Når motivationen hos eleven er borte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når motivationen hos eleven er borte"

Transkript

1 Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler begrebet tillært hjælpeløshed, og beskriver hvad begrebet indeholder. Ved hjælp af erfaringer fra en praksiskontekst og en rekonstrueret case omkring dette, søges begrebet forstået og fortolket med reference til en elev. Med udgangspunkt i Albert Banduras teori om mestringsforventninger, beskriver artiklen begrebet, sætter det i forhold til den almene forståelse af, hvad motivation er, og peger på en kobling mellem motivation og en negativ selvopfattelse som baggrund for tilstanden. Artiklen kommer til slut med et bud på en afhjælpning og bedring heraf. Indledning Motivation spiller en vigtig rolle i læreprocesser (Illeris 2006: 42), og bliver dermed en vigtig faktor i skolens undervisning. Motivation er et begreb, der handler om bevæggrunde til adfærd (Bakka og Fivelsdal 2010: 195). Man skal dermed have et formål med handlingen, der giver et motiv og samtidig en bevæggrund for følelsen af at måtte handle. Motivation kan på den baggrund for eksempel komme til udtryk i undervisningen, ved at eleverne har lyst til at lave en specifik opgave eller er deltagende i undervisningen, ved for eksempel at finde den bog og den side læreren beder om, eller ved at række hånden op for at bidrage med noget til undervisningen. På den måde anser vi eleverne for at være motiverede. Vi anser dermed motivation som en positiv ting, der styrker elevens læring og engagement. Men elever er ikke altid motiverede. En elev i klassen kan over en længere periode opleve et totalt fravær af motivation, og lysten til deltagelse og engagement i undervisningen kan helt forsvinde. Eleven kan være blevet tillært hjælpeløs. I det følgende vil jeg præsentere dette begreb, og overføre det til en case om en dreng, der udviser mange af de egenskaber, der karakteriserer begrebet tillært hjælpeløshed. Tilslut vil jeg forsøge at komme med en løsning på problemstillingen. Metode Artiklen baserer sig på mine observationer af en elev i en praksiskontekst og en rekonstruktion af en case omkring eleven baseret på disse observationer (Bitsch Olsen og Pedersen 2003). Jeg har i artiklen valgt at anlægge en hermeneutisk tilgang. Derfor vil jeg forsøge ud fra casen at forstå eleven og omstændighederne, fortolke disse, og derudfra søge at fortolke og forstå eleven. 1

