Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
|
|
- Stefan Mikkelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiløsning UDGIVET JUNI REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre end 20 mm, bør den udskiftes med en beholder, der højst har et varmetab svarende til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Et lavt varmetab svarende til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis varmtvandsbeholderen er vandretliggende, bør den under alle omstændigheder udskiftes. Fordele Mindre varmetab fra varmtvandsbeholderen Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Lavere CO 2 -udledning Forøgelse af husets værdi Bedre udnyttelse af varmen fra beholderen Bedre afkøling (ved fjernvarme) Bedre sikring mod bakterier Mindre kalkudfældning Anbefaling til ny varmtvandsbeholder Beholderstørrelse 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Minimum 1,6 2,0 2,3 2,6 Varmetab [W/K] Lavenergi 1,3 1,7 2,0 2,3 Forudsætning Varmetabene er baseret på en beholdertemperatur på 55 ºC og en omgivelsestemperatur på 20 ºC. Tabene fra varmtvandsbeholderne er inkl. tilslutninger. Ældre vandretliggende varmtvandsbeholder Nyere lodretstående varmtvandsbeholder 1 Videncenter for Energibesparelser i ygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
2 Energibesparelse Ny varmtvandsbeholder Eksisterende varmtvandsbeholder 60 l med 20 mm 60 l med 30 mm 110 l med 20 mm 110 l med 30 mm 160 l med 20 mm 160 l med 30 mm 200 l med 20 mm 200 l med 30 mm Energibesparelse i kwh pr. år 60 l 110 l 160 l 200 l Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Forudsætning Halvdelen af varmetabet fra beholderen, som er placeret indenfor klimaskærmen, nyttiggøres. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,345 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I kælderen i et enfamilieshus er der installeret en 200 liter varmtvandsbeholder. Beholderen er isoleret med 20 mm. I forbindelse med en renovering af varmesystemet, udskiftes beholderen til 110 liter lavenergi beholder. Naturgaspris: 6,80 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh 373 kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 373 kwh/11 kwh/m 3 = 34 m 3 6,80 kr./m 3 x 34 m 3 = 231 kr. 0,205 kg/kwh x 373 kwh = 76 kg 2
3 Udførelse Dimensionering Varmtvandsbeholderen dimensioneres efter DS 439 Norm for vandinstallationer. Varmtvandsbeholderen skal under hensyntagen til varmtvandsstedernes antal og brug kunne yde en tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm med en temperatur, der passer til formålet. Se kapitel 2 i DS 439. De væsentligste data for varmtvandsbeholderen er den effekt, som varmefladen kan tilføre vandet og beholderens volumen. I den forbindelse anvendes: det effektive beholdervolumen Veff (det volumen vand, der kan tappes fra beholderen med varmtvandstemperatur Tv,0, før vandets afgangstemperatur er sunket til under en given afgangstemperatur Tv, min). Beholderens geometriske volumen V~1,4 x Veff. den effektive beholderydelse Peff. Det vil sige den effekt, som varmefladen kan yde kontinuert ved en given effekttilførsel og ved opvarmning af brugsvandet fra en given koldtvandstemperatur Tk til den varmtvandstemperatur Tv som kan opnås ved den valgte vandstrøm qv. Den effektive beholderydelse, som aflæses i leverandørernes kataloger, er for rene varmeflader. Effekten skal derfor korrigeres for belægninger med ca. 15 %. På baggrund af tappeprogrammer, der kan ses i DS 439 kapitel Vandvarmere til flere tapsteder i en helårsbolig, er nedenstående dimensioneringsdiagram udarbejdet. I diagrammet ses den effektive beholderydelse Peff som funktion af beholderens effektive volumen Veff. 40 Effektiv vandvarmereffekt P eff (kw) 32, Bolig uden kar Bolig med kar T k =10 C P eff = 0,9 kw Beholders effektive energiindhold E eff (kwh) P eff = 1,4 kw Beholders effektive volumen V eff ved varmtvandstemperatur på 55 C (l) 3
4 Eksempel I et enfamiliehus er der installeret en gaskedel med en maksimal effekt på 14 kw. Kedlen har varmtvandsprioritering, og den maksimale effekt tilføres beholderen ved varmtvandsproduktion. Der er installeret badekar i boligen, og et normalt varmtvandsbehov. Effekten skal som tidligere nævnt korrigeres for belægninger på varmefladen i varmtvandsbeholderen med ca. 15 %. Effekten Po, der kan overføres til brugsvandet, er derfor: Po = 14 kw/1,15 = 12 kw Ved hjælp af ovenstående figur kan beholderens effektive volumen bestemmes til ca. 45 liter. Beholderens geometriske volumen kan herefter bestemmes til: V = 1,4 45 liter = 63 liter Der kan nu vælges en beholder på 60 liter (standardstørrelse). Ovenstående beregningseksempel viser, hvilken størrelse beholder der bør vælges, hvis man dimensionerer efter DS 439 til et vandforbrug og et dagligt tappeprogram, der afviger væsentligt fra standard tappeprogrammet i DS 439, fx fordi man der er to badeværelser, som ofte benyttes samtidig, kan man benytte nedenstående figur til at bestemme beholderstørrelsen Beholderstørrelse V (l) l/min l/min. 6-9 l/min. mindste krav med badekar mindste krav uden badekar l/min. Mere end 18 l/min Nominel effekt P o (kw) Varmtvandsbehov Liter pr. minut i 10 min. Det svarer fx til Lille 6-9 Bruser Normalt 9-12 Bruser og håndvask samtidig Stort Badekar eller to brusere samtidig Meget stort To brusere og en håndvask samtidig 4
