Udgravningsrapport. De udgravede arealer er markeret med rødt. Med sort streg er markeret det prøvegravede areal, boligudstykningens etape 2.

Transkript

1 Udgravningsrapport Undersøgelse af gruber, kogestensgruber, spredte stolpehuller og et muligt forsænket husgulv Sted: Kværnbækgård Vest (etape 2) Matr. nr.: 4 b, 4 iz Sb. nr.: Sogn: Torsted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM 2295 KUAS: År: 2007 Beretningsansvarlig: Martin Krog Nielsen Abstract: I forbindelse med anden etape af en større boligudstykning blev der udgravet syv lokaliteter efter forudgående prøvegravning. Samlet dækkede de syv lokaliteter ca m 2. Ved udgravningen fremkom aktivitetsspor i form af gruber, kogestensgruber og spredte stolpehuller. En egentlig bebyggelse kunne ikke erkendes. På baggrund af keramikfund fra gruberne blev aktiviteterne overvejende dateret til tidlig førromersk jernalder, men en gruppe af anlæg kunne dateres til yngre bronzealder. Dateringen af de mange kogestensgruber forblev usikker. Af konstruktioner blev der erkendt et lidt usikkert forsænket gulv. Typologisk kunne anlægget være senneolitisk eller ældre bronzealder, men de sparsomme indslag af flint og keramik havde mest jernalderkarakter. De udgravede arealer er markeret med rødt. Med sort streg er markeret det prøvegravede areal, boligudstykningens etape 2. Side 1 af 75

2 Horsens Museum Martin Krog Nielsen Side 2 af 75 Indholdsfortegnelse: Forhistorie og administrative data...3 Undersøgelsens forløb, deltagere og øvrige faktuelle forhold...4 Topografi, terræn og undergrund...4 Målesystem...5 Metode...6 Resultater...7 Lokalitet Lokalitet Lokalitet Lokalitet Lokalitet Lokalitet 5a...24 Lokalitet Lokalitet Sammenfatning...25 Fremtidigt arbejde...27 Lister...29 Tegningsliste...29 Anlægsliste...29 Genstandsliste...64 Fotoliste

3 Side 3 af 75 Forhistorie og administrative data I efteråret 2007 prøvegravede Horsens Museum arealet for anden etape af en ny, stor boligudstykning i den sydlige udkant af Horsens (Lokalplan nr Horsens By, Boliger, Ørnstrupvej). Projektets bygherre, firmaet FM Søkjær A/S, finansierede forundersøgelsen. Ved forundersøgelsen blev der påvist fem områder med væsentlige fortidsminder delvist i forlængelse af de undersøgte områder i forbindelse med etape 1 af udstykningen. De fem områder skulle enten friholdes for byggeri eller udgraves for bygherres regning forud for anlægsarbejde. Straks forundersøgelsen blev afsluttet, udarbejdede museet et budget for en udgravning af de fem områder. Budgettet kom til at lyde på ,38 Kr. inklusiv moms. Kulturarvsstyrelsen godkendte budgettet. Bygherre blev gjort bekendt med forundersøgelsens resultater og budgettet for en evt. udgravning af de berørte områder. Pr. mail meddelte FM Søkjær A/S (ved Michael Mortensen), at man ønskede en udgravning af områderne med de væsentlige fortidsminder. Endvidere kunne bygherre umiddelbart acceptere budgettet. Hermed kunne undersøgelsen igangsættes, straks mandskab og maskinkraft blev ledig. Det skal bemærkes, at museets kontakt til bygherre i vid udstrækning er foregået via bygherres rådgiver, Land & Plan A/S med ingeniør Grethe K. Petersen som kontaktperson. Adresser og telefonnumre på sagens aktører: FM Søkjær A/S, Plutovej 3, 8700 Horsens. Tlf Land & Plan A/S, Strandpromenaden 6, Post-box 290, 8700 Horsens. Tlf.: Figur 1. Undersøgelsesområdet er beliggende i den sydlige/sydvestlige udkant af Horsens. Udgravningsfelterne er markeret med rødt. 3

4 Side 4 af 75 Undersøgelsens forløb, deltagere og øvrige faktuelle forhold Udgravningen blev påbegyndt mandag den 22. oktober 2007, og feltarbejdet blev afsluttet torsdag den 20. december Undertegnede, Martin K. Nielsen, stod for den daglige ledelse af udgravningen. I udgravningen deltog desuden arkæologerne Merethe S. Christensen, Malene Madsen og Janne D. Kosior samt student Anne Ø. Jørgensen. Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen A/S leverede maskinkraft i form af en gravemaskine på larvebånd. Gravemaskinen blev ført af Christian Hedegård. Muldafrømningen foregik ad to omgange. I dagene fra og med den 22. oktober til og med den 25. oktober 2007 blev felterne 1, 3, 4 og 5 åbnet op. Felt 2 blev åbnet ca. en måned senere, i dagene 21. og 22. november Tildækningen af felterne foregik med bulldozer og blev foretaget af udstykningens entreprenør, Entreprenørfirmaet Ole Mortensen A/S Horsens. Udgravningen foregik i ret traditionelt, ustadigt efterårsvejr med skyer, regn og blæst, men også perioder med sol. I udgravningens sidste del var der dage, hvor vejret havde et mere vinterligt præg, herunder også nætter med nattefrost, som i nogen grad vanskeliggjorde arbejdet. Det ved undersøgelsen fremkomne genstandsmateriale er blevet vasket og nummereret af personale ved Horsens Museum. Genstande og originaldokumentation opbevares i Horsens Museums magasiner og arkiver. Topografi, terræn og undergrund Etape 2 af boligudstykningen var en umiddelbar forlængelse mod vest af udstykningens første etape. Etape 1 udgjorde da den østlige afgræsning af etape 2. Ørnstrupvej afgrænsede etape 2 mod vest. Mod nord blev etape 2 afgrænset af et moseområde og bydelen Torsted. Mod syd fungerede den planlagte omfartsvej syd om Horsens som afgrænsning for både etape 1 og etape 2. På undersøgelsestidspunktet lå arealerne mod syd dog i dyrket mark. Før anlægsarbejdets begyndelse kunne området karakteriseres som et noget kuperet morænelandskab. De højeste steder var der tale om ca. kote 53. De laveste områder lå omkring kote 45. Den centrale del af området blev udgjort af et markant plateau, der nærmest som et næs skød sig ud i det grønne moseområde mod nord. Der var et ret markant fald ned mod mosen. Mod syd var faldet fra plateauet mere jævnt/blødt. Længst mod syd var der en tendens til, at arealet begyndte at stige igen. Længst mod vest var der tale om en noget markant nordvendt skråning, og området nedenfor denne var ret lavt. Desuden blev der konstateret flere lokale lavninger. Undergrunden varierede, men den syntes overvejende at bestå af gult/gulbrunt mere eller mindre leret sand. Lokalt forekom der både rent ler og næsten rent sand, som dog også kunne være noget stenet. Muldtykkelsen i området varierede betydeligt. 4

5 Side 5 af 75 Figur 2. Højdekurver og vejplan for etape 2. Med rødt er markeret udgravningsfelterne for etape 2 af udstykningen. Med grønt er markeret udgravningsfelterne i forbindelse med udstykningens etape 1. Målesystem Da opmåling af felterne foregik med højpræcisions-gps, blev der ikke udlagt et egentligt målesystem. GPS-en registrerede også koter. GPS-opmålingerne blev foretaget i projektionen System 34 Jylland/Fyn, højdemålinger i m. o. DVR 90. Det skal bemærkes, at for enkelte anlæg blev der lavet tegninger i hånden. Til dette formål blev der til hvert af de pågældende anlæg udsat et lille, lokalt retvinklet system, hvor de fire hjørnepunkter blev indmålt med GPS. Til et enkelt anlæg, A772, blev der også foretaget nivellering. Her blev der valgt en fast opstilling af apparatet, 145 cm over top af en større undergrundssten. Desværre blev denne sten kørt op af en gravemaskine, før stenen blev indmålt, og før målearbejdet blev afsluttet. Via kontrolmål af balk i den nordlige del af anlægget var det dog muligt at genopstille apparatet i en tilsvarende kikkerthøjde til de resterende målinger. Samtlige målinger for A772 er derfor sammenlignelige, men kan ikke umiddelbart omsættes til absolutte koter. 5

6 Side 6 af 75 Metode Muldafrømningen foregik med maskine. Efter behov blev der løbende skovlet rent med håndkraft, og anlæg blev straks streget op. Efter muldafrømningen blev felterne GPS-opmålt. På oversigtsplanerne kunne der ikke umiddelbart iagttages huse eller andre større konstruktioner. Endvidere var anlægssporene relativt få og noget spredte. Derfor blev strategien at få snittet så meget som muligt med følgende målsætninger for øje: - At få udryddet stenspor og andre naturlige anlæg. - Såfremt snittene skulle afsløre stolpehuller af tagbærende karakter, kunne man lede efter yderligere stolpehuller i det pågældende område. - At få indsamlet daterende materiale. - At få snittet et stort antal kogestensgruber og gruber i håb om at kunne iagttage eventuelle forskelle i konstruktion, funktion eller fyld. De enkelte snit blev typisk tegnet i 1:20 og beskrevet. For udvalgte anlæg blev snittene fotograferet. Hvis et godt materiale dukkede frem i den ene halvdel af anlægget, blev anlægget tømt efter registrering af profil (med undtagelse af de største gruber). For nogle anlæg foreligger der foruden snit også fladeregistreringer og -fotos. På Lokalitet 2, hvor antallet af kogestensgruber var særligt stort, blev flere kogestensgruber dog blot registreret med måling af diameter og beskrivelse af fyld/udseende i fladen. Endvidere blev der ved feltarbejdet også taget diverse oversigtbilleder og arbejdsbilleder. De største af gruberne blev snittet med maskine. Rent praktisk foregik det med den store båndmaskine, monteret med en 70 cm bred skovl. Desværre blev dette arbejde udført i en periode, hvor udgravningsholdet var plaget af megen sygdom, og derfor var der ikke mandskab til straks at registrere profilerne, hvilket betød, at nogle af profilerne siden måtte opgives, da snittene simpelthen var løbet fulde af vand. Fra enkelte anlæg blev der udtaget jordprøver, primært med henblik på undersøgelse for makrofossiler. For nogle markante røde lag i forskellige gruber blev prøverne også udtaget med henblik på anden naturvidenskabelig analyse for at afklare lagenes karakter nærmere. Fund, herunder også trækul og knogler, blev løbende indsamlet og nummereret. Fra de store gruber blev alle fremkomne skår indsamlet, og der blev således ikke sorteret i skårmaterialet i udgravningssituationen. 6

7 Side 7 af 75 Resultater I alt blev et areal på ca m 2 undersøgt, fordelt på de fem områder, som blev udpeget ved prøvegravningen. I det samlede areal er dog også medregnet tre små ekstra lokaliteter, som blev undersøgt ved udgravningen. Disse vil blive beskrevet nærmere senere. De enkelte lokaliteters størrelse fremgår af nedenstående tabel: Lokalitet Areal (m 2 ) Lokalitet Lokalitet Lokalitet Lokalitet Lokalitet Lokalitet 5a 92 Ved Lokalitet 6 26 prøvegravning og egentlig udgravning af Lokalitet 7 15 disse lokaliteter blev der registreret i alt 276 anlæg, fordelt på følgende anlægstyper: Anlægstype Antal Ikke undersøgt 5 Brandgrav 2 Muligt forsænket gulv 1 Fyldskifte 4 Grøft 3 Grube 35 Kogestensgrube 124 Kulturlag 1 Lavning 1 Natur 1 Nedgravning 28 Stolpehul 34 Ca. 13 % af de Udgår 35 registrerede anlæg udgik eller var uden kulturhistorisk interesse. Den klart mest markante anlægstype var kogestensgrube efterfulgt af grube og stolpehul. Det skal dog bemærkes, at ikke helt entydige 7

8 Side 8 af 75 anlæg, f.eks. Formodet bund af stolpehul/kogestensgrube eller Muligt stolpehul, også er medtaget i ovenstående optælling. I det følgende fremlægges resultaterne for de enkelte lokaliteter som baggrund for nogle sammenfattende betragtninger. I forbindelse med gennemgang af lokaliteterne vil der også blive redegjort for fund. I alt blev der indsamlet 103 fundnumre med keramik som den dominerende fundtype. Lokalitet 1: Figur 3. Oversigtsplan, Lokalitet 1. Denne lokalitet var beliggende i den vestlige ende af etape 2 på den noget markante skråning med fald mod nord og omfattede et areal på 562 m 2. Muldtykkelsen lå på mellem 30 og 40 cm. Undergrunden var heterogen med indslag af både gulbrunt sandet ler og endog meget fed ler. Ved prøvegravningen blev der på dette sted konstateret et stort fyldskifte, umiddelbart tolket som en lavning, hvor der i udkanten fremkom resterne af en urne med en hel del brændte knogler, herunder nogle ret store knoglestykker. Umiddelbart kunne denne brandgrav ikke dateres nærmere end yngre bronzealder/ældre jernalder. Formålet med at åbne et felt op her var primært at få 8

9 Side 9 af 75 afklaret, om der skulle være flere grave i området, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Til gengæld blev det store fyldskifte totalt frilagt. Endvidere fremkom to gruber, én nedgravning og to anlæg, som udgik. Det store fyldskifte, som ved udgravningen blev omnummereret fra A440 til A1000, fremstod i fladen som et større, uregelmæssigt cirkulært fyldskifte med en udposning mod sydøst. Diameteren i fladen var ca m. I anlægget blev der lagt to maskinsnit: Snit 1 var orienteret N/S, Snit 2 var orienteret ca. Ø/V. Anlægget var vanskelig at tolke. Undertegnede opfattede anlægget som todelt. Mod nord var der tale om en naturlig lavning eller måske snarere en sænkning i terrænet. Det var ikke et regulært vådområde, men formodentlig har der stået lidt vand i perioder. Sænkningen var fyldt op med sten, meget ensartede i størrelsen. I bunden af Snit 2s vestlige ende blev der iagttaget og indsamlet en lille koncentration af flint og et enkelt skår. Disse genstande gav ikke nogen entydig datering af opfyldningen, idet et enkelt flintafslag måske vidnede om fladehugning og hermed senneolitikum eller bronzealder, hvorimod keramikskåret i hvert fald næppe var stenalder. Sænkningen var endog meget kompakt fyldt op med sten af ensartet størrelse. Efter endt udgravning blev det overvejet, om der kunne have været tale om en stenlægning. I situationen var udgravningsholdet dog enige om, at stenene mest virkede som opfyld i en lavning. Figur 4. De to maskinsnit i A1000, set fra øst. I forgrunden den stenfyldte norddel, tolket som opfyldt lavning/sænkning. Bemærk stenenes ret ensartede størrelse. 9

10 Side 10 af 75 Den sydlige del af det store fyldskifte var noget anderledes; her kunne der være tale om en større nedgravning/grube; kulturjord vekslede med omlejret undergrundsmateriale, som var vanskeligt at skelne fra undergrund. I de øverste lag længst mod syd fremkom lidt keramik, som tydede på en datering til tidlig førromersk jernalder (periode 1). Figur 5. A1000, sydlige del af snit 1. Set fra øst. Her har anlægget mere karakter af nedgravning eller grube; kulturjord veksler med omlejret undergrundsmateriale. Som nævnt blev der også undersøgt et par gruber i feltet, og den ene af disse, A997, kunne på baggrund af keramik også dateres til tidlig førromersk jernalder. Generelt fremstod dette anlæg meget diffus og med ret lys fyld, som kunne være meget vanskelig at skelne fra undergrund. Den anden grube i feltet, A999, blev oprindeligt anset for en mulig jordfæstegrav pga. form og dimensioner. Endvidere var anlægget beliggende umiddelbart op til fundstedet for urnen. Ved udgravning af anlægget blev det dog klart, at der ikke var tale om en grav, men en grube/nedgravning med usikker funktion. Sammenfattende blev det store fyldskifte opfattet som indeholdende to fænomener mod nord en lavning/sænkning i terrænet, som var blevet fyldt op med sten. Fyldskiftets sydlige del virkede mere som en stor nedgravning eller grube, dateret til tidlig førromersk jernalder på baggrund af keramik. Den kunne ikke afgøres, om opfyldningen af den svage sænkning med sten også var foregået i denne periode; det kunne måske være en ældre aktivitet. At der har været aktivitet i området i tidlig førromersk jernalder blev yderligere bekræftet af keramikfund fra gruben A997, tæt op til det store fyldskifte. 10

11 Side 11 af 75 Lokalitet 2: Figur 6. Oversigtsplan, Lokalitet 2. Lokaliteten var beliggende i den nordvestlige del af etape 2 på den markante skråning (nordvendt) direkte ned til mosen. Lokalitet 2 omfattede et areal på ca m 2. Mod øst og sydøst var undergrunden sandet, mod nord umiddelbart ned til mosen var den mere leret og klæg. Muldtykkelsen varierede, mellem 40 og 70 cm. På Lokalitet 2 blev der registreret knap 70 anlæg, hvoraf ca. 50 var kogestensgruber. Blandt de øvrige anlæg var få spredte stolpehuller, en mindre grube og et par fyldskifter generelt ikke specielt karakteristiske anlæg. Det var helt klart kogestensgruberne, som karakteriserede lokaliteten. Groft sagt fordelte kogestensgruberne sig i tre koncentrationer: I den nordvestlige del af feltet, i feltets midterste del og i den sydøstlige del. Af disse tre koncentrationer var det den i feltets midte, som var mest markant. Ca. 25 kogestensgruber lå her tæt samlet uden at skære hinanden over et areal på ca. 14 x 8 m. I de to øvrige koncentrationer lå anlæggene mere spredt. Der var en tendens til, at kogestensgruberne især forekom, hvor undergrunden var fed og klæg. 11

12 Side 12 af 75 Figur 7. A597, én af de mange kogestensgruber på Lokalitet 2, set i profil. Kogestensgruberne var generelt noget forskelligartede, men flere var dog foruden et stort indhold af ildskørnede sten karakteriseret ved et sort trækulsholdigt lag i bunden og en brunlig fyld i den øvre del. Andre anlæg var nærmest helt fyldt op med sort, trækulsholdigt materiale og brændte sten. Andre igen var nærmest uden spor af sort trækulsfyld, men kun brunt eller gråt fyld med mange brændte sten. Der blev registreret dybder på op til ca. 70 cm. Hovedparten af kogestensgruberne var bastante anlæg. I forbindelse med muldafrømningen blev der i den nordligste del af feltet helt ned til mosen konstateret et mørkegråt lag med mange skørnede sten umiddelbart under pløjelaget. Laget blev gravet væk med maskine. Dog blev en lille rest ladt tilbage, A579. Flere steder under laget fremkom kogestensgruber. Et snit i A579 viste, at kogestensgruber var gravet gennem dette lag. Karakteren af det grå lag blev ikke endelig klarlagt. Det kunne være et udtryk for, at området i perioder har stået undervand og hermed gjort sten i jorden naturligt skøre. Dog var laget måske snarere en opfyldning, en form for kulturlag, idet der stedvis blev iagttaget trækulsnister i fylden. Aktiviteterne på Lokalitet 2 kunne ikke umiddelbart dateres, da der ikke blev gjort genstandsfund. Der blev dog indsamlet trækul med henblik på naturvidenskabelig datering. Endvidere blev der fra enkelte kogestensgruber indsamlet jordprøver med henblik på naturvidenskabelige undersøgelser. Lokalitet 3 12

13 Side 13 af 75 Figur 8. Lokalitet 3 den nordlige del. Oversigtsplan, Figur 9. Oversigtsplan, Lokalitet 3 den centrale del. Lokaliteten var beliggende ret centralt i området for etape 2 af boligudstykningen som del af det markante, flade plateau og endvidere i det højeste område i terrænet (ca. kote 53). Feltet havde en udposning mod syd, som dog var på skrånende terræn (nordvendt). På det flade område bestod undergrunden af gult/gulbrunt ler, for udposningen ned ad skråningen var undergrunden væsentlig mere sandet. Muldlaget var generelt ca. 40 cm tykt. Lokalitet 3 omfattede et areal på ca m 2, og på dette areal blev der registreret knap 65 anlæg. 13

14 Side 14 af 75 Ved prøvegravningen blev der i dette område påvist aktivitet i form af gruber, kogestensgruber og enkelte stolpehuller. Endvidere påkaldte to parallelle, grøftformede forløb sig særlig interesse. I tilknytning til disse grøfter blev der også registreret to gravlignende anlæg, A653 + A654. Formålet med at åbne op i dette område var i høj grad at få afklaret karakteren af dette anlægskompleks nærmere. Ved udgravningen blev der åbnet op til alle sider omkring grøfterne og også mellem grøfterne, men der fremkom ikke yderligere anlæg. Snit i de to grøfter viste, at de var nogenlunde fladbundede og henholdsvis 20 og max 28 cm dybe. Eneste genstandsmateriale fra disse anlæg var et par skår fra A836, fremkommet ved prøvegravningen. Skårene kunne blot dateres bredt til bronze- eller jernalder. De gravlignende anlæg fra prøvegravningen blev også snittet, og det viste sig, at der var tale om gruber, om end af noget specielt karakter. Anlæggene vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Gruben A654 fremstod i fladen som et rektangulært fyldskifte (290x92 cm) med rundede ender, orienteret ca. Ø/V. Ved prøvegravningen blev anlægget snittet på tværs af længderetningen. I dette snit stod anlægget nogenlunde fladbundet med lodrette sider. Dybde ca. 42 cm. Der blev observeret to fyldtyper, dels mørkbrun/mørk rødbrun sandet ler samt mellem- til mørkgrå sandet ler, hvori der fremkom store trækulsstykker, brændt ler samt formodentlig sekundært brændt keramik. Under anlægget kunne måske iagttages en svag varmepåvirkning/rødfarvning af undergrunden. Ved den egentlige udgravning blev der gravet ned i den østlige halvdel. Efter ca centimeters afgravning fremkom i hvert fald to stykker forkullet træ/planker. De to stykker lå parallelt, orienteret ca. N/S, med ca. 20 centimeters mellemrum og kunne følges over henholdsvis 40 og 50 cm. Figur 10 + Figur 11. A654, forkullet træ/planker i den østlige halvdel, fremkommet efter centimeters afgravning. Set fra øst og syd. 14

15 Side 15 af 75 I den anden halvdel fremkom i ca. samme niveau to større sten samt en større slagge. Ud over trækulsstykker fremkom der ingen forkullede planker som i østenden. Begge anlæggets halvdele blev registreret i dette niveau. I vestenden blev der fra det registrerede fladeniveau gravet et længdesnit gennem denne del af anlægget. Heri fremstod anlægget fladbundet med rundet side. Anlæggets funktion forblev uklar. Der var næppe tale om en grav (ingen kistespor eller lignende). Det virkede sandsynligt, at nedgravningen havde haft en primærfunktion, som andet end blot materialetagningsgrube, jf. form og den mulige varmepåvirkning af undergrunden måske i forbindelse med hør-bearbejdning?, men foruden trækul blev der ikke fundet forkullede planterester. Keramik fra anlægget antydede, at dateringen kunne være bronzealder. Den anden af de gravlignende anlæg, A653, fremstod i fladen som nærmest et liggende 8- tal, orienteret V/NV-Ø/SØ. Anlægget blev snittet på langs, heraf fremgik det, at der var tale om to anlæg. Det var dog svært at skelne den præcise overgang mellem de to nedgravninger - herunder at iagttage eventuelle stratigrafiske relationer. A653.1 (den vestlige del) var en ret ukarakteristisk nedgravning eller grube, ca. 20 cm dyb. A653.2 var mere interessant. Anlægget var ca. 260 cm lang, og den maksimale dybde var ca. 80 cm. Nedgravningen havde ret lodrette sider, og bunden var flad til let skrånende. Den vestlige del af anlægget var nærmest kompakt med sten (typisk cm i diameter, men også diametre på op mod 30 cm). Markant i den vestlige del var en ca. 60 cm bred sten med en plan, galt flade en mulig trædesten? I bunden blev der konstateret spredte koncentrationer af store trækulsstykker med nogenlunde ensartet afstand. Figur 12. A653.2, profil. Set fra sydøst. Bemærk den store sten vestligst i profilen, en trædesten? Fra anlægget blev der indsamlet trækul, keramik (nogle af skårene var ornamenteret), flintskrabere, flintafslag og en flækkekniv. Keramikken tydede på en datering af anlægget til yngre 15

16 Side 16 af 75 bronzealder eller tidlig førromersk jernalder, men flintgenstandene var af god kvalitet og virkede umiddelbart neolitiske, men kunne måske også være bronzealder. Det netop beskrevne anlægskompleks skal formodentlig ses i sammenhæng med en lille koncentration af gruber og nedgravninger, som fremkom ca. 12 m længere mod øst. Fra gruberne A1019, A1021 og A665 blev der indsamlet et godt genstandsmateriale i form af keramik og flint, som kunne dateres til bronzealder, nok snarest yngre bronzealder. Et særligt godt genstandsmateriale fremkom i A1019, idet der her blev fundet særegen keramik med pålagte lister, som dannede et træ-lignende mønster, samt et veltilhugget flintredskab, et stort kernebor. Figur 13. Et af skårene med den særegne gren-ornamentik (X213) fra A1019. Figur 14. X215, veltilhugget kernebor (længde ca. 16 cm). I fladen blev A1019 set som et større og noget uregelmæssigt anlæg med flere udposninger. To udposninger kunne udskilles som selvstændige anlæg (A A1019.2). Der blev lagt to snit i anlægget; et Ø/V-orienteret snit samt et N/S-orienteret snit. I profilerne kunne man se et brunligt fundførende lag, som overlejrede dybere nedgravninger mod nord og noget centralt i anlægget. Formodentlig var der tale om aktivitet i to faser. Alternativt var der tale om ét anlæg mod nord (cirkulært) og et noget aflangt anlæg (orienteret Ø/V) syd for. Man kunne dog ikke klart skelne mellem disse to, da den brunlige fyld overlejrede det hele. I forbindelse med tømning af anlægget blev det mere sandsynligt med et selvstændigt, cirkulært anlæg mod nord. Sammenfattende blev der i feltets centrale del registreret flere anlæg, som vidnede om aktivitet i bronzealderens sene del. Et anlæg som A654 tydede på, at der havde været primære 16

17 Side 17 af 75 aktiviteter ud over blot lertagning og affaldsdeponering, men hvori denne aktivitet bestod, kunne man ikke umiddelbart fastslå. Endvidere var datering og funktion af de to grøftforløb noget usikre. Foruden de her beskrevne anlæg fra bronzealderen fremkom der på Lokalitet 3 fire gruber, som på baggrund af keramik kunne dateres til tidlig førromersk jernalder (periode 1). Disse gruber var righoldige på keramik. Gruberne A1017 og A646 var endog meget store, og A646 bestod måske af flere nedgravninger. A646 var desværre et af de anlæg, som blev snittet med maskine, og hvor snittet kom til at stå under vand, og derfor blev profilen kun nødtørftigt beskrevet (se afsnittet Metode). På Lokalitet 3 blev der registreret ca. 15 kogestensgruber, hvoraf hovedparten forekom i feltets udposning mod syd, hvor de nærmest lå placeret i et smalt, bugtet forløb. Det kunne ikke afgøres, om denne koncentration af kogestensgruber skulle henføres til aktiviteterne fra bronzealderen eller aktiviteterne i tidlig førromersk jernalder. Som de yngste aktiviteter på lokaliteten blev regnet en række af stolpehuller (A1115, A1114, A650, A648, A651 og A652). Disse stolpehuller virkede ret moderne, og nogle havde mere karakter af pælespor. Endvidere fremkom i A648 (undersøgt ved prøvegravningen) lidt jern, der mest virkede som moderne/nyere tids søm. Lokalitet 4 Figur 15. Oversigtsplan, Lokalitet 4. 17

18 Side 18 af 75 Denne lokalitet omfattede et areal på ca m 2. Lokaliteten var beliggende østligt i etape 2 på det flade plateau. Muldtykkelsen var på ca. 45/50 cm. Længst mod nord var undergrunden sandet, og i resten af feltet var undergrunden mere heterogen, en blanding af sand og ler (ret mørkbrun i farven). I dette felt blev der registreret 53 anlæg, fordelt på følgende anlægstyper: Anlægstype Antal Grube 10 Forsænket gulv 1 Grøft 1 Nedgravning 10 Udgår 13 Stolpehul 6 Kogestensgrube 9 Brandgrav 1 Fyldskifte 1 Ikke undersøgt 1 I området blev der ved prøvegravningen fundet den absolutte bund af en urne, en del gruber og enkelte mulige stolpehuller. Formålet med at åbne op i området var at få afklaret, om der skulle være flere grave, og om der skjulte sig huse mellem gruberne. Om end der ved udgravningen blev åbnet op i alle retninger omkring det sted, hvor bunden af urnen blev fundet, fremkom der ikke yderligere grave. Endvidere fremkom der kun få yderligere stolpehuller, og det var ikke muligt at udskille stolpebyggede konstruktioner. A772, beliggende i feltets nordlige del, hvor undergrunden var mere sandet, blev tolket som et muligt forsænket husgulv. Anlægget fremstod pæreformet i fladen, orienteret NV/SØ, og det var ca. 650 cm i længderetningen og ca. 420 cm bredt. Max-dybde var ca. 45 cm. Tolkningen byggede især på anlæggets dimensioner samt dets udseende i profilerne, hvor det i tværprofilen var ret fladbundet og i længdeprofilen kun svagt skrånende. 18

19 Side 19 af 75 Figur 16. A772, muligt forsænket gulv. Profil 1, længdeprofil. Set fra nord. Figur 17. A772, mulig forsænket gulv. Profil 2, tværprofil. Set fra vest. En større samling sten (ca cm i diameter) lå i anlæggets vestende. I anlæggets centrum fremkom et stenfyldt lag med stort trækulsindhold, tolket som et muligt ildsted. Lokale fordybninger med grålig fyld af kompakt, fint sand blev observeret i anlæggets periferi. Der fremkom ingen egentlige stolpehuller i anlægget eller i tilknytning til anlægget. Dateringen af anlægget var vanskelig pga. et spinkelt genstandsmateriale, bestående af ukarakteristisk keramik samt flintafslag, hvoraf begge dele snarest havde jernalderpræg. Sammenfattende var anlægget 19

20 Side 20 af 75 markant anderledes end de øvrige gruber, som blev undersøgt i feltet, hvilket har været medvirkende til at underbygge tolkningen af anlægget som et forsænket gulv. Til gengæld pegede fundene mere mod jernalder end neolitikum/ældre bronzealder, som huse af denne type normalt dateres til. Tolkningen af anlægget forblev derfor ikke helt afklaret. Blandt gruberne skilte A779 og A934 sig ud, idet begge disse anlæg indeholdt nogle ret markante røde lag. I A779 var der tale om et enkelt ret tykt lag, som var placeret ca. midt i gruben og overlejrede et sortbrunt fedtet lag. I A934 forekom den røde fyld i bunden af anlægget, nærmest i en vekselvirkning med linser og lag af undergrundslignende materiale. Fra det røde lag i A779 blev der udtaget en jordprøve med henblik på naturvidenskabelige undersøgelser. Et anlæg med rødfarvende lag fremkom også ved udgravningerne på etape 1 (A384). For nogle år siden undersøgte museet ca. et par km længere mod vest i Tyrsted sogn en grube med lignende markante røde lag (HOM 1996, A1245). Naturvidenskabelige undersøgelser af disse lag viste, at de indeholdt maghemit og hæmatit, hvilket er jern-/okkerforbindelser, som kan have været brugt til farvning. Prøven fra A779 blev udtaget for at få afklaret, om der skulle være tale om et lignende fænomen. Prøven blev analyseret på Nationalmuseets Bevaringsafdeling (se rapporten Undersøgelse af syv jordprøver). Ved røntgen-fluorescens blev der påvist et ret højt indhold af jern og et mellemhøjt indhold af silicium, kalium og calcium. FT-IR spektroskopi bekræftede et indhold af jernoxid (hæmatit). I rapporten konkluderes det, at Sammensætning og farve gør, at materialet er egnet som farve-pigment. Figur 18. A779, profil. Det røde lag er beliggende ca. midt i gruben. Set fra nordøst. Figur 19. A934, profil. Den røde fyld ses i bunden af anlægget. Set fra nord/nordvest. 20

21 Side 21 af 75 Den store grube A908 fremstod 8-talsformet i fladen, men i profil blev det klart, at der var tale om to gruber. Genstandsmaterialet fra gruberne bestod primært af keramik, som ret entydigt lod sig datere til den tidligste del af førromersk jernalder. I feltet fremkom ni kogestensgruber. Generelt var disse af en mere spinkel karakter, end de store kogestensgruber på Lokalitet 2. Der blev ikke fundet keramik eller andet umiddelbart daterende materiale i kogestensgruberne. Sammenfattende gav de store gruber vidnesbyrd om aktivitet i tidlig førromersk jernalder. Et muligt forsænket husgulv kunne være udtryk for en ældre aktivitet på stedet, men tolkning og datering forblev usikker. Kogestensgruberne og feltets få stolpehuller kunne ikke umiddelbart dateres. Lokalitet 5 Figur 20. Oversigtsplan, Lokalitet 4. Denne lokalitet kom til at omfatte et areal på 2407 m 2. Lokaliteten var beliggende i den nordøstligste del af etape 2. Topografisk lå størstedelen af arealet på det store, flade plateau, dog 21

22 Side 22 af 75 var feltets nordligste og østligste dele placeret på skrånende terræn ned mod moseområdet. Der blev registreret 65 anlæg, fordelt på følgende anlægstyper: Anlægstype Antal Kogestensgrube 41 Gruber 7 Stolpehuller 7 Nedgravning 4 Udgår 5 Natur 1 Som det fremgår af skemaet, var det også kogestensgruberne, som dominerede på denne lokalitet. Der var en tendens til to koncentrationer af kogestensgruber i feltet, hvoraf den ene koncentration lå i feltets sydvestlige hjørne. Den anden koncentration lå i feltets nord- og østlige del. I denne koncentration var spredningen mellem anlæggene lidt større, hvilket gjorde det vanskeligt at afgrænse koncentrationen. Det blev dog prioriteret ikke at udvide mere, men formodentlig har koncentrationen strukket sig helt ned til moseområdet og langs dets kanter. Generelt var kogestensgruberne i dette felt ret bastante anlæg, ofte med en dybde over en halv meter. Typisk var kogestensgruberne lagdelte, oftest med et tykt, sort trækulsholdigt lag i bunden. I sin form skilte kogestensgruben A966 sig noget ud, idet den i profil var ret smal og nærmest tilspidset. Figur 21. A966, kogestensgrube. Profil. Fra enkelte af kogestensgruberne blev der udtaget jordprøver af de sorte trækulslag med henblik på undersøgelser for arkæobotanisk materiale. I et par kogestensgruber blev der fundet keramik. I begge tilfælde syntes dateringen at være jernalder, nok snarest førromersk jernalder. I fire af de syv gruber blev der gjort fund i form af keramik, flint og brændt ler med keramik som den dominerende genstandstype. I alle fire tilfælde kunne keramikken dateres til tidlig førromersk jernalder. Blandt gruberne er der særlig grund til at fremhæve A963. Anlægget 22

23 Side 23 af 75 fremstod nærmest langoval i fladen, orienteret NV/SØ, dog med en udposning mod med SV. Den samlede længde var ca. 580 cm, max-dybden var ca. 154 cm. Der blev lagt et enkelt snit i anlæggets længderetning. Af profilen fremgik det, at anlægget bestod af tre primære nedgravninger. Disse var overlejret af en lagserie, repræsenterende en eller flere yngre faser. Figur 22. A963. Profil. Set fra øst. Ca. ud for den midterste nedgravning fremkom mod bunden af profilsnittet i den modsatte side af profilen et næsten intakt ler. Karret fremkom i en fyld, som absolut ikke kunne skelnes fra undergrund. Lerkarret må dog nødvendigvis have stået i omlejret undergrundsmateriale. Om end det så ud til, at der havde været aktiviteter i flere faser, kunne den indsamlede keramik ret entydigt dateres til tidlig førromersk jernalder. Måske vil nærstudier af keramikken kunne nuancere dette billede, men det skal bemærkes, at keramikken kun i meget begrænset omfang blev registreret lagvis. I anlægget blev der fundet to større randskår fra et stort fad med en bred vandret krave, som var ornamenteret med brede vinkelbånd, et sikkert tegn på periode 1 af førromersk jernalder. Som det fremgår af tabellen, blev der registreret syv stolpehuller i feltet. De lå spredt og dannede ingen konstruktioner. Endvidere blev der registreret fire mindre og ret ukarakteristiske nedgravninger samt et naturligt fyldskifte. 23

24 Side 24 af 75 Lokalitet 5a Et lille ekstra felt på 92 m 2 i forlængelse af Lokalitet 5. Ved prøvegravningen blev her påtruffet en grube med en stor mængde keramik samt en mindre kogestensgrube. Feltet blev åbnet op dels for at undersøge, om der skulle ligge et hus op til gruben, men snarere for at give en fornemmelse af, om Lokalitet 5 var ordentlig afgrænset mod syd. Af nye anlæg fremkom blot to nedgravninger og en mindre, ukarakteristisk grube. Det blev prioriteret ikke at åbne yderligere op i denne retning. Lokalitet 6 Dette felt var egentlig blot en lille udvidelse af søgegrøft 16, som blev holdt åben til den regulære udgravning, idet den indeholdt en grube, som blev anset for væsentligt at få snittet, da den var beliggende tæt på koncentrationen af kogestensgruber, som blev til udgravningens Lokalitet 2. Gruben var lidt uregelmæssig cirkulær i fladen, og den blev snittet med maskine. Gruben var ret lys og diffus. I profil kunne iagttages ret tykke lag af undergrundslignende materiale, hvilket gjorde det vanskeligt at afgrænse anlægget. Anlægget syntes dog at stå rundet i profil. Nogenlunde centralt i fladen lå en del større sten. Der blev fundet brændt knogle, keramik og lidt flint i anlægget. Det brændte knoglemateriale lå primært samlet i et mørkt, afgrænset område ved de større sten. Enkelte knoglestykker lå dog i små mørke pletter uden for området. Sammen med knoglerne blev der fundet fragmenter af keramik (bundstykker og enkelte sidestykker). Keramikken var vendt på hovedet, så det var ikke til at se, om der evt. har ligget knogle i et kar. Endvidere blev der fundet flere fragmenter af en ildbuk/lerblok. Der blev også fundet en flintskraber, som virkede neolitisk, men keramikken fra anlægget tydede på en datering til snarest tidlig førromersk jernalder, evt. yngre bronzealder. Lokalitet 7 Også denne lokalitet var egentlig blot en lille udvidelse af en søgegrøft, indeholdende en nogenlunde cirkulær grube, ca. 160 cm i diameter. Ved prøvegravningen blev snitning af gruben påbegyndt (med håndkraft), men af tidsmæssige årsager blev der ikke gravet til undergrund. Der blev dog snittet nok til at konstatere, at anlægget indeholdt et eller flere lag af en interessant rødlig fyld, og det blev derfor besluttet at lade området stå åbent, så anlægget kunne blive undersøgt ved den egentlige udgravning. Konkret kom dette til at bestå i, at anlægget blev snittet færdig med maskine, og profilen blev registreret. 24

25 Side 25 af 75 Anlægget viste sig at være i hvert fald 155 cm dyb, måske helt op 178 cm dyb. I profil fremstod anlægget med lodrette til let svajede sider og flad til let uregelmæssig bund. Gruben var meget lagdelt. Særlig markant var nogle røde, fedtede (organiske?) lag. I profil så det ud til, at lagene i gruben havde sat sig meget, og derfor kan der måske være tale om sammenbrændte fæceslag eller lignende. På grund af grubens dybde og regelmæssige facon kan man ej heller udelukke, at anlægget oprindeligt har fungeret som brønd, for så efterfølgende at være blevet fyldt op med affald. Som tidligere nævnt blev der også på Lokalitet 4 konstateret anlæg med rødlige lag. A642 virkede umiddelbart noget anderledes, men alligevel blev der sendt en prøve af den røde fyld til analyse på Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Røntgenfluorescens viste et ret lavt indhold af jern samt et mellemhøjt indhold af silicium, kalium og calcium i prøven. FT-IR spektroskopi bekræftede indhold af jernoxid (hæmatit). I rapporten konkluderes det, at materialet formodentlig godt have været anvendt som pigment. Figur 23. A642. Profil. Set fra øst. Sammenfatning Ved udgravningen blev der registreret forhistorisk aktivitet, primært i form af kogestensgruber og gruber. Der fremkom kun relativt få stolpehuller, og der kunne ikke udskilles huse. Udgravningens mest konkrete bud på en egentlig konstruktion var det mulige forsænkede husgulv på Lokalitet 4. Anlæg af denne type dateres traditionelt til neolitikum eller ældre bronzealder. I givet fald er anlægget nok det ældste aktivitetsspor på udgravningen. 25

26 Side 26 af 75 Som det også var tilfældet med udgravningerne på første etape af udstykningen, kunne hovedaktiviteten på baggrund af keramikfund henføres til tidlig førromersk jernalder (periode I). På Lokalitet 3 var der dog et væsentligt indslag af anlæg fra yngre bronzealder. I en af bronzealdergruberne, A1019, fremkom store dele af et kar med særegen ornamentik. Som nævnt var kogestensgruberne meget dominerende på pladsen. Generelt er kogestensgruber vanskelige at datere, og de kan i princippet være ældre end, yngre end eller samtidige med hovedaktiviteterne fra tidlig førromersk jernalder. På Lokalitet 3 fremkom en række af stolpehuller fra nyere tid, udgravningens yngste aktivitetsspor. Om end der ikke blev fundet en egentlig bebyggelse, har udgravningen vist en markant aktivitet i området. Spørgsmålet er, hvordan man skal tolke det høje antal kogestensgruber og de store, fundrige gruber uden tilknyttet bebyggelse. Sammenlagt udgør udstykningens etape 1 og 2 ca. 25 hektar. Hele arealet er blevet prøvegravet, og det er bemærkelsesværdigt, at man på så stort et areal endnu ikke er stødt på en egentlig bebyggelse. Umiddelbart er der flere forklaringsmodeller. Først og fremmest er det muligt, at der har ligget spredte enkeltgårde af spinkel konstruktion i området i tidlig førromersk jernalder, og sporene efter disse er blevet pløjet væk i tidens løb. Aktiviteterne fra yngre bronzealder viste sig også kun i form af gruber og større nedgravninger, hvilket kan være udtryk for en generel nedpløjning af området. Måske mere sandsynligt er det, at området skal opfattes som et aktivitetsområde, placeret et stykke væk fra en eller flere bebyggelser, som endnu ikke er erkendt. Derfor bør man være særlig opmærksom på fremtidige anlægsarbejder i området. Efter afslutningen af udgravningerne på etape 2 er udstykningens etape 3, umiddelbart vest for etape 2, blevet prøvegravet, men heller ikke her blev der fundet spor efter en bebyggelse. Fokus bør derfor i særlig grad rettes mod arealerne syd for udstykningen. Hvilke aktiviteter er da foregået i området? Størsteparten af de undersøgte gruber opfattes som affaldsgruber, men de kan formodentlig have haft en primær-funktion som lertagningsgruber. I flere gruber blev der iagttaget ret markante rødlige lag. Som tidligere beskrevet har Nationalmuseets Bevaringsafdeling analyseret prøver fra to af disse anlæg, A642 og A779 (+ A384 fra etape 1). Professor Per Nørnberg, Geologisk Institut ved Århus Universitet, har også kigget på prøverne fra A779 og A642 og meddelt resultaterne pr. mail den 25. november Om prøven fra A642 skriver han, at den indeholdt hæmatit og har været brændt. Ifølge Nørnberg indeholdt prøven fra A779 både hæmatit og maghemit og har også været brændt. Han hævder, at der ikke er tale om tilført jernholdigt materiale, men en omdannelse af jordens naturlige jernmineraler ved opvarmning. Mads Christensen, Nationalmuseets Bevaringsafdeling, konkluderer, at De fleste af prøverne indeholder jernoxid (hæmatit) og trækul. Dette tyder på, at hæmatitten er dannet ved brænding af okker (goethit). Nogle af prøverne har en så intens farve, at de godt kan tænkes 26

27 Side 27 af 75 anvendt som pigment til maling eller farvning. Sammenfattende er de to laboratorier enige om, at der kan påvises hæmatit, og på Nationalmuseets Bevaringsafdeling opfattes det som muligt, at materialet kan have været anvendt som farvepigment. Hæmatit har fungeret som pigment i en række forskellige kulturer i stort set hele oldtiden og op i historisk tid. Gruben A654, som blev dateret til yngre bronzealder, skilte sig også ud ved at indeholde forkullede planker og en større slagge. Gruben har givetvis haft en special-funktion, som dog ikke umiddelbart kunne bestemmes. Der er grund til at overveje, om de mange kogestensgruber også er udtryk for en specialaktivitet i området. Kogestensgruberne forekom særligt i den nordlige del i området på det skrånende terræn ned mod mosen. Kogestensgruber sættes normalt i forbindelse med tilberedning af mad, og det formodes også at være tilfældet her. Kogestensgruberne var ikke præget af en regelmæssighed, som kunne lede tankerne mod rituel aktivitet. Kogestensgruberne må være udtryk for, at mennesker i perioder har opholdt sig på kanten af mosen/vådområdet. Som tidligere nævnt er kogestensgrubernes datering stadig et åbent spørgsmål, og det er ikke givet, at de er samtidige med de store gruber fra tidlig førromersk jernalder. De kan være fra flere forskellige tidsperioder, så det store antal i virkeligheden er en akkumulation af ophold ved mosen gennem lange perioder. Hvor større områder med kogestensgruber blev åbnet op, så det dog ud til, at anlæggene respekterede hinanden. Dette var især tydeligt på Lokalitet 2, hvor de ca. 50 kogestensgruber kunne være udtryk for en samtidig hændelse. Endvidere havde man stedvis en fornemmelse af, at anlæggene dannede nogle krumme forløb. Flere forhold synes altså at tale for en vis samtidighed mellem anlæggene. Den noget spredte forekomst af aktivitetssporene gør det vanskeligt præcist at vurdere, om lokaliteterne er blevet ordentligt afgrænset. Særligt i området nord for lokalitet 4 og 5 og hele strækningen langs mosen kan man på baggrund af prøvegravningen formode, at der har været yderligere gruber og kogestensgruber. Endvidere blev der ved prøvegravningen også stedvist påvist aktivitet sydligst i området, men aktivitetssporene her var ikke umiddelbart af en sådan karakter, at man kunne retfærdiggøre at åbne et større areal op. Sammenfattende er der blevet påvist markant forhistorisk aktivitet i området, men karakteren af aktiviteterne er vanskelig at tolke nærmere måske en form for semi-permanent ophold i forbindelse med udnyttelse af områdets resurser. En regulær bebyggelse er i hvert fald ikke blevet påvist, men den kan være blevet pløjet bort. Fremtidigt arbejde Foruden opsyn med eventuelle kommende anlægsarbejder, særligt i området syd for udstykningen, kan af fremtidigt arbejde påpeges eventuelle C14-dateringer af udvalgte kogestensgruber (og evt. 27

28 Side 28 af 75 gruber) for at få afklaret det tidsmæssige forhold mellem gruber og kogestensgruber nærmere. Desuden blev der ved udgravningen udtaget nogle jordprøver. Særligt interessant er jordprøverne fra det mulige forsænkede gulv. Såfremt der kan påvises forkullede korn og frø i jordprøverne fra dette anlæg, vil det yderligere kunne bestyrke tolkningen af anlægget som et forsænket husgulv. I skrivende stund er jordprøverne blevet sendt til Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige Afdeling, og der er givet grønt lys for at påbegynde analysen af prøverne. 28

29 Lister Side 29 af 75 Tegningsliste Tegningsliste T- nr Tegningstype Målestok Beskrivelse Dato: 6 Profil 1:20 A642. Profil. MKN. A Flade 1:20 A772, Niv. 2. JDK. A Profil 1:20 A772, Snit 1 (Sydprofil). JDK. A Profil 1:20 A772, Snit 2 (Østprofil). JDK. A Profil 1:20 A997. Profil. AØJ. A Profil 1:20 A1000. Snit 1 (Vestprofil). (1 af 2) AØJ. A Profil 1:20 A1000. Snit 1 (Vestprofil). (2 af 2) AØJ. A Profil 1:20 A1000. Snit 2 (Nordprofil). AØJ. A Profil 1:20 A958. Profil. AØJ. A Profil 1:20 A798. Profil. JDK. A Profil 1:20 A1020. Profil. JDK. A Profil 1:20 A908.1 (= A908Ø). Profil. AØJ. A Profil 1:20 A908.2 (= A908V). Profil. AØJ. A Flade 1:20 A999. Den oprensede flade (+ profil). JDK. A Profil 1:20 A934. Profil. MKN. A Profil 1:20 A963. Profil. JDK. A Profil 1:20 A626. Profil. AØJ. A Profil 1:20 A1019 Snit 1, A1019 Snit 2, A Profil, A Profil. MKN. A Flade 1:20 A654, Niv. 2. (+ Nordprofil i vestdel, niv. 2) JDK. A Profil 1:20 A665 Snit 1 (N/S) + 2 (Ø/V). MM. A836, Nordprofil (længdesnit) og vestprofil (tværsnit) JDK. A3. 26 Profil 1:20 A Profil. MKN Anlægsliste Anlægsliste A-nr Anlægsklassifikation Form_i_fladen Initialer Orientering Bredde Dybde Beskrivelse 579 Kulturlag Uregelmæssig MM 20 Rest af større gråligt lag med formodentligt ildskørnede sten. Se den overordnede beskrivelse af Lokalitet 2 i beretningen! I profil 2 beskrevet som: Heterogent mørk og lys grå let sandet ler med diffus overgang til undergrund. Næppe reel nedgravning, snarere "opfyldningslag" over undergrund. Undergrund: Lys, næsten hvid, og orange let sandet ler. 580 Kogestensgrube Ovalt JDK N/S 106 Kogestensgrube, let oval i fladen, beskrevet i fladen. Anlægget er i midten homogent mellem-gråbrunt let leret sand med enkelte trækulsnister og jernudfældninger. I anlæggets nordvestdel er der homogent sortfarvet trækulsholdigt sand med mange ildpåvirkede sten (Ø ca. 5 cm). 581 Kogestensgrube Cirkulær JDK BEMÆRK: Anlægget skærer A579. Uregelmæssig cirkulær i fladen. Nogenlunde rundet i profil, diffust afgrænset mod vest. Fyld: Heterogent mørk brunsort sand med trækulsnister iblandet mellemgråt leret sand med indhold af trækulsnister samt en del ildskørnede sten. BEMÆRK: Anlægget skærer A

30 A-nr Anlægsklassifikation Form_i_fladen Initialer Anlægsliste Orientering 30 Bredde Dybde Beskrivelse Side 30 af Kogestensgrube Cirkulær JDK 85 Kogestensgrube (ikke snittet) Cirkulær. Samling af større sten, hvoraf flere er ildpåvirkede. Fylden er mellem-gråbrun med en del trækulsnister. 596 Kogestensgrube Uregelmæssig JDK Bund af kogestensgrube, irregulær i fladen, beskrevet i fladen. Fyld: Heterogent mørkt sortbrunt sand med pletter af mellem-gulbrunt undergrundssand. Mange ildskørnede sten (5-20 cm). 90x42 cm. 597 Kogestensgrube Cirkulær JDK Bemærk: Blev delvist snittet ved prøvegravningen. Fladbundet nedgravning med skrå sider. Fyld: a) Heterogen mellemgråbrun let leret sand med pletter af kompakt orangegult leret sand. Enkelte sten, cm, uden ildpåvirkning. Et enkelt stk. trækul, ca. 2 cm. b) Mellem-gråbrunt homogent let leret sand med en del trækulsnister og mange sten (5-20 cm), ildskørnede ca. 50%. c) Homogent sortbrunt sand med stærkt trækulsfarvning og en del trækulsstykker (mindre end 2 cm). Mange sten (5-20 cm) alle ildpåvirkede. 598 Kogestensgrube Oval JDK N/S 148 Kogestensgrube. Let spidsoval. Beskrevet i fladen. Fyld: Homogen mellembrunt let leret sand med ildpåvirkede sten spredt i hele fladen, både fragmeneter og større sten, cm. I anlæggets nordvest-del findes primært en mørkt sortbrunt let leret sandet fyld, også med med mange større ildpåvirkede sten samt trækulsstykker. 599 Kogestensgrube Cirkulær JDK Fladbundet nedgravning med nærmest skrå sider. Fyld: a) Homogen gråbrun let leret sand med enkelte trækulsnister og mange ildskørnede sten (5-10 cm). b) Homogent mørk brunsort stærkt trækulsholdigt sand med en stor mængde ildskørnede sten. c) Som b, men med større trækulsstykker (diameter ca. 3 cm). 604 Nedgravning Cirkulær MKN 34 4 Fra prøvegravningen. Bund af nedgravning? I profil ses en ca. 4 cm tyk stribe (Ø ca. 34 cm). Fyld: Overvejende mørk brungrå muldet sand med sorte partier. Bunden meget forstyrret af dyregange. evt. er hele anlægget resultat af dyreaktivitet. 626 Grube Cirkulær AØJ Grube. Lidt uregelmæssig cirkulær i fladen. Er snittet med maskine. Bemærk: Er ret lys og diffus. I profil kunne iagttages ret tykke lag af undergrundslignende materiale, hvilket gjorde det vanskeligt at afgrænse anlægget; fremstod dog nogenlunde rundet i profil. I fladen en del større sten (nogenlunde centralt). Ligeledes er der fundet brændt knogle og keramik. Det brændte knoglemateriale lå centreret mellem 1 og 2 m (ved de større sten) og strakte sig ca. 1 m bagud. Det meste lå indenfor et mørkt afgrænset område, men enkelte knoglestykker lå i små mørke pletter uden for området. Sammen med knoglerne blev der fundet fragmