MODERNE TIDER - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 MODERNE TIDER - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: 3. klasse gymnasiet Fag: dansk, samfundsfag, film og tv Til læreren Filmens handling En plads i en moderne tid? Chaplin og den universelle filmkunst Mennesket mod Maskinen Kolofon Det Danske Filminstitut 2006 Gothersgade 55 / 1123 København K / / Filmens credits: Originaltitel: Modern Times USA 1936 Instruktion og manuskript: Charlie Chaplin Udlejning: Miracle Film Længde: 83 minutter Medierådets vurdering: Tilladt for alle Medvirkende: Fabriksarbejderen/vagabonden: Charlie Chaplin Pigen: Paulette Goddard 1

2 TIL LÆREREN Charlie Chaplin ( ) eller Charles Spencer Chaplin, som han egentlig hed er et af filmhistoriens absolut største ikoner. Hans lille vagabond er kendt over hele verden, og figuren er nærmest blevet et symbol på filmen som kunstart. En bowlerhat, en stok og et lille firkantet overskæg vil ofte være nok til, at man ved, at der er tale om film. Chaplin rejste i 1910 fra England til USA, hvor han hurtigt skabte sig et navn i datidens stumfilmkomedier. Op gennem 1920 erne steg Chaplins popularitet til kolossale højder, og hans offentlige optrædener blev verden over mødt af enorme folkemængder, der ville have et glimt af superstjernen. Før premieren på Byens lys (1931) var publikum så ude af sig selv af forventning og begejstring, at politiet måtte bruge tåregas for at kontrollere menneskemængden. Charlie Chaplins mimiske talent og hans fysiske komik passede perfekt til stumfilmkunsten, som han perfektionerede i mesterværker som Guldfeber (1925) og Byens lys (1931). Han så derfor ikke med milde øjne på talefilmen, der fra slutningen af 20 erne hurtigt fortrængte stumfilmen. Chaplin frygtede, at talefilmen ville fjerne filmkunstens universelle dimension. Han mente, at den mimiske udtryksform kan forstås af alle, mens den talte dialog ville udgøre en sproglig barriere. Talefilmen var dog kommet for at blive, og selv om Chaplin havde haft stor succes med den stumme Byens lys, forberedte han Moderne tider som en talefilm. Han skrev dialog til hele filmen og optog også enkelte scener med dialog, før 2

3 han ombestemte sig og vendte tilbage til den stumme form. Selv om der er enkelte replikker og lydeffekter i filmen, regnes Moderne tider således for stumfilmæraens sidste film. Moderne tider er et sandt overflødighedshorn af en film. Den lille vagabond byder på mange veloplagte og fantastisk koreograferede gags, og figuren udstiller samtidig et samfund, der er på vej mod at ensrette mennesket i en sådan grad, at der ikke er plads til leg og kunstnerisk skaben. Moderne tider er en satire, der bider på mange planer. Kunstnerisk er den Chaplins stædige protest mod talefilmen, og socialt udpeger den magthaverne som en instans, der forhindrer mennesket i at være frit. Samtidig er Moderne tider nærmest et visionært kig i krystalkuglen, der viser, hvor galt det kan gå, når det moderne samfund satser entydigt på maskinen. Grundlæggende er filmen en kærlighedserklæring til det frie menneske, der ikke kan passes ind i nogen systemer, og det er således paradoksalt, at filmen førte til, at Chaplin blev anklaget for at være kommunist. Disse anklager og en sag mod det amerikanske skattevæsen førte til, at Chaplin i 1952 forlod USA og slog sig ned i Schweiz. Dette undervisningsmateriale er inddelt i tre temaer. Det første, En plads i en moderne tid?, kigger nærmere på filmens hovedperson og de genvordigheder, han har med at finde et ståsted i det omgivende samfund. Chaplin og den universelle filmkunst kigger nærmere på Chaplins helt særlige status i filmkunsten og på, hvordan han med Moderne tider vægrer sig mod talefilmen. Materialets sidste tema, Mennesket mod Maskinen, indbyder til en diskussion af filmens meget kritiske fremstilling af maskinen og det moderne industrisamfund. Da filmen og undervisningsmaterialet har en niveaumæssig bred målgruppe filmen kan snildt ses lige fra 3. klasse til gymnasiet er materialet i første omgang henvendt til læreren. Tanken er, at læreren herefter kan formidle temaer og arbejdsspørgsmål til eleverne på et niveau, der passer til den enkelte klasse. God arbejdslyst. Lars Knudsen 3

