Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Transkript

1 Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Indsatsprogram 2011 April 2011

2 Indhold Indledning Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen... 6 Mindske sundhedsrisikoen Dialog om prioriteringen af regionens indsats Effektivitet og udvikling Åbenhed, service og dialog Bilag Titel: Udgivet af: Jordforurening Indsatsen over for jordforurening i Region Syddanmark i 2011 Region Syddanmark, Jordforureningsafdelingen jordforurening@regionsyddanmark.dk Udgivelsesår: 2011 Forfattere: Fotos: Forsidefoto: Jakob Sønderskov Weber, Tina Thyregod, Jørn K. Pedersen, Mette Mihle Laurbak og Ole Ladefoged Mikkelsen. Region Syddanmark (Jørgen Diswal, Jakob Fynsk m.fl.) med mindre andet er nævnt. Overvågning af forureningsfane i grundvandet ved Rødekro.

3

4 Region Syddanmark har hovedansvaret for indsatsen over for herreløse jordforureninger i regionens område. Regionen skal således håndtere alle de jordforureninger, som andre ikke kan gøres ansvarlig for. Det betyder, at regionen skal finde, undersøge og eventuelt gennemføre en indsats over for forureninger, der truer menneskers sundhed eller grundvandet. Opgaven er omfattende; dels er der mange forurenede arealer, dels er der mange hensyn, som skal afvejes. Endelig er der store økonomiske konsekvenser og sundhedsmæssige risici forbundet med opgaven. Regionen skal tilrettelægge og prioritere opgaverne således, at de løses både effektivt og i en rækkefølge, der giver den størst mulige sikkerhed og det størst mulige udbytte for de investerede penge. Derfor har Region Syddanmark udarbejdet en strategi for indsatsen. Strategien og dens baggrund er beskrevet i Jordforurening Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening, 2008, som kan læses på: eller fås ved henvendelse til Region Syddanmark. Strategien er udmøntet i mål på fem områder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Mindske sundhedsrisikoen Dialog om prioriteringen af regionens indsats Effektivitet og udvikling Åbenhed, service og dialog Dette program for regionens indsats over for jordforurening i 2011 er inddelt i kapitler, alt efter hvilket af de 5 mål opgaven understøtter. Lov om forurenet jord danner rammen for arbejdet, og her inddeles forurenede og muligt forurenede arealer i to kategorier: Hvis der er en begrundet mistanke om, at et areal kan være forurenet, betegnes det som kortlagt på vidensniveau 1 (V1). Hvis et areal er konstateret forurenet, betegnes det som kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Det er regionen, der vurderer og kortlægger muligt forurenede og forurenede arealer. Regionen har også en opgave, der handler om at forebygge jord- og grundvandsforurening: Der er forbud mod at fylde jord i tidligere eller nuværende råstofgrave som for eksempel grusgrave. I nogle tilfælde er det imidlertid nødvendigt, og i disse tilfælde kan regionen give en dispensation fra forbuddet. Vi giver dispensationen med en række vilkår, der sikrer, at opfyldningen ikke udgør en risiko for grundvandet eller for miljøet i øvrigt. Vi fører også tilsyn med, at disse vilkår bliver overholdt. Den økonomiske ramme for indsatsen i 2011 er 42,2 millioner kroner ekskl. moms, som fordeles på en række aktivitetsområder. Rammebeløbet er inklusiv en forventet overførsel af ca. 1,5 mio. kr. fra Aktivitet Budget 2011 (1.000 kr.) Historisk kortlægning (V1) Indledende undersøgelser (V2) Indsats på børneinstitutioner Videregående forureningsundersøgelser Oprensninger, herunder Kærgård Plantage Drift af oprensningsanlæg Udviklingsprojekter Tilsyn og overvågning 832 IT-opgaver Øvrige driftsudgifter I alt Eksterne midler Værditabsundersøgelser og -oprensninger *6.700 Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje **390 Tabel 1: Budget 2011 * Afhængig af bevillinger fra Økonomistyrelsen. ** Bevilget som en række engangsbeløb, der i flere tilfælde anvendes over flere år. 4

5 Bagerst i dette indsatsprogram findes en række bilag. Her er det specificeret, hvilke lokaliteter, der forventes omfattet af indsatsen i Listen over lokaliteter er resultatet af en prioritering foretaget ultimo Prioriteringen revideres løbende i forhold til nye oplysninger om forurenede arealer. Figur 2: Et forurenet areal - fra mistanke til indsats Opsporing af forurenede arealer Indsamling af historiske oplysninger Jordforureningsafdelingen har vurderet, at indsatsprogrammet for 2011 ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. Bekg af 22. oktober 2007). Risikovurdering Vidensniveau 1 Indledende forureningsundersøgelse Ved starten af 2011 var der i Region Syddanmark ca lokaliteter, som er under mistanke for at 0 lokaliteter, være forurenede som er under (V1) og mistanke ca for lokaliteter, at være forurenede er konstateret (V1) og ca. forurenede lokaliteter, (V2). Desuden som er konstate anslås det, som at ca lokaliteter mangler at blive opsporet og vurderet. Vidensniveau 2 Videregående forureningsundersøgelse ret FAKTA forurenede (V2). Desuden anslås det, at ca lokaliteter mangler at blive opsporet og vurderet. Figur 1: Jordforurening kan spredes til mennesker via jorden, luften og drikkevandet Afslutning af regionens indsats Rådgivning Fjernelse af forurening Overvågning 5

6 Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Uddrag af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening: Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark vil: Koordinere indsatsen med statens miljøcentre og regionens kommuner, så den historiske kortlægning af jordforurening følger grundvandskortlægningen for derved at skabe et samlet overblik over relevante forureningskilder i et grundvandsindsatsområde. Prioritere rækkefølgen af videregående undersøgelser og eventuel indsats på baggrund af de enkelte områders sårbarhed og den trussel, de forurenede arealer udgør. Koordinere indsatsen over for grundvandstruende forureninger med kommunernes indsatsplaner for grundvandet og med de fremtidige vandplaner. Etablere et tæt samarbejde med kommuner, statscentre og vandforsyninger. Truslen mod grundvandet fra jordforurening fra mistanke til oprensning Erfaringen viser os, at nogle aktiviteter ofte giver anledning til jordforurening, der kan true grundvandet. Truslen mod grundvandet skyldes ofte, at jorden er forurenet med bestemte stoffer, der nemt bliver vasket ud af jorden og ned i grundvandet. Som eksempel kan nævnes klorerede opløsningsmidler, der bliver brugt til blandt andet tøjrensning og affedtning af maskindele. Et andet eksempel er benzin og andre oliestoffer, der har været oplagret mange steder i vort samfund. Opsporingen af jordforurening, der kan true grundvandet, starter oftest ved indsamling af historiske oplysninger om forskellige brancher og aktiviteter, hvor de problematiske stoffer er anvendt. Det drejer sig blandt andet om renserier, gasværker og maskinfabrikker. Herved finder vi de arealer, hvor der er risiko for jordforurening, som kan true grundvandet. Arealerne kortlægges på vidensniveau 1. Der udføres derefter en indledende forureningsundersøgelse, som afklarer, om der er en væsentlig forurening på arealet. Hvis det er tilfældet, kortlægges arealet på vidensniveau 2; ellers udgår arealet af kortlægningen og dermed af det videre arbejde. Jordforurening spredes ofte til grundvandet, og kan i værste fald ødelægge grundvandet, så vandet ikke kan bruges til drikkevand i mange generationer. Derfor er det meget vigtigt, at der gøres en stor indsats over for jordforurening i de områder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er også vigtigt, at indsatsen over for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, som varetages af statens miljøcentre og kommunerne. Truslen mod grundvandet fra jordforurening angribes fra flere sider: Dels opsporer regionen jordforurening systematisk ved indsamling af historiske oplysninger (se følgende afsnit), og dels arbejder kommunerne og regionen sammen om at sikre, at bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer ikke øger risikoen for spredning af forurening til grundvandet. En stor del af grundvandsbeskyttelsen består i, at jordforurening forebygges. Her bidrager både kommunerne og staten ved at føre tilsyn med virksomheder, hvor de blandt andet hjælper virksomhederne med at undgå at forurene jorden. Også kommunernes planlægning af, hvor man placerer nye, potentielt forurenende virksomheder, kan ske med blik for, at en eventuel jordforurening ikke skal udgøre en risiko for værdifuldt grundvand. Borearbejde på autoværksted i forbindelse med en indledende undersøgelse. Næste trin er en videregående forureningsundersøgelse, der klarlægger omfanget af forureningen og truslen mod grundvandet. Hvis forureningen udgør en trussel mod grundvandet, gøres en indsats for at fjerne eller mindske truslen. Det kan ske ved opgravning af den forurenede jord eller behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier, der kan rense jorden. Det kan også ske ved etablering og drift af en afværgepumpning, hvor det forurenede vand pumpes op, og derved ikke spreder forureningen yderligere. 6

