POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

Transkript

1 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005

2 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade København K Maj 2005

3 BILAG A: KOMMISSORIUM FRA OPGAVENS UDBUDSMATERIALE The Boston Consulting Group

4 07. december 2004 Bilag 1 Kravspecifikation for en analyse af potentialet ved en fusioneret skatteadministration 1. Baggrund Regeringen indgik i juni 2004 aftale med Dansk Folkeparti om fusionering af den statslige og kommunale skatteforvaltning. Regeringen ønsker de økonomiske konsekvenser heraf estimeret. I lyset af bl.a. Strukturkommissionens betænkning forventer regeringen, at der vil være såvel en produktivitets- som en synergigevinst ved fusionen af de kommunale og statslige skatteforvaltninger. Produktivitetsgevinsten er knyttet til en betragtelig reduktion i antallet af personskatteenheder, idet der fremover vil være 30 skattecentre mod i dag ca. 210 enheder. Personskatteopgaverne omfatter ligning af lønmodtagere og pensionister, selvstændige erhvervsdrivende, hovedaktionærer og særlige skatteydergrupper. Synergieffekter er knyttet til fusionen af det nuværende ToldSkat og personskatteopgaverne i kommunerne, idet en række planlægnings-, tilsyns-, ledelses-, klage- og fællesfunktioner kan sammenlægges. Endvidere kan den egentlige skatteog afgiftsadministration forbedres, f.eks. kan der kontrolleres for flere skatte- og afgiftsarter på samme tid. I dag er momskontrol en statslig opgave og indkomstskattekontrol en kommunal opgave. Den nuværende organisering giver således et overlap i opgavevaretagelsen og dermed dobbeltarbejde både i ToldSkat og kommunerne. Der vil herudover være tværgående effekter, idet regelforenkling og systemmodernisering af skatte- og afgiftssystemerne giver besparelser på tværs af såvel det nuværende ToldSkat som personskatteopgaverne. Effekten er ikke knyttet til kommunalreformen. Effekten af disse tiltag er vurderet, og indgår derfor som en forudsætning i analysen. Fusioneringen af inddrivelsesopgaven er ikke omfattet af analysen. Tilbudsgiver skal ikke analysere den fremtidige IT-understøttelse, idet denne vil blive analyseret i et særskilt projekt. Det må påregnes, at der skal ske koordine Side 1 af 5

5 07. december 2004 ring med dette projekt, ligesom konklusioner og materiale fra IT-projektet stilles til rådighed for tilbudsgiver. 2. Projektbeskrivelse Hovedformålet med analysen er at give et grundlag for vurdering af det langsigtede effektiviseringspotentiale efter enhedsorganiseringen på skatteområdet ved et uændret kontrol- og serviceniveau. Bidraget skal bestå i en kvalificering af de hidtidige skøn over det langsigtede effektiviseringspotentiale ved fusioneringen af den statslige skatte- og afgiftsadministration med den kommunale skatteligning. Analysen skal afdække potentialet ved et uændret kontrol- og serviceniveau, det vil sige med udgangspunkt i samme overordnede forudsætninger som Finansministeriet og Skatteministeriet har lagt til grund i de hidtidige analyser. Finansministeriet og Skatteministeriet har tidligere skønnet potentialet til mellem årsværk og årsværk. Det bagvedliggende datamateriale indgår i analysen og skal i givet fald revurderes og suppleres for så vidt de ikke findes fyldestgørende. Potentialet skal opgøres for de enkelte år, indtil det fulde potentiale er realiseret. Der skal derfor vurderes med hvilken hastighed det er muligt at realisere effektiviseringerne på de enkelte delområder. De forudsætninger, der gøres i de enkelte elementer af analysen skal være så eksplicitte, at de muliggør en stillingtagen til, hvorvidt det enkelte element er muligt og ønskeligt at gennemføre. Det forventes, at opgørelsen af det fremtidige ressourceforbrug baseres på en række delanalyser. Nedenfor er til inspiration nævnt eksempler på forskellige delanalyser, som kan indgå. Tilbudsgiver opfordres til at beskrive hvilke analyser, som vil blive gennemført for at opgøre potentiale og fremtidig ressourceforbrug til skatte- og afgiftsopgaven. 1. De kommunale administrative udgifter til skatteopgaven Opgørelsen skal ses i sammenhæng med de primo 2005 fastlagte kommunaløkonomiske konsekvenser af en fusioneret skatteadministration. Udgifterne kan eventuelt fordeles på arbejdsprocesser som fx forskud, ligning af lønmodtagere og pensionister, erhvervsligning, ligning af hovedaktionærer, ligning af særlige skatteydere, ligning af selskaber, støttefunktioner, ledelse. Ved opgørelse af arbejdsprocessernes udgifter tillægges den forholdsmæssige andel af ledelse og øvrige overhead. Det skal fremgå, hvilken andel af Side 2 af 5

