Gasbranchens installationsanvisninger. Gasbranchens installationsanvisninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasbranchens installationsanvisninger. Gasbranchens installationsanvisninger"

Transkript

1 Gasbranchens installationsanvisninger

2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indhold... 3 Kilder... 4 Kontakt... 4 Gaskvalitet... 5 Hjælp til indregulering... 5 Præsentationer fra vvs-kurser 2010 og Vejledninger for indregulering... 5 Hjælpe- og sikkerhedsvejledninger... 6 Eksterne links... 6 Eksterne links til fabrikanternes vejledninger... 6 CE-mærkning af gasforbrugende apparater... 9 Gasforbrugende apparater Gasforbrugende apparater Gaskedler Gaskedler Valg af gaskedel Installation Tilknyttede systemer Gaskomfurer Gaskomfurer Typer/modeller af gaskomfurer Valg af gaskomfur Opstillingsrum Frisklufttilførsel Tilslutning af gaskomfurer Udførelse af rørinstallationer Indregulering og vedligeholdelse af gaskomfur Gaspejse... 53

4 Gaspejse Typer/modeller af gaspejse Valg af gasradiator Opstillingsrum Frisklufttilførsel Tilslutning af gaspejse Udførelse af rørinstallationer Aftræk Terrassevarmere Terrassevarmere Typer/modeller af terrassevarmere Valg af terrassevarmere Tilslutning af udendørs gasapparater: terrassevarmer Udførelse af rørinstallationer Ledninger Husledninger Husledninger Udførelse af rørinstallationer Rørkvalitet Rørdimensionering Rørsamlinger Ledningsføring og ledningsbeskyttelse Stik- og jordledninger Stik- og jordledninger Etablering af stikledning Indføring i bygning Rørkvalitet Rørsamlinger Måler- og regulatorskab Måler- og regulatorskab Måler- og regulatorskab... 84

5 Lovkrav Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Gasmåler Lovkrav Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Hovedhane Lovkrav Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Regulerings- og sikkerhedsindretning Lovkrav Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Øvrige komponenter Isoleringsstykke Filter Rensetee Gasselskabernes måle- og reguleringsarrangement DONG Energy HMN NGF KE Relateret materiale Gasreglementets afsnit A Gasreglementets afsnit B Gasreglementets afsnit C

6

7 Klik på figuren nedenunder eller se indholdfortegnelse til venstre

8

9 Forord Om Gasbranchens installationsanvisninger Gasbranchen (et samarbejde mellem gasselskaberne, DS Håndværk & Industri og Tekniq) har udarbejdet denne elektroniske håndbog for små gasinstallationer, kaldet "Gasbranchens installationsanvisninger". Gasbranchens installationsanvisninger er gratis tilgængelig for alle i gasbranchen. Gasbranchens installationsanvisninger er en slags Code of Practice for små gasinstallationer og har til formål at samle og formidle den store ekspertise, som er blevet opbygget i gasbranchen gennem årene. Dette er den første udgave, og det forventes, at håndbogen fremover vil være dynamisk, dvs. opdateres løbende/årligt. På den måde vil den afspejle eventuelle ændringer i gasbranchen relativt hurtigt. Gasbranchens installationsanvisninger er et opslagsværk, der giver anvisninger på, hvordan lovgivningen på gasområdet overholdes i forbindelse med udførelse af arbejdet på små gasinstallationer. Der er suppleret med direkte link til lovgivning, der i den givne situation er relevant. Gasbranchens installationsanvisninger påpeger også i visse tilfælde områder, der ikke tydeligt er reguleret i lovgivningen, og angiver mulige pragmatiske løsningsforslag. Indhold Hvert emne beskrives ud fra tre underpunkter, hvor det er relevant: lovkrav, supplement til lovkrav og praktiske anvisninger. Hvor det er muligt, er der angivet lovkrav/generelle lovkrav, som de findes i den nuværende udgave af Gasreglementet. Hvis der ikke findes tekst under nogle af afsnittene, betyder det, at der ikke findes noget relevant stof (indtil videre), men der er plads til at få det ind senere. Under Supplement til lovkrav tydeliggøres også i visse tilfælde områder, der ikke tydeligt er reguleret i lovgivningen. Under Praktiske anvisninger angives mulige praktiske løsningsforslag. Gasbranchens installationsanvisninger er som nævnt suppleret med links til relevant lovgivning. Interne links virker, selv om du ikke har adgang til internettet, mens eksterne link til andre hjemmesider kun virker, hvis der er adgang til internettet.

10 Kilder Gashåndbogen tager udgangspunkt i Gasreglementet. Andre relaterede kilder er også blevet anvendt for at få en bred og omfattende materialesamling på gasområdet med tilknyttede systemer: Gasreglementet DGC-vejledninger Bygningsreglementet Relevante standarder (DS/EN), som kan købes separat. Kontakt Håndbogen forventes at blive opdateret løbende/årligt, og du er derfor altid velkommen til at indsende konstruktive kommentarer, ris og ros, så håndbogen kan tilpasses og fungere som et godt værktøj til at få gode og sikre gasinstallationer. Eventuelle kommentarer indsendes til: Ianina Mofid,

11 Gaskvalitet Det påhviler gasleverandøren at levere en gaskvalitet, som opfylder de i Gasreglementet fastsatte bestemmelser om gaskvaliteter for henholdsvis 1., 2. og 3. gasfamilie, som er beskrevet i Bilag 1A. Fremtidens naturgas i Danmark vil løbende ændre sammensætning. Dette stiller store krav til indregulering af de forskellige gaskedler. Nye gaskedler er allerede fra fabrikanten indreguleret til de nye variationer (G20- indregulering) og kræver derfor ikke yderligere indregulering. Mange af de kedler, som allerede nu er i drift hos den enkelte forbruger, er derimod indreguleret til den danske gas fra Nordsøen. Hvis gaskedlerne ikke indstilles til fabriksindstillingen, og indreguleringen ikke er præcis, kan der opstå problemer med støj og/eller CO, når gaskvaliteten varierer fra den ene ende af det godkendte område til den anden. Dette stiller ikke kun krav om en præcis indregulering, men også krav til skorstenens og aftrækkets tæthed, således den enkelte forbruger ikke udsættes for CO. Nedenunder findes vejledninger og links, som kan hjælpe til med at indregulere korrekt. Hjælp til indregulering Kurve for indregulering til fabriksindstillingen (G20-indregulering) Skemaer for indregulering til fabriksindstillingen (G20-indregulering) Bestemmelse af O 2 % ved forskellige gaskvaliteter Præsentationer fra vvs-kurser 2010 og 2011 Del 1: Indregulering af gasapparater i fremtiden - hvad gør man? Del 2: Indregulering af præmix brændere Del 3: Indregulering af gasblæseluftbrændere Del 4: Kontrol af aftræk Del 5: Anvendelse og kontrol af måleudstyr Vejledninger for indregulering 2/ Indregulering af gasblæseluftbrændere (Skal følges jf. Sikkerhedsstyrelsens meddelelse 1/10)