2 Ved at være baseret på en konstrueret case, kan datakvaliteten ikke vurderes på samme måde, som man almindeligvis gør det i forbindelse med en empirisk undersøgelse. Vurderingen af eksempelvis validitet kan derfor ikke gennemføres på samme måde som man normalt ville gøre dette. Case Peter 1 går i 4. klasse. Han bor på en gård sammen med sine forældre. I sin fritid bruger han meget tid på at køre i traktor. Det er han rigtig god til, og kan rigtig godt lide det. I skolen har han det godt sammen med de andre elever i klassen, og han har et par faste venner i klassen, han er meget sammen med både i og uden for skolen. Peter fungerer på den måde fint rent socialt i klassen. Men det er værre med den faglige side. Peter kan ikke lide at gå i skole. Han er fagligt svag, og han har ikke den mindste lyst til at lave nogle af de opgaver eller aktiviteter, der har med skolen at gøre. Hver gang han forsøger, ender det altid med et nederlag, og oplevelsen af ikke at kunne mestre opgaverne. Derfor laver han ikke mere nogen af opgaverne, han bliver præsenteret for i skolen. Han kommer i stedet igennem timerne ved at snakke med de andre elever, eller ved at sidde med blyanten i hånden, hvis læreren nærmer sig, så det ser ud som om, han laver noget. Læreren har forsøgt på flere forskellige måder at motivere ham til at lave noget, og forsøger til stadighed, men dog uden held. Flere gange har hun sat sig ved ham, når de andre elever er sat i gang, for at hjælpe ham i gang og igennem opgaverne. Men det kommer der ofte ikke så meget andet ud af, end at han sidder og leger med sin blyant eller sit viskelæder. Hver gang læreren spørger, om han har et bud på et svar til opgaven, ved han ikke, hvad han skal sige og bliver ofte meget mut og irriteret på hende. Til forældresamtalerne får han altid at vide, at han skal til at tage sig sammen, og begynde og lave noget. Læreren pointerer også, at næste år er det 5. klasse, hvor de faglige krav ikke bliver mindre. Peter hader skolen, og vil meget hellere hjem og køre traktor. Tillært hjælpeløshed Begrebet tillært hjælpeløshed er et begreb, der blandt andet er knyttet til begrebet motivation, da elever med tillært hjælpeløshed er kendetegnet ved en komplet mangel på motivation til i denne kontekst skolearbejde. Begrebet beskriver elever, der i læringssituationen er passive og helt uden tro på, at de selv kan gøre noget for at lykkes (Manger 2013: ). Eleven har dermed fuldstændig mistet troen på egne evner, og troen på at det i fremtiden vil ændre sig. Eleven er på den måde blevet passiv. Denne passivitet bygger ofte på, at eleven har en historie præget af gentagne nederlag (Manger 2013: 275), og på den baggrund har eleven stort set opgivet håbet om, at dette kan ændre sig. Eleven bruger derfor ubevidst tilstanden som et forsvar, og dermed som et selvbeskyttende værn mod flere nederlag, for ikke at erkende, hvad han/hun kan og ikke kan, fordi eleven oplever at egne kompetencer og færdigheder overvejende ligger i kan-ikke -kategorien i elevens egne øjne (Manger 2013: 275). Det, tror jeg, kan tyde på, at eleven har fået et fordrejet selvbillede af egne faglige kompetencer. Ved at fokusere så meget på hvor fagligt dårlig eleven oplever sig selv, bliver eleven optaget af (sin) egen utilstrækkelighed (Manger 2013: 275). Tilstanden indlæres på den måde gennem gentagne negative erfaringer. Da eleven mister troen på sine egne faglige kompetencer, får det også en konsekvens for elevens tilgang til at løse opgaver og mestre dem. Denne tilgang er på sigt med til at give eleven flere nederlag end sejre og oplevelser af ikke at lykkes, selvom det egentlig er det, eleven gerne vil væk fra, men tilgangen er dermed med til at fastholde eleven i tilstanden. Eleven kommer i stedet nærmest 1 Navnet Peter har jeg valgt, og bruger det i stedet for elevens rigtige navn 2

