REBILD KOMMUNE REFERAT. Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. kl. 15:00 NT deltager i pkt. 18 kl. 15:30 Pia Christensen, familieafdelingen deltager i pkt. 11 kl. 16:30 Doktorvænget deltager i pkt. 7 kl. 17:00 Inger Hald, Tandplejen deltager i pkt. 10 I forbindelse med behandling af pkt. 12 og 13 deltager Birgit Svendsen fra Godkendelse og Tilsyn kl. 18:00 Spisning Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Møde slut: 19:10 Afbud: Ingen Fraværende: Ingen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Orientering om status på økonomiske handleplaner inden for Ungdomsområdet Dispositionsregnskab for særlige dagtilbud marts Ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet Tilsyn i private daginstitutioner Lukkedage i dagtilbud Flytning af Børnehaven Doktorvænget til Kronhjorten Status for byggeriet af daginstitutionen Kronhjorten i Støvring Disponeringsregnskab for udsatte børn og unge marts Orientering om organisering af Tandplejen - struktur- og renoveringsovervejelser Serviceniveaubeskrivelser på området for udsatte børn og unge Stattusrapport tilsyn private opholdssteder Status 2009 familieplejeområdet Tilsyn Børnecenter Himmerland - Årsrapport Dispositionsregnskab for specialundervisningsområdet - status marts Ansøgning om at anvende lokaler til folkeskole- og ungdomsskoleformål Fornyet behandling af Byrådets beslutning om hjemtagning af elever til AK-klassen Projekt for koordinering af den kollektive busdrift, servicetrafik og skolekørsel i Rebild Kommune Orientering til 124 Underskriftsside

3 1. Godkendelse af dagsorden Sagen afgøres i: Beslutning i den : Godkendt. 71

4 2. Orientering om status på økonomiske handleplaner inden for Ungdomsområdet J.nr.: P07. Sagsnr.: 10/3402 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: På baggrund af drøftelser på Byrådets budgetseminar 2009 og efterfølgende politiske behandlinger i udvalg og Byråd blev der for 2009 og overslagsårene i juni måned 2009 besluttet en række handleplaner inden for s område. Oversigt over de besluttede handlinger fremgår af vedlagte bilag. Handleplanerne omfatter såvel budgetændringer som forbrugssænkninger. Gennemførelsen af handleplanerne er en forudsætning for en bedre sammenhæng mellem budget og forbrug især på udvalgets driftsområde, men også set i forhold til kommunens generelle økonomiske situation. Der fremlægges til udvalgets orientering aktuel status over de enkelte handleplaner. Statusbeskrivelserne er vedlagt som bilag. Langt de fleste planer er gennemført og opfyldt. Dog fordrer enkelte af planerne fortsat såvel administrativ som politisk opmærksomhed. Det drejer sig her bl.a. om politiske beslutninger med henblik på at kunne realisere ændret ledelsesstruktur, vedtagelse af serviceniveau på det specialiserede socialområde samt revisitation på specialundervisningsområdet. Den fremadrettede løbende opfølgning på handleplanerne vil ske gennem de respektive dispositionsregnskaber, som fremlægges for udvalget. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i den : Fremtidig orientering indgår i den løbende orientering omkring disponeringsregnskaber. Orienteringen taget til efterretning. 72

5 Bilag: Åben Reduktioner på BU-området BUU Åben Opfølgning på handleplaner - marts BUU

6 3. Dispositionsregnskab for særlige dagtilbud marts 2010 J.nr.: Ø09. Sagsnr.: 09/18066 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: På ungdomsudvalgets møde i januar 2010 blev det første dispositionsregnskab for Særlige dagtilbud, under Dagtilbudssektoren, forelagt første gang. Fremlæggelsen sker i forbindelse med handleplanen, der er iværksat for at styrke den anstrengte økonomi på Ungdomsområdet. Særlige dagtilbud vedrører børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps jf. Serviceloven 32. Som det ses nedenfor er der ikke sket ændringer, så billedet er fortsat som oplyst i januar og februar. Der er pr. 1. marts 2010 disponeret således: Tilbud Antal børn Periode Døgnpris Årspris Disponeret udgift Specialgruppe i Børnehaven 1 skolestart 2 Troldehaven, Skørping august Specialbørnehaven Birken, Aalborg Kommune Hjemmetræning I alt disponeret for Budget Mer-/mindreforbrug p.t Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen om dispositioner vedr. særlige dagtilbud tages til efterretning Beslutning i den : Orienteringen taget til efterretning. 74

7 4. Ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet J.nr.: A00. Sagsnr.: 09/6288 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsfremstilling: Der er i Rebild Kommune i forbindelse med arbejdet for at sikre den langsigtede balance i kommunens økonomi igangsat et arbejde med at ændre ledelsesstrukturen på daginstitutionsområdet for at spare 2 mio. kr. årligt uden at spare på kerneydelsen tiden til børnene og de pædagogiske aktiviteter. På baggrund af et kommissorium godkendt i byrådet i maj 2009 har der været gennemført en proces i efteråret, hvor forældrebestyrelser, medarbejdere og ledere har været inddraget i udarbejdelse af et beslutningsgrundlag, hvor der beskrives 4 forskellige ledelsesmodeller. Beslutningsgrundlaget blev efter drøftelse i udsendt til høring i december På baggrund af de indkomne høringssvar udarbejdede forvaltningen i januar 2010 et forslag til ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet i Rebild Kommune. drøftede forvaltningens forslag på udvalgsmødet onsdag den 3. februar Udvalget besluttede at fastholde besparelseskravet på 2 mio. kr. i forhold til ledelse på daginstitutionsområdet og udvalget ønsker med henblik på at opnå dette, at vægte lokale løsninger frem for at vælge én model. Udvalget besluttede at sende sagen i en ny kort høring for at indhente institutionernes og skolernes kommentarer og tilkendegivelser vedrørende forvaltningens indstilling med udvalgets tilføjelser se vedhæftede referat fra udvalgets drøftelse. På samme møde igangsatte et arbejde med at flytte børnehaven Doktorvænget til det nye Børnehus Kronhjorten. Hermed reduceres antallet af daginstitutioner, hvorved der kan spares tildeling til én institution. Denne besparelse kan tillægges besparelsen på 2 mio. kr., hvorved det samlede besparelsespotentiale udgør 2,4 mio. kr. Der er indkommet høringssvar i sagen. Se vedhæftede oversigt. Høringssvarene findes som elektroniske bilag på sagen. Der er i høringen fremkommet nogle mere principielle betragtninger og en række lokale tilkendegivelser. Det er fra flere sider kommenteret, at der i det nye forslag arbejdes med områdeledelse for færre institutioner end forudsat i oplægget fra december. Det påpeges, at med kun 2 institutioner, vil den opstillede opgavefordeling mellem områdeleder og daglig leder ikke være realiserbar indenfor den afsatte ramme. Forvaltningen er enig i, at der med kun to institutioner ikke vil være tale om områdeledelse, men derimod snarere om fælles ledelse, hvor der med udgangspunkt i lokale forhold skal tages stilling til hvilke lederstillinger, der er behov for udover fælleslederen/kontraktholderen. Som udgangspunkt vil eventuelle 75

8 daglige ledere alene skulle varetage de daglige ledelsesopgaver i relation til børn, forældre og personale, mens fælleslederen skal varetage alle andre ledelsesopgaver. På baggrund af høringen må det konstateres, at forslag om samdrift af skole og daginstitution i Terndrup skoledistrikter bortfalder, idet dette ikke længere er en realistisk løsning, når ingen af de to bestyrelser ønsker denne løsning. Den eneste tilbageværende løsning, som skaber et ledelsesmæssigt rationale i Terndrup, er derfor at etablere fælles ledelse af børnehaverne i Terndrup og Bælum. Forvaltningen anbefaler desuden, at forslag om områdeledelse i hhv. Skørping og Støvring Nord opretholdes, idet dette vurderes at give mulighed for optimering af ledelsesopgaverne i de to skoledistrikter samt optimale muligheder for fremtidig kapacitetsplanlægning i Skørping. Det kan overvejes at indføre dette i etaper. Med udgangspunkt i de indkomne kommentarer samt ovenstående har forvaltningen udarbejdet en ny indstilling. Indstilling: Forvaltningen indstiller: 1. at besparelseskravet om 2 mio. kr. på baggrund af en ændret ledelsesstruktur fastholdes 2. at besparelsen tillægges provenuet på ca. 0,4 mio. kr. ved at flytte Børnehaven Doktorvænget til Børnehuset Kronhjorten, så der nås en samlet besparelse på ca. 2,4 mio. kr. 3. at der arbejdes med fællesledelse for 2-3 institutioner, hvor fordeling af ledelsesopgaver tager udgangspunkt i lokale forhold. 4. at grundtildelingen til daginstitutioner, som fremover indgår i fælles- eller områdeledelse reduceres fra 1. august 2010 til 75% af en fuld tildeling 5. at grundtildelingen reduceres til 75% af en fuld tildeling fra 1. august 2010 til daginstitutioner og SFOer, som fremover indgår i samdrift af daginstitutioner og folkeskoler. 6. at besparelsen i 2010 indgår i en omlægningspulje til implementering af strukturændringen 7. at der i Suldrup skoledistrikt etableres fælles ledelse omfattende børnehaverne Tumlehøj i Suldrup og Krudtuglen i Kirketerp. 8. at der tilføres kr. årligt fra omlægningspuljen til at drive børnehave i Kirketerp. 9. at der søges etableret samdrift af skole og daginstitution i Øster Hornum. Når ledelsesstrukturen er fastlagt tages stilling til konkret tilrettelæggelse heraf i særskilt sag. 10. at den nuværende ordning med fælles leder for daginstitution og SFO i Haverslev fastholdes, så der også fremover er to kontrakter og to bestyrelser. 11. at den nuværende ordning med fælles leder for daginstitution og SFO i Ravnkilde fastholdes, så der også fremover er to kontrakter og to bestyrelser. 76

9 12. at der i Sortebakkeskolens distrikt etableres fælles ledelse af børnehaverne Regnbuen i Nørager og Græshoppen i Rørbæk 13. at der tages stilling til om der i Terndrup og Bælum skoledistrikter skal etableres fælles ledelse omfattende børnehuset Åvangen i Terndrup og Bondegårdsbørnehaven i Bælum, 14. at der i Skørping skoledistrikt etableres områdeledelse omfattende daginstitutionerne Vaskebjørnen, Skovbørnehaven, Enghaven, Troldehaven og Hanesvinget. 15. at der tilføres kr. årligt fra omlægningspuljen til at drive børnehave i Skovbørnehaven indtil udgangen af Herefter forventes kapaciteten i Skovbørnehaven anvendt anderledes, så der ikke længere er selvstændig indskrivning hertil. 16. at der i Karensmindeskolens distrikt etableres fælles ledelse omfattende børnehaverne Toppen, Svanen og Spiren. 17. at der i Bavnebakkeskolens distrikt etableres områdeledelse omfattende daginstitutionerne Skovhuset, Bavnebakken, Doktorvænget/Kronhjorten. 18. omplacering af ledere og souschefer sker som forslået, idet det er muligt at blive fælles- eller områdeleder i eget område. Der vil i fremtiden ikke være souschefer i daginstitutioner i Rebild Kommune o 19. ved fremtidig stillingsledighed på kontraktholderniveau vurderes konkrete muligheder i forhold til ledelsesstruktur. 20. at der når ledelsesstrukturen er besluttet udarbejdes beslutningsgrundlag vedr. sammensætning af bestyrelser og øvrige nødvendige ændringer af styrelsesvedtægter for daginstitutioner og skoler i Rebild Kommune. Beslutning i den : Foruden høringssvarene er der modtaget udtalelser fra tillidsrepræsentanterne på dagtilbudsområdet v/ FTR Charlotte Jensen samt fra Rørbæk Idrætsforening v/ Jacob Holst Andersen. Indstilles godkendt som indstillet, dog således at der vedrørende indstillingens - pind 9 præciseres, at der efterfølgende i særskilt behandling tages stilling til bestyrelsessammensætning. - pind 12 indstilles, at der i forbindelse med udpegelse af leder tages hensyn til den særlige ejerstruktur. - pind 13 fremsendes en delt indstilling således: Et flertal af udvalget bestående af Anders Norup, Solveig Værum Nørgaard og Per Vilsbøll indstiller, at der i Bælum laves fælles ledelse mellem børnehave og skole og at Terndrup børnehave pålægges en nedskrivning i grundtildelingen på 25 %. Et mindretal i udvalget bestående af Thøger Elmelund Kristensen og Mikkel Hoffmann Andersen indstiller, at der såfremt der laves fælles ledelse mellem børnehave og skole i Bælum, bør børnehaven i Terndrup friholdes for nedskrivning i grundtildelingen. 77

10 Alternativt ønskes gennemført fælles ledelse omfattende børnehaverne i Bælum og Terndrup. - pind 14 indstilles, at der etableres fælles ledelse mellem Troldehaven og Enghaven samt mellem Vaskebjørnen, Skovbørnehaven og Hanesvinget. - pind 17 indstilles, at der etableres fælles ledelse omfattende Bavnebakken og Skovhuset samt mellem Doktorvænget og Kronhjorten. Bilag: Åben Konsekvensberegning - forslag marts 10 - BUU Åben "E" Høringssvar marts 10 - BUU Åben Oversigt over høringssvar marts 10 - BUU

11 5. Tilsyn i private daginstitutioner 2009 J.nr.: G01. Sagsnr.: 10/2304 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Kravene til tilsynene i de private ordninger er jfr. Dagtilbudsloven 5 at kommunen fører tilsyn med at tilbuddene bidrager til børns trivsel, udvikling og læring. I de private institutioner skal tilsynene ligeledes sikre at de lever op til de centrale og kommunale kriterier, institutionerne er godkendt efter. Ifølge Styrelsesvedtægten for dagtilbud i Rebild Kommune skal der foretages tilsyn med private pasningsordninger. Der skelnes mellem tre forskellige former for private pasningsordninger: 1) private selvstændige børnepassere, hvor der føres 3 tilsyn over en 2-årig periode, hvoraf det ene skal være uanmeldt 2) ansatte børnepassere, hvor der føres et tilsyn årligt enten anmeldt eller uanmeldt. Tilsynet føres med børnenes trivsel og det pædagogiske arbejde. Her føres der ikke tilsyn med de fysiske rammer og med sikkerheden i hjemmene. 3) private daginstitutioner, hvor der føres 2 årlige tilsyn, hvoraf det ene er uanmeldt. Hvis pasningsordningen ikke lever op til ovennævnte krav er kommunens handlemuligheder derfor i nævnte rækkefølge: 1. at vejlede i pædagogiske og sikkerhedsmæssige forhold omkring børn 2. at påtale eventuelle kritikpunkter og pålægge dagtilbuddet at ændre praksis 3. at føre skærpet tilsyn 4. at trække godkendelsen tilbage Selvstændige børnepassere i Rebild Kommunen Afrapporteringen finder sted hvert 2. år, næste gang i Børnepassere, ansat i forældrenes eget hjem Børnene i denne private pasningsordning er fra 0 2 år. Ved godkendelse af aftale mellem forældre og børnepasser indhenter kommunen børneattest på børnepasseren. Der er i øjeblikket 1 ansat børnepasser, og her er udført 1 tilsyn i denne periode. Tilsynet gav ikke anledning til påtaler eller skærpet tilsyn. Private institutioner I Rebild Kommune er der 4 private institutioner, nemlig Vuggestuen Bifrost, Årestrup, 79

12 Børnehaven Gimle, Årestrup, Børnehaven Guldklumpen, Guldbæk og Daginstitutionen Huset i Skoven, Terndrup. For alle 4 private institutioner er det gode samarbejde fra de første år fortsat, og der er fortsat god tillid mellem institutionslederne og tilsynet så spørgsmål afklares og samarbejdet styrkes og udvikles. Tilsynsopgaven er organiseret i Dagtilbudsafdelingen og varetages af den pædagogiske konsulent. På baggrund af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg for 2009 er der udarbejdet statusrapporter for de 4 private daginstitutioner. Statusrapporterne er vedlagt som bilag. Af rapporterne fremgår antal anmeldte og uanmeldte tilsyn, særlige ressourcer/udfordringer/problemstillinger tilsynet har påpeget, samarbejdet med tilsynet og tilsynets generelle vurdering af dagtilbuddet. De enkelte statusrapporter er lavet på baggrund af de rapporter, der er udarbejdet ved tilsynsbesøgene samt kontakten mellem afdelingen og de enkelte institutioner. Tilsynets generelle vurdering af de private daginstitutioner er at samarbejdet med disse har været tilfredsstillende. Der er en god kontakt til og et godt samarbejde mellem daginstitutionerne og dagtilbudsafdelingen. Daginstitutionerne er alle i god drift og tilbuddene udføres i overensstemmelse med Dagtilbudslovens bestemmelser, Rebild Kommunes Dagtilbudspolitik og kommunens godkendelse af de private institutioner samt deres pædagogiske læreplaner. Ingen af tilsynene har givet anledning til påtaler eller skærpet tilsyn. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At afrapporteringen tages til efterretning. Beslutning i den : Afrapporteringen taget til efterretning. Bilag: Åben Statusrapporter 09 - BUU

13 6. Lukkedage i dagtilbud J.nr.: P00. Sagsnr.: 10/2976 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Den 29. januar 2010 udsendte Indenrigs- og Socialministeriet en revideret vejledning til dele af Dagtilbudsloven. Denne vejledning handler om børnenes fremmøde på lukkedage. Vejledningen stiller krav om, at kommunen skal fastsætte målbare kriterier for lavt fremmøde på lukkedage og samtidig konkret vurdere om disse kriterier er opfyldt. Vejledningen lægger op til at dette kan gøres på baggrund af erfaring men kræver derudover, at Byrådet sikrer sig, at lukkedagene ligger på dage, hvor der reelt er et lavt fremmøde. Lukkedage vedrører styrelsesvedtægt for dagtilbud i Rebild Kommune, bilag 4; Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune, pkt. 3; Åbningstider og ferielukning. Jf. vejledningen skal der tilbydes alternativ pasning på lukkedage. I dag har Rebild Kommune ikke fastsat kriterier for lavt fremmøde. Forvaltningen foreslår efter dialog med institutionslederne, at 20 fremmødte børn fastsættes som kriteriet for lavt fremmøde i hver enkelt institution. 20 Børn hænger godt sammen med personaleressourcer, der skal 3-4 personaler til at dække fuld åbningstid på 51,5 timer. Er der færre børn bliver omkostningerne uforholdsmæssigt store. I dag er der i Rebild Kommune fastsat en række lukkedage, hvor de enkelte institutioner som udgangspunkt er lukkede, men der tilbydes koordineret pasning i én institution/sfo i området. Institutionerne koordinerer selv pasning på lukkedagene. Koordineringen sker ved, at institutionerne i god tid aftaler, hvilke institutioner der holder lukket og hvilke institutioner, der varetager pasningen. Der tages geografiske forhold i betragtning. I det omfang det er muligt, er det et krav i Rebild Kommune, at der skal sendes kendt personale med til den åbne institution. Institutionerne meddeler planerne til forældrene tidsnok til, at forældrene kan planlægge efter det og institutionerne kan ferieplanlægge herefter. Det er forvaltningens oplevelse, at ordningen fungerer godt. Der er meget få forældreklager, og institutionslederne er generelt meget tilfredse med ordningen. Ordningen er ubureaukratisk, den er forudsigelig for forældre, børn og personale, planen er kendt i god tid, da lukkedagenes placering er kendt. Koordineringen lever op til lovens intention om at være ressourcebesparende, da den mindsker antallet af forholdsvis dyre dage med lavt fremmøde, og samtidig indeholder tilbud om alternative pasningsmuligheder. Derfor foreslår forvaltningen, at den nuværende ordning fortsætter, og at forvaltningen samler op på børnenes fremmøde på lukkedagene på samtlige institutioner. Dette gøres ved årsskiftet på baggrund af indberetninger fra institutionerne. Herefter vurderer 81

14 forvaltningen, hvorvidt lukkedagene er placeret i overensstemmelse med kriteriet for lavt fremmøde. På denne baggrund foreslår forvaltningen at afsnittet om lukkedage i styrelsesvedtægten for dagtilbud ændres til: Daginstitutionerne er lukket den 24. og 31. december samt Grundlovsdag. Herudover er der fastsat følgende lukkedage, hvor der tilbydes koordineret pasning: to uger i sommerferien 3 dage før påske fredagen efter Kr. Himmelfartsdag dagene imellem jul og nytår Lukkedagene er placeret på dage, hvor der erfaringsmæssigt er et lille behov for pasning. Det målbare kriterium for lavt fremmøde er 20 børn eller derunder pr. institution. På lukkedagene tilbydes alternativ koordineret pasning i en institution/sfo. Den koordinerede pasning skal planlægges i god tid og meldes til forældre og personale af hensyn til ferieplanlægning. I det omfang, det er muligt, skal der følge kendt personale med børnene. Der skal tages hensyn til geografiske forhold. Ved årsskiftet melder institutionerne ind til forvaltningen, hvor mange børn, der i det forgangne år har benyttet pasningstilbud på lukkedage. Herefter vurderer forvaltningen, hvorvidt der skal ske ændringer i lukkedagenes placering. Er der en institution med flere end 20 fremmødte børn, skal denne stå for den koordinerede pasning det kommende år. Såfremt dette ikke er muligt - eksempelvis grundet geografiske forhold - kan institutionen alternativt trækkes ud af ordningen pågældende dag/dage. Lukkedagene for det kommende år meldes ud til institutionerne, der på baggrund heraf koordinerer pasning på lukkedage for det kommende år. Ændringer af styrelsesvedtægten kan kun ske efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelserne, hvorfor ovenstående ændringsforslag skal sendes i høring. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At ændringen til styrelsesvedtægten for dagtilbud i Rebild kommune vedr. lukkedage (bilag 4 pkt.3) sendes i høring på daginstitutionerne med høringsfrist fredag den 30. april

15 Beslutning i den : Godkendt som indstillet, dog således at sagen også sendes til høring i skolebestyrelserne. Bilag: Åben Ministeriets vejl. vedr. lukkedage og kriterier for lavt fremmøde - BUU

16 7. Flytning af Børnehaven Doktorvænget til Kronhjorten J.nr.: P16. Sagsnr.: 10/2554 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsfremstilling: Børnehaven Doktorvænget i Støvring har haft problemer med skimmelsvamp i kælderen. Problemet er afhjulpet ved at aflukke kælderen og skabe ventilation ved at udtage vinduer. Dette har resulteret i indeklimaproblemer i børnehaven. Der har været arbejdet med situationen fra Bygningsafdelingen i Teknisk Forvaltning og været inddraget eksterne rådgivere. Det er vurderingen fra Bygningsafdelingen, at hvis kommunen ønsker at beholde Doktorvænget som institution i fremtiden, er en gennemgribende renovering nødvendig. Det er forbundet med væsentlige udgifter (minimum 3-6 mio. kr.) at renovere institutionen. Det anbefales derfor at overveje nybyggeri frem for renovering. holdt onsdag den 3. februar 2010 et dialogmøde med repræsentanter fra Børnehaven Doktorvænget, hvor de bygningsmæssige udfordringer for børnehaven blev drøftet. Repræsentanter for børnehavens forældrebestyrelse, personale og ledelse gav på mødet udtryk for, at man på baggrund af den bygningsmæssige situation kan anbefale en samlet flytning af institutionen til Børnehuset Kronhjorten. gav på baggrund af dialogen forvaltningen i samarbejde med børnehavens leder og øvrige interessenter til opgave at beskrive mulighederne for at overflytte den samlede funktion inkl. personalet i børnehaven Doktorvænget til den nye daginstitution Kronhjorten. Der er nu udarbejdet et grundlag for at træffe beslutning om en evt. flytning af børnehaven Doktorvænget til Børnehuset Kronhjorten i Støvring Ådale se vedlagte notat. Kapacitetsmæssigt viser de seneste prognoser, at det er muligt at lukke børnehaven Doktorvænget, når børnehavekapaciteten i Børnehuset Kronhjorten er til rådighed. Det betyder dog, at kapaciteten udnyttes fuldt ud og der må forventes pres på kapaciteten, så snart der (forhåbentlig) kommer gang i boligbyggeriet. Forvaltningen anbefaler derfor, at hvis Børnehaven Doktorvænget flyttes til Børnehuset Kronhjorten, så skal der samtidig igangsættes planlægning af yderligere udvidelse af børnehavekapaciteten i Støvring. Doktorvænget er beliggende på en grund på 2013 m2 med en attraktiv beliggenhed i Støvring. Ejendommen må forventes at kunne sælges. Provenuet fra et evt. salg kan indgå som startkapital til yderligere udvidelse af børnehavekapaciteten i Støvring. Doktorvænget rummer i dag op til 50 børn, hvoraf 6 pladser er forbeholdt børn med betydelige sprogproblemer, som kræver en massiv og specialiseret indsats. Børnene indskrives i børnehaven fra hele kommunen. Sproggruppen er velfungerende og har gode resultater. Kombinationen af egne aktiviteter og inklusion i børnehavens almindelige dagligdag tilskrives stor betydning herfor. Ligeledes tilskrives personalets kompetencer stor værdi. Børnehaven ligger derfor stor vægt på, at sproggruppen er en integreret del af 84

17 børnehaven Doktorvænget og bør flytte med børnehaven til de nye lokaler. Indretning af Børnehuset Kronhjorten har været drøftet af en gruppe bestående af leder af Doktorvænget, dagplejelederen og dagtilbudschefen. Den pædagogiske konsulent har ligeledes været inddraget. Det er en fælles vurdering, at det er vigtigt at fastholde Børnehusets unikke kombination af dagpleje og daginstitution samt at fastholde sproggruppens tætte inklusion i og tilknytning til de øvrige børnehaveaktiviteter i huset. På denne baggrund er det vurderingen, at alle Doktorvængets nuværende aktiviteter kan rummes i børnehavedelen. Huset har så mange værkstedfaciliteter o. lign., at det vurderes muligt, at tilrettelægge brugen af huset, så sproggruppens nuværende kombination af egne aktiviteter og børnenes deltagelse i aktiviteter med de øvrige børn kan opretholdes. Det vurderes således ikke nødvendigt at ændre ved øvrige funktioner i huset for at rumme sproggruppen. Dog vil det være nødvendigt indretningsmæssigt at tage højde for sproggruppens særlige behov ved indkøb af inventar, indretning af motorikfaciliteter o. lign. Økonomisk vurderes det, at flytning og indretning af faciliteter til sproggruppen kan ske indenfor det afsatte budget, idet besparelser på indkøb af inventar i Kronhjorten forventes at kunne finansiere flytningen og de særlige indretningsmæssige behov, som følge af sproggruppen. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At børn og personale fra Børnehaven Doktorvænget overflyttes til Børnehuset Kronhjorten, når det står færdigt. At Doktorvængets nuværende aktiviteter rummes i børnehavedelen af huset, hvor der er plads til 70 børn i gennemsnit og 80 børn ved spidsbelastninger inklusiv sproggruppen. At lokaler til Gæstehus og Legestue for Dagplejen fastholdes i huset. At der igangsættes et planlægningsmæssigt arbejde på at finde lokaliseringsmuligheder for yderligere udvidelse af børnehavekapaciteten i Støvring Beslutning i den : Indstilles godkendt som indstillet, idet det planlægningsmæssige arbejde omkring yderligere udvidelse af børnehavekapaciteten i Støvring afventer en kapacitetsprognose på grundlag af en ny befolkningsprognose. 85

18 Bilag: Åben Beslutningsgrundlag - BUU Åben Notat_09_02_Bygningsvurdering af Børnehaven Doktorvænget - BUU

19 8. Status for byggeriet af daginstitutionen Kronhjorten i Støvring J.nr.: G01. Sagsnr.: 09/12602 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Byrådet godkendte i juni 2009 et licitationsresultat for byggeriet af daginstitutionen Kronhjorten i Støvring Ådale med en maximal ramme på 15 mio. kr. Byggeriet blev samtidig godkendt til igangsætning. Problemer med en af entrepriserne har efterfølgende presset budgettet bl.a. med et begrænset budget til uforudsete udgifter til følge. Der er stadig uafklaret økonomi omkring dette. Efter den oprindelige tidsplan skulle arbejdet have været opstartet pr. 1. juli, men problemerne med en af entrepriserne hindrede dette. Entrepriserne kom først på plads efter sommerferien, så byggeriet først kunne opstartes 1. september Det meste af denne forsinkelse lykkedes det håndværkerne at indhente inden jul, men så kom vinteren! Vinteren har ikke alene betydet en forsinkelse på byggeriet, den har også medført, at hele beløbet til uforudseelige udgifter er brugt til de vinterforanstaltninger, som bygherren/kommunen skal betale. Den tilsynsførende fra Kommunens rådgiver har udarbejdet et notat om vinterbyggeriet, samt en opgørelse over de forventede udgifter til vinterbyggeri, og de udgifter der til dato har været til uforudseelige udgifter. Disse opgørelser viser, at der med vinterforanstaltninger og de allerede aftalte ekstraydelser er disponeret med et beløb, som overstiger det i budgettet afsatte. Rådgiverne gør hvad de kan for at holde igen med ekstra udgifter, men der må forventes at komme en del flere. Rådgiveren anslår ca kr. Forsinkelsen betyder, at det er nødvendigt at starte institutionen i midlertidige lokaler. Der er tidligere orienteret om, at børnehavedelen opstartes 1. april 2010 i midlertidige lokaler i Børnehaven Bavnebakken. Børnene forventes flyttet til Kronhjorten efter sommerferien. Der er også behov for at lave nogle overgangsordninger for småbørnene, idet der i forsommeren mangler pladser i dagplejen, da det var forventet at småbørnsgruppen startede. Dagplejen forventer at etablere midlertidige ordninger frem til opstarten af Kronhjorten efter sommerferien. 87

20 Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen tages til efterretning At udvalget løbende orienteres om byggeriets økonomi Beslutning i den : Orienteringen taget til efterretning. 88

21 9. Disponeringsregnskab for udsatte børn og unge marts 2010 J.nr.: Ø00. Sagsnr.: 10/3296 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Disponeringsregnskabet for udsatte børn og unge blev forelagt på møde d. 3. februar Disponeringsregnskabet var på daværende tidspunkt i drift, og som det fremgik, ville en fastholdelse af de løbende bevillinger allerede fra status januar 2010 medføre en budgetoverskridelse på 9,1 mio. kr. Herudover må det forventes at der vil være en løbende tilgang af sager i 2010, hvilket vil medføre en yderligere budgetoverskridelse. Der er til økonomiopfølgningen i marts udfærdiget et statusbillede af aktiviteterne og disponeringen for februar Den forventede budgetoverskridelse er nedskrevet til 8,1 mio. kr. Nedgangen i disponeringen skyldes primært at der for to børn, hvor der var truffet afgørelse om anbringelse, blev fundet en anden løsning. Disponeringsregnskabet for februar 2010, viser at der er iværksat 651 foranstaltninger, hvilket er 6 mere end i januar 2010, og der er disponeret 64,6 mio. kr. pr. februar 2010 ud af det samlede budget på 56,5 mio. Ultimo februar: Foranstaltningstype Antal iværksatte foranstaltninger Disp. Budgetmidler (1.000 kr. ) Budget 2010 (1.000 kr.) Disponeret merforbrug Forebyggende ,2 13,4 4,8 foranst. Anbringelser 90 37,3 35,7 1,6 Økonomisk støtte 275 6,5 7,4-0,9 Efterværn* 19 2,6 0 2,6 I alt ,6 56,5 8,1 *Budgetteret under anbringelser og forebyggende foranstaltninger *Der henvises desuden til bilaget for en mere detaljeret oversigt. Analyse af faktisk serviceniveau: Siden disponeringsregnskabet sidst blev behandlet i udvalget, har forvaltningen lavet en analyse af de sager hvor der er lavet bevillinger på områder, hvor byrådet i december 2009 har vedtaget et serviceniveau. Forvaltningen har i første omgang koncentreret sig om de områder, hvor servicenivebeskrivelserne angiver et konkret målbart omfang og varighed. Det drejer sig om følgende områder: Aflastning. Familiebehandling: 89

22 Kontaktperson til barnet den unge eller hele familien. Praktisk- pædagogisk hjælp i hjemmet. Der er for hver af disse foranstaltninger vurderet på udmeldt serviceniveau kontra faktisk serviceniveau. Resultatet af analysen for de enkelte områder fremgår af nedennævnte tabeller: Aflastning: Udmeldt serviceniveau: 1 weekend pr. måned + 1 uges ferie om året - omregnet til 20 timer om ugen. Antal børn visiteret til foranstaltning Gennemsnitligt antal aflastningstimer pr. uge Antal foranstaltninger over udmeldt serviceniveau Disponeret budgetmidler i alt i 2010 Besparelsespotentiale 2010 Handicapsager 39 34, Familiesager 31 37, I alt 70 36, Familiebehandling: Udmeldt serviceniveau: 6-8 timer pr. uge i eget Familiehus Antal familier visiteret til foranstaltning Gennemsnitligt antal behandlingstimer pr. uge Antal foranstaltninger over udmeldt serviceniveau Disponeret budgetmidler i alt i 2010 Besparelsespotentiale Kontaktperson Udmeldt serviceniveau: 4-9 timer pr. uge - eget korps/ansættelse. 90 Antal børn visiteret til foranstaltning Gennemsnitligt antal støttetimer pr. uge Antal foranstaltninger over udmeldt serviceniveau Disponeret budgetmidler i alt i 2010 Handicapsager 14 3, Familiesager 46 3, I alt 60 3, Besparelsespotentiale 2010 Handicapsager 11 6, Familiesager 52 7, I alt 63 7, Praktisk- pædagogisk hjælp i hjemmet Udmeldt serviceniveau: 10 timer pr. uge - eget Familiehus / støttekorps

23 91 Antal familier visiteret til foranstaltning Gennemsnitligt antal støttetimer pr. uge Antal foranstaltninger over udmeldt serviceniveau Disponeret budgetmidler i alt i 2010 Besparelsespotentiale 2010 Handicapsager Familiesager I alt Som ovennævnte analyse viser, drejer det sig om i alt 84 foranstaltninger der skal revisiteres med henblik på at nærme sig det vedtagne serviceniveau og opnå størst mulig andel af det samlede potentiale på 1,97 mio. kr. Udover at analysere på omfang og varighed, har forvaltningen også undersøgt muligheden for at opnå økonomisk rationale ved at overflytte foranstaltningerne fra privat leverandør til egen leverandør. En del af dette rationale er allerede indregnet i disponeringen, da der ikke er visiteret til private leverandører på familiebehandlingsområdet eller støtte / kontaktordningen siden august Der er dog stadigvæk "gamle" sager der er visiteret til private leverandører, hvor der i 2010 vil kunne opnås et potentiale ved at flytte opgaven over i eget regi. I forhold til visitering til kontaktpersonordningen vil der for 2010 kunne opnås et potentiale på 0,9 mio. kr. ved overflytning til egen leverandør, men der vil dog være udfordringer med at finde egnede kvalificerede kontaktpersoner, der vil kunne varetage opgaverne, så det vurderes at dette potentiale kun kan opnås gradvist og over tid. Forvaltningen vurderer dog det er et vigtigt økonomisk fokuspunkt at have med i revisiteringen af sagerne. I forhold til visitering til familiebehandling i eget regi, vil der kunne opnås et potentiale i 2010 på 0,7 mio. kr., men på dette område har forvaltningen en forventning om, at hovedparten af de visiterede sager til familiebehandling vil ophøre i løbet af 2010, og det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt hverken ud fra en fagligt eller økonomisk synsvinkel, at visitere disse familier til eget familiebehandlingstilbud. Revisitering: Alle de børn og familier, der har fået bevilliget forebyggende foranstaltninger i henhold til Servicelovens 52 stk. 3, er undersøgt i henhold til Servicelovens 50, og det er vurderet at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Når denne vurdering foreligger i forvaltningen, skal der foretages en individuel faglig vurdering af barnets behov for støtte. Dermed skal der foreligge en individuel handleplan der angiver formålet med den konkrete foranstaltning der påtænkes iværksat. Den konkrete foranstaltning skal iværksættes for at imødekomme barnets behov for særlig støtte og derved sikre barnets udvikling og trivsel. Serviceloven angiver på denne måde meget præcis, at der ikke er lovhjemmel til at nedjustere samtlige bevillinger til et generelt niveau. Forvaltningen vurderer, at det betyder i praksis, at det ikke lovgivningsmæssigt er muligt, at revistere alle sager til et generelt kommunalt serviceniveau. Der er klageadgang for borgerne på disse områder til Statsforvaltningen, og forvaltningens