6 07. december 2004 udgifter til arbejdsprocessen, som anvendes direkte på opgaven, og hvilken del som er en indirekte udgift til ledelse, administration mv. 2. For hver af de udvalgte arbejdsprocesser opstilles et produktivitetsmål, idet udgifterne sættes i forhold til produktionen fx antal sager eller lignende. 3. Sammenligning af de kommunale arbejdsprocesser mhp. kortlægning af bestpractice. Arbejdsprocesser der formentlig er relevante er: borgerbetjening, forskud, lønmodtagerligning, erhvervsligning, ligning af hovedaktionærer, ligning af selskaber, ligning af specielle skattetyper, støttefunktioner, ledelse. 4. Scenarier for de administrative gevinster for de enkelte arbejdsprocesser ved opnåelse af bestpractice 5. Scenarier for yderligere administrative gevinster i de eksisterende kommunale administrative opgaver ved fx reorganisering i form af etablering af administrative fællesskaber (shared service). Der kan eventuelt opstilles flere modeller for shared service. 6. Scenarier for omlægning af arbejdsgange med henblik på en større grad af integration af arbejdsgange og processer med den statslige forvaltning. De relevante processer er formentlig moms, selskabsskat og told. 7. Scenarier for fusioneringen af arbejdsprocesser, idet omlægningen af arbejdsgange bl.a. overvejes for forskellige segmenter af skatteydere. 8. Synergigevinster ved forskellige scenarier for reorganisering eller fusionering af de eksisterende kommunale arbejdsprocesser med tilsvarende eller overlappende processer i ToldSkat. Overlappende eller lignende processer kan fx være momsopkrævning eller selskabsskat. 9. Opstilling og overvejelser i forhold til opgaver, som evt. på sigt bør placeres i alle skattecentre og opgaver, som alene bør placeres i et mindre antal centre. Der tages udgangspunkt i 30 navngivne centre. 3. Forudsætninger for analysen Skatteministeriet og Finansministeriet stiller det i 2003 og 2004 udarbejdede analysemateriale materiale til rådighed. Der kan herudover være behov for at foretage interviews i ToldSkat og kommunerne. Fusionen finder sted 1. juli Det konkrete arbejde med fusionen foregår i fusionsorganisationen i ToldSkat med deltagelse af medarbejdere fra kommunerne og staten. Dette arbejde vil fortsætte og de nødvendige beslutninger for at sikre en succesfuld fusion vil blive truffet undervejs. Analysens resultater vil løbende kunne indgå i fusionsorganisationens arbejde. Ligesom analysen vil kunne danne baggrund for det videre arbejde og den fremtidige opgavetilrettelæggelse. Analysen tager udgangspunkt i den geografiske placering af de fremtidige skattecentre, jfr. vedlagte oversigt Side 3 af 5

7 07. december 2004 Analysen skal ligeledes have som forudsætning, at opgaveløsningen i det væsentligste skal udføres med udgangspunkt i den kompetencemasse (de medarbejdere), der er til rådighed ved fusionen. Der skal i forlængelse af konsulentundersøgelsen foretages en vurdering af organisationens behov for kompetenceudvikling af allerede ansatte medarbejdere samt behovet for nyrekruttering. Denne opgave er ikke omfattet af den aktuelle konsulentundersøgelse. Analysen skal endvidere inddrage principperne for organisering af den nye enhedsforvaltning på skatte- og afgiftsområdet, jf. bl.a. punkt 9 ovenfor. På kort sigt kan der tages udgangspunkt i de principper der måtte være fastlagt af Skatteministeriet. På længere sigt kan scenarierne vurderes uafhængigt heraf. 4. Organisering af arbejdet mv. Analysearbejdet forestås af en styregruppe. Skatteministeriet varetager formandskabet for gruppen. Styregruppen skal udpege det konsulentfirma, der skal gennemføre analysen og varetage opgaven som hvervgiver i forhold til konsulentfirmaet. Styregruppen består af følgende: Finansministeriet Skatteministeriets departement ToldSkat Konsulentfirmaet deltager efter behov i styregruppens møder. Konsulentfirmaet fastlægger en detaljeret tidsplan for det videre arbejde, således at arbejdet kan afsluttes senest 1. maj Tidsplanen godkendes af styregruppen Side 4 af 5

