TAXI DRIVER - ET FILM-X BIO-MATERIALE

Transkript

1 TAXI DRIVER - ET FILM-X BIO-MATERIALE Niveau: klasse, gymnasiet og ungdomsuddannelserne Fag: Dansk, film & tv INDHOLD: Filmens handling... 2 Om filmen... 3 Brug filmen i undervisningen... 5 Links... 6 Kolofon... 7 Det Danske Filminstitut 2007 Gothersgade 55 / 1123 København K / / FILMENS CREDITS: Originaltitel: Taxi Driver USA 1976 Instruktion: Martin Scorsese Manuskript: Paul Schrader Foto: Michael Chapman Musik: Bernard Herrmann Medvirkende: Travis Bickle: Robert De Niro Betsy: Cybill Shepherd Iris: Jodie Foster Wizard: Peter Boyle Sport: Harvey Keitel

2 TAXI DRIVER / FILMENS HANDLING / SIDE 2 FILMENS HANDLING Travis Bickle er netop kommet hjem fra Vietnamkrigen; han lider af søvnløshed og beslutter sig for at søge job som taxachauffør i New York. En dag ser han en smuk kvinde, Betsy, der arbejder i senator Palantines kampagnekontor. Han inviterer hende ud; først på café med succes, og derefter absolut uden succes ind og se en pornofilm. Herefter vil hun ikke længere tale med ham, og han bliver rasende og indebrændt. Han forsøger at tale med en kollega om problemet, men uden den store effekt. Så anskaffer Travis sig fire revolvere og går i skarp træning. I en kiosk overværer han et røveri og skyder røveren ned. Han ser en ung pige, Iris, som engang ville med i hans taxa, og som han undlod at køre væk med. Hun er luder og arbejder for alfonsen Sport. Travis inviterer hende ud han vil redde hende væk fra livet som prostitueret. Hun nøler. Travis sender penge til Iris, tillægger sig hanekam og forsøger et attentat på Palantine. Det mislykkes, og Travis stikker af. Han tager over til Iris, skyder Sport og to andre mænd, men bliver også selv ramt. Han overlever, og mod alle odds bliver han udråbt som helt og redningsmand: aviserne skriver om, hvordan han har befriet Iris, som er vendt hjem til sine forældre. Nogen tid efter får Travis tilfældigt Betsy som kunde i sin taxa, men han er ikke længere interesseret i hende.