12 13/ Elektroniske røggasmålere 57/ Indregulering af gaskedler ud fra O 2 -måling samt indregulering til fabriksindstilling 58/ Indregulering af ibrugtagne apparater samt særligt kritiske apparater (Skal følges jf. Sikkerhedsstyrelsens meddelelse 1/10) 59/ Kontrol af aftræk og skorstene Hjælpe- og sikkerhedsvejledninger 1/ Aftrækssikring til gasblæseluftbrændere 7/ Vurdering af små murede skorstene 34/ Servicering og vedligehold af gasfyrede varmeanlæg 40/ Aftrækssikring atmosfæriske kedler 41/ Kuliltealarmer 42/ Aftrækssikring og korte aftræk 44/ Kontrol og rensning af aftræk Eksterne links Energinet.dk Gassystemet lige nu Energinet.dk Gaskvalitet dag for dag Energinet.dk - Wobbe index ved M/R stationerne Energinet.dk - Om ny gaskvaliteter Energinet.dk - Spørgsmål og svar om nye gaskvaliteter Energinet.dk - Faktablad om forventninger til fremtidens gaskvaliteter Sikkerhedsstyrelsen Meddelelse 1/10 Nye krav til indregulering af gaskedler Sikkerhedsstyrelsen Meddelelse 2/07 Ændring til Gasreglement A. vedr. gaskvalitet ved import af gas fra Nordtyskland DMI - Om lufttryk Eksterne links til fabrikanternes vejledninger Milton Geminox Beretta Viessmann BAXI

13 Vaillant

14

15 CE-mærkning af gasforbrugende apparater Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning og brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installationsanvisning skal følges. CE-mærket skal indeholde 2H (naturgas), 1e (Bygas2) eller 3B/P (F-gas), fx I2H, II1e2H eller III1e2H3B/P. Der skal foreligge en dansk installationsanvisning og en dansk manual. Installationen skal altid ske i henhold til producentens anvisninger. Gasreglementets minimumskrav skal dog altid være overholdt.

16

17 Gasforbrugende apparater Gasforbrugende apparater Gaskedler Gasblæseluftbrændere Gaskomfurer Gaspejse Gasradiatorer Tørretumblere Gasgriller Terrassevarmere Gasfakler Gaslamper

18 Gaskedler Gaskedler Valg af gaskedel Installation Tilknyttede systemer

19 Valg af gaskedel Valg af gaskedel Typer og modeller af gaskedler Kombinerede systemer Dimensionering Energikrav

20 Typer/modeller af gaskedler Kedeltyper Gaskedlen kan være en let, væghængt kedel med et lille vandindhold (1-5 liter) eller en tung, gulvplaceret kedel med et stort vandindhold ( liter), hvor forbrændingskammeret enten er lukket eller åbent. En kondenserende kedel (som regel med et lukket forbrændingskammer) udnytter til forskel fra den traditionelle kedel den energi, som findes i røggassen. I den kondenserende kedel nedkøles røggassen så meget, at dampe overgår til væskeform, dvs. dampene kondenserer, og den fremkomne væske kaldes kondensat. Kondenserende kedler har en bedre udnyttelse af naturgassen, lavere forbrug og mindre miljøforurening. Bygningsreglementet (BR10) stiller så høje energikrav til kedlens nyttevirkning, at kun kondenserende gaskedler må anvendes. Kedler med åben forbrænding Ved et åbent forbrændingskammer forstås en kedel med et forbrændingskammer, hvor luften til forbrænding tilføres fra det rum, gaskedlen er opstillet i. En naturgaskedel med åben forbrænding og en gasblæseluftbrænder tager luften til forbrændingen fra det rum, hvor den står. Derfor skal der tilføres frisk luft. Røggasserne ledes enten ud gennem skorstenen eller gennem et specielt aftræk. Alle åbne kedler skal generelt udstyres med en aftrækssikring.

21 Væghængt gennemstrømningskedel med åbent forbrændingskammer Gulvplaceret naturgaskedel med åbent forbrændingskammer Naturgaskedel med gasblæseluftbrænder Kedler med lukket forbrænding Ved et lukket forbrændingskammer forstås en kedel med et forbrændingskammer, der er lufttæt adskilt fra opstillingsrummet, idet såvel tilførsel af forbrændingsluft som bortledning af røg sker gennem kanaler. Disse kedler får frisk luft og afgiver forbrændingsprodukterne gennem et dobbeltrør (balanceret aftræk) eller gennem to separate rør (splitaftræk). Aftrækket kan enten være placeret vandret gennem muren, lodret gennem taget eller evt. gennem skorstenen. Naturgaskedel med lukket forbrændingskammer og vandret balanceret aftræk Naturgaskedel med lukket forbrændingskammer og lodret balanceret aftræk (Kilde: brochure "Sikker med naturgas") Split

22 Splitaftræk består af to separate rør. Ved splitaftræk får gaskedlen frisk luft til forbrænding fra det ene rør - splitlufttilførselsrør - og røggassen føres væk via et andet rør - splitaftræksrør. Et lodret rør til røggassen kan være længere end ved et balanceret aftræk, derfor kan splitaftræk i nogle tilfælde være mere hensigtsmæssig. Eksempel på et splitaftræk

23 Energikrav Lovkrav Bygningsreglementet (BR10) stiller høje krav til kedlens nyttevirkning, hvilket indebærer anvendelse af en kondenserende gaskedel. Vær opmærksom på, at kravene løbende revideres. (Kilde: Uddrag af kapitel 8 i Bygningsreglementet 2010: Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v. ( , stk. 2) Stk. 2 Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 93 pct. ved fuldlast og 98 pct. ved dellast. Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår af kedlens CE-mærkning. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C, 40 C, henholdsvis 50 C ved dellast afhængig af kedeltype. Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende kedler. Stk. 3 Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct. ved 30 pct. dellast. ( , stk. 3) Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C ved dellast. Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder for kedler med en nominel effekt på op til 400 kw.

24 Stk. 5 Ved udskiftning af eksisterende kedler skal virkningsgraden ved såvel fuldlast som dellast mindst svare til bestemmelser i stk. 2 og stk. 3. Praktiske anvisninger Den frivillige danske energimærkningsordning af gaskedler kan være med til at hjælpe ved kedelvalg. Læs mere i DGC-vejledning 46 "Energimærkning af gasfyrede villakedler".

