DANIDAS NGO-SAMARBEJDE Danida Udenrigsministeriet Maj 2006

Transkript

1 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2005

2 Forsidefotos: Esther Nakhumiza på 6 år undervises hjemme, Uganda af Mikkel Østergaard/Danida Bomuldshøst, Nicaragua af Jørgen Schytte /Danida Røde Kors uddeler fødevarehjælp til landsbybeboerne i Tigar, Niger af Mark Snelling / British Red Cross Bagsidefotos: Vandprojekt, Benin af Jørgen Schytte/Danida Dreng og pige cykler hjem fra skole, Thailand af Jørgen Schytte/Danida Teknisk Skole, Zambia af Jørgen Schytte/Danida

3 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2005 Danida Udenrigsministeriet Maj 2006

4 1. Indledning Grundlaget for NGO-bistanden Gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand NGO-bistanden i NGO ernes andel af dansk bistand Fordelingen af bistanden på hovedområder Udbetalinger i 2005 til de enkelte organisationer NGO-bistandens geografiske og sektormæssige fordeling Kapacitetsanalyser, projektvurdering og opfølgning NGO ernes udviklingsaktiviteter Rammeaftaler Andre samarbejdsformer Humanitær bistand Katastrofebevillingen Det Internationale Humanitære Beredskab Nærområdeindsatser...22 Bilag Bilag 1: NGO-bistanden i 2005 fordelt på organisationer. Bilag 2: Bevillinger over NGO-rammen til udviklingsprojekter, Bilag 3: Humanitær bistand gennem NGO er i 2005 fordelt på organisationer. Bilag 4: NGO ernes bilaterale projektbistand i 2005 fordelt på lande. Bilag 5: Rammeorganisationernes forbrug i 2005 og plantal for rammeaftaler 2006.

5 2 1. Indledning Denne redegørelse omfatter Udenrigsministeriets bilaterale NGO-bistand på udviklingsområdet for kalenderåret 2005, men berører også humanitær bistand gennem de danske hjælpeorganisationer. NGO ernes andel af midler, der stammer fra andre bevillinger end NGO-bevillingen og den humanitære bevilling, herunder bl.a. midler fra Det Arabiske Initiativ, Naboskabsprogrammet, rekvirerede opgaver samt midler til aktiviteter, der finansieres over oplysningsbevillingen, er således ikke omfattet af redegørelsen.

6 3 2. Grundlaget for NGO-bistanden Strategien for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000, udstikker det overordnede grundlag både for så vidt angår den bilaterale udviklingsbistand og den humanitære bistand kanaliseret gennem danske NGO er Gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien I 2005 er det lange vedholdende træk med at bidrage til udviklingen af et aktivt civilsamfund i udviklingslandene fortsat, men med nye accenter, der understreger regeringens ønske om at fremme de danske NGO ers uafhængighed og folkelige forankring. Partnerskab 2000 og Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er (Civilsamfundsstrategien) udgør fortsat det politiske og strategiske grundlag for samarbejdet med de danske NGO er, der modtager støtte til at gennemføre programmer og projekter i udviklingslandene. Det vedholdende træk handler om at fastholde opmærksomheden på, hvorledes udviklingen af civilsamfundet i udviklingslandene bedst muligt understøttes, hvilket er forskelligt fra situation til situation, og derfor skal analyseres i hvert enkelt projekt. Centralt er fortsat at bidrage til, at lokale civilsamfundsorganisationer udvikler sig til repræsentanter for deres medlemmer frem for administratorer af udenlandske bistandsmidler. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer er derfor stadig nøgleord, men det kan også styrke en lokal NGO s troværdighed og folkelige forankring at arbejde konkret med serviceydelser, f.eks. inden for uddannelse eller hiv/aids, og dermed kan gennemførelse af serviceydelser fremme mulighederne for fortalervirksomhed. Disse emner vedbliver med at være centrale i Udenrigsministeriets dialog med de danske NGO er om støtte til projekter og større programmer, samt i kurser og rådgivning om projektansøgninger, der tilbydes af Projektrådgivningen med støtte fra Udenrigsministeriet. Også i den danske sammenhæng er det vigtigt, at de NGO er, som arbejder med udviklingsbistand, er repræsentanter for deres medlemmer og arbejder for medlemmernes prioriteter snarere end som projektadministratorer af statslige bistandsmidler. Det er på denne baggrund, at regeringen er kommet med nye accenter til civilsamfundsstrategien, der ses ved indførelse af egenfinansiering - på 5 pct. i 2006, stigende til 10 pct. i for de seks store organisationer, der har rammeaftaler med Udenrigsministeriet, og indførelse af et maksimum på 2 pct. af projektudgifter til projektrelateret oplysning i Danmark. Hensigten er bl.a. at øge incitamenterne for organisationerne til at skabe bedre kontakt til den brede danske befolkning og få en tættere dialog om prioriteter med deres medlemmer. I samarbejdet med de danske NGO er anerkendes, at organisationerne har vidt forskellige udgangspunkter, og at der lægges et stort frivilligt arbejde både udviklingsfagligt og foreningsmæssigt. Der er og skal være mulighed for folkeligt engagement i udviklingsarbejdet, men der stilles selv sagt øgede krav til ulandsfaglig professionalisme ved større bevillinger. Det afspejles i støttemekanismerne. Små organisationer, der ofte lægger stor vægt på det mellemfolkelige møde, kan f.eks. få støtte fra renoverings- og

7 4 forsendelsesbevillingerne, Miniprogrammerne (Dansk Ungdomsfælles Råd, De Samvirkende Invalideorganisationer og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling) og Minipuljen under Projektrådgivningen, hvor bevillingsgrænsen nu er hævet til 3 mio. kr. Der er også muligheder for støtte til større aktiviteter fra enkeltprojektbevillingen, og som nævnt har seks store organisationer rammeaftaler med Udenrigsministeriet Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand Både Partnerskab 2000 og Strategi for Danmarks humanitære bistand (januar 2002) tildeler de danske NGO er en central rolle på det humanitære område. NGO erne har således gennem årene opnået status som vigtige og kompetente partnere for Udenrigsministeriet i gennemførelsen af den humanitære bistand. Der er herunder udviklet et tillidsforhold, der gør det muligt at stille midler til rådighed for iværksættelse af humanitære indsatser med endog meget kort varsel, som det f.eks. var tilfældet i forbindelse med flodbølgekatastrofen i Asien, og - om nødvendigt tilpasse aktiviteter til ændringer i behovene. Den overordnede målsætning for den humanitære bistand, der kanaliseres gennem danske NGO er, er at imødekomme nødlidendes grundlæggende og akutte behov for hjælp og beskyttelse. Det er vigtigt at kunne bidrage med både hurtig nødhjælp ved akutte katastrofer og rehabiliteringsindsatser i længerevarende kriser, herunder særligt i forhold til flygtninge og internt fordrevne, herunder i form af særlige nærområdeindsatser. Hertil kommer særlige indsatser for humanitær minerydning. Der lægges i dialogen med organisationerne vægt på, at den humanitære bistand i videst muligt omfang forankres lokalt og bidrager til stabilitet, respekt for menneskerettigheder og de demokratiske processer i modtagerlandet. Organisationerne gennemfører alt efter situationen indsatserne selv, i samarbejde med lokale partnere, via en international partner, eller et internationalt netværk eller i samarbejde med statslige danske institutioner. Kanaliseres bistanden via en international partner, forventes organisationerne at være aktivt involveret i at kvalitetssikre og overvåge gennemførelsen af projekterne og vurdere deres effekt. Det er således ikke tilstrækkeligt at fungere som passivt mellemled til en lokal eller international partnerorganisation eller netværk. Udenrigsministeriet har derfor også en tæt faglig dialog med organisationerne om valgte strategier og tekniske løsninger og om opfølgningen på disse. I samarbejdet med de danske humanitære NGO er om humanitære indsatser lægges endvidere vægt på et veldokumenteret grundlag for bedømmelse af organisationernes kapacitet til at udføre de påtænkte opgaver. For de større organisationer er dialogen formaliseret i forbindelse med gennemførelse af årsforhandlinger og løbende deltagelse i Den Humanitære Kontaktgruppe, der er det centrale organ for overordnet planlægning og koordination af danske humanitære indsatser.

8 5 3. NGO-bistanden i 2005 Nærværende afsnit giver sammen med de til beretningen knyttede bilag et samlet billede af NGO-bistanden i 2005, for så vidt angår størrelse, fordeling på organisationer og bistandens geografiske og sektormæssige fordeling samt hvilke undersøgelser, der er gennemført i forhold til NGO-bistanden i løbet af året NGO ernes andel af dansk bistand Midlerne, der på finansloven stilles til rådighed for NGO erne til udviklingsprojekter, anvendes primært til program- og projektstøtte, udsendt projektpersonale og projektrelateret oplysning i Danmark. Den humanitære bevilling finansierer både den bistand, der kanaliseres gennem danske NGO er og relevante FN-organisationer samt direkte statslige aktiviteter som f.eks. udsendelse af personel over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) og indsatser gennemført af Beredskabsstyrelsen og forsvaret. I 2005 udgjorde de samlede udgifter til NGO ernes udviklingsaktiviteter i alt 893,1 mio. kr., hvilket svarede til 14,2 pct. af den bilaterale udviklingsbistand og 8,1 pct. af den samlede danske bistand. Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO erne beløb sig til i alt 402,3 mio. kr., svarende til 36,4 pct. af den samlede humanitære bistand og 3,7 pct. af den samlede bistand Fordelingen af bistanden på hovedområder Som det fremgår af tabel 1, er fordelingen mellem de forskellige hovedområder under NGO-bevillingen i 2005 nogenlunde ens set i forhold til Årsagen til stigningen i den humanitære bistand kan især henføres til de danske organisationernes meget aktive involvering i forbindelse med flodbølgekatastrofen, men også en stadig mere aktiv involvering i takt med iværksættelsen af nye nærområdeindsatser. Tabel 1. Fordelingen af NGO-bistanden på hovedområder Forbrug i mio. kr. Udviklingsaktiviteter Rammeaftaler 507,3 513,9 Andre samarbejdsformer med NGO er 305,8 313,0 Miniprogrammer 57,6 66,2 I alt 870,7 893,1 Humanitære indsatser Ekstraordinære humanitære bidrag 243,9 331,2 Internationalt Humanitært Beredskab 32,6 29,1 Bistand til nærområdeindsatser 20,1 42,0 I alt 296,6 402,3 NGO-bistanden i alt 1167,3 1295,4

9 6 3.3 Udbetalinger i 2005 til de enkelte organisationer Fordelingen af udbetalinger til henholdsvis udviklingsaktiviteter og humanitære aktiviteter for de 15 organisationer der modtog flest midler (alle mere end 20 mio. kr.) over NGObistanden, fremgår af tabel 2. Disse organisationer stod tilsammen som modtager af ca. 81 pct. af de samlede udbetalinger til udviklingsaktiviteter og ca. 83 pct. af de samlede humanitære bidrag, der blev kanaliseret gennem danske NGO er. For hver af rammeorganisationerne er udbetalingerne til de forskellige aktiviteter beskrevet nærmere nedenfor under afsnit 4.1. Tabel 2. Fordeling af udbetalinger på større organisationer i 2005 (tusinde kr.) Udviklingsaktiviteter Humanitære Organisation aktiviteter I alt Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp MS - Mellemfolkeligt Samvirke Ibis Dansk Flygtningehjælp Red Barnet ADRA Danmark CARE Danmark Ulandssekretariatet F - Fagligt Fælles Forbund Projektrådgivningen De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Caritas Danmark DACAAR Danske NGO er over 20 mio. kr Andel af samlet støtte gennem danske NGO er 80,9 % 83,2 % 81,6 % Samlet støtte gennem danske NGO er Der henvises i øvrigt til bilag 1, der opregner samtlige organisationer, der i 2005 modtog bidrag fra NGO-bevillingen og den humanitære bevilling. Det bemærkes, at der ud over de større organisationer ydes bidrag til en lang række organisationer, der gennemfører et eller ganske få udviklingsprojekter. Det samme gælder nogle få organisationer, der fik midler til at gennemføre humanitære aktiviteter. Der henvises også til bilag 2, der opregner bevillinger tiltrådt i 2005 til udviklingsaktiviteter, og til bilag 3, der opregner udbetalte bidrag i 2005 til humanitære aktiviteter fordelt på involverede NGO er NGO-bistandens geografiske og sektormæssige fordeling Som det fremgår af bilag 4, var NGO ernes udviklingsaktiviteter i 2005 fordelt på ca. 60 lande, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til tidligere år. For udviklingsaktiviteterne gjaldt i øvrigt:

10 7 At den største andel gik til Afrika med 396,4 mio. kr., hvilket svarer til 44 pct. af NGO ernes samlede udviklingsaktiviteter, hvilket er den samme andel som i Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand til Afrika udgjorde til sammenligning ca. 52 pct. af den samlede bilaterale bistand i At Asien modtog i alt 196,9 mio. kr. svarende til 22 pct. af NGO ernes udviklingsaktiviteter. Den samlede bilaterale bistand til Asien udgjorde 31 pct. af den samlede bilaterale bistand. At udgifterne til NGO ernes udviklingsaktiviteter i Latinamerika udgjorde 15 pct. hvilket var mere end den samlede bilaterale bistand, der udgjorde 9 pct. At den sektormæssige fordeling af NGO ernes udviklingsaktiviteter viste, at det fortsat er bistand til social infrastruktur og de produktive sektorer, der er dominerende. For den humanitære bistand gjaldt: At den største andel af bistanden i lighed med 2004 blev anvendt i Afrika, der modtog i alt 192,5 mio. kr. svarende til 48 pct. af den samlede humanitære bistand, der blev kanaliseret gennem NGO erne. Midlerne blev især anvendt i Sudan (Darfur), Angola, de store søers område og Liberia. At der blev anvendt 162,9 mio. kr. i Asien svarende til 40 pct. af den samlede humanitære bistand, der i 2005 blev kanaliseret gennem NGO erne. Bidrag til NGO ernes aktive medvirken i forbindelse med flodbølgekatastrofen udgjorde langt den største post. At der blev udbetalt 29,1 mio. kr. til udsendelse af nødhjælpspersonel gennem danske hjælpeorganisationer Kapacitetsanalyser, projektvurdering og opfølgning Der foretages med mellemrum kapacitets- og forundersøgelser af NGO er, der er i færd med at udbygge projektporteføljen og styrke deres organisation. Derudover overvejes sådanne undersøgelser altid i forbindelse med teknisk komplicerede og/eller store projektansøgninger. Hertil kommer tværgående analyser og gennemgange, der bidrager til læring og produktudvikling samt mere smidig forvaltning af NGO-bistanden. De forskellige gennemgange og analyser foretages som udgangspunkt af eksterne konsulenter. Herudover gennemfører Udenrigsministeriet projektbesøg, oftest i tilknytning til ovennævnte projektgennemgange eller kapacitetsundersøgelser. I forbindelse med projektansøgninger, der blev modtaget til runderne i 2005, besluttede Udenrigsministeriet at iværksætte otte forundersøgelser. Der blev i 2005 iværksat følgende undersøgelser: Kapacitetsundersøgelse af Dansk Flygtningehjælp Tematisk gennemgang af Institut for Menneskerettigheders (IMR) arbejde med partnerskaber Forundersøgelse af Caritas Danmarks ansøgning om tilskud til Projekt Lípez i Bolivia

11 8 Kapacitetsundersøgelse af ADRA Danmark Gennemgang af miniprogramaftalerne med DUF, DMR-U og DSI Forundersøgelse af Dansk Afghanistan Komites ansøgning om støtte til distriktssundhedsprogram i Afghanistan Forundersøgelse af Faglig Fælles Forbunds regionale program i det sydlige Afrika Kapacitetsundersøgelse af Dansk Ornitologisk Forening Analyse af enkeltprojektorganisationernes anvendelse af tidsregistrering og beregning af udgifter til projektspecifik konsulentbistand Forundersøgelse af Ulandssekretariatets regionale program i Mellemamerika Forundersøgelse af Ulandssekretariatets projekt i Ghana Forundersøgelse af Ulandssekretariatets to regionale programmer i Asien Gennemgang af Aidsnet og Børne- og Ungdomsnetværket samt undersøgelse af konceptet for faglige netværk Gennemgang af renoverings- og forsendelsesbevillingerne, der administreres af Mellemfolkeligt Samvirke Forundersøgelse af oplæg om støtte til Projektrådgivningens aktiviteter Forundersøgelse af Den Danske Burmakomités projekt "National forsoning og opbygning af civilsamfundet i Burma"

12 9 4. NGO ernes udviklingsaktiviteter Der lægges vægt på, at NGO ernes udviklingsaktiviteter når ud til særligt marginaliserede og fattige befolkningsgrupper og på, at de støtter civilsamfundets evne til at indgå i en aktiv og kritisk dialog med de nationale myndigheder. Vigtige indsatsområder er støtte til organisering og kapacitetsopbygning, fremme af organisationernes evne til at gennemføre fortalervirksomhed og lobbyarbejde samt deltagelse i netværk med ligesindede organisationer. Der føres en løbende dialog med de danske organisationer om principperne for støtte til udviklingsprojekter i henhold til Civilsamfundsstrategien. Der ligger fortsat en udfordring i at sikre, at aktiviteterne udformes, således at civilsamfundsorganisationerne i Syd ikke alene fremstår som administratorer af projekter, men også reelt som repræsentanter og talerør for deres medlemmer på lokalt, nationalt og globalt plan Rammeaftaler Med rammeaftalerne sigtes der på at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre ressourcekrævende administration i Udenrigsministeriet. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring, samt en række støttekriterier for udviklingsprojekter, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Bevillingerne til rammeorganisationerne har direkte hjemmel på Finansloven. Udenrigsministeriet har indgået rammeaftaler med seks organisationer: Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Ulandsorganisationen Ibis, CARE Danmark og Red Barnet. Der henvises til oversigten i bilag 5 over rammeorganisationernes forbrug i 2005 og plantal for rammeaftalerne i Der afholdes årsforhandlinger med rammeorganisationerne i januar/februar baseret på den finansielle ramme i den pågældende Finanslov og indikative budgetoverslag for de efterfølgende tre år. Under forhandlingerne drøftes organisationernes strategier og prioriteter for rammesamarbejdet såvel som det programrelaterede oplysningsarbejde og den folkelige forankring af bistandsarbejdet i Danmark samt den administrative forvaltning af rammemidlerne. Målet med forhandlingerne er at nå til enighed om nye målsætninger eller justeringer af eksisterende mål ud fra en vurdering af organisationens konkrete arbejde såvel som den strategiske og organisatoriske udvikling. Endvidere gennemføres løbende stikprøvekontrol af rammeorganisationernes forvaltning både for så vidt angår finansielle aspekter som mere generelle administrative spørgsmål. Generelt vurderes organisationernes forvaltning at være solid. Stikprøvekontrollerne har givet anledning til en konstruktiv dialog, der har medført administrative opstramninger hos flere organisationer. Nedenfor følger en kort gennemgang af de enkelte rammeorganisationer:

13 10 Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) udviklingsarbejde tager udgangspunkt i partnerskaber med organisationer i udviklingslande og er i udgangspunktet ikke baseret på et fagligt sektorvalg. Det største indsatsområde demokrati og menneskerettigheder forventes dog yderligere styrket i de kommende år. MS har bl.a. som følge af reducerede bevillinger og evalueringen af organisationen i 2003 iværksat flere initiativer for at opnå et klarere fokus og bedre prioritering af organisationens aktiviteter. Efter vedtagelsen af en ny vision og mission i 2004 vedtog MS i 2005 en samlet strategi (Partnership against Poverty), der bl.a. omfatter en mere fleksibel anvendelse af personelbistand. Rammeaftalen (MSiS) omfatter syv lande og et regionalprogram i Mellemamerika. MS har landekontorer i Nepal, Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda, Zambia og Zimbabwe. Det regionale kontor for Mellemamerika er flyttet fra El Salvador til Nicaragua. I disse lande samarbejder MS med i alt ca. 220 lokale partnerorganisationer. Dertil kommer et træningscenter i Tanzania, som uddanner danske udviklingsarbejdere og tilbyder kurser for organisationer især i det østlige og sydlige Afrika. Udsendelse af udviklingsarbejdere er fortsat et centralt element i MS udviklingsarbejde, om end der de senere år har været et væsentligt fald i antallet af udsendte - fra 216 årsværk i 1998 til de planlagte ca. 125 årsværk i De senere år har MS på Udenrigsministeriets foranledning arbejdet på at hverve medlemmer og brede sin folkelige forankring ud. Dette er lykkedes meget tilfredsstillende, og organisationen overopfyldte således både sine mål for 2004 og Ved udgangen af 2005 havde MS mere end individuelle medlemmer, hvor Udenrigsministeriets måltal var medlemmer. MS modtog i 2005 i alt 155,5 mio. kr. over NGO-bevillingen. Bevillingen til programmet MSiS udgjorde 127,6 mio. kr. og bevillingen til organisationens administration m.v. 27,9 mio. kr. Til renoverings- og forsendelsesbevillinger, som MS administrerer på Udenrigsministeriets vegne, blev der udbetalt 11,4 mio. kr., heraf 8,6 mio. kr. fra NGObevillingen og 2,8 mio. kr. fra den ekstraordinære humanitære bevilling. Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har som mål at hjælpe undertrykte og svage befolkningsgrupper og at styrke deres muligheder for ved egen hjælp at ændre de forhold, der forårsager deres marginalisering. Dette gøres gennem humanitær bistand og langsigtet udviklingsarbejde. FKN arbejder både multilateralt - især gennem Det Lutherske Verdensforbund, Verdenskirkerådet og det koordinerende kirkelige forum for nødhjælp, ACT - og bilateralt i samarbejde med lokale kirker, kirkeråd og folkelige organisationer. FKN s arbejde er generelt baseret på en integreret rettighedsbaseret tilgang ud fra et kristent værdigrundlag (diakonia). Fortalervirksomhed prioriteres højt, og indgår ligeledes som et tværgående element i FKN s arbejde. Bekæmpelse af hiv/aids søges inkorporeret hvor muligt i såvel den langsigtede som den humanitære bistand.

14 11 Der er i løbet af de senere år sket en geografisk fokusering af udviklingsindsatserne. 77 pct. af rammemidlerne anvendtes på fokuslande i 2004 stigende til 85 pct. i Der vil fremover blive arbejdet indenfor en regional tilgang med udgangspunkt i fokuslande, suppleret med fleksibel støtte til et begrænset antal andre lande og regionale tiltag. Rammebevillingen anvendes altovervejende til indsatser i fokuslande (stigende fra 77 pct. i 2004 til 85 pct. i 2009). FKN prioriterer udviklingen af sammenhængende systemer for planlægning, monitorering og evaluering. Disse supplerer FKN s nyudviklede, elektroniske projekthåndteringssystem. Sideløbende hermed gennemføres en systematisk styrkelse af kompetencer i FKN og hos partnere med henblik på øget kvalitetsniveau. Organisationen har gennemgået en omfattende decentralisering og er nu repræsenteret i alle fokuslande, bortset fra Palæstina. Der blev i 2005 gennemført en intern gennemgang af decentraliseringen, og FKN har iværksat en opfølgning af anbefalingerne. FKN har i stigende grad diversificeret sin finansieringsbase. Således lå finansieringen fra Udenrigsministeriet i 2003 for første gang i mange år under 50 pct. af de samlede indtægter og var i 2005 nede på 38 pct. Der gennemføres i 2006 en ekstern tematisk gennemgang af FKN s arbejde med fokus på hiv/aids og decentralisering. I 2005 modtog FKN 112,2 mio. kr. over NGO-bevillingen, hvoraf rammebevillingen udgjorde 111,9 mio. kr. og 0,4 mio. kr. blev anvendt til enkeltaktiviteter. Herudover modtog FKN 56,8 mio. kr. til humanitære indsatser i Afrika (Angola, Burundi, DR Congo, Sudan), Asien (Thailand, Sri Lanka, Nepal) samt til organisationens varehjælpsprogram og nærområdebistand. Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors (DRK) baserer sit internationale arbejde på en overordnet strategi, der omfatter såvel den langsigtede udviklingsbistand som nødhjælp. Strategien definerer fokus for DRK internationale arbejde på fire kerneområder: fremme af Røde Kors bevægelsens basale værdier, katastrofeberedskab, katastrofeforebyggelse og lokalforankret sundhedsarbejde, herunder hiv/aids. Centralt i de kernekompetencer, som er defineret i forhold til strategiens kerneområder, er kapacitetsopbygning af partnerselskaber. Programmerne indenfor rammeaftalen har i 2005 været gennemført i ni samarbejdslande i Afrika og syv lande i Asien samt i Palæstina, hvortil kommer humanitære indsatser i en lang række lande. DRK arbejder således fortsat med at skabe synergi mellem rammefinansieringen og andre finansieringskilder i et relativt stort antal lande. Diversificering af finansieringsbasen er et strategisk mål for DRK, som i 2005 primært med baggrund i flodbølgeindsamlingen har øget sin omsætning med 75 pct., således at den private støtte var større end den statslige. Rammemidlerne er fortsat en vigtig finansieringskanal, bl.a. for organisationens kapacitetsopbygning af partnerselskaber.

15 12 DRK havde i 2005 regionale repræsentanter placeret i Amman, Harare, Kampala, Ouagadougou, Colombo og Vientiane. Graden af decentralisering gennemføres afhængig af bemanding og kapacitet. Omstrukturering af den internationale afdeling, som blev tilendebragt i 2004, er blevet konsolideret, og der arbejdes målrettet med at gennemføre handlingsplanen for kvalitetssikring med policy- og strategiafdelingen som omdrejningspunkt for erfaringsopsamling, udvikling af strategier og retningslinjer, kvalitetssikring af programmer, medarbejderudvikling m.v. Der gennemføres i 2006 en ekstern tematisk gennemgang af DRK s arbejde med fokus på hiv/aids og decentralisering. I 2005 modtog DRK 68,7 mio. kr. over NGO-bevillingen, hvoraf rammebevillingen udgjorde 65,6 mio. kr. og 3,1 mio. kr. blev anvendt til enkeltaktiviteter. Herudover modtog DRK 103 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling til nødhjælpsindsatser primært ydet gennem Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Der blev ydet bidrag til De Palæstinensiske Selvstyreområder, Afghanistan, DR Congo, Liberia, Sudan, Nordkorea, Burma, Indonesien, Sri Lanka samt til varehjælpsprogrammer. Derudover modtog DRK støtte til udsendelse af delegater og nærområdebistand. Ulandsorganisationen Ibis Gennem støtte til det civile samfund i Afrika og Latinamerika vil Ibis sikre mennesker lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Gennem oplysning og fortalervirksomhed vil Ibis påvirke den politiske dagsorden og skabe en større forståelse for de problemer, udviklingslandene står overfor, samt pege på konkrete handlemuligheder inden for organisationens fokusområder. Ibis overordnede mål er at styrke og fremme civilsamfundene i Syd med afsæt i en rettighedsbaseret tilgang. Dette sker gennem fire fokusområder: 1) uddannelse, 2) folkelig deltagelse i lokal regeringsførelse, 3) globale strukturelle årsager til fattigdom samt 4) hiv/aids. Ibis har ikke inkorporeret levering af egentlige serviceydelser i sine programmer, men har primært fokus på kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Ibis gennemfører aktiviteter i 13 lande fordelt på Afrika (Mozambique, Sydafrika, Namibia, Angola, Ghana, Sierra Leone), Sydamerika (Bolivia, Peru, Ecuador) og Mellemamerika (Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua). Hertil kommer en humanitær indsats i Liberia. Med udgangen af 2006 afsluttes rammeaktiviteterne i El Salvador. Indsatserne for at fremme uddannelsesområdet har gennem de senere år udviklet sig til en nøgleaktivitet i Ibis arbejde i såvel Syd som Nord. I 2005 har organisationen revideret sin uddannelsesstrategi Uddannelse for forandring Den nye strategi rummer blandt andet området uddannelse i krisesituationer, der åbner for, at Ibis kan gennemføre uddannelsesindsatser i lande, der befinder sig i en post-konflikt situation. Sideløbende hermed har Ibis udarbejdet en politik for køn og ligestilling. I 2006 skal denne politik såvel som den reviderede uddannelsesstrategi gøres kendt og blive integreret på alle niveauer i organisationen, og slå igennem i politik- og strategiudvikling.

16 13 En anden central målsætning i 2006 er at udrulle et nyt aktivitetshåndteringssystem på globalt niveau. De senere år har Ibis på Udenrigsministeriets foranledning arbejdet målrettet på at hverve medlemmer og brede sin folkelige forankring ud. Dette er lykkedes meget tilfredsstillende, og organisationen overopfyldte således både sine mål for 2004 og Ved udgangen af 2005 havde Ibis ca individuelle medlemmer og målsætningen for 2006 var at nå op på medlemmer. I 2005 modtog Ibis 116,9 mio. kr. over NGO-bevillingen, hvoraf rammebevillingen udgjorde 113,2 mio. kr. og 3,6 mio. kr. blev anvendt til enkeltaktiviteter. Herudover modtog Ibis 6,9 mio. kr. til humanitære indsatser i Angola og Liberia. CARE Danmark CARE Danmarks (CDK) overordnede mål er at medvirke til at forbedre levevilkårene for de fattige dele af landbefolkningen i samarbejdslandene og styrke deres muligheder for at øve indflydelse på egne livsbetingelser. CDK s aktiviteter under rammebevillingen har et klart tematisk fokus på landbrug og naturressourceforvaltning. Aktiviteterne gennemføres fremover i seks lande: Ghana, Niger, Uganda, Mozambique, Nepal og Vietnam. CDK har gennem sit tematiske og geografiske fokus oparbejdet et solidt fagligt fundament inden for naturressourceforvaltning. CDK er fagligt ansvarlig og koordinator i CARE International på området. CDK har siden offentliggørelse af civilsamfundsstrategien gennemført en omfattende omstilling af praksis fra selv at implementere projekter, der ofte var karakteriseret ved serviceydelser i samarbejde med lokale regeringsinstitutioner, til i overensstemmelse med strategiens målsætninger at arbejde med kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer og fortalervirksomhed. Samtidig er arbejdet i de enkelte lande omlagt fra enkeltstående projekter til samordnede landeprogrammer. Omstillingen er nu gennemført og konsolideres de kommende år. Samtidig fokuseres på at styrke integrationen af køn og hiv/aids som tværgående hensyn i programmet. Et forbedret moniteringssystem er under indførelse og forventes at styrke programstyring og rapportering. Nye målsætninger sammenfattes i en revideret strategisk plan, som i 2006 skal afløse den hidtidige plan, som har udgjort det overordnede styringsredskab for omstillingsprocessen. I 2005 modtog CDK 41,4 mio. kr. over NGO-bevillingen. Rammebevillingen udgjorde 32,9 mio. kr. og 8,5 mio. kr. blev anvendt til enkeltaktiviteter, heri er medregnet midler til gennemførelse af allianceprojekter, der administreres af organisationen.

17 14 Red Barnet Red Barnets arbejde tager sit udgangspunkt i Børnekonventionen og programmeres på basis af princippet om barnets rettigheder. Det overordnende mål er at forbedre børns stilling og opbygge samfund, der anerkender og respekterer børns rettigheder. Red Barnet arbejder inden for to bredt definerede sektorer: Beskyttelse mod økonomisk, seksuel og anden udnyttelse samt uddannelse. Udover støtte til gennemførelse af basal undervisning omfatter Red Barnets aktiviteter på det humanitære område fødevarehjælp og behandling af fejl- og underernæring. Red Barnets strategier for udviklingsbistand og humanitære bistand blev revideret i 2003, og en ny revision planlægges i 2006, hvor mulighederne for en sammensmeltning af de to strategier vil blive drøftet. Red Barnet er medlem af Save the Children alliancen, der har nationale organisationer i 29 lande og aktiviteter i over hundrede lande. Red Barnet deltager aktivt i udarbejdelsen af alliancens strategier, der i perioden har fokus på 1) uddannelse af børn i krise, 2) udvikling af stærke Red Barnet organisationer i flere lande og 3) sammenlægning af Red Barnet kontorer i programlandene. Alliancens målsætning er, at den globale organisation i 2020 skal have en fælles repræsentation i alle de lande, hvor der ydes en indsats. Det danske Red Barnet kontor i Uganda er blevet lagt sammen med Red Barnet Norge og Red Barnet England, og i Bangladesh er programmet blevet lagt sammen med Red Barnet Sverige. Programmerne under rammeaftalen er koncentreret om Bangladesh, Etiopien og Uganda, medens rammeaktiviteter i Guatemala og Kyrgyzstan er ved at blive udfaset. Aktiviteterne på det humanitære område er koncentreret om Afrika (Etiopien, Somalia, Uganda, Sudan), men Red Barnet har også modtaget støtte til indsatser i forbindelse med flodbølgekatastrofen og jordskælvet i Pakistan samt til genopbygning af skoler i Irak. Af nærområdemidlerne modtager Red Barnet støtte til et uddannelsesprojekt i Sydsudan. I 2005 modtog Red Barnet 40,3 mio. kr. over NGO-bevillingen, hvoraf rammebevillingen udgjorde 34,9 mio. kr. og 5,4 mio. kr. blev anvendt til enkeltaktiviteter. Endvidere modtog Red Barnet 33,7 mio. kr. til humanitære indsatser, heraf 3 mio. kr. til nærområdebistand Andre samarbejdsformer Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde tager stilling til ansøgninger om enkeltprojekter to gange årligt (runder). Styrelsen spiller herved en central og direkte rolle i forhold til bevillingerne. Uden for de to årlige ansøgningsrunder behandler Styrelsen endvidere ansøgninger vedrørende innovative hiv/aids projekter, faglige netværk, allianceprojekter samt forelæggelser af enkeltprojekter, der har været genstand for forundersøgelser fra Udenrigsministeriets side. Enkeltprojekter I 2005 tiltrådte Styrelsen i forbindelse med runderne støtte til i alt 23 projekter med et samlet budget på 159 mio. kr., hvilket svarer til, at knap halvdelen af de modtagne

