DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

2 PERKER NIVEAU: klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet udgave af et materiale, der indgår i DFIs temapakke Kulturmøder. Temapakken består af fem film på dvd og et undervisningsmateriale om mødet mellem danskere og de fremmede. Temapakken rummer bl.a. dokumentarfilmen Hvad rager det mig!, som skildrer svenske nynazister en film som man kan få meget ud af at se i forbindelse med arbejdet med Perker. Du kan finde hele materialet på Dette materiale er skrevet af Alice Jacobsen og bearbejdet af Barbara K. Scherfig. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Perker er en provokerende film. Visuelt er den provokerende, fordi den benytter sig af et lækkert men dunkelt filmsprog til at fortælle en blodig historie om bandeopgør og racisme. Og fordi den præsenterer en udsøgt række af filmiske virkemidler og ikke i særlig stor udstrækning benytter ord til at forklare handling og tematik. Indholdsmæssigt er Perker provokerende, fordi filmens hovedfigurer, som vi identificerer os med, er voldelige, afstumpede og racistiske. Filmen har ingen løftede pegefingre og politisk korrekte meninger, og den rummer ikke entydige forklaringer og løsninger. Dette kan virke stødende og foruroligende på nogen. Men det er et godt udgangspunkt for debat og diskussion både af filmens indhold og dens virkemidler! Det vil derfor være en god ide at sørge for at følge op på filmens åbne slutning og at lægge op til en nærmere undersøgelse af de problematikker, filmen rejser. Det drejer sig bl.a. om en samfundspro- SIDE 2

3 blematik omkring kedsomhed. Hvad er det, der får unge mennesker til at organisere sig i bander uanset etnisk baggrund? Hvilke overvejelser gør man sig på baggrund af filmen om, hvad det er, der leder til ungdomskriminalitet? Hvad er det, der får mænd til at slå deres kærester eller koner eller fremmede på gaden? Handler racisme i virkeligheden om noget socialt? Hvorfor opstår intolerance? Og behovet for at have magt? Hvad er det for personlige valg, man som ung står over for, og som får en til at gør ting, man dybest set ikke ønsker at gøre? FILMEN Vi skal ud og slås i dag. Vi skal slås for dem, vi er. Vi skal være stemmen for dem, som ikke tør åbne munden. Sådan lyder kampråbet fra filmens ene gruppering: skinheadgruppen White Rage, hvis anfører bliver invalideret og indlagt på hospitalet efter et masseslagsmål med den rivaliserende gruppe, der består af danskere med etnisk baggrund. Filmen følger anførerens lillebror, Jens, der betragter sig selv som den naturlige arvtager til rollen som bandefører. Jens indleder skjulte forhandlinger om en slags våbenhvile med banden med etnisk baggrund. Men da det går op for Jens, at der er andre konkurrenter til lederrollen i White Rage, tvinges han til at vælge side. (Bemærk at et fyldigt referat af handlingen i Perker kan læses og printes ud fra DVD-ROM en) FILMENS VIRKEMIDLER Perker er en novellefilm, et stykke fiktion. Man kan således med fordel arbejde med berettermodellen og analysere, hvordan konflikten i filmen skrider frem. Ud over personernes indbyrdes konflikt er det værd at bemærke den betydning, miljøet har for stemningen i filmen. En del af scenerne foregår i et undergrundsmiljø, hvor lyset er sparsomt, og kældermørket er med til at skabe en følelse af truende uhygge og eksplosiv aggressivitet. Også udendørsscenerne virker trøstesløse, og filmens SIDE 3

4 valg af locations er med til at understrege en mulig problematik om socialt miljø, arbejde eller mangel på arbejde, kærlighed og venskaber. Idet Perker i høj grad er fortalt ved hjælp af en velovervejet brug af farver, lyd, kamerabevægelser og klipning, egner filmen sig ligeledes godt til at kigge på netop disse ting og finde ud af, hvordan virkemidlerne nøjagtig bruges til at fremme en bestemt stemning eller pointe. ARBEJDET MED FILMEN Arbejdet med filmen kan organiseres delvis som klassediskussion og delvis i grupper. Filmen indleder med at vise det sammenhold, der tilsyneladende hersker i banden White Rage. Hvordan ser medlemmerne ud? Hvorfor kalder gruppen sig White Rage? Hvad betyder navnet? Hvad handler deres sammenhold om? Vi skal ud og slås i dag. Vi skal slås for dem, vi er. Vi skal være stemmen for dem, som ikke tør åbne munden. Vi er det sidste våben mod forureningen af det klare danske hav, siger lederen af White Rage i begyndelsen af filmen. Hvad betyder disse udtalelser? Hvilken politisk holdning afspejler de? Hvordan benytter filmen sig af perspektiver og kamerabevægelser i denne åbningsscene og hvorfor? Efter et slagsmål, som vi ser krydsklippet med Jens på hospitalet, finder vi ud af, at bandens leder er kommet alvorligt til skade. Den lyshårede Jens er den tilskadekomnes bror. Han er også på hospitalet med nogle skrammer, der bliver behandlet af en læge. Jens kalder lægen, der er mørk i huden, for perker. Hvorfor mon Jens reagerer så voldsomt på lægen? SIDE 4

5 Her kommer også filmens titel til at få betydning. Hvordan hænger filmens titel Perker sammen med bandenavnet White Rage? Personerne præsenteres omkring Jens. Hans nærmeste ven i banden hedder Lars. Hvordan er Jens som type? Hvordan virker han som modsætning til Lars? Hvordan er Lars som type? Hvad gør Jens, der viser hans aggressivitet? Hvilke personer i filmen er Jens tæt på? Har de begge to Jens og Lars evner som ledere? Hvem af de to vil egne sig bedst til at overtage førerpositionen efter Jens bror? Hvorfor? Hvordan viser filmens billeder noget om de tos indbyrdes forhold? Hvad symboliserer bilerne i filmen (Volvoen, som Jens først kører Lars i, og som siden bliver taget fra ham af politiet. Og BMW en, som Lars henter Jens i mod filmens slutning)? Jens opsøger lederen af den rivaliserende bande for at se på et fjernsyn. Hvorfor vil Jens pludselig handle med ham? Hvor foregår handlen? Hvordan giver filmen os et indtryk af indvandrerens butik? Hvordan skildres indvandreren? Han spørger Jens: Vil du have våbenhvile oveni? Hvorfor foreslår han mon det? Hvad kunne være Jens motiv til at indgå våbenhvile med den anden bande? Konflikten spidses til mellem Jens og Lars. Lars har lånt Jens mors bil øjensynligt til noget kriminelt. De råber af hinanden, og et øjeblik virker det, som om Jens har overtaget, men så trækker Lars en pistol og råber: Det er mig, der kører lortet nu. SIDE 5

6 Lars overtager magten i White Rage, samtidig med at filmen viser Jens, der er ved at blege sit hår. Filmen krydsklipper mellem de to: Lars og Jens. Har I nogen bud på, hvad det er, filmen forsøger at vise her? Hvilken linie i White Rage ser ud til at have vundet? Jens opsøger Lars kæreste, der er hjemme i lejligheden med sin og Lars datter. Hvordan ser kæresten ud? Hvor gammel tror I, datteren er? Hvorfor er datteren så stille? Hvad vil Jens opnå med sit besøg hos Lars kæreste? Filmen slutter med en gadekamp, hvor Jens går frem mod den rivaliserende bandeleder og pludselig slår ham ned. Hvad er det, der er lagt op til? Hvorfor tror I, filmen fryser lige her? Hvorfor benytter filmen sig af kranture og ultratotale billeder netop her? Hvilken stemning er der i scenen? DET VIDERE ARBEJDE MED FILMEN: PERSPEKTIVERING Allerførst kan I diskutere filmens titel: Perker. Hvad synes I om titlen? Hvorfor har filmen fået den titel? Hvad giver titlen jer af forventninger til filmen? Er det okay at bruge det ord? Er det provokerende? Er det humoristisk? Skal der være regler eller retningslinier for, hvad man må kalde nogen? Skal der være grænser for, hvad man må sige til hinanden? Kan kunsten, fx film, godt bruge den slags ord for at få folk til at tænke? Sammenlign eventuelt med mordet i 2004 på den islamkritiske filmmand Theo Van Gogh i Holland. Filmens åbne slutning kan også berøres konkret i forhold til filmen. Hvad tror I, gadekampen ender med? SIDE 6

7 Kan I komme i tanker om forslag til filmens personer, der kunne pege i en anden retning end den voldelige vej, de to bander vælger til sidst i filmen? Klassen kan arbejde videre i grupper eller par om nedenstående arbejdsspørgsmål. Hvorfor bliver man medlem af en bande som White Rage? Hvorfor bliver nogen nynazister? Kender I andre slags bander? Har de noget til fælles med skinheads ene i Perker? Er det kedsomhed, frustrationer, en belastet fortid eller helt andre ting, der kan være årsag til, at de unge mænd finder sammen om vold? Kender I fra jer selv det at skulle træffe et valg om, hvordan man vil være ligesom Jens i Perker? Kender I fra jer selv, at I har gjort eller har været lige ved at gøre noget, I ikke selv brød jer om, fordi I gerne ville gøre et godt indtryk på gruppen? Forfatteren Carsten Jensen skriver i sin bog Livet i Camp Eden: Fundamentalismen er fjenden eller rettere grobunden for den fanatisme, terrorhandlingerne udspringer af. Men fundamentalismen er overalt, i islam, i kristendommen, i hinduismen. Den er et svar på globaliseringen og en reaktion på den, en afmægtig drøm om moralsk renhed og renselse, om at sætte uret tilbage og genindsætte Gud som dommer, ikke blot ved historiens ende, men her og nu i politik og i alle daglige gøremål. Det er denne tankegang, hvor alt er sort og hvidt, rigtigt og forkert, og der kun findes to slags mennesker, os og dem, der er vores virkelige fjende Er banderne i Perker udtryk for en fundamentalisme i samfundet? Diskuter jeres svar. Kender I eksempler på det, Carsten Jensen siger om, at fundamentalismen er overalt, i alle slags religioner? Hvad tror I, Carsten Jensen mener med, at der kan være behov for en Gud som dommer? SIDE 7

8 Hvad kan det være i samfundet, der skaber et behov for en Gud? Fremlæg jeres gruppearbejde for hinanden i klassen. Udarbejd en sort og en hvid liste I kan gøre det sammen som klasse eller gruppevis. Den sorte liste indeholder en masse forkert, og den hvide liste alt det rigtige og rene. Studér jeres liste. Kan man dele verden op i sort og hvid? Når I møder nye mennesker, er det så med denne liste i baghovedet, I ser på det nye menneske? Hvorfor er det med Carstens Jensens ord denne tankegang, der er vores virkelige fjende? Som afslutning på arbejdet med filmen og klassens mundtlige diskussioner, kan I vælge mellem følgende opgaver: Skriv et essay, hvor du samler op på de indtryk, du har fået af at se og diskutere filmen. Skriv en filmanmeldelse der skal præsenteres på en hjemmeside. Skriv et læserbrev til en af jeres lokalaviser, hvor du giver udtryk for dine personlige holdninger til de spørgsmål, filmen og klassens diskussioner har sat i gang. Lav en plakat, evt. som collage, der samler op på de spørgsmål, filmen og klassens diskussioner har vakt. Skal plakaten udtrykke: håb, aggressivitet, kompleksitet, farver og nuancer som kontrast til fordomme? Lav en lydmontage hvor du blander dokumenterede oplysninger med musik, der understreger stemningen og passer til indholdet, og hvor dine egne holdninger kommer frem Det Danske Filminstitut Redaktion: Flemming Kaspersen Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk SIDE 8