24 erfaring er, at klagesystemet lægger meget vært på den individuelle faglige vurdering i forhold til barnets behov for støtte. Principper for revisteringen: Ud fra den lovgivningsmæssige retning og ovenstående begrundelser, foreslår forvaltningen derfor følgende principper for revisiteringen: 1. Revisitere alle sager i henhold til det vedtagne serviceniveau. Ved revisiteringen foretages en faglig individuel vurdering af barnets behov for fortsat støtte. 2. En revistering pr. familie - det vil sige alle børn og alle foranstaltninger i samme familie revisiteres på engang. Dette sikrer en faglig helhedsvurdering, en fremadrettet fælles opfølgningstidspunkt for alle foranstaltningerne og det tager mest muligt hensyn til barnet/familien. 3. Opfølgningsdatoerne i sagerne er styrende for revisiteringsdatoen, således sagen revisiteres samtidig med opfølgningen dog således at revisiteringen er gennemført senest Sager hvor foranstaltningerne ophører inden revisiteres ikke. 5. De sager hvor der foretages revistering i marts måned, er de sager hvor der udelukkende er iværksat foranstaltninger, hvor der i december 2009 er et vedtaget serviceniveau. 6. Sager der efter revisitering indstilles til foranstaltninger i overensstemmelse med vedtaget serviceniveau har rådgiverne egenkompetence til at afgøre. 7. Sager der efter revisiteringen indstilles til foranstaltninger over vedtaget serviceniveau afgøres i visitationsudvalget. 8. Sager hvor der efter revisitering, fortsat indstilles til opgavevaretagelse ved privat leverandør for familiebehandling og kontaktpersonordning afgøres i visitationsudvalget. 9. Ledelsen følger op på revisteringens resultat, og afrapporterer løbende til det politiske udvalg i forbindelse med fremlæggelse af disponeringsregnskabet. Visitationsudvalg: Som det fremgår af ovenstående principper for revisiteringen, vil Familieafdelingens visitationsudvalg få en gennemgående rolle i forhold til at lægge niveau på dette område i fremtiden. Familieafdelingens visitationsudvalg består af afdelingsleder og gruppeleder for rådgivergruppen. Til orientering er vedhæftet instruks for visitationsudvalgets sammensætning, formål, opgaveansvar m.v. Forslag til andre muligheder: Selvom alle serviceniveaubeskrivelserne på området for udsatte børn og unge ikke er vedtaget endnu, kan forvaltningen allerede på nuværende tidspunkt stille spørgsmålstegn ved, om de vedtagne serviceniveaubeskrivelser og efterfølgende revistiteringer kan opnå målet om, at de løbende bevillinger bringes i overensstemmelse med det udmeldte budget. Hvis der skal bringes balance i budget og serviceniveau på dette område, vurderer forvaltningen at der allerede nu skal arbejdes på 2. generations serviceniveaubeskrivelser, som mere konkret og målbart beskriver det serviceniveau der ønskes i Rebild Kommune. Blandt andet på anbringelsesområdet, hvor der er vedtaget serviceniveaubeskrivelser der er mindre konkrete og handlingsorienterede. 92

25 Forvaltningen vil derfor anbefale, at der i løbet af først halve år 2010 arbejdes yderligere med serviceniveaubeskrivelserne vedrørende anbringelser og efterværn, og som en del af dette arbejde indhentes inspiration dels igennem KeK-projekt og dels fra andre kommuner. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen om dispositionsregnskabet tages til efterretning. At principper for revisitering godkendes som foreslået af forvaltningen. At der arbejdes videre med 2. generations serviceniveaubeskrivelser med henblik på fremlæggelse til politisk behandling i juni måned Beslutning i den : Udsættes til ekstraordinært møde fredag den 12. marts kl Bilag: Åben Instruks visitationsudvalg - BUU Åben Oversigt for området for udsatte børn og unge - Februar BUU

26 10. Orientering om organisering af Tandplejen - struktur- og renoveringsovervejelser J.nr.: P05. Sagsnr.: 08/11424 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: I 2008 gennemførte KL en analyse af Rebild Tandpleje med henblik på fremtidig struktur og organisering. Rapporten blev fremlagt på dialogmøde den og pegede på 5 mulige fremtids-scenarier: Nuværende klinikstruktur bibeholdes; klinikkerne moderniseres; tandreguleringen samles. Undersøgelsesklinikkerne lukkes; øvrige klinikker opretholdes; tandreguleringen samles. Undersøgelsesklinikkerne lukkes; Suldrup lukkes; Nørager, Skørping, Støvring og Terndrup opretholdes, tandreguleringen samles. Undersøgelsesklinikkerne lukkes; Suldrup og Terndrup lukkes; tandreguleringen samles. Alle nuværende klinikker lukkes; etablering af 2 nye klinikker; tandreguleringen etableres ved én af de nye klinikker. På dialogmødet den blev der fulgt op på rapporten med et oplæg fra Rebild Tandpleje. ønskede herefter udarbejdet et konkret beslutningsforslag som grundlag for beslutning vedrørende fremtidig tandplejestruktur med tilhørende konsekvensberegninger vedrørende kørsel og nødvendige renoveringer. Personalet har været medinddraget siden KL s rapport i Et enigt MED-udvalg foreslår, at der lægges vægt på scenarie 5 som den ønskede model, hvor Rebild Tandpleje i fremtiden vil komme til at bestå af 2 større klinikker: En klinik i Støvring (tilbygning af eksisterende klinik) samt en klinik i Haverslev (nybygning). Første etape kan være en tilbygning i Støvring, således at Tandreguleringen snarest kan samles på et sted. Dette er indarbejdet i investeringsoversigten med 6,5 mio. i 2012/2013. Som anden etape foreslås bygget en ny klinik i Haverslev. Det foreslås således, at Tandregulering og klinikkerne fra Nørager og Suldrup på sigt samles til Nørager, mens klinikkerne i Terndrup, Bælum og Skørping på sigt samles i Støvring. 94

27 Begrundelser og sammenfatning Fastholdelse Rebild Tandpleje ønsker at fastholde gode medarbejdere i et fagligt stærkt miljø. Hvad angår tandregulering er det et stort plus for Rebild at have egen specialtandlæge. En central reguleringsklinik er et ønske fra både specialtandlægen og tandreguleringsteamet. Med placering af tandreguleringsklinikken i Haverslev, åbnes der endvidere op for muligt samarbejde med nabokommuner (Fællesskab eller salg af ydelser). Rekruttering Rebild Tandpleje står overfor meget store udfordringer de kommende år, når stillinger i de små klinikker skal genbesættes. Nyuddannede kan ikke stå alene på små klinikker, idet der kræves supervision. Det er endvidere tendensen i dag, at man ønsker at arbejde med up-to-date udstyr i større enheder, hvor der er mulighed for faglig sparring og for specialisering. De fleste medarbejdere har allerede nu arbejde på flere klinikker, og det er vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere til eksempelvis en deltidsstilling fordelt på 2-3 klinikker. Opgaveglidning Delegering af arbejdsopgaver fra tandlæger til tandplejere og til klinikassistenter kan optimeres ved at samle klinikkerne i større enheder. Tværfagligheden og teamtandplejetanken udnyttes dermed bedst muligt og der kan skabes endnu bedre faglig synergi til glæde for brugerne. Service Forbedret service ved at åbningstiderne udbygges med flere lange dage. Der vil endvidere kunne opleves færre aflysninger, idet der på større klinikker vil være flere til at tage over. Økonomi Der er i fremtiden behov for store renoveringer og anlægsudgifter af de eksisterende klinikker. Alt udstyr er gennemgået august 2009 og aldersbestemt til grundlag for det vedhæftede bilag om de kommende renoveringsudgifter i Rebild Tandpleje indtil Såfremt alle nuværende klinikker bevares, kan der blot indtil 2013 påregnes udgifter for ca. 11 mio. Renoveringsudgifterne som omhandler teknisk udstyr, almindelig indvendig renovering og inventar er opgjort med følgende hovedtal på klinikkerne: Skørping: Terndrup: Bælum: Støvring: Nørager: Suldrup: 1,6 mio 2,2 mio 0,4 mio 3,6 mio 2,1 mio 1,2 mio. Udover den af Tandplejen opgjorte renoveringsudgift er der indhentet oplysninger om de vedligeholdelsesudgifter Teknisk Forvaltning har opgjort på de fire selvstændige tandlægebygninger frem til Det drejer sig om et beløb på i alt kr kr. 95

28 Udgiften fordeler sig på følgende måde: Skørping: Støvring: Nørager: Terndrup: kr kr kr kr. Udgiften til 2 nye klinikker er forsøgt beregnet ud fra andre kommuners erfaringer, idet mange andre er i gang med centraliseringer. Der er indhentet skitseforslag på tilbygning i Støvring og en ny klinik i f.eks. Haverslev. For begge gælder det, at det er råskitser; der er ikke tegnet kældre med og der er forbehold for arkitekt og rådgivende ingeniørers videre arbejde med projekterne. Der er ikke påregnet udgift til grund ligesom der ikke er indregnet indtægter i forhold til lukning af de eksisterende klinikker i Skørping, Terndrup og Nørager. Der kan på sigt forventes lavere vedligeholdelsesudgifter på 2 frem for 7 klinikker. Første fase med en tilbygning i Støvring er tidligere anslået til 6,5 mio. kr. Den skitserede tilbygning inklusiv rettelser skønnes at kunne udføres for ca. 5 mio. kr. inkl. inventar. Det forudsætter dog, at denne fase ret hurtigt kan efterfølges af fase 2 indeholdende en nybygning af klink i Haverslev, til en skønnet udgift på til 9-11 mio. kr. inkl. inventar. Kørsel af elever Anslåede kørselsudgifter til modellen med 2 klinikker er vedlagt som bilag. Der er taget udgangspunkt i den vedtagne harmoniseringsordning på befordringsområdet. Klasserne indkaldes hver 14. måned. Der er ekstra indkaldelser for 3. kl. til superbørsteundervisning samt for 5.kl til tandreguleringsscreening. Udgifterne udgør ca kr. Herfra skal trækkes vores nuværende udgift til kørsel af elever. Dette udgør i 2009 ca kr., samt tandregulerings-teamets udgift til kørsel, der ligeledes udgør ca kr. årligt. Den reelle ekstraudgift til kørsel af elever vil således udgøre ca kr. årligt. Konklusion Med etablering af 2 nye tandplejecentre vil Rebild Kommune være fremtidssikret i mange år fremover med nyt udstyr og faglige fællesskaber, der dels sikrer fastholdelse af gode medarbejdere, inklusiv egen specialtandlæge, dels letter den vanskelige rekruttering og endelig muliggør kompetenceudvikling i forbindelse med uddelegering af opgaver. Der kan endvidere for brugerne opleves bedre service ved længere åbningstider og ved at der lettere kan imødekommes ønsker om tider. Så vurderet ud fra en tandlægefagligt vinkel, vil løsningen med to nye tandplejecentre kunne opfylde behovet for at give Rebild Tandpleje et rationale, der vil være med til at fremtidssikre tandplejen i mange år fremover, og desuden kunne give børnene / borgerne den allerbedste tandpleje indenfor de afstukne økonomiske rammer. 96

29 Men forvaltningen vurderer, at der også vil kunne arbejdes på en mindre gennemgribende løsning, som både på sigt vil være økonomisk bæredygtig, fremtidssikret og læne sig lidt mere op af nærhedsprincippet i forhold til de børn Tandplejen skal betjene. Det mest presserende behov i tandplejen aktuelt er at få samlet ortodontiordningen. Det er vigtigt for tandplejens økonomi, at beholde egen ortodontitandlæge, da det vil være en meget dyrere løsning at købe denne ydelse ved privat praktiserende specialtandlæge. En samling af denne, kan som tidligere beskrevet finde sted på Støvring klinikken, med udvidelse af denne. Der vil teknisk og arkitektonisk kunne findes en løsning, som vil kunne udvide Støvring klinikken med det nødvendige antal stole for at samle ortoordningen. Det vurderes umiddelbart også at der ved en nødvendig tilbygning på Støvring klinikken kan opnås nødvendigt plads til at indlede et fælles kommunalt samarbejde omkring løsningen af ortoordningen. Sideløbende med beslutningen om at samle ortoordningen i Støvring, enten som en permanent beslutning, eller som en midlertidig løsning, kræver at der tages en generel strukturdebat om fremtidig organisering af tandplejen. Skal alle klinikker bevares, i deres nuværende form, og med de udfordringer det giver i forhold til renoverings og vedligeholdelsesudgifterne på sigt, eller vil det være mest hensigtsmæssigt at samle klinikker i forhold til de foreslåede scenarier fra rapporten fra KL. Sagen blev drøftet i den , hvor det blev besluttet at udsætte sagen. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At sagen tages til orientering At der afholdes kort orienteringsmøde for Byrådet den 25. marts At sagen behandles på udvalgets ordinære møde i april

30 Beslutning i den : Udvalget viser interesse for model 4, hvor tre klinikker søges placeret mere geografisk spredt, og hvor ortoklinikken tilknyttes den ene. Godkendt som indstillet. Bilag: "E" KL s konsulentvirksomheds analyse af Rebild Åben Kommunes Tandpleje - BUU Åben gennemgang_af_klinikker_august_ BUU Kørselsudgfter ved 2 klinikker i Haverslev og Støvring - Åben BUU Renoveringsudgifter Rebild Tandpleje indtil Åben BUU Åben Rebild Tandpleje materiale - BUU

31 11. Serviceniveaubeskrivelser på området for udsatte børn og unge J.nr.: P23. Sagsnr.: 09/17176 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsfremstilling: Inden for rammerne af Indenrigs- og Socialministeriets KeK-projekt (Kommunalbestyrelsen efter Kommunalreformen) er der igennem de seneste måneder arbejdet videre med formulering af første generation af serviceniveaubeskrivelser inden for området udsatte børn og unge. Målgrupperne er i den Sammenhængende Børnepolitik defineret som truede børn og unge samt børn og unge med svære problemer. Gennem serviceniveaubeskrivelserne skabes øget tydelighed omkring det politiske ansvar og dertil hørende handlemuligheder på området for udsatte børn og unge. Herunder er det hensigten, at serviceniveaubeskrivelserne skal Udgøre en fælles ramme som skal sikre, at borgere med ensartede behov også har lige muligheder for at modtage hjælp. Danne en fælles faglig ramme for arbejdet, der samtidig sikrer sammenhæng til de politiske prioriteringer og økonomien. Give et grundlag for forventningsafstemning både i forhold til borgerne og i forhold til de, der skal udføre indsatsen. Understrege, at ansvaret for at træffe afgørelser ligger hos myndigheden og kan derfor skabe afklaring i forhold til leverandørerne. Bidrage til at sikre, at kommunen kan undgå en situation, hvor der må trækkes i bremsen sidst på året. Anbringelsesreformen præciserer, at kommunerne ikke må tage usaglige økonomiske hensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn. Det betyder, at kommunen ikke må tage økonomiske hensyn, som betyder, at der vælges en løsning, som ikke tilgodeser barnets behov fra starten, eller at en nødvendig foranstaltning ophører i utide på grund af besparelser i kommunen. Det indebærer, at det er nødvendigt, at kommunen tager saglige økonomiske hensyn. Det kan f. eks. medføre, at kommunen ved valg af foranstaltning kan vælge det konkrete tilbud, der både tilgodeser barnets eller den unges behov, samtidig med at det er den økonomisk mest hensigtsmæssige løsning. Beskrivelserne tydeliggør hvilke foranstaltninger, der visiteres til og hvilke målgrupper disse foranstaltninger henvender sig til. For hver foranstaltningstype er det typiske omfang og varighed endvidere præciseret. På denne måde er Rebild Kommunes serviceniveau søgt tydeliggjort. Der er allerede i december 2009 vedtaget et serviceniveau for følgende foranstaltninger: 99

32 Konsulentbistand Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling Aflastningsordning Personlig rådgiver Fast kontaktperson Anbringelse 52.4 Økonomisk støtte ifm. forebyggende foranstaltninger (kun efterskoler) 76.2 Personlig rådgiver efter det fyldte 18. år Forvaltningen har nu udarbejdet forslag til serviceniveaubeskrivelser for de resterende foranstaltninger på børne- og ungeområdet. Det drejer sig om følgende: Døgnophold for hele familien Anden hjælp 54 - kontaktperson til forældre med anbragte børn 41 Merudgifter 42 Tabt arbejdsfortjeneste inkl Særlig supplerende ydelse 52.4 Økonomisk støtte ifm. forebyggende foranstaltninger (ikke efterskoler) 52.5 Økonomisk støtte ifm. anbringelse 76 - Anbringelse efter det fyldte 18. år Serviceniveaubeskrivelserne er dels udarbejdet ud fra nuværende praksis, og dels ud fra inspiration hentet i andre kommuner. I forhold til serviceniveauet for døgnophold for hele familien og for anden hjælp, har det ikke været muligt at fastsætte ud fra et eksisterende serviceniveau, da begge disse foranstaltninger bruges meget sjældent i Rebild Kommune. Beskrivelsen på disse områder er derfor meget relateret til lovgivningen og overordnet beskrevet. I forhold til de andre serviceniveaubeskrivelser har forvaltningen følgende kommentarer til fastlæggelse af niveau: Kontaktperson til forældre med anbragte børn: Forslaget fastsætter et tidsforbrug på typisk 1-5 timer pr. uge, og aflønning svarende til maximalt 2 x vederlag som personlig rådgiver. Dette er en skærpelse af nuværende praksis, hvor det ønskes markeret, at den støtteperson som forældre har krav på efter lovgivningen, ikke er en person som skal behandle forældrenes personlige problematikker, med en støtteperson, som har til formål at styrke forældrenes samarbejde og indvolvering i arbejdet omkring barnet. Merudgifter: Serviceniveaubeskrivelsen for merudgifter er forsøgt skærpet i forhold til målgruppen, hvor det er præciseret, at det skal være tale om en indgribende, langvarig og kronisk lidelse, før det kan udløse en bevilling om merudgifter. Da merudgiftsområdet er meget kompleks, har forvaltningen udover den konkrete serviceniveaubeskrivelse udarbejdet et bilag, som nærmere beskriver de takster der kan 100

33 udbetales i Rebild Kommune som merudgifter, altså fastsættelse af et mere konkret serviceniveau. Det er beskrevet i bilaget, at det i alle tilfælde udelukkende drejer sig om merudgiften der skal bevilges til forældrene, altså en præcisering af at forældrene selv skal afholde de udgifter de ville have haft til et normalt barn. Dette er f.eks. skærpet i forhold til bevilling af merudgift til barnepige, hvor det er præciseret at familien til et barn under 12 år selv skal afholde en timeløn på 50 kr. i timen. Det er skærpet i forhold til udgifter til fritidsaktiviteter, hvor forvaltningen har vurderet at forældrene selv skal betale for to fritidsinteresser til barnet / den unge. Samt i forhold til, at der ikke kan anslås et beløb til udgifter til slitage og ødelæggelse, og medtages i den årlige merudgiftsberegning. Udover de enkelte merudgifter, hvor der i serviceniveaubeskrivelsen er forsøgt at lægge en ramme for bevillingen, er der udarbejdet tre taksbilag. Et taksblad omhandlende merudgifter til udgifter til handicapbiler, takster for modermælkserstatning, samt et takstblad for det tøj det forventes et barn normalt har, altså en grundbeklædning det forventes forældrene selv betaler inden der kan bevilges merudgifter til tøj. Tabt arbejdsfortjeneste: Også i forhold til tabt arbejdsfortjeneste har forvaltningen skærpet på definitionen af målgruppen. Derudover har forvaltningen skærpet nuværende serviceniveau på tildelingskriterierne og omfang. Der er i serviceniveaubeskrivelsen præciseret, at der til huslige gøremål typisk kan frikøbes for 2-10 timer pr. uge, specialrengøring op til 7 timer ugentligt og tilberedning af specialkost op til 7 timer pr. uge. Derudover er det skærpet at ordinært fravær til forældremøder, tandlægebesøg o.s.v. for børn med funktionsnedsættelse ikke kompenseres, og der er fastsat at hvis det kun drejer sig om 4 gange pr. år skal forældrene selv betale. Til serviceniveaubeskrivelsen for tabt arbejdsfortjeneste er der også udarbejdet et bilag, som præciserer administrationen af fradrag af sparede udgifter f. eks til transport og dagtilbud ved bevilling af fuldtids tabt arbejdsfortjeneste. Økonomisk støtte til udgifter og økonomisk støtte til udgifter ifm. anbringelser: Beskriver nuværende serviceniveau. Efterværn: I forhold til servicebeskrivelsen på efterværn, er varighed og omfang skærpet i forhold til nuværende niveau. Det er dog forvaltningens opfattelse at denne servicebeskrivelse skal gennemarbejdes yderligere og gøres mere konkret og målbart indenfor de næste måneder. Der arbejdes desuden videre på at udfærdige et takstblad, hvori der angives nogle standardbeløb, der kan ydes i økonomisk støtte til udsatte børn og unge, f.eks. udgifter til fritidsaktiviteter, møbler, indskud og lign. Takstbladet vil også omfatte flere af de merudgifter der beskrives i serviceniveaubeskrivelsen for 41 merudgifter. 101

34 Involvering af Handicaprådet i formuleringen af serviceniveaubeskrivelser: Byrådet besluttede den 17. december 2009, at inddrage Handicaprådet på et tidligere tidspunkt i det videre arbejde med udarbejdelse af serviceniveaubeskrivelserne. Forvaltningen har afholdt et møde, hvor repræsentanter fra Handicaprådet har haft mulighed for at komme med input og kommentarer til serviceniveaubeskrivelserne. Repræsentanterne udtrykte på mødet stor tilfredshed med denne inddragelse, og generel ros til udarbejdelsen af de serviceniveaubeskrivelser der nu forelægger til politisk behandling. På mødet blev der ved dialog mellem handicaprådsrepræsentanterne og forvaltningen ændret en smule i formuleringerne i beskrivelserne. Derudover har repræsentanterne fra Handicaprådet ønsket konkrete ændringer i de beskrevne forslag til serviceniveau med tilhørende bilag. Disse ønsker er efter aftale tilføjet i serviceniveaubeskrivelser/bilag og er for tydelighedens skyld fremhævet med kursiv. Grundet den korte tidsfrist, blev det på sidste handicaprådsmøde den aftalt, at serviceniveaubeskrivelserne sendes i høring ved de enkelte medlemmer af handicaprådet. Handicaprådet vil så sørge for at koordinere de individuelle høringssvar og fremsende samlet høringssvar til forvaltningen, således dette kan foreligge på udvalgsmødet. Høringssvaret medsendes derefter til den videre politiske behandling. Som det fremgår af ovennævnte har forvaltningen igennem disse forslag til serviceniveaubeskrivelser forsøgt at skærpe og reducere i nuværende serviceniveau, for at opnå det økonomiske rationale, der i handleplanen er besluttet skal indhentes. Opfølgningen på områdets økonomiske udvikling sker gennem dispositionsregnskabet, som løbende forelægges til politisk orientering. Forvaltningen betragter disse 1. generations servicebeskrivelser som en platform for det videre arbejde med endnu mere konkrete servicebeskrivelser, med henblik på at opnå de beskrevne formål. Der arbejdes inden for rammerne af KeK-projektet hen imod at der allerede i juni måned 2010 vil kunne foreligge forslag til 2. generations servicebeskrivelser for enkelte områder. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At de udarbejde serviceniveaubeskrivelser med tilhørende bilag godkendes som fremlagt af forvaltningen. Beslutning i den : Modtaget høringssvar fra Handicaprådet. Dette medsendes til den videre politiske behandling. 102

35 Indstilles godkendt som indstillet af forvaltningen med følgende præciseringer: - Tabt arbejdsfortjeneste for enkeltdage vedrørende ordinært fravær til forældremøder o.l. gives kun ved et omfang på over 2-3 gange årligt. - Vedrørende merudgifter til beklædning skal vurderingen af forbruget af tøj tage udgangspunkt i en individuel vurdering. I forbindelse med udarbejdelse af 2. generation af servicestandarderne foretages koordinering med voksenområdet omkring efterværn, hjælpemidler og boligændringer. Bilag: Serviceniveau for udsatte børn og unge i Rebild - Åben BUU Åben Tabt arbejdsfortjeneste 42 - BUU Åben Takster for Merudgifter 41 - Tøj til børn - BUU Takster for Merudgifter 41 - Hypoallergen Åben modersælkerstatning - BUU Takster for Merudgifter 41 - Hjælpemiddelbiler - Åben BUU Åben Takster for Merudgifter 41- BUU Åben Høringssvar - Handicaprådet

36 12. Stattusrapport tilsyn private opholdssteder 2009 J.nr.: P05. Sagsnr.: 08/2938 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Rebild kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen tilsynsforpligtelsen med de private opholdssteder i kommunen, jf. Servicelovens 142 stk.5, bek. nr. 621 af 15. juni 2006, vejl. nr. 98 af 5. december Ifølge lov om retssikkerhed og administration, har kommunen pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet indebærer en forpligtelse til at have en løbende indsigt i stedets samlede drift. Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at myndigheden har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddet, samt forholde sig til dette i forhold til opgaver, formål og gældende lov (sikre sammenhæng mellem kvalitet og pris). Tilsynsopgaven er organiseret i Familieafdelingen i Godkendelses og tilsynsgruppen. Siden 1. juli 2008 har Rebild kommune opkrævet udgiften til tilsyn hos opholdsstederne, med en fast takst. Børne og har på sit møde den 27.februar 2007 godkendt standarder og fremgangsmåde for tilsynet. Af standarden fremgår at tilsynet bygger på tre overordnede principper: Kontrolaspektet Kvalitetsaspektet Udviklingsaspektet På den baggrund har der i 2009 været ført tilsyn med de 7 private opholdssteder i Rebild Kommune, hvor målgruppen er børn og unge under 18 år. Det drejer sig om følgende opholdssteder: Yggdrasil Stillebækken 104

37 Vividus (Hos Hanne og Kim) Huset Aarestrupvej Skovhuset No Name Aflastningstilbuddet Absolut Fritid I forhold til evaluering af tilsynet, er det i standarden fastsat, at der hvert år udarbejdes en statusrapport for hvert enkelt opholdssted, der indeholder en beskrivelse af, hvad Rebild kommune har ført af tilsyn på opholdsstederne. Af afrapporteringen fremgår desuden antal anmeldte og uanmeldte tilsyn, indsendte magtanvendelser og bemærkninger til disse, særlige problemstillinger/udfordringer/ressourcer tilsynet har påpeget, samarbejdet med tilsynet og tilsynets generelle vurdering af opholdsstedet. De enkelte statusrapporter er lavet på baggrund af konsulentens kontinuerlige kontakt med opholdsstederne og statusrapporterne er endvidere tænkt som et stykke udviklingsværktøj mellem opholdsstederne og Rebild kommune som tilsynsmyndighed. Det fremgår af de enkelte statusrapporter, hvilke problematikker/udfordringer det enkelte opholdssted anbefales at arbejde med fremover. En generel udfordring som tilsynet oplever i samarbejdet med de fleste af opholdsstederne, er snitfladerne mellem hvad tilsynet kan / skal / må blande sig i, i forhold til opholdsstedernes økonomiske dispositioner. Tilsynet har blandt andet på den baggrund sat fokus på bestyrelsernes ansvar. Godkendelse og Tilsynsgruppen har i 2009 afholdt fælles informations- og dialogmøde med opholdsstedernes bestyrelser, og derudover inddraget de enkelte bestyrelsesformænd i dialogen omkring opholdstedernes problematikker. Statusrapporten har været sendt i høring ved opholdsstederne. For nogle opholdssteder har statusrapporterne dannet grundlag for dialog i høringsperioden. Alle opholdssteder har godkendt egen statusrapport. Generelt er det tilsynets vurdering, at det socialpædagogiske arbejde på opholdsstederne i Rebild kommune udføres kompetent og professionelt, og der er fortsat en god belægning på stederne, på trods af mange opholdssteder i landet lukker i denne tid på grund af mangel på visiterede børn og unge. Det er desuden tilsynets vurdering, at der er til stadighed en god dialog mellem ledelse, medarbejdere og tilsyn. 105

38 Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udvalget tager tilsynets statusrapporter for 2009 til efterretning. Beslutning i den : Statusrapporterne for 2009 for tilsyn med private opholdssteder tages til efterretning. Bilag: Åben Vividus statusrapport BUU Åben Skovhuset statusrapport BUU Åben Huset Årestrupvej statusrapport BUU Åben Yggdrasil statusrapport BUU Åben Stillebækken statusrapport BUU Åben Absolut Fritid statusrapport BUU Åben No name Statusrapport BUU

39 13. Status 2009 familieplejeområdet J.nr.: K09. Sagsnr.: 10/3011 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: I henhold til Servicelovens 143 skal plejefamilier for børn og unge være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Enhver myndighedsperson kan søge om at blive godkendt som plejefamilie, og ansøgerens opholdskommune har pligt til at yde råd og vejledning overfor ansøgere, og sagsbehandle ansøgningen, selvom opholdskommunen ikke aktuelt har brug for plejefamilier. Udover selve godkendelsesproceduren har den stedlige kommune pligt til at føre generel tilsyn med de plejefamilier der bor i kommunen. Denne myndighedsopgave er i Rebild Kommune placeret i Godkendelse- og tilsynsgruppen. Udover myndighedsopgaven som godkender og tilsynsførende på det generelle plan overfor plejefamilier, udfører Godkendelse og tilsynsgruppen også det mere specifikke plejefamiliearbejde overfor de plejefamilier hvor Rebild Kommune har anbragt børn. For at plejeforældrene kan tage forsvarligt vare på de anbragte børn og varetage dette til tider komplicerede arbejde i eget hjem, viser erfaringerne på området, at det kræver faglig opbakning og vejledning til plejeforældrene. Derfor følger konsulenterne i Godkendelse- og tilsynsgruppen disse plejefamilier noget tættere, og yder løbende supervision, rådgivning og faglig opbakning til plejeforældrene. Godkendelse og tilsynsgruppen har udfærdiget årsrapport for familieplejeområdet for Af årsrapporten fremgår at Godkendelse og Tilsyn i 2009 har: 107 godkendt 25 nye plejefamilier, heraf 4 netværksfamilier. ført generelt tilsyn med 41 plejefamilier. ført løbende tilsyn og giver løbende rådgivning til 59 familier og 8 netværksfamilier. afholdt to temadage for plejefamilier. Til at varetage dette arbejde er der i Godkendelse og Tilsynsgruppen ansat 2 ½ medarbejder. Godkendelse og Tilsynsgruppen udfører et fagligt godt stykke arbejde, til gavn for de børn Rebild Kommune anbringer i familiepleje, men også til gavn for de mange plejeforældre som arbejder med dette vanskelige område. Som det fremgår af årsrapporten er det lykkedes i 2009 at anbringe nogle børn med massive vanskeligheder i lokale plejefamilier,

40 i stedet for at anbringe dem på et opholdssted i en anden kommune. Ved bevidst at arbejde meget målrettet med at styrke familieplejeanbringelserne, opnås der dels det mål at børnene får mulighed for at blive anbragt i nærmiljøet, mulighed for at bevare deres sædvanlige skolegang og venner, og ikke mindst en betragtelig økonomisk gevinst, da en familieplejeanbringelse kun koster ca. det halve af hvad det koster på et opholdssted. Selvom der arbejdes bevist på at dygtiggøre plejeforældrene er der selvfølgelig nogen børn der ikke kan rummes i en almindelig familie, men som skal have et visitationstilbud. Godkendelse og Tilsynsgruppens arbejde falder fint i tråd med de nye tanker i Barnets Reform, som netop fremhæver ønsket om mere uddannelse til plejefamilier og flere børn anbragt i plejefamilier i stedet for på institution. Det er forvaltningens vurdering at Rebild Kommune er godt fagligt rustet til at udfylde den lovgivning deri den kommende tid forventes udmøntet i forhold til Barnets Reform. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udvalget tager årsrapporten for familieplejeområdet til efterretning. Beslutning i den : Årsrapporten for 2009 for familieområdet tages til efterretning. Bilag: Åben Statusrapport familieplejeområdet BUU

41 14. Tilsyn Børnecenter Himmerland - Årsrapport 2009 J.nr.: K09. Sagsnr.: 10/3058 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Den 1. januar 2007 overtog Rebild kommune driften af Børnecenter Himmerland, som er en døgninstitution i henhold til Lov om social service 63 stk. 1. Ifølge lov om retssikkerhed og administration, har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet skal både omfatte indholdet af tilbuddet og den måde opgaven udføres på. Tilsynet indebærer en forpligtelse til at have en løbende indsigt i stedets samlede drift. Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at myndigheden har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddet, samt at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven er organiseret i Familieafdelingen i Godkendelses- og tilsynsgruppen. godkendte på møde den 24. september 2008 standard og fremgangsmåde for tilsynet. Af standarden fremgår det, at der skal gennemføres 6 tilsynsbesøg på Børnecenter Himmerland. De 5 af besøgene skal gennemføres af den medarbejder, der har det løbende/ pædagogiske tilsyn med stedet. Af de 5 besøg, skal det ene gennemføres som et uanmeldt besøg. Det 6. besøg skal gennemføres af to andre medarbejdere end af den der har det løbende tilsyn. Dette tilsynsbesøg skal tage udgangspunkt i de observationer, som det løbende tilsyn har gjort og der foretages opfølgning i forhold til de punkter, som det løbende tilsyn har haft bemærkninger til. I forhold til evaluering af tilsynet, er det i standarden fastsat, at der hvert år udarbejdes en statusrapport indeholdende en beskrivelse af, hvad Rebild kommune har ført af tilsyn på Børnecenter Himmerland. Med udgangspunkt i den af udvalget vedtagne standard for tilsynsopgaven, er der af tilsynskonsulenten i Godkendelse og tilsynsgruppen udarbejdet en statusrapport for det gennemførte tilsyn i Rapporten er udarbejdet efter samme skabelon og med samme fokuspunkter som afrapporteringen for de private opholdssteder. Af rapporten fremgår: 109 Antal anmeldte og uanmeldte tilsyn Magtanvendelser og bemærkninger til disse

42 110 Særlige problemstillinger/udfordringer/ressourcer tilsynet har påpeget Samarbejdet med tilsynet og tilsynets generelle vurdering af døgninstitutionen Statusrapporten er udarbejdet på baggrund af konsulentens kontinuerlige kontakt til børnecenteret og til de anbringende kommuner. Af afrapporteringen fremgår det at konsulenten har været på 8 anmeldte og 1 uanmeldt tilsynsbesøg i Der har i 2009 været mange magtanvendelser på børnecenteret, men alle er vurderet som lovlige og konsulenten gør i tilsynsrapporten rede for årsagerne til magtanvendelserne. De mange magtanvendelser, som specielt er relateret til en afdeling giver anledning til bekymring ved tilsynet. I 2008 var der også mange magtanvendelser på Børnecenter Himmerland, og i 2008 påpegede tilsynet nødvendigheden af at arbejde med dette felt som et pædagogisk fokus. Børnecenteret har efterkommet tilsynets opfordring, men arbejdet for at mindske magtanvendelserne har endnu ikke vist sig i et mindre antal, da antal magtanvendelser er steget betragteligt fra 2008 til Udover det løbende tilsyn, har to andre medarbejdere fra Godkendelse- og tilsynsgruppen jvf. standarten, udført 1 generelt tilsyn. Dette tilsynsbesøg fandt sted i juni 2009, og på daværende tidspunkt blev konklusionen på tilsynsbesøget at Børnecenteret skal have magtanvendelser som et fokuspunkt, og specielt sikre sig: at barnet / den unge skal have mulighed for at udtale sig i forhold til den konkrete magtanvendelse at ansatte medarbejdere er bekendt med bekendtgørelsen om magtanvendelse, at Børnecenteret skal overhold Rebild Kommunes tidsfrister for indberetning af magtanvendelser at Børnecenteret udarbejder retningslinjer for procedure efter udført magtanvendelse at barnets / den unges hjemkommune orienteres hurtigst muligt efter magtanvendelserne. Konklusionerne og anbefalingerne på det generelle tilsyn er ikke alle blevet fulgt af Børnecenteret, og det løbende tilsynet har derfor i samarbejdet med ledelsen på Børnecenteret iværksat en række tiltag som skal være med til at mindske antallet af magtanvendelser i Tilsynet vil følge dette fokus punkt meget tæt i Der udarbejdes konkret handlingsplan for dette i et samarbejde mellem tilsynet og Børnecenter Himmerland. Konsulenten konkluderer dog på baggrund af tilsynet, at børnecenteret er en institution der udstråler hygge, ro, imødekommenhed, varme og gode fysiske rammer både ude og inde og som er velholdt. Tilsynets indtryk er, at Børnecenteret er en velfungerende institution, men den ene afdeling har nogle svære problemer, som ledelsen straks må arbejde på at imødegå. På baggrund af tilsynsrapporten vurderes det, at den generelle og løbende del af tilsynsforpligtigelsen er opfyldt i henhold til den vedtagne standard.

43 Indstilling: Forvaltningen indstiller: At tilsynsrapporten for Børnecenter Himmerland godkendes. Bilag: Åben Børnecenter Himmerland årsrapport BUU

44 15. Dispositionsregnskab for specialundervisningsområdet - status marts 2010 J.nr.: A00. Sagsnr.: 10/93 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Dispositionsregnskab for specialundervisning efter visitation Visitationen for skoleår er nu afsluttet, både for tilbuddene vedr. vidtgående specialundervisning, 20.2, samt specialundervisningen i egne specialklasser. Der mangler stadig at blive fulgt op på situationen vedr. undervisning af elever på opholdshjem, 20.3, hvor der foregår en løbende dialog med familieafdelingen. Nedenstående oversigt viser antallet af elever visiteret til tilbud i forskellige kommuner, samt den beregnede udgift. Bilaget viser visitationen ned på skoleniveau, hvor det bl.a. kan observeres, at antallet af elever i AK-klasserne på Skørping Skole stiger fra de nuværende 23 elever til 25 elever i det nye skoleår. Tilbudskommune Antal jan-jul Antal aug-dec Udgift 2010 Region Nord i alt Transport 0 Aalborg i alt skole Aalborg i alt sfo Transport Vesthimmerland i alt skole Vesthimmerland i alt sfo Transport 0 Mariagerfjord i alt skole Mariagerfjord i alt sfo Transport Rebild i alt skole (Skibstedskolen samt AKklassen) Rebild i alt sfo (som ovenstående)

45 Transport Budget 2010 Merforbrug Skole i alt Sfo i alt Transport i alt I alt Som det kan observeres, er der vedrørende vidtgående specialundervisning ( 20.2) disponeret et merforbrug på skole og sfo på i alt godt 3,3 mio. kr. i 2010, hvoraf hovedparten kan henføres til sidste del af skoleår , dvs. perioden januar til juli Ifølge den nye visitation for skoleår bliver det disponerede merforbrug blot på 0,6 mio. kr. for skole og sfo samlet over et helt år, fra august 2010 til juli Der kan naturligvis løbende ske visiteringer over et skoleår, såfremt behovet skulle opstå, f.eks. ved tilflytning og/eller ved tab af klagesager. I de beregnede tal er der samtidig forudsat, at de elever, der har været påtænkt hjemtaget til tilbuddet på Skørping Skole, er videreført i de nuværende tilbud. Såfremt hjemtagelsen bliver en realitet pr. august 2010 bliver det disponerede merforbrug ca kr. mindre pr. måned pr. elev, der hjemtages til AK-tilbuddet. Hertil kommer der forskellen i udgiften til transport mellem de to tilbud. I forbindelse med visitationen er der lavet aftale med enkelte af vores egne folkeskoler omkring løsning af opgaver med elever, hvor alternativet er et vidtgående specialundervisningstilbud. Det drejer sig om elever, som med en særlig tilrettelagt støtte, kan følge et normalt skoleforløb. Disse skoler bliver kompenseret for at påtage sig denne opgave med i alt 0,4 mio. kr., som er indeholdt i udgiften i ovenstående oversigt. I det forgangne år er kommunerne blevet bedre til at få opkrævet betalinger for de forskellige tilbud. Umiddelbart er forventningen dog, at der mangler at blive afregnet for ca. 0,5 mio. kr. til andre kommuner for skole- og sfotilbud vedr For transportdelen er forventningen, at der mangler at blive afregnet ca. 0,3 mio. kr. vedr vidtgående specialundervisning. Dvs. at de beregnede disponerede merforbrug i ovenstående skema påvirkes i negativ retning med disse udgifter vedr Mht. transporten ophører de eksisterende aftaler pr. juli, hvorefter NT overtager koordineringen af transporten. Udgiften i den nye aftale er endnu ikke kendt, og derfor er der taget udgangspunkt i de eksisterende priser. Forventningen er at udgiften bliver væsentlig lavere. I visitationen for skoleår blev der ligeledes kigget på kommunens egne specialklasser. Nedenstående oversigt viser antallet af elever visiteret til de forskellige klasser. 113

46 Tilbudsskole Antal jan-jul Antal aug-dec Udgift 2010 Trivselsklassen Suldrup Transport Specialklasse Karensminde Transport Specialklasse - Sortebakken Transport Specialklasse Terndrup Transport Erhvervsklasse Bavnebakken Budget 2010 Merforbrug Skole i alt Transport i alt I alt Samlet set er der således til kommunale specialklasser ( 20.1) disponeret et merforbrug på godt 0,2 mio. kr. Af oversigten ses et fald i antallet af visiterede elever til Trivselsklassen i Suldrup samt til Erhvervsklassen på Bavnebakkeskolen. Det er tidligere omtalt, at vores folkeskoler i forbindelse med et økonomisk incitament til at rumme elever, vi ellers ville have visiteret til fx Trivselsklassen, ønsker og formår at skabe lokale løsninger i stedet. Dette harmonerer med den sammenhængende børnepolitiks intentioner om nærhedsprincippet. Antallet af visitationer til erhvervsklassen kan ændres undervejs, da klassen primært er oprettet for skoletrætte elever. Der er indledt forhandlinger med Bavnebakkeskolen om, hvordan tilbuddet kan tænkes videreført det kommende skoleår, og en aftale om videreførsel kan påvirke ovenstående resultat. Samlet set er der for hele specialundervisningsområdet incl. kørsel således på nuværende tidspunkt disponeret et merforbrug på ca. 3,6 mio. kr. Eventuelle klageafgørelser, nyvisiteringer samt til- og fraflytninger vil fortsat kunne ændre på dette. Som med transporten for vidtgående specialundervisningstilbud ophører de nuværende aftaler, for at blive erstattet af en ny med NT. Udgiften hertil er endnu ukendt, og derfor er der taget udgangspunkt i de eksisterende aftaler. 114

47 Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i den : Udsættes til ekstraordinært møde fredag den 12. marts kl Bilag: Åben Bilag til dispositionsregneark - BUU

48 16. Ansøgning om at anvende lokaler til folkeskole- og ungdomsskoleformål J.nr.: A00. Sagsnr.: 09/12509 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsfremstilling: Forvaltningen har modtaget ansøgning fra Blenstrup skole om fremadrettet at benytte de lokaler, hvor heldagsskolen Folkvang tidligere var placeret. Konkret drejer ansøgningen sig om at benytte den tidligere inspektørbolig ved Blenstrup skole. Heldagsskolen Folkvang benyttede disse lokaler frem til 31. juli Blenstrup skole ønsker i skoletiden at bruge lokalerne til undervisning af værksteds- /laboratoriemæssig karakter, idet der er tale om små hold, og dette vil passe godt til de pågældende lokaler. Rebild Kommunes Ungdomsskole oplyser, at de har opsagt aftalen med Blenstrup Hallen pga. manglende plads med kun 1 rum i hallen på ca. 15 kvm som base for ca. 25 børn og unge. Ungdomsskolen ønsker fremadrettet at gøre brug af lokalerne i den tidligere inspektørbolig 2 eftermiddage om ugen til fritidsklub og 1 aften om ugen til ungdomsklub samt til weekendarrangementer. Blenstrup skole afholder driftsudgifterne omfattende vand, el, varme samt rengøring og indvendig vedligehold. Det skønnes, at de fremtidige samlede driftsudgifter vil beløbe sig til ca kr. årligt. Denne udgift afholdes inden for Blenstrup skoles nuværende økonomiske tildeling. Blenstrup skole har mulighed for at indgå en lejeaftale med Rebild kommunes Ungdomsskole, for anvendelse af lokalerne. I denne aftale vil det påhvile Ungdomsskolen, at dække udgifterne til el, vand, renovation og indvendig vedligehold. Endvidere vil ungdomsskolen sørge for rengøring. Omkostningerne til indvendig drift og -vedligeholdelse afholdes således indenfor Blenstrup Skoles ordinære budget. Et alternativ til denne benyttelse kunne være salg af bygningen. Skoleafdelingen har forespurgt Teknisk forvaltning, hvad den tidligere inspektørbolig kan være værd ved et evt. salg. Det er oplyst, at ejendomsvurderingen er på kr. Der foreligger dog ikke en konkret vurdering af en eventuel salgspris. Børne- behandlede sagen på sit møde den 13. januar Udvalget besluttede, at sagen udsættes til udvalgets martsmøde efter besøgsrunden til Blenstrup skole. 116

49 Indstilling: Forvaltningen indstiller: At der tages stilling til, om den tidligere inspektørbolig ved Blenstrup skole fortsat kan disponeres af Blenstrup skole som beskrevet i sagsfremstillingen eller boligen skal sættes til salg. Beslutning i den : Udsættes til ekstraordinært møde fredag den 12. marts kl

50 17. Fornyet behandling af Byrådets beslutning om hjemtagning af elever til AKklassen J.nr.: G00. Sagsnr.: 09/1326 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsfremstilling: Byrådet besluttede på deres møde den 28. maj 2009 i forbindelse med den samlede økonomvurdering for 1. kvartal 2009 at "Gennemførelse af besluttede ændringer og viderebearbejdning af handlingsplaner for indsatser både på skoleområdet og børn og unge med særlige behov skal i videst mulig omfang fremskyndes". Herunder var hjemtagning af 8 elever i specialklassetilbud i hhv. Mariagerfjord og Aalborg Kommuner til det nyoprettede AK-klassetilbud på Skørping Skole pr 1. august Besparelsespotentialet var sat til 1,2 mio. kr. for skoletilbud samt 0,2 mio. kr. for kørsel i alt 1,4 mio. kr. På baggrund af beslutningen indledtes revisitation af de 8 elever i visitationsudvalget for specialundervisning. Visitationsudvalget vurderede, at tilbuddet i AK-klassen på Skørping skole fagligt set fuldt ud svarede til andre kommuners tilsvarende tilbud, og det var baggrunden for beslutningen. Visitationsudvalget trak imidlertid hurtigt deres afgørelse tilbage igen, da der beklageligvis ikke var udsendt partshøringsbrev, som bekendtgørelsen foreskriver. Eleverne blev således revisiteret til deres eksisterende tilbud. Reaktionen fra forældrene til de 8 elever på visitationsudvalget første afgørelse var markant, da det drejer sig om børn, der er sårbare især i forbindelse med omflytninger til andet skoletilbud - og især med det korte varsel herfor. Revisitation til specialklassetilbud ligger normalt i januar/februar måned for skolegang det kommende skoleår, men for at imødekomme forældrenes ønske om hhv. dialog og om tidlig afgørelse inviterede forvaltningen i efteråret 2009 forældrene til dialogmøder om revisitation for skoleåret 2010/11. Dialogmøderne blev afholdt på Skørping Skole, hvor forældrene havde lejlighed til at se de nyindrettede lokaler til AK-klassen. Forældrene udtrykte tilfredshed med at Rebild Kommune havde oprettet eget AK-tilbud, men generelt ønskede alle forældre, at deres barn kunne fortsætte i det eksisterende skoletilbud. Jf. Folkeskoleloven kan forældre til elever, der er optaget i et skoletilbud i anden kommune, hvis de ønsker det, fortsat benytte sig af tilbuddet. Visitationsudvalget vurderede hver enkelt elevs sag og vurderede ud fra saglige og faglige vurderinger, at alle 8 elever skulle revisiteres til AK-klassen, men at forældrene kunne benytte deres ret til mere frit skolevalg. Det betød dog, at forældrene, som for alle andre forældre, der vælger anden skole, end distriktsskolen, selv skulle sørge for transporten. 118

51 Rebild Kommunes udgift hertil er ca kr. Forældrene var uenige i visitationsudvalgets afgørelse, og samtlige forældre indgav klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. På Byrådsmødet den 28. januar stillede SF forslag om genovervejelse af beslutning om hjemtagelse af 8 børn med autisme til AK-klassen på Skørping Skole. Sagen blev her sendt til fornyet behandling i. blev på deres møde den 3. februar orienteret om sagen og her blev det oplyst, at sagsbehandlingstiden i Klagenævnet måtte forventes at være på 3-6 måneder. Den lange sagsbehandlingstid fik til at invitere forældrene til møde den 3. februar med henblik på en dialog om der kunne skabes en hurtigere afklaring. På dialogmødet var 7 af de 8 elever repræsenteret. Forvaltningen ser 2 mulige løsninger: Byrådet kan fastholde beslutningen om hjemtagningen af de 8 elever til AK-klassen og derefter afvente Klagenævnets afgørelse. Byrådet kan beslutte at afgørelsen om hjemtagning forudsætter frivillighed fra det enkelte forældrepars side i forhold til, om de ønsker deres barn hjemtaget til AK-klassen. Sidstnævnte løsning vil efter en fornyet dialog med forældrene formentlig betyde, at den budgetlagte besparelse på 1,4 mio. kr. i 2010 og 2,3 mio. kr. i 2011 ikke kan forventes realiseret. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At foretager indstilling i sagen. Beslutning i den : Udsættes til ekstraordinært møde fredag den 12. marts kl

52 18. Projekt for koordinering af den kollektive busdrift, servicetrafik og skolekørsel i Rebild Kommune. J.nr.: G00. Sagsnr.: 09/7784 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsfremstilling: I april måned 2009 vedtog Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse en 4-årig trafikplan for Nordjylland. Planen indebærer en omstrukturering af den kollektive bustrafik i Region Nordjylland, hvor der gradvis vil ske en omfordeling af ressourcerne. Dette medfører, at Regionens bidrag til den kollektive busdrift vil blive brugt på regionale busruter, og kommunerne skal så helt overtage udgifterne til de lokale og tværkommunale busruter, såfremt disse fortsættes. Den ændrede fordeling af udgifterne til den kollektive busdrift vil bevirke, at Rebild Kommune, alt andet lige, vil få en ekstra udgift på ca kr. i 2011, som stiger til kr i 2012 og fremadrettet. På den baggrund iværksatte forvaltningen et koordineringsprojekt med Nordjyllands Trafikselskab som konsulenter på opgaven. Projektets formål er at få en optimering og en forbedring af den kollektive busdrift i Rebild Kommune, samt at finde besparelser til imødegåelse af den varslede ekstraudgift i Dette er sket ved en analyse af den nuværende kollektive busdrift, samt af den åbne og lukkede skolebuskørsel, teletaxakørsel og flexturskørsel og en koordinering med de regionale busruter og tog. I det foreliggende projektforslag lægges der op til: at de lukkede skolebusruter erstattes af åbne at der sker en udligning af serviceniveauet i tilbuddet om offentlig transport at pendlere fra kommunens yderområder tilgodeses i større udstrækning at busdriften matcher den vedtagne skolestruktur at busdriften er forberedt til 10. klasse-center i Støvring at kendskabet til flexturskørsel, der tilbyder kørsel for alle uden for "bustid", udbredes. at den foreslåede omlægning/udbygning af den kollektive buskørsel vil tiltrække flere passagerer i busserne. I forbindelse med projektets udarbejdelse har der endvidere været en tæt dialog med Rebild Kommunes skoler, og i den forbindelse er der blevet aftalt ændrede ringetider for nogle af skolerne for en koordinering og effektivisering af de lokale busruter, der befordrer skoleelever, samt for også at minimere ventetider i forbindelse med den daglige buskørsel til og fra skole. 120

53 I det foreliggende koordineringsprojekt er der regnet med at teletaxakørslen erstattes af flextur, som er kørsel med taxa, der kan bestilles til kørsel på alle dage fra kl til kl Der er 2 kommunetakster for flextur. Takst 2 er standard kommunetakst (kr. 5 pr. km. for borgeren) og som svarer til halv almindelig taxatakst. Takst 3 er lav kommunetakst (kr. 2,50 pr. km. for borgeren) og som svarer til kvart almindelig taxatakst. Ved begge takster er der en mindste betaling på kr. 16,-. Det er beregnet, at flexturkørslen med takst 2 vil koste kr pr. år, og takst 3 vil koste kr pr. år. Der opnås en besparelse på kr pr. år ved at nedlægge af teletaxakørslen (der så erstattes af flexturkørsel). Takst 2 vil således indebære en netto mindreudgift på kr for kommunen, mens takst 3 vil indebære en netto merudgift på kr I øjeblikket arbejdes der på en løsning om at udnytte en del af de busser, der holder stille mellem indkørsel til skoler og hjemkørsel fra skoler til både at varetage kørslen til/fra skolesvømning samt for at tilgodese et stort behov fra kommunens institutioner om at kunne benytte busserne til at komme til de tilbud, der er i Rebild Kommune - eksempelvis naturskoler. I år anvendes der kr. på kørsel til/fra skolesvømning og en løsning jf. ovenstående, hvor der regnes med 3 busser 3 dage om ugen i hele kommunen vil koste ca kr. om året. Det øgede serviceniveau vil således indebære en merudgift på kr I koordineringsprojektet er der regnet med flextur til takst 3, ligesom der i projektet er regnet med Telebuskørsel til kr pr. år. NT vil uddybe forslaget og forelægge konkret køreplan og økonomi på udvalgsmødet i marts. Af NTs budget for 2010 for Rebild Kommune fremgår det, at den samlede udgift for kollektiv busdrift og den lukkede skolebuskørsel er på kr Der er i Rebild Kommunes budget afsat 12,1 mio. kr. til den kollektive busdrift inkl. handicapkørsel i Hertil kommer den lukkede skolebuskørsel som finansieres af den samlede budgetpulje på 7,9 mio. kr. under sektor 5. Budgetberegningen for 2012 for de 2 kørselsområder er på kr , såfremt der ikke sker ændringer i den nuværende udførelse af de nævnte kørselsområder. En udgiftsstigning på kr i forhold til det nuværende 2010-budget. Hvis koordineringsprojektet gennemføres som det foreligger, vil der for 2010 blive en samlet udgift på kr , dvs. en besparelse på kr i forhold til det nuværende 2010-budget. For 2011 vil der blive en besparelse på kr i forhold til det nuværende budget. For 2012 og 2013 vil der blive en besparelse på kr i forhold til det nuværende 2010-budget. 121

54 Det skal bemærkes, at der i koordineringsprojektet ikke er taget højde for en eventuel besparelse på ruterne , der overtages af Rebild Kommune sammen med Aalborg, Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner fra sommeren En omlægning / rationalisering af de 3 ruter vil ske i samarbejde med de 3 nævnte kommuner. Der er dog lavet en foreløbig vurdering, der viser at der vil kunne opnås en besparelse på ca. kr De i koordineringsprojektet nævnte ruteomlægninger vil medføre behov for en udbygning af stoppestederne ved Støvring Station samt for etablering af 2 nye stoppesteder ved Hobrovej i Støvring by. Derudover er der behov for en renovering af buslæskure i Sønderup, Siem og Hellum. I forbindelse med realiseringen af de nævnte projekter, har forvaltningen i samarbejde med NT søgt om tildeling af midler fra den såkaldte "Fremkommelighedspulje", der er en krone til krone pulje. Der er ansøgt om puljemidler til et samlet beløb på kr ekskl. moms. Såfremt der opnås tilskud vil Rebild Kommunes andel således blive på kr ekskl. moms. Der gøres opmærksom på, at koordineringsprojektet og de tilhørende økonomiske beregninger ikke omfatter Rebild Kommunes udgifter til handicapkørsel. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At det foreliggende koordineringsprojekt godkendes, idet udvalget anmodes om at tilkendegive: - hvilken takst, der skal anvendes på flexturskørslen (takst 2 eller 3) - hvorvidt serviceniveauet skal udvides med ekskursionsløsningen At der meddeles tillægsbevilling på kr til finansiering af Rebild Kommunes andel til udbygning af stoppesteder m.m. finansieret af besparelserne i 2010 ved gennemførelse af koordineringsprojektet. Bevillingen vil blive brugt i det omfang, der ikke opnås tilskud fra fremkommelighedspuljen. Bilag: Bilaget "Sammendrag af koordinering af servicetrafik og skolekørsel i Rebild Kommune" udsendes sammen med Teknik og Miljøudvalgets dagsorden. 122

55 Beslutning i den : Udvalget ønsker undersøgt muligheder og konsekvenser i forbindelse med at omlægge rute 361 til at køre omkring Godthåb med henblik på at opnå forbindelse til bybusserne. Endvidere ønsker udvalget at det undersøges, hvordan der kan sikres en bedre forbindelse til Bælumområdet. Indstilles i øvrigt godkendt som indstillet, idet det tilkendegives at der anvendes takst 3 på flexturskørslen, mens udvidelsen vedrørende ekskursionskørslen fravælges. Bilag: Sammendrag af projekt for koordinering af servicetrafik Åben og skolekørsel i Rebild Kommune, 2. udgave - Bilag TMU

56 19. Orientering til J.nr.: A50. Sagsnr.: 10/187 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: 1. Personaleforhold 2. Oversigt over sager der skal behandles i ungdomsudvalget 3. Opsamling af manglende besøg fra besøgsrunden den 18. februar: I forbindelse med Aprilmødet vil BU-udvalget besøge - Øster Hornum børnehave/gården kl. 15:00 15:30 og - Øster Hornum skole kl. 15:30 16:00 Efterfølgende afholder BU-udvalget ordinært møde på Øster Hornum skole kl. 16:00 Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen tages til efterretning. Beslutning i den : 4. Henvendelse fra den fælles skolebestyrelse ved Suldrup skole vedrørende overførsel af driftsunderskud i forbindelse med start på skoleåret 2010/ Folketingets Ombudsmands inspektionsvirksomhed gennemfører inspektion på Børnecenter Himmerland den 22. marts. Tilsynet skal påse, at kommunen lever op til sin tilsynsforpligtelse iht. Servicelovens 148a. Det kommunale tilsyn deltager i besøget. 6. Henvendelse fra personalet i Trivselsklassen. Udsættes til ekstraordinært møde fredag den 12. marts kl Bilag: Åben Udvalgsopgaver i BBU BUU

57 Underskriftsside Solveig Værum Nørgaard - Medlem Thøger Elmelund Kristensen - Medlem Anders Norup - Formand Per Vilsbøll - Medlem Mikkel Hoffmann Andersen - Medlem 125