25 Dimensionering Først og fremmest er det vigtigt at anslå bygningens varmetab og beboernes varmtvandsbehov og ud fra dette bestemme den nye kedels maksimale ydelse samt størrelse på en eventuel varmtvandsbeholder. Dette kan gøres ud fra nøgletal, en total varmetabsberegning - eller evt. ved at beregne med kedelberegningsprogrammet "Gaspro". Læs mere om Gaspro her. Derudover kan man også hente hjælp på Ved at indtaste oplysninger om din bolig og varmeanlæg kan man få følgende opgivet: Kedlens årsnyttevirkning i procent Årligt brændsels- og elforbrug i kwh Årlige omkostninger for brændsel og el, i danske kroner En liste over kedler, der passer til kravene. En ny gaskedel For alle nye huse, som opføres i dag, skal der foreligge en beregning af en energiramme. Bygningsejeren skal ved ansøgning til kommunen om byggetilladelse vedlægge dokumentation for bygningens energimæssige egenskaber. Energiramme er et udtryk for en bygnings samlede behov for at få tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. For bygninger, der ikke anvendes til bolig eller overnatning, indgår også energiforbruget til grundbelysning i energirammen. Energirammen er fastlagt i Bygningsreglementet og er afhængig af den enkelte bygnings anvendelse og areal. Læs nærmere om energirammen i Bygningsreglementets kapitel 7. Energiforbrug Den frivillige danske energimærkningsordning for gaskedler kan være med til at hjælpe ved kedelvalg. Læs mere i DGC-vejledning 46 "Energimærkning af gasfyrede villakedler". Udskiftning af en gaskedel Husets varmebehov og hermed den nødvendige kedeleffekt kan også skønnes ud fra det årlige gasforbrug. Den nødvendige effekt til varmtvandsforbuget har kun indflydelse på kedelstørrelsen i det tilfælde, hvor der ikke ønskes varmtvandsbeholder (læs mere under varmtvand og varmtvandsbeholder). Husets årlige varmebehov kan skønnes efter følgende formel: Q år (kwh/år) = N (m 3 )*Hø (kwh/m 3 )*η-varmtvandsforbrug (kwh)-evt. gasforbrug til madlavning

26 Hvor N - er det aflæste årlige gasforbrug (m 3 ), Hø - er naturgassens øvre brændværdi, som er 11 kwh/m 3, gasforbrug til madlavning er ca. 400 kwh pr. år for en almindelig husholdning, η - nyttevirkning for eksisterende gaskedel, som kan vælges ud fra følgende tabel: Kedeltype Årsnyttevirkning*, % Kondenserende (middel af mindst effektive, A-C elmrk.) 94 Kondenserende (middel af mindst effektive, D-G elmrk.) 92,3 Kondenserende (middel af mest effektive, A-C elmrk.) 96,4 Kondenserende (middel af mest effektive, D-G elmrk.) 96,3 Ældre kondenserende kedel (middel af mest effektive kedler) 94,8 Ældre kondenserende kedel (middel af mindst effektive kedler) 89,2 Nyere lukket kedel (middelværdi) 80,9 Ældre lukket kedel (middel af mest effektive kedler) 82,6 Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter 1977) 79,4 Traditionel åben kedel (middel af mest effektive kedler) 75,8 Renoveret støbejernskedel (før 1977, men efterisoleret) 71,4 Ældre lukket kedel (middel af mindst effektive kedler) 77,2 Ældre åben kedel (middelværdi) 71,7 Traditionel åben kedel (middel af mindst effektive kedler) 65,5 Kedelunit i støbejern eller pladejern (før 1977) 54,2 Ringe isoleret støbejernskedel (før 1977) 46,3 * Beregningerne er gennemført i Gaspro for et gns. hus på 150 m 2 med opvarmningsbehov på kwh/år og varmt brugsvandsbehov på 3000 kwh/år

27 Varmtvandsforbrug kan skønnes som 500 kwh pr. beboer, dvs. varmtvandsforbrug = kwh * antal beboere. Derefter kan husets årsforbrug omregnes til et dimensionerende varmetab som følger: Q dim (kw) = Q år (kwh/år)/dimensionerende gangtid (h). Dimensionerende gangtid afhænger af husets isolering og kan erfaringsmæssigt sættes til: 2150 ved et dårligt isoleret hus 2000 ved et hus bygget efter B77 eller senere 1750 ved et velisoleret hus, typisk elopvarmede huse. Kedlens maksimale ydelse skal som minimum dække husets varmebehov. OBS! Hvis natsænkning anvendes, skal kedlens ydelse vælges større for at overholde komforten. Hvis det årlige gasforbrug er ukendt, kan man som et groft skøn benytte følgende tommelfingerregel vedr. husets transmissionstab og ventilationstab: Huse opført før W/m 2 Huse opført efter W/m 2 Huse opført efter W/m 2 Huse opført efter W/m 2 Nye huse 30 W/m 2 Varmt vand og varmtvandsbeholder Varmtvandsforbrug afhænger af beboerantal, antallet af tappesteder, anlægget og ikke mindst af beboervaner. Der bruges i gennemsnit kwh varmt vand pr. person årligt. Hvis en gaskedel ud over rumopvarmning også skal bruges til at producere varmt brugsvand, så afhænger kedelydelsen af, om kedlen opvarmer vand, når der er brug for det (dvs. er af den såkaldte gennemstrømningstype), eller om den har en varmtvandsbeholder. En kedel med varmtvandsbeholder har en fordel sammenlignet med gennemstrømningskedlen: Man kan vælge en meget mindre kedel, fordi spidsbelastningerne kan klares med vand fra beholderen. Vedrørende valg af beholder og kedelstørrelse se nærmere her. Tjekskema: Gaskedel og varmtvandsbeholder Vælg gaskedel med den rigtige kedeleffekt. Kedlens minimumydelse skal være mindre end husets dimensionerende varmetab.

28 Kedlens maksimale ydelse skal være større end husets dimensionerende varmetab og sammen med varmtvandsbeholderen kunne dække varmtvandsbehovet jf. vandnormen Overvej solvarme som supplement til gaskedel. For anlægsopbygning og dimensionering, se DGC-vejledninger Husk, at anvendelse af solvarme har betydning for fastlæggelse af kedeleffekt. Sørg for, at gaskedlens nyttevirkning opfylder BR-kravene. A-mærkede kedler opfylder disse krav (se listen under energimærkningsordning). Tjek, om der er indbygget klimastyring (ikke nødvendigt ved ren gulvvarme). Sørg for, at varmtvandsbeholderens størrelse passer til varmtvandsbehovet (se DGCvejledning 46).

29 Kombinerede systemer Gaskedel og biobrændselsanlæg DGC har udarbejdet to vejledninger, som anviser retningslinjer for opbygning, styring samt drift af et anlæg, hvor en gaskedel er kombineret med et biobrændselsanlæg. DGC-vejledning nr. 29 Design 1: Automatisk biobrændselsanlæg / gaskedel / lukket system DGC-vejledning nr. 30 Design 2: Automatisk biobrændselsanlæg / gaskedel / åbent system Gaskedel og fastbrændselanlæg DGC har udarbejdet to vejledninger, som anviser retningslinier for opbygning, styring samt drift af et anlæg hvor gaskedel er kombineret med at fasbrændselskedel. DGC-vejledning nr. 31 Design 3: Fastbrændselskedel / gaskedel / lukket system DGC-vejledning nr. 32 Design 4: Fastbrændselskedel / gaskedel / åbent system Gaskedel og solvarme Vejledningerne anviser retningslinier for opbygning, styring samt drift og vedligehold af et solvarmeanlæg kombineret med naturgas. Systemet er opbygget hhv. som et brugsvandsanlæg og brugsvands-/rumvarmeanlæg. Endvidere er der opstillet anbefalede retningslinier for valg af komponenter til systemet. DGC-vejledning nr. 17 Gaskedel og solvarme - design 1 DGC-vejledning nr. 18 Gaskedel og solvarme - design 2 DGC-vejledning nr. 19 Gaskedel og solvarme - design 3