8 07. december 2004 Materialeoversigt 1. Beregning af stordrift på personligningsområdet Notat. Planlægningsafdelingen. Juli Beregning af synergieffekter vedrørende kontrol og revision. Notat. Planlægningsafdelingen. Juli Beregning af årsværksforbruget på ledelsesområdet i den fusionerede organisation. Notat. Planlægningsafdelingen. Juli Beregning af synergieffekter vedr. afgørelser og samt information og vejledning. Notat. Planlægningsafdelingen. Juli Besparelse i forbindelse med systemmodernisering. Notat. Planlægningsafdelingen. August Om årsværksforbruget i den fusionerede told- og skatteforvaltning. Notat. Planlægningsafdelingen. August Skatteministeriets reviderede oplæg til Ø-udvalget (Baggrundsnotat). Planlægningsafdelingen. September Oversigt over placering af skattecentre Aalborg Ballerup Billund Esbjerg Fredensborg Frederikssund Grenå Haderslev Herning Hjørring Holbæk Horsens Høje-Taastrup Korsør København Køge Maribo Middelfart Nærum Næstved Odense Randers Roskilde Rønne Skive Struer Svendborg Thisted Tønder Århus Side 5 af 5

9 1 BILAG B: KVALITETSSIKRING AF KOMMUNALE ÅRSVÆRKOPLYSNINGER Analysen af produktivitetsgevinster er baseret på de kommunale årsværksoplysninger (som indberettet til KL) pr. ultimo Undersøgelsen gennemføres ved udsendelse af et spørgeskema, hvor kommunerne dels svarer på det samlede antal årsværk dels fordeling af disse på en række underfunktioner (lønmodtagerligning, forskud, erhverv, selskabsligning, specielle ligningstyper, hovedaktionærer, ledelse og administration, IT, sekretariatsbetjening af skatteankenævn og servicebutikker), samt en række øvrige spørgsmål om uddannelse, skatteforvaltningens organisatoriske placering mv. Det vurderes at kvaliteten af det samlede antal årsværk er rimelig god, da skatteforvaltningen i de fleste kommuner er en adskilt enhed, og derfor forholdsvis let at opgøre. For visse, særligt mindre, kommuner vil opgørelse af administrative funktioner dog kunne være påvirket af, hvilke funktioner, der er placeret i skatteadministrationen hhv. i kommunen i øvrigt (indirekte støtteårsværk). Desuden kan der være nogen usikkerhed forbundet med opgørelserne, idet de ikke er resultatet af en egentlig registrering, men baseres på kommunernes svar på et spørgeskema for KL. Derfor er foretaget en kvalitetssikring af de modtagne ressourceoplysninger fra 30 udvalgte kommunale skatteansættende myndigheder. I nogle tilfælde syntes tallene at kunne være behæftede med sådanne fejl, at en kvalitetssikring er nødvendig. Der er gennemført tre opgørelser/analyser for at kortlægge kvaliteten og repræsentativiteten af de modtagne data. Følgende forhold er undersøgt: 1) Andel af skatteydere, som er dækket af undersøgelsen 2) Er det totale antal anførte årsværk i undersøgelsen en sum af de anførte delfunktioner. Er der med andre ord regnet rigtigt? 3) Hvad er de relative forskelle i de enkelte delfunktioners vægt fra ultimo 2002 til ultimo 2003 i de enkelte kommuners besvarelse? Hvis der er stor variation, kan det være udtryk for tilfældig allokering af ressourcer til de forskellige delfunktioner, hvorfor der skal tolkes med varsomhed på kommunernes forbrug på de enkelte delfunktioner Nedenfor beskrives disse tre områder herunder den nærmere udvælgelse af kommunale skatteansættende myndigheder til kvalitetssikring af data og de kommunale skatteansættende myndigheder faktisk udvalgt til kvalitetssikring. Ved gennemførelsen af kvalitetssikringen blev kommunerne bedt om at tage udgangspunkt i organiseringen og bemandingen per The Boston Consulting Group

10 2 Undersøgelsen er repræsentativ 96 pct. skatteyderne er dækket En række kommuner har således ikke leveret oplysninger til undersøgelsen. Det samlede antal årsværk for de deltagende kommuner afspejler således ikke det samlede forbrug i landets kommunale skatteansættende myndigheder. Omtrent 96 pct. af skatteyderne er dækket af undersøgelsen og ca. 90 pct. af de kommunale skatteudskrivende myndigheder. Undersøgelsen forventes derfor at være repræsentativ. Tabel A.1 Kommuner, som ikke deltager i undersøgelsen Kommune Skatteyderantal i 2003 Gentofte Herlev Ishøj Bjergsted Kalundborg Tornved Jelling Hinnerup Dianalund Gørlev Hvidebæk Høng Søllerød Sydlangeland Ølgod Total Total resten af kommunerne Opregningsfaktor 1,046 Kilde: Danmarks Statistik, KL s ressource undersøgelse og BCG-analyse Alle kommuner er ikke repræsenteret i undersøgelsen. Det er derfor nødvendigt at foretage en opregning til landsplan. Som nøgle er anvendt antal skatteydere, da der syntes at være en stærk lineær sammenhæng mellem antal skatteydere og antal årsværk i de kommunale skatteansættende myndigheder, jf. bl.a. Strukturkommissionens betænkning kap 41. Opregningsfaktoren er opgjort til 1,046, da knap 96 pct. af skatteyderne er dækket af undersøgelsen. The Boston Consulting Group

11 3 Sum for del-opgaver sum afviger fra totalen i undersøgelserne Tabel A.2 Anført total og total af del-opgaver, antal årsværk Total i undersøgelser (1) Total del-opgaver Afvigelse Esbjerg Børkop Holstebro Greve, Køge, Solrød, Stevns, Vallø (1) Summen af antal fuldtidsstilling og ubesatte stillinger pr Kilde: KL s ressourceopgørelse og BCG-analyse De fire anførte skatteansættende myndigheders oplysninger varierer markant. Disse er derfor udvalgt til kvalitetssikring. Forskelle i del-opgaver fra ultimo 2002 til ultimo 2003 En stor variation imellem opgørelserne for ultimo 2002 og ultimo 2003 kan være udtryk for tilfældig allokering af ressourcer til de forskellige delfunktioner. Modsat gælder formentlig også, at en del kommuner bl.a. i lyset af muligheden for nye organisationsformer (ligningscentre mv.) har fokuseret på skatteområdet. Generelt har et stort antal kommuner meget få ansatte, hvorfor udviklingen på få tiendedele af et årsværk, giver en markant procentvis ændring. For at modvirke det stokastiske element i data er der taget udgangspunkt i en række grupper. Gruppe 1 Lønmodtager-relateret: Lønmodtagerligning, specielle ligningstyper, forskud og servicebutikker. Etableringen af gruppe 1 er motiveret nedenfor. Gruppe 2 Erhverv og hovedaktionærer: Erhvervsligning og hovedaktionærer. Etableringen af gruppe 2 er motiveret nedenfor. Gruppe 3 Selskabsligning: Selskabsligning Gruppe 4 Administration/støtte: Administration og IT Udvælgelse af kommuner til kvalitetssikring af data finder sted, hvis A. Der for kommunen er sket en ændring på mere end 25 pct. i det samlede antal årsværk, eller B. der er for enkelte grupper delfunktioner er sket en ændring på mere end 35 pct. af årsværkene dog mindst 1,5 årsværk For en række af ligningssamarbejder, som er stiftet efter er udviklingen i ressourceanvendelsen opgjort ved at sammenlægge ressourceforbruget for de enkelte kommuner før etablering af centret og sætte dette i forhold til ressourceforbruget nu, hvor centret er etableret. Ofte er der dog foretaget en re-allokering af ressourcerne ved etablering af ligningscentret, hvorfor der ofte er store udsving i forhold til en organisering The Boston Consulting Group