3 TAXI DRIVER / OM FILMEN / SIDE 3 OM FILMEN Da Travis og Betsy sidder på café sammen, citerer Betsy en sangtekst og påpeger meget klartskuende at Travis er en selvmodsigende person. Det samme kan i høj grad siges om filmen. Taxi Driver er en mangetydig film, der bl.a. kan ses som et studie af en psykopat, et portræt af en storby, en besk kommentar til det moderne samfund og en symbolfyldt fortælling om ensomhed og drifter. Der er ingen enkle og entydige svar i Martin Scorseses misantropiske storbyfilm, som er blevet en af filmhistoriens ubestridte klassikere. Genremæssigt har Taxi Driver elementer af bl.a. neo noir -filmen (den moderne storby med en stemning af paranoia, klaustrofobi og disharmoni) og westernfilmen (den ensomme, bevæbnede retfærdighedens rytter). Taxi Driver blev allerede ved premieren i 1976 en stor succes og vandt bl.a. Guldpalmerne ved filmfestivalen i Cannes. Filmen har fået klassikerstatus, og der findes en række legendariske scener og replikker i filmen. En af de mest kendte og citerede er scenen, hvor Robert De Niro står foran spejlet, sigter på sig selv med en pistol og med et vildt blik gentager Are you talkin to me!?. Filmens hovedperson, Travis, er på den ene side en helt, der redder en ung pige og som ønsker at være noget for nogen, og vi ser, hvordan han modigt og handlekraftigt inviterer sin drømmekvinde ud. Men samtidig er han en galning, der lider af paranoia, går rundt med våben i ærmerne og planlægger at snigmyrde en politiker. Travis er på en og samme tid en dybt moralsk og amoralsk person. Han er en enspænder imod sin vilje. Han gør en række akavede forsøg på at fungere socialt og knytte bånd til andre mennesker, men han kan ikke finde ud at følge de uskrevne regler for menneskeligt samvær og havner til stadighed i rollen som socialt utilpasset. Travis er en tragisk hovedperson, en antihelt, der mere eller mindre tilfældigt ender som helt i hvert fald hvis man skal tro avisoverskrifterne sidst i filmen. Men han er en dæmon-helt. En sort engel i en mørk verden fuld af misbrug, et univers han selv sammenligner med en kloak. Men hvor kommer dæmonien egentlig fra? Filmen giver heller ikke her nogen entydige svar. Kommer den fra dybderne i Travis psyke? Eller kommer den fra omgivelserne? Er Travis blot et symptom på et sygt samfund? Vi ser følsomheden i hans ansigt, en sårbarhed, der er næsten smertelig, en skrøbelighed, han kun med nød og næppe formår at dække over. Det er, som om alt, hvad Travis ser og hører, trænger ufiltreret ind i hans sjæl og lægger sig som en voksende dynge råddenskab i ham. Vi, tilskuerne, ser, hvad Travis ser gennem taxaens ruder, i New Yorks gader. Mennesker, som ødelægger sig selv og hinanden, kynisme, hårdhed, ligegyldighed og manglende respekt for andre og sig selv. Måske er Travis i virkeligheden blot et følsomt menneske, der reagerer helt naturligt på at befinde sig i en meningsforladt og umenneskelig verden? Filmen kan også tolkes som en kommentar til, hvad krig kan gøre ved mennesker. Noget af det første, vi hører om Travis, er, at han er Vietnamveteran. Han lider af søvnløshed og spiser medicin, han har paranoia og virker rastløs og rodløs. Vi hører ikke noget om, hvad han oplevede i Vietnam. Men vi aner, at der er foregået noget stygt. Er Travis et offer for krigen, en mand, hvis psyke og liv er blevet ødelagt af de oplevelser, han havde i Vietnam? Et paradoks ved filmen og instruktøren Martin Scorsese selv er den slet skjulte fascination af våben, vold og blod. I scenen, hvor våbensælgeren præsenterer Travis for en stor mængde håndvåben, glider kameraet kælent hen over blanke revolverløb og perlemorsskæfter. Og i den afsluttende scene, hvor Travis skyder Sport og de to andre mænd, bliver der ikke sparet på effekterne. Her nærmer vi os splattergenren. Alle detaljer registreres af kameraet - fra en sønderskudt hånd til hvert eneste blodstænk på væggen. Er det for at vise volden i al sin gru? Eller ser Scorsese en destruktiv skønhed i hele sceneriet? (Bemærk i øvrigt, at det er Scorsese selv, der spiller den passager, der fortæller Travis om en.44 magnum revolvers destruktive evner i en meget voldsom og kvindehadsk monolog, der ligger meget godt i tråd med filmens generelle stemning). Et symbolsk lag i filmen giver os vink om filmens budskaber. En krøllet 20- dollarseddel er hovedpersonen i sin egen lille historie om menneskeligt fordærv og

4 TAXI DRIVER / OM FILMEN / SIDE 4 ulykke. Den kommer fra alfonsen Sports hånd og bliver smidt på Travis sæde som betaling for, at han skal glemme, hvad han har set nemlig at Sport har trukket Iris ud af taxaen imod hendes vilje. Næste gang, Travis har sine penge fremme, er, da han begår en skæbnesvanger fejl og tager Betsy med i pornobiograf og hans nedtur starter. Er det 20-dollarsedlen, blodpengene, som bringer ulykke? Da Travis har været oppe hos Iris og talt med hende om at redde hende, trækker han den krøllede seddel op af lommen og giver den til hotellets ejer der som en anden djævel dukker ud af mørket i den snuskede korridor for derefter at forsvinde tilbage til mørket igen. Travis har skilt sig af med den besmittede seddel, og hans held vender. At revolvere bliver brugt som potenssymboler på film er ingen nyhed, og Taxi Driver er ingen undtagelse. Jo sværere Travis har det med kvinderne, jo mere ser vi ham sidde og rode med sine skydere. Seksualdriften er tydeligt til stede både når det gælder Travis og hans omgivelser men i Scorseses fremstilling er det en dæmonisk drift, som hurtigt kan mutere til noget destruktivt og dødsens farligt. Meget af filmens symbolik ligger i billederne. I motiver som de ensomme sko på dansegulvet i et tv-program, Travis ser. I lyssætningen mørket, neonlyset, dunkelheden der omgiver Travis. Og så enkelte gange dagslys, der virker som en ren befrielse. I klipningen f.eks. når kameraet dvæler længe ved Travis ansigt, hans blik fuld af undren, smerte eller forvirring. Selvom vi kan have svært ved helt at forstå, hvad der foregår i hans sind, så giver klipningen os tid til at prøve. En vigtig stemningsskabende faktor er filmens underlægningsmusik. Den er komponeret af Bernard Herrmann, der også stod bag musikken til bl.a. Hitchcocks Psycho. I Taxi Driver findes der to primære gennemgående musikalske temaer: den ene er glad og optimistisk, den anden er urovækkende, skæbnesvanger og uhyggelig.

5 TAXI DRIVER / BRUG FILMEN I UNDERVISNINGEN / SIDE 5 BRUG FILMEN I UNDERVISNINGEN Karakteriser Travis. Hvad er han for en person? Hvad er hans styrker og svagheder? Hvad ønsker han? Kan han opnå det, han ønsker? Hvad er hans problem(er)? Er han en moralsk eller amoralsk person? Er han en helt eller en skurk? Tal om Travis og Betsys relation. Hvor er det, at det går galt og hvorfor? Hvorfor virker han afklaret til slut, da han sætter hende af og kører væk? Tal om Travis og Iris relation. Hvorfor opsøger Travis Iris? Hvad er det han vil med hende? Lykkes det ham? Karakteriser den storby, Travis færdes i (filmen foregår meget tydeligt i New York). Hvordan ser der ud? Hvilken stemning er der? Hvordan opfører folk sig? Er det et godt eller dårligt sted at være? Hvilken følelse får I, når I tænker tilbage på byen i filmen? Tal om filmens budskaber: 1. Hvad er filmens holdning til Travis? Bliver han fremstillet sympatisk eller usympatisk? Er han en rollemodel eller et eksempel til skræk og advarsel? 2. Tal om filmens slutning: er Travis en helt, da han skyder Sport og de andre for at redde Iris? Eller er han modsat en blodtørstig psykopat? Her kan I bl.a. sammenligne med actiongenren, der er fuld af scener, hvor helten skyder skurke i hobetal. Er Taxi Driver anderledes og i så fald hvordan? 3. Hvad siger filmen om det moderne storbyliv? Er det meningsfyldt eller ikke? Hvordan er livskvaliteten for de mennesker, vi møder? Hvad er deres drømme? Og kan de nå deres drømme? 4. Hvordan fremstilles politikere og deres medarbejdere? Er det betryggende, at de skal lede landet? 5. Hvad er filmens holdning til våben og vold? Hvordan fremstilles det i filmen fascinerende, afskyeligt etc? 6. Krig her specifikt Vietnamkrigen nævnes flere gange i filmen. Har filmen et budskab i forbindelse med krig? Tror I, det betyder noget, at Travis lige er kommet hjem fra en krig? Se på brugen af symboler i filmen. Find eksempler på visuelle symboler og diskuter, hvad de betyder. Det kan fx være filmens brug af våben, vand, damp, seksualitet, biler, storbymiljøer m.m. Tal om lys, kameraføring, klipning og musik. Karakteriser dem og tal om, hvilken stemning filmens stil skaber. Hvad betyder det for totaloplevelsen af filmen? Perspektiver filmen i forhold til instruktøren Martin Scorsese og hans andre film, eller i forhold til genrer som neo noir-filmen og westerngenren.

6 TAXI DRIVER / LINKS / SIDE 6 LINKS På Internet Movie Data Base kan I læse mere om Taxi Driver, finde citater og links til artikler og anmeldelser I kan læse mere om genrer som neo-noir film og western-film i hæftet Filmgenrer, som er udgivet af DFI og Skoletjenesten. Læs mere om materialet på

7 TAXI DRIVER / KOLOFON / SIDE 7 KOLOFON Taxi Driver et undervisningsmateriale Af Liselotte Michelsen Stillfotos DFI Billed- & Plakatarkivet Redaktion Flemming Kaspersen Udgiver Det Danske Filminstitut Gothersgade København K Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk Det Danske Filminstitut 2007