30 Installation Installation af gaskedler Opstillingsrum Tilslutning Udførelse af rørinstallationer Aftræk og lufttilførsel Indregulering Bortskaffelse af kondensat Service

31 Opstillingsrum Generelle lovkrav Generelt for gasforbugende apparater gælder det, at: Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. Gasforbrugende apparater med vandsystemer skal være anbragt, så de ikke udsættes for frost. Gasforbrugende apparater må normalt kun installeres i rum, hvor loftshøjden er mindst 1,8 m. Gasleverandøren kan dog tillade konvertering af eksisterende anlæg til gasfyring i fyrrum med lavere loftshøjde, dog mindst 1,5 m. Gasforbrugende apparater bør ikke opstilles i våde eller fugtige rum. Hvis gaskedlen installeres på loftet, skal det være inden for husets klimaskærm og adgangsforhold skal være tilfredsstillende. Afløbsinstallation for kondensat skal føres til afløb og udføres således, at risikoen for, at der forekommer skadelig korrosion, er lille (se DGC-vejledningerne, Gasreglement A og DS 432 (købes separat)). Se nærmere afsnit 4.3 i Gasreglementet vedrørende opstilling af gasforbrugende apparater. Yderligere kan gaskedler (og gennemstrømningsvandvarmere, kombikedler og kaloriferer) indbygges i skabe, murhjørner og murnicher. Se nærmere i Gasreglementets afsnit 4.7. Supplement til lovkrav Det anbefales ikke at installere en gaskedel i udhus eller garage, idet varmetabet ikke udnyttes inden for husets klimaskærm. Praktiske anvisninger DGC-vejledning nr. 28 Installation af gaskedel

32 Tilslutning af gaskedler Lovkrav o Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning samt brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installationsanvisning skal følges. o Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af apparaterne. o Bemærk, at Bygningsreglementet foreskriver krav til effektivitet af gaskedler. Det betyder, at der i dag kun må installeres kondenserende gaskedler. Man skal endvidere være opmærksom på, at kravene løbende revideres. o Gasforbrugende apparater skal som udgangspunkt være tilsluttet fast rørinstallation. Der skal altid være en afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette kan repareres, uden det er nødvendigt at afbryde hele gasforsyningen. o Gasforbrugende apparater med en belastning under 15 kw, herunder strålepaneler (uanset belastning), må tilsluttes med installationsslange under særlige vilkår. o For hele tilslutningen gælder, at den skal tilgodese hensyn til vibration, vedligehold m.v. og skal anbringes, så skadelig påvirkning undgås. o For gasforbrugende apparater uden apparathane skal der anbringes en stophane med betjeningsgreb, selvom der er indbygget en sikkerheds- eller reguleringsanordning i apparatet. Se nærmere Gasreglementets afsnit 4.2. Tilslutning af gasforbrugende apparater Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger

33

34 Udførelse af rørinstallationer Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Rørinstallationer skal være tætte i mange år. Derfor er det vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationer skal dimensioneres korrekt: se afsnit vedr. dimensionering af rørledninger opbygges af korrekte materialer: se afsnit vedr. rørkvalitet samles efter godkendte metoder: se afsnit vedr. rørsamlinger udføres og monteres korrekt: se afsnit vedr. ledningsføring og ledningsbeskyttelse. Tæthedsprøvning Efter udførelse og ændring af gasinstallation skal anlæggets ydre tæthedafprøves Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning

35 Aftræk og lufttilførsel Generelle lovkrav Aftræk Aftrækket bør overholde krav til fyringsanlæg i Bygningsreglementet: se nærmere i Bygningsreglementets afsnit 8.5 Fyringsanlæg og aftrækssystemer på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside eller hent afsnittet som pdf-fil her. Derudover skal producenternes anvisninger følges. Aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal udføres i henhold til Gasreglementet A afsnit 5. Find yderligere informationer vedrørende aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer her. Aftræk fra gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer skal udføres i henhold til Gasreglementet A afsnit 6. Find yderligere informationer vedrørende aftræk fra gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer her. Aftrækket skal være CEgodkendt sammen med apparatet. Lufttilførsel Opstillingsrummet for gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal tilføres tilstrækkeligt frisk luft til sikring af korrekt forbrænding. Læs nærmere i Gasreglementet A afsnit 4.4. Frisklufttilførsel. For gasforbugende apparater med lukket forbrændingskammer gælder ingen krav til opstillingsrummets størrelse, frisklufttilførsel eller rumaftræk. Supplement til lovkrav Generelt anbefales lodret aftræk, fordi røgen fra forbrændingen spredes hurtigere, og man undgår fugtskader på bygningen. Vigtigt: I dag skal man anvende et CE-mærket aftrækssystem. Praktiske anvisninger

36 Indregulering Lovkrav Efter udførelse (og herunder ændring) af enhver gasinstallation skal der foretages afprøvning og indregulering af apparatet før ibrugtagning. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning. Supplement til lovkrav Alle gasforbrugende apparater skal indreguleres / kontrolleres ved opsætning. Set i lyset af at gassen i fremtiden løbende vil ændre sammensætning, stilles der yderligere krav til indregulering af gasapparater. I den forbindelse har Sikkerhedsstyrelsen defineret nye krav til indregulering af gaskedler. Læs meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen her. Derfor er kravene i Gasreglementet yderligere præciseret som følger: Nye gaskedler er fabriksindstillet, og indstillingen må ikke ændres. Men CO-emissionen kontrolleres. Eksisterende gaskedler indreguleres i forhold til DGC-vejledning nr. 58 Indregulering af ibrugtagne apparater samt særligt kritiske apparater, som skal følges. Praktiske anvisninger Grundlaget for indregulering af apparaterne fremgår af installationsvejledningen. Der skal foretages en forbrændingsprøve og kontrol af den indfyrede effekt ved minimum og maksimum belastning. Når dysetryksmetoden anvendes til indregulering, skal dysestørrelsen være korrekt. Selv ganske små variationer i dysestørrelse kan betyde meget for belastningen. Læs nærmere i afsnittet vedrørende gaskvalitet.

37 Bortskaffelse af kondensat Afledning af kondensat vil almindeligvis skulle ske ved tilledning til ejendommens eksisterende afløbssystem. BR10, kap stk. 4 angiver: Der bør etableres afløb fra skorstene og røgaftræk fra kondenserende kedler, små kraftvarmeanlæg og fra køleflader, varmepumper og køleanlæg. Ydermere foreskriver Gasreglementets afsnit A, at kondensatet skal neutraliseres, hvis det er skadeligt for afløbet: Ved kondenserende anlæg skal det dannede kondensat neutraliseres i det omfang, der kræves for at forebygge ødelæggelser i afløbssystemet. Der henvises til DS 432. Som regel vil tilledning af kondensat til en offentlig kloakledning næppe have betydning, idet kondensatet vil være blandet med resten af spildevandet fra ejendommen med en phværdi på omkring 7. Men man skal være opmærksom på, om ejendommens interne afløbssystem kan holde til syrligt kondensat. Læs mere om afledning af kondensat i DGCvejledning nr. 49. Kondensatmængden er stærkt afhængig af kedlens temperaturniveau. Normal intermitterende kedeldrift giver i størrelsesorden 10 liter kondensat pr. døgn. Vand- og afløbsinstallationer skal være udført efter gældende krav i Bygningsreglementet og tilhørende standarder (standarder kan købes hos Dansk Standard): DS 439 (Norm for vandinstallationer), DS 432 (Norm for afløbsinstallationer).