12 4 i de enkelte kommuner. Det er bl.a. derfor, at der er forholdsvis mange nyetablerede ligningscentre, som er udvalgt til kontrol. Uddybende om baggrunden for etablering af gruppe 1 og 2 Grupperingen af forskudsregistrering, lønmodtagerligning, specielle ligningstyper og servicebutikker i en sammenhængende gruppe (gruppe 1) er bl.a. begrundet med, at Ressourcer til lønmodtagerligning, forskudsregistrering og servicebutik er i en del kommuner integrerede og en eventuel ressourceopdeling blandt disse opgaver er derfor i visse kommuner baseret på et skøn. For at reducere det stokastiske element fra et sådant skøn slås disse grupper sammen Kompetenceprofilen i forskudsregistrering og lønmodtagerligning i store træk er identisk Servicebutikker primært servicerer borgere og derfor er tættest knyttet til lønmodtagerligningen. Hvorvidt det er de nuværende medarbejdere i servicebutikkerne, der bliver i kommuner vides ikke, hvorfor de indgår i undersøgelsen Der generelt er beskæftiget under 1 årsværk per skatteansættende myndighed indenfor specielle ligningstyper og servicebutikker. Desuden har omtrent 90 skatteansættende myndigheder mindre end 2 årsværk i lønmodtagerligningen. Den begrænsede bemanding betyder, at der er et stort stokastisk element i den enkelte kommunes produktivitet i forhold til øvrige kommuner. Der skal således en meget lille ændring i bemandingen for at ændre produktiviteten i kommunen markant Grupperingen af erhvervsligning og hovedaktionærer i en sammenhængende gruppe (gruppe 2) er bl.a. begrundet med, at Hovedaktionærligning er proces- og kompetencemæssigt knyttet tættest til erhvervsligning Der generelt er beskæftiget under 1 årsværk per skatteansættende myndighed hovedaktionærligning (stokastisk element tilsvarende til ovenstående) Kommunale skatteansættende myndigheder udvalgt til check af årsværksoplysninger på baggrund af ovenstående fremgår af tabellen nedenfor. The Boston Consulting Group

13 5 Tabel A.3 Kommuner udvalgt til kvalitetssikring på basis af ændringer mellem år Gns. procentvis udvikling (1) Udvalgte kommuner (2) G1:Lønmodtager, specielle, servicebutik, forskud G2: Erhvervsligning, hovedaktionærer 0% Esbjerg; Grindsted; Års; Langebæk, Møn & Vordingborg; Christiansfeld & Haderslev; Gudme & Svendborg; Aabenraa & Rødekro; Greve, Køge Solrød, Stevns & Vallø; Egebjerg; Tommerup, Vissenbjerg & Aarup; Broby, Ringe & Aarslev; Brønderslev Dronningelund & Løkken-Vrå 2% Græsted-Gilleleje; Fjerritslev; Christiansfeld & Haderslev; Nykøbing & Trundholm; Aabenraa & Rødekro; Greve, Køge, Solrød, Stevns & Vallø; Nordborg G3: Selskabsligning 6% Christiansfeld & Haderslev; Aabenraa & Rødekro; Greve, Køge, Solrød, Stevns & Vallø G4: Adm. og IT 5% København; Slagelse; Esbjerg; Århus, Løgstør; Bornholm; Hedensted, Juelsminde & Tørring- Uldum; Langebæk, Møn & Vordingborg; Christiansfeld & Haderslev; Gudme & Svendborg; Aalborg & Nibe; Greve, Køge, Solrød, Stevns & Vallø; Aabybro, Brovst & Pandrup; Fuglebjerg, Hashøj, Ringsted, Sorø & Stenlille; Hvidovre; Langå; Lunderskov & Kolding Note: For kommuner med mindre udvikling i ressourceforbrug end 35 pct. 2. For kommuner med mere end 1,5 årsværk i den pågældende gruppe og en udvikling på mere end 35 pct. Note 2. For kommuner med større ændring end 1,5 årsværk og i den pågældende gruppe Kilde: KL s ressourceopgørelse og BCG-analyse The Boston Consulting Group