7 I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningens udbredelse ved at tage prøver af forureningen over en årrække. Der kan være flere grunde til at vælge at overvåge en forurening: Nogle forureninger viser sig at kræve en meget dyr indsats, og ofte har regionen ikke penge til at gå i gang med det samme. Hvis der er risiko for, at forureningen spredes, mens den venter på indsatsen, er det en mulighed at overvåge den i ventetiden. Det gøres ved at tage prøver af forureningen med jævne mellemrum. Ved en forureningsundersøgelse kan det også vise sig, at forureningen ikke udgør en trussel i øjeblikket, og at det er svært at vurdere, hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen ofte overvåge forureningen gennem en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge mange penge på en indsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Samarbejde om grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af statens miljøcentre. Grundvandskortlægningen følges op af konkrete planer for den indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. Grundvandskortlægningen skal give svar på, hvor store grundvandsmagasinerne er, hvor meget grundvand der dannes, hvor de sårbare områder findes, hvor det vand, vandværkerne pumper op, kommer fra og hvilke trusler, der er mod grundvandets kvalitet. Grundvandskortlægningen skal munde ud i en afgrænsning af de områder indsatsområder, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Figur 3: Status for kortlægning af jordforurening på vidensniveau 1 og af grundvand Kort & Matrikelstyrelsen 7

8 For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats for grundvandsbeskyttelsen er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne og regionen. Helt konkret tager planlægningen af indsatsen over for jordforurening udgangspunkt i figur 3, der viser status for arbejdet med kortlægning af grundvandsforholdene og status for kortlægning af jordforurening. Region Syddanmark vil: Koordinere indsatsen med statens miljøcentre og regionens kommuner, så den historiske kortlægning og indledende undersøgelser af jordforurening fortrinsvis følger grundvandskortlægningen og de områder, hvor der er udarbejdet lokale indsatsplaner for derved at skabe et samlet overblik over relevante forureningskilder i et grundvandsindsatsområde. Prioritere rækkefølgen af videregående undersøgelser og eventuel indsats på baggrund af de enkelte områders sårbarhed og den trussel, de forurenede arealer udgør. Koordinere indsatsen over for grundvandstruende forureninger med kommunernes indsatsplaner for grundvandet og med de kommende vandplaner. Vi ønsker at koordinere indsatsen med statens indsats ved hjælp af dataudveksling og møder med statens miljøcentre. Mange kommuner har nedsat samarbejdsgrupper med de parter, der er involverede i grundvandsbeskyttelsen. Regionen deltager i samarbejdsgrupperne, når det er relevant. Særlig indsats over for renserier De senere års erfaringer har vist, at driften af renserier meget ofte har givet anledning til alvorlig forurening af jord og grundvand med klorerede opløsningsmidler. Disse forureninger kan udgøre en stor risiko for grundvandet og for indeklimaet i bygningerne ved de forurenede arealer. Opblanding af blot 2 liter opløsningsmiddel i grundvandet kan i værste fald forurene grundvand svarende til, hvad der årligt indvindes i en by på størrelse med Svendborg. Renserier har gennem tiden brugt store mængder opløsningsmidler, og erfaringen viser, at de ofte har givet anledning til væsentlig grundvandsforurening. Hovedparten af de nuværende og tidligere renserier i regionen er allerede registreret og undersøgt af regionen. I 2008 gik vi i gang med at opspore de sidste renserier. Dette arbejde blev afsluttet i starten af 2009, og herefter påbegyndte vi undersøgelserne af disse renserier. De sidste ca. 25 renserier, som ligger i indsatsområder, forventes undersøgt i Bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand, skal det ske med en tilladelse fra kommunen. Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikrer vi, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. Overvågning af grundvandsforurening. Oliebranchen bidrager til grundvandsbeskyttelsen Oliebranchens Miljøpulje (OM) blev oprettet i 1993 og er resultatet af en aftale mellem de 8 olieselskaber, som sælger benzin i Danmark, og en række offentlige myndigheder. OM blev oprettet med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte servicestationer og detailsalgsanlæg for olie og benzin. Denne indsats er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen, og er finansieret på grundlag af 2-5 øre fra hver liter solgt benzin. Regionen samarbejder med OM og OM s rådgivere. Regionen godkender under hensyntagen til grundvandsressourcen den undersøgelses- og oprensningsindsats, som udføres af Oliebranchens Miljøpulje. 8

9 Det betyder, at Region Syddanmark i 2011: Indsamler supplerende historisk materiale samt vurderer materiale om ca. 900 muligt forurenede lokaliteter. Vi har overtaget en del historiske oplysninger om disse lokaliteter fra de tidligere amter.* Gennemfører indledende forureningsundersøgelser på 58 muligt forurenede lokaliteter beliggende i grundvandsindsatsområde Odense Vest. Gennemfører indledende forureningsundersøgelser på ca. 25 renserier. Gennemfører videregående undersøgelser på 25 lokaliteter af hensyn til den grundvandsrisiko, forureningerne udgør. Af disse undersøges 6 lokaliteter også med henblik på at klarlægge en eventuel sundheds-risiko.** Udstyr til måling af bl.a. ilt og ph. I 2010 blev de sidste forureningsundersøgelser udført i OM-regi, og i 2011 arbejdes der videre med de sidste forureninger, hvor der er en oprensning i gang, eller hvor en forurening overvåges. Jord i råstofgrave Undersøgelser i 1990 erne viste, at den jord, der var brugt til opfyldning af tidligere råstofgrave, ofte var forurenet. Derfor har der siden 1997 været et generelt forbud mod at fylde jord i råstofgrave. Regionen kan dog give dispensation under forudsætning af, at der ikke er risiko for, at drikkevandsindvindinger eller drikkevandsressourcer kan blive forurenet. Regionen skal endvidere føre tilsyn med tilførslen af jord til råstofgravene og har pligt til at følge op på eventuelle ulovligheder. I 2011 gennemføres en tilsynsrunde, der både omfatter råstofgrave med dispensation og eventuelle tilførsler til råstofområder uden dispensation. Som noget nyt suppleres de konkrete besøg i råstofgravene med optagelse af fotos af graveområder fra luften. Vi forventer i 2011 at udføre tilsyn i omkring 90 råstofgrave og at behandle omkring 30 dispensationsansøgninger. Oprenser 4 forureninger af hensyn til grundvandet.** Udtager vandprøver på 30 forurenede lokaliteter for at overvåge, om forureningerne truer grundvandet.** Driver 17 afværgeanlæg, der beskytter grundvands-magasiner over for forurening.** Behandler ca. 70 sager i samarbejde med Oliebranchens Miljøpulje.* Fortsætter samarbejdet med kommunerne om tilladelser til bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer. Vi forventer, at der skal udarbejdes ca. 90 tilladelser i samarbejde med kommunerne.* Behandler ca sager, hvor grundejer eller andre selv gennemfører en indsats over for en jordforurening.* *) I en stor del af disse sager skal der arbejdes for såvel grundvandsbeskyttelsen som for at mindske den sundhedsrisiko, forureningen udgør. Opgaven er derfor nævnt i dette afsnit, men også i afsnittet Mindske sundhedsrisikoen. **) Lokaliteter fremgår af bilag. FAKTA 9