38 Tilknyttede systemer Tilknyttede systemer Varmeanlæg Varmerør Varmt brugsvand og varmtvandsbeholder Afløb Elinstallationer

39 Varmeanlæg Lovkrav Bygningsreglement foreskriver, at varmeanlæg med vand som varmebærende medium skal dimensioneres, udføres, indreguleres og afleveres som anvist i DS 469 Varmeanlæg med vand som varmebærende medium (standarden kan rekvireres hos Dansk Standard). Læs Bygningsreglementets afsnit 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt vand. Praktiske anvisninger Gaskedlen skal tilpasses varmeanlægget. Et optimalt samspil drejer sig om at få gaskedel og varmeanlæg til at fungere bedst muligt sammen. Dvs. sikre, at kedlen får optimale driftsbetingelser, så effektiviteten maksimeres. Specielt for kondenserende gaskedler er det vigtigt med en god afkøling i varmeanlæg, idet en lav returtemperatur er afgørende for at kondensation kan finde sted, og dermed for kedlens effektivitet. Varmeanlægget fungerer optimalt, når det er dimensioneret/tilpasset husets varmebehov, så vandflowet i kedelveksleren er passende højt, samtidig at returtemperaturen er lav. Traditionelle gaskedler er ikke i samme grad som kondenserende kedler følsomme over for samspillet med varmeanlægget. Det skyldes, at de ikke har kondensationsevnen at miste, hvis driftsbetingelserne er dårlige. Uanset driftsbetingelserne vil kondensation ikke forekomme på en traditionel kedel. Det er netop kondensationsevnen - eller sagt på en anden måde udnyttelsen af fordampningsvarmen i vanddampene - der gør, at de kondenserende kedler udnytter energien bedre. For at opnå optimalt samspil skal det altså sikres, at den kondenserende kedel kan fortætte røggasserne og udnytte den indeholdte varme i vanddampene i røggassen. Kondensation af vanddampene i røggasser sker, når temperaturen på røggassen bringes ned under ca. 55 C. Dette kan kun sikres, når returtemperaturen fra centralvarmesystemet er lavere end 55 C. Med reduceret returtemperatur øges kondensationsevnen og dermed kedlens effektivitet. For at undersøge om kedel og varmeanlæg kan fungere effektivt, kan følgende undersøgelser gennemføres: Tjek kedlens ydelse, så den som minimum dækker boligens varmetab, men samtidig er afpasset til den installerede radiatoreffekt. Endvidere bør kedlen være modulerende. Undersøg, om der er installeret tilstrækkelig radiatoreffekt til at dække boligens varmetab. Viser en gennemgang af varmeanlægget, at der med fordel kan installeres

40 ekstra radiatorer, bør dette overvejes, da det kan medvirke til at reducere returtemperaturen og øge kedlens nyttevirkning. Tjek hvilken type varmeanlæg der er installeret. Gulvvarmeanlæg og 2-strengsanlæg er typisk gode til at aftage varmen, hvorimod 1-strengs anlæg kan medføre dårlig afkøling. Konstater, at termostatventiler er valgt og indstillet korrekt. I samme rum bør termostatventiler indstilles ens. Herved sikrer man, at alle radiatorerne i rummet bidrager til opvarmning af rummet og dermed til reduktion af returtemperaturen. Det bør så vidt muligt sikres, at der på 1-strengsanlæg er monteret 1-strengsventiler og på 2-strengsanlæg 2-strengsventiler. Undersøg varmeanlægget for eventuelle flowkortslutninger, hvor varmt vand kan strømme retur til kedlen uden at blive tilstrækkeligt afkølet. Flowkortslutninger kan eksempelvis forekomme, hvis der i varmeanlægget indgår en overstrømningsregulator med dårlig indstilling, hvis mellemstikket på 1-strengsanlæg er dårligt dimensioneret, eller hvis kedelshunten tæt på kedlen ikke er korret indreguleret. Ved måling af ilt i røggassen, røggastemperaturen og udelufttemperaturen kan den aktuelle nyttevirkning bestemmes. Ved nøje at gennemgå anlægsudformningen og ved at tage højde for boligejerens behov og de parametre, der influerer på gaskedlens effektivitet, kan man med overvejende sandsynlighed være sikker på, at den nye gaskedel fungerer optimalt. Der findes en række vejledninger, som indeholder relevante hints: DGC-vejledning nr strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus DGC-vejledning nr strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus DGC-vejledning 36 Kondenserende kedler - Tilpasning til 1-strengs varmeanlæg DGC-vejledning 37 Kondenserende kedler - Tilpasning til 2-strengs varmeanlæg DGC-vejledning 43 Gaskedler og gulvarme

41 Varmerør Placer rørene inden for husets klimaskærm. Vær opmærksom på, at rørene har en passende størrelse (se DGC-vejledning 16 2-strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus). Fastlæg rørenes minimum isoleringstykkelse (se DGC-vejledning 48 Design af et nyt energioptimalt A-hus). Det skal sikres, at der er afsat nødvendig plads til rør og rørisolering.

42 Varmt brugsvand og varmtvandsbeholder Til et tappested, til flere tappesteder i samme rum og til en- til trefamiliehuse anvendes DS 439 Norm for vandinstallationer. Detaljeret beskrivelse af projektering og udførelse af vandinstallationer findes i: SBi-anvisning 234, Vandinstallationer - funktion og tilrettelæggelse (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a) SBi-anvisning 235, Vandinstallationer dimensionering (Brandt, Buhl & Monrad, 2011b) SBi-anvisning 236, Vandinstallationer - installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c). Anvisningerne er udarbejdet til brug sammen med DS 439 Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009c). Valg af varmtvandsbeholder Valg af beholder skal afpasses til det aktuelle varmtvandsbehov. Dette måles i det antal liter varmtvand pr. minut, der samlet kan forbruges ved boligens tappesteder i en periode på 10 minutter. Disse forbrug opdeles i intervaller som vist i tabellen nedenfor, hvor der også er udarbejdet en skønsmæssig vurdering af, hvilke tappesteder det svarer til i praksis. Varmtvandsbehov Liter pr. minut i 10 minutter Det svarer fx. til Lille 6-9 Bruser Normalt 9-12 Bruser og håndvask samtidig Stort Badekar eller to brusere samtidig Meget stort To brusere og håndvask samtidig

43 Eksempelvis svarer et normalt behov med en varmtvandsmængde på 9-12 liter pr. minut i en periode på 10 minutter til, at der skønsmæssigt kan tappes varmt vand fra bruser og håndvask på én gang i 10 minutter. Eksempelvis vil en kedel med en varmtvandsbeholder på 115 liter og en maksimal overførselskapacitet på 17 kw passe til et Stort varmtvandsbehov (12-15 liter pr. minut), hvilket svarer til, at der kan fyldes et badekar eller anvendes to brusere samtidig i 10 minutter. Bemærk, at vandnormskurverne angiver mindstekravene ifølge vandnormen (med og uden badekar) med et tillæg på 15 % pga. vekslertilkalkning. Endvidere er der korrigeret for, at kun 80 % af beholdervolumen reelt kan udnyttes med en passende tappetemperatur.