18 15 projektansøgninger blev godkendt. Nedenstående tabel viser antallet af ansøgninger modtaget til ansøgningsrunderne siden Tabel 3. Rundeansøgninger Antal ansøgninger modtaget Antal bevilgede projekter Antal ansøgninger henvist til forundersøgelse Samlet bevilling (i mio. kr.) I alt Styrelsen tiltrådte i 2004 et forholdsvist stort antal ansøgninger, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af, at der også blev behandlet ansøgninger fra Ulandssekretariatet i forbindelse med afvikling af organisationens rammeaftale. Endelig kan der spores en tendens til, at det typiske tiltrådte projekt har en lidt længere projektperiode og et lidt større budget. Styrelsen havde i 2005 en særlig drøftelse af fagbevægelsens rolle i udviklingsarbejdet. Hovedkonklusionen var, at fagbevægelsen kan spille en vigtig rolle i udviklingsprocessen både i forhold til fattigdomsbekæmpelse, herunder i forbindelse med drøftelser af nationale fattigdomsstrategier, udviklingen af erhvervssektoren, fremme af menneskerettigheder og demokrati samt styrkelse af civilsamfundet. Det blev imidlertid også understreget, at støtten i højere grad skulle målrettes de specifikke problemer fagbevægelsen og dets medlemmer stod overfor i det enkelte udviklingsland, samtidig med at der blev taget højde for, at fagbevægelsen i de fleste udviklingslande havde opnået en friere og mere uafhængig rolle afkoblet fra statslig kontrol. I forbindelse med en folketingsdebat om den danske hiv/aids indsats i udviklingslandene i foråret 2004 blev det besluttet at styrke den danske indsats inden for hiv/aids bekæmpelse gennem at afsætte 25 mio. kr. årligt over 4 år ( ) til nye, innovative hiv/aids indsatser gennem danske NGO er. Puljen er forlænget indtil 2010 med yderligere 50 mio. kr. Der blev i alt modtaget 28 ansøgninger til hiv/aids puljen i 2005, i forbindelse med tre ansøgningsrunder, hvoraf ni blev godkendt med en samlet bevilling på 38 mio. kr.. Fremover vil organisationerne i lighed med de øvrige enkeltprojekter kunne ansøge om

19 16 midler fra puljen to gange årligt. Det er hensigten, at erfaringerne fra gennemførelse af de innovative tiltag årligt vil blive rapporteret, analyseret og systematiseret med henblik på at indgå i det videre arbejde med hiv/aids bekæmpelse. Opgørelsen i bilag 2 omfatter samtlige bevillinger til NGO ernes udviklingsaktiviteter i Der er i bilaget en forskydning i forhold til ovenstående tabel, da Folketingets Finansudvalg som hovedregel først tager stilling til efterårsrunden i begyndelsen af det efterfølgende år. Bilaget omfatter ud over rundebevillingerne og bevillinger fra hiv/aids puljen også allianceprogrammer som beskrives nærmere nedenfor. Der blev i 2005 ikke godkendt nye bevillinger til faglige netværk. Allianceprogrammer For at øge samarbejdet mellem store og små NGO er og for at modvirke opsplitning i mindre, isolerede enkeltprojekter, har det siden 2002 været muligt for flere NGO er i fællesskab at søge om støtte primært til gennemførelse af udviklingsaktiviteter (allianceprogrammer). Udgangspunktet er, at NGO erne kan søge om støtte til allianceprogrammer, hvis deres kernekompetencer supplerer hinanden, eller et samarbejde mellem organisationer med samme kernekompetence fremmer en mere sammenhængende indsats. Det forventes, at aktiviteterne har karakter af et samlet program. Der lægges vægt på, at de forskellige aktører og komponenter understøtter og komplementerer hinanden, og at der sker en faglig udvikling inden for programmet. Der er siden 2002 bevilget støtte til 11 allianceprogrammer, heraf to i henholdsvis 2002 og 2003, fem i 2004 og to i Det relativt begrænsede antal programmer afspejler, at det bl.a. er krævende, når flere organisationer skal samarbejde, og at dette skal opvejes af samarbejdets faglige tillægsværdi. Styrelsen har ved behandlingen af allianceprojekter i 2005 præciseret vigtigheden af denne tillægsværdi, herunder ikke mindst, når der er rammeorganisationer blandt ansøgerne, hvor det kræves, at der udover rammeorganisationen deltager mindst to NGO er uden rammeaftale. Faglige Netværk Der blev i 2002 for første gang åbnet mulighed for, at danske NGO er kunne søge om støtte til faglige NGO-netværk. Det overordnede formål med dannelsen af disse netværk var at forbedre danske organisationers faglige udgangspunkt for at gennemføre aktiviteter i udviklingslandene. Netværkene har været åbne for alle danske organisationer og institutioner, som har en faglige interesse inden for det pågældende område. Netværkene har dog ikke måttet kopiere allerede eksisterende initiativer. Der er siden starten i 2002 bevilget støtte til fem faglige NGO-netværk: 1. Børne- og ungdomsnetværk (3,3 mio. kr.) 2. Oprindelige folk, køn og naturressourceforvaltning netværk (1,1 mio. kr.)

20 17 3. Hiv/aids netværk (Aidsnet) (5 mio. kr.) 4. Uddannelsesnetværk (2,9 mio. kr.) 5. Kaffenetværk (3 mio. kr.) Der er i 2005 blevet gennemført en tværgående undersøgelse af netværkene med særlig fokus på Børne- og ungdomsnetværket og Aidsnet med henblik på at komme med anbefalinger i forhold til den fremtidige støtte til faglige NGO-netværk. Anbefalingerne vedrører bl.a. hvilke temaer, der kan vurderes som relevante, karakteren af målgruppen, netværkenes organisering, vidensoverførsel, samarbejde med andre netværk, samt finansiering. Anbefalingerne vil danne grundlag for en revision af retningslinierne i foråret 2006 for støtte til faglige netværk over NGO-bevillingen. Miniprogrammer Udenrigsministeriet yder støtte til en række forskellige programmer, der retter sig mod et bredt spektrum af små og mellemstore organisationer, der gennemfører udviklingsaktiviteter. Programmerne, der beskrives nedenfor administrerer fleksible ordninger, der alle bidrager med støtte til mindre projektaktiviteter og som samtidig på forskellig vis bidrager til det folkelige engagement i udviklingsarbejdet. Miniprogrammerne vil fra 2006 have direkte hjemmel på Finansloven. Projektrådgivningen Projektrådgivningen (PR) er en sammenslutning af små og mellemstore NGO er i Danmark, som siden juni 1996 har modtaget støtte til en konsulentordning fra Udenrigsministeriet. Formålet med ordningen er at højne kvaliteten af danske NGO ers udviklingsaktiviteter, støtte erfaringsudveksling og netværksdannelse og styrke folkelig forankring. Der sigtes især på organisationer med begrænset erfaring med udviklingsaktiviteter. PR s formål er desuden at danne ramme for fælles initiativer blandt medlemmerne, herunder at fremme kendskabet til de mindre organisationers arbejde. PR havde ved dannelsen i 1995 knap 40 medlemsorganisationer, men var i 2005 vokset til mere end 190 medlemsorganisationer. Medlemsorganisationerne dækker et bredt udsnit af små og mellemstore NGO er. Tilsammen har medlemskredsen en meget bred folkelig forankring og en stor mangfoldighed mht. formål, medlemsbasis, geografiske placering og lokale samarbejdspartner i udviklingslandene. PR har i 2005 blandt andet gennemført 46 kurser med 752 deltagere, i alt 367 rådgivninger samt udsendt 18 nyhedsbreve. Der er endvidere bidraget med støtte til udviklingen af netværk og erfaringsudviklingsworkshops om minipuljeprojekter. Desuden er der siden april 2005 ydet en særlig indsats med henblik på at støtte frivilligorganisationer for flygtninge- og indvandrergrupper, der ønsker at arbejde med udviklingsaktiviteter. I løbet af 2005 er arbejdsområdet blevet kortlagt og der er vedtaget en strategi for indsatsen. Dernæst er der gennemført to fokusmøder, to skriveworkshops og et netværksmøde samt 14 rådgivninger. Foreløbigt to foreninger har via Minipuljen fået bevilget støtte til udviklingsprojekter i henholdsvis Somalia og Irak.

21 18 PR har siden 2002 været ansvarlig for forvaltningen af Puljen til mindre indsatser den såkaldte Minipulje. Minipuljen giver mindre og uerfarne danske NGO er mulighed for at deltage i udviklingssamarbejdet og giver alle mindre og mellemstore NGO er chance for at afprøve f.eks. nye samarbejdspartner og mindre indsatser udenfor tidligere kompetenceområder. I juni 2005 tiltrådte Finansudvalget, at Minipuljens bevillingsloft blev hævet fra én til tre millioner kroner. Der er intet krav om medlemskab af Projektrådgivningen for at kunne modtage støtte fra Minipuljen. I 2005 blev der gennemført fire ansøgningsrunder med i alt 76 ansøgninger. Af disse blev 36 ansøgninger godkendt med et samlet budget på 16,1 mio. kr. Godkendelsesprocenten var 47 procent i 2005, hvilket er et fald i forhold til 2004, hvor 57 procenten blev godkendt. Faldet skyldes hovedsageligt at andelen af mindre erfarne/nye ansøgere i samme periode er steget. I først halvdel af 2005 blev det besluttet, at bevillingerne til PR s aktiviteter fremover skal samles i en bevilling. På denne baggrund har PR udarbejdet et samlet programdokument, der var genstand for en ekstern gennemgang i efteråret Gennemgangen fandt, at det var et overbevisende, gennemarbejdet og detaljerigt dokument samt at anbefalingerne fra en ekstern gennemgang af PR fra efteråret 2004 var gennemført. En ny aftale om den fremtidige støtte vil blive indgået i 2006, når de nuværende bevillinger er opbrugt. Miniprogramaftaler med paraplyorganisationerne Udenrigsministeriet har miniprogramaftaler med tre danske paraplyorganisationer: Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Under aftalerne kan de tre organisationer uden forudgående anmodning til Udenrigsministeriet bevilge op til kr. til finansiering af mindre projektindsatser gennemført af medlemsorganisationerne. Aftalerne omfatter også personelprogrammer for udsendelse/udveksling af udviklingsarbejdere og ungdomsledere. Miniprogrammerne, der også omfatter personelprogrammer, anvendte i ,1 mio. kr., fordelt med 11,3 mio. kr. til DMR-U, 8,8 mio. kr. til DUF og 13 mio. kr. til DSI. I 2005 fik DMR-U endvidere stillet 2,4 mio. kr. til rådighed over den humanitære bevilling til en nødhjælpspulje, der kan trækkes på i forbindelse med akutte kriser primært i lande, hvor der udføres udviklingsaktiviteter. Under miniprogramaftalerne har der i 2005 været udsendt 22 frivillige, primært til Afrika. DMR-U havde 10 udsendte, heraf otte til Afrika, DSI 10 udsendte, heraf syv til Afrika og tre til Asien, og DUF to udsendte til Mongoliet. Samme år finansierede DUF seks ungdomslederes ophold i Danmark, heraf fire fra Afrika. Der blev i 2005 gennemført en midtvejsgennemgang af de tre miniprogramaftaler, kombineret med en tværgående vurdering af miniprogrammerne som koncept og finansieringskanal. Gennemgangen konkluderede, at miniprogrammerne har en særegen

22 19 værdi som finansieringskanal for midler til mindre projektindsatser udført af paraplyorganisationernes medlemsorganisationer. Medlemsorganisationerne har opbygget erfaringer i forhold til at gennemføre udviklingsindsatser i partnerskab med civilsamfundsorganisationer i Syd, og projektindsatserne har været med til at styrke den folkelige forankring gennem involvering af nye aktører. Det anbefales, at der sker en standardisering af miniprogrammerne, således at rammerne i videst mulige omfang er fælles for alle miniprogramaftaler. På baggrund af gennemgangen vil der i 2006 blive udarbejdet nye retningslinier for miniprogrammerne. Renoverings- og forsendelsesbevillingerne Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har siden 1990 på Udenrigsministeriets vegne administreret den såkaldte Renoverings- og forsendelsesbevilling. Bevillingens overordnede formål er at støtte den sociale og økonomiske udvikling i udviklingslandene ved at yde støtte til mindre forsendelser af brugt udstyr, indsamlet og eventuelt renoveret i Danmark. Bevillingen giver samtidig mulighed for etablering af nye fora for samarbejde mellem civilsamfundet i Nord og Syd. I 2005 blev 29 ansøgninger om renovering og 106 ansøgninger om forsendelse imødekommet, fordelt på 84 bevillingsmodtagere med aktiviteter i 35 lande. Omkring en fjerdedel af brugerne udgøres af indvandrergrupper. Forbruget på bevillingen udgjorde 10,4 mio. kr. Heraf blev 23 pct. anvendt til renoveringsformål, 75 pct. til forsendelse og 2 pct. til oplysningsarbejde i Danmark.. Af det forbrugte beløb gik 73 pct. til aktiviteter vedrørende Afrika, 11 pct. til Latinamerika, 12 pct. til Mellemøsten og Østeuropa samt 4 pct. til Asien. Udstyret anvendes især inden for sundheds-, handicap- og undervisningssektorerne. MS har siden 1996 endvidere administreret en aftale vedrørende forsendelse af nødhjælpsudstyr, der finansieres med humanitære midler. Bevillingens overordnede formål er at støtte aktiviteter med et humanitært sigte i forbindelse med natur- eller menneskeskabte krisesituationer. I 2005 blev 38 ansøgninger om forsendelse af nødhjælpsudstyr imødekommet, fordelt på 26 organisationer og institutioner med aktiviteter i 18 lande. Forbruget på bevillingen udgjorde 2,7 mio. kr. Forsendelserne bestod hovedsageligt af hospitals- og hjælpemiddeludstyr. MS har tillige siden 2002 på Udenrigsministeriets vegne administreret en aftale vedrørende transportstøtte i forbindelse med brugt udstyr til en række lande i Østeuropa. Bevillingens overordnede formål er at fremme den sociale, økonomiske og demokratiske udvikling i EU s nabolande mod øst. I 2005 blev 48 ansøgninger om forsendelse af udstyr og nødhjælp imødekommet, fordelt på 31 organisationer og institutioner med aktiviteter i 5 lande. Forbruget på bevillingen udgjorde 1,5 mio. kr. Forsendelserne bestod hovedsageligt af hospitals- og hjælpemiddeludstyr. I den samlede aftaleperiode har omkring 275 danske organisationer/enkeltpersoner som brugere af bevillingerne udført et betydeligt informationsarbejde og involveret mange mennesker, der ikke traditionelt beskæftiger sig med udviklingsarbejde i Danmark.

23 20 Brugerne inviteres årligt til et informationsmøde arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke. Det er mødets formål at skabe et forum for erfaringsudveksling samt at styrke netværkssamarbejde vedrørende indsamlings- og renoveringsaktiviteter. Årsmødet 2oo5 samlede 92 deltagere, heraf 30 pct. fra indvandrergrupperinger. Mellemfolkeligt Samvirkes administration af de tre støtteordninger udføres under fællesbetegnelsen Genbrug til Syd. Der blev i 2005 foretaget en omfattende gennemgang af de tre ordninger. Som resultat heraf tilstræbes styrkelse af den folkelige deltagelse i udviklingsbistanden og en samordning af de administrative retningslinjer for ordningerne vil blive gennemført i 2006.

24 21 5. Humanitær bistand Med henblik på at tilrettelægge samarbejdet i 2005 om humanitære aktiviteter gennemførtes årsforhandlinger med Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Caritas Danmark, ADRA Danmark, Læger Uden Grænser og Mission Øst. Forhandlingerne fokuserede på centrale tværgående emner, herunder organisationernes overordnede humanitære prioriteringer, samarbejdet i den forløbne periode samt en gennemgang af igangværende indsatser og nye ansøgninger for Størrelsen af den humanitære NGO-bistand i de enkelte kalenderår kan svinge og ikke alene tilskrives ændringer i de humanitære bevillingers størrelse, men også ændrede prioriteringer i forhold til, hvilke kanaler der i de enkelte kriser har været mest hensigtsmæssige at anvende Katastrofebevillingen NGO erne modtager primært støtte til gennemførelse af humanitære indsatser over den ekstraordinære humanitære bevilling (katastrofebevillingen). Det være sig i form af organisationsspecifikke bevillinger, der medtager indsatser i en række længerevarende humanitære kriser, og større bevillinger, der knytter sig til konkrete kriser, som det i 2005 f.eks. var tilfældet med hensyn til flodbølgekatastrofen i Syd- og Sydøstasien, jordskælvet i Pakistan og krisen i Sudan (Darfur). Der blev i 2005 udbetalt i alt 331,2 mio. kr. fra katastrofebevillingen til danske hjælpeorganisationers indsatser i forbindelse med en række aktuelle kriser af både kortere og længere varighed. Dette gælder indsatser til fordel for ofre for naturkatastrofer, flygtninge og internt fordrevne, humanitær minerydning, anden akut nødhjælp og fødevarebistand. Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp modtog endvidere tilskud til gennemførelse af varehjælpsprogrammer, der primært bringes i anvendelse i forbindelse med akutte nødsituationer, herunder i forbindelse med naturkatastrofer. Der var i 2005 i alt 18 organisationer og NGO-konsortier, der modtog støtte fra katastrofebevillingen. Flere af organisationernes indsatser gennemførtes inden for rammerne af internationale netværk, som f.eks. International Røde Kors, Red Barnet Alliancen og i tilfældet Folkekirkens Nødhjælp gennem det internationale kirkelige netværk (ACT). I disse tilfælde spiller de danske organisationer en vigtig rolle i forbindelse med tilrettelæggelse af de pågældende indsatser, herunder i forbindelse med at sikre fokus, effektivitet og virkning i arbejdet. Det er endvidere de danske organisationer, der er garant for indsatsernes kvalitet og gennemførelse i overensstemmelse med gældende retningslinier Det Internationale Humanitære Beredskab Det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) spiller en central rolle i gennemførelsen af den humanitære bistand ved deltagelse i internationale civile indsatser i krise- og konfliktområder verden over. Opgaven varetages dels ved at udsende danske