14 6 Oversigt over alle udvalgte kommunale skatteansættende myndigheder Tabel A.3 nedenfor lister alle kommunale skatteansættende myndigheder udvalgt til kvalitetssikring (uanset årsagen til udvælgelse). Tabel A.4: Samlet liste over kommuner udvalgt til kvalitetssikring 1 Bornholm 2 Broby, Ringe & Aarslev 3 Brønderslev, Dronningelund, Løkken-Vrå 4 Børkop 5 Christiansfeld & Haderslev 6 Egebjerg 7 Esbjerg 8 Fjerritslev 9 Fuglebjerg, Hashøj, Ringsted, Sorø & Stenlille 10 Greve, Køge, Solrød, Stevns & Vallø 11 Grindsted 12 Græsted-Gilleleje 13 Gudme & Svendborg 14 Hedensted, Juelsminde & Tørring-Uldum 15 Holstebro 16 Hvidovre 17 København 18 Langebæk, Møn & Vordingborg 19 Langå 20 Lunderskov & Kolding 21 Løgstør 22 Nordborg 23 Nykøbing-Rørvig & Trundholm 24 Slagelse 25 Tommerup, Vissenbjerg, Aarup 26 Aabenraa & Rødekro 27 Aabybro, Brovst & Pandrup 28 Aalborg & Nibe 29 Århus 30 Aars The Boston Consulting Group

15 7 Effekt af kvalitetssikring af årsværksoplysninger Tabel A.4 angiver de kommunale årsværksoplysninger før kvalitetssikring af data. Tabel A.5: Årsværk (sum af alle kommunale skatteansættende myndigheder) før kvalitetssikring af data Del-opgaver Anvendte årsværk i alt Forskudsregistrering 402 Lønmodtagerligning 706 Erhvervsligning Selskabsligning (1) 609 Specielle ligninger 287 Hovedaktionærer 149 IT opgaver 74 Servicebutik 95 Admin. og ledelse 277 I alt (2) (1) Selskabsligning foretages kun i en delmængde af de kommunale enheder på kontrakt for staten (2) Årsværk til sekretariatsbetjening af skatteankenævn ikke inkluderet i undersøgelse ultimo 2003 og derfor heller ikke i ovenstående The Boston Consulting Group

16 8 Tabel A.5 angiver de kommunale årsværksoplysninger efter kvalitetssikring af data. Tabel A.6: Årsværk (sum af alle kommunale skatteansættende myndigheder) efter kvalitetssikring af data Del-opgaver Anvendte årsværk i alt Forskudsregistrering 403 Lønmodtagerligning 725 Erhvervsligning Selskabsligning (1) 635 Specielle ligninger 298 Hovedaktionærer 120 IT opgaver 77 Servicebutik 122 Admin. og ledelse 290 I alt (2) (1) Selskabsligning foretages kun i en delmængde af de kommunale enheder på kontrakt for staten (2) Årsværk til sekretariatsbetjening af skatteankenævn ikke inkluderet i undersøgelse ultimo 2003 og derfor heller ikke i ovenstående The Boston Consulting Group

17 SKATTEMINISTERIET, TOLD- & SKATTESTYRELSEN Potentialet ved en fusioneret skatteadministration Bilag C til rapport: Detaljer om beregning af potentiale fra stordrift