44 Afløb Lovkrav Installationerne skal være udført efter gældende krav i bygningsreglementet og tilhørende standarder: DS 439 (Norm for vandinstallationer), DS 432 (Norm for afløbsinstallationer) Praktiske anvisninger Afløbsinstallationer skal udføres med tilstrækkeligt fald for at sikre vandafledning og selvrensning af rørene. Afløbsrør skal fastholdes, bl.a. for at sikre, at rørsamlingerne ikke går fra hinanden. Gulvafløbet er den mest udsatte/kritiske del af afløbsinstallationen. Gulvafløbet skal passe til den aktuelle gulvbelægning - fx gulvafløb til betongulv med vandtætningsmembran og fliser - eller gulvafløb til vinyl. Det er vigtigt, at gulvafløbet er afsat i den korrekte højde, så det er muligt at udføre gulvet med fald mod afløb. Gulvafløbet skal være fastholdt forsvarligt. Gulvafløb skal forsynes med vandlås hyppigst leveres gulvafløb med indbygget vandlås for at undgå lugtgener. Nicheafløb kan udføres uden vandlås, og føres i stedet til sideindløb i det almindelige gulvafløb. Hvis faldstammen gennembryder etageadskillelsen, skal der udføres brandtætning af gennemføringen. Vedr. materialevalg læs mere i DGC-vejledning nr. 49 Forebyggelse af tæring i afløbsrør

45 Elinstallationer Når det gælder elinstallationer ved en kedelinstallation, må vvs-installatøren kun udføre det samme, som almindelige mennesker må udføre selv. For eksempel udskifte en kontakt i en eksisterende installation (måske manglede der jord i den eksisterende kontakt). Man må selv udføre en del arbejde på elinstallationerne i boligen. Læs retningslinjer fra Sikkerhedsstyrelsen nedenfor. Det må du selv udføre - lovligt elarbejde Når strømmen er afbrudt, må du selv: Udskifte eller montere stikpropper og ledningsafbrydere, apparatkontakter og transportable stikkontakter (forlængerled, tristikdåser m.m.). Reparere elapparater, fx udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet (en tilledning), og udskifte en fatning. Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord - og dermed med to huller - op til 250 V i boligen. Normaltæt materiel er alt materiel, der har en IP20- mærkning eller ikke har IP-mærkning. Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord - og dermed med tre huller - op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens elinstallation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder. Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boliger. Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvoltbelysning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning. Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, fx omprogrammering af intelligente styringer. Det elarbejde, man selv må udføre i den faste installation, ændrer ikke grundlæggende ved installationen. Derfor skal installationen i din bolig stadig opfylde de installationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor din elinstallation blev etableret. Det skal en autoriseret elinstallatør udføre

46 Nye installationer i boligen. Opsætte halogenlamper (lavvoltbelysning), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig. Udvide eksisterende elinstallationer i boligen, fx sætte en ny stikkontakt op ved siden af en eksisterende. Udføre elarbejde i måler- eller gruppetavle i boligen. Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 V. Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter. Men inde i kedlen må vvs-installatøren gerne røre ved det elektriske. Ofte er der jo stik i kedlens indmad, som bruges ved udskiftning af stumper (gasarmatur blæser m.m.) Vvs-installatøren må også gerne sætte en ledning på med stik til stikkontakten, hvis denne mangler, samt sætte ledninger uden stik i forskellige samlemuffer i kedlen. Mht. el skal det bemærkes, at Stærkstrømsreglementets krav gælder, specielt i forhold til eltavler/elmåler. Her skal der være en tilgængelig afstand foran måleren på 70 cm, og varmekilder må ikke komme så tæt på, at der er brandrisiko. Mht. elproducerende gasapparater (mindre end 120 kw) henvises til afsnit 6 i Stærkstrømsbekendtgørelsen (særligt i kapitel 551).

47 Gaskomfurer Gaskomfurer Typer/modeller af gaskomfur Valg af gaskomfur Opstillingsrum Frisklufttilførsel Tilslutning Udførelse af rørinstallationer Indregulering og vedligeholdelse

48 Typer/modeller af gaskomfurer Fritstående gaskomfurer findes i mange forskellige modeller, afhængigt af komfurets design. Et almindeligt komfur har som regel fire kogesteder af forskellig størrelse med hver sin brænder. Et gaskomfur kan fås med en gasovn eller en elovn. Der findes også modeller, der har to ovne. Derudover findes der et bredt udvalg af særskilte kogetoppe/gaskogefelter til indbygning i bord og gasovne til indbygning i skab. De gaskomfurer og gaskogesektioner til indbygning, der findes på markedet i dag, har stor variation i udformning af kogetoppen: Antal af gasblus og disses størrelse. Placeringsmønstre af gasblus. Kombination af gasblus, gasgrill og elkogeplader. Materialevalg: rustfrit stål, emaljeret metal, specialbehandlet aluminium, glaskeramisk osv. Flere eksempler på udformning af kogesektioner

49 Typisk gaskogefelt med fire gasblus: et lille, to mellemstor og et stort. Gaskogefelt med fem gasblus udstyret med en ellipseformet brænder, som er specielt designet til tilberedning af fisk. Gaskogefelt med fem gasblus på keramisk glas, hvor et af dem er et kraftigt wokgasblus. Kombikogetop med både gas- og elkogefelter. Kombikogetop med både gas- og elkogefelter. Opbygning af gasblusset En typisk opbygning af gasblusset er vist nedenfor. Alle nye komfurer skal ifølge Gasreglementets krav være forsynet med flammeovervågning.

50 Valg af gaskomfur Lovkrav Ifølge Gasreglementets afsnit skal gasforbrugende apparater til anvendelse i rum med en samlet tilslutningsværdi 0,025 kw pr. m 3 rum være forsynet med flammeovervågning. I praksis betyder det, at alle komfurer skal have flammeovervågning. Ifølge Gasreglementets krav er det påkrævet at montere en emhætte med mekanisk udsugning med udgang til det fri for nye gaskomfurinstallationer. Dette er i god overensstemmelse med Bygningsreglementets bestemmelser i afsnit stk.1, som kræver, at komfurer i boliger skal forsynes med en emhætte med udgang til det fri. Et gaskomfur skal installeres i henhold til producentens anvisninger, og Gasreglementets minimumskrav skal overholdes. Hvad storkøkkenudstyr angår, henvises der til BR10, som stiller yderligere krav til indeklima og ventilation i afsnit Andre bygninger end beboelsesbygninger. Supplement til lovkrav Et gaskomfur er omfattet af EU s Gasapparatdirektiv og skal være CE-mærket for den aktuelle gas. CE-mærket skal indeholde 2H (naturgas), 1e (Bygas2) eller 3B/P (F-gas), fx I2H, II1e2H eller III1e2H3B/P. Der skal foreligge en dansk installationsanvisning og en dansk manual. Installationen skal altid ske i henhold til producentens anvisninger. Gasreglementets minimumskrav skal dog altid være overholdt. Praktiske anvisninger Find yderligere informationer i DGC-vejledning nr. 26 Installation af gaskomfur.

