 % strategisk niv. 33 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 58 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 600 individuelle : Fremme solidariteten mellem danske blødere og indiske. Det politiske system: Tydeliggøre vores resultater ift. Nye bevillinger. 50 frivillige: At synliggøre, at deres indsats gør en forskel. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 10 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Artikler omkring status for ulandsarbejdet 1 konference arrangeret af organisationen selv: Tema på bløderforeningens landsmøde. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Information om foreningens Indiensprojekt. arbejde og 1 partnersamarbejde: Partnerskab med den indiske bløderforening Internationale : Deltagelse i verdensbløderforeningen Regionale : Deltagelse i den europæiske bløderforening. Kulturmødet Personlige og sociale relationer nordsyd Side 41 af 126

122 Danmarks Jægerforbund Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Som en af Danmarks største ngo'er og repræsenterende ca danskere inden for et specifikt interessefelt er det oplagt, at Danmarks Jægerforbund (DJ) bidrager med videnoverførsel og ekspertise. DJ vil således være en relevant partner for den danske stat og hermed forbruger af de midler, som er afsat af den danske stat og EU til, at ngo erne kan bidrage til det internationale udviklings- og miljøsamarbejde. Herved kan DJ gennem projekter demonstrere det idégrundlag og den strategi for rationel og bæredygtig naturressourceudnyttelse, som DJs virke hviler på, samtidig med at der bidrages positivt til udviklingen af naturressourceudnyttelse i verden. Der findes i DJ en betydelig ekspertise indenfor bæredygtig vildtforvaltning, jagt, jagtorganisering, vildt- og naturpleje, undervisning og formidling samt inden for området jagtens indpasning i et samfund i udvikling. Denne erfaring kan helt eller delvist i tilpasset form være til hjælp i udviklingen af bæredygtige udnyttelsesformer af naturressourcerne i ulandene og Østeuropa. Strategi for folkelig forankring: DJ's formål er at sikre rettigheder for en stor befolkningsgruppe. Denne ret er i høj tilknyttet lokalsamfundene og en folkelig forankring i naturforvaltningen er afgørende for bæredygtigheden og den langsigtede forståelse for forvaltningen. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomite er Fortalervirksomhed Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Blad og bogudgivelser e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Netværk i Danmark Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl. 0 koll. medl. 0 indiv. 0 koll. bidrag. DJ havde pr. 1. april 2004 ca , som fra undersøgelser vides at repræsentere den danske befolkning ganske nøje. DJ har ca. 900 tilsluttede jagtforeninger, 32 kredse og 14 regioner (amtsinddeling). hed indsats i timer i 2003: 2 pers. i 1-10 t/mdr. Dette har vi ingen pålidelig monitering af. varetagelse af opgaver: 78 % politisk niv. 35 % strategisk niv. 11 % operationelt niv. De 900 jagtforeninger er udtryk for frivillige, som er involveret lokalt. Centralt dækkes DJ af en bestyrelse på 15 frivillige. Ikke oplyst. DJ har som udgangspunkt, at ulandsarbejdet er udgiftsneutralt. DJ budgetterer dog årligt med kr Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle : DJ's har direkte intesse i forbundets virksomhed. DJ har et rimeligt udbud af foredrag med lokale jægere og andre som målgruppe. 800 kollektive : Her tænkes på lokale jagtforeninger og andre grupper. 5 org/ myndigheder: Miljøministeriet og andre regeringsenheder. Igennem lobbyisme nationalt og internationalt arbejder DJ indgående med strategier til naturbevarelse, bæredygtighed og folkelig forankring. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 5 artikler i DJ's eget blad samt andre magasiner. DJ udgiver medlemsbladet Jæger (11 numre pr. år, oplag ca ) 5 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Interne og internationale nyhedsbreve (CIC) DJ arbejder med trykte og elektronisk medier internt og eksternt. 2 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Et mindre antal foredrag er holdt i arbejde og DJ har besøgt 5 eksisterende projekter og identificeret nye. I forbindelse med uddannelse og almindelig udveksling har DJ tradition for besøg fra en række syd-lande. DJ arbejder gennem Vildtforvaltningsrådet sammen med alle grønne organisationer, der er involveret i naturforvaltning. DJ er medlem af 92-gruppen, som giver i relation til udviklingsbaserede organisationer. DJ har medlemskab af internationale organisationer på nordisk, europæisk og globalt plan og arbejder tæt sammen med de europæiske institutioner, såvel som globale/regionale naturbevarelsesorganisationer og -konventioner. Side 42 af 126

123 Danmarks Lungeforening Nationalforeningen til bekæmpelse af Lungesygdomme stiftet 1901 Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Tuberkulosen er et meget stort sundhedsproblem for befolkninger i lavindkomstlande. Danmarks Lungeforening har adgang til den højeste danske ekspertise indenfor tuberkulosesygdommen. Da Udenrigsministeriet anmodede foreningen om at administrere en Danida-bevilling til projektet The National Tuberculosis Control Programme, besluttede foreningens bestyrelse at påtage sig denne opgave. Den overordnede vision er at eliminere tuberkulosesygdommen. Strategi for folkelig forankring: Ved 1800 tallets slutning hærgede tuberkulosen i Danmark. Tuberkulosen blev kaldt den store dræber. Opgaven var for stor at løse for den daværende regering. En kreds af borgere fra alle samfundslag udsendte da et opråb til den danske befolkning, i et oplag på eksemplarer, om at støtte om kampen for at helbrede de tuberkuløse, der stod til at helbrede. Den 16. januar 1901 stiftede to læger og to erhvervsfolk Nationalforeningen til bekæmpelse af Tuberkulose. Foreningens vision og målsætning er den samme fra foreningens start: At bekæmpe lungesygdomme, herunder tuberkulose ved økonomisk støtte til lægevidenskabelig forskning og lægers og sygeplejerskers efteruddannelse, vederlagsfrit at oplyse om sygdommenes opståen og midlerne til deres helbredelse, deres opståen, og økonomisk støtte lungesyge medborgere. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Grad af egenfinansiering Spredning af lokale aktiviteter Udstillinger Foredrag Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Netværk i Danmark bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Virksomheds Faglige instutitioner e Antal og indiv. medl. 100 indiv. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 97 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: pers.- Den brede offentlighed pers. af interesseorganisationer /foreninger Individuelle : Lungesygdomme er en af de allerstørste trusler mod folkesundheden. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: LUNGENYT der er målt læst af personer stk./aktiviteter ifm. andet oplysningsarbejde Hjemmeside, internetaktiviteter etc. arbejde og Besøgsrejser til syd 3 internationale : Danmarks Lungeforening er constituent member af iuatld og deltager som sådan i kongresser her samt i andre societies med lungesygdomme som omdrejningspunkt. Side 43 af 126

124 Danmission Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Danmission arbejder med mission og som følge her af også med udvikling. Det sker alt sammen på grundlag af folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelse. Opgaven omfatter hele det gudskabte menneske og udmøntes på følgende måde: Vidnesbyrd. Diakoni og udviklingsarbejde. Undervisning Samtale mellem mennesker af forskellig tro. Strategi for folkelig forankring: Danmission står midt i folkekirken, men kan samarbejde med alle grupperinger i folkekirken, ligesom Danmission appellerer bredt om støtte til arbejdet. Folkekirken er vores rod. derfor arbejder Danmission både i og ud fra Folkekirken. I folkekirken for at den i alle dens led og menigheder skal engagere sig i mission lokalt som internationalt. Ud fra folkekirken, fordi dens og menigheder udgør et, støtter med gaver etc. Danmission kan ses som en funktionsmenighed i folkekirken, hvor vi samles i fællesskab om folkekirkens globale missionsarbejde. I Danmissions opbygning indgår der i det mindste følgende fire organisationsformer: En folkelig rodfæstet missionsbevægelse, der er demokratisk opbygget som en åben medlemsorganisation, organiseret i kredse, distrikter og stifter. Græsrodsbevægelse, i form af genbrugsbutikker, sgrupper og venskabsforbindelser Tilvalgsorganisation En virtuel organisation. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Fortalervirksomhed Foredrag Blad og bogudgivelser Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i den daglige drift af organisationen Netværk i Danmark Samarbejdsaftaler med partnere i syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere e Lokalgrupper / medlemsgrupper Genbrugsbutikker Antal og indiv. medl indiv. 320 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: pers. i 1-10 t/år 500 pers. i 1-10 t/mdr pers. i t/mdr. 50 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 80 % politisk niv. 50 % strategisk niv. 30 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Salg kr. Andet (genbrug) kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 94 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle 25 medarbejdere Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 25 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: 5 Nyhedsbreve, 8 Danmissionblade til medl. og abb., 8 bladet Netværk til de frivillige og 4 fremtidsbørn-aviser. 150 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Ca. 100 talere på talerlisten samt 60 missionærmødeforedrag. 75 foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.). arbejde og Udsendelse af 75 udviklingsarbejdere og volontører: Alle udsendes fra lokal menighed. Partnersamarbejde: Alle projekter laves i samarbejde med lokal partner. 400 sgrupper: Grupper på græsrodsniveau. Side 44 af 126

125 Dansk Blindesamfund Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Dansk Blindesamfund arbejder for at forbedre forholdene for blinde og svagsynede udfra princippet om ligestilling og medbestemmelse. Foreningens strategier for ulandsarbejdet er at støtte blinde og svagsynede i udviklingslandene i deres bestræbelser for organisatotisk fællesskab og styrke, ligestilling, social retfærdighed og økonomisk udvikling. Styrkelsen af blinde og svagsynedes egne organisationer er afgørende for at der kan arbejdes for ligestilling, integration i samfundet og tilvejebringelse af nødvendige støtteforanstaltninger. Det er i denne sammenhæng nødvendigt at følge en langsigtet strategi der tager sigte på at ændre holdningerne hos regeringer og myndigheder i udviklingslandene. Målet er at udvikle og støtte projekter, der kan forventes at blive selvbærende således, at den udenlandske bistand gradvis kan nedsættes og ophøre. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Grad af egenfinansiering Fortalervirksomh ed Blad og bogudgivelser e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e protektorer Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 10 pers. i 1-10 t/mdr. varetagelse af opgaver: 10 % politisk niv. 10 % strategisk niv. 20 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 7 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 34 org. i det politiske system: Foreningens forretningsudvalg, hovedbestyrelse og internationale udvalg er de instanser som er nærmest til at blive orienteret om nærmere oplysninger. 10 org.: Andre ngoer og samarbejdspartnere: DSI, andre handikap organisationer i ind og udland, internationale af handikappede individuelle : For at sikre opbakning og tilslutning til foreningens arbejde orienteres via medlemsblad og foredrag og medlemsmøder. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 5 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Eftermiddag/ aftenmøder i klubber for i lokalområder. 3 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Medlemsblad og temanumre i Blindesagen. Hjemmeside, internetaktiviteter etc.: Indeholder informationer om det internationale og bistandspolitiske arbejde med billeder og jænvlige opdateringer. arbejde og Projektstyring: Projekter (5) iværksættes og styres fra organisationen med samarbejde og dialog med partnere i syd. 3 internationale : Samarbejde med den afrikanske, asiatiske og verdens blindeunion. Regionale : Især samarbejde indenfor norden med søsterorganisationer. Side 45 af 126

126 Dansk Handicap Forbund Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: DHF arbejder for fuld ligestilling og integration af mennesker med handicap, så vi kan deltage i alle facetter af samfundslivet. Dette skal ske på grundlag af FN s standardregler. Det betyder: At fremme interaktion af mennesker med handicap i alle livets forhold, herunder på arbejdsmarkedet, inden for uddannelsessystemet, familien og kulturlivet. At styrke organisationer af handicappede i ulande, så de kan varetage handicappedes interesser, herunder rettighedsspørgsmål. At øge det øvrige samfunds opmærksomhed og forståelse for handicappedes særlige behov og alt det de faktisk kan udrette. At fremme handicapelementet i ulandsprojekter, hvad enten der er tale om ngo-projekter eller DANIDA projekter. DHF arbejder sammen med andre handicaporganisationer for at fremme menneskerrettigheder for mennesker med handicap i ulande. Strategi for folkelig forankring: Det er et mål for DHF ulandsarbejde at fremme kendskabet til forhold i den 3. verden, herunder specielt forholdene for mennesker med handicap i DHF s projektlande. Oplysningsarbejde skal rettes mod DHF s egne, andre ngoer og til brede lag i det øvrige samfund. Det skal specielt prioriteres at målrette oplysningsarbejdet mod grupper, der ikke har viden eller interesse for ulandsforhold. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Fortalervirksomhed Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Aktivistgrupper e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Netværk i Danmark bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 5 pers. i 1-10 t/mdr. 4 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 90 % strategisk niv. 49 % operationelt niv. Størstedelen af vores arbejde bygger på frivillig arbejdskraft, både i projektudførelsen, men også på mere politisk niveau. Kontingenter kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 11 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle 20 frivillige: Personer der er aktive eller potentielt kan gøres aktive i vores ulandsarbejde 200 pers. i det politiske system: Ulandsudvalg, hovedstyrelse og foretningsudvalg. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 10 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Foredrag i lokalafdelinger af DHF 6 nyhedsbreve pr. år: Vi har artikler med i de fleste nr. af Handicap Nyt. Filmproduktion: Vi har produceret filmen "Mellem Venner i 2003 som blev vist på DR. arbejde og 3 projektbesøg: Vi besøgte vores projekter i Nicaragua, Ghana og Uganda 3 besøgsrejser til syd: Vi besøgte vores projekter i Nicaragua, Ghana og Uganda 2 besøgsrejser fra syd: Vi havde delegationer fra Nicaragua og Ghana på besøg. Side 46 af 126

127 Dansk Mongolsk Selskab Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Ulandsarbejdet skal supplere DMS's formålsparagraf om at udbrede kendskabet til mongolerne. Ulandsarbejdet tilpasses til organisationens størrelse og kapacitet, og DMS's udviklingsarbejde har sin komparative kompetence inden for det sociale- og undervisningsområde. Strategi for folkelig forankring: Organisationen drives af frivillig arbejdskraft og en række projekter finansieres af. Gennem udgivelse af bladet Ger og hjemmeside forsøger organisationen at nå bredere grupper. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Foredrag Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Antal og 225 indiv. medl. 50 indiv. hed indsats i timer i 2003: 5 pers. i 1-10 t/år 2 pers. i 1-10 t/mdr. 3 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 70 % operationelt niv. Kontingenter kr. Indsamlinger kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 40 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 225 individuelle : Alle med interesse for mongolerne. 10 interesseorganisationer /foreninger: Organisationer på det sociale område pers. / Den brede offentlighed: Kendskab til mongolerne. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Bogudgivelser: Håndbog i socialt arbejde, Bladet Ger udgives 4 gange om året, Artikler i andre fagblade, Kortfilm, Foredrag Hjemmeside: golskselskab.dk arbejde og Partnersamarbejde Projektstyring Projektbesøg Side 47 af 126

128 Dansk Ornitologisk Forening DOF-BirdLife Danmark Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Organisationens overordnede formål er at arbejde for bevarelsen af alverdens biologiske artsrigdom gennem en bæredygtig forvaltning af de naturlige ressourcer. Strategi for folkelig forankring: DOF er en demokratisk medlemsbaseret græsrodsorganisation med lokalafdelinger i alle amter (hovedstadsregionene dog kun een). De fleste lokalafdelinger fejrer i disse år 80 års jubilæum. Dette langvarige engagement på lokalt niveau har sikret, at DOF i dag er en forening, hvor arbejdet er baseret på samarbejde mellem nes frivillilge indsats og det lønnede personale. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Fortalervirksomhed Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og indiv. medl. 767 koll. medl. 450 indiv. hed indsats i timer i 2003: 25 pers. i 1-10 t/år 25 pers. i 1-10 t/mdr. 12 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 80 % strategisk niv. 30 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 11 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle : DOFs er kernen i foreningen kollektive : DOFs er kernen i foreningen mennesker / Den brede offentlighed: DOFs målgruppe er den brede offentlighed som nås gennem medierne. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 24 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: DOF udgiver 6 blade 4 gange om året til ne. DOF har omkring 15 aktive hjemmesider bl.a artikler i dagspressen: DOF forsøger at nå befolkningen gennem medierne. arbejde og 1 internationalt : DOF er partner i det internationale BirdLife International. 5 aktiviteter ifm. projektstyring: En stor del af DOFs engagement bunder i projekter 5 projektbesøg: Projekterne bliver regelmæssigt besøgt for at give råd og vejledning. Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Side 48 af 126

129 Dansk Vietnamesisk Forening Enkeltprojekter alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Foreningen ønsker inden for de næste 5 år at udbygge sine bistandsaktiviteter. Vi stiler mod at have 2 enkeltprojekter, to Minipuljeprojekter samt være med i et Allianceprojekt. Desuden har vi en ambition om at være primus motor i et Vietnam landegruppe. Vores aktiviteter falder i dag inden for vores primære kompetenceområde som er sundhed, med børn som målgruppe. Men vi er også indstillet på at afprøve nye områder. For at tilegne os projektteknisk og fagspecifik viden deltager vores frivillige aktive i forskellige kurser og uddannelse i sregi og i Projektrådgivningens regi. Strategi for folkelig forankring: Vi har i det små arbejdet bevidst med folkelig forankring, idet vi mener det er utrolig vigtigt, at den bistandsindsats vi yder bliver kommunikeret videre m.h.p. at opnå accept og støtte især blandt vore egne men også i det omkringliggende samfund. Vi har fokus på folkelig forankring som et naturligt led i vores bistandsindsats. Således har der f.eks. i hvert af de to sidste numre af vores medlemsblad, "VietNam ajour" været artikler om folkelig forankring, med udgangspunkt i et Minipulje- samt et Allianceprojekt der først er under opstart. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Midler rejst gennem indsamlinger Foredrag Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e, der deltager i projektarbejde Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland Medlemmer Bidragydere baglands sammensætning: Virksomheds Antal og 507 indiv. medl. 7 koll. medl. 288 indiv. hed indsats i timer i 2003: 28 pers. i 1-10 t/mdr. 2 pers. i t/mdr. 4 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 80 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 500 individuelle : Medlemmerne grundlaget for foreningen. 7 kollektive : Medlemmer grundlaget for foreningen. 288 Muliggør støtte til Vietnam. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 5 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: "VietNam Ajour", 5 numre. Hjemmeside, internetaktiviteter etc foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.): Bl.a. Kulturdag" på Rysensteen Gymnasium. Folkelig forankringsindsatsen er naturligt indtænkt i oplysningsdelen for de pågældende projekter. Derudover har vi lige besluttet for egen regning at lave en film om den indsats vores landsindsamling "Hospitalsudstyr til Vietnam" yder. arbejde og Projektstyring: Project: IMCI (Integrated Management of Severe Childhood Illness in South Vietnam, the object being to improve health and reduce mortality and morbidity of the five most severe childhood illnesses with children below 5 years in the four provinces: Ho Chi). 1 projektfølgegruppe / udvalg: Project: IMCI (Integrated Management of Severe Childhood Illness in South Vietnam. Venskabsarbejde: Oplysningsaktiviteter (14) om Vietnam, arbejde på mellemfolkeligt niveau, og med begge ambassader. Side 49 af 126

130 Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vision: At bidrage til en styrkelse af civilsamfundene i 3. verdenslande gennem folkeoplysning med idræt og anden kulturel virke som redskaberne. At organisere mennesker så de har et socialt, en reference og vil være i stand til at forbedre deres livsbetingelser gennem gennem demokrati og kendskab til menneskerettigheder. Strategi: Idræts- og kulturaktiviteter er redskaberne til oplysning om demokrati, menneskerettigheder, specielt for marginaliserede grupper, HIV/AIDS forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse. Livsbetingelserne forbedres gennem fortalervirksomhed, sociale, kulturudvekslinger i et Syd-Nord og Syd-Syd samarbejde og regionale og globale. Strategi for folkelig forankring: 10 prioriteter for folkelig forankring Kollektive Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Fortalervirksomhed Blad og bogudgivelser e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 35 pers. i 1-10 t/år 8 pers. i 1-10 t/mdr. 8 pers. i t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 59 % strategisk niv. 50 % operationelt niv. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 42 % DGI s indtægter er fra Tips- og Lottomidlerne Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 150 org.: Individuelle i DGI's idrætsklubber. 6 kollektive : Landaktivitetsudvalg og DGI Amtsforeninger 3 org. i det politiske system: DGI Hovedbestyrelsen og Landsledelsen. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Artikler i 3 DGI' blade: Ungdom & Idræt, Krumspring 3 nyhedsbreve: Internationalt Udvalgs Nyhedsbrev Festivaler, støttekoncerter: Landsstævnet 2002 på Bornholm. arbejde og 6 partnersamarbejder: Cultural Exchange og projektsamarbejde. 2 besøgsrejser fra syd: Instruktører i traditionel dans 10 projektbesøg: DGI Landsformand og hovedbestyrelses. Ved at så mange som muligt af DGI's deltager aktivt i Nord-Syd samarbejdet. Derfor er der et samarbejde på landsplan i DGI, i mellem nogle af DGI's 24 amtsforeninger og lokalforeninger samt enkeltpersoner. Der samarbejdes med partnerne i Syd på flere niveauer i organsationerne. Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter Udviklingsarbejdere Side 50 af 126