10 Mindske sundhedsrisikoen Uddrag af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening: Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Region Syddanmark vil: Prioritere indsatsen over for aktuelle indeklimaproblemer på boliggrunde højt, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. I 2008 afslutte kortlægningsaktiviteterne omkring de relativt få renserier, der endnu ikke er vurderet, da renserierne med deres beliggenhed ofte har medført forurening, som udgør indeklimarisiko for boliger. I særlige tilfælde prioritere indsatsen overfor jordforurening med kontaktrisiko, hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko. Videreføre amternes forebyggende indsats over for jordforurening på børneinstitutioner i ældre bykerner med indledende screeninger af de resterende ca. 140 institutioner i Oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. Opsporingen af jordforurening, der kan true sundheden, starter oftest ligesom opsporingen af forureninger, der kan true grundvandet - ved indsamling af historiske oplysninger om forskellige brancher og aktiviteter, hvor de problematiske stoffer er anvendt. Det drejer sig blandt andet om renserier, gasværker, maskinfabrikker, tjærepladser og elværker. Herved finder vi de arealer, hvor der er risiko for en jordforurening, som kan true sundheden. Arealerne kortlægges på vidensniveau 1. Derefter udføres en indledende forureningsundersøgelse, som afklarer, om der er en væsentlig forurening på arealet. Hvis det er tilfældet, kortlægges arealet på vidensniveau 2, ellers udgår arealet af kortlægningen og dermed af det videre arbejde. Rækkefølgen af de indledende undersøgelser fastlægges af regionens prioritering, dog med en vigtig undtagelse: Når en boliggrund kortlægges på vidensniveau 1, har grundejer mulighed for at bede regionen gennemføre en indledende undersøgelse inden for et år. Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger ved det forurenede areal eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Truslen mod sundheden fra jordforurening angribes fra flere sider: Dels opsporer regionen jordforurening systematisk ved indsamling af historiske oplysninger (se nedenfor), og dels arbejder kommunerne og regionen sammen om at sikre, at etablering af for eksempel boliger eller legepladser på forurenede arealer kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Truslen mod sundheden fra jordforurening - fra mistanke til oprensning Erfaringen viser os, at nogle aktiviteter ofte giver anledning til jordforureninger, der kan true sundheden. Risikoen for indeklimaet opstår, når jorden er forurenet med stoffer, der kan dampe op fra jorden til indeklimaet, mens andre stoffer bindes til overfladejorden og udgør en risiko ved direkte kontakt med jorden. Som eksempel kan nævnes, at klorerede opløsningsmidler kan udgøre en risiko for indeklimaet, mens stoffer som tungmetaller og tjære kan udgøre en risiko ved kontakt med jorden. De fleste af de stoffer, der kan udgøre en risiko for indeklimaet, kan ligeledes udgøre en risiko for grundvandet. Derfor sker indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen ofte parallelt med indsatsen for at sikre rent grundvand. Grindstedudvalget får fremvist de igangværende feltundersøgelser ved banegravsdepotet i Grindsted, marts

11 Pilotforsøg med kemisk oxidation i grube 1, Kærgård Plantage, Næste trin er en videregående forureningsundersøgelse, der klarlægger omfanget af forureningen og truslen mod sundheden. Hvis forureningen udgør en risiko for sundheden, gøres en indsats for at fjerne truslen. Det kan være gennem rådgivning om, hvordan arealet kan anvendes, uden at forureningen udgør en risiko, eller det kan være ved bortgravning eller behandling af den forurenede jord på stedet, f.eks. med damp eller ved tilsætning af kemikalier, der kan rense jorden. Hvis der er tale om en forurening, der kan true indeklimaet, kan indsatsen være etablering og drift af et ventilationsanlæg, der fjerner den forurenede luft under huset, inden forureningen kan trænge ind og påvirke indeklimaet. Hvis der er tale om en forurening, der kan udgøre en sundhedsmæssig risiko ved direkte kontakt, kan indsatsen bestå i, at forureningen dækkes forsvarligt til, således at kontakten undgås. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningens udbredelse ved at tage prøver af forureningen over en årrække. Der kan være flere grunde til at vælge at overvåge en forurening: Nogle forureninger viser sig at kræve en meget dyr indsats, og ofte har regionen ikke penge til at gå i gang med det samme. Hvis der er risiko for, at forureningen spredes, mens den venter på indsatsen, er det en mulighed at overvåge den i ventetiden. Det gøres ved at tage prøver af forureningen med jævne mellemrum. Ved en forureningsundersøgelse kan det også vise sig, at forureningen ikke udgør en trussel i øjeblikket, men at det er svært at vurdere, hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen ofte overvåge forureningen gennem en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge mange penge på en indsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Mange arealer venter på, at regionen udfører en indsats over for forurening, der udgør en risiko for menneskers sundhed. Derfor er regionen nødt til at prioritere indsatsen på arealerne efter princippet størst risiko først indsats. Der kan derfor gå mange år, fra en forurening er konstateret, til regionens indsats er afsluttet. I den mellemliggende periode står regionen til rådighed med rådgivning om, hvordan arealet kan bruges mest hensigtsmæssigt. Rådgivningen gives skriftligt samtidig med meddelelsen om den fundne forurening, og efterfølgende kan brugerne af arealet kontakte regionen og få yderligere rådgivning efter behov. 11