3 til at dyrke sine manglende evner og utilstrækkelighed, og kommer på den måde ind i en ond cirkel (Manger 2013: 275). Når eleven igen oplever ikke at kunne mestre en opgave, vil eleven bruge forskellige undskyldninger for at beskytte sig selv. Undskyldningerne kan for eksempel være ikke at have åbnet sin bog, eller at opgaverne var for svære så svære at ingen sikkert ville kunne have løst dem, eller lignende undskyldninger. På den måde skaber eleven en verden, hvor det ikke er eleven selv, der er noget i vejen med, men omgivelserne der på den ene eller anden måde distraherede, eller hvor sværhedsgraden i indholdet på ingen måde er realistisk opnåeligt. Hvis eleven alligevel skulle opleve at mestre en opgave, tager eleven ikke dette til sig, men skyder også det fra sig, ved at fortælle sig selv, at det sikkert var rent held, at opgaven var for let, eller at eleven fik hjælp til det (Manger 2013: 275). På den måde underskylder eller bortforklarer eleven igen, det der skete og paradoksalt nok, idet det at mestre en opgave, er det eleven ønsker allermest, men eleven har tabt troen på, at det realistisk set kan lade sig gøre, og bortforklarer det dermed også, når det lykkes. For at komme ud af denne onde cirkel, er eleven nødt til aktivt at gøre noget. Men eleven oplever ikke det, som han/hun selv kan gøre, som havende nogen betydning for at ændre situationen, og oplever at der i det hele taget ikke er noget, eleven selv kan gøre for at lykkes og komme videre. På den måde fastholder eleven sig selv i tilstanden. Det bliver derfor en læringshæmmende tilstand at befinde sig i for eleven (Manger 2013: 275). Jo længere en periode eleven befinder sig i tilstanden, jo værre vil selvopfattelsen og forventningen til egen mestring gradvist blive (Manger 2013: 275). Tilstanden kan i yderste konsekvens resultere i at eleverne udvikler sig til personer, som både forventer og accepterer nederlag (Manger 2013: 275). Årsagen til at nogle elever udvikler denne tilstand, kan dels ligge i manglende opbakning og støtte fra hjemmet, og til dels alt for støttende voksne for eksempel forældrene, læreren eller pædagogen der hjælper eleven ved det mindste udtryk for besvær med en opgave eller opgivelse overfor en opgave (Manger 2013: 276). På den måde får eleven ikke lov til selv at afprøve sine kompetencer og finde løsningsstrategier, men bliver bremset i denne udvikling. Mestringsforventninger Teoretikeren Albert Bandura taler om mestringsforventninger, der handler om, hvilke forventninger eleven har til at kunne mestre en opgave høje eller lave. Elevens forventning til sin egen mestring er afgørende for, hvor motiveret eleven er for opgaven. Hvis eleven har gode forventninger til sin mestring, og dermed godt mener, at han/hun kan løse opgaven, idet sværhedsgraden ikke vurderes som for svær, vil eleven have stor motivation for opgaven. I modsat fald, hvis eleven vurderer opgavens sværhedsgrad for stor i forhold til egne kompetencer, vil eleven ikke føle sig meget motiveret for at gå i gang med opgaven. Bandura mener dog ikke kun, det er elevens forventninger til sin mestring i forhold til den specifikke opgave, der har betydning for, i hvilken grad eleven er motiveret for opgaven, han mener også at elevens forventninger til resultatet, har en betydning for elevens motivation. Eleven skal på den måde både have følelsen af at kunne mestre opgavetypen, men også at der vil komme et tilfredsstillende resultat ud af arbejdet. Disse forventninger vil tilsammen i så fald de er positive understøtte elevens motivation (Imsen 2006: ). 3

4 Fra teori til praksis Peters case, mener jeg, kan fortolkes som et eksempel på tillært hjælpeløshed. Som det fremgår i casen, er Peter meget passiv i undervisningen i hvert fald i forhold til det faglige. Når jeg forsøgte at hjælpe ham i gang, oplevede jeg ham opfatte sig selv som fagligt svag, og have lave forventninger til sin egen mestring. Det kom blandt andet til udtryk, ved at han ofte fortalte mig, at han ikke kunne, eller hvis jeg prøvede at omformulere opgaven, eller dele den op i mindre bidder og formulerede spørgsmål til den, for at hjælpe ham på vej, svarede han oftest: Det ved jeg ikke, i begyndelsen af timen ofte i en afslappet og ligeglad tone, og som timen skred frem, i en mere irriteret og frustreret tone. Dette tænker jeg skyldes, at jeg igennem timen fra hans synsfelt var blevet ved med at presse ham til noget, han ikke mente, han kunne eller ville komme til at kunne. På den måde kom det blandt andet til udtryk, at Peter var blevet meget optaget af sin egen utilstrækkelighed i forhold til det faglige hvilket har gjort ham passiv. Jeg kender ikke til Peters forhistorie i skolen, og ved ikke om han har haft mange nederlag rent fagligt, ved at være det man betegner som en svag elev, men jeg kunne forstå, at han ikke havde lavet meget skolearbejde i 4. klasse. Men jeg kunne også forstå på læreren, at hun anså hans faglige kompetencer for højere, end han selv gjorde. Når jeg talte med Peter om at lave opgaverne og være mere aktiv, var det tydeligt, at han ikke selv kunne se, hvordan han skulle komme videre. Det virkede som om, han på en måde havde accepteret, at han bare ikke var fagligt stærk i skolen. Det kom blandt andet til udtryk ved, at han udviste stor ligegyldighed overfor skolen. Ligeledes var hans svar i forhold til det ofte: Det ved jeg ikke. På den måde fastholdt Peter sig selv i tilstanden. I forhold til at mestre og løse opgaver skete det engang imellem, at han mestrede en opgave eller en del af en opgave, hvorefter jeg eller læreren ofte roste ham. Peters reaktion var i disse situationer ofte, at han affærdigede dette med, at han havde fået hjælp eller lignende forklaring. Årsagen til Peters tilstand er svær at sige noget retvisende om, da jeg ikke har kendskab til hans forhistorie i skolen rent fagligt i forhold til nederlag, og heller ikke til hvor støttende hjemmet er i forhold til hans faglige udvikling i skolen. Så det er svært at sige, om årsagen skal findes der. Men i forhold til skolen og den 4. klasse han går i nu, har læreren udtrykt, at hun har forsøgt at hjælpe ham og motivere ham på mange forskellige måder, og i den udstrækning der var tid til ham i undervisningen i forhold til de andre elever i klassen. Og uden at vide noget med sikkerhed, kunne dette måske være årsagen hvis læreren og andre voksne har været for støttende, og ikke har givet ham rum til selv at udforske forskellige løsningsstrategier, og derved afprøve sine kompetencer, og derigennem få et mere realistisk syn på dem. Afhjælpning ændring af elevens forventninger til mestring I forhold til casen og begrebet tillært hjælpeløshed er det klart, at Peters mestringsforventninger er meget lave. Han anser ikke sine faglige kompetencer som tilstrækkelige i forhold til det niveau, der sættes i klassen og for 4. klassetrin. Han vurderer både, at hans kompetencer for at mestre opgaverne er lave, og også at resultatet ikke vil blive tilfredsstillende. Som jeg nævnte tidligere, mener Peters lærer, at hans faglige kompetencer er bedre, end han selv vurderer dem. Derfor kunne det tyde på, at Peter har fået en fordrejet og urealistisk opfattelse af egne kompetencer, hvilket betyder, at han vurderer dem for lavt. På 4