131 DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi ville hjælpe de mange børn og unge, der har været gennem CHIPAWO systemet i Harare med at få en uddannelse indefor det kreative felt. Strategi for folkelig forankring: Vi støtter græsrodsarbejdet som det i dag er udviklet blandt andet ved udvekslinger mellem Zimbabwe og Danmark. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd bagland baglands sammensætning: Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og 872 indiv. medl koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 10 pers. i 1-10 t/mdr. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Kontingenter kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: 11 % Målgrupper for oplysning Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter arbejde og Ikke oplyst. Ikke oplyst. Ikke oplyst. Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd 872 indiv. Samarbejdsaftaler med partnere i syd koll. bidrag. Kulturmødet Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter Side 51 af 126

132 Den Danske Afghanistan Komité Enkeltprojekter alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: DAC arbejder indenfor sundhedssektoren i Afghanistan for at bidrage til opbygningen af et sammenhængende distriktssundhedssystem bestående af sundhedsposter, sundhedsklinikker samt et distriktssygehus. DAC arbejder i den vestlige provins Herat, hvor komiteen har etableret et komplet sundhedssystem i distriktet Gozarah og nu arbejder på at udvide dette til også at omfatte nabodistrikterne Obei og Pashtoon Zarghoon. DAC arbejder på basis af retningslinierne i to planer for opbygningen af et sundhedssystem i Afghanistan, som er udarbejdet henholdsvis af den daværende afghanske regering, EU og WHO (1993) samt af den afghanske interimregering og WHO (2003). Strategi for folkelig forankring: DAC anser det for vigtigt at udbrede og forbedre kendskabet til Afghanistan og forståelsen for en udviklingsmæssig indsats i landet i den brede offentlighed i Danmark og forsøger at gøre det især gennem orientering om vores fremgangsmåde i Afghanistan, der er baseret på kulturel forståelse, synlighed og lydhørhed. Ift. den danske offentlighed lægger DAC vægt på, at det folkelige aspekt i Afghanistan spiller en stor rolle for vores indsats. DAC deltager således i de regelmæssige shuramøder, der enten planlægges af shuraerne selv eller på DACs foranledning. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der rekrutterer og Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Antal og 197 indiv. medl. 1 koll. medl. 65 indiv. 1 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 15 pers. i 1-10 t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 75 % politisk niv. 50 % strategisk niv. 25 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 2,5 % (Heri indgår ikke Danida-midler) Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: personer ifm. den brede offentlighed i Danmark. 283 individuelle i Danmark. 65 primært i Danmark. e Myndigheder, primært i Afghanistan og Danmark Relevante faglige grupper Andre samarbejdspartnere Tallene angiver kun faktisk antal og, ikke udbredelse i alt. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 24 foredrag på offentlige steder: Afholdt bl.a. i skoler o.lign 5 foredrag i virksomheder: bl.a. hos Hvidt Møllgaard. 5 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. bl.a. i foreninger som Zonta, Rotary. arbejde og Projektstyring: 1 projekttilsyn afholdt i juni projektbesøg: Projektbesøg er led i projektstyring fra bestyrelsens side. Ofte benyttes også eksterne konsulenter til intern evaluering af projektet, dog senest sommeren Udsendelse af i alt 5 medarbejdere (2 langtidsansatte og 3 korttidsspecialister) Side 52 af 126

133 Det Danske Missionsforbund Enkeltprojekter alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vision: Det Danske Missionsforbunds vision er at kommunikere og arbejde for et harmonisk liv for alle mennesker gennem deres forhold til Gud. Strategi: For at sikre en voksende forståelse og interesse inden for DDM for missionsarbejde, søger Missionskomiteerne at arrangere specielle møder, besøg til kirker og ungdomsgrupper, præsentationer til Generalforsamlingen, besøg af repræsentanter fra partnerorganisationer, skrive artikler til magasiner, og udgive en ugentlig liste for bedende. Internationalt opnås engagement gennem deltagelse i planlægning og fundraising, ved at tilbyde konsulentydelser og træning, ved at udsende missionærer og volontører, samt at arrangere besøg til samarbejdslande og projekter. 10 prioriteter for folkelig forankring Kollektive Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Fortalervirksomhed Foredrag Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e, der udsendes til opgaver i syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Virksomheds Antal og indiv. medl. 22 koll. medl. 25 indiv. hed indsats i timer i 2003: 100 pers. i 1-10 t/år 48 pers. i 1-10 t/mdr. 50 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Andet kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 22 kollektive : De forskellige kirker, der indgår i kirkesamfundet individuelle : Enkeltpersoner, der udviser særlig interesse Børn & Unge: Børn og unge, der på forskellig vis er knyttet til kirkerne. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 58 ugentlige nyhedsbreve, medlemsblad hver 6. uge 1 konference arrangeret af organisationen selv af en uges varighed hver sommer. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. rbundet.dk arbejde og Partnersamarbejde: Samarbejde med 5-6 forskellige partnere Besøgsrejser til syd: Så tit som interessen er der Besøgsrejser fra syd: Så tit som økonomien tillader. Samarbejdsaftaler med partnere i syd 22 koll. bidrag. Side 53 af 126

134 DIB, Dansk International Bosætningsservice Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: DIBs mission er at fremme bæredygtig bosætning og planlægning i ulandene. DIB definerer området "bæredygtig bosætning og planlægning" bredt som: etablering af økonomisk-, miljø- og energi-bæredygtige boliger med tilhørende service og infrastruktur i et lokalt, demokratisk samarbejde (fysisk planlægning). Bæredygtighed defineres som et samspil af økonomiske, miljømæssige, teknologiske, sociokulturelle og organisatoriske elementer. Det er DIBs overordnede vision at være er dét danske forum for bæredygtig bosætning i ulandene. Dette vil opnås ved at: være den naturlige samarbejds- og sparringspartner for offentlige myndigheder, private virksomheder og andre ngo er være synlige og præge den faglige og folkelige debat arbejde for at bosætningsproblematikken i ulandende er på den politiske dagsorden i dansk udviklingsbistand. Omdrejningspunktet i DIBs arbejde er at støtte lokale partnere i udviklingen og gennemførelsen af nyskabende bosætningsprojekter i ulandene. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Kampagner Udstillinger Foredrag Blad og bogudgivelser e involveret i den daglige drift af organisationen Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd bagland Medlemmer Bidragydere baglands sammensætning: Virksomheds Faglige institutioner Antal og 110 indiv. medl. 8 koll. medl. 35 indiv. 4 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 25 pers. i 1-10 t/år 5 pers. i 1-10 t/mdr. 2 pers. i t/mdr. 4 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 70 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 100 individuelle : Faggrupper indenfor byggeri og planlægning 8 org. ifm. myndigheder: Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Den brede offentlighed Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 4 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: 4 medlemsblade per år. Hjemmeside, internetaktiviteter etc.: Bliver løbende opdateret. 3 foredrag på offentlige steder: Arkitektskolen Århus arbejde og 3 besøgsrejser fra syd 3 partnersamarbejder Projektstyring Strategi for folkelig forankring: Bosætning og de relaterede projekter er løftestag til inddragelse og styrkelse af lokalsamsungdet.boligen/hjemmet betragtes som et levedygtigt udgangspunkt for aktivering af borgerne til en større deltagelse i beslutningsprocesserne i det omkringliggende samfund. Side 54 af 126

135 EDBI Danish Bee Consult Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesserganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Give den fattigste del af landbefolkningen mulighed for at skabe en indkomst. Ved hjælp af oplæring i biavl og honningproduktion kan familier skabe produkter, der kan sælges. Alle nødvendige materialer laves selv eller fremstilles lokalt. Den primære støtte er oplæring i biavl og skabe et for fremtidig udvikling af biavlen. Strategi for folkelig forankring: Som en del af EDBI's aktivitet om udbredelse af biavl. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Udstillinger Foredrag Indlæg i radio og TV e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og Ikke oplyst. hed indsats i timer i 2003: 2 pers. i t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Myndigheder e Andre ngoer el. samarbejdspartnere Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.) Udstillinger Artikler i fagog organisationspressen arbejde og Projektstyring Internationale e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Ulandsprojekter Side 55 af 126

136 FIC Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: FIC er en non-profit organisation som på lokalt og nationalt niveau støtter udviklingen af et bæredygtigt arbejdsmarked gennem social dialog og etablering af er mellem partnere på arbejdsmarkedet. Aktiviteterne inkluderer udvikling og implementering af projekter omkring træning af repræsentanter for arbejdere, ansatte og nøglepersoner på virksomheds niveau. Desuden organisations- og kapacitets opbygning af arbejdsmarkeds parteres organisationer. FIC arbejder med u-lande, lokale sociale partnere, transnationale EU projekter. FIC tager initiativer i forbindelse med trænings- og fagforeningsudvikling i Danmark, Europa og i Afrika. Aktiviteterne bliver støttede af EU, Danida og andre. Et generelt træk ved FICs projekter er at fokus er placeret på det individuelle og lokale aspekt. Gennem træning og motivation af den enkelte sigter projekterne på at forbedre deres situation og styrke og udvikle deres organisationer. Strategi for folkelig forankring: Organisationen har sin rod i Københavns Havnearbejdernes Fagforening. Derfor arbejder FIC stadig på græsrodsniveau, hvor den folkelige forankring findes. Udover København er foreningen via bestyrelses / medlemsorganisationer repræsenteret i Næstved, Horsens og Århus. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Midler rejst gennem indsamlinger Fortalervirksomhed Udstillinger Foredrag Hjemmesider Netværk i Danmark Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Faglige institutioner Antal og 166 indiv. medl. 11 koll. medl. 166 indiv. 11 koll. FIC er en medlemsorganisation med 166 individuelle og 11 organisationer med kollektive. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Kontingenter kr. Indsamlinger kr.* Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 0 % * Til støtte i 3. verden. FIC laver indsamlinger af både penge og nødvendigt udstyr. Penge til børnehave i Cuba. Briller og computere til Mozambique og Tanazania. Udstyr til Rumænien. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Individuelle Kollektive Bidragydere Fortalervirksomhed foregår både i DK samt samarbejdslande. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter FIC driver oplysningsvirksomhed gennem nyhedsbreve og via FIC s hjemme side. Desuden via foredrag, udsendelse af pjecer og debatmøder. Der holdes foredrag i fagforeninger og klubber i DK. Tinga Tinga malerier udstilles på virksomheder i DK. De større projekter som FIC implementerer gennem EU har hver deres egne hjemmesider. arbejde og Samarbejdsaftaler med fagforeninger i Mozambique, Tanzania og Kenya. Projekter i pt. Tanzania, Kenya, Georgien. Netværk består af arbejdsmarkedets sociale partnere Side 56 af 126

137 FN-forbundet Enkeltprojekter alene Oplysningsbevilling + finanslovsbidrag Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: FN-forbundets overordnede vision og strategi for ulandsarbejdet har to hovedaspekter: Oplysningsarbejde i Danmark med særlig fokus på FN og FNs indsats omkring udvikling, menneskerettigheder (herunder et særligt kompetenceområde Retten til Udvikling) og international fred og sikkerhed Kapacitetsopbygning og styrkelse af søsterorganisationer i syd med særlig vægt på: o Styrkelse af organisationernes interne kapacitet o Internationalt samarbejde og politisk lobbyisme (blandt andet i forhold til internationale topmøder) herunder særlig vægt på sikring af mulighederne for civilsamfundsdeltagelse fra syd i internationale processer o Netværksdannelse mellem søsterorganisationer og syd-syd erfaringsudveksling og aktivt samarbejde o International sdannelse generelt o Udvikling gennem fokus på demokratisering i denne forbindelse er et særligt fokusområde Mellemøsten. Strategi for folkelig forankring: 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Lokalgrupper / medlemskomiteer Debatmøder Hjemmesider Undervisningsmateriale e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Netværk i Danmark Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper e Antal og 509 indiv. medl. 65 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 50 pers. i 1-10 t/år 40 pers. i 1-10 t/mdr. 45 pers. i t/mdr. 15 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 85 % politisk niv. 80 % strategisk niv. 60 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 14 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: pers. Den brede offentlighed: Potentielle interessenter med interesse for globale spørgsmål. 175 pers. i det politiske system: Politikere - specielt folketings. 50 org.: Undervisningsog uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og HF, universiteter, højskoler. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 169 aktiviteter ifm. oplysningsarbejde: Gæstelærere (rollespil og oplæg), studieture til FNorganisationer / EU org. vedr. ulandsarbejde 10 medlemsblade, særblade, politikpapirer. Hjemmeside plus 3 portaler arbejde og 2 sgrupper: Særlig Task Force 2 internationale : WFUNA, WFM 6 studieture til FNorganisationer, projekter og lign. Til bla. New York med temaet 2015 målene og Bruxelles. En af FN-forbundets kernekompetencer er oplysningsarbejdet. På en lang række områder fungerer FN-forbundet som forbindelsesled mellem FN og den danske befolkning og vi søger gennem en bred vifte af aktiviteter og andre tiltag at nå så bredt ud som muligt. Side 57 af 126

138 Oplysningsaktiviteter Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At fremme og synliggøre højskolernes internationale engagement, så skoleformen aktivt medvirker til at skabe en verden, hvor alle mennesker gennem dannelse og uddannelse får viden, lyst og evne til at påvirke egne og fællesskabets livsvilkår. At understøtte højskolernes arbejde med den europæiske og den globale dimension, herunder engagere skoleformen i udviklingen af et medborgerskab, der både rummer nationalstaten og rækker ud over den. At vække danske elevers interesse for mellemfolkelige og internationale forhold, herunder kampen for menneskerettigheder og bæredygtighed, og At styrke det internationale møde på højskolerne. Strategi for folkelig forankring: 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Foredrag Debatmøder Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspre sse e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der udsendes til opgaver i syd Netværk i Danmark bagland baglands sammensætning: Medlemmer Højskolerne er som institutioner tilknyttet FFD Antal og 700 indiv. medl. 86 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 10 pers. i 1-10 t/mdr. varetagelse af opgaver: 70 % politisk niv. 30 % strategisk niv. 10 % operationelt niv. Ikke oplyst. FFD har fået støtte fra Minipuljen. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 100 organisationer: Medlemmerne er den vigtigste målgruppe. 5 mio. mennesker i den brede offentlighed 10 samarbejdsparnere Egenfinansiering Foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.): Offentlige foredrag på højskoler Debatmøder/ offentlige møder: Debatmøder på højskoler 1 bogudgivelse: Stemmer fra Bangladesh. arbejde og 5 partnersamarbejder: Med samarbejdspartnere og andre kontakter Projektstyring: Koordinering af 4 u-landsprojekter Projektfølgegruppe / udvalg: Styregruppearbejde for de 3 Danida støttede projekter Det er FFD s intentioner, at ulandsarbejdet skal sikres størst mulig forankring blandt ne og højskolerne. Allianceprojekter Kulturmødet Ulandsprojekter Side 58 af 126

139 Foreningen Sex & Samfund Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Rettighedsperspektivet indgår i Sex & Samfunds mål, strategier og konkrete arbejde. De reproduktive rettigheder giver en universel menneskerettighedstilgang til arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed, som styrker det enkelte menneskes selvtillid/værdi og giver slagkraft over for regeringer og myndigheder. De internationale strategier omfatter: 1. At indgå i partnerskaber med lokale organisationer i Asien og Afrika, som arbejder for samme mål. Foreningen støtter partnerne i at nå målene: seksuel trivsel, nul sexsygdomme og ønskebørn for målgrupperne. Støtten går til partnerens arbejde direkte med målgrupperne og til advocacy. 2. At støtte danske udviklingsorganisationer i at inkludere seksuel og reproduktiv sundhed i deres aktiviteter. 3. At påvirke danske politikere og den offentlige opbakning til at yde bistand til området. De danske politikere har en vigtig rolle at spille, da de kan påvirke politikken i EU/internationalt. 4. At samarbejde med internationale organisationer om at opnå øget støtte og opbakning globalt til indsatsen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i lande i Syd. Strategi for folkelig forankring: Foreningens strategi for "det rumlige samfund" indholder indirekte en række mål for folkelig forankring. Folkelig forankring er et strategisk udviklingsområde, som vi i de kommende år skal udvikle eksplicitte strategier og planer for. Foreningen er landsdækkende og har aktiviteter og samarbejdspartnere i hele landet. Desuden opretter vi ad hoc grupper med frivillige (professionelle) i forhold til foreningens forskellige aktiviteter. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Fortalervirksomhed Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e protektorer Netværk i Danmark Internationale / regionale Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og 110 indiv. medl. 22 koll. medl. Foreningen arbejder p.t. med strategier for at få flere individuelle. Foreningen er stiftet af en række faglige organisationer og er baseret på kollektive. hed indsats i timer i 2003: 20 pers. i 1-10 t/år 5 pers. i 1-10 t/mdr. 4 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Foreningens bestyrelse er den primære gruppe af frivillige, der lægger et stort arbejde i politisk og strategisk udvikling af foreningen. Men vi har også et præsidium, en ungdomsgruppe og enkelt personer vi trækker på. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 32 % Reelt er egenfinansieringen højere, da udelukkende regnskabstal for internationale udgifter er medtaget, og ikke udgifter til information eller administration. Foreningen arbejder for en spredning af sine indtægter for at undgå ensidig afhængighed af en enkelt eller få donorer. Målgrupper for oplysning 60 personer i det politiske system: Politikere i Folketinget (specielt udenrigspolitisk udvalg og regering), EU politikere, Unge politikere. 2 mio. mennesker i den brede offentlighed via især pressen og debat indlæg. 35 personer ifm. myndigheder: Udenrigsministeriet Fortalervirksomhed er en helt central del af foreningens strategiske indsats for seksuelle og reproduktive rettigheder. Foreningen benytter i størst muligt omfang medierne til at sprede kendskab til området og rejse aktuelle emner. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 3 konferencer arrangeret af organisationen selv: Primært abortkonference afholdt på Christiansborg. Nordisk møde om Reproductive Health Supplies. 5 debatmøder/ offentlige møder: 3-4 fyraftensmøder samt 2015 måls konference. 40 artikler i dagspressen: sender løbende artikler og pressemeddelser til pressen. Foreningen har et præsidium med kendte personer som lejlighedsvist går ind i oplysningsarbejde. Desuden arbejder vi med en goodwill ambassadør der skaber opmærksomhed og laver fundraising. arbejde og Afholdt en 8- dags-studietur for 4 MP er til Uganda. 3 partnersamarbejder: Projektaktiviteter i samarbejde med sydpartnere. 2 internationale : Deltager i internationale og arbejdsgrupper. Deltagelse i er højt prioriteret i vores strategi og foreningen er aktivt med i en lang række faglige. Vi er desuden sekretariat for Aidsnet. Internationalt er vi er bl.a. aktivt med i IPPF og EuroNGOs. Foreningen forsøger via ulandsprojekter at skabe debat og opbakning i Danmark til arbejdet for SRSR. Side 59 af 126

140 Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere (FDD) Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Fællesrådet er en samarbejdsorganisation for de danske spejderkorps og varetager forbindelsen til Verdensspejderbevægelsen (WOSM). Spejderbevægelsen i udviklingslandene ses som en faktor, der dels kan styrke "civilsamfundet", dels kan medvirke til at løse relevante samfundsopgaver. Fællesrådet deltager på den baggrund i ulandsarbejde i samarbejde med spejderkorps i udviklingslandene og i projekter, der har et indhold, der er relevant i forhold til spejderkorpsenes arbejde, enten internt (organisationsudvikling) eller eksternt i forhold til de samfundsmæssige opgaver, som spejderkorpsene har mulighed for at medvirke til at løse (f.eks. AIDS/HIVoplysning, miljø, gadebørn etc.). 10 prioriteter for folkelig forankring Kollektive Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde bagland baglands sammensætning: Ikke oplyst. Antal og 3 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 3 pers. i 1-10 t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle : Spejdere fra 6-90 år Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Alle spejderkorps har medlemsblade arbejde og 1 projektfølgegruppe / udvalg: Vi har et Danidastøttet projekt og et udvalg. Projektstyring: Vi styrer dette projekt. 1 projektbesøg: Vi har aflagt et besøg. Strategi for folkelig forankring: Spejderbevægelsen er pr. definition folkeligt forankret. Det er - i Danmark såvel som i den 3. verden - et frivilligt arbejde baseret på verdensspejderbevægelsens principper, og Fællesrådets ulandsarbejde gennemføres altid sammen med et eller flere spejderkorps i den 3. verden - og dermed med folkeligt forankrede organisationer. Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter Side 60 af 126