12 Særlig indsats over for renserier Som nævnt i det foregående kapitel har de senere års erfaringer vist, at driften af renserier meget ofte har givet anledning til alvorlig forurening af jord og grundvand med klorerede opløsningsmidler. Ud over de problemer, det giver for grundvandet, kan disse forureninger udgøre en væsentlig risiko for indeklimaet i de bygninger, der er på eller ved de forurenede arealer. Denne risiko opstår, fordi opløsningsmidlerne fordamper fra jordforureningen og trænger ind i bygningerne. Regionen satte derfor i 2008 en opsporing i gang af de tidligere renserier, vi ikke allerede kendte til. Undersøgelse af disse renserier samt af andre renserier, som vi endnu ikke har undersøgt, er påbegyndt i 2009, hvor halvdelen er undersøgt som et led i regionens særlige indsats. De sidste 25 renserier indenfor indsatsområderne vil blive undersøgt i Dette sker både af hensyn til grundvandet og af hensyn til menneskers sundhed. Grindsted By Grindstedværkets produktion har givet anledning til fire større forureninger i og omkring Grindsted By. Det drejer sig om selve fabriksgrunden, banegravsdepotet, afløbsgrøften og Grindsted Kommunes gamle losseplads. Regionsrådet besluttede i juni 2008 en toårig handleplan for indsatsen over for disse fire jordforureninger. Handleplanen kan læses på regionens internetsider. I 2011 arbejdes der videre med de påbegyndte undersøgelser, og resultaterne vurderes løbende. Ekstra opmærksomhed på børnenes sundhed Børn er særligt følsomme overfor forurening, hvad enten den stammer fra jorden, luften eller maden. Når børn leger ude, får de jord på sig. Små børn får også jord i munden, fordi de undersøger ting ved at putte dem i munden. Derfor er mindre børn særligt udsatte for jordforurening. Normalt er der ingen grund til at tro, at jorden i en børneinstitution er forurenet. De fire tidligere amter i Region Syddanmark har kortlagt mange af de grunde, hvor der er stor risiko for jordforurening. Det vil sige grunde, hvor der tidligere har været forurenende industri, lossepladser m.m. (punktkilder). Erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune og Fyns Amt viser, at der kan være en forøget risiko for, at jorden er forurenet, hvis en børneinstitution ligger i et ældre byområde, i et område, der er opfyldt eller tæt ved en forurenende industri. Forureningen i de ældre byområder kaldes diffus jordforurening og stammer fra mange års menneskelig aktivitet med trafik, boligopvarmning, værksteder og industri m.m. Forureningen består ofte af tjærestoffer Opgravning af forurenet jord på tidligere renseri. og tungmetaller. Stofferne er ikke akut giftige, men de er sundhedsskadelige ved længere tids påvirkning. På denne baggrund har Region Syddanmark, i samarbejde med regionens kommuner, indledt en særlig indsats over for jordforurening på arealer, der anvendes til børneinstitution. Regionens indsats kan deles op i fire dele: Screeningsundersøgelse for diffus jordforurening på børneinstitutioner i ældre byområder med efterfølgende indsats, hvis der er behov for det. Denne indsats er rettet mod den jyske del af regionen, da Fyn er screenet. Indsatsen sker i samarbejde med kommunerne. Gennemgang og eventuelt undersøgelse af de børneinstitutioner, som i dag er kortlagt efter jordforureningsloven. 12

13 Hvis kommunerne selv indsamler historisk materiale om anvendelsen af børneinstitutionernes arealer gennem tiderne, vil regionen udføre en indledende undersøgelse, hvis den historiske gennemgang viser, at der har været punktkilder på børneinstitutionernes arealer. Det tidligere Ribe Amt har gennemgået alle børneinstitutioner på denne måde i hele amtet, og det tidligere Sønderjyllands Amt har gennemgået deres børneinstitutioner på denne måde i seks kommuner: Nordborg, Augustenborg, Sydals, Rødekro, Vojens og Nr. Rangstrup. Hvis kommunerne selv udfører undersøgelser på børneinstitutioner, og det viser sig, at der er en jordforurening, som udgør en risiko, vil regionen fortsætte med en indsats og eventuelt rense op, hvis der er behov for det. Fra 2008 startede regionen med at screene ca. 35 børneinstitutioner om året. Regionens strategi er at screene alle børneinstitutioner, som ligger i byområder fra før ca. 1940, i kystnære opfyldte områder eller inden for 200 m fra en kendt aktivitet eller virksomhed, der kan være kilde til diffus forurening. Viser screeningen tegn på jordforurening, fortsætter regionen med at udføre undersøgelser og rense op, hvis der er behov for det. Screeningerne kan derfor afføde videregående undersøgelser og oprensninger. Miljøstyrelsen gav i februar 2008 en præcisering af, på hvilke børneinstitutioner, der skal foretages en indsats: Hvis koncentrationen af forurening er over kortlægningskriteriet, skal regionen stå for en offentlig indsats mod forureningen. Indsatsen skal ske i en miljø- og sundhedsmæssig prioriteret rækkefølge og kan bestå i f.eks. råd og vejledning, afskærmning af forureningen, udskiftning af jorden eller ved andre tiltag. Hvis screeningen viser, at der er jordforurening over kortlægningskriteriet, er det Region Syddanmarks målsætning, at der vil blive foretaget en indsats inden for et år efter afslutning af screeninger og videregående undersøgelser. Hvis forureningen ligger mellem jordkvalitetskriteriet og kortlægningskriteriet, er jorden lettere forurenet. Her er de sundhedsmæssige effekter begrænsede. Indsatsen er derfor som udgangspunkt baseret på rådgivning om at nedbringe kontakten med jorden og eventuel ændring af indretning, sådan at kontakten med den lettere jordforurening reduceres og så vidt muligt forebygges. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor der kan være behov for en oprydning af lettere jordforurening på en børneinstitution. Det kan være, hvor jordforureningen er tæt på kortlægningskriterierne, og hvor det er vanskeligt at sikre mod kontakt ved rådgivning alene. I disse tilfælde vil der ske en konkret vurdering, eventuelt i samarbejde med embedslægeinstitutionen. Hvis regionen vurderer, at der er behov for en indsats, vil denne ske i en prioriteret rækkefølge, efter regionen har afsluttet indsatsen på de børneinstitutioner, som er kraftigt forurenede (jordforureningen er over kortlægningskriterierne). Figur 4 Illustration af kraftig og lettere jordforurening samt det niveau, hvorfra Region Syddanmark prioriterer en oprydning på børneinstitutioner } 1. Kraftig Regionen gennemfører en indsats over for jordforurening forureningen. Indsatsen vil så vidt muligt ske inden et år efter, at undersøgelser er afsluttet. Lettere jordforurening Kortlægningskriterium Jordkvalitetskriterium } } } 2. Forureningsgrad og tilgængelighed af forureningen vurderes nærmere. Der gives rådgivning for at nedsætte risikoen. Hvis der vurderes at være behov for en indsats, vil denne ske i en prioriteret rækkefølge, efter at regionen har færdiggjort de børneinstitutioner, som er kraftigt forurenede. 13

