Hvad børn ikke ved... har de ondt af
|
|
- Camilla Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter med psykiske lidelser. Disse patienter er velkendte i almen praksis. Men er deres børn mon også kendt i kraft af deres rolle som pårørende? Børn mærker også voksnes angst og depression. Men de ved ikke, hvad det er, de mærker, hvis vi ikke taler med dem om det. Alt for mange børn bærer på smerten, der er forbundet med ikke at blive set. Der lægges op til, hvordan lægen og personalet i klinikken med en lille indsats kan gøre en forskel for både patienten og for børnene. En indsats, som ikke handler om at foretage underretning, men om at sikre italesættelse. BIOGRAFI: Karen Glistrup er socialrådgiver, familie- og psykoterapeut MPF, og har egen praksis og kursuvirksomhed i Ry. Hun har siden 1998 arbejdet med at udvikle indsatsen i psykiatrien for sindslidende patienter med børn. Hun er forfatter til bogen»hvad børn ikke ved... har de ondt af familiesamtaler om psykiske lidelser«. FORFATTERS ADRESSE: Skovstien 4, 8680 Ry. karenglistrup@mail.tele.dk Min mand og jeg sidder en dag i bilen og lytter til Radioavisen. Man taler om behovet for behandlingsgarantier i psykiatrien. I indslaget deltager en yngre kvinde som kalder sig Mia. Hun fortæller, at hun i mange år har lidt af svær spiseforstyrrelse. Hun kaster sin mad op, spiser afmagringspiller og er legemligt og sjæleligt så invalideret, at hun ikke tør love, at hun overlever. Hvis ikke hun får hjælp og behandling inden længe, er hun bange for, at hun selv»slukker for kontakten«. Journalisten nævner afslutningsvist, at kvinden ønsker at være anonym, da hendes børn på 9 og 13 år ikke ved, at deres mor er syg... Jeg retter mig op i sædet og udbryder:»jamen, hvordan kan man dog tro, det er bedst, at børnene ikke ved, at deres mor den kvinde, som vi lige har hørt om er syg?«børn er altid involverede i en mors eller fars liv og sygdom. På godt og på ondt. Mange kan fordi man så inderligt ønsker, at børnene skal undgå at blive belastede næsten bilde sig selv ind, at man kan skjule sygdommen for børnene. Den nyere hjerneforskning omkring neuroaffektiv udvikling (1) bekræfter problemet og understøtter bl.a. Daniel Sterns forskning (2), som peger på, at børn kan have svært ved at adskille deres egne følelser fra deres forældres. Observationer af hjernerne viser et interessant fænomen, spejlneuroner, som forekom-
2 107 Foto: Thyra Hilden. mer flere steder i hjernebarken. Disse spejlneuroner eller spejlnerveceller, som de også kaldes, kan i sociale relationer tale sammen og»smitte«hinanden. Det foregår med en hastighed, der er langt hurtigere, end vores bevidsthed kan følge med til. Effekten er, at vi kan fornemme den anden, som om han eller hun var under huden på os. Det foregår i alle mellemmenneskelige relationer. I relationen mellem forældre og børn kan det beskrives som om, de følelser, barnet er vidne til hos en forælder, rent faktisk strømmer igennem barnet. Jo, børn er i sandhed pårørende. Deres evne til at fornemme, om forældrene har det godt eller skidt, er mindst lige så veludviklet som forældrenes evne til at fornemme deres børn.»mias«børn aner uden tvivl, at deres mor lider. De fornemmer, at der er noget alvorligt galt noget, der ikke kan tales om. Tavsheden skaber forvirring og kan være uhyre smertefuld for barnet. Cand.psych. Susan Hart har udgivet adskillige artikler og bøger om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Jeg har spurgt hende, hvilken prægning tavshed og tabu kan have på barnets personlighedsdannelse hvad der sker på neuralt plan? Susan Hart svarer hertil:»jeg tænker, at det er nødvendigt at forstå tavshed og tabu på flere planer, både på et synkroniserings-, følelses- og forståelsesmæssigt niveau. Tavshed og tabu har nemlig betydning for alle niveauer. Vi mennesker udvikler os af, at vi mærker kontakt gennem fornemmelsen af, at»jeg vil dig«, hvilket aktiverer spejlneuronerne, af at vores følelser kan rummes gennem»jeg