141 Genvej til Udvikling Enkeltprojekter alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Ifølge foreningens vedtægter er formålet: at virke for øget selvforsyning, selvbestemmelse og selvtillid i den tredje og fjerde verden. GtU yder konkret støtte i økonomisk fattige lande til erhvervsprojekter, som griber ind i det internationale økonomiske kredsløb, således at de virker for reel frigørelse. Det er afgørende for vort valg af projekter, at de tager deres udgangspunkt i de lokale betingelser. at drive oplysningsarbejde ud fra det hovedsynspunkt, at den tredje og fjerde verden rummer skønhed, værdier og traditioner, som den nordlige verden har hårdt brug for at lade sig inspirere af. Strategi for folkelig forankring: Oplysningsarbejdet foregår bl.a. ved: udsendelse 4 gange pr. år af tidsskriftet Projekt & Kultur, 20 A4- sider pr. gang lysbilledforedrag, som i reglen ledsages af en udstilling med håndværksprodukter fra primært GtUs partnerorganisation la Coopérative d Amataltal, Niger, udlån og visning af album med en del af lysbillederne kopieret til papirbilleder, deltagelser i andre organisationers møder og seminarer, i nogle tilfælde inkl. udstilling, jf. pkt. 2 ovenfor udstillinger på torve og i sale, jf. pkt. 2 ovenfor mundtlig og skriftlig deltagelse i offentlig debat om udviklingsanliggender. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Udstillinger Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse e involveret i den daglige drift af organisationen Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Internationale / regionale Kulturmødet Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere e Antal og 167 indiv. medl. 4 koll. medl. 20 indiv. 2 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 20 pers. i 1-10 t/år 6 pers. i 1-10 t/mdr. 4 pers. i t/mdr. 4 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 11 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 80 Børn & Unge organisationer: Lysbilledforedrag - massive udsendelser af tilbud om foredrag. 130 undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: Lysbilledforedrag - massive udsendelser af tilbud om foredrag. 40 frivillige: De fleste frivillige får oplysninger ud over medlemsbladet Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Der udsendes tilbud om diasforedrag til næsten alle skoler i de fire nordligste amter - ca. 2 pct. reagerer, og foredrag gennemføres. 4 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Projekt & Kultur - tidsskrift/ med-lemsblad, 20 sider 4 gange pr. år til, andre organisationer mv. 20 udstillinger: Udstillinger af håndværksprodukter fra Niger og andre u-lande - ved bl.a. byfester og deltagelse i møder samt ikke mindst foredrag. arbejde og 1 partnersamarbejde: Vedr. projekt Egnsudvikling i Amataltal, Niger (Danidafinansieret) i samarbejde med la Coopérative d'amataltal. 1 besøgsrejse til syd: Ca. en gang årligt - identisk med projektbesøg Besøgsrejser fra syd: To repræsentanter for CA besøgte Danmark i 2001, og der gennemførtes et alsidigt og inspirerende program. Side 61 af 126

142 Ghana Venskabsgrupperne i Danmark Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: GV ønsker at bidrage til at forbedre levestandarden i Nordghana. GV vil tage udgangspunkt i dokumenterede behov i et givet område og så vidt muligt tage hensyn til kulturelle faktorer og divergerende interesser baseret på etnisk tilhørsforhold inden for et projekts målgruppe, når projektaktiviteter planlægges og implementeres. GV vil sørge for at de programmer foreningen er involveret i, aktivt arbejder med kapacitetsopbygning af både civilsamfund og i statsligt regi, særligt på distriktsniveau. GV arbejder i særlig grad med uddannelse. En vigtig del af arbejdet for at forbedre uddannelsesmulighederne, er samarbejdet med andre ngoer, der har kapacitet indenfor uddannelsesområdet. Strategi for folkelig forankring: GV har gennem sin levetid erfaret, at u-landsbistand og oplysningsarbejde med succes kan varetages af almindelige danskere uden andre særlige forudsætninger end deres personlige engagement i mennesker og samfundsforhold i Nordghana. Den personlige relation og venskabsrelationen mellem Ghana og Danmark er derfor organisationens rygrad. Det personlige engagement skal fortsat holdes vedlige bla. gennem udvekslingsrejser, som altid har været en integreret del af GVs arbejde. Hvert år besøger et antal ghanesere Danmark for at deltage i studieophold, oplysningsaktiviteter m.m. Danskere tager til Ghana, dels som turister, dels på studieophold, som frivillige og andet. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Foredrag Undervisningsmateriale e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Personlige og sociale relationer nordsyd. bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og 251 indiv. medl. 4 indiv. 2 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 50 pers. i 1-10 t/år 15 pers. i 1-10 t/mdr. 20 pers. i t/mdr. 4 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 85 % strategisk niv. 85 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 5 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: personer i den brede offentlighed: Ganske almindelige mennesker, særligt ulandsog Afrikainteresserede. 25 undervisningsog uddannelsesinstitutioner: Folke-, Fri- og Højskoler. Videregående uddannelser. 900 Børn & Unge ifm. Folke-, Fri- og Højskoler og videregående uddannelser. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 4 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Hvert kvartal udgives GVs nyhedsbrev/ medlemsblad. 1 oplysningskampagne/ temakampagne: "Verdens Fattigste". 1 konference arrangeret af organisationen selv: Week-end seminar med temaet 'Det værdige og stærke Afrika, som medierne ikke kender'. Foredrag, seminar, nyhedsbrev mm. arbejde og Projektfølgegruppe / udvalg: Udvalgsmøder hver anden måned (35), jævnlig kommunikation med Ghana. Partnersamarbejde: Bl.a. 5 interne konsulentbesøg, delegation ifm. partners organisationsudvikling. Venskabsarbejde: Kommunikation/ korrespondance ml DK og Ghana, besøg DK/Ghana. Side 62 af 126

143 HK/Danmark Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: HK/Danmarks internationale arbejde skal bidrage til: At fagbevægelsen i den 3. verden får styrke og ekspertise til at repræsentere sine over for arbejdsgivere, myndigheder og regeringer. At fagbevægelsen udvikler sin medlemsmæssige base og sin administrative kapacitet. At fagbevægelsen udvikler sig i en demokratisk og pluralistisk retning. At fagbevægelsen fremmer ligestilling mellem kønnene. At fagbevægelsen er med til at sikre udvikling af demokrati, social retfærdighed, menneskerettigheder, samt etnisk ligestilling. At fagbevægelsen medvirker aktivt til bekæmpelse af børnearbejde og korruption. At fagbevægelsen deltager aktivt i bekæmpelse af HIV/AIDS. Strategi for folkelig forankring: Der har altid været et element af synliggørelse og folkelig forankring. Efter etablering af EU/Global forum i 1993 er arbejdet kommet yderligere i fokus. HK's strategi er sammenfattet til: "HK skal være med til at sikre den folkelige fornakring af dansk ulandsbistand. Derfor skal der skabes synlighed om projekterne, samt dialog og debat med HK's politikere, tillidsrepræsentanter og om, hvorfor HK engagerer sig i internationalt udviklingsarbejde, og hvorfor den danske stat har en høj profil i udviklingsarbejdet i den 3. verden." 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Netværk i Danmark Internationale / regionale Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Kontingenter kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: pers./org. Individuelle Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 2 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Møder mellem gæster fra syd og aktive i lokale fagforeninger 5 artikler i fagog organisationspressen: Historier om projekter i HK's fagblade. HK's internationale solidaritetsaktiviteter har egen hjemmeside på: Der er ikke noget ønske om at udskille ulandsoplysning specielt, da det vil indgå i det totale koncept for folkelig forankring. arbejde og Projektstyring: Det var første år vi havde en DANIDAbevilling, hvilket krævede mange ressourcer for at sikre en ordentlig implementering og administration. Side 63 af 126

144 ILS-Bælum Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi er en lille forening, der arbejder i et meget afgrænset lille område i Kenya, da vi mener, at det giver den bedste mærkbare effekt. Vi koncentrerer os om det overordnede mål at skabe bedre muligheder for uddannelse. Vi har også et børnehjem og et ældrecenter. Strategi for folkelig forankring: Arbejdet er baseret på, at der er frivillige både i Danmark og Kenya, der vil yde en indsats. Desuden er medlemsbidrag og gaver også vigtige. Disse får vi kun, fordi vi oplyser om nytten af det arbejde vi udfører. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Udstillinger Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i den daglige drift af organisationen e, der rekrutterer og bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og 120 indiv. medl. 3 indiv. hed indsats i timer i 2003: 9 pers. i 1-10 t/år 9 pers. i 1-10 t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Ekstern finansiering Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 120 individuelle : Vi kan ikke eksistere uden vores personer ifm. den brede offentlighed: Det er vigtigt at orientere om foreningens arbejde. 2 undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: folkeskoler. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 4 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: 4 husstandsomdelte blade årligt. 3 foredrag på offentlige steder: I menighedsråd og på skoler. 2 kampagner kombineret med indsamling: Loppemarkeder og messer. arbejde og 1 partnersamarbejde: Vores samarbejdspartner IVC i Kenya styrer projekter. 1 projektbesøg: Det er vigtigt for at hjælpe og vejlede Besøgsrejser fra syd: Giver inspiration og forståelse. Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Side 64 af 126

145 Indien Gruppen Fyn Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At skabe bæredygtig forbedring af levevilkårene i den tredie verden, specielt Indien, samt skabe en større gensidig forsåelse gennem forskellige oplysningsaktiviteter mellem den indiske og danske kultur. IGF starter ikke større projekter og samarbejer med nye partnere uden først at have prøvet aktivitetsområdet og organisationen af i mindre projekter for egne midler. I samarbejdet med lokale organisationer følges en bottom-up strategi der lægger vægt på lokal folkelig forankring, demokrati, gennemskuelighed, hæderlighed og udnyttelse af kompetancer i mellem lokale organisationer. Strategi for folkelig forankring: Det indgår som en målsætning at skabe en større gensidig forståelse gennem forskellige oplysningsaktiviteter mellem den indiske og danske kultur. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Midler rejst fra private virksomheder Foredrag Blad og bogudgivelser e involveret i den daglige drift af organisationen e, der udsendes til opgaver i syd Allianceprojekter Samarbejdsaftaler med partnere i syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Antal og 70 indiv. medl. 5 indiv. hed indsats i timer i 2003: 50 pers. i 1-10 t/år 10 pers. i 1-10 t/mdr. 3 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 70 individuelle 5 5 virksomheder Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 2 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Udgivelse af 2 numre, á 4 sider Foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. 2 debatmøder møder med deltagelse af 20 personer. arbejde og Partnersamarbejde 5 projektbesøg og aktiviteter Ulandsprojekter Side 65 af 126

146 International Børnesolidaritet (IBS) Enkeltprojekter alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisat ion Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: IBS vil i det internationale arbejde støtte og samarbejde med kræfter der kæmper for en mere retfærdig verden. Organisering og handling er den eneste mulighed for at opnå og fastholde et retfærdigt samfund. IBS vil i Danmark skabe viden, solidaritet og handling med det formål at bekæmpe uretfærdighed i verden i al almindelighed og ved at yde en speciel indsatts i.f.t. børn og unge i de fattige lande i særdeleshed. Strategi for folkelig forankring: Basisorganisationer: synlighed og solidaritetstiltag i forhold til organisationernes, ansatte og folkevalgte. Daginstituioner/skoler: fortsat udvikling af aktivitets- og undervisningstilbud til børn i alderen 5-9 år. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Midler rejst gennem indsamlinger Fortalervirksomhed Udstillinger Foredrag Undervisningsmateriale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Kulturmødet Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Faglige institutioner Antal og 422 indiv. medl. 76 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 25 pers. i 1-10 t/år 3 pers. i 1-10 t/mdr. varetagelse af opgaver: 10 % politisk niv. 10 % strategisk niv. 10 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 34 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Børn & Unge Individuelle e Aktivister Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 19 oplysningskampagner/ temakampagner: Solidaritetsuge, oplæg, foredrag, nyhedsbreve 150 sæt undervisningsmateriale: Aktivitetskufferten til udlån, videofilm til udlån, dias til udlån. 2 kampagner kombineret med indsamling Indsamlinger arbejde og 2 besøgsrejser til syd 8 partnersamarbejdsaktivi teter 8 projektstyringsaktiviteter Side 66 af 126

147 International Kontakt (IK) Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vores samarbejdspartnere i ulandsarbejdet er folk som vi har haft kontakt til gennem flere år gennem IKs utraditionelle rejseprojekter, der altid har haft focus på befolkning og levevilkår. Der er etableret venskabskontakter, der har stillet sig til rådighed som instruktører for IKs rejsende. Dette har været kombineret med oplysnings- og udstillingsaktiviteter, bl.a. tekstiludstillingen Afrikas Farver i juli 2002, der blev afholdt i Årsdale på Bornholm med over besøgende i de 5 dage udstillingen varede. P.t. er vi igang med opstarten til projektet Fil bleu med tilsagn om støtte fra Minipuljen. Projektet går ud på at gøre det muligt for danskere, i vestafrikansk bomuld at få syet efter mål enkle klassiske modeller inden for nederdele, jakker, blusetop, tørklæde og og herreskjorter. IK står omkostningsfrit for formidlingen, så overskuddet går ubeskåret tilbage til projektets deltagere, der består af bomuldsbønder, spindere, vævere, farvere og skræddere. Indkomsten skal anvendes på dels en udvidelse af kredsen af projektdeltagere og dels en forbedring af deltagernes levevilkår og fremtidsudgifter. Projektet ledsages af undervisning i generelle IT færdigheder. Visionen er at en stadig voksende kreds af deltagere i projektets løbetid, 5 år, bliver i stand til selv at håndtere bestillinger via Internettet og bliver selvhjulpne i såvel organisatorisk som administrativt og regnskabsmæssigt, samt vil have tillid til egen formåen og derved gøre dem til iværksættere. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Udstillinger Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Blad og bogudgivelser e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiv iteter ved besøg i syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Antal og 122 indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 10 pers. i 1-10 t/år 3 pers. i 1-10 t/mdr 2 pers. i t/mdr 5 pers. i 21+ t/mdr varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Andet kr. Ekstern finansiering Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Tips & Lotto midler til finansiering af trykning af bogen Afrikas farver. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: mennesker i den brede offentlighed: Dagspresse, artikler personer i relation til undervisningsog uddannelsesinstitutioner: Foredrag, undervisningsmateriale, fortalervirksomhed relevante faglige grupper: Kunsthåndværkerkredse. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Artikler i fagog organisationspressen: Artikler i Husflid, Nigerforeningens Blad, GV Håndslag Artikler i regionale aviser og blade: Kalundborg Folkeblad, Bornholms Tidende Artikler i dagspressen: Flere artikler i Fr. Dagblad, u- landsstoffet. arbejde og 3 besøgsrejser til syd: Temarejser samt forundersøgelsesrejse Venskabsarbejde: Besøg hos personer og landsbyer. Partnersamarbejde med venskabspersoner. Side 67 af 126

148 IMCC International Medical Cooperation Committee (ulandsgruppen) Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: IMCC's vision er et ønske om "en verden, hvor alle lever i fysisk, mentalt og socialt velbefindende, og hvor kulturelt bevidstgjort sundhedspersonale samarbejder om den globale sundhed. "IMCC ønsker desuden at "fremme debat om, og stillingtagen til nationale og internationale sundhedsrelaterede emner." Formålet med Ulandsgruppens projekter er at forbedre sundhedsforholdene for befolkningerne i de enkelte projektområder, hvor gruppen arbejder. Der er især fokus på landbefolkninger og mor-barn sundhed. Ulandsgruppens strategi er baseret på WHOs Primary Health Care strategi. Det indgår i alle gruppens projekter, at udsende danske sundhedsfaglige studerende der i projektlandene kan analysere og angribe problemstillinger på sundhedsområdet med ovennævnte formål for øje. Strategi for folkelig forankring: IMCC's vedtægter omtaler i ( 2 stk. 2) at IMCC har til formål at: Fremme nationalt og internationalt samarbejde om og forståelse for sundhedsrelaterede spørgsmål. Fremme humanitære idealer såvel indenfor som udenfor organisationen. Fremme debat om og stillingtagen til nationale og internationale sundhedsrelaterede emner, samt formidle resultaterne heraf. Skabe et kulturelt bevidstgjort sundhedspersonale. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e, der udsendes til opgaver i syd Netværk i Danmark Ulandsprojekter Udviklingsarbejdere bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper e Antal og Ikke oplyst. hed indsats i timer i 2003: 40 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 0 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 40 personer: De enkelte i Ulandsgruppen 40 frivillige: De enkelte i Ulandsgruppen kollektive af IMCC Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 8 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Oplæg på diverse af moderorganisationens lokalafdelinger 1 debatmøde/ offentlige møde: Det årlige Ulandsseminar. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. arbejde og En hovedaktivitet i ulandsgruppen er udsendelse af frivillige kooperanter i 14 mdr. i Partnersamarbejde: I Syd foreligger diverse samarbejdsaftaler, med en længere række partnere for hver af de tre enkeltprojekter. IMCC har både studenterudvekslinger fra DK til udlandet og vice versa, studieture, studenterbarer, småkampagner etc. Side 68 af 126

149 IWGIA International Work Group for Indigenous Affairs Enkeltprojekter alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: IWGIA har en rettighedsbaseret strategi i vores arbejde vedr. oprindelige folk. Rammen herfor er en holistisk eller fleksibel tilgang. Dette indebærer, at vi i vores arbejde med oprindelige folk og oprindelige folks organisationer kombinerer projektarbejde med dokumentation, publiceringsvirksomhed, menneskerettighedsarbejde, konferencer, lobbying mv. Det er vores erfaring at denne tilgang giver synergier, er effektiv, omkostningsbesparende og fremmer et tæt samarbejde mellem IWGIA og de berørte oprindelige folks organisationer. Strategi for folkelig forankring: IWGIAs folkelige forankring bunder i det intense og integrerede samarbejde med et meget stort antal oprindelige folks organisationer i alle dele af verden. I samarbejde med oprindelige folks organisationer er IWGIAs strategi at udvikle og kombinere lokalt projektarbejde med andre former for aktiviteter. Herved gives oprindelige folks organisationer indflydelse på IWGIAs generelle arbejde. Mhp. at fremme muligheden for at fremme oprindelige folks deltagelse i beslut-ningsprocesserne i relation til IWGIA arbejde er vi ved at udvikle en "integreret programstrategi" som planlægningsmæssigt og finansielt gives en særlig status. Ligeledes er vi i færd med at etablere et af "partnerskabsaftaler" som gensidigt skal binde IWGIA og en række oprindelige folks organisationer nærmere sammen. 10 prioriteter for folkelig forankring Lokalgrupper / medlemskomiteer Fortalervirksomhed Blad og bogudgivelser Undervisningsmateriale e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Faglige institutioner Antal og 419 indiv. medl. 5 indiv. 2 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 35 pers. i 1-10 t/år 10 pers. i 1-10 t/mdr. 3 pers. i t/mdr. varetagelse af opgaver: 10 % politisk niv. 10 % strategisk niv. 20 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 7 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Vores oplysningsarbejde er primært for at informere indfødte folk om de politiske forhold for indfødte folk andre steder i verden (1.200 personer). Det politiske system: Vores publikationer skal ud til beslutningstagere, nationale og regionale myndigheder i de områder hvor vi arbejder med projekterne på et politisk plan. Den brede offentlighed Vi ønsker at de brede befolkningsgrupper i lande, hvor der er indfødte folk bliver informeret. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 15 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Magasin 4 gange om året på engelsk og spansk distribueres i eksemplarer til oprindelige folks organisationer. 10 bogudgivelser: IWGIA udgiver årligt omkring 10 egne bogudgivelser på spansk og engelsk og periodevis udgivelser på andre sprog i samarbejde med oprindelige folks organisationer. I samarbejde med oprindelige folks organisationer gennemførte IWGIA 25 strategiske konferencer om oprindelige folk i FN systemet. arbejde og 150 partnersamarbejdsaktiviteter 25 besøgsrejser til syd Andet mellemfolkeligt arbejde Side 69 af 126