5 Eksempel fortsat Hvis varmtvandsbehovet i enfamiliehuset i stedet for "normalt" er stort (12 15 liter pr. minut i 10 min.), skal beholderen ifølge ovenstående figur være et sted mellem 105 og 135 liter. I dette tilfælde vil man typisk vælge en beholder på 110 liter. Næste standardstørrelse er 160 liter. Montage Ifølge vandnormen skal en varmtvandsbeholder altid opstilles i et frostsikret rum. Varmtvandsbeholderen bør placeres i rum nær tappesteder - gerne i fyrrum. For at undgå varmetab bør varmtvandsbeholderen opstilles så tæt på den varmeproducerende enhed (f.eks. naturgaskedlen) som muligt. Ved valget af opstillingssted skal der tages hensyn til den fyldte vægt af varmtvandsbeholderen (ved ophængning). Montage af tilslutningsrør til den varmeproducerende enhed og brugsvandssystemet samt elinstallation foretages som angivet i installationsvejledningen. Det bør tilstræbes, at kedlen eller fjernvarmeinstallationen har varmtvandsprioritering. Varmtvandsprioritering betyder, at rørsystem, komponenter og automatik er monteret således, at kedelanlægget eller fjernvarmeinstallationen prioriteter energien til det varme brugsvand højere end til husets rumopvarmning. Indregulering Varmtvandstemperatur Indstillingen af varmtvandstemperaturen skal være mellem 50 og 55 C. Såfremt temperaturen kommer over 60 C, vil der ske en kraftig udfældning af kalk, både i systemet og på varmtvandsbeholderen varmeveksler. Øget kalklag på overfladerne giver en dårlig afkøling. Af hensyn til risikoen for bakterievækst bør vandet i varmtvandsbeholdere kunne opvarmes til mindst 60 C. Aflevering Når arbejdet er udført, afleveres en brugermanual til kunden. Brugermanualen skal indeholde en beskrivelse af beholderen (inkl. tekniske data), sikkerhedsforskrifter og en betjeningsvejledning. Efter installationen idriftsættes anlægget. Det sker som følger: Varmtvandsbeholderen påfyldes på centralvarmesiden via en aftapnings/påfyldningshanen på kedlen eller installationen Varmtvandsbeholderen påfyldes på brugsvandssiden Anlægget udluftes på både centralvarme- og brugsvandssiden Det kontrolleres, at alle rørforbindelser er tætte Varmekilden startes Ny varmtvandsbeholder med ny gaskedel 5
6 Tjekliste Undersøg Isoleringstykkelse Spørgsmål Svar Løsning Er beholderen isoleret med mindre end 20 mm? Hvis ja: se 1 Afkøling Er returtemperaturen ved almindelig drift (fjernvarme og kondenserende naturgaskedel) større end 45 ºC? Hvis ja: se 2 Størrelse Er beholderen større end 200 liter? Hvis ja: se 3 Alder Er beholderen mere end 10 år gammel? Hvis ja: se 4 1. Isoleringstykkelse Hvis beholderen er isoleret med mindre end 20 mm, bør den udskiftes til en præisoleret beholder. 2. Afkøling Hvis returtemperaturen ved almindelig drift (fjernvarme og kondenserende kedel) er større end 45 ºC, kan det være et tegn på, at beholderen er tilkalket. Beholderen bør afkalkes. Hvis det ikke er muligt, bør den udskiftes. 3. Størrelse En beholder, der er større end 200 liter, har typisk en for lille varmeflade. Den har samtidig et stort tomgangstab. En så stor beholder bør udskiftes til en mindre præisoleret beholder. 4. Alder Hvis beholderen er mere end 10 år gammel, forøges risikoen for tæring. En så gammel beholder bør udskiftes. Indeklima En ny varmtvandsbeholder vil typisk være bedre isoleret end den gamle og vil derfor afgive mindre varme til kedelrummet. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis det sker, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet. Hvilke krav stiller bygningsreglementet? Varmtvandsbeholderen skal dimensioneres efter DS 439 Norm for vandinstallationer og installationen skal udføres, så den lever op til gældende standarder for vandog varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg og DS 452 for af tekniske installationer. Brugsvandsanlæg skal dimensioneres og udføres, så risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand minimeres. I forbindelse med udskiftning af varmtvandsbeholderen stiller bygningsreglementet også krav til de rørstrækninger og komponenter der samtidig udskiftes. Yderligere information Dansk Standard: DS 452 Isolering af tekniske installationer Virksomhedens stempel og logo: DS 439 Norm for vandinstallationer Kontakt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 6
Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN VARMT BRUGSVAND
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMT BRUGSVAND Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMT BRUGSVAND Indhold Varmt brugsvand 96 Varmt brugsvand med fjernvarme 96 Gennemstrømningsvandvarmer
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereEfterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereKonvertering fra oliekedel til fjernvarme
Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (
Læs mereVarmt brugsvandsanlæg
Varmt brugsvandsanlæg Leon Buhl Teknologisk institut Industri & Energi Sikring af temperatur - bakterier 8.4.1.2 Varmt vand. (BR) Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst
Læs mereENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013
ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereEftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1
Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder
Læs mereProduktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET JUNI 2018 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er: Et
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERETJUNI 2018 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereKonvertering til fjernvarme
Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt
Læs mereFordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt
Læs mereenergiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011
energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at
Læs mereKonvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme Det anbefales at konvertere en oliefyret varmecentral til fjernvarme,
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.
Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereProduktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN TEKNISK ISOLERING
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 TEKNISK ISOLERING Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond TEKNISK ISOLERING Indhold Teknisk isolering 162 Rør til radiatorer 165 Energibesparelse 165
Læs mereKonvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele
Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereGulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereIndvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,
Læs mereUdskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de
Læs mereHybridvarmepumper Gastekniske dage 2017
Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Emner de næste 30 minutter.. Kort om VEB.. Baggrunden og formål med udvikling af hybridvarmepumper
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori
Læs mereEnergimærkning af gaskedler - Status og erfaringer
DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mere6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm
6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,
Læs mereA Workshop om Lavtemperaturfjernvarme
BILAG A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme Gruppen blev inviteret til at deltage i en workshop om lavtemperaturfjernvarme hos Brønderslev Forsyning. Baggrunden for workshoppen var problemstillingen om,
Læs mereNy motivationstarif betyder fair varmeregning til alle
Udnyt energien i fjernvarmen optimalt og spar på varmeregningen Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle Side 2 Motivationstarif Sådan fungerer fjernvarme: varmt vand ind og afkølet vand
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereAdministrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND
Læs merebrænde- eller pillefyret kedel Anbefaling Varmtvandsbeholder Føderør fra silo Brændekedel Cirkulationspumpe Forsilo til piller Varme retur Varme frem
Energiløsning Konvertering til brænde- eller pillefyret kedel UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET JUNI 2018 Konvertering til brænde- eller pillefyret kedel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Ådalsvej 8 Postnr./by: 7980 Vils BBR-nr.: 773-095892 nr.: 100185772 Energikonsulent: Peter Frilund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Grontmij Carl
Læs mereVidencenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere
Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser
Læs mereBBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åløkken 35 Postnr./by: 5792 Årslev BBR-nr.: 430-023734 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereEOF OR Prisliste gældende for 2013
Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR
Læs mereKonvertering til jordvarme
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET SEPTEMBER 2013 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
Læs mereBBR-nr.: 580-004271 Energimærkning nr.: 100110264 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtkobbel 2 Postnr./by: 6340 Kruså BBR-nr.: 580-004271 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereINSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLEDNING. DK Varmtvandsbeholder VIH K 150
INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLEDNING DK Varmtvandsbeholder VIH K 150 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Beskrivelse af beholderen 1.1 Typeoversigt............................... 4 1.2 Korrekt anvendelse.........................
Læs mereBBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs merePrisliste EOF OR fra 1. april 2013
Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Kr. OR Type Std.-værdi nr. (uddybes på hjemmesiden svk.teknologisk.dk) stand vær. * fakt Inkl. Prioritetsfakt. (ekskl. moms) inkl. moms Udskiftning
Læs mereUdformning af varmtvandsinstallationen
Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer
Læs mereDS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme - 2013 Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementet 09-12-2013 Funktionsnormer
Læs mereProduktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer
Produktguide Produktguide: Valg af varmepumpe OKTOBER 2011 Valg af varmepumpe Varmepumpers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i
Læs mereEnergispare tiltag, standardværdier og tilskud
Installationer Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag for installationer. Guiden indeholder standardværdi (STV), forklaring og tilskud
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mere