18 FORKLARENDE VARIABLE UNDERSØGT I MULTIPEL REGRESSION Variabel Størrelse Antal skatteydere i gruppen Årsværk i forvaltning Kompetence Andel revisorer pr. årsværk Andel under uddannelse Kompleksitet Andel erhvervsdrivende Andel hovedaktionærer Indkomst per skatteyder Andel indvandrere Andel ejerboliger Uddannelsesniveau Andel udpendlere Andel specielle (skatteydere) Forhøjelser per skatteyder (2) Ændringer pr. skatteyder (2) Andel større virksomheder Andel nye virksomheder Kvalitet Medhold per forhøjelseskroner (2) Medhold per ansættelsesændring (2) Andet Urbaniseringsgrad Generelle administrations-udgifter per indbygger IT pr. borger IT løsninger Beskrivelse / navn i originalkilde Antal skatteydere ( 000) (eks. antal erhvervsdrivende + antal hovedaktionærer etc.) Antal årsværk i skatteforvaltningen (i alt) (1) ÅV i 2066_i_alt_revisorudd / v2066 som procentsats af total ÅV ÅV under uddannelse til totale ÅV i kommunen Antal erhvervsdrivende af total antal skatteydere (ekskl. selskaber) (%) Antal hovedaktionærer af total skatteydere (%) Skattepligtig indkomst pr. skatteyder Statsborgere fra 3.verdenslande pr indbyg. Andel ejerboliger (%) Andel indbyggere m. afsluttet mellem-, lang, eller bachelor-uddannelse (%) Andel udpendlere (%) Antal særlige ikke erhvervsdrivende af total Forhøjelser (3 år gns.) (000 DKK) / antal skatteydere (000) Antal ændringer (3 år gns.) / skatteydere (000) Andel skatteydere (erhverv) med større virksomhed Andel skatteydere (erhverv) med nystartet virksomhed #Medhold / forhøjelseskroner (3 år gns.) (M DKK) #Medhold / ansættelsesændringer (3år) (000) Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse Bruttodriftsudgifter pr. indbygger IT udgifter pr. borger i kommunen (DKK) Antal IT-løsninger/moduler benyttet i kommunen ToldSkat Originalkilde KL ressourceredegørelse pr. ultimo 2003 KL ressourceredegørelse pr. ultimo 2003 KL ressourceredegørelse pr. ultimo 2003 ToldSkat ToldSkat ToldSkat Sunheds- og Indenrigsministeriet Sunheds- og Indenrigsministeriet Danmarks Statistik Sunheds- og Indenrigsministeriet ToldSkat ToldSkat ToldSkat ToldSkat ToldSkat ToldSkat Toldskat Toldskat Sunheds- og Indenrigsministeriet Sunheds- og Indenrigsministeriet Toldskat Toldskat (1) Inklusiv selskabsligning (2) Både for lønmodtager-relaterede og erhverv og hovedaktionærer _MAP-jla_9May05_Bilag C_Cph.ppt -1-

19 VED GENNEMFØRELSE AF MULTIPEL REGRESSIONSANALYSE ER SØGT TAGET HØJDE FOR ADSKILLIGE MULIGE FALDGRUBER Område Undgå multikolinearitet (samvariation mellem forklarende variable) i model Håndtering i beregning Variable, der forventes at udtrykke samme forklaring (f.eks. årsværk og antal skatteydere i administrationsgruppe) regresseres ikke i samme model Inspektion af VIF-faktorer (variance inflation factor) i model Variable med højeste VIF elimineret indtil et VIF-niveau på <3 er opnået. Herfra køres analysen. Alle endelige modeller har en VIF-faktor <2 med klar vægt mod 1 (1) Inkluderer kun signifikante forklarende variable ud af hypoteserede (mulige) forklarende variable Undgå at sammenhænge drives af ekstreme observationer BACKWARD, FORWARD, og STEPWISE regressionsprocedure anvendt Forskellige metoder fremkommer med de samme endelige modeller Effekt af eliminering af ekstreme observationer (f.eks. top 5 10% og bund 5 10% observationer) fra analyse checket ændrer ikke resultatet tilstrækkeligt til at retfærdiggøre udeladelse af disse datapunkter (1) Det vurderes at en VIF under 3-4 er et konservativt udgangspunkt for eliminering af variable, hvilket yderligere bekræftes af den lave kollinaritet i de endelige modeller _MAP-jla_9May05_Bilag C_Cph.ppt -2-

20 ANALYSE AF STORDRIFTSFORDELE BØR BASERES PÅ PRODUKTIVITETS- ELLER OMKOSTNINGSNØGLETAL Ikke på analyse af totale omkostninger eller ressourceindsats Illustration Fordele og ulemper Baseret på nøgletal for produktivitet eller omkostninger Normaliserer input så overdetermineret model undgås Giver det klareste billede af størrelsen af stordriftsfordele og effekt af andre forklarende variable Antal skatteydere Baseret på totale omkostninger eller ressourceindsats Årsværk Meget høj forklaringsgrad følger nærmest pr. automatik modellen bliver overdetermineret Dette medfører en overvurdering af betydningen af stordrift Antal skatteydere Andre forklarende variable drukner pga. den overdeterminerede model _MAP-jla_9May05_Bilag C_Cph.ppt ÅV/ skatteydere -3-