5 den baggrund og med brug af Banduras teori om mestringsforventninger, mener jeg, det lægger op til, at læreren må differentiere opgaverne til Peter, ved i begyndelsen at give ham opgaver med en lille sværhedsgrad eller sagt på en anden måde, finde et niveau, hvor han ikke kan undgå at mestre opgaverne. Derfra må sværhedsgraden i opgaverne langsomt hæves i takt med at Peters kompetencer udvikles og hans tro på sin mestring øges, da det jo reelt er Peters syn på egne kompetencer frem for hans reelle kompetencer, der er det egentlige problem i tilstanden tillært hjælpeløshed. Da tilstanden ifølge teorien er kommet som følge af oplevelsen af for mange nederlag rent fagligt, må kuren derfor være det modsatte en lang periode med mange positive oplevelser i forhold til det faglige i skolen. Ved langsomt at øge niveauet i opgaverne, må Peters tanker, i forhold til selv at kunne gøre en forskel overfor situationen, også udvikles. I relation til det, er det vigtigt at læreren er bevidst om dette forhold, og ikke lader Peter falde tilbage i overbevisningen om, at det er de ydre omstændigheder, der er skyld i, at han mestrer opgaverne. Derfor må læreren også være bevidst om ikke at støtte Peter for meget ved for eksempel at lave opgaverne sammen med ham. Han skal selv have lov til at prøve kræfter med opgaverne og finde løsningsstrategier. Læreren kan i stedet støtte ham ved i begyndelsen at hjælpe ham med at finde nogle løsningsstrategier, der generelt set virker for ham, så han på den måde bliver mere selvhjulpen i opgaveløsningen. På den måde kan læreren hjælpe til at aflære den tillærte hjælpeløshed. Tillært hjælpeløshed er ikke en tilstand eleven kommer i fra den ene dag til den anden, det sker over længere tid. Derfor vil forløbet med at få eleven ud af det igen, også løbe over en længere periode. Præcis hvor lang tid der skal til, tror jeg, er individuelt fra elev til elev. Men jeg er sikker på, det kan lykkes. Sammenfatning Tillært hjælpeløshed er et begreb, der hænger sammen med motivation på den måde, at hvor motivation betegner en bevæggrund til adfærd eller handling, betegner tillært hjælpeløshed nærmest det modsatte en total mangel på motivation. Tilstanden eller fænomenet kan for eksempel opstå, hvis eleven oplever mange nederlag i forsøget på at mestre opgaver, i sammenhæng med en alt for støttende eller med en mangelfuld opbakning og støtte til det, eleven gerne vil mestre. En elev med tillært hjælpeløshed er derved kendetegnet ved, at han helt har mistet troen på egne kompetencer. Dette stemmer ofte ikke overens med elevens reelle kompetencer. Men eleven har fået et meget negativt syn på egne kompetencer, og det er det, der er den egentlige problemstilling. Eleven begynder at fokusere meget på dette, og bliver meget optaget af sin egen utilstrækkelighed. Dette gør eleven passiv, og det er læringshæmmende for videre faglige udvikling. Men ved at give eleven opgaver med en lav sværhedsgrad, og langsomt øge det, kan elevens mestringsforventninger også øges, og kan over tid afhjælpe fænomenet. Perspektivering Begrebet kan perspektiveres til emner omkring selvets oplevelse af sig selv f.eks. selvopfattelse, selvværd, selvtillid da tillært hjælpeløshed bunder i en manglende tro på egne kompetencer. Det vil derfor være relevant at arbejde med elevens selvopfattelse og herunder selvtillid og selvværd, da det ville kunne styrke eleven og elevens tro på egne kompetencer og oplevelse af dem. 5