150 Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: KAD arbejder for en retfærdig og socialt bæredygtig udvikling i verden, demokrati og overholdelse af menneskerettigheder, i særdeleshed kvinders og børns rettigheder.kad vil fortsat arbejde for, at flere kvinder deltager aktivt i det faglige arbejde både i de enkelte lande og i europæiske og internationale faglige organisationer. KAD's udviklingsprojekter gennemføres både i samarbejde med Ulandssekretariatet og direkte med DANIDA. Projekterne retter sig mod kvinder beskæftiget både i den formelle og i den såkaldte informelle sektor, hvor man finder de fattigste og mest udsatte kvinder uden nogen som helst rettigheder. Strategi for folkelig forankring: KAD har et Internationalt Udvalg med repræsentanter fra afdelinger i forbundet såvel som fra KADafdelinger ude i landet. KAD's hovedbestyrelse orienteres løbende om det internationale arbejde.der er etableret projektfølgegrupper til hvert projekt. I disse grupper deltager lokale afdelingsrepræsentanter, valgte fra forbundet og tillidsrepræsentanter. De deltager også i projektaktiviteter.der gennemføres lokale oplysningsaktiviteter rundt om i landet.der er udarbejdet pjecer, som kort beskriver de enkelte projekter. Pjecerne, sammen med plakater om projekterne, er distribueret til samtlige KAD afdelinger med henblik på medlemsinformation og information på relevante arbejdspladser. 10 prioriteter for folkelig forankring Lokalgrupper / medlemskomiteer Spredning af lokale aktiviteter Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Debatmøder Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Netværk i Danmark Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Faglige institutioner Antal og indiv. medl. 200 indiv. 7 kollektive i form af lokalafdelinger, der støtter forskellige aktiviteter, kampagner, indsamlinger etc. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 22,5 % Midler fra KAD's internationale Solidaritetsfond og medlemsbidrag, samt bidrag fra afdelinger. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: KAD's generelt KAD's tillidsrepræsentanter 300 medarbejdere både i forbund og lokale afdelinger -Tøj- og legetøjsindsamlinger til KAD's projekter marts arrangementer med fokus på udviklingsbistand. - Der er kommet mere fokus på det internationale arbejde i KAD's tillidsrepræsentantuddannelser. - Information på arbejdspladser af tillidsrepræsentanterne. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 20 fagblade til alle og tillidsrepræsentanter. Artikler om internationale temaer og KAD s projekter i Kvindernes Fagblad. Der findes pjecer for hvert projekt samt en plancheudstilling. Nyhedsbreve til Hovedbestyrelse. Lokale medlemsblade. Hjemmeside om KAD's udviklings- og solidaritetsprojekter. Der er udviklet en international hjemmeside, hvor der publiceres en række materialer om internationale temaer og projekter. 10 oplæg ved medlemsmøder og generalforsamlinger. Besøg af kvinder fra udviklingslande. arbejde og 7 projektbesøg: Projektkomitémøder i de lande, hvor der gennemføres projekter. Projektstyring: Ved besøg i projektlande samt løbende. 4 projektfølgegrupper / udvalg: Hvert projekt har tilknyttet en følgegruppe med repræsentanter fra en lokalafdeling, af hovedbestyrelsen og tillidsrepræsentanter. Side 70 af 126

151 Oplysningsaktiviteter Landsforeningen LEV Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Forbedring af levevilkårene for udviklingshæmmede og deres familier i LEV's samarbejdslande gennem kapacitetsopbygning især ved støtte til (forældre)organisationsopbygning Strategi for folkelig forankring: LEV arbejder på at udbrede kendskabet blandt organisationens og tillidsfolk om udviklingshæmmedes forhold i Den 3. Verden. LEV vil forsøge at koble egne lokalafdelinger på konkrete ulandsinitiativer for at øge engagementet blandt og tillidsfolk. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Lokalgrupper / medlemskomiteer Fortalervirksomhed Kampagner Blad og bogudgivelser e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 5 pers. i 1-10 t/år varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 24 % operationelt niv. Ca kr. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Individuelle personer og familer Kollektive 20 kollektive samt deres individuelle og familier Bidragydere: Kan ikke opgøres specifikt Egenfinansiering 3 medlemsblade Oplysningskampagner/ temakampagner Foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.) arbejde og 2 partnersamarbejder: LEV har en ugandisk projektpartner 2 projektbesøg: Besøg i Uganda og Nepal Projektstyring af 2 projekter i Uganda og Nepal e protektorer Samarbejdsaftaler med partnere i syd 20 koll. medl. 354 indiv. Ulandsprojekter Side 71 af 126

152 Oplysningsaktiviteter Landsforeningen Levende Hav Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Levende Havs vigtigste opgaver er det folkelige og det havmiljø- og fiskeripolitiske arbejde i Danmark og EU. Ulandsstrategi: Støtte til fremme og udvikling af de naturskånsomme kystfiskerier for en mere bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer og til gavn og nytte for de fiskesamfund som lever ved kysten og på øerne. Igennem denne støtte og mobilisering af kystfiskerne at udvikle og opbygge økonomisk bæredygtige kystfiskerier og organisationer, som også bliver i stand til at kræve deres ret til de marine ressourcer. Disse krav stilles til de nationale og internationale myndigheder og specifikt til de nationale og internationale højsøflåder og deres industrielle udnyttelse af de marine ressourcer. Strategi for folkelig forankring: Gennem foreningens formål og vedtægter, foreningens, den offentlige debat i medierne og over Internettet (hjemmesider) 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Fortalervirksomhed Kampagner Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e, der deltager i projektarbejde bagland Medlemmer Faglige institutioner Antal og 280 indiv. medl. 5 koll. medl. 5 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: 28 % politisk niv. 50 % strategisk niv. 20 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 20 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Individuelle Den brede offentlighed Det politiske system Egenfinansiering Kampagner kombineret med indsamling Personlige henvendelser til virksomheder og institutioner, udsendelse af breve og foldere, sejlads i de danske farvande m.m. baglands sammensætning: Virksomheds Oplysningskampagner/ temakampagner Udstillinger Planche udstillinger, rapporter og andet materiale arbejde og Projektstyring: Styringen foregår i DK og på mindst 2 projekttilsyn / år. 1 partnersamarbejde: Foregår dagligt via mail og i projektområdet via udsendte. Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører: Der var 2 fra USA og 2 fra Tyskland og 1 fra Danmark på længere arbejdsophold i projektet Gennem årlige sejlende togter, udstillinger, fiskekøkken m.m. Gennem foredrag, samarbejdet med andre organisationer, indsamlinger af udstyr og midler. Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter Gennem deltagelse i festival, havnefester, konferencer, seminarer etc. Side 72 af 126

153 Oplysningsaktiviteter Landsforeningen: Noget at blive for Enkeltprojekter alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Det er organisationen vision/formål at medvirke og bidrage til social, politisk og økonomisk udvikling i Den 3. Verden indenfor småfiskeriområdet. Strategien går i hovedtræk ud på at mobilisere, motivere, bevidstgøre og kapacitere målgruppen i basis gennem afholdelse af Fremtidsværksteder, sessions o.l., med de mål for øjet, at opbygge målgruppens civilsamfundsinstitutioner og interesseorganisationer, således at målgruppen på sigt selv er i stand til at gennemføre lobbyog fortalervirksomhed. Strategi for folkelig forankring: Landsforeningen forsøger at komme bredt ud med sit politiske budskab og aktuelle gennem foredragsvirksomhed, tilstedeværelse (med bod/effekter) på diverse landsmøder, kongresser, festivaller o.l. Foreningen udgiver et nyhedsbrev ca. 2-3 gange om året, organiserer faglige ture og rejser til vores projektland og har gennem tiden haft 5-6 indslag i TV. Derudover har foreningen lavet 2 projektvideoer. Den folkelige forankring er en vigtig forudsætning for en folkelig accept af ulandspolitikken. Derudover er en vis grad af folkelig forankring og nødvendig - rent økonomisk - for organisationer at vores type og størrelse. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Midler rejst gennem indsamlinger Foredrag Indlæg i radio og TV Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Netværk i Danmark Samarbejdsaftaler med partnere i syd bagland Medlemmer baglands sammensætning: Virksomheds Faglige institutioner Antal og 98 indiv. medl. 61 koll. medl. 2 indiv. 61 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 40 pers. i 1-10 t/år 8 pers. i 1-10 t/mdr. 5 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Andre ngoer/ samarbejdspartnere: MS, IBIS, FKN, Fagbevægelsens Ulandssekretariat, AIF 11 relevante faglige grupper: Fagforeninger med ulandsprofil og internationalt engagement. Det politiske system: Udenrigsministeriet, Folketingets udenrigsudvalg Egenfinansiering 7 foredrag: 5 x fagforening samt 2 x virksomhedsbesøg. 4 foredrag på offentlige steder: 1 x bibliotek samt 3 x cafearrangementer. 5 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade; 3 x medlemsblad, 2 nyhedsskrivelser arbejde og 7 partnersamarbejder: Kapacitering af partner. 2 alliancer med andre ngoer: Ulandssekretariatet, Landsforeningen Levende Hav 4 regionale : Miljø inden for fiskerisektoren i Guatemala. Side 73 af 126

154 Luthersk Missionsforening Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: 1) Forkyndelse af det kristne evangelium i geografiske områder, hvor det endnu er ukendt eller kun kendt i meget ringe grad. 2) Udøvelse af diakonalt og socialt arbejde som en naturlig følge og konsekvens af evangeliet. 3) Styrkelse af de "unge" kirkelige partnere, der allerede er etablerede, og som vi samarbejder med, så de bedre kan varetage deres evangeliserende, undervisende og diakonale forpligtelser lokalt og regionalt. Strategi for folkelig forankring: 1) Organisationen skal gøre aktivt brug af den åndelige og menneskelige udrustning, som det enkelte medlem besidder. Der skal løbende arbejdes på at styrke og forøge det enkelte medlems engagement og at få endnu flere til at gå ind i et sådant. Strategisk arbejdes der på at opfylde disse visioner bl.a. på følgende måder: i) Ved regelmæssige møder i lokalkredsene, regionalt og på landsplan, hvor udfordringer, kald, behov m.m. beskrives og udfoldes. ii) Ved en tæt kontakt mellem de enkelte lokalkredse og en eller flere missionærer/ ulandsarbejdere tilknyttet kredsene i en såkaldt nærkontaktordning. iii) Ved, at missionærer på orlov kommer rundt i lokalkredsene og informerer og oplyser om arbejdet i ulandet i lokalkredsene, ligeså i folkeog friskoler og på efterskoler. iv) Ved at organisationen løbende informerer om forholdene i ulandene igennem Avisen Tro & Mission (24 gange årligt) og YM-kontakten (8 gange årligt). 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Grad af egenfinansiering Foredrag Blad og bogudgivelser e involveret i den daglige drift af organisationen e, der udsendes til opgaver i syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl indiv. 82 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: pers. i 1-10 t/år pers. i 1-10 t/mdr. 500 pers. i t/mdr. 100 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 85 % politisk niv. 65 % strategisk niv. 75 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 92 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle : Disse udgør det største og mest stabile bagland, som derfor prioriteres højest medarbejdere: Både ansatte og frivillige Kernegruppen her er ne, men der findes også mange ikke, som yder bidrag. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 250 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Ved ydremissionærer på orlov, hjemkomne volontører, afdelingssekretærer, missionssekretærer m.fl. 34 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Nyhedsbladet YM-kontakten og Tro & Mission 6 konferencer arrangeret af organisationen selv: Missionskonference, YM-møder regionalt og lokalt m.m. arbejde og Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører: I alt 14 volontører med ét års tjeneste samt 57 udviklingsmedarbejdere af længerevarende karakter. Partnersamarbejde: Med kirkerne i Etiopien, Tanzania, Peru, Mozambique, og paraplyorganisationen CCFC i Cambodja, Norwegian Lutheran Mission i Norge m.fl. 8 besøgsrejser til syd: Foretaget af organisationens ansatte missionssekretærer samt frivillige fra baglandet. Side 74 af 126

155 Læger uden Grænser Enkeltprojekter alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Læger uden Grænser arbejder ud fra et charter fra bevægelsens grundlæggelse i Paris i 1971: Læger uden Grænser er en organisation, som uden nogen form for diskrimination med hensyn til race, religion, tro eller politisk tilhørsforhold hjælper befolkninger i nød, ofre for menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer og ofre for krigshandlinger. Læger uden Grænser er en fuldstændig neutral og upartisk organisation, som i henhold til den universelle medicinske etik og retten til humanitær hjælp kræver fuld og uhindret frihed til at udføre sit arbejde. Medlemmer af Læger uden Grænser lover at overholde de lægeetiske regler og være neutrale over for alle politiske, religiøse og økonomiske påvirkninger. Strategi for folkelig forankring: Vi er en organisation baseret på 'nærhedsprincippet' dvs. at vi arbejder direkt med befolkninger i nød ved at udsende frivillige til de områder hvor der er behov for hjælp og vidner. Visionen er at vores udsendte bliver en slags bro mellem det danske civilsamfund, og så det civilsamfund hvor de udsendes til. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Grad af egenfinansiering Fortalervirksomhed Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der udsendes til opgaver i syd Allianceprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og 46 indiv. medl indiv. hed indsats i timer i 2003: 80 pers. i 1-10 t/år 8 pers. i 1-10 t/mdr. 8 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 50 % politisk niv. 30 % strategisk niv. 0 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 61 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 5.5 mio. mennesker i d den brede offentlighed Det politiske system: Udenrigsministeriet 80 individuelle : Tidligere udsendte med Læger uden Grænser Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 115 interviews på radio og TV: Læger uden Grænser er blevet nævnt 115 gange. 345 artikler i dagspressen: Læger uden Grænser har været nævnt i 345 artikler. Hjemmeside, internetaktiviteter etc.: besøger, over 4 mio. hits. arbejde og 3 projektbesøg: Bestyrelsens besøg af projekter. 1 alliancer med andre ngoer: AIDS kampagne - IBIS 20 internationale : Det internationale Médecins Sans Frontières. I de seneste år har Læger uden Grænser også anerkendt værdien af at samarbjede med lokale civilsamfundsorganisationer, især inden for AIDS. Side 75 af 126

156 Mellemamerika Komitéen Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vores politiske grundlag omfatter følgende centrale punkter: - Mellemamerika Komiteen støtter aktivt kampen for selvbestemmelse, folkelig organisering, kollektive produktionsformer, samt etniske og kulturelle rettigheder. - Mellemamerika Komiteen bekæmper fremmede magter forsøg på at påtvinge Mellemamerika en bestemt politisk, økonomisk, militær og social udvikling, herunder den gældende økonomiske verdensorden, hvor handels- og kreditrestriktioner og gæld fastholder økonomisk svagt udviklede lande i et afhængighedsforhold til industrilandene. Vi har ikke nogen formuleret strategi, da vores arbejdsform ikke lægger op til noget sådant. Strategi for folkelig forankring: Folkelig forankring både i Syd og Nord har altid været afgørende for Komitéens arbejde. Vores samarbejdspartnere i Syd er altid folkelige organsiationer forstået som bondebevægelser, fagforeninger o.l., og vi har i flere tilfælde været kontaktformidlende mellem vores samarbejdspartnere og tilsvarende organisationer i Danmark (f. eks. mellem fagforerninger). 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Lokalgrupper / medlemskomiteer e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Aktivistgrupper e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Personlige og sociale relationer nordsyd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper e Pårørende, venner og bekendte, der må lægge ører til alle historierne fra Mellemamerika. Antal og 250 indiv. medl. 10 koll. medl. 150 indiv. 2 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 55 pers. i 1-10 t/år 20 pers. i 1-10 t/mdr. 6 pers. i t/mdr. varetagelse af opgaver: 97 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 90 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 11 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 5000 personer ifm. den brede offentlighed: Alle med stemmeret. 100 Børn & Unge: Potentielle deltagere i studieture. Relevante faglige grupper: 2 fagforeninger. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 10 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Medlemsblad og rejsebreve fra unge på studietur. 5 udstillinger: Fotoudstillinger på biblioteker o.lign. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. arbejde og 2 studieog arbejdsbrigader af 3 måneder til Nicaragua og Guatemala. 4 partnersamarbejde: Udvikling af projekter og studieture. 4 projektfølgegrupper / udvalg: Monitorering, afrapportering til Danida, evaluering etc. Side 76 af 126

157 MFRs Venner i Danmark Enkeltprojekter alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi søger, gennem samarbejde med den Senegalesiske Græsrodsorganisation ANMFR at fremme voksenuddannelse (særligt alfabetisering) i landområderne i Senegal. Strategi for folkelig forankring: Det er et hovedsigte, at uddannelserne foregår decentralt i de mange centre ANMFR har på landet i Senegal, samt at dem der nyder godt af kurserne hovedsageligt er kvinder samt andre mere sårbare grupper indenfor den senegalesiske landbefolkning. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Debatmøder Undervisningsmateriale e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og 50 indiv. medl. 1 indiv. hed indsats i timer i 2003: 15 pers. i 1-10 t/år 10 pers. i 1-10 t/mdr. 3 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Den brede offentlighed Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 2 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Vi har et nyhedsbrev og et årsskrift Hjemmeside, internetaktiviteter etc.: Vi har fået os en hjemmeside. arbejde og Partnersamarbejde: Vi har just afsluttet et stort fireårsprogram med vore partnerorg. Finansieret af Danida. Netværksgrupper Vi har udarbejdet en sansøgning til et om "Uddannelse i Syd. Internationale : Vi er medlem af et konsortium, der følger og finansierer ANMFRs aktiviteter. Samarbejdsaftaler med partnere i syd 100 % operationelt niv. Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter Side 77 af 126

158 Mission Øst Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Mission Øst gennemfører projekter inden for såvel nødhjælps- som udviklingsbistand og gør sig umage for at sikre en naturlig forbindelse mellem disse to former for bistand. Nødhjælpsindsatser gennemføres under hensyntagen til behov, kapacitet, andre aktører, samt overensstemmelse med organisationens mandat. Udviklingsbistand bliver kun givet under hensyntagen til kernekompetencer og med maksimal inddragelse af lokalbefolkningen med det formål at opnå relevans og bæredygtighed. Mission Øst har en holistisk tilgang til udviklingsbistand, hvilket præger vort arbejde. Som grundlag for dette koncept er vort synspunkt, at materiel og teknisk bistand skal være rodfæstet i lokalsamfund og i udviklingen af hele mennesket, med henblik på at skabe harmoniske og bæredygtige lokalsamfund og aktive aktører i civilsamfundet. Strategi for folkelig forankring: Mission Øst ønsker at fastholde og styrke den folkelige opbakning til humanitær bistand blandt vore private støtter. Gennem øget synlighed tilstræber vi at styrke vores profil og niveauet for folkelig opbakning i Danmark, udtrykt ved en årlig stigning på mindst 10 % i antallet af aktive private støtter. Mission Øst ønsker at styrke involveringen af vore private støtter i at deltage i Mission Østs arbejde, både som frivillige støtter i det administrative arbejde og i fundraising, samt i egenskab af aktive deltagere i organisationens demokratiske proces. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Kampagner Blad og bogudgivelser Indlæg i radio og TV Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i den daglige drift af organisationen Internationale / regionale Ulandsprojekter bagland Bidragydere baglands sammensætning: Virksomheds e Antal og indiv. 16 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 18 pers. i 1-10 t/år 15 pers. i 1-10 t/mdr. 2 pers. i t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 30 % politisk niv. 30 % strategisk niv. 10 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 14 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: En typisk Mission Øst bidragyder er 50 år plus, har hjerte for humanitært arbejde og er kirkeligt aktiv mennesker i den brede offentlighed: Mission Øst når ud til den brede offentlighed via medierne. Altså er målgruppen seere, lyttere og læsere af de landsdækkende medier. 239 medarbejdere på kontorer i Danmark, Belgien og Storbritannien samt i felteng. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 2 kampagner kombineret med indsamling: To kampagner - begge om Irak i Kristeligt Dagblad 2 interviews på radio og TV: Generalsekretær bl.a. deltaget i TV2 debatprogram om Irak samt i radioudsendelse på DR1. 10 artikler i dagspressen: Artikler i Kristeligt Dagblad og Jyske Vestkysten. arbejde og Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører: Danske og internationale medarbejdere til projekterne i Afghanistan, Armenien, Irak og Tadsjikistan. Volontører (ex. rådgivere) monitorerer projektaktiviteter i Bulgarien og Rumænien. I alt partnersamarbejder: Lokale partnere i Armenien, Tadsjikistan, Bulgarien, Rumænien og Nepal. 7 alliancer med andre ngoer: Mission Øst indgår i de internationale alliancer EU-Cord (med repræsentation i en række europæiske lande) og Global Alliance. Side 78 af 126

159 Oplysningsaktiviteter Muskelsvindfonden Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Muskelsvindfondens ulandsgruppe "Muskuland" har formuleret nogle retningslinjer for sit arbejde, bl.a.: at Muskelsvindfonden ikke kun skal arbejde for at forbedre levevilkårene for mennesker med et handicap i Danmark. Muskuland vil arbejde for: at den danske stats menneskeretsog udviklingspolitik i højere grad inddrager handicapaspektet. at lave udviklingsarbejde anser vi som en mulighed for den enkelte til at gøre en forskel, at få personlige oplevelser og inspiration i mødet med fremmede kulturer. Muskuland mener, at Muskelsvindfonden fortsat skal spille en rolle i det internationale handicapbevægelse. Strategi for folkelig forankring: Fra starten i 1993, da Muskuland blev stiftet som medlemsgruppe i Muskelsvindfonden, har arbejdet og engagementet været baseret på s aktive deltagelse på frivillig basis. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Debatmøder Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Samarbejdsaftaler med partnere i syd Kulturmødet Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl. hed indsats i 2003: 6 pers. i 1-10 t/år 1 pers. i 1-10 t/mdr. 1 pers. i t/mdr. Ovennævnte er estimerede tal for frivillig indsats på ulandsområdet. Tallene for det samlede frivillige arbejde er estimeret til ca frivillige: 190 pers. i 1-10 t/år pers. i 1-10 t/mdr. 10 pers. i t/mdr. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. (herunder egne indtægt-skabende aktiviteter, såsom koncerter.) Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Ovennævnte tal er bruttotal for hele organisationens indtægter og afspejler derfor ikke, hvad der vedrører ulands-aktiviteter, da dette er en sekundær aktivitet i organisationen. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle frivillige 40 medarbejdere Egenfinansiering Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Andet oplysningsarbejde arbejde og 1 besøgsrejse fra syd: Havde besøg af samarbejdspartnere i Kosovo til landsmødet - med efterfølgende studiebesøg. Projektstyring: Løbende aktivitet gennem hele året af vores projektsamarbejde med forældreorganisationen DiCAG i Sydafrika. Projektbesøg: Besøgte DiCAG i april - dels som projektstyring, dels oplæring, dels som research til informationsarbejdet. Side 79 af 126