21 Justering for rammebetingelser JUSTERING AF OBSERVATIONER FOR SIGNIFIKANTE FORKLARENDE VARIABLE (I) For at sikre at kommuner straffes eller belønnes hensigtsmæssigt på grund af rammebetingelser justeres der for fundne signifikante variable Dette gøres ved at finde landsgennemsnittet for den signifikante forklarende variable og finde Delta til kommunes faktiske observerede værdi på variablen Dette Delta ganges så med koefficienten for den forklarende variabel fundet ved den multiple regressionen. Resultatet er et mål for hvor stor en del af effektiviteten (ÅV/skatteyder), der forklares af variablen (dvs. rammebetingelsen) For variable, hvor der er en positiv koefficient, betyder, det at der bruges flere ÅV/skatteyder, hvis værdien af rammebetingelsen er højere en gennemsnittet I dette tilfælde justeres effektiviteten opad (dvs. ÅV/skatteyder sænkes), så kommunen bliver ligeså effektiv, som havde den haft landsgennemsnittet som rammebetingelse (kommunen undgår med andre ord at blive straffet, fordi den har hårdere rammebetingelser end gennemsnittet) _MAP-jla_9May05_Bilag C_Cph.ppt -4-

22 Justering for rammebetingelser JUSTERING AF OBSERVATIONER FOR SIGNIFIKANTE FORKLARENDE VARIABLE (II) Ligger kommunen under landsgennemsnittet, hvor der findes en positiv sammenhæng mellem ÅV/skatteyder og rammebetingelsen, skal den justeres, så den bliver tilsvarende mindre effektiv (f.eks. ÅV/skatteyder hæves) Er der en negativ koefficient vil ÅV/skatteyder falde jo større den forklarende variabel bliver. Eksempel: jo flere skatteydere desto lavere ÅV/skatteyder. I dette tilfælde vil justeringen af effektiviteten i forhold til landsgennemsnittet være modsat tilfældet ovenfor med positiv sammenhæng Der justeres ikke for den forklarende effekt af antal skatteydere, da det netop er denne effekt, der ønskes isoleret og beregnet ved stordriftsberegningen På næste slide følger eksempel på udregningen _MAP-jla_9May05_Bilag C_Cph.ppt -5-

23 Justering for rammebetingelser JUSTERING AF OBSERVATIONER FOR SIGNIFIKANTE FORKLARENDE VARIABLE (III) Beregningseksempel: Her fra gruppen Alle (eksklusiv selskaber) Gladsaxe kommune Faktisk effektivitet før justering (ÅV/skatteyder ( 000)): 0,90 Forklarende variabel: Observation Landsgns. Koefficient Andel erhvervsdrivende 6,12% 11% 3,460 Andel revisorer 41,5% 40% 3,03E 01 Forhøjelser pr. skatteyder 0,90 0,65 0,129 Andel højtuddannede 38,25% 14% 6,936E 01 Beregning af justeret effektivitet: 0,90+(0,11 0,0612)x3,46+(0,4 0,415)x( 3,303E-01)+(0,65-0,9)x(0,129)+(0,14 0,3825)x6,936E-01 = 0,88 (den justerede effektivitet) (ÅV/skatteyder ( 000)) Der justeres for de forklarende variable, der er fundet signifikante (udover antal skatteydere/stordrift) _MAP-jla_9May05_Bilag C_Cph.ppt -6-

24 Stordrift STORDRIFTSBEREGNING (I) BCG undersøger effekten af størrelses-/volumenændringer ved at beregne en stordriftsfaktor Stordriftsfaktoren fortæller, hvor meget effektiviteten (enhedsprisen) vil forbedres (falde) ved en fordobling i størrelse Den simple beregning for en fordobling lyder: Ny enhedspris = Stordriftsfaktor x gammel enhedspris eller C ny = s x C gammel Stordriftsfaktoren findes ved at undersøge den proportionelle sammenhæng mellem enhedspris og volumen. Dette gøres ved at regressere logaritmen af hhv. enhedspris og volumen og finde trendlinien: Log (enhedspris) = a + b x log (volumen) _MAP-jla_9May05_Bilag C_Cph.ppt -7-