14 De sidste screeninger gennemføres i De udføres for en kommune ad gangen efter den rækkefølge, som er vist i tabel 2. Rækkefølgen er fastlagt ud fra kommunernes indbyggertal, således at kommuner med størst indbyggertal kommer først. Regionen vil i 2011 gennemføre 35 screeningsundersøgelser. Årstal Kommune Udført i 2008 Esbjerg Kommune og Fanø Kommune Udført i 2008 Vejle Kommune Udført i 2009 Kolding Kommune Udført i 2009 Sønderborg Kommune Udført i 2009 Aabenraa Kommune Udført i 2010 Haderslev Kommune 2011 Varde Kommune 2011 Fredericia Kommune 2011 Vejen Kommune 2011 Tønder Kommune 2011 Billund Kommune Tabel 2: Rækkefølge af kommuner som screenes for diffus jordforurening på børneinstitutioner i de ældre byområder. Indsatsen udføres i tæt dialog med både de berørte kommuner og børneinstitutioner. Indsatsen gennemføres med en høj grad af information og opfølgning via forældremøder, møder med kommuner samt informationsmateriale og brug af regionens hjemmeside. giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremskyndet indsats. Selv om ordningen hedder værditabsordningen, har den ikke noget med værdien på en ejendom at gøre. En grundig undersøgelse og eventuelt en oprydning vil dog naturligvis hjælpe på størrelsen af det værditab, som en grundejer kan lide, når grunden bliver kortlagt på vidensniveau 2. Når en boliggrund kortlægges på vidensniveau 2, får grundejeren en grundig orientering om værditabsordningen. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på undersøgelser, mens der er mange års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. Oliebranchen fjerner sundhedsrisiko Som nævnt i det foregående kapitel arbejder Oliebranchens Miljøpulje (OM) med at fjerne forureninger fra tidligere detailsalgsanlæg for benzin og olie. Det har stor betydning for grundvandsbeskyttelsen, men i høj grad også for sundheden for de mennesker, der opholder sig i bygningerne ovenpå forureningen. Nogle af stofferne i benzin og olie fordamper nemt, og kan derfor trænge ind i bygningerne, hvor de påvirker indeklimaet. Når regionen samarbejder med OM og godkender undersøgelses- og oprensningsindsatsen, sigter vi derfor også i høj grad på at sikre menneskers sundhed overfor forureningerne. Der er mere information om regionens særlige indsats på børneinstitutioner på Samarbejde om at mindske sundhedsrisikoen Bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer Når der skal udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer, kræver det ofte en tilladelse fra kommunen. Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikrer vi, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. Tilladelsen skal sikre, at forureningen ikke påvirker sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter bygge- og anlægsarbejdet. Tilladelsen kan for eksempel indeholde krav om, at der skal lægges et 0,5 meter tykt lag ren jord ud på et areal, som skal bruges til have. Et andet krav kan være etablering af et dræn under bygninger, således at forurening, der damper op fra jorden, ikke kommer ind i bygningen, hvor mennesker opholder sig. Særlig indsats på visse boliggrunde Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som Opgravning af forurenet jord på børnehave og efterfølgende pålægning af sand på markeringsnet, som adskiller dybereliggende jordforurening og ny ren overfladejord. 14

15 Det betyder, at Region Syddanmark i 2011: Indsamler supplerende historisk materiale samt vurderer materiale om ca. 900 muligt forurenede lokaliteter. Vi har overtaget en del historiske oplysninger om disse lokaliteter fra de tidligere amter.* Gennemfører indledende undersøgelser efter anmodning fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde. Vi regner med, at det vil dreje sig om ca. 100 undersøgelser. Gennemfører videregående undersøgelser på 13 lokaliteter af hensyn til den sundhedsrisiko, forureningerne udgør. Af disse undersøges 6 lokaliteter også for at klarlægge en eventuel grundvandsrisiko.** Oprenser forurening på 13 lokaliteter af hensyn til den sundhedsrisiko, forureningerne udgør. Den ene af disse sager er den meget kraftige forurening i Kærgård Plantage. Her er oprensningen delvist finansieret af Miljøministeriet.** Screener ca. 35 børneinstitutioner for jordforurening. Hvis der bliver fundet jordforurening, der kan true børnenes sundhed, iværksættes en yderligere indsats. Driver 28 afværgeanlæg, der beskytter indeklima mod forurening.** Fører tilsyn med hegn og andre foranstaltninger, der afskærer adgangen til forurenede arealer på 2 lokaliteter for at beskytte mennesker mod kontakt med forurenet jord.** Driver 2 afværgeanlæg, der beskytter overfladevand mod forurening.** Gennemfører ca. 15 videregående forureningsundersøgelser og ca. 4 oprensninger på boliggrunde. Undersøgelserne udføres under den statsfinansierede værditabsordning. Behandler ca. 70 sager i samarbejde med Oliebranchens Miljøpulje.* Fortsætter samarbejdet med kommunerne om tilladelser til bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer. Vi forventer, at der skal udarbejdes ca. 90 tilladelser i samarbejde med kommunerne i 2011.* Behandler ca sager, hvor grundejer eller andre selv gennemfører en indsats over for en jordforurening.* *) I en stor del af disse sager skal der arbejdes for såvel grundvandsbeskyttelsen som for at mindske den sundhedsrisiko, forureningen udgør. Opgaven er derfor nævnt i dette afsnit, men også i afsnittet Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen. **) Lokaliteter fremgår af bilag. FAKTA Udtagning af grundvandsprøver i Kærgård Plantage. 15

16 Dialog om prioriteringen af regionens indsats Uddrag af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening: Grundejere og andre skal kunne få information om regionens prioritering af indsatsen. Region Syddanmark vil: Basere prioriteringen på klare principper. Sikre åbenhed og dialog ved udarbejdelsen af de årlige arbejdsplaner. Implementere et regionalt prioriteringssystem, så den enkelte grundejer kan få konkret information om grundlaget for prioritering af indsatsen og dermed mulighed for at handle i egen interesse. Der er mange forurenede arealer i regionen, og opgaven med at opspore, undersøge og gøre en indsats over for forureningerne vil strække sig over mange år. Derfor er det vigtigt, at regionen prioriterer indsatsen. Prioriteringen har stor betydning for alle, idet den vedrører beskyttelsen af det grundvand, vi skal bruge til drikkevand nu og i de kommende generationer. For en del mennesker har prioriteringen også en anden betydning; det er nemlig de mennesker, der ejer eller bruger et forurenet areal, som afventer regionens indsats. Da prioriteringen berører så mange, har vi søgt at sikre en åben debat om, hvilke principper, der skal ligge til grund for prioriteringen. Derfor har regionen i slutningen af 2007 sendt et udkast til Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening i høring til kommunerne, statens miljøcentre, vandværksforeningerne og embedslægeinstitutionen i regionen. Udkastet til strategien var baseret på en forudgående grundig drøftelse i regionens politiske udvalg og regionsrådet. Der blev i høringsperioden afholdt et høringsmøde med kommunerne, statens miljøcentre, vandværksforeninger og embedslægen. Derudover har udkastet ligget på regionens hjemmeside, så alle har kunnet se og kommentere det. Den endelige strategi er baseret på denne proces og på de høringssvar, der blev givet. Dialog om årets indsats Hvert år udarbejder regionen et program for årets indsats over for jordforurening. Det er det, du sidder med her. Den del af programmet, der handler om nye videregående undersøgelser og oprensninger, har været i offentlig høring. I høringsfasen havde alle mulighed for at kommentere indholdet, og dermed mulighed for at få indflydelse på regionens indsats. For at regionens indsats kan prioriteres på det bedst mulige grundlag, er det vigtigt, at der er en god dialog og en løbende udveksling af viden og data mellem regionen, statens miljøcentre og kommunerne, som alle arbejder med grundvandsbeskyttelse. Udveksling af data Antallet af forurenede og muligt forurenede arealer i regionen er stort, og det stiller store krav til de systemer, der skal håndtere data om arealerne. Regionen har en udfordring i at ensarte alle disse data og gøre dem tilgængelige. Det er en vigtig opgave, for oplysninger om forurenede arealer indgår i mange sammenhænge, og de skal derfor være tilgængelige for mange forskellige interessenter for eksempel statens miljøcentre, kommunerne, kreditforeninger, ejendomsmæglere, grundejere og regionens eget arbejde. Regionen har et sagsbehandlingssystem, som vi kalder JAR (Jordforureningslovens Areal Register). Opdatering og kvalitetssikring af data er en løbende proces. Som i de foregående år vil dette kræve en del ressourcer i Direkte adgang til regionens data for kommunerne Regionens kommuner har siden 2008 haft mulighed for adgang til JAR. Kommunerne kan se oplysningerne i JAR og vil også kunne indtaste de nye sager, de møder i deres arbejde, direkte i systemet. Ved slutningen af 2010 var der 70 kommunale brugere af JAR. I 2010 har regionen afholdt JAR-kursus for kommunale brugere. Målet er, at regionens JAR system kan fungere som et fælles arbejdsværktøj, der opdateres løbende og indeholder alle relevante data fra såvel kommunerne som regionen. Regionalt prioriteringssystem GIS-P Antallet af forurenede arealer betyder, at det nemt bliver uoverskueligt at foretage en prioritering af, hvor regionens indsats skal ske. Derfor samarbejder regionerne om implementering af et prioriteringssystem, GIS-P, der kan håndtere data om de forurenede arealer, samtidig med at det kan håndtere løbende ændringer i de forhold, som prioriteringen baseres på, for eksempel lukning af et vandværk eller ny viden om grundvandets naturlige beskyttelse. Systemet er tæt knyttet til JAR og til data fra statens miljøcentres arbejde med grundvandsbeskyttelsen. Implementeringen af GIS-P vil ske i takt med, at disse data er til rådighed. Kontinuert opdaterede data fra statens miljøcentre, kommuner og regionen er forudsætningen for en korrekt og hurtig prioritering af regionens indsats. 16

17 Nedrivning af tidligere renseribygning, hvor indeklimaet var kraftigt påvirket af klorerede opløsningsmidler fra jord og grundvand. Resultatet af denne indsats skal være, at prioriteringen bliver mere ensartet og gennemskuelig. I 2011 forventer Region Syddanmark at afprøve GIS-P med data fra et begrænset geografisk område. Der er udvalgt et område, hvor grundvandskortlægningen er færdig, og hvor både V1-kortlægningen og udførelsen af indledende forureningsundersøgelser er gennemført. 17

18 Effektivitet og udvikling Uddrag af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening: Den samlede opgave med at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod truslen fra de forurenede arealer er omfattende og langsigtet. Det er afgørende at fokusere på udviklingsaktiviteter for at holde omkostningerne nede og samtidig sikre høj kvalitet og effektivitet. Målet er at kunne koncentrere indsatsen på de forurenede arealer, hvor der er størst nytte af en indsats, samt løbende udvikle nye, bedre og billigere teknikker og mere effektive arbejdsgange. I den forbindelse er en vis risikovillighed nødvendig. Der skal udarbejdes en særskilt flerårig udviklingsstrategi. Region Syddanmark vil: Sikre kontinuitet og fremdrift i opgaveløsningen ved at opretholde en passende balance mellem kortlægning, undersøgelser og indsats. I 2008 udarbejde en særskilt udviklingsstrategi med henblik på at forbedre risikovurderinger og prioriteringer, opnå billigere og bedre undersøgelses- og indsatsteknikker, udvikle mere effektive arbejdsgange af høj kvalitet, udvikle og afprøve nye samarbejdsformer for at fremme innovation og langsigtede løsninger, inden for de næste to år udarbejde en handleplan for, hvorledes bæredygtighed kan indarbejdes i opgaveløsningen, og videreudvikle økonomiske værktøjer til støtte for beslutningsprocesser omkring f.eks. valg af indsats og vurdering af dennes nyttevirkning. Projekterne gennemføres i samarbejde med universiteter, private firmaer i ind- og udland samt andre offentlige myndigheder. Kvalitetsstyring Med henblik på løbende udvikling af kvalitet, ensartethed og effektivitet i sagsbehandlingen, vil Jordforureningsafdelingen udarbejde procedurer og instruktioner for alle afdelingens opgaver i Kvalitetsstyringssystemet vil blive opbygget i henhold til ISO9001 standarden og implementeres i Arbejdet indledtes i 2010 med et udviklingsprojekt for kortlægning på V1 og bygger videre herpå. Udvikling Regionen ønsker at bidrage aktivt til udvikling af såvel den regionale som den nationale indsats over for jordforurening. Der er mange områder, der kan videreudvikles, og for at sikre størst muligt udbytte af de ressourcer, der investeres i de forskellige typer udviklingsprojekter, vil vi i 2011 fortsat arbejde med en samlet strategi for udviklingsprojekterne. Her er nogle smagsprøver på aktuelle udviklingsprojekter: Punktkilder i det åbne land En stor del af fremtidens drikkevand vil blive hentet i det åbne land uden for byerne. Derfor skal vi passe godt på vandet her, og en del af indsatsen er at sikre vandet mod forurening fra punktkilder. Det er vi allerede godt i gang med, og for at gøre indsatsen endnu bedre, vil vi med dette projekt sætte ekstra fokus på de typer af punktkilder i det åbne land, der kan udgøre en særlig trussel mod værdifuldt grundvand, der kan anvendes til drikkevand. Projekt risikovurdering Risikovurderinger udføres dagligt i alle led af afdelingens arbejde. Risikovurderingerne er afgørende for, hvor langt en lokalitet kommer i fødekæden (historisk kortlægning, indledende undersøgelse, videregående undersøgelser og oprensninger). Datagrundlaget er dog meget forskelligt Effektivitet For at sikre at indsatsen overfor jordforurening bliver så effektiv som muligt, er det vigtigt at optimere forløbet fra opsporing af forurenede arealer over undersøgelser til den afsluttende indsats. Denne optimering er en balance mellem ønsket om at bruge ressourcer på at opspore de forurenede arealer så hurtigt som muligt og ønsket om at bruge ressourcer på at gå i gang med en indsats over for de værste af de forureninger, vi allerede har kendskab til. Samtidig skal der tages hensyn til, at der skal bruges en del ressourcer både tid og penge - på undersøgelser forud for den afsluttende indsats. Tønder med rensemidlet Tetraklorethylen (PCE), som benyttes til tøjrensning. 18

19 i de forskellige led i afdelingens arbejde. Projekt risikovurdering skal medvirke til, at Jordforureningsafdelingen optimerer de risikovurderinger vi udfører, så det er de rigtige lokaliteter, der bliver renset op, og at der ikke bliver frasorteret forkerte lokaliteter undervejs. Endvidere skal vi sikre kvaliteten af de risikovurderinger, der bliver udført af private bygherrer, og samtidig undgå at påføre de private bygherrer større omkostninger end nødvendigt. Miljøøkonomi og bæredygtighed I 2009 indledte Region Syddanmark et projekt om miljøøkonomi og bæredygtighed i forhold til indsatsen overfor jordforurening. Projektet videreføres i Vi har kortlagt de indsatser, hvor der vil være en rimelig gevinst ved at arbejde med bæredygtighed. På baggrund heraf udarbejder vi en handleplan for implementering af bæredygtighed i forhold til indsatsen overfor jordforurening. Det indgår også i projektet at kortlægge metoder til at synliggøre de miljøøkonomiske effekter af indsatsen til sikring af rent grundvand. Klimaforandringer og jordforurening Region Syddanmark deltager sammen med Region Midt, Horsens Kommune, Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Århus samt danske og udenlandske forskningsinstitutioner m.fl. i EU-projektet CLIWAT. I projektet er der fokus på klimaændringernes effekt på grundvandet og derigennem på overfladevand og vandforsyning. Projektet beskæftiger sig blandt andet med udvaskning af forurening fra eksempelvis lossepladser til grundvand, vandløb og søer. I Region Syddanmark vil projektet blandt andet betyde udvikling og afprøvning af nye teknikker i tilknytning til de aktiviteter, som vi er i gang med ved Hørløkke Losseplads ved Vojens. Projektet startede i 2008 og løber over 3 år. Du kan læse mere på Fastlæggelse af start- og stopkriterier ved oprensning af grundvandsforureninger En af regionens helt store udfordringer er at vurdere, hvilke forureninger, der udgør de største trusler mod vores grundvand, og hvor meget det er nødvendigt at rense op, for at forureningerne ikke længere udgør en trussel. Miljøstyrelsen giver retningslinjer for, hvornår en oprensning er nødvendig, men der er brug for mere detaljeret viden om samspillet mellem Miljøstyrelsens retningslinjer og alle de fysiske og kemiske processer i jorden og grundvandet. I dette projekt vil der blive udarbejdet retningslinjer, der hjælper os med at vurdere mere præcist, hvad der skal til, for at en oprensning er nødvendig, hvad der skal til, for at en oprensning kan afsluttes, og hvordan vi bliver bedre til at dokumentere det. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Nye teknikker Indsatsen over for jordforureninger, der truer grundvandet, er ofte dyr og besværlig. Derfor er det vigtigt at understøtte udviklingen af nye teknikker, der kan effektivisere indsatsen. Det gør vi i regionen ved at afprøve nye teknikker og derved opsamle erfaringer, der kan komme os selv og andre til gode. Pilotforsøg i Kærgård Plantage Forsøg med oprensning i Kærgård Plantage Oprensningen af forurening i og under grube 1 og 2 i Kærgård Plantage omfatter i henhold til aftalen med miljøministeren tre trin. Første trin var afgravning af forurenet jord i grube 1 og 2. Dette trin blev afsluttet den 18. august Andet og tredje trin er rettet mod oprensning af det kraftigt forurenede grundvand, som er under de to gruber. På grund af den helt unikke forureningssammensætning i området, består det andet trin i, at der skal gennemføres teknologiudvikling med det formål at finde en egnet metode til oprensningen. Opgaven med teknologiudvikling indeholder vurdering, afprøvning, design og valg af metode. Region Syddanmark vil i samarbejde med Miljøstyrelsen afprøve to former for kemisk oxidation, en form for biologisk nedbrydning samt termisk oprensning. Teknologiudviklingen blev startet i foråret 2009, og forventes at være afsluttet i løbet af Herefter begynder arbejdet med det sidste trin i indsatsen, som består i en oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 med den metode, som viser sig at være mest velegnet. Det sidste trin forventes at tage 4 til 5 år. 19

20 Åbenhed, service og dialog Uddrag af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening: Regionens konkrete viden om de forurenede arealer og generelle rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og andre myndigheder. Målet er, at 90 % af informationsbehovet ved ejendomshandel og spørgsmål af mere generel karakter fra 1. januar 2009 dækkes gennem selvbetjening via regionens hjemmeside. Region Syddanmark vil: Give generel information om jordforurening via regionens hjemmeside herunder information om regionens planlagte indsatsprogram Udbygge og vedligeholde regionens hjemmeside med relevant information og selvbetjening Videreføre og vedligeholde regionens søgeside på internettet, hvor man kan finde ud af, om et areal er forurenet eller under mistanke for at være det Udarbejde pjecer og andet skriftligt materiale til at formidle generelle emner om jordforurening, samt hvor det er relevant mere målrettede materialer fx pjecer Videreføre den telefoniske rådgivning om konkrete spørgsmål angående forurenede arealer Arbejde med skriftlig kommunikation om forurenede arealer Arbejdet med jordforurening har stor interesse for mange mennesker, både for dem, der ejer et forurenet areal, og for dem, der ønsker at sikre sig bedst muligt mod jordforurening, inden de køber en ejendom. Derfor er det vigtigt for regionen, at der er åbenhed og dialog omkring arbejdet, og at vi yder den bedst mulige service til dem, der ønsker information om forurenede og muligt forurenede arealer. Vi forsøger at sikre så stor åbenhed som muligt, blandt andet ved udbygning af vores hjemmeside. På hjemmesiden er der nu mulighed for at søge oplysninger om forurening på enkeltarealer. Denne populære service dækker nu hele regionen, og i 2010 er der gennemført ca søgninger via hjemmesiden. Derudover håndterer vi fortsat direkte skriftlige og mundtlige forespørgsler. I 2011 forventer vi ca direkte forespørgsler. Dialog er en vigtig del af vores arbejde, og gennem dialogen sikrer vi, at vor indsats lægges der, hvor vi får den størst mulige gevinst for miljøet. Den offentlige høring af den nyprioriterede del af det årlige indsatsprogram giver alle mulighed for at få indflydelse, men derudover er vi i løbende dialog med: Laboratorieforsøg med kemisk oxidation af grundvandsprøver fra Kærgård Plantage. Laboratorieforsøget er en del af teknologiudviklingsprojektet, der startede i 2009 og forventes afsluttet i løbet af borgere og rådgivende ingeniørfirmaer om enkeltsager regionens politikere om de overordnede linjer for vores arbejde samt principielle og store sager vandforsyninger og statens miljøcentre om grundvandsbeskyttelse kommunerne om grundvandsbeskyttelse samt byggeri på forurenede og muligt forurenede grunde Oliebranchens Miljøpulje om fjernelse af forurening fra tidligere benzinsalg samarbejdspartnere i hele landet om udviklingsprojekter Nuancering af forurening på boliggrunde Et af de problemer, vi ofte hører om, er, at det er svært at forholde sig til, hvad det konkret betyder, at et areal er forurenet. Specielt når der er tale om et areal med bolig, kan det give anledning til mange bekymringer. Ofte udgør forureningen dog ikke nogen risiko, eller risikoen kan fjernes ved at følge nogle enkle råd om anvendelsen af arealet. Derfor er der udviklet et system, der nuancerer jordforurening på boligarealer, så det bliver enkelt at gennemskue, om den konstaterede forurening kan udgøre en risiko eller ej. Rent praktisk sker det ved, at vi i regionen vurderer forureningen og tildeler den forureningskategorien F0, F1 eller F2 (se faktaboks). Vurderingen bliver foretaget og sendt til grundejeren sammen med afgørelsen om, at arealet er kortlagt som forurenet. Hvis du ejer en forurenet boliggrund, der endnu ikke er blevet nuanceret, kan du bede os om at nuancere den. Systemet er udviklet i samarbejde med realkreditinstitutterne for at gøre det nemmere at optage lån i de ejendomme, hvor forureningen i praksis ikke udgør en risiko. 20

21 F0: Jordforurening, som ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have. F1: Jordforurening, som ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have, hvis du følger nogle simple råd. Regionen står til rådighed med rådgivning om hensigtsmæssig brug af arealet. F2: Jordforurening, som kan have sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have, eller som skal undersøges nærmere. Det forurenede areal indgår i regionens prioritering, og regionen vil på et tidspunkt gøre en yderligere indsats over for forureningen. FAKTA Gode råd om at bo på en lettere forurenet grund: Generelt bør du undgå At børn får jord i munden At få jord med indendørs At indånde støv fra jorden At få direkte hudkontakt med jorden At spise produkter fra dyr, der holdes på forurenet jord (f.eks. fjerkræ) At spise frugt og grønt dyrket på forurenet jord FAKTA Rådgivning om forurenede arealer Jordforurening kan give anledning til mange spørgsmål, der afspejler, at det giver meget tvivl og mange bekymringer. Det forsøger vi at afbøde ved at stille os til rådighed med såvel skriftlig som telefonisk rådgivning. Vi kan ikke svare på alle spørgsmålene, men vi kan fortælle, hvad vi ved, og rådgive om, hvordan spørgeren kan komme tættere på et svar. Hvis et areal kun er lettere forurenet, kan nogle helt enkle forholdsregler ofte fjerne den risiko, forureningen udgør. Forholdsreglerne bliver sendt ud sammen med brevet om, at forureningen er fundet, og hvis der er tvivl, supplerer vi gerne med telefonisk rådgivning. Skiltning i Kærgård Plantage. 21

22 Bilag 1 Undersøgelser 2011 Undersøgelser 2011 Indsats Lokalitetsnr Asfaltfabrik Ridderstien 38, Fjelsted Rep.af renserimaskiner Vejlegårdsvej 3, Broby Gasværk Gasværksvej 16, Marstal Renseri Middelfartvej 126, Odense Renseri Knullen 8-10, Hollufgårdsvej 21A, Odense Renseri Jernbanegade 29, Ringe Jernstøberi Østre Ringvej 38, Ringe Renseri Vestergade 7, Svendborg Kemisk industri Snavevej 25, Søndersø Elværk Dallundvej 11, Søndersø Maskinfabrik Holmelund 43, Aarup Losseplads Høgebjerg, Augustenborg Renseri Fladhøjvej 1, Rødekro Tromledepot Lilholtvej 41, Vojens Asfaltfabrik Fittingvej, Vorbasse Benzinsalg Nørregade 82, Gørding Renseri og trykkeri Storegade 86, Holsted Tagpapfabrik Vester Alle 1, Vejen Renseri Rugstedvej 23, Egtved, Vejle Renseri Kirkestræde 24, Marstal Renseri Vestergade 34, Svendborg Renseri Kobberbæksvej 75A Servicestation Skolevej 21, Tommerup , Nørregade 58, 60, Vejen , Nørregade 86-90, Vejen , Nørregade 102, Vejen Renserier Nørregade 11, Vejen Deponering af Banegravsdepotet, fabriksgrunden, m.fl. kemikalie-rester afløbsgrøften, Grindsted Villaolietank Krogen 19, Bogense Gasværk Langegade 115E, Kerteminde Kemisk industri Sivlandvænget 3, Odense Renseri Egknudvej 3,5,7, Ølgod Losseplads Højmosevej 3, Fredericia Vaskeri m. olietank Frederikshøjvej 96, Vejle mfl. Branche Deponering af kemikalie-rester Adresse Kærgård Plantage, Oksbøl Grundvand Indeklima Kontakt Overfladevand Videreført Ny i

23 Bilag 1 Kort & Matrikelstyrelsen 23

24 Bilag 2 Oprensningsprojekter 2011 Oprensningsprojekter 2011 Indsats Lokalitetsnr Renseri Jernbanegade 29, Ringe Renseri Fladhøjvej 1, Rødekro Losseplads Jegerupvej 1, Vojens Renseri Kobberbæksvej 75A, Svendborg Maskinfabrik Rønnevej 13, Odense Renseri Ørstedsgade 24-30, Rudkøbing Korsgade/Skattergade/Jernbanegade/Brogade, Renseri Svendborg Renseri Slotsgade 11-13, Gråsten Renseri Ramsherred 47, Aabenraa Renseri Sønderportsgade 21a, Ribe Renseri Egknudvej 3,5,7, Ølgod Renseri Jernbanegade 9a, Børkop Renseri Købmagergade 41A, Fredericia Vaskemiddelfabrik og renseri Dyrehavegårdsvej 7A-S, Kolding Renseri Staldgårdsgade 1, Vejle mfl. Branche Deponering af kemikalie-rester Adresse Kærgård Plantage, Oksbøl Grundvand Indeklima Kontakt Overfladevand Videreført Ny i

25 Bilag 2 Kort & Matrikelstyrelsen 25

26 Bilag 3 Drift og overvågning af oprensningsanlæg 2011 Drift og overvågning af oprensningsprojekter 2011 Indsats 26 Lokalitetsnr. Branche Adresse Losseplads Hovedvejen 73, 79, Stauerbyvej 7, Middelfart Renseri Middelfartvej 126, Odense V Maskinfabrik Rugårdsvej 238 A, B, C, D, Odense Renseri Knullen 8-10, Hollufgårdsvej 21A, Odense Gasværk Østre Ringvej 38, Ringe Tjære-/asfaltfabrik Villavej/Fruelundsvej 4-6, Ringe Renseri Østergade 66-68, Rudkøbing Garveri Pasopvej 18, Vestergade 145, Svendborg Kemisk industri Snavevej 25, Søndersø Maskinfabrik Sortebrovej 26, Tommerup Losseplads Kongevej 337, Arnum, Gram Asfaltfabrik Nørrebyvej 2, Vorbasse Tankstation Nørregade 98, Gørding Servicestation Gørdingvej 13, Jernvedlund Asfaltfabrik Vester Allé 1A, Vejen Renseri Møllevej 12, Vejen Galvanisering Fabriksvej 4, Kolding Renseri Nørregade 4, Assens Renseri Adelgade , Bogense Renseri Grønnegade 41, Fåborg Renseri Østervoldgade 83 m.fl. / Nyenstad 16 m.fl., Nyborg Renseri Dalumvej 34 B, Odense Renseri Vestergade 14, Ringe Renseri Korsgade/Skattergade/Jernbanegade/Brogade, Svendborg Kødfoderfabrik Stevneskovvej 37, 39, Svendborg Losseplads Valsbølgade 32, 34, 36 og 38, Padborg Losseplads Engparken 1-17, Gråsten Renseri Borggade 10 B, Gråsten Renseri Gåskærgade 23, Haderslev Losseplads Bovrup Kirkevej 31 B og 33, Aabenraa Losseplads Møllevej 7, Aabenraa Losseplads Koldkådvej 21, 25 og 29, Løgumkloster Renseri Ridepladsen 3, Nordborg Renseri Søndergade 46, Toftlund Losseplads Nørretoft, Vester Sottrup Losseplads Grundtvigsalle 86, 88, Sønderborg Olieforurening Kolsnaplundvej 6, Vojens Losseplads Stegholt, Kallemosen, Aabenraa Renseri Vestergade 27, Aabenraa Renseri Søndergade 11C, Aabenraa Renseri Nygaardsvej 40, Esbjerg Renseri Storegade 86, Holsted Renseri Sønderportsgade 21a-c, Ribe Renseri Stationspladsen 1 A, 1 B, 3, Ølgod Grundvand Indeklima Kontakt Overfladevand

27 Bilag 3 Indsats Lokalitetsnr. Branche Adresse m.fl. Losseplads Asbjørnvænget/Birgersvænget, 7000 Fredericia Mangansulfatfabrik Hjordkærvej 40, Vollerup Træimprægnering Stationsvej 28/Søndervang 3 A-C, Over Jerstal Asfaltfabrik Storebæltsvej 10 (Svanedammen), Nyborg Losseplads Færgevej 3 A-C, Nordborg Grundvand Indeklima Kontakt Overfladevand Drift af oprensningsanlæg kan eksempelvis omfatte - afværgepumper, der beskytter grundvandet mod spredning af forurening - ventilationsanlæg, der beskytter indeklimaet mod indtrængning af forurening - hegn og andre foranstaltninger, der afskærer adgangen til forurenede arealer 27

28 Bilag 3 Kort & Matrikelstyrelsen 28