160 Nepenthes Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vision: At opnå en bæredygtig udnyttelse af de mellemamerikanske regnskove. Strategi for folkelig forankring: Nepenthes har 2.000, heraf ca. 70 aktive. Vi arbejder med oplysning, undervisningsmaterialer, kampagner, foredrag, politisk lobbyarbejde, give svar på høringer, i tæt samarbejde med andre ngo'er, give befolkningen aktive handlemuligheder m.m. - alt sammen for at inddrage så stor en del af befolkningen som muligt i aktiv handlen for regnskovenes bæredygtige udnyttelse, dvs. til gavn for både skoven og dens folk. Hovedmålgrupper er børn og unge under uddannelse. Nepenthes arbejder ud fra en sammenhæng i vores danske arbejde og ulandsarbejdet. Således arbejder vi f.eks. med at fremme FSC certificeret skov i Danmark ved at stimulere forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder til at købe certificeret tømmer, altså markedet, mens vi i Mellemamerika arbejder for at fremme produktionen af certificeret tømmer og småproducenters fortjenester på samme. Nepenthes arbejder med miljøundervisning både i Danmark og troperne, og erfaringerne bruges gensidigt i hhv. Danmark og Mellemamerika. I Danmark arbejder Nepenthes for at styrke skovnaturen og oplysning om de danske skove, hvor befolkningen også søges inddraget aktivt. Erfaringer fra ulandene bliver brugt. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Fortalervirksomhed Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Aktivistgrupper e, der deltager i projektarbejde Netværk i Danmark Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl. 200 koll. medl. Fire lokalafdelinger, Århus, København, Odense og Møn. Størstedelen af ne er biologistuderende, men mange andre faggrupper er også repræsenterede. Knap halvdelen under 30 år. hed indsats i timer i 2003: 25 pers. i 1-10 t/år 25 pers. i 1-10 t/mdr. 10 pers. i t/mdr pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 90 % strategisk niv. 60 % oper. niv. Næsten alt arbejde udføres frivilligt. Den arbejdende bestyrelse er frivillig. Projektmedarbejdere og koordinatorer er både projektlønnede og frivillige. Studerende og frivillige til konkrete opgaver på projekterne. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: - % De fleste indtægter går til Nepenthes generelle administration og medlemspleje eller er øremærkede til bestemte aktiviteter og kan derfor ikke anvendes til egenfinansiering af projekter. Nepenthes betaler selv kr./år til Danida projekterne. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: personer gennem folkeskoler og gymnasier Relevante faglige grupper i skovsektoren, miljøsektoren, politikere (ca personer). Den brede offentlighed: 4 mio. borgere: Forbrugerne, hr. og fru Danmark, virksomheder der importerer ikke certificeret træ. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Hjemmesider, der beskriver hele organisationens virke: Nepenthes generelt, undervisningsmateriale, udviklingsprojekter og Nature Tours. Undervisningsmateriale (4 sæt) 4 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Kvartalsblad. En debat- eller undervisningsbog udgives hvert til hvertandet år. Debatindlæg i aviser og radio/tv, kontakter i de fleste partier i folketinget, hjemmesiden tropetrae.dk høringssvar, konferencer. arbejde og 6 projekter i tre lande: Honduras, Nicaragua og Panama. Årlig projektportefølje på 10 mio. kr. Løbende projektstyring udført af projektkoordinator 6 projektbesøg: Udføres af projektkoordinator og andre ansatte/frivillige. 6 partnersamarbejder: Partnersamarbejde på projekterne. Medlem af 92- gruppen, Netværk for indfødte folk, køn og Naturressourceforvaltning, Friluftsrådet, Burmakomiteen, m.fl. Side 80 af 126

161 Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: OVEs overordnede målsætning på det internationale område er at: styrke de organiseringer der allerede findes og kapacitetsopbygning af civilsamfundets organisationer i at identificere, organisere og gennemføre bæredygtige miljø- og energiprojekter, støtte civilsamfundets evne til at indgå i en kritisk og saglig dialog med de nationale myndigheder om miljø- og energipolitikken, skabe debat i den danske offentlighed om vores globale ansvar på miljø- og energiområdet formidle internationale erfaringer om miljø- og energiproblemer til den danske offentlighed, formidle danske erfaringer om miljøog energiproblemer til den 3. verden styrke og samarbejde med den danske ressourcebase. Strategi for folkelig forankring: (uddrag fra OVEs strategi på det internationale område, 2001) Folkelig forankring og solidaritet er et af de bærende elementer i OVEs arbejde nationalt såvel som internationalt. Den folkelige forankring i de internationale projekter er ofte afgørende for kvaliteten og bæredygtigheden i projekterne. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Fortalervirksomhed Foredrag Debatmøder Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Netværk i Danmark Allianceprojekter Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Faglige institutioner Antal og indiv. medl. 40 indiv. hed indsats i timer i 2003: 60 pers. i 1-10 t/år 10 pers. i 1-10 t/mdr. 5 pers. i t/mdr. 3 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 15 % politisk niv. 3 % strategisk niv. 2 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Den brede offentlighed: formidlere 250 undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: læreanstalter og folkeskoler individuelle Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 8 debatmøder/ offentlige møder: Seminarer om specifikke emner 8 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Vores eget magasin 4 konferencer arrangeret af organisationen selv: Seminarer og konferencer arbejde og 15 projektbesøg i form af tilsynsrejser 3 besøgsrejser fra syd: Fra Thailand, Sydafrika 15 partnersamarbejder Herhjemme sikrer medlemsbasen, at OVE fortsat arbejder for en demokratisk styret udvikling af energiområdet. Denne forankring skal også fastholde en bred opbakning bag OVEs fortsatte engagement i det internationale miljøbistandsarbejde. Side 81 af 126

162 PTU Landsforeningen af Polio-, Trafikog Ulykkesskadede Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: PTU ønsker at samarbejde med handicaporganisationer i den 3. Verden og at arbejde for at FN's Standardregler for lige muligheder for handicappede bliver implementeret i videst muligt omfang med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår for et godt liv. Personer med bevægehandicap, PTU's speciale, skal være inkluderet i eventuelle projekter. PTU lægger i sit ulandsarbejde vægt på, at handicappede skal have mulighed for at leve en selvstændig tilværelse, hvor de kan forsørge sig selv og deres nærmeste, dette søges opnået ved at satse på bla. følgende: Opbygning af demokratiske handicaporganisationer Adgang til hjælpemidler Integration, ligestilling og lige muligheder i samfundet Adgang til arbejdsmarkedet Egnet bolig Sundhedstjeneste og medicin Skolegang og uddannelse Revalidering og jobtræning Adgang til offentlige transportmidler Ligestilling for piger og kvinder. Strategi for folkelig forankring: Integreret del af PTU's politik, idet bedring af handicappedes situation er et globalt anliggende som også har betydning for danske handicappede. Det er derfor vigtigt, at så mange PTU tillidsfolk som muligt medvirker. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Fortalervirksomhed Udstillinger Blad og bogudgivelser e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Ulandsprojekter Udviklingsarbejdere bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper e Antal og indiv. medl indiv. hed indsats i timer i 2003: 25 pers. i 1-10 t/år 4 pers. i 1-10 t/mdr. 1 pers. i t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 24 % operationelt niv. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 13,6 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle 25 frivillige Potentielle nye frivillige Ca. 100 medarbejdere Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 2 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Artikler om ulandsarbejdet i Filippinerne i medlemsbladet. 2 udstillinger: Plancheudstilling i egne lokaler. 2 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomite er, etc. afholdt flere steder. arbejde og 3 projektfølgegruppe / udvalg: 3 udvalgsmøder 3 projektbesøg: 1 eksisterende og 2 potentielle projekter besøgt. 2 partnersamarbejder. Side 82 af 126

163 Skovdyrkerne - Danish Forestry Extension Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Bidrage til forbedring af livskvaliteten og de civile rettigheder hos primært hos landbefolkningen, gennem en forbedret og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Strategi for folkelig forankring: Skovdyrkerne - Danish Forestry Extension har arbejdet med etablering af trædyrkerforeninger, hvis idegrundlag bl.a. er at de er ejet og drevet af ne, brugerne af de ydelser disse tilbyder i form af viden om dyrkning, planteproduktion og afsætning af produkter. Det er klare elementer af andelsbevægelses tankegang i konceptet. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Udstillinger Hjemmesider Undervisningsmateriale Netværk i Danmark Allianceprojekter Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og indiv. medl. 10 koll. medl indiv. 10 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: 20 % politisk niv. 40 % strategisk niv. 0 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 120 af DFE 2 kollektive : Alle med interesse for DFE's virke 3 interesseorganisationer/ foreninger: Alle med interesse for DFE's virke. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Hjemmeside, internetaktiviteter etc.: Vedligholdelse og udbygning af hjemmeside. 3 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc.: Foredrag i lokalforeningerne. Samarbejde med erhvervslivet: Netværksgrupper og workshops. arbejde og Projektstyring: Tilsyn med 2 enkelt-projekter. Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører: 4 DFE medarbejdere har været udsendt på projekterne Projektbesøg Side 83 af 126

164 Oplysningsaktiviteter Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) Enkeltprojekter alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At støtte udviklingen af faglige organisationer, som på arbejdsmarkedet og i samfundet kan medvirke til at fremme social og økonomisk retfærdighed samt lige rettigheder og muligheder for alle i samfund baseret på retfærdighed, demokrati og respekt for menneskerettigheder. Strategi for folkelig forankring: Et af de specifikke formål med SiD's faglige solidaritets- og bistandsarbejde er at skabe øget forståelse blandt SiD's og tillidsfolk for globaliseringens konsekvenser og muligheder samt et øget direkte engagement i internationalt fagligt samarbejde og solidaritet. Det indgår således også i SiD's arbejdsprogram at involvere flest mulige i internationale aktiviteter. SiD har internationale udvalg i samtlige 12 distrikter rundt om i Danmark samt internationale udvalg i flere lokalafdelinger. Udvalgene følger SiD's projektaktiviteter og tager egne initiativer. Mange er især aktivt involveret i småprojekter i Central- og Østeuropa. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Fortalervirksomhed Kampagner Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper e Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 300 pers. i 1-10 t/mdr. 100 pers. i t/mdr. 25 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 10 % politisk niv. 2 % strategisk niv. 0 % operationelt niv. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 22 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: personer: SiD's er den primære målgruppe for oplysningsarbejdet tillidsvalgte i SiD. Den brede offentlighed ( personer): Vi ønsker at markere SiD's internationale orientering overfor offentligheden generelt. Egenfinansiering 1 kampagne vedr. Tvind og bananarbejdere. 200 foredrag om internationale forhold og udviklingsbistand. 25 artikler i fag- og organisationspressen om internationale forhold. arbejde og Projektstyring: Projektaktiviteter i samarbejde med partnere i Syd. 25 partnersamarbejder om projekter og andre aktiviteter. 25 internationale : Aktiviteter sammen med internationale fagsekretariater og andre. Ulandsprojekter Side 84 af 126

165 Oplysningsaktiviteter Spedalskhedsmissionen Enkeltprojekter og mini-projekter (Mini-pulje eller Mini-programmer) Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Allerede Spedalskhedsmissionens formålsparagraf udstikker linjerne for organisationens arbejde. Den 3-delte formålsparagraf lyder: 1. at støtte de kristene kirkers arbejde for at bringe evangeliet til personer, der lider af spedalskhed 2. at yde støtte til bekæmpelse af sygdommen, og 3. at sprede kendskab til sygdommen og vække næstekærligheden over for dens ofre, og at styrke menighedens ansvar og offervilje over for Ydre mission. Visionen er at give mennesker, der er ramt af spedalskhed, værdige liv samt at udrydde spedalskheden. Strategien er at oplyse, opsøge, behandle, informere, uddanne, rehabilitere, drive fortalervirksomhed såvel lokalt som i Danmark. Strategi for folkelig forankring: Den folkelige forankring har været en del af Spedalskhedsmissionens historie siden oprettelsen i 1947, hvor formålsparagraffen blev udformet. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Fortalervirksomhed Blad og bogudgivelser Indlæg i radio og TV Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Kunstnere, foredragsholdere og andre, der optræder gratis ved fundraising arrangementer Internationale / regionale Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper e Antal og 904 indiv. 288 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 40 pers. i 1-10 t/år 10 pers. i t/mdr. 5 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 94 % politisk niv. 94 % strategisk niv. 40 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Arv kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 54 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Direct mail, blade, foredrag, takkebreve. 400 pers./org. Anden målgruppe: Projektstøtte, oplysningsarbejde, foredrag 4 pers./org. Relevante faglige grupper Indlæg i fagblade, foredrag Egenfinansiering Spedalskhedsmissionen har udgivet 6 gange, nyhedsbreve, takkebreve udsendt ca. hver anden måned. Hjemmeside, internetaktiviteter etc.: Besøg venligst vor hjemmeside, der i år vil blive updated. Produktion af videoen Chandar, optaget materiale til OBS'er og ny Bangladesh video arbejde og Internationale : Samarbejdet inden for Den internationale Spedalskhedsmission om spedalskhedsarbejde i Afrika og Asien, samt samarbejde og støtte til danske missionsselskaber. 2 projektbesøg: Projektbesøg i Bangladesh, dels til 'vort eget' projekt og dels til 2 andre spedalskhedsprojekter, der drives inden for det Internationale Spedalskhedsmissionssamarbejde. Projektfølgegrupper / udvalg: Vort store projekt i Bangladesh har en faglig følgegruppe af frivillige eksperter. Side 85 af 126

166 Oplysningsaktiviteter Ulandssekretariatet Enkeltprojekter alene BEMÆRK: Rammeorganisation indtil Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Ulandssekretariatet ønsker at bidrage til at skabe demokratiske, socialt og økonomisk retfærdige forhold i udviklingslandene. Fagbevægelsen i udviklingslandene skal have kapacitet til at udfylde sin rolle som ligeværdig partner i den sociale dialog, for derigennem at skabe et bæredygtigt arbejdsmarked. Dette er grundlaget for en socialt afbalanceret økonomisk vækst, og dermed for en demokratisk udvikling og for en demokratisk bæredygtig udvikling. Ulandssekretariatet er den danske fagbevægelses fælles professionelle bistandsorganisation som udvikler projektsamarbejder og -metoder, samt implementerer disse med udgangspunkt i fagbevægelsens værdigrundlag, målsætninger og. Samtidig arbejder Ulandssekretariatet for at styrke sin folkelige forankring og sin aktive deltagelse i den bistandspolitiske debat. Strategi for folkelig forankring: Ulandssekretariatet blev oprettet i 1987 af LO og FTF som fagbevægelsens Ulandsorganisation. Oprindeligt : Fagbevægelsens Ulandssekretariat. Gennem fagbevægelsens demokratiske strukturer er Ulandssekretariatet folkeligt forankret. LO og FTF's medlemsorganisationer har mere end 1.8 mio.. I de seneste år har Ulandssekretariatet intensiveret arbejdet med at uddybe engagementet hos de enkelte af forbundene. Forbundene er således i dag formelle af Ulandssekretariatet og udbygningen af engagementet sker ved dannelse af fælles. 10 prioriteter for folkelig forankring Kollektive Kollektive Grad af egenfinansiering Fortalervirksomhed Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider Allianceprojekter Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Faglige institutioner Antal og 117 koll. medl. 117 koll. bidrag. Tilsammen ses det folkelige bagland som 1,4 mio under LO og er under FTF altså 1,8 mio. hed indsats i timer i 2003: pers. i 1-10 t/år Tal fra 1999 (af de 1.8 mio ) varetagelse af opgaver: 8 % politisk niv. 15 % strategisk niv. 6 % operationelt niv. Kontingenter kr. Indsamlinger kr. (Disse penge er ikke en del af egenfinansieringen. De er indsamlet til et børnearbejdsprojekt, som de går ubeskåret til) Andet 21 mio. kr. fra fagforbundene. (Tal fra 1999.) Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 29,2 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 117 kollektive : LO, FTF, og forbundene frivillige: "e", ne af de enkelte forbund. Dog skal det pointeres at samtlige 1,8 mio. af LO og FTF ses som målgruppen. Myndigheder (1.513 pers./org.): Særlig Udenrigsministeriet. Egenfinansiering 25 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Ulandsmagasinet, udkommer halvårligt 25 i alt. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Ugentlig opdatering, temaer på andre hjemmesider. 154 artikler i fag- og organisationspressen: Læserbreve arbejde og 34 partnersamarbejder: Der arbejdes sammen med de faglige organisationer i Syd. 102 projektbesøg: Projekterne besøges normalt min. en gang om året. 50 sgrupper: I Danmark er der et af internationale Sekretærer (ca. 500 personer engageret). Side 86 af 126

167 WWF Verdensnaturfonden Enkeltprojekter alene samt alliance- og sprojekter Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation (international miljøorganisation der arbejder med både miljø og udvikling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: En stor del af verdens naturressourcer af global betydning befinder sig i ulandene. Indsatser for at forvalte naturressourcer på en bæredygtig måde nedprioriteres ofte i forhold til kortsigtede økonomiske hensyn der gavner en begrænset del af de lokale befolkninger. Vil man sikre verdens miljø og herunder naturressourcer er det nødvendigt at arbejde for en bæredygtig udvikling i ulandene. I denne del af verden lægges der et stadigt større pres på naturens ressourcer, og forvaltningen er i de fleste lande mangelfuld eller ikke-eksisterende. I det globale produktions-, handels- og forbrugsmønster spiller ulandene overvejende rollen som råvareleverandør til et enormt og stadigt voksende forbrug i den rige del af verdenen. Disse forhold skaber en ofte ukontrolleret rovdrift /overudnyttelse af miljø og naturressourcer i ulandene uden at bidrage tilstrækkeligt til at hjælpe befolkningen ud af fattigdom. WWF arbejder for at standse denne overudnyttelse af miljø og natur, og fremme en bæredygtig udvikling der kombinerer bevarelse af naturgrundlaget og lokal udvikling. Strategi for folkelig forankring: Folkelig forankring er en del af vores formål: Saving nature with people. 1) WWF Verdensnaturfonden arbejder for at sikre naturen også som livsgrundlag for de mennesker, der lever i og med den. 2) WWF Verdensnaturfonden er en miljøorganisation, der agerer i det samfund vi er en del af. Det er sammen med mennesker i dette samfund, vi skaber resultater og finder holdbare løsninger. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Midler rejst gennem indsamlinger Midler rejst fra private virksomheder Kampagner Blad og bogudgivelser Indlæg i radio og TV Hjemmesider Netværk i Danmark Allianceprojekter Internationale / regionale bagland Medlemmer Bidragydere baglands sammensætning: Virksomheds Antal og indiv. og Heraf ca virksomheds hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. Ikke oplyst. Sidste års regnskab kan findes på hvor det bl.a. fremgår, at WWF havde indtægter for 24,5 mio. kr. i finansåret 2002/03, og af disse kom 10,6 mio. kr. fra det offentlige (primært Danida). Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: mennesker i den brede offentlighed: Vi kommunikerer sjældent alene fokuseret til den brede offentlighed, men til udvalgte grupper alt efter mål for kommunikationen. Fx kommunikerer vi til forbrugere af havemøbler, når vi laver FSC aktiviteter osv. Det politiske system Myndigheder Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Oplysningskampagner om EU's kemikaliepolitik og EU's fiskeripolitik. Kampagne om ulovlig tømmerhugst, herunder butikskampagne i samarbejde med erhvervslivet. Artikler i dagspressen Diverse artkler og temaer om ulovlig tømmerhugst, klimastrategier, globalt miljø, kemikalier, dansk og europæisk fiskeri, Danmarks miljøpolitik, miljøbistand m.m. Interviews på radio og TV Se oven for. arbejde og 1 internationalt : WWF Danmark er en del af det globale WWF, og arbejder via dette samt sammen med en lang række andre aktører på både lokalt, national og internationalt niveau, -både med feltindsatser og mere overordnede policy og oplysningsaktiviteter. I Danmark er WWF aktiv i en lang række miljø- og udviklings og fora. Side 87 af 126

168 Afrika In Touch Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Afrika In Touch bringer inspiration om afrikansk kirkeliv til Danmark og støtter afrikanske børn og unge. Dette gøres gennem støtte til forskellige projekter: * Radiomission i Chad * Fængselsarbejde i Jos, Nigeria * Børnehave/førskole i Awasa, Etiopien * Gadebørnsarbejde i Nauakchott, Mauretanien og endelig det projekt, hvortil vi får penge fra DUFs projektpulje * Kapacitetsopbygning af Lutheran Youth Organisation i Nigeria (Ungdomsarbejdet i Lutheran Church og Christ in Nigeria). 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Udstillinger Foredrag Hjemmesider e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Projektgrupper Antal og 872 indiv. medl. 66 indiv. 2 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 50 pers. i 1-10 t/mdr. 12 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 31 % politisk niv. 40 % strategisk niv. 50 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 500 danske børn og unge med eller uden tilknytning til kirken 70 frivillige Især hjemvendte volontører 900 individuelle, som er en meget blandet gruppe - nogen med stor, andre med lille interesse Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 30 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Lokalforeninger har mindst fire aktiviteter om året - herunder oplysning om projekter i Afrika 50 debatmøder/ offentlige møder Derudover deltager AITs medarbejdere og frivillige ved møder i børneog ungdomsklubber 100 aktiviteter ifm. hjemmeside, internetaktiviteter etc. Vores hjemmeside bliver brugt som nyhedsformidling arbejde og 1 udvekslingsrejse: Fire unge - to fra DK og to fra Nigeria rejste rundt i de to lande sammen og holdt møder for børn og unge Udsendelse af 12 volontører Sammen med vores moderorganisation udsendte vi omkring 12 volontører til Afrika 1 partnersamarbejde: Samarbejde med LYO i Nigeria omkring Kapacitetsudviklingsprojektet Side 88 af 126

169 Oplysningsaktiviteter Brødremenighedens Danske Mission Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: BDMs opgaver i mission løser vi gennem forkyndelse, undervisning, diakoni og udviklingshjælp. BDM arbejder med mission og udviklingshjælp, professionelt og gennem frivillig indsats BDMs mission skal inspirere til kristen næstekærlighed 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Udstillinger Blad og bogudgivelser Hjemmesider e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter Udviklingsarbejdere bagland baglands sammensætning: Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper e Antal og indiv koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 7 pers. i 1-10 t/mdr. 38 pers. i t/mdr. 17 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 70 % politisk niv. 70 % strategisk niv. 30 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Arv kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 91% Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Individuelle foreninger, klubber, skoler kirkelige/ humanitære org skoler, undgdomsklubber, søndagsskoler, Børn & Unge Egenfinansiering Nyhedsbreve: 10 årlige nyhedsbreve til frivillige og medarbejdere. BDMnyt: 3.500*10 årligt. Sennepskornet: 2300*4 årligt Kampagner: 2 direct mails til i alt personer, kombineret med indsamling Projektbeskrivelser i forb. med direct kampagner 55 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Kirker, skoler, foreninger og interessegrupper. arbejde og 3 partnersamarbejder: Projektsamarbejde med 2 kirkeprovinser i Tanzania og et i Albanien 6 projektbesøg: 2 projektbesøg i Tanzania og 4 i Albanien 1 internationalt : International Brødrekirkes missionsorganisationer. Side 89 af 126

170 Center for Konfliktløsning Mini-pulje og Naboskabsprogram Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: De internationale projekter medvirker til at formidle Center for Konfliktløsnings ideer i forbindelse med udvalgte, relevante projekter, der har udvikling af det civile samfund til formål. Center for Konfliktløsning lærer samtidig af sine samarbejdspartnere og kontakter. Center for Konfliktløsnings idé- og værdigrundlag fastslår, at centret vil indgå i internationale projekter, hvor dette indebærer et ligeværdigt samarbejde med en lokal partner, og hvor vi har det nødvendige kendskab til lokalområdet og dets kulturer. Det er målet at få analyseret og prioriteret den række henvendelser fra potentielle internationale samarbejdspartnere, Center for Konfliktløsning har modtaget, med henblik på at udvælge og fremme de mest perspektivrige projekter i samarbejde med de udenlandske partnere. Vi vil søge samarbejde/ indgå i med ngo er og institutioner, der arbejder indenfor vores interesseområder. Vi vil afklare rækkevidden og grænserne for vores involvering i internationale projekter, der har til formål at fremme forhold i det civile samfund. Vi vil ligeledes afklare centrets faglige kompetencer i forhold til internationale projekter. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Grad af egenfinansiering Midler rejst fra private virksomheder Foredrag Debatmøder Undervisningsmateriale e, der deltager i projektarbejde Internationale / regionale Kulturmødet bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og 500 indiv. medl. 15 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 6 pers. i 1-10 t/år 45 pers. i 1-10 t/mdr. varetagelse af opgaver: 20 % politisk niv. 30 % strategisk niv. 30 % operationelt niv. Kontingenter kr. Arv kr. Salg kr. Ekstern finansiering Ikke oplyst. Egenfinansiering: -% Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: pers. Hovedmålgruppen er den brede offentlighed (herunder ) som centret ønsker at bringe i kontakt med fredelig konfliktløsning og metoder hertil. Vi har ikke en prioriteret strategi på vores målgrupper. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 20 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Hovedkontakten finder sted via oplysningsog undervisningsaktiviteter og sekundært via informationsog debatmøder. 200 foredrag i virksomheder 4 debatmøder /offentlige møder arbejde og 3 partnersamarbejder: Støtte til tibetansk konfliktløsningscenter - Indien. Uddannelse af politifolk i konliktløsning og menneskerettigheder - Rumænien. Faglig støtte til tibetansk skole for voksenundervisning - Indien. Side 90 af 126

171 Danmarks Unge Katolikker Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi er i gang med at opbygge et tillidsfuldt og engagementsbåret partnerskab med en katolsk ungdomsgruppe i Sucre, Bolivia. Dette opnåes igennem bla. projekter med støtte fra DUF. Desuden er oplysningsindsatsen i Danmark blandt DUKs en vigtig del af arbejdet. Strategi for folkelig forankring: At nå ud til katolske børn og unge gennem DUKs nationale aktiviteter (weekender, lejre, valfarter m.v.) samt lokalt gennem ambassadør-konceptet. 1-2 unge i lokalforeningerne udvælges, trænes og støttes af ulandsprojektarbejdsgruppen til at gennemføre oplysnings- og indsamlingsaktiviteter i menigheden. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Midler rejst gennem indsamlinger Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspressehjemmesi der Undervisningsmateriale e involveret i den daglige drift af organisationen e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 7 pers. i 1-10 t/år 8 pers. i t/mdr. varetagelse af opgaver: 10 % politisk niv. 10 % strategisk niv. 80 % operationelt niv. Kontingenter kr. * Indsamlinger kr. Salg kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 13,3% * Kontingentet går naturligvis til hele organisationen hvoraf ulandsarbejdet kun er en lille del. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: børn og unge er vore individuelle 150 frivillige Vores lederskare og frivillige i andre udvalg og arbejdsgrupper Den brede offentlighed - altså den katolske brede offentlighed! Vi har ikke ambitioner om at nå længere ud, men vi vil selvfølgelig gerne vise de voksne katolikker, hvad vi laver i DUK! Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 10 kampagner kombineret med indsamling På de fleste DUK arrangementer (lejre, weekends, årsmøde, ungdomsmesser) bliver der på forskellig vis oplyst om og samlet ind til ulandsprojektet 4 artikler i DUKs børneblad og ungdomsblad om ulandsprojektet 3 hjemmesider: Ulandsprojektet har sin egen del af DUKs hjemmeside. arbejde og 1 partnersamarbejde: Vi opstartede partnerskabet med ungdomsgruppen i Bolivia 1 besøgsrejse til syd: Vi gennemførte et partnerskabsseminar i Bolivia med deltagelse af 5 frivillige DUK ere 1 besøgsrejser fra syd Et medlem fra vores partnerorganisation deltog på DUFs projektsstyringsseminar. Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Ulandsprojekter Side 91 af 126

172 Dansk Armenier mission Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At hjælpe og støtte den armenske kirke og det armenske folk, primært i Armenien, men også i Grækenland og på sigt i Mellemøsten Strategi for folkelig forankring: Folkelig forankring indgår ved medlemsbladet som sendes gratis til foreningens, og ved foredrag ol. om foreningens aktiviteter. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Midler rejst gennem indsamlinger Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse bagland baglands sammensætning: Bidragydere e Antal og hed indsats i timer i 2003: 25 pers. i 1-10 t/år 20 pers. i 1-10 t/mdr. 4 pers. i t/mdr. 5 pers. i 21+ t/mdr. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Ikke oplyst. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Ikke oplyst. arbejde og Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører: Volontør i Libanon, underviser i Armenien. Internationale Besøgsrejser til syd: Besøg i Armenien. Blad og bogudgivelser e involveret i den daglige drift af organisationen 500 indiv. varetagelse af opgaver: Ikke oplyst. e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Personlige og sociale relationer nordsyd Side 92 af 126

173 Dansk Europamission Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Støtte til undertrykte og forfulgte kristne minoritetsgrupper gennem støtte til deres evangeliserende arbejde. Oversættelse og distribution af Bibelen og kristen litteratur Undervisning Uddannelse af kommende ledere Små fattigdomsorienterede udviklingsprojekter Forebyggelse af misbrug af narkotika, alkohol m.m. Alt i samarbejde med lokale kristne ngo er. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Grad af egenfinansiering Midler rejst gennem indsamlinger Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Blad og bogudgivelser e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde bagland baglands sammensætning: Bidragydere Antal og indiv. hed indsats i timer i 2003: 15 pers. i 1-10 t/år 5 pers. i 1-10 t/mdr. 1 pers. i t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 10 % politisk niv. 10 % strategisk niv. 10 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 94% Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Engagerede kristne 5 medarbejdere: Engagerede kristne 3 fonde med velgørenhedsformål Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Kampagner kombineret med indsamling 80 aktiviteter ifm. nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade 100 aktiviteter ifm. hjemmeside, internetaktiviteter etc. arbejde og Partnersamarbejde med lokale kirker/ngo er Projektbesøg til projekter i Indonesien, Rusland, Tyrkiet, Aserbajdsjan Alliancer med andre ngo er og projektsamarbejde med partnere i nord Netværk i Danmark Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Side 93 af 126

174 Dansk Ugandisk Venskabsforening Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi bygger bro mellem Danmark og Uganda ved kulturel udveksling og samarbejde mellem de to folk. Den kulturelle udveksling angår også aktiviteterne i Danmark: Mellem herboende personer med ugandisk baggrund og etniske danskere. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Hjemmesider Undervisningsmateriale e involveret i den daglige drift af organisationen bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og 50 indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 15 pers. i 1-10 t/år 9 pers. i 1-10 t/mdr. 3 pers. i t/mdr. 3 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: Kontingenter kr. Bidrag/gaver 75 kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: <1 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 2 undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: Folkeskolen, lærere, elever, praktikanter 500 Børn & Unge: Skolebørn 10 interesseorganisation/ foreninger: Medlemmer af Projektrådgivningen og MS Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Hjemmeside, internetaktiviteter etc. 1 oplysningskampagne: Brochure 2 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Flere foredrag afholdt arbejde og Besøgsrejser til syd 1 besøgsrejse for 3 personer Venskabsarbejde: Generel aktivitet 1 partnersamarbejde: Samarbejde med PHP e, der deltager i projektarbejde Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd Er blevet støttet af MS (mødelokaler m.m.) og med konsulentbistanden fra Projektrådgivningen. 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Ulandsprojekter Side 94 af 126

175 Danske Døvblindes Fællesrepræsentation C/O Foreningen af Danske DøvBlinde Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Det er foreningens vision at medvirke/bidrage til organiseringen af døvblinde i ulandet med det formål at give døvblinde en stemme i offentligheden og få mulighed for at beskrive deres særlige behov. Samtidig er det hermed, som følge af en organisering, målet at synliggøre døvblindhed som et specifikt handicap. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Individuelle Debatmøder Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Virksomheds Faglige institutioner e Antal og 50 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 50 pers. i 1-10 t/år 25 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 80 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 100 pers. Den brede offentlighed: Borgere i DK 31 interesseorganisationer/ foreninger: Handicaprelaterede org pers. Bidragydere, private, fonde, puljer Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Oplysningskampagner/ temakampagner 10 artikler i regionale aviser og blade 20 Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade arbejde og Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører 1 person udsendt via DSIs personel program 1 besøgsrejse til syd 1 frivillig døvblind på 3 mdrs. ophold i Uganda Projektstyring Projektet styres af en national project officer Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter Side 95 af 126

176 Det Danske Spejderkorps Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Formålet med DDS' Ulandspolitik er: at bidrage til nes personlige udvikling og ansvarlighed ved at bevidstgøre dem om andre landes kulturer, natur og samfundsmæssige forhold. at øge den internationale forståelse ved at skabe mulighed og rammer for at børn og unge fra forskellige kulturer mødes, udveksler erfaringer og samarbejder. gennem støtte til spejderarbejdet i den tredje verden at være med til at fremme de muligheder, spejderne i den tredje verden har for at deltage i samfundsudviklingen med henblik på at forbedre livsvilkårene i deres land. Der skal stræbes efter et ligeværdigt samarbejde mellem DDS og vores samarbejdspartnere. Vi samarbejder med spejderkorps i tredje verdens lande om udviklingsprojekter, ledertræning og organisationsudvikling. Samarbejdsprojekterne er defineret efter ønske fra og i nært samarbejde med de pågældende spejderkorps, samt evt. verdensorganisationerne. 10 prioriteter for folkelig forankring Blad og bogudgivelser Hjemmesider Undervisningsmateriale e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og Ikke oplyst. hed indsats i timer i 2003: 40 pers. i 1-10 t/år varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 75 % strategisk niv. 90 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Børn & Unge. e. Individuelle. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. arbejde og Internationale Partnersamarbejde Venskabsarbejde Sideløbende med samarbejdsprojekter udvikler DDS programmateriale, så alle bliver tilbudt oplevelser og aktiviteter, der fremmer formålet med Ulandspolitikken. Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter En af de vigtigste metoder til at opfylde dele af vores mål er levende formidling, hvor den enkelte gruppe inddrages, og den enkelte spejder får førstehåndsoplevelser ved mødet med den udenlandske spejder. Side 96 af 126

177 Diálogos Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: DIALOGOS ønsker: - at bistå befolkningsgrupper i ulandene på deres selvvalgte vej væk fra fattigdom; - at arbejde for demokrati og retfærdig ressourcefordeling; - at inddrage og aktivere de store ressourcer, der findes i Danmarks tætte net af foreninger, institutioner og virksomheder; - at medvirke til øget koordinering af ngo'ernes bistandsarbejde. Behovet for projektbistand formuleres i udviklingslandene, og foreningen samarbejder direkte med modtagergrupperne i dialog med lokale og nationale organisationer. Dialogos udarbejder sammen med samarbejdspartnerne ansøgninger om projektmidler. Foreningen er juridisk, økonomisk og administrativt ansvarlig overfor donor. Ansvaret overfor Dialogos ligger hos de samarbejdspartnere, der styrer og varetager det daglige arbejde på projektet. Dialogen sikres ved kontinuerlig korrespondance, regelmæssige projektgruppemøder i Danmark og mindst ét årligt møde på projektstedet mellem foreningen og de lokale samarbejdspartnere. Dialogos udsender ikke personale til at arbejde fast på projekterne, men der udsendes konsulenter til at udføre definerede arbejdsopgaver. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Fortalervirksomhed Foredrag Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Faglige institutioner Mange af de aktive i Dialogos' projektgrupper er fagfolk med ulandserfaring og med et stort fagligt bagland der kan trækkes på i forbindelse med projektarbejdet Antal og 100 indiv. medl. 2 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 95 % operationelt niv. Kontingenter kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 0 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 50 pers./org. Børn & Unge pers. ifm. undervisningsog uddannelsesinstitutioner. 80 individuelle. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Hjemmeside, internetaktiviteter etc.. 4 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade. Filmproduktion: 1 stk. arbejde og Projektstyring: Kontinuerlig styring af igangværende projekter Projektbesøg: 1-2 årlige besøg på projekterne a 2-4 ugers varighed Side 97 af 126

178 Foreningen for Stammere i Danmark Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi har ingen vision og strategi formuleret på skrift, og vi er først begyndt for et års tid siden. Vore tanker i den forbindelse er at støtte den nepalesiske stammeforening, som blev stiftet i sommeren Altså at være solidariske med stammende mennesker i Nepal. Visionen er: En verden, der forstår stammen. Strategien er et så ligeværdigt som muligt samarbejde med den anden part. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Grad af egenfinansiering Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Foredrag Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og 600 indiv. medl. 50 koll. medl. hed indsats i timer i 2003: 2 pers. i 1-10 t/år 1 pers. i t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 50 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Salg kr. Andet kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: -% Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Relevante faglige grupper Stammebehandlere (talepædagoger og psykologer) Individuelle Forældre, unge og voksne stammere, Anden målgruppe: Forældre Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Andet oplysningsarbejde arbejde og 2 projektbesøg i Nepal i oktober. Der er udgivet en rapport. Projektstyring 2 besøg i Nepal i oktober. Der udgivet en rapport. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Samarbejdsaftaler med partnere i syd Side 98 af 126

179 Friluftsrådet (Danish Outdoor Council) Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse gennem hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet skal herunder over for offentligheden varetage såvel de tilknyttede organisationers som den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Desuden skal Friluftsrådet, fungere som rådgivende organ over for offentlige myndigheder. Friluftsrådets målsætninger for det internationale engagement omfatter indsatser på tre hovedfronter: 1) Kampagnesamarbejde igennem Foundation for Environmental Education (FEE), 2) Nordisk samarbejde om friluftspolitik samt 3) miljø- og udviklingsprojekter i Østeuropa, Asien og Afrika. De primære indsatsområder for Friluftsrådets internationale engagement omhandler: Miljøundervisning, borgerdeltagelse i miljøbeslutninger, naturformidling, integreret kystzo-neplanlægning, lokal Agenda 21, nedsættelse af ressourceforbrug og bæredygtig turisme. Friluftsrådet har i en årrække haft et stærkt internationalt engagement for dansk udviklings- og bistandsarbejde gennem deltagelse i en række politiske organer, herunder 92-gruppen ( af danske udviklings- og miljøorganisationer), Øststøttekomitéen og Danceds Rådgivende komité. 10 prioriteter for folkelig forankring Kollektive Lokalgrupper / medlemskomiteer Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Fortalervirksomhed Kampagner Undervisningsmateriale e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Lokalgrupper / medlemsgrupper Faglige institutioner e Antal og 94 koll. medl.* 94 koll. bidrag. Friluftsrådet er en paraplyorganisation for 94 ngo'er, der i alt repræsenterer 18 mio.. Består af 15 amtsrepræsentationer med valgte, aktive amtsbestyrelser. hed indsats i timer i 2003:* 500 pers. i 1-10 t/år varetagelse af opgaver: 95 % politisk niv. 80 % strategisk niv. 50 % operationelt niv. *150 aktive (950 passive) frivillige. Den 11 mand store bestyrelse er frivillige, valgt af de 94 medlemsorganisationer Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: pers. Kollektive Vores 94 medlemsorganisationer pers. Den brede offentlighed 2. del af vort formål 179 pers. Politisk system Landspolitikere Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 5 stk. Undervisningsmateriale 20 oplysningskampagner/ temakampagner: Blå Flag, Grønt Flag, Byens grønne steder, Young Reporters, Learning about Forests, Friluftsliv og Handicappede, Friluftsliv gi'r Sundhed 46 debatmøder/ offentlige møder Diverse gåhjem-møder om aktuelle temaer arbejde og 25 Internationale FEE; Eco-Schools, IUCN, REC-Budapest, UNEP 4 projekt-besøg KOEE-Kenya; diverse ngo'er 4 projektfølgegrupper / udvalg Eget internationalt udvalg med medlemsorganisationer, projektfølgegruppe i såvel Danmark som Kenya Internationale, kontakter til politiske partier i ind- og udland. Fra ligger sekretariatet for de ca. 36 medlemslande i Friluftsrådet + præsidentposten. Desuden er der et nordisk af friluftsorganisatio ner samt samarbejde med Regional Environmental Centre i Budapest. Side 99 af 126

180 HK - Århus Internationalt Udvalg Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At skabe kontakt mellem fagforeninger i de multinationale selskaber hvor vi har At indgå i eller etablere faglige projekter i den 3. verden samt Østeuropa At afhjælpe unødig konkurrence mellem løn og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet ved hjælp af projekter i 3.verden. At skabe kontakt og indgå samarbejde med andre ngoer i Århus, der beskæftiger sig med internationale forhold. At etablere internationale faglige At arrangere og indgå i aktiviteter mod racisme og fremmedhad. At afholde medlemsmøder/ konferencer om internationale spørgsmål. At uddanne udvalgs til at arbejde med internationale forhold. Strategi for folkelig forankring: HK - Århus Internationalt udvalg arbejder for en medlemsskare på Ifølge vores kommissorium skal der afholdes medlemsmøder og konferencer om internationale spørgsmål. Der afholdes medlemsarrangementer om specifikke projekter, såsom minipuljeprojekter: Udviklings- og uddannelsesprojekt for kvinder i Arusha. Fagforeningsprojekt i Rumænien og Letland. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Grad af egenfinansiering Debatmøder Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Netværk i Danmark Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og Ikke oplyst. hed indsats i timer i 2003: 14 pers. i 1-10 t/mdr. varetagelse af opgaver: 10 % politisk niv. 9 % strategisk niv. 60 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: iindividuelle HK - Århus er målgruppe for Internationalt udvalgs oplysningsarbejde Relevante faglige grupper Udvalgs oplysningsarbejde Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Medlemsarrangement januar 2003 og debatmøder/ offentlige møder Artikler i fagog organisationspressen arbejde og 1 partnersamarbejde Samarbejdet med UWT Arusha Projektstyring Samarbejde med Projektrådgivningen i 3 tilfælde 1 alliance med andre ngo er Støtte fra AIF' Solidaritetsindsamling Side 100 af 126

181 International Aid Services Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: IAS ønsker som kristen organisation at afhjælpe menneskers fysiske, psykiske og åndelige behov ved at imødekomme behov som fattigdom, manglende udvikling, konfliktløsning og kapacitetsopbygning. Gennem forskellige aktiviteter søger IAS at gøre en forskel for marginaliserede mennesker i ulandene. Hjertet i IAS er at hjælpe og styrke civilsamfundet med det håb, at de vil kunne få en bedre selvopretholdelse og værdighed i fremtiden. At hjælpe mennesker til selvhjælp er centralt. IAS arbejder som paraplyorganisation for Pinsekirkerne i Danmark overalt, hvor de har udsendte medarbejdere eller lokale partnerorganisationer. IAS koordinerer udviklingsarbejdet og sikrer, at projekter gennemføres med positive og varige resultater. Strategi for folkelig forankring: Pinsekirkernes i Danmark har i årtier sendt missionærer, frivillige og udviklingsarbejdere til bl.a. Afrika og Sydamerika. Disse er vendt tilbage og har delt oplevelser og visioner med kirkens, og har derved opretholdt rekruttering og økonomisk støtte til det humanitære og kirkelige arbejde. Der satses på at styrke forankringen ved nyhedsbreve, Pinsevækkelsens månedsblad, brug af Internet, samt ved stævner og møder, hvor der holdes foredrag og rekrutteres støtter og. 10 prioriteter for folkelig forankring Kollektive Grad af egenfinansiering Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Foredrag Blad og bogudgivelser Indlæg i radio og TV e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Udviklingsarbejdere bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Faglige institutioner Foruden Pinsekirkerne kommer mange fra andre kirkelige baggrunde samt fra virksomheder Antal og indiv. medl. 50 koll. medl indiv. 12 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 100 pers. i 1-10 t/år 50 pers. i 1-10 t/mdr. 20 pers. i t/mdr. 10 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 20 % politisk niv. 30 % strategisk niv. 70 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 47 kollektive : Medlemskirker, foreninger, grupper Private givere individuelle : Medlemmer i kirker, foreninger, grupper Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 100 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Udsendte medarbejdere og kirkens frivillige får taletid. 45 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Hyppige udgivelser af information direkte fra ulandene, samt udgivelse i blade og medlemsblade. 5 kampagner kombineret med indsamling. Et årligt landsstævne samt flere lokalkampagner. arbejde og 6 besøgsrejser til syd Flere af kirkerne har besøgt samarbejdspartnere 3 besøgsrejser fra syd Enkelte besøg fra Kenya, Nigeria og Sydamerika 3 projektfølgegruppe / udvalg: Faglige grupper i forbindelse med projektudvikling. Den folkelige forankring findes også udenfor kirken, idet flere og flere skoler, firmaer og private får information og tegner medlemsskab i de enkelte missionærers aktiviteter. Side 101 af 126

182 KFUM og KFUK i Danmark Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Gennemførelsen af internationale projekter i KFUM og KFUK er en forudsætning for, at vi kan leve op til vores formålsparagraf og til flere af de visioner og målsætninger vi har formuleret. Det er altså en ideologisk kerneaktivitet for KFUM og KFUK i Danmark. For KFUM og KFUK i Danmark er det centralt, at vi opdrager vore til at have globalt udsyn, fordi det er en forudsætning for KFUM og KFUKs kristendomssyn, for KFUM og KFUK eres identitet som af internationale bevægelser, og fordi det for de individuelle af bevægelsen er væsentligt at udvikle kulturelle kompetencer, ikke bare i forhold til bevægelsen, men også i forhold til at udvikle sig til gode samfundsborgere, som evner at forholde sig til en kompleks verden. Strategi for folkelig forankring: Vi udbreder det internationale engagement i vores bagland ved at lave oplysnings-og indsamlingsaktiviteter på landsdækkende møder, stævner og lejre samt gennem bevægelsens egne medier. Engagementet skal desuden fremmes gennem aktiv brug af udvekslings- og volontørmuligheder. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Midler rejst gennem indsamlinger Kampagner Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl indiv. hed indsats i timer i 2003: 400 pers. i 1-10 t/år 20 pers. i 1-10 t/mdr. 10 pers. i t/mdr. 10 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 90 % strategisk niv. 70 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Private virksomheder kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Børn & Unge: Børn og unge er vores primære målgruppe individuelle : Vores arbejde er rettet mod vores egne Bidragydere blandt egne er hovedindtægtskilden. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Kampagner kombineret med indsamling Vores arbejde består i oplysningskampagner 15 nyheds breve, bladudgivelser, medlemsblade Oplysningen foregår gennem medlemsblade, informationsfoldere, aktivitetshæfter etc. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. arbejde og 3 aktiviteter ifm. internationale : Vi er med i YMCA og YWCA på verdensplan. Side 102 af 126

183 Oplysningsaktiviteter KFUM- Spejderne i Danmark Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Det er en del af KFUM-Spejdernes formål at oplære til mellemfolkelig forståelse. Spejderbevægelsen er international, og vi ønsker gennem vores arbejde at give børn og unge viden om levevilkår i andre dele af verden og give dem mulighed for at danne venskaber med spejdere fra andre lande. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Udstillinger Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: pers. i 1-10 t/år 5 pers. i t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 90 % strategisk niv. 90 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: individuelle : De enkelte spejdere Børn & Unge: Vores primære målgruppe frivillige ledere og andre voksne Egenfinansiering 20 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Løbende information til ne om projektet i Mongoliet. Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Tjek selv t.dk/mongoliet 5 udstillinger: Ger mv. stilles op ved større arrangementer. arbejde og 1 partnersamarbejde: 5-årig aftale med Scout Association of Mongolia 1 projektfølgegruppe / udvalg: Fast udvalg der følger arbejdet og sikrer aktiviteter 3 besøgsrejser fra syd: Regelmæssige besøg af 1-4 mongolske spejdere. Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter Side 103 af 126

184 Kvinder med Handicap - KH Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: KH ønsker at bidrage til en demokratisk verden med fred og ligeværd uanset handicap, køn eller hudfave. Strategien er at styrke og kapacitetsopbygge kvindehandicaporganisationer og kvinder med handicap til arbejdet med at skabe bedre vilkår og muligheder for kvinder med handicap i udviklingslande. I 2004 starter KH et projekt i Uganda, hvor strategien er lokal styrkelse af kvinde-handicaporganisationen NUWODU (National Union of Women with Disabilities in Uganda). Via øget adgang til viden og information samt udvikling af en træningspakke trænes kvinder med handicap på distrikts- og græsrodsniveau til "efter barfodslægeprincippet" at kunne mobilisere og træne andre kvinder med handicap. I 2002 initierede KH et forum for udviklingstemaer: Nord/Syd Netværket. Netværket er etableret for at samle danske kvinder med handicap, som har særlig interesse for eller erfaringer med/fra udviklingslande og de vilkår handicappede kvinder i udviklingslandene lever under. Strategi for folkelig forankring: KH ønsker via oplysning at engagere kvinder med handicap i handicappede kvinders forhold i den 3. verden. Oplysningsarbejdet sker primært til KHs og via Nord/Syd Netværket til de danske handicaporganisationer, hvoraf mange har amtskredse og lokalafdelinger over hele landet. En anden målgruppe er andre relevante ngo er. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Debatmøder Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Netværk i Danmark Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper e Tema- og sgrupper Antal og 70 indiv. medl. 6 koll. medl. 6 indiv. hed indsats i timer i 2003: 3 pers. i 1-10 t/mdr. 3 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Kontingenter kr. Ekstern finansiering Ikke oplyst. Egenfinansiering: -% Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 70 individuelle KHs individuelle 2 andre ngoer og samarbejdspartnere: Kvinde/ handicap/ mainstream ngoer og samarbejdspartnere i Syd og Nord 35 interesseorganisation/ foreninger Kvinde/ handicap/ mainstream interesseorganisationer i Nord og Syd Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Hjemmeside, internetaktiviteter etc. edhandicap.dk 2 nyhedsbreve om året Artikler i handicaporganisationernes tidsskrifter arbejde og Partnersamarbejde mellem den ugandiske kvindehandicaporganisation NUWODU og den danske Kvinder med Handicap Projektfølgegruppe relateret til NUWODU-KH projektet Alliancer med andre ngoer, Ibis, VSO, ngo er i Syd og på nordisk og europæisk niveau. Nord/Syd Netværket blev iværksat på baggrund af KHs særlige interesse for dette område og på bagrund af individuelle s konkrete og praktiske erfaringer fra udviklingsarbejde i bl.a. Uganda, Ghana, Nepal og Filippinerne. Side 104 af 126

185 Leve Børnene - vivanet.dk Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At bringe forandringer for børn i nød - specielt gadebørn m.h.t. at mindske antallet og forbedre vilkårerne for de der er. Strategien er, at vi altid arbejder sammen med lokalt baserede projekter. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Midler rejst gennem indsamlinger Fortalervirksomhed Kampagner e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde bagland baglands sammensætning: Bidragydere e Antal og indiv. 50 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 65 pers. i 1-10 t/år 15 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 70 % strategisk niv. 70 % operationelt niv. Bidrag/gaver kr. Sponsorater kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Eksisterende samt potentielle nye grupper 150 Børn & Unge: Bl.a. m.h.p. at skaffe volontører 35 frivillige: M.h.p. at pleje eksisterende samt skaffe nye Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 2 kampagner kombineret med indsamling: Vi rettede henvendelse til ca nye mennesker m.h.p. at bede dem om at støtte arbejde og Udsendelse af volontører 3 internationale : Deltagelse i internationalt 5 aktiviteter ifm. venskabsarbejde: Påbegyndte opbygningen af partner på Filippinerne og i Honduras e, der udsendes til opgaver i syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Netværk i Danmark Internationale / regionale Side 105 af 126

186 Mission Aviation Fellowship Danmark Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Kirkelig/religiøs organisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vision: At være et vigtigt redskab til at nå til de unåede og bringe nødhjælp i Jesu, og at være kendt ud over Europa og de lande, som MAF arbejder i, for sin enhed, sin forpligtelse til lokal forankring, tjeneste for Guds kirke og fokus på sine brugere. Strategi: Hvor det er påkrævet at multiplicere Guds kirkes rækkevidde og effektivitet ved at stille flytransport og andre strategiske teknologier til kirkens disposition. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Midler rejst gennem indsamlinger Udstillinger Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Antal og 224 indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 15 pers. i 1-10 t/år 6 pers. i 1-10 t/mdr. 3 pers. i t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 75 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 800 De mennesker der af og til giver en gave. 224 individuelle : De mennesker der beslutter sig til at støtte fast. 2 org. / myndigheder: F.eks. DMR-U og Udenrigsministeriet Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 5 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Kvartalsvis blad plus et ekstranummer Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Løbende vedligeholdelse af hjemmeside Filmproduktion: Produktion af en video om danske udsendinges arbejde arbejde og Udsendelse af udviklingsarbejdere og volontører: Haft 3 enheder udsendt. 1 internationalt : Samarbejder om MAF Operations 2 besøg til Tanzania og Bangladesh. e fundraisere Internationale / regionale Udviklingsarbejdere 309 indiv. 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Side 106 af 126

187 Somalilands Kvindeforening Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At kunne hjælpe organisationer i udlandet med at overkomme de problemer som sundhed, retten til at eksistere menneskerettighedsproblemer, fattigdom, retten til at bestemme over sig selv og bagefter stå på egne ben. 10 prioriteter for folkelig forankring Ikke oplyst. bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og 120 indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 40 pers. i 1-10 t/mdr. 5 pers. i t/mdr. 40 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 120 betaler kontingent Næsten alle aktiviteter er enten finansieret af Københavns Kommune, Projekt - rådgivningen, Indenrigsministeriet eller Sundhedsministeriet. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Vores individuelle, som foreningen er afhængig af. Partnere både lokale, sydpå og myndighederne, der støtter os. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Vi har brugt medierne og deltaget i debatter om følgende emner: HIV/AIDS både i indlandet og udlandet FGM - havde i Danmark og udlandet, hvor vi brugte både den somaliske radio, TV og afholdt et seminar. arbejde og Debatter om HIV/AIDS eller Børneopdragelse Kriminalitet Omskæring Skole Lejrskole Arbejdsmarked Lægebesøg Ligestilling 30 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 80 % operationelt niv. Børn og opdragelse Kriminalitet Familie Arbejdsmarkedet. Side 107 af 126

188 STS International Solidarity Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: STS opgave er at bekæmpe etnisk og religiøst had, som vi betragter som en hovedårsag til krige. Dette gør vi ved med humanitære midler at støtte de kræfter, der ønsker fred og forsoning. Vores opfattelse er, at det, som ofre for krige mest af alt ønsker, er fred. Vi forsøger at forstå og formidle, hvad der ligger bag krigene. STS er vokset ud af en meget bred solidaitetsbevægelse med det multietniske og multireligiøse Tuzla - den eneste by i Bosnien, hvor ALLE indbyggerne kunne leve i indbyrdes harmoni. Sammen med vore partnere i andre europæiske lande rejste vi midler, bl.a. fra fagbevægelsen, til at oprette en konvojtjeneste, som sørgede for, at den livsvigtige forsyning med el blev holdt i gang under hele krigen. Senere fik vi støtte fra Udenrigsministeriet og Danda til at gennemføre en række projekter, hvor vægten blev lagt på forståelse mellem de tidligere "fjender". 10 prioriteter for folkelig forankring Grad af egenfinansiering Midler rejst gennem indsamlinger Fortalervirksomhed Kampagner Blad og bogudgivelser e involveret i den daglige drift af organisationen Netværk i Danmark Allianceprojekter Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Faglige institutioner Antal og 410 indiv. medl. 111 koll. medl. 125 indiv. hed indsats i timer i 2003: 7 pers. i t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 90 % politisk niv. 90 % strategisk niv. 83 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 410 individuelle : Orientering om alt vores arbejde gennem nyhedsbrev og diverse pjecer 131 Det samme. 3 andre ngo er/samarbejdspartnere: Oplysning om vores virksomhed og forsøg på at samle tilslutning. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: Udsendelse af vores eget nyhedsbrev samt pjecer Kampagner kombineret med indsamling: Kampagne til fordel for indsamling til AIDSOM. Kampagne for tegning af arbejde og Venskabsarbejde Bl.a. besøg i Bosnien, Makedonien, Kosova og Somalia Oplysningskampagner/ temakampagner: Partnersamarbejde med ikkevoldelige albanere, med STS Tuzla og STS Somalia Styring af projekt i Somalia Side 108 af 126

189 Ulandsdebat af 1980 (ULD 80) Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Gennem projekter at skabe personlige forbindelser mellem foreningens og den lokale befolkning ved de støttede projekter. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Foredrag Indlæg i radio og TV e involveret i den daglige drift af organisationen e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Antal og 45 indiv. medl. 2 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: - % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 500 individuelle : Foreningens Organisationer der yder bidrag Den brede offentlighed: Avislæsere, seere og lyttere Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 4 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade: 4 nyhedsbreve årligt 3 artikler i regionale aviser og blade: Journalistiske artikler om foreningens arbejde 2 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. Lysbilledeforedrag arbejde og 1 partnersamarbejde 1 besøgsrejse til syd 1 besøgsrejse fra syd Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter Side 109 af 126

190 Oplysningsaktiviteter Ulandsforeningen Svalerne Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Foreningens formål er efter bedste evne at gøre en indsats for at afhjælpe nøden i verden. Arbejdet skal følge ABBE PIERRE s grundtanke om, at den største hjælp, et menneske kan yde, er at give et andet menneske noget at leve for og ikke blot noget at leve af, dvs. HJÆLP TIL SELVHJÆLP. 4: Veje og midler til formålets fremme 1. At tilvejebringe økonomiske midler til foreningens arbejde. 2. Støtte og/eller igangsætte projekter i ulande. Projekternes formål skal være at forbedre udviklingsmulighederne og den almene tilstand for de allerfattigste befolkningsgrupper. 3. Arbejdet fremmes gennem oprettelsen af et landsdækkende net af lokalafdelinger. 4. Gennem oplysningsarbejde i Danmark at sprede øget kendskab til nøden i verden, dens årsager og veje til at udrydde den. 5. Til arbejdets fremme søger foreningen at finde egnede frivillige til arbejdet i projekterne og herhjemme. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Foredrag Debatmøder Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Netværk i Danmark Kulturmødet bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper/ medlemsgrupper e Antal og 350 indiv. medl. 50 indiv. hed indsats i timer i 2003: 15 pers. i 1-10 t/år 30 pers. i 1-10 t/mdr. 10 pers. i t/mdr. 10 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Salg kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 96 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: 200 individuelle 200 frivillige 10 andre ngo er/ samarbejdspartnere Egenfinansiering 4 oplysningskampagner/ temakampagner 9 udstillinger 10 foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. arbejde og 2 besøgsrejser til syd: besøg i Indien og Bangladesh 8 partnersamarbejder med vores partnere 2 landegrupper: Samarbejde med vores partnere 6. Arbejdet baseres hovedsageligt på ulønnet arbejdskraft. Side 110 af 126

191 Ungdommens Røde Kors Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Ungdommens Røde Kors internationale arbejde følger den internationale strategi, som er lavet indenfor Røde Kors og Røde Halvmåne bevægelsen (Strategi 2010). Udviklingssamarbejdet bygger på en fælles vision om at skabe en bæredygtig udvikling. Partnership-tanken er vigtig og i et internationalt samarbejde udvikles begge parter. Formidlingsarbejdet i Danmark udfylder en meget vigtig funktion, både som forankring og som opinionsarbejde for at påvirke det danske samfund. 10 prioriteter for folkelig forankring Kampagner Foredrag Undervisningsmateriale e involveret i den daglige drift af organisationen e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Internationale / regionale Kulturmødet bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper e Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 200 pers. i 1-10 t/år 60 pers. i 1-10 t/mdr. 5 pers. i t/mdr. 10 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 98 % strategisk niv. 96 % operationelt niv. Indsamlinger kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 18 % Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Børn & Unge: De fleste oplysningsaktiviteter fokuserer på børn og unge som går i skole. Den brede offentlighed pers. Udstillinger, oplæg og kampagner fokuserer også på en bredere offentlighed 30 undervisningsog uddannelsesinstitutioner: Gennem undervisningsmaterialer prøver vi også at nå ud til lærere og undervisningsinstitutioner. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter I 2003 lavedes en kampagne på danske skoler i samarbejde med en partner i Uganda. URK deltog også i kampagnen "Verdens fattigste". 2 oplysningskampagner/ temakampagner: Undervisningsmateriale: I 2003 blev et undervisningsmateriale om kultur og miljø i Danmark og Uganda klart. URK frivillige lavede oplæg på ca. 20 forskellige skoler i årets løb. arbejde og Udsendelse af 8 udviklingsarbejdere og volontører: Vi sender frivillige af sted til partnere hvert år. 6 partnersamarbejder: Vi har forskellige projekter i tæt samarbejde med partnere i syd. 9 besøgsrejser fra syd: De kampagner som laves hvert år, laves i samarbejde med partnereg fra syd. Side 111 af 126

192 Oplysningsaktiviteter Ungdomsringen Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Ungdomsringen skal fremme klubbernes samt børn og unges kendskab til levevilkår i forskellige dele af verden og arbejde for at klubber, børn og unge hjælper ligesindede under svære levevilkår. (Fra Ungdomsringens vedtægter). Ved at arbejde sammen med partnere i Syd får danske klubber mulighed for at udvikle og styrke det åbne, demokratiske ungdomsarbejde, børnog ungeinvolvering og ung-til-ungmetoder til gavn for civilsamfundet i Sydpartnernes lokalområdet samt for de danske deltagere selv. Samarbejdet skal bestå af aktiviteter såsom workshops og seminarer. Alle emner skal være relevante for de børn og unge, der deltager. Aktiviteterne skal være involverende. 10 prioriteter for folkelig forankring Lokalgrupper / medlemskomiteer Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd bagland baglands sammensætning: Lokalgrupper / medlemsgrupper Ungdomsringen er en interesseorganisation for fritids- og ungdomsklubber i Danmark Antal og koll. medl koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 6 pers. i 1-10 t/år 2 pers. i 1-10 t/mdr. 1 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 81 % politisk niv. 20 % strategisk niv. 19 % operationelt niv. Ikke oplyst. Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: kollektive Klubber og klubmedarbejdere børn & unge, i klubberne 5 org. i det politiske system Især socialministeriet Egenfinansiering 62 nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Jævnlige udgivelser Daglige (365 ) aktiviteter mht. hjemmeside, internetaktiviteter etc. Ugentlige opdateringer af hjemmeside 5 konferencer arrangeret af organisationen selv, flere årlige arbejde og 5 partnersamarbejder. Hovedsagelig i Afrika og på Balkan når det gælder udviklingsarbejde 4 besøgsrejser til syd Beslutningstagerne deltager i seminarer i Syd 2 regionale Tanzania-Kenya- Sydafrika- Danmark og Balkan-Danmark Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Ulandsprojekter Side 112 af 126

193 Venstres Ungdom Mini-pulje og/eller Mini-programmer alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: VU har siden 1999 arbejdet med at styrke civilsamfundet i Mozambique via samarbejde med en liberal politisk ungdomsorganisation, FL, der primært arbejder for en yderligere demokratisering af Mozambique. Organisationen har pt. et medlem af parlamentet. Formålet med projektet var at skabe opmærksomhed om betydningen af et aktivt demokrati og gennem organisationsudvikling og fokus på ungdomdomsorganisationer skabe et bedre grundlag for opbygningen af børne- og ungdomsorganisationer i Mozambique. "Hvad er demokrati". Debat og diskussion om hvilke muligheder man har deltage i demokrati og hvorledes disse rettigheder kan udnyttes. Oplæg om det danske politiske system, de demokratiske processer og forhold for ungdomspolitisk arbejde Demokrati i ungdomspolitiske foreninger Ledelse og organisationsstruktur Indføring i forskellige ledelsesformer Undervisning i "organisationen i dagligdagen" Hvad forstår vi ved et demokrati i traditionel forstand? Hvordan fremlægger man ungdomspolitiske emner for regering, institutioner m.m. 10 prioriteter for folkelig forankring Kampagner Udstillinger Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Hjemmesider e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde Personlige og sociale relationer nordsyd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og indiv. medl. hed indsats i timer i 2003: 15 pers. i 1-10 t/år 15 pers. i 1-10 t/mdr. 8 pers. i t/mdr. 8 pers. i 21+ t/mdr. varetagelse af opgaver: 100 % politisk niv. 100 % strategisk niv. 100 % operationelt niv. Ikke oplyst Målgrupper for oplysning Målgrupper og udbredelse: Børn & Unge Da VU er en Ungdomsorganisation er det naturligt at det er den primære målgruppe. Den brede offentlighed VU søger at skabe en forankring i hele befolkningen ikke kun ungdommen Politisk system VU søger konstant at påvirke den politiske sfære Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 1 pjece med forskellige problemstillinger i tredje verdens lande, med fokus på børn, unge, HIV/AIDS, uddannelse osv. og tilbud til uddannelsesinstitutionerne om at få besøg af en frivillig til et oplæg/ debat 10 foredrag i skoler, gymnasier og universiteter 25 foredrag i lokalafdelinger, De frivillige i VU's ulandsudvalg holder konstant oplæg i VU's lokalforeninger, dermed sikres forankringen internt i VU arbejde og 4 partnersamarbejder Projektstyring ifm. 4 projekter 4 projektfølgegrupper / udvalg Side 113 af 126

194 Aktion Børnehjælp Forsendelse og renovering alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Organisationens formål er 1) i henhold til FNs konvention om Barnets Rettigheder, at forbedre forholdene for børn i udviklingslande, især i Indien a) uddannelsesmæssigt b) sundhedsmæssigt c) socialt d) på anden vis 2) at udbrede kendskab til a) omtalte børns livsvilkår og relaterede forhold - inklusive børnenes rettigheder b) Mother Teresas arbejde og Abbé Pierres ideer 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Grad af egenfinansiering Lokalgrupper / medlemskomiteer Midler rejst gennem indsamlinger Foredrag Blad og bogudgivelser Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Ulandsprojekter bagland baglands sammensætning: Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Foredragsholdere, volontører Antal og indiv. hed indsats i timer i 2003: Ikke oplyst, men alt arbejde udføres af frivillige med undtagelse af en halvdags-ansat. De præcise tal kendes ikke. Bidrag/gaver kr. Sponsorater kr. Arv kr. Salg kr. Ekstern finansiering Ikke oplyst Egenfinansiering: -% Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade. Hjemmeside, internetaktiviteter, etc. Foredrag i lokalafdelinger, medlemskomiteer, etc. arbejde og 10 Partnersamarbejder Vi har haft samarbejde med ca. 10 af vore samarbejdspartnere vedr. udviklingsprojekter og fadderskabsstøtte 3 Besøgsrejser til syd Flere bestyrelses/ lokalkomité og fadderskabstagere har besøgt vore samarbejdspartnere 10 Projektbesøg I forbindelse med ovennævnte besøgsrejser er vore partneres projekter blevet besøgt Side 114 af 126

195 BF-gruppen Farum Bibliotek Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: BF-klubben her på stedet samler bøger på fremmede sprog ind fra forlagene, som de ikke skal bruge, og derefter sender dem til andre lande, i Mellemøsten, Asien og Mellemamerika. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Fortalervirksomhed Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Antal og Ikke oplyst. hed indsats i timer i 2003: 1 pers. i 1-10 t/år Ikke oplyst. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Artikler i dagspressen arbejde og Andet oplysningsarbejde Pakket og sendt bøger Netværk i Danmark Allianceprojekter Internationale / regionale Samarbejdsaftaler med partnere i syd Kulturmødet Side 115 af 126

196 Gambias Venner Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Gambias Venners formål er at: Sponsere gambianske børns skolegang. Indsamle skoleudstyr og materialer, hospitalsudstyr og materialer samt handicapudstyr og sende i container til Gambia. Informere om Gambia i Danmark og gennem vores Søsterforening i Gambia Informere om Danmark i Gambia. Hjælpe børn, ældre, handicappede, kvinder og fattige til et bedre liv. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Foredrag Indlæg i radio og TV Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i den daglige drift af organisationen e, der rekrutterer og bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Kontaktpersoner og frivillige hjælpere Antal og 500 indiv. hed indsats i timer i 2003: 25 pers. i 1-10 t/år 5 pers. i 1-10 t/mdr. 5 pers. i t/mdr. 15 pers. i 21+ t/mdr. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Sponsorater kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 27% Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Artikler i regionale aviser og blade Foredrag på offentlige steder (biblioteker etc.) arbejde og 20 Besøgsrejser til syd Bestyrelses og kontaktpersoners besøg i Gambia hvor der er fulgt op på om det tilsendte udstyr er kommet det rette sted hen og bruges korrekt. Indsamle oplysninger tilbrug for den fremtidige indsats 6 aktiviteter ifm. partnersamarbejde Samarbejdet med Søsterforeningen i Gambia. Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd Side 116 af 126

197 Gargaar Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Ikke oplyst. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Midler rejst gennem indsamlinger Kampagner Foredrag bagland Medlemmer Bidragydere e hed indsats i timer i 2003: 15 pers. i 1-10 t/år Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: -% Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Debatmøder og offentlige møder Kampagner kombineret med indsamling baglands sammensætning: Oplysningskampagner og temakampagner arbejde og 3 forsendelser af hospitalsudstyr Ingen øvrige aktiviteter i Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter Antal og e, der udsendes til opgaver i syd e, der deltager i projektarbejde 46 indiv. medl. 2 koll. medl. 46 indiv. 2 koll. bidrag. e fundraisere Personlige og sociale relationer nordsyd Side 117 af 126

198 Ghaitag Danmark Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vision:At støtte skoleundervisningen i Ghana og goere Ghana til en ICT in Education i Afrika.Strategi:1. Ghaitag Ghana er en registreret NGO hvis opgave er at have forbildelser til skoler og myndigheder.2. At komme med en pakkeloesning i form af: a) Donation af computere til udvalgte skoler, der opfylder Ghaitags kriterier. Kriterier for udvaelgelse: Kun District folkeskoler og gymnasier, ligeligt koensfordeling, egnede undervisningslokaler og opbevaring af computerne.( f.eks. rum med aircondition.), at skolerne forpligter sig til at foelge Ghaitags guidelines og guidelines af af Ghana Education Services og World Bank Institute i ICT in Education.b) Uddannelse af laerere og instruktoere i brugen af computerene. Skolerne skal selv stille to laerere tilraadighed og\eller Ghaitag kan supplere.c) Oprettelse af computer training center - reparation og vedligeholdelse af donerede computere. Ghaitag DK vil staa for undervisning og uddannnelse af reparatoere via Gahitag Ghana. Det er til skoler, institutioner eller anden offentlighed. F.eks. The National Youth Movement.d) Ghaitag har meget streng kontrol af donerede undervisningsmaterialer, i form af uanmeldte besøg. 10 prioriteter for folkelig forankring Grad af egenfinansiering Lokalgrupper / medlemskomiteer Foredrag Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Undervisningsmateriale Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i den daglige drift af organisationen Netværk i Danmark Samarbejdsaftaler med partnere i syd Personlige og sociale relationer nordsyd bagland e Antal og Ikke oplyst. hed indsats i timer i 2003: 5 pers. i 1-10 t/år 3 pers. i 1-10 t/mdr. 1 pers. i t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter arbejde og Ikke oplyst. Ikke oplyst. Projektstyring Forsendelse, modtagelse og reparation af computere 4 projektbesøg Kontrolleret modtagerne. baglands sammensætning: Partnersamarbejde Plejet partnersamarbejdet. Side 118 af 126

199 IndvandrerNET og Indvandrerrådgivningen Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: I.f.m. rådgivninger af enkeltperoner og rådgivning af tilsuttede forening af IndvandrerNET udføres konsulentsåvel som praktisk arbejde med at få bevilling til contanienre og nødhjælp til indvandrerforeningernes hjemlande. Der hjælpes i et vist omfang også med at igangsætte oplysning om hjemlandende overfor danskerne. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Kollektive Individuelle Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Fortalervirksomhed bagland baglands sammensætning: Medlemmer Lokalgrupper / medlemsgrupper e hed indsats i timer i 2003: 10 pers. i 1-10 t/år Ikke oplyst. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Artikler i regionale aviser og blade Artikler i dagspressen arbejde og 1 besøgsrejse til syd Det er nødvendigt med rejser for gensidig udveksling af erfaring. 3 aktiviteter ifm. venskabsarbejde, som er en forudsætning for samarbejdet. Udstillinger Hjemmesider Indsamlere og hjælpere ved enkeltaktiviteter e involveret i den daglige drift af organisationen Antal og 100 indiv. medl. 10 koll. medl. 1 indiv. 1 koll. bidrag. 4 alliancer med andre ngo er - jo flere, jo bedre. Kulturmødet Side 119 af 126

200 ISRA - Independent Scandinavian Relief Agency Forsendelse og renovering alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: ISRA / IARA arbejder (blandt nødlidende) uden skelnen til race, hudfarve eller religion.isra / IARA skal tilse behovene hos flygtninge, som grundet vanskelige livsbetingelser eller undertrykkelse, bliver fordrevet fra deres hjem. ISRA / IARA skal tilvejebringe mad, tøj og medicinsk behandling til flygtninge i henhold til deres behov. ISRA / IARA skal være opmærksom på nødlidende i forbindelse med oversvømmelse, jordskælv, krig og lignende og skal søge hurtigst muligt at sikre dem alle deres livsnødvendigheder. ISRA / IARA skal søge at afhjælpe alle typer sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske problemer i den dårligt udviklede områder i de lande, hvor organisationen har kontorer. ISRA / IARA skal stræbe imod igangsættelse af / deltagelse i integrerede samfundsudviklende projekter med brede målgrupper. Agenturet skal fungere som bindeled mellem nationale, regionale og internationale institutioner og regeringer med henblik på igangsættelse af projekter vedrørende helse, ernæring og udvikling. Agenturet skal foretage undersøgelser vedrørende fordelingen af flygtninge og fordrevne mennesker, deres helbredsmæssige tilstand, deres madforsyning og deres uddannelse med henblik på at forbedre deres sociale og økonomiske status. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Midler rejst gennem indsamlinger Kampagner Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen e, der udsendes til opgaver i syd e fundraisere Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Netværk i Danmark Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere e Antal og 500 indiv. medl. 500 indiv. hed indsats i timer i 2003: 8 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst. Egenfinansiering: -% Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Kampagner kombineret med indsamling Lokalgrupper / medlemsgrupper Oplysningskampagner /temakampagner Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Foredrag i lokalafdelinger, medlemskomite er, etc. Paneldeltagelse og oplæg på konferencer, seminarer etc. Debatmøder/ offentlige møder arbejde og 2 besøgsrejser til syd Flere besøg i Afghanistan. Besøgsrejser fra syd 1 Besøg fra Uganda Alliancer med andre NGOer Samarbejde med White Cross International Side 120 af 126

201 Lions Clubs International Forsendelse og renovering alene Dansk baseret interesseorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Lions i Danmark har besluttet på centralt plan at fokusere på to geografiske områder: Burkina Faso og Litauen. Emnemæssigt er fokus på forebyggelse og helbredelse af blindhed (som i mange år har været Lions Clubs Internationals fokusområde). Lions Danmarks Katastrofe- og hjælpefond støtter ofre for naturkatastrofer og lignende uanset geografisk område. Lions Danmark tilbyder hvert år de 310 klubber at støtte udvalgte projekter i u-landene for ca kr (de såkaldte Miniprojekter). Der foregår et betydeligt internationalt arbejde fra mange af de 310 Lionsklubber, bl. a. i Thailand, Nepal, Sri Lanka, Bukina Faso, Gambia og Rumæien. Disse aktiviteter er ikke koordineret centralt, og det skal de heller ikke være. Det er Lions Danmarks strategi at øge andelen af donationer til internationale formål gennem en øget brug af projektgrupper, der involverer flere klubber. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Lokalgrupper / medlemskomiteer Midler rejst gennem indsamlinger Hjemmesider Undervisningsmateriale e involveret i den daglige drift af organisationen e protektorer Internationale / regionale bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere Lokalgrupper / medlemsgrupper Antal og indiv. hed indsats i timer i 2003 Det præcise tal kendes ikke, da det ikke opgøres. Egenfinansiering: Lions kører med to adskilte regnskaber, derfor er det svært at komme med det korrekte tal. Kontingenterne går udelukkende til adm. og drift af organisationen. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Kampagner kombineret med indsamling Artikler i regionale aviser og blade Nyhedsbreve, bladudgivelser, medlemsblade Hjemmeside, internetaktiviteter etc. Undervisningsmateriale arbejde og Projektstyring ifm. mange projekter Internationale Lions Clubs International, samarbejde med lokale Lionsklubber 12 Projektbesøg Burkina Faso, Litauen, Letland, Nepal Ulandsprojekter Side 121 af 126

202 Malteserrådet Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Ordenen er et kristent, økumenisk, upolitisk, internationalt samfund, som arbejder i henhold til de principper, der er nedlagt i FN s Charter. Ordenens formål fremgår af dens ca. 900 år gamle motto:pro Fide, Pro Utilitate Hominum - For Troen, For Menneskers Vel.Formål:- at stille Ordenens ydeevne til rådighed, hvad angår velgørenhed, der kan sættes i værk for Vor Herres syge og fattige i såvel materiel som åndelig forstand- at søge at fremme åndelige, etiske og kristne værdier- at støtte ne i deres virke for disse formålordenen lægger vægt på at etablere lokale kontaktnet, som kan/skal være garant for, at hjælpen når frem til den ønskede målgruppe (fattige og syge), ligesom de lokale gennem uddannelse skal være med til at sikre, at forankring og opfølgning finder sted i den ånd og på den måde, som det pågældende projekt foreskriver.ordenen arbejder primært i Peru, El Salvador, Rumænien og Ghana. 10 prioriteter for folkelig forankring Kollektive Grad af egenfinansiering Fortalervirksomhed Foredrag Debatmøder e, der rekrutterer og e, der deltager i projektarbejde Udvekslingsaktiviteter ved besøg fra syd Personlige og sociale relationer nordsyd bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere e Antal og 122 indiv. medl. 122 koll. medl. 3 indiv. hed indsats i timer i 2003: 16 pers. i 1-10 t/år 4 pers. i 1-10 t/mdr. 5 pers. i t/mdr. 9 pers. i 21+ t/mdr. Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter arbejde og Ikke oplyst. Ikke oplyst. 3 Alliancer med andre ngo'er: Levering af brilleglas til Ghana Levering af hospitalsudstyr til El Salvador Levering af hospitalsudstyr og undervisningsudstyr til Rumænien. Ulandsprojekter Side 122 af 126

203 Project Africa Direct Forsendelse og renovering alene Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi indsamler frivilligt værktøj + maskiner og sender til Tanzania til kollektiver og institutioner og private folke grupper. 10 prioriteter for folkelig forankring bagland baglands sammensætning: Medlemmer hed indsats i timer i 2003: 1 pers. i 1-10 t/mdr. Andet kr. Ekstern finansiering: Ikke oplyst Egenfinansiering: -% Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Udstillinger arbejde og Besøgsrejser til syd Vi fik hjælp af MS i Dar-es- Salaam, Tanzania, koordination. Antal og Ikke oplyst. Side 123 af 126

204 Projekt U- landshjælp til Selvhjælp Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: At støtte fattige i ulande fortrinsvis børn og kvinder med skolegang og uddannelse. Strategi for folkelig forankring: Vores eksisten og økonomiske muligheder er baseret på en bred folkelig forankring gennem og andre bidragsydere. 10 prioriteter for folkelig forankring Individuelle Individuelle Grad af egenfinansiering Midler rejst fra andre kilder end danske bistandsmidler Foredrag Indlæg i radio og TV Hjemmesider e involveret i den daglige drift af organisationen Allianceprojekter bagland Medlemmer Bidragydere Antal og 600 indiv. medl. 225 indiv. 10 koll. bidrag. hed indsats i timer i 2003: 5 pers. i 1-10 t/mdr. 2 pers. i t/mdr. 10 pers. i 21+ t/mdr. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Sponsorater kr. Arv kr. Andet kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 99% Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter 3 interviews på radio og TV TV udsendelse i DR1 og DR2 1 nyhedsbrev 4 gange om året, 600 eks. 50 debatmøder /offentlige møder Foredrag af bestyrelsesmed lemmer Tallene gælder for år 2003 baglands sammensætning: arbejde og Partnersamarbejde Vi samarbejder med den statsanerkendte tanzanianske NGO Help to Self Help (HSH) 12 projektbesøg Under rejserne til Tanzania besøger vi alle de forskellige projekter, som vi støtter i Asrushaområdet Venskabsarbejde Samarbejdet med personerne i syd er baseret på venskab og respekt, som er opstået gennem mange års tillidsfuldt samarbejde Personlige og sociale relationer nordsyd Side 124 af 126

205 Oplysningsaktiviteter Venskabsgrupperne Danmark/Gam bia Danish Community Development Association Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Vi har valgt at koncentrere os om undervisningssektoren; vi betaler skolepenge til børn direkte til skolerne i Gambia. Vi indsamler og afsender skole- og UV materialer, hospitalsudstyr, kørestole osv. Vi følger udstyret til slutbrugerne. 10 prioriteter for folkelig forankring Ikke oplyst. bagland baglands sammensætning: Medlemmer Bidragydere hed indsats i timer i 2003: 35 pers. i 1-10 t/år 35 pers. i t/mdr. Sponsorater kr. Ekstern finansiering kr. Egenfinansiering: 56% Egenfinansiering Ikke oplyst. arbejde og Besøg og træning af 3 personer fra Lesotho Amateur Association Besøgsrejse af ung pige fra DK til Gambia Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Faglige institutioner e Antal og 100 indiv. medl. Venskabsarbejde og samarbejdspartner Samarbejde 100 indiv. Side 125 af 126

206 WITAG - World IT Aid Group Forsendelse og renovering alene Mellemfolkelig organisation (græsrødder, venskab, udveksling) Strategi for ulandsarbejde og folkelig forankring Ulandsstrategi: Hjælpe med IT-viden primært ved at oprette computerlabs. på skoler som både elever og lokalbefolkningen har glæde af og hermed styrke udviklingen af computer - lærdom, som hvad enten vi ønsker det eller ej, bliver mere og mere påkrævet. 10 prioriteter for folkelig forankring bagland baglands sammensætning: Netværk med andre ngo'er i DK, samt får hjælp på den måde at nogle folk donerer udtjente PC'er som herfter renoveres Antal og Ikke oplyst. hed indsats i timer i 2003: 5 pers. i 1-10 t/mdr. 1 pers. i 21+ t/mdr. Der er tale om ulønnet hjælpearbejde, som i nogle perioder har udviklet sig til et fuldtidsarbejde. Egenfinansiering: Ikke oplyst. Udgifter til strøm, internet, lager i forbindelse med renovering af computerudstyr og udgifter til transport ved afhentning af udstyr dækkes 100 % af WITAG Egenfinansiering Oplysningsaktiviteter Kampagner kombineret med indsamling Samarbejde med erhvervslivet Internetaktiviteter arbejde og Projektstyring Forsendelse og reparation af computere Oprettelse af computerlab på 4 skoler i Tanzania Alle ngo er og skoler som er involveret i oprettelse af computerlabs. sender feedback i form af info. med foto og detaljeret beskrivelse af forløb fra modtagelse af udstyr til projektet kører og herefter senere opfølgning. Side 126 af 126