4 FILMENS HANDLING Vi befinder os i USA under 1930'ernes økonomiske depression. Filmens helt Charlie Chaplins lille vagabond har fået job på en fabrik, men det ensformige arbejde ved samlebåndet driver ham til et nervøst sammenbrud. Da han udskrives fra hospitalet, bliver han fejlagtigt anholdt som kommunistleder og kommer i fængsel. Her forhindrer han imidlertid nogle medfangers flugtforsøg, og kort efter bliver han benådet og sat på fri fod hvilket ikke huer ham; han befandt sig så godt i fængslet, at han ønsker at blive derinde. For livet i friheden er hårdt. Arbejdsløshed har kastet mange ud i sult og fattigdom, og det er en hård kamp at overleve. Vagabonden møder tilfældigt en ung, forældreløs pige, der netop har stjålet et brød. Han prøver forgæves at påtage sig skylden for forbrydelsen, men miseren ender med, at de begge bliver anholdt. Det lykkes dem dog at flygte, og de prøver nu ved fælles hjælp at komme på fode og drømmer om at få et rigtigt hjem med masser af mad på bordet. Sammen flytter de ind i en faldefærdig rønne. Vagabonden forsøger sig med adskillige jobs bl.a. som skibsbygger og nattevagt i et stormagasin men får hver gang forkludret situationen og har svært ved at passe ind i de regelrette systemer, der præger det moderne samfund. Da pigen får job som danser, begynder fremtiden dog endelig at se lysere ud. På venindens anbefaling bliver vagabonden hyret som syngende tjener, og mens det ikke går så godt med at servere f.eks. ender en stegt and i lysekronen så får han til gengæld stor succes med en meget morsom vrøvlesang. Lykken varer dog kort. Børneværnet og politiet er på sporet af 4

5 pigen, og parret tvinges igen til at flygte. Tilværelsen synes umulig, og pigen synker i filmens sidste scene sammen i fortvivlelse. Vagabonden opmuntrer hende imidlertid til at holde hovedet højt, og med hinanden under armen går de to mod en forhåbentlig mere venligsindet fremtid. 5

6 EN PLADS I EN MODERNE TID? Moderne tider har i sin begyndelse en kort, skreven introduktion: A story of industry, of individual enterprise humanity crusading in the pursuit of happiness. En historie om driftighed og den enkeltes initiativ i jagten efter lykke. (dansk oversættelse fra filmen) Denne lille beskrivelse af filmen lyder meget som det, vi i daglig tale kalder den amerikanske drøm. Teksten refererer givetvis til en velkendt passage i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, hvor der står, at life, liberty and the pursuit of happiness er menneskets umistelige rettigheder. I Moderne tider er det dog noget tvetydigt, hvordan introduktionen skal forstås. Det er klart, at den lille vagabond søger efter lykken, men det omgivende samfund, eksempelvis politiet og arbejdsgiverne, lægger ham hele tiden hindringer i vejen. Det samfund, som ifølge sin grundlov skal sikre borgerens ret til at søge lykken, synes at gøre det modsatte. Samtidig er sætningen humanity crusading in the pursuit of happiness tvetydig. Ordet humanity kan både betyde menneskeheden og menneskeligheden. Hvis vi oversætter humanity som menneskeheden, så refererer teksten til samfundets tro på, at industrialiseringen vil skabe mere lykke for det moderne menneske og i så fald er Chaplin stærkt ironisk! Hvis vi oversætter humanity som menneskeligheden, refererer 6

7 sætningen til vagabondens personlige egenskaber, som han sætter op imod det umenneskelige samfund i så fald er Chaplin stærkt samfundskritisk! Skriv filmens indledende paragraf op på tavlen. Hvad betyder det? Hvad refererer det til? Skriv også på tavlen citatet om de umistelige rettigheder, life, liberty and the pursuit of happiness, som det amerikanske samfund ifølge sin grundlov skal garantere indbyggerne. Hvordan passer citatet på de bestræbelser, som den lille vagabond gør sig i filmen? Hvordan er vagabondens muligheder for at opnå liv, frihed og lykke? Hvad kan I forstille jer, at instruktøren Chaplin vil opnå ved at indlede filmen med en reference til den amerikanske uafhængighedserklæring? Diskuter de to forskellige udlægninger af ordet humanity. Hvem eller hvad refererer menneskeheden til, og hvem eller hvad refererer menneskeligheden til? Charlie Chaplins lille vagabond forsøger at finde vej igennem tilværelsen under 1930 ernes økonomiske depression, hvor USA var plaget af fattigdom og arbejdsløshed. Han drømmer om at få mad på bordet samt et tag over hovedet, og vejen til denne lykke går gennem at få et arbejde. Vagabonden har da også op til flere jobs i filmen, men det lykkes ham ikke at beholde nogen af dem. Samlebåndets monotone arbejde driver ham til vanvid, og da han bliver ansat som nattevagt, resulterer hans medfølelse for sultne tyveknægte i, at han bliver fyret. Da han igen bliver ansat på fabrik, dikterer fagbevægelsen, at der skal være strejke, og da han får succes som sanger, jages hans veninde af politiet. Beskriv vagabonden. Tag en runde i klassen og skriv de ord op på tavlen, der siger noget om vagabonden. Hvilke egenskaber har han? Hvad vil han gerne opnå? Skriv de forskellige jobs, vagabonden har igennem filmen, op på tavlen. Hvad er han god til, hvad er han ikke god til? Hvem eller hvad er det, der gør, at han mister alle sine jobs igen? Hvorfor passer vagabonden ikke ind nogen steder? Hvem eller hvad er det, der forhindrer ham i at finde lykken? Hvorfor er det så vigtigt for vagabonden at få et arbejde? Hvordan adskiller datidens samfund sig fra det samfund, vi nu lever i? Tal om filmens slutning. Da pigen og den lille vagabond til sidst går mod horisonten, vender de den moderne verden ryggen. De har ikke fundet lykken, men de har heller ikke mistet håbet. Er det en lykkelig eller ulykkelig slutning? Begrund dit svar. Digt videre på filmens slutning. Hvad sker der fremover for vagabonden og pigen? Hvilken slags arbejde kan man forestille sig, 7

8 der vil passe godt til dem? Del klassen op i to grupper den ene gruppe skal digte en lykkelig slutning, den anden skal digte en sørgelig slutning. Tal om, hvilken af de to slutninger virker mest sandsynlig, og hvilken I bedst kan lide. Begrund jeres svar. 8

9 CHAPLIN OG DEN UNIVERSELLE FILMKUNST Filmkunsten er den yngste af de store kunstarter, og i sin korte levetid har den undergået en rivende teknologisk udvikling. I sin begyndelse var filmkunsten stum og uden farver, kameraerne var store og klodsede, og computere var der ingen, der havde hørt om. Filmkunsten udvikler sig stadig, og det, der i dag er nyt, spændende og flot, vil allerede om få år tage sig gammeldags ud. Teknologien udvikler sig i stor hast og giver filmskaberne nye muligheder. Det er således ikke overraskende, at nogle film går i glemmebogen, når nyere film tager sig flottere og mere moderne ud. Charlie Chaplins film har dog i enestående grad formået at modstå tidens tand. Tag en diskussion i klassen om Chaplin og hans film. Hvordan er det i dag at se Moderne tider? Hvordan adskiller den sig fra nye film? Er Moderne tider en god film? Begrund dit svar. Tal om de sjove scener i filmen. Beskriv de sjove situationer, I kan huske. Hvorfor er de sjove? Tal også om de sørgelige scener i filmen. Er der nogle scener, der både er sjove og sørgelige? Hvis ja, hvordan kan de være begge dele på en gang? Chaplins film blev lavet, da teknologien bag filmoptagelserne ikke var så udviklet, som den er i dag. Hvordan tror I, Chaplins film havde set ud, hvis han havde levet i dag? Havde han brugt computereffekter og andre moderne opfindelser? Eller ville han 9

10 bruge håndholdt kamera og lave dogmefilm? Hvilke ting tror I havde været anderledes i en film som Moderne tider, hvis Chaplin havde lavet den i 2006? Har I set andre film, som minder om Chaplins film? Det kunne være film med en humor, der minder om Chaplins, eller film, der også er sort-hvide og fra samme tidsperiode. Vil I anbefale resten af klassen at se dem? Nogle filmfolk mener, at Chaplins film er de eneste, som man vil blive ved med at se, mens alle andre film på et eller andet tidspunkt vil fremstå som forældede. Er I enige i det synspunkt? Hvorfor hvorfor ikke? Hvis ja hvad er det, der gør Chaplins film tidløse? Moderne tider regnes for stumfilmæraens sidste film da Chaplin lavede Moderne tider i 1936, havde talefilmen faktisk for længst udkonkurreret stumfilmen. Den første talefilm hed The Jazz Singer og havde premiere i Chaplin holdt dog stædigt fast i, at stumfilmkunsten havde unikke kvaliteter, der gjorde den universel, og at hans specielle udtryk gjorde lyde og dialog overflødige. Da Chaplin lavede Moderne tider, var han givetvis klar over, at han ikke kunne dæmme op for udviklingen, men han lavede alligevel filmen som en sidste, stum protest mod talefilmen, som han frygtede ville overflødiggøre hans kunst. I Moderne tider hører vi stemmer nogle få gange i løbet af filmen, men det er sjældent direkte menneskelig tale det er menneskestemmer, som taler via maskiner og teknologi. Fabrikkens direktør taler til arbejderne via en fjernsynsskærm, den mekaniserede frokostmaskine lanceres af en sælger, hvis stemme er indtalt på bånd, og da vagabonden løslades fra fængslet, hører man det via radio. Chaplin gør på den måde lidt nar af talefilmen. På film er det jo heller ikke rigtige menneskelige stemmer, man hører, men en mekanisk gengivelse af menneskets stemme. Samtidig demonstrerer Chaplin ved sin måde at bruge de mekanisk frembragte stemmer i sin film, at han generelt er kritisk over for maskiner og teknologi, som han frygter er en trussel mod menneskelige egenskaber og relationer. Da instruktøren Chaplin endelig bøjer sig for udviklingens og omgivelsernes pres og lader sin lille vagabond åbne munden fordi han skal synge en sang så er det en vrøvlesang, der kommer ud af den. Denne sang bliver en stor succes i filmen, og scenen er uforglemmelig. Her giver Chaplin endelig efter for talefilmen, men han sejrer samtidig over den, fordi han viser, at det ikke betyder noget, om man forstår, hvad han siger. Hans mimik er af afgørende betydning, mens ordene er det rene nonsens. I sidste ende fik Chaplin faktisk ret i, at talefilmen ville overflødiggøre stumfilmkunsten. Han lavede flere film efter Moderne tider, men den lille vagabond kom aldrig tilbage. Vagabondens sidste replik i Moderne tider blev således hans sidste replik overhovedet og samtidig den sidste replik i stumfilmæraen: Buckle up never say die. We ll get along! siger vagabonden til sin veninde, før de vender ryggen til og forsvinder ud af landevejen. 10

11 I 1936 havde man længe lavet talefilm. Hvorfor tror I, at Chaplin valgte at lave Moderne tider som en stumfilm? Chaplin mente ikke, at talefilmen var en fornyelse af filmkunsten. Tværtimod mente han, at talefilmen ødelagde filmens universelle udtryk. Hvad mente han med det? Hvad er det ved Chaplins udtryksform, der er universel? I filmen hører man en del stemmer, der alle kommer fra maskiner og via teknologi. Hvorfor har Chaplin valgt at lade os høre nogle få stemmer, der kommer fra forskellige maskiner? Hvilken effekt har det, at stemmerne bliver gengivet af maskiner? Da den lille vagabond endelig lader sin stemme høre, så er det, som han synger, det rene volapyk. Diskuter denne scene i klassen. Hvorfor er det en vrøvlesang, vagabonden synger? Hvorfor forstår vi og filmens publikum alligevel, hvad sangen handler om? Bevarer Chaplin sin universelle udtryksform, når han synger vrøvlesangen? Overvej, hvad betoningen i hans stemme betyder for vores oplevelse af scenen. Hvis I har filmen i klassen, så prøv at slå lyden fra og se scenen helt uden lyd. Ændrer det på oplevelsen? I så fald hvordan? Diskuter, om lyde og stemmer kan være universelle. Diskuter i klassen, hvordan Chaplins vrøvlesang kan ses både som et nederlag til talefilmen og som en sejr over den. Er I enige med Chaplin i, at stumfilm er mere universelle i deres udtryk end talefilm? Begrund jeres holdning. Chaplin var bange for, at talefilmen ville gøre ham overflødig, og på en måde fik han ret. Da vagabonden i filmens sidste scene vender verden ryggen, kommer han aldrig tilbage. Moderne tider var den sidste film med den lille vagabond. Kunne I forestille jer den lille vagabond i en talefilm? Hvorfor hvorfor ikke? Det er en særlig kunst at fortælle en historie uden at bruge ord. I dag er stumfilmen afløst af talefilmen men der findes andre kunstarter, der fortæller historier uden brug af ord. Tal om andre måder at fortælle historier på uden at bruge ord. Lav jeres egen historie uden ord. Det kan f.eks. være en lille film uden lyd (evt. optaget på mobiltelefon), et lille teaterstykke, hvor I mimer, eller en kort tegneserie uden talebobler. Vis jeres historier for hinanden. Lad bagefter tilskuerne sætte ord på, hvad historien handlede om. Har tilskuerne forstået historien rigtigt? Hvis de ikke har forstået historien rigtigt hvad kunne man så ændre, så historien bedre kan forstås? 11

12 MENNESKET MOD MASKINEN Det tyvende århundrede var i vid udstrækning maskinens og industrialiseringens århundrede, og meget arbejdskraft blev overtaget af maskiner. I USA fandt bilproducenten Henry Ford i 1909 på, at hans nye bil Model T kunne blive sat sammen på et samlebånd. Det blev en stor succes. Samlebåndet halverede arbejdstiden og udviklede sig i løbet af det efterfølgende tiår således, at man i 1924 kunne producere fem biler i minuttet, og det var meget efter datidens målestok. I 1929 oplevede man i USA et stort børskrak, der førte landet ud i en svær økonomisk krise, og mange troede, at de store fabrikker og den rationaliserede samlebåndsproduktion ville være en vej ud af problemerne. Det er den verden, som den lille vagabond forsøger at finde fodfæste i, men han har det svært med at komme overens med maskinerne og de krav, maskinerne og fabrikkerne stiller til ham. I filmens begyndelse er det svært for den lille vagabonds krop at samarbejde med maskinerne. Når han skal klø sig, tørre sved af panden eller vifte en flue væk, kommer han bagefter i sit arbejde og skaber problemer for sig selv og sine kolleger. Det er, som om vagabondens menneskelighed gør det umuligt for ham at tilpasse sig maskinen, mens hans kolleger derimod nærmest synes at være et med samlebåndet og dets krav. Da vagabonden får et nervøst sammenbrud og laver rav i den på fabrikken, oplever han kortvarigt at have kontrol over de andre arbejdere, idet han tilraner sig kontrol over samlebåndet. Men vagabonden har derimod ikke meget kontrol over sig selv, da han løber rundt og skruer på alt, hvad der ligner møtrikker. 12

13 I filmens begyndelse ser vi en fåreflok, der forsøger at mase sig ind gennem en port. Der klippes fra billedet af fårene til et billede af en gruppe arbejdere, som maser sig ind på fabrikken, hvor de skal på arbejde. Hvorfor har Chaplin valgt at lade et billede af en fåreflok blive til et billede af den moderne tids arbejdere? Hvad siger Chaplin om arbejderne, når han sammenligner dem med får? Den lille vagabond arbejder i filmens begyndelse ved et samlebånd, men i modsætning til de andre arbejdere har han svært ved at følge med. Hvorfor har vagabonden så svært ved at passe arbejdet ved samlebåndet? Hvordan adskiller han sig fra de andre arbejdere, der står ved samlebåndet? Hvordan bærer de andre arbejdere sig ad med at følge med? Tal om, hvordan I selv ville have det, hvis I stod ved et samlebånd. Er virkelighedens samlebånd ligesom dem, man ser i filmen? Kender I nogen, der arbejder ved samlebånd? Find eksempler på, at vagabondens menneskelige behov gør det umuligt for ham at arbejde ved maskinen. Find eksempler på, at de andre arbejdere nærmest er blevet ét med maskinen. Diskuter i klassen scenen, hvor den lille vagabond ryger ind i maskinen. Hvad viser denne scene? Tal om scenen, hvor vagabonden er forsøgskanin, da nogle sælgere præsenterer en nyudviklet frokostmaskine for fabrikkens ejer. Hvad sker der i scenen? Hvad er scenens budskab eller morale? Hvilken følelse vækker scenen er den sjov eller medlidenhedsvækkende eller noget helt tredje? Hvorfor? I fåreflokken i filmens begyndelse er der et sort får. Det er nærliggende at antage, at det er den lille vagabond, der er det sorte får i gruppen af arbejdere. Hvorfor er vagabonden et sort får? Hvilke ting har han til fælles med de andre arbejdere? Hvilke ting adskiller ham fra de andre arbejdere? Moderne tider handler meget om den lille vagabonds forhold til den nye tids maskiner. Overalt på de store fabrikker kommer han i konflikt med maskiner, som er udtænkt for at gøre tilværelsen lettere for mennesket og rationalisere produktionen på fabrikkerne. Arbejderne bliver overvåget af direktøren via tv-skærme, der også giver direktøren mulighed for at komme med ordrer. Den lille vagabond bliver prøveklud for en frokostmaskine, der skal sørge for, at arbejdernes frokostpauser bliver overstået i en fart. Denne maskine bliver tilmed præsenteret med en salgstale, der er indtalt på bånd! I filmen hører vi forskellige stemmer, der kommer fra en maskine. Skriv de forskellige eksempler op på tavlen. Hvilken effekt har det, at menneskene i filmen taler gennem maskiner? Hvad ønsker man at opnå ved at kommunikere gennem maskiner? Er I enige med Chaplin i, at det har negative konsekvenser at kommunikere gennem maskiner? Begrund jeres svar. Hvilke maskiner bruger I selv til at kommunikerer igennem? 13

14 Diskuter de mange maskiner, vi ser i filmen. Hvilke maskiner tror I, Chaplin selv har fundet på? Hvilke af de maskiner, som ikke fandtes i 1936, er senere blevet en realitet? Diskuter Chaplins syn på maskinerne. Hvordan kommer hans syn på maskinerne til udtryk i filmen Moderne tider? Hvorfor er Chaplin ikke begejstret for den ny tids maskiner? Er I enige eller uenige i Chaplins kritik af maskinerne? Begrund jeres svar. Lav to kategorier på tavlen, en for vagabonden og en for maskinerne. Skriv forskellige tillægsord op, som passer i de to kategorier. Hvad repræsenterer vagabonden, og hvad repræsenterer maskinerne? I Moderne tider virker det, som om mennesket (repræsenteret ved vagabonden) og maskinerne er modstandere. Oplever I, at det også er sådan i virkeligheden at mennesker og maskiner er modstandere? Nævn eksempler på maskiner, som kan være både farlige for mennesker og en hjælp for mennesker f.eks. biler. Opfind en maskine. Tegn eller byg jeres egne maskiner brug fantasien. Overvej og forklar for klassen: Hvad kan maskinen, og hvem hjælper den? Gør maskinen livet lettere for nogen eller gør den tingene mere indviklede? Er det en sjov maskine, en skør maskine, en praktisk eller en farlig maskine? Find eksempler fra jeres egen tilværelse, hvor maskiner er noget, som gør tilværelsen lettere, og find eksempler på, at maskiner også kan være noget, der gør tingene mere besværlige. Har industrialiseringen og de mange teknologiske opfindelser, der prægede det 20. århundrede, gjort mennesket mere lykkeligt? Begrund dit svar. 14

15 KOLOFON Moderne Tider - et undervisningsmateriale Af Lars Knudsen Stillfotos Miracle Film, Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet Redaktion Liselotte Michelsen og Flemming Kaspersen Webdesign og -tilrettelæggelse Jan Fredslund Udgiver Det Danske Filminstitut Gothersgade København K Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk Det Danske Filminstitut