3 108 B Ø RN I PRAKSIS kan mærke, hvordan du har det«, hvilket aktiverer vores limbiske system, og gennem en deling af forståelsen af det, der sker gennem»jeg kan hjælpe dig med at skabe en meningsfyldt narrativ historie af, hvad der foregår«, hvilket aktiver hjernens præfrontale områder. Når disse tre niveauer samtidig aktiveres, sker der en neural stimulering, som støtter personlighedsudviklingen. Når barnet ikke får denne støtte, bliver det overladt til sig selv og psyken må finde sin egen løsning, hvilket skaber en psykisk reaktionsdannelse. Barnet vil få psykiske vanskeligheder, som enten kan være utilpasset adfærd, opmærksomhedsproblemer, humørsvingninger, depression, selvbeskadigende adfærd osv. osv. Set ud fra en neuroaffektiv indfaldsvinkel vil det at italesætte de oplevelser og fornemmelser, som barnet får i relationen til forældre, som har uforståelig og uforudsigelig adfærd, integrere de tre ovenstående områder, skabe neural integration og dermed sund psykisk udvikling«. Familiesamtalen bryder tavsheden Indtil for få år siden tænkte man i sundhedsvæsenet alene på de nære voksne omkring en patient, når de tilbød støtte til pårørende. Da jeg i 1994 blev ansat på en psykiatrisk afdeling, blev jeg mødt med både undren og skepsis, når jeg foreslog, at vi skulle snakke med patienternes børn.»skulle du ikke søge over i børnepsykiatrien?«, blev jeg foreslået. Denne virkelighed er heldigvis under forandring. Tilbage i 1998 fik vi i det daværende Århus Amt midler til at foretage forsøg med at invitere hele familien ind til en samtale. Det var en ubetinget succes. Familiesamtalerne hjalp med at bryde tavsheden om sygdommen og styrkede kontakten mellem forældre og børn (3). I den åbne dialog med forældrene får barnet hjælp til at finde mening og skabe sammenhæng. Indsigten hjælper barnet til at adskille sig fra det syge og samtidig bevare en tryg tilknytning til forældrene. Det er således helt afgørende for børnenes psykisk sunde udvikling, at nogen ser dem og taler med dem om det, de fornemmer. Familiesamtalerne er nu implementeret i de fleste regioner som en del at behandlingstilbuddet i psykiatrien (4). En stor gruppe professionelle under Netværk af Forebyggende Sygehuse har beskrevet anbefalinger til god praksis, når en sindslidende patient har børn (5). Speciallæge i psykiatri, Søren Blinkenberg, har haft hovedansvaret for udarbejdelse af rapporten. En af anbefalingerne er netop, at psykiatrien skal tilbyde samtaler med hele familien. Klinisk praksis patienternes børn hvad er opgaven? Det er godt, at psykiatrien er kommet på banen. Men hvordan kan vi sikre, at langt flere børn og forældre i familier med psykisk sygdom kan få hjælp til at bryde tavsheden? Den tavshed, som har så alvorlige konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling. Hele sundhedsvæsenet har et medansvar for at sikre, at børnene får den nødvendige støtte. Den praktiserende læge har ofte en særlig tillidsfuld relation til den sindslidende forælder og netop tilliden gør, at lægen har mulighed for at hjælpe patienten med at bryde tavsheden over for børnene (6).
4 109 Tegningen er lavet af en ung hjerneskadet kvinde, på oplægget:»vil du tegne en lille familie med to børn, hvor den ene af de voksne har det skidt?«. Illustration: Ida Hinrup. Gertrud Nøhr, som arbejder som konsultationssygeplejerske og familieterapeut i en almen praksis, fortæller:»det er opgjort, at ca. en tredjedel af alle henvendelser i almen praksis skyldes psykiske problemer. Og faktisk behandles 90% af alle patienter med psykiske lidelser her. Mange sindslidende forældre møder vi netop her i almen praksis. Vi kender oftest vores patienter og deres familier gennem mange år. Når patienterne er forældre, bør vi altid have øje for, at børnene også er pårørende«.»vi skal ikke tænke, at andre instanser hjælper børnene. Meget ofte er ingen opmærksomme på, at børnene har brug for hjælp heller ikke forældrene. Det er min erfaring, at mange forældre tror, at børnene ikke mærker den triste stemning i hjemmet. Eller de forestiller sig, at de vil få det værre af at vide mere«. Mange forældre ville dog gerne tale med deres børn om, hvad de fejler. Men de kan have svært ved at finde ud af, hvordan de skal udtrykke sig. Derfor forklarer de sig over for børnene med:»jeg
5 110 B Ø RN I PRAKSIS har det ikke så godt...«eller:»det er ikke noget, du skal bekymre dig om... bare noget med mit hoved«. De vil så nødig give børnene ekstra bekymringer. Smertens børn og unge Børns mestringsstrategier er vidt forskellige. Rigtig mange børn formår at skjule de følelsesmæssige belastninger mærker dem måske næsten ikke. De evner at sætte deres tanker, følelser og behov for opmærksomhed i en slags karantæne. En anden del af børnene har ikke denne kompetence. De reagerer med en adfærd, der udløser en reaktion eller en indsats, der er relateret til netop adfærden. Ingen af børnene får vi derfor øje på»på den rigtige måde«den måde som giver børnene en reel oplevelse af at være set. Blandt de hundredvis af børn, som jeg har mødt via psykiatriens familiesamtaler og nu under SIND s Pårørenderådgivning i Århus og Skanderborg, har mange været godt i gang med at udvikle store problemer i skolen. Men lige så mange af børnene har været i stand til at skjule smerten. Et kærligt forsøg på at gøre far og mor glade og en umiddelbar nyttig strategi for barnet, som ønsker at blive set som et normalt barn. Hvis ikke vi hjælper med at identificere fornemmelserne og sætte dem ind i en meningsfuld sammenhæng, vil børnene selv forsøge at gøre arbejdet. Det ligger dybt i menneskets natur, at vi søger efter meningsfulde sammenhænge. Det ulykkelige er, at hvis ikke vi knytter en anden forståelse til børnenes oplevelser og sansninger, kommer de oftest til at tro, at det handler om dem.»smertens børn og unge«vil jeg kalde dem. For smerten er fælles uanset børnenes signaler. Fortæl, at sunde børn mærker, når deres forældre har det svært! Det er nærliggende for lægen at spørge forældrene:»hvad med børnene... hvordan ser de ud til at have det?«men pas på! Vi risikerer, at både vi selv og forældrene bliver»snydt«af børnenes evne til at se glade ud. Måske bærer netop det barn, som kan smile meget, på den største smerte. Bedre er det at fortælle forældrene, hvad vi ved om børns evne til at opfange signaler. Fortæl forældrene, at vi ved, at børn har brug for at blive inddraget. Lader vi dem alene, svigter vi dem, og de risikerer at bære på følelsen af at være forladt. Et spørgsmål til forældrene kan i stedet være:»hvad med børnene... hvordan får I snakket med dem om din sygdom og om, hvordan I alle sammen har det?«eller fortæl:»dine Børn mærker jo også, at du har det svært hvordan kan vi mon hjælpe dem til at forstå, hvad det er, de mærker?«(7). Det er faktisk ikke så kompliceret: Mød forældrene, som du selv ønsker at blive mødt, hvis dine børn har brug for hjælp. Med hjerte og forstand. Fortæl patienten at: Selv ganske små børn fornemmer forældres skrøbelighed. Børn taler sjældent om det, de voksne tier om. Men det betyder ikke, at tavshed er bedst. Når vi ikke fortæller børnene andet, tænker børnene: Det må have noget med mig at gøre!
6 BØRN I PRAKSIS 111 Børn ved, at de ligner mor og far. Mange frygter, at de også bliver syge. Familiesamtalen er ikke et interview. Den oplyser, ser og spejler barnets oplevelser. Den bekræfter barnet og styrker kontakten med forældrene. Økonomiske interessekonflikter: Forfatter har inden for de sidste 10 år holdt foredrag for forskellige arrangører her i blandt Kempler Instituttet samt Eli Lilly og Boehringer Ingelheim. LITTERATUR 1. Hart S. Hjerne, samhørighed, personlighed. København: Hans Reitzels Forlag, Stern D. Barnets interpersonelle univers. København: Hans Reitzels Forlag, Glistrup K. Hvad børn ikke ved... har de ondt af. København: Hans Reitzels Forlag, Hansen K. Bevar Barndommen. Holstebro: Region Midtjylland, Blinkenberg S. Børn af forældre med psykisk sygdom. København: Bispebjerg Hospital, (ISBN ) 6. Glistrup K. Vi skal tale med børnene. I: Gerlach J, red. Pårørende. København: PsykiatriFondens Forlag, 2008: Glistrup K. Sunde børn og unge i familier med psykisk lidelse. I: Broeng S, red. Fokus på relationer. København: Hans Reitzels Forlag, 2009:
8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereSnak om psykisk sygdom... med alle børn
Snak om psykisk sygdom... med alle børn En temadag om hvorfor og hvordan vi kan snakke med børn om det emne, som de fleste synes, er for svært at tage hul på Afdækning af 7 vrangforestillinger, der er
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereen bog om angst, depression, stress og traumer
en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereNår børn er pårørende... OCD Foreningen og Karen Glistrup
Når børn er pårørende... OCD Foreningen og Karen Glistrup 5-600.000 danskere lever med en psykisk lidelse. I hver skoleklasse sidder mellem 2 og 5 eller endnu flere børn, som har forældre, der kæmper med
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereBevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016
Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016 Børn af forældre med psykisk sygdom - eller udsatte af andre årsager Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Bevar Barndommen. Nøglepersonkursus Baggrund for
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereInformation og samtykkeerklæring
Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereFAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.
FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereen bog om angst, depression, stress og traumer
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 14 Offentligt en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mereBjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.
Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen
Læs mereBØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK
BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK ALLE FORÆLDRE ØNSKER AT GØRE DET BEDSTE. Tvivlen Hvad er det bedste? Hvor meget skal
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereBørn i Familier med misbrug
Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereDu skal finde mig Odense 2014
Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 3: Den praktiserende læge 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBorgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereKampagnen Opgør med tabuet
Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September
Læs merestudie Frelsens erfaring
studie 4 Frelsens erfaring 28 Åbne spørgsmål Hvornår i dit liv har du følt dig længst væk fra Gud? Hvad hjalp dig i de situationer til at komme tættere på ham? Åbningshistorie Sådan er livet. Det var et
Læs mereen bog om angst, depression, stress og traumer
en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Bogen er udgivet
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereNøglepersonkursus 2014 vedrørende
Nøglepersonkursus 2014 vedrørende Børn af forældre med psykisk sygdom - eller udsatte af andre årsager Bevar Barndommen Regionspsykiatrien Vest Baggrund for kurset Det er naturligt, at børn påvirkes, når
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.
Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereInterview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet
Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereGenerelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:
Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereDu skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden. Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer
Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN 87-990242-4-1 (september 2011) Udviklet i samarbejde med psykolog Thomas
Læs mereSession 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
Læs mereIndblik: Stinnes fremtid blev frosset ned
Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mere