51 Opstillingsrum Generelle lovkrav Generelt for gasforbugende apparater gælder følgende: Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. For køkken og bryggers med rumfang af mindst 15 m 3 hørende til beboelse gælder, at såfremt der kun installeres komfur, løse gasapparater eller kogebord, stilles ingen krav til frisklufttilførslen. Punktudsugninger anbragt i bordplader eller lignende skal overalt have en afstand på 40 cm til det gasforbrugende apparat. Se nærmere afsnit 4.3 i Gasreglementet vedrørende opstilling af gasforbrugende apparater. Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger

52 Frisklufttilførsel Lovkrav Som udgangspunkt skal installationsvejledningen følges, men generelt gælder det, at for rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi < 0,25 kw pr. m 3 rum, stilles ingen krav til frisklufttilførsel. For rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi på > 0,25 kw pr. m 3 rum, kræves frisklufttilførsel. Dette kan gøres på en eller flere af følgende måder: åbning til det fri fremføring af luftkanal fra det fri åbning til naborum. For køkken og bryggers med rumfang mindst 15 m 3 hørende til beboelser gælder, at såfremt der installeres løse gasapparater eller kogebord, stilles der ingen krav til frisklufttilførsel. Gasleverandøren kan i visse tilfælde skærpe kravene til frisklufttilførsel, fx i børnehaver, skoler o.l. Vær opmærksom på, at emhætter og tørretumblere ikke forstyrrer friskluftstilførslen til apparater med åben forbrænding. Afstandskrav for friskluftsåbninger ses på figuren her. Alle friskluftåbninger i ydermur skal være forsynet med en uafspærrelig rist med fri åbning, som svar til GR's krav, og være placeret mindst 0,3 m over terræn. Læs nærmere i hele afsnittet Gasreglementet A afsnit 4.4. Frisklufttilførsel. Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger

53 Tilslutning af gaskomfurer Lovkrav o Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning samt brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installationsanvisning skal følges. o Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af apparatene. o Gasforbrugende apparater skal som udgangspunkt være tilsluttet fast rørinstallation. Der skal altid være en afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette kan repareres, uden det er nødvendigt at afbryde hele gasforsyningen. For komfurinstallationer kan installationsslangen være anbragt bag komfuret i overensstemmelse med bilag 11A. Se nærmere i Gasreglementets afsnit 4.2. Tilslutning af gasforbrugende apparater. Supplement til lovkrav Ved gaskomfur, indbygningskogeborde og kogeapparater skal afstanden fra brænderkant til ubeskyttet brændbart materiale, som befinder sig over komfurpladens niveau, være mindst 0,2 m. Der skal være en fri afstand på mindst 0,5 m (ifølge Gasreglementet) fra brænderkant til underside af emhætte. Hvis fabrikanten kræver større fri afstand, skal dette følges. Se figurerne nedenunder, som stammer fra Gasreglementet afsnit B-5 (Installationsforskrifter for F-gasinstallationer), men gælder også for andre gasinstallationer.

54 Eksempel på kogepladeinstallation Eksempel på komfurinstallation For at undgå uenigheder omkring definitioner på gasslanger har Sikkerhedsstyrelsen lavet en oversigt over en række slanger med billeder som illustration: Definitioner på gasslanger. Praktiske anvisninger DGC-vejledning nr. 26 Installation af gaskomfur Københavns Energi har for deres kunder udarbejdet vejledning for små gasinstallationer. Ved bygasinstallationer kræves der en gastrykregulator umiddelbart før gaskomfuret.

55 Udførelse af rørinstallationer Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Rørinstallationer skal være tætte i mange år. Derfor er det vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationer skal dimensioneres korrekt: se afsnit vedr. dimensionering af rørledninger opbygges af korrekte materialer: se afsnit vedr. rørkvalitet samles efter godkendte metoder: se afsnit vedr. rørsamlinger udføres og monteres korrekt: se afsnit vedr. ledningsføring og ledningsbeskyttelse. Tæthedsprøvning Efter udførelse og ændring af gasinstallation skal anlæggets ydre tæthed afprøves. Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning

56 Indregulering og vedligeholdelse af gaskomfur Lovkrav Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal vvs-installatøren før ibrugtagning foretage en afprøvning af installationen til kontrol af anlæggets tæthed og den korrekte funktion af såvel det monterede gasmateriel som aftræk og ventilation i opstillingsrummet. Se nærmere Gasreglementets A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning. Ethvert gasapparat skal indreguleres efter fabrikanternes anvisninger. Ved afprøvning og indregulering af gasinstallationer og gasforbrugende apparater skal der anvendes egnede og kalibrerede måleinstrumenter. Alle gasinstallationer, inkl. de gasforbrugende apparater og deres ventilations- og aftrækssystemer, bør serviceres med passende intervaller. Servicearbejdet bør udføres efter retningslinjer angivet i Bilag 16A. Service på gasinstallationer må kun udføres af en autoriseret vvs-installatør eller en godkendt kompetent virksomhed. Almindelig vedligeholdelse af gasforbrugende apparater, hvortil der ikke kræves anvendelse af værktøj, kan udføres af personer eller virksomheder uden autorisation. Se nærmere i Gasreglementets A afsnit 8. Drift og vedligeholdelse. Supplement til lovkrav Alle gasforbrugende apparater skal indreguleres / kontrolleres ved opsætning. Ethvert eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater skal udføres i henhold til fabrikantens anvisninger. De i forbindelse med apparatet godkendte vedligeholdelsesvejledninger skal følges. Ethvert vedligeholdelseseftersyn skal principielt omfatte hele gasinstallationen fra hovedhane til aftrækssystemets afslutning over tag. Foretagne kontroller, justeringer, afhjælpninger samt udskiftning af komponenter skal bemærkes i en rapport, som udleveres til ejeren/brugeren af gasinstallationen. Der er kun krav om lovpligtig service på de apparater der er beskrevet i tabel 16A-1 med mindre der er krav om service i fabrikantens anvisninger. Praktiske anvisninger Kogeudstyr skal altid være med flammeovervågning. Brugt kogeudstyr uden flammeovervågning må ikke genopsættes. I forbindelse med kontrollen af kogeudstyr skal følgende kontrolleres:

57 Mærkning. Afstandskrav Forbrændingskontrol Frisklufttilførsel: Afhængig af rumstørrelse Ventilation i opstillingsrummet. Forbrændingskontrol I forbindelse med forbrændingskontrol af gaskomfuret udføres følgende afprøvninger: Kontrol af tændingen Er brænderens flamme stabil ved opstart, er tændingen o.k. Flammekontrol Ved hurtigt skift mellem stor og lille flamme skal forbrændingen være stabil (flammen må ikke gå ud eller slå tilbage). Flammestørrelser Det skal sikres, at størrelsen af den lille flamme er ca. 20 % af den store. Flammestabilitet Ved hhv. stor og lille flamme viftes med hånden hen over flammen. Ved denne påvirkning må flammen ikke slukke. Kontrol af flammeovervågning Pust flammen ud. Gastilførslen skal enten afbrydes indenfor 30 sekunder eller skal forsøge at gentændes først og afbrydes derefter. Forbrændingskvalitet En korrigeret kulilteprocent i røggassen på over 0,05 % (eller 500 ppm) er ikke tilladt. Kulilteprocent måles både med og uden gryde.