6 Litteraturliste Bakka, J., F. & Fivelsdal, E. (2010). Organisationsteori struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag. Bitsch Olsen, P. & Pedersen, K. (2003). Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag. Illeris, Knud (2006). Læring, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Imsen, G. (2006). Elevens verden. Indføring i pædagogisk psykologi, Gyldendal, Nordisk Forlag A/S, København. Manger, T. (2013). Motivation og læring, i Terje Mange m.fl. (red.). Livet i skolen, Dafolo, Frederikshavn. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 9, nr. 2, 2014) under temaet Læring, kultur og relationer. 6

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

- om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis.

- om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis. Læringskløft - om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis. Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder

Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder Gode råd og anbefalinger 1 Indhold FORORD... 2 LIDT OM PIGER... 2 MOTIVATION OG FASTHOLDELSE... 3 TRÆNEREN OG FASTHOLDELSE... 4 TONEN I TRÆNINGEN... 4 PUBERTETEN...

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere

Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer

Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013 Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats

Læs mere

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale Motivationsspillet Vi er fem studerende på kommunikation, som har sat os som mål at lave et spil, der kan hjælpe nystartede grupper med at få dialogen i gang på en konstruktiv og konkret måde. Dette findes

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Mindfulness indre ro trods ydre travlhed

Mindfulness indre ro trods ydre travlhed Mindfulness indre ro trods ydre travlhed Mindfulness vores program Lidt om virkeligheden Hvad er mindfulness Filosofien bag Mindfulness de 4 principper Mindfulness og stress Hvad er medita=on og hvorfor

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Projektstyring og projektledelse - Fællessemetsret E 2010

Projektstyring og projektledelse - Fællessemetsret E 2010 1: Hvilket studium er du optaget på: Respondenter Procent politik, administration og samfundsfag 23 10,0% erhvervsjura 25 10,9% erhvervsøkonomi 36 15,7% historie 17 7,4% Jura 25 10,9% samfundsøkonomi 10

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

DILEMMAKORT FORÆLDRE

DILEMMAKORT FORÆLDRE DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemma #1 Din søns hold er ude at spille kamp. Du står på sidelinjen og kigger på sammen med flere af de andre forældre. Caspers far står der også. Du bemærker, at han råber meget

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

LÆRINGSSPILLET R BUST

LÆRINGSSPILLET R BUST LÆRINGSSPILLET R BUST For at træde ind i spillets magiske cirkel må vi leve os ind i de scenarier, der optræder i spillet, vi må acceptere spillets regler, og vi må deltage aktivt. Det betyder, at vi kan

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl . I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

De målrettede, de kritiske og de resignerende

De målrettede, de kritiske og de resignerende De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet

Læs mere