Plan for Dagplejens fremtid - analyse

Transkript

1 Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr Brevid Ref. HEMC Dir. tlf Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts Indledning Notatet indeholder en afdækning af en række aspekter vedrørende dagplejen. Notatet er udarbejdet på baggrund af budgetforliget for 2013, hvor det er nævnt, at der skal udarbejdes en plan for dagplejens fremtid. Desuden pointeres, at forligspartierne grundlæggende ønsker en velfungerende dagpleje til gavn for de familier, som anvender den. Afdækningen er foretaget af en arbejdsgruppe bestående af: dagplejeleder, tillidsrepræsentanter fra henholdsvis dagplejere og dagplejepædagoger, to forældrebestyrelsesrepræsentanter, en områdeleder, pædagogisk udviklingschef og en udviklingskonsulent fra Dagtilbud og Skole. I følge kommissoriet til arbejdsgruppen skal gruppen afdække følgende aspekter: En aktuel status for dagplejens styrker og udfordringer set i forhold til vuggestuer Mulige udviklingsscenarier herunder om dagplejen udelukkende skal være for børn med særlige behov Mulige modeller for organisering af dagplejestruktur herunder ledelse, gæstepleje, samt en beskrivelse af fordele og ulemper ved de enkelte modeller Dagplejens økonomi herunder alternative resursetildelingsmodeller Arbejdsgruppen har holdt fire møder samt været på studieture til Kalundborg Kommunes og Slagelse Kommunes dagpleje. I Kalundborg Kommune er dagplejen organiseret i områdeinstitutioner sammen med kommunens øvrige dagtilbud. I Slagelse Kommune er dagplejen organiseret i en samlet dagpleje med selvstændig ledelse ligesom i Roskilde Kommune. 2. Konklusion Det er forvaltningens sammenfattende vurdering, at Dagplejens fremtid vanskeligt kan ses isoleret fra det øvrig 0 6 års område. Udfordringen er at se det samlede 0 6 års område specielt i relation til befolkningsudviklingen me henblik på at sikre faglige og økonomiske bæredygtige tilbud. Konkret har Dagplejens største udfordring været det stærkt faldende børnetal i Dagplejen, som har betydet, at Dagplejen er kommet ud af budget regnskabsår 2012 med et underskud på 2,2 mio. kr. Forvaltningen vil se på, hvordan underskuddet indenfor rammen kan håndteres, med henblik på, at budgettet overholdes for Status for dagplejen i Roskilde Kommune Dagplejen er normeret til ca. 225 børn og er organiseret som en samlet institution med én ledelse, én økonomi og én forældrebestyrelse.

2 Side2/9 Dagplejens ledelse består af en leder og en afdelingsleder med 37 timer pr. uge. Herudover er det ansat en administrativ medarbejder med 30 timer ugentligt. Per 1. marts 2013 er der 92 dagplejere 1 og 7 vikardagplejere ansat i dagplejen. Vikardagplejere har ikke egne faste børn. Dermed supplerer vikardagplejeorganiseringen den traditionelle gæsteplejeorganisering, hvor børnene passes af en anden dagplejer, ved egen dagplejers fravær. Dagplejere og vikardagplejere fordeler sig således i følgende visiteringsdistrikter: Distrikt Indmeldte børn Antal dagplejere Under opsigelse Antal vikardagplejere Jyllinge Gundsømagle Ågerup 17 7 Himmelev Midtbyen Sydbyen 8 3 Svogerslev 16 6 Vindinge Gadstrup/Snoldelev Viby Vor Frue 0 1 I alt Tabel 1 Der har siden kommunesammenlægningen været et kraftigt faldende børnetal i Dagplejen. Som det fremgår af tabellen nedenfor er antallet af børn i Dagplejen faldet fra ca. 550 til ca. 250 på 6 år. Faldet kan ikke alene tilskrives det faldende børnetal i kommunen, men er også et udtryk for, at forældre i højere grad vælger vuggestuer og børnehuset på bekostning af Dagplejen. 1 Heraf er 6 dagplejere under opsigelse.

3 Side3/9 4. Status for dagplejens styrker og udfordringer I dette afsnit oplistes nogle af de styrker og udfordringer, som Dagplejen har og står overfor de kommende år. Hvad er dagplejens styrker Dagplejens største styrke er formentlig, at den kan tilbyde pasning i små, afgrænsede enheder, hvor børnene som udgangspunkt har kontakt til én voksen. Af andre styrker kan nævnes: Dagplejen kan tilbyde den samme, kendte voksen til børnene Der er god tid og stor voksenkontakt til det enkelte barn Dagplejen er et lille trygt og overskueligt miljø for børn og forældre Børn kan deltage i hjemlige daglige gøremål i dagplejehjemmet Dagplejen har høj forældretilfredshed og forældre har mulighed for god sparring med dagplejepædagoger Dagplejen har gode erfaringer med pasning af præmature børn Der er et højt kompetenceudviklings - og serviceniveau Dagplejen har et tæt samarbejde med sundhedsplejen Børnene har en fast ugentlig heldags legestuedag Hvad er dagplejens udfordringer Den største enkelte udfordring for dagplejen er formentlig det stærkt faldende børnetal. Som beskrevet ovenfor er antallet af børn i Dagplejen faldet til det halve i løbet af 6 år. Det har givet Dagplejen udfordringer i forhold til den løbende kapacitetstilpasning, men også gjort, at Dagplejen i dag har en størrelse, som på nogle punkter gør det vanskeligt i hele kommunen at opretholde en effektiv dagplejen med et besluttet serviceniveau. Omkostningsniveauet er stort i Dagplejen i Roskilde Kommune. Udgifterne pr. barn i Dagplejen er kr. i forhold til kr. for et vuggestuebarn i Roskilde Kommune. I 2012 har der i alt været 23 % tomme pladser. I budgettet er forudsat, at der er 10 % tomme pladser. Dagplejen har i 2012 haft et merforbrug på 2,2 mil. kr. Kapacitetstilpasninger er mere omkostningstunge i dagplejen end på institutionsområdet. Når en dagplejer afskediges grundet faldende børnetal, kan der sjældent indskrives nye faste børn i dagplejerens hjem i opsigelsesperioden. Åbningstiden er kortere, hvilket er en udfordring for de forældre, som har brug for større fleksibilitet Udgiften til gæstepleje er steget voldsomt efter, at den nye overenskomst for dagplejere pr.1.april.2009 trådte i kraft. Der er mange dage, hvor børnene skal gæsteplaceres og udfordringen er blevet større efter

4 Side4/9 det er muligt for dagplejere over 58 år, at sig nej til at modtage gæstebørn. Ligeledes betyder overenskomsten, at en dagplejer skal have vederlag for gæstebørn selvom dagplejerens egne børn ikke er til stede. Samlet har det betydet en kraftig stigning i udgifterne til gæstedagpleje Distrikterne kan være for små. Når distrikter er for små, mister dagplejen bæredygtighed i forhold til at kunne gæstepleje indenfor samme distrikt. Gæsteplejen giver udfordringer for børn og forældre når et barn skal passes af en dagplejer børn og forældre ikke kender. Når det det er nødvendigt, at børn skal passes udenfor eget distrikt, og forældre dermed får længere transport end de er vant til. Og når børn skal passes af flere forskellige dagplejere i egen dagplejers fraværsperiode. Dagplejen i Roskilde er lille set i forhold til kommunens geografi og udstrækning. Det betyder at bæredygtigheden i nogle distrikter er udfordret både fagligt og økonomisk. 5. Mulige udviklingsscenarier for visitering af børn til dagplejen I dette afsnit beskrives forskellige udviklingsscenarier for Dagplejen i Roskilde Kommune. Scenarierne kan kombineres. Dagplejen organiseret som et dagtilbud for børn med særlige behov Dagplejen har gennem de seneste år arbejdet med at kunne inkludere børn med særlige behov, herunder for tidligt fødte børn (præmature børn). P.t. er der i Dagplejens budget afsat budget til 8 pladser med særlige normeringer for præmature børn. Arbejdsgruppen vurderer, at dagplejen skal fortsætte med at være et dagtilbud med særlige kompetencer i forhold til pasning af sansesarte børn. Arbejdsgruppen anbefaler dog, at dagplejen fortsat skal være for alle børn og ikke kun for børn med særlige behov. I følge PPR vil det altid være vigtigt at have et forebyggende tiltag for sansesarte børn. Sensitive, sårbare og for tidligt fødte børn kan udviklingsmæssigt profitere af og har behov for et lille overskueligt miljø. Præmature børn vil altid være i risikogruppen for senskader og svære indlæringsvanskeligheder, det er imidlertid umuligt inden for de første leveår at sige, hvilke børn der især vil blive ramt. PPR ser dagplejens lille og rolige miljø som et forebyggende tilbud, det på længere sigt kan gøre de præmature børn indlæringsparate og mindske senfølger. Det er et miljø er svært at etablere i vuggestuer. Dagplejen opretter dagplejetilbud med særlige profiler fx bevægelse, musik, natur Det kan være en kvalitet, at dagplejere har særlige profiler, og dermed kan tilbyde børn og forældre et særligt fokus på læring indenfor specifikke interesseområder som fx musik, bevægelse og natur. Alle dagplejere skal dog arbejde med alle læreplanstemaer. Arbejdsgruppen vurderer, at det skal være frivilligt for dagplejere at profilere sig med særlige fokuspunkter og at kommunen skal tilstræbe et ensartet dagtilbud i hele kommunen. Dagplejen kun i nogle distrikter Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, er der meget stor forskel på Dagplejens størrelse i de forskellige distrikter. Det kan derfor overvejes, om Dagplejen skal opretholdes som et tilbud i alle distrikter, eller om det kun skal være et tilbud, i de distrikter, hvor der kan opretholdes et bæredygtigt tilbud.

5 Side5/9 Dette udviklingsscenarium vil indebære, at Dagplejen opretholdes og videreudvikles f.eks. i nord og syd, mens Dagplejen i Roskilde over en periode udfases. 6. Modeller for organisering af dagplejen Herunder beskrives forskellige modeller for organisering af dagplejestruktur, ledelse og gæstepleje. Beskrivelserne af styrker og udfordringer ved modellerne bygger på en vurdering af modellernes bæredygtighed, serviceniveau og om muligt økonomi. Dagplejestruktur I den nuværende dagplejestruktur er der i nogle distrikter udfordringer med at opretholde bæredygtighed med hensyn til at have et fornuftigt antal dagplejere set i forhold til efterspørgslen og gæsteplejemuligheder i distriktet. For at sikre bæredygtighed i forhold til gæsteplejemuligheder i eget distrikt, skal der være seks dagplejere i et distrikt. Hvis dette prioriteres er det nødvendigt at udvide de nuværende distrikter, hvilket vil betyde længere transport for nogle forældre. Længere transport kan opleves som en serviceforringelse. Til gengæld kan en bæredygtig gæstedagpleje opleves som en serviceforbedring. Mulige scenarier i forhold til struktur Roskilde Kommune ændrer i visitationsdistrikter for dagplejen. Distrikterne ændres til større geografiske områder end de nuværende 11 distrikter, således at kommunen fremover kan tilstræbe at der er mulighed for at få dagpleje i alle distrikter. Dette vil øge bæredygtigheden i forhold til gæstepleje Roskilde Kommune opretholder dagplejetilbud i hele kommunen for at sikre et ensartet serviceniveau for kommunens borgere Ledelse af dagpleje På baggrund af bl.a. besøgene i Slagelse Kommune og Kalundborg Kommune beskrives her to forskellige ledelsesmodeller: En central model, hvor alle kommunens dagplejere er samlet under én fælles dagplejeleder (som i dag i Roskilde Kommune) En fællesledelsesmodel, hvor områdelederen har ansvar for både dagpleje og dagtilbud i et område. De enkelte afdelinger (dagpleje, vuggestue, børnehave, børnehus) kan have egne pædagogiske ledere. Modellen eksisterer i Kalundborg Kommune. Vurdering af ledelsesmodeller: Model/Styrker og udfordringer Central model - én selvstændig leder/se med egen administration Styrker set i forhold til bæredygtighed, service og økonomi Der er overblik over dagplejen i forhold til dagplejernes arbejdsmiljø og børn. Giver et ensartet service i forhold til morgentelefon, Udfordringer set i forhold til bæredygtighed, service og økonomi Hvis områderne bliver for små mistes bæredygtighed.

6 Side6/9 Fællesledelsesmodel områdeleder er overordnet leder for dagpleje og institutioner i et område. Institution og dagpleje har fælles administration. Dagplejen har f.eks. en pædagogisk og administrativ koordinator gæsteplejeplaceringer, kompetenceudvikling. En samlet forældrebestyrelse og samling af dagplejere styrker en fællesfølelse og fokus på dagpleje. Øget mulighed for at opretholde Dagplejen også i distrikter med få dagplejere. Øgede mulighed for at skabe en rød tråd mellem dagpleje og institution. Dagplejere og institutioner får flere forskellige faglige input og udfordringer. Besparelsesmulighed i forhold til ledelse og administration på ca. 1,5 mio. kr. Udgifter til ledelse skal stå i forhold til dagplejens størrelse. Denne ledelsesform udfordres derfor når dagplejen mindskes. Udgifterne til ledelse og administration er i Roskilde Kommune markant større end i både Slagelse og Kalundborg Kommune. Uensartet dagplejetilbud i kommunen for forældre og børn og personale. Der kan være en frygt for en større institutionalisering af dagplejen. Gæstepleje Der er i dag ansat en vikardagplejer for hver ca. 12. dagplejer i Dagplejen. Dagplejen arbejder på at dække fravær med videre ved de faste dagplejere, men anvender også gæstedagpleje, dvs. at børn passes i gæstedagpleje hos andre dagplejere. Gæstedagplejen kan suppleres med andre tiltag: Gæstehuse, som dækker hele åbningstiden fra Børn over 1,5 år kan komme i daginstitutionerne i forbindelse med dagplejers fravær 2 Faste vikardagplejere Vurdering af modeller gæsteplejeorganisering Model/Styrker og Styrker set i forhold til udfordringer bæredygtighed, service og Gæstehuse, som dækker hele åbningstiden økonomi Gæstehuse er nemme at planlægge. Udfordringer set i forhold til bæredygtighed, service og økonomi Der skal sikre et stort børnegrundlag i nærområdet for at sikre en rimelig udnyttelse, hvilket ikke er muligt i alle distrikter. 2 Når det vurderes at børnene kan klare det. Kan organiseres forskelligt lokalt.

7 Side7/9 Børn over 1,5 år kan gæstedagplejes i daginstitutionerne Mulighed for længere åbningstid. Børn møder de samme kendte børn og voksne. Børn fra samme gruppe kan gæsteplejes sammen. God kapacitetsudnyttelse. Kan lette børnenes overgang fra dagpleje til institution hvis børn gæsteplejes i deres kommende børnehave/børnehus. Det er mere uro er derfor ikke den bedste løsning for børn med særlige behov. Kan give forældre længere transport hvis der er lang afstand mellem gæstehuse. Dyr løsning hvis gæstehuset ikke kan fyldes op. Der kræves ca. 20 børn i et børnehus, hvis tilbuddet økonomisk skal svare til gæstedagpleje. Det kan bekymre forældre i dagplejen, hvis børn skal passes af ikke kendte voksne, sammen med børn de ikke kender i store børnegrupper Faste vikardagplejere Udgifter til gæstedagpleje og vikardagpleje kan mindskes. Vikardagplejere kan være en ekstra resurse fx i legestuen, når de ikke har børn. Kendte børn og voksne giver ro, tryghed og forældretilfredshed. Billigere gæstedagpleje af det tredje og fjerde barn. Risiko for længere transport for forældre når distrikter er for små til at kunne oppebære en vikardagplejer. Dyr løsning i små distrikter. 5. barn kræver ekstra betaling til vikardagplejer. 7. Dagplejens økonomi, herunder alternative ressourcetildelingsmodeller Dagplejens budgettildeling i Roskilde Kommune er todelt. Den største del af budgettet er afhængigt af børnetallet. Den anden del af budgettet består af en fast årlig tildeling. De variable udgifter udgør langt størstedelen af udgifterne i dagplejen. Der er forskel på prisen pr dagplejeplads og vuggestueplads. En dagplejeplads koster kr. pr. barn

8 Side8/9 og en vuggestueplads med mad koster kr. årligt. Normeringen i Dagplejen er markant bedre end i vuggestuerne. Gennemsnitnormeringen er 3,58 barn pr. dagplejer og 5,09 barn pr vuggestuemedarbejder. En minianalyse af dagplejens regnskab for 2012 er vedlagt som bilag 1. Minianalysen viser, at merforbruget kan henføres til udnyttelsen af dagplejere, tilsynsførende, gæsteordninger samt merforbrug i Merforbruget er kommet som konsekvens af, at dagplejerne får løn for at have 4 børn, men har i virkeligheden haft ca. 3 børn. Modellen forudsætter en løbende tilpasning af antallet af dagplejere. Sker dette, så fungerer tildelingsmodellen. Derudover er udarbejdet en benchmark af dagplejens budget 2013 mellem Roskilde Kommune, Slagelse Kommune og Kalundborg Kommune vedlagt i bilag 2. Benchmark-analysen viser, at udgiftsniveauet (bruttodriftsudgifterne) er markant højere i Roskilde Kommune end de to andre kommuner, og at Roskilde Kommune er den eneste kommune af de tre som ikke opkræver den fulde forældrebetalingsandel. Desuden viser opgørelsen, at Roskilde Kommune er den kommune der har den mindste dagpleje. Den faste tildeling Der er ansat to fuldtidsledere, og 1,8 administrative ansatte i dagplejen. Herudover er der et særskilt budget på ca. 1 mio. kr. til at dagplejen kan rumme otte for tidligt fødte børn. Dagplejens legestuer har også et fast budget. De faste udgifter er årligt kr. pr. barn. Den børneafhængige tildeling Den børneafhængige andel af udgifter går typisk til kerneydelsen, altså de udgifter, der direkte vedrører pasningen af børnene, det vil sige primært lønnen til dagplejerne. Det betyder, at jo flere børn der er i dagplejen, des flere midler er der til at ansætte dagplejere for. Omvendt betyder det også, såfremt der passes et faldende antal børn i dagplejen så falder dagplejens samlede bevilling. Børnene tælles dagligt og budgettet justeres i overensstemmelse med de indmeldte børn. I dagplejen vil der være pladser, som af den ene eller den anden grund ikke kan besættes. Derfor er det forudsat, at hver dagplejer i gennemsnit er 90 pct. belagt. Hver dagplejer har således i gennemsnit 3,58 børn. Det bemærkes, at i Slagelse Kommune er forudsat en belægningsgrad på 91 % og i Kalundborg Kommune en belægningsgrad på 95%. Roskilde Kommune har med andre ord forudsat den laveste udnyttelsesgrad. Udover dagplejerlønnen er de tilsynsførende, gæstedagplejerne, samt den drift. Hver dagplejer modtager til beskæftigelsesmaterialer mv. også afhængige af antallet af børn i dagplejen. Samlet tildeles der årligt kr. pr barn i variable ydelse. Mulige tildelingsmodeller for dagplejen Nedenfor er gennemgået forskellige tildelingsmodeller i forhold til Dagplejen. Et budget med økonomi med tildeling pr. barn (Roskilde Kommune og Kalundborg Kommune) Et budget med økonomi med tildeling pr. plads og. barn (Slagelse Kommune) Et fast budget fx ud fra sidste års budget og forventede behov for pasning af børn i dagplejen

9 Side9/9 Et budget med økonomi med tildeling pr. barn Modellen som tager udgangspunkt i den nuværende tildeling fra Roskilde Kommune. Der budgetlægges efter en forventning til antallet af passede børn i dagplejen. Såfremt der er flere eller færre børn end forventet reguleres budgettet løbende. Denne model bruges i Roskilde Kommune og Kalundborg Kommune. Som anført ovenfor er der i Roskilde Kommune forudsat en udnyttelsesgrad på 90 % i Dagplejen og som det fremgår, er det sammenlignet med andre kommuner lidt lavt sat. Fordelen ved denne tildelingsmodel er, at den sikrer, at udgifterne følger børnene, ligesom på institutionsområdet. Der er derfor som udgangspunkt tydelig sammenhæng mellem antallet af børn og budgettet. Udfordringen ved modellen er, at Dagplejen løbende skal tilpasse kapaciteten med behovet, hvilket kan være en udfordring med det stærkt faldende børnetal som i Roskilde Kommune. Et budget med økonomi med tildeling pr. plads og. barn Modellen som tager udgangspunkt i tildelingen fra Slagelse. Der gives lønbudget i forhold til 4-børnskontrakter. Hvert barn udløser ¼ dagplejerløn og dette tildeles i forhold til det forventede børneantal i dagplejen. Da dagplejen sjældent er fuldt udnyttet reguleres budgettet kun for den del der ligger under 91 pct. udnyttelse. Konkret betyder det, at der gives færre økonomiske midler pr. barn i forhold til den nuværende model, men at der er en højere grad af budgetsikkerhed for dagplejen. Et årligt fast budget En alternativ model er, at budgettet og hermed kapaciteten fastsættes en gang om året og at det herefter ikke korrigeres for faktiske indmeldte børn efterfølgende. Budgettet fastlægges med baggrund i forventningerne til børnetallet i dagplejen det kommende år, herunder historiske tal og prognoser. Fordelen med denne model er, at der ikke skal ske kapacitetstilpasninger løbende og at dagplejen ved hvor mange pladser / ansatte der skal være. Kapacitetstilpasningen kommer til at ske én gang om året. Derfor bør antallet af pladser for det kommende fastsættes så tidligt på året, at Dagplejen har mulighed for at kapaciteten er tilpasset ved årets start. Kapaciteten bør derfor fastsættes allerede før sommerferien. Ulempen er, at der ikke er sikkerhed for, at der er sammenhæng mellem antallet af børn og antallet af pladser og at man derfor kan komme til at betale for tomme pladser.