Konflikter mellem BR10 og GR v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF. Gastekniske dage Vejle

Konflikter mellem BR10 og GR v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF. Gastekniske dage Vejle v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF » Terminologi» Effektgrænser» Opstillingsrum» Aftræk» Kondensat» Særlige gasforbrugende apparater» A-mærkede pumper 2 Terminologi og definitioner» Samordning

Læs mere

Beregning af rørs modstandskoefficient

Beregning af rørs modstandskoefficient Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Nu kommer der biogas i naturgasnettet

Nu kommer der biogas i naturgasnettet december 2013 Nu kommer der biogas i naturgasnettet Husk nu at anmelde dit gasarbejde Få hjælp til installation af gaspejse Kun autoriserede installatører må ændre på et aftræk Nye krav om automatisk varmestyring

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er

Læs mere

6 720 612 662-00.2O. Kondenserende gaskedel. EuroPur ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring 6 720 642 828.

6 720 612 662-00.2O. Kondenserende gaskedel. EuroPur ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring 6 720 642 828. 6 720 612 662-00.2O Kondenserende gaskedel ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring DA 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Symbolforklaring og sikkerhedsanvisninger..............

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

CAVALO 60CV. Emhætte. Bruger- og monteringsvejledning

CAVALO 60CV. Emhætte. Bruger- og monteringsvejledning CAVALO 60CV Emhætte Bruger- og monteringsvejledning DA - Bruger- og monteringsvejledning Overhold venligst alle instruktioner i denne vejledning. Fabrikanten frasiger sig ethvert ansvar for eventuelle

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

A-7 Afprøvning og ibrugtagning

A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk CVR nr:

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Sikkerhedstekniske vejledninger til naturgasinstallationer Ring til din gastekniker og få gratis rådgivning vi er til for dig!

Sikkerhedstekniske vejledninger til naturgasinstallationer Ring til din gastekniker og få gratis rådgivning vi er til for dig! Gashåndbogen Sikkerhedstekniske vejledninger til naturgasinstallationer Ring til din gastekniker og få gratis rådgivning vi er til for dig! Indhold Din anmeldelsespligt.......................... 3 Din

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Tekniske spørgsmål og svar - SOS

Tekniske spørgsmål og svar - SOS Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjørnevad 9 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-198496 Energikonsulent: Henrik Sandholm Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Energimærkning

Læs mere

14. Varme Gulvvarmekabel 10W/m 14.1. 863351 Æske 150W 5989898 1 140 mm 280 mm 330 mm 1,647 Kg

14. Varme Gulvvarmekabel 10W/m 14.1. 863351 Æske 150W 5989898 1 140 mm 280 mm 330 mm 1,647 Kg 14. Varme Gulvvarmekabel 10W/m 14.1 Gulvvarmekabel 10W/m 150W (15m) Kablet kan bruges i hvilket som helst rum uanset hvor irrregulær rummet er. To leder teflon isoleret varmekabel. 10W/m 863351 Æske 150W

Læs mere

Emhætte Type: STANDARD W

Emhætte Type: STANDARD W Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data

Læs mere

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling -måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning 7 747 000 053 02/2005 DK Til installatøren Monterings- og vedligeholdelsesvejledning Neutraliseringsenhed NE 0.1 Læs dette før montering og vedligeholdelse 1 Generelt 1 Generelt Neutraliseringsenheden

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

10 % eftersyn. En gennemgang af de mest typiske fejl

10 % eftersyn. En gennemgang af de mest typiske fejl 10 % eftersyn En gennemgang af de mest typiske fejl Formålet med eftersynet. 10 % anlægstilsyn udføres på nye og ændrede elinstallationer, og formålet med tilsynene er at kontrollere, at den faste elektriske

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Brattingbjerg 30 7600 Struer 671-000000-000 100132335 31.

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Brattingbjerg 30 7600 Struer 671-000000-000 100132335 31. SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Brattingbjerg 30 7600 Struer 671-000000-000 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg Håndbog for VVS-Installatører Svendborg Forord Denne pjece er til autoriserede VVS-installatører, som dagligt arbejder med vand-installationer. Vi har samlet en kort beskrivelse af de gældende regler om

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Byagervej 78B 8330 Beder BBR-nr.: 751-828241 Energikonsulent: Ole Resting-Jeppesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ole

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-006572-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

CS120i CS150i CS250i

CS120i CS150i CS250i DK INSTALLATIONSVEJLEDNING CS120i CS150i CS250i Udgave 2.4 af august 2013 Vejledningen skal gennemgås før installationen påbegyndes Fyrrum og placering af anlæg... side 2 Samling af anlæg... side 3 Tilslutning

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Toftlund Fjernvarme A.m.b.a. Østerdalen 3 6520 Toftlund Side 2 16. maj 2006 Indholdsfortegnelse TEKNISKE BESTEMMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 4 ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning nr.: 100120907 Gyldigt 5 år fra: 18-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning nr.: 100120907 Gyldigt 5 år fra: 18-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Valdemarsgade 9 A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrebro 88 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-020396 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Brugsanvisning EMHÆTTE. Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller.

Brugsanvisning EMHÆTTE. Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller. Brugsanvisning EMHÆTTE Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller. AH SF 1 IX/HA Montering 2 Montering 3 Montering 4 Installation

Læs mere

BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trækobbel 8A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 19 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-076127 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Perlevej 61 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Perlevej 61 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Perlevej 61 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-062512-001 Energikonsulent: Anders Dahl Mogensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsvej 4 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-003821 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere gulv mod kælder 451 m³ Naturgas 3240 kr. 72730 kr. 22.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere gulv mod kælder 451 m³ Naturgas 3240 kr. 72730 kr. 22. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndermarksvej 1A Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-018840 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

ALASKA slim. Brugervejledning

ALASKA slim. Brugervejledning ALASKA slim Brugervejledning Kort introduktion Dette produkt er lavet af førsteklasses materiale. Brug af antirust-materiale og speciel spraymaling til at forbedre kvaliteten. Brug af metalfiltrene Dette

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sønderhavvej 10A 6340 Kruså BBR-nr.: 580-003034 Energikonsulent: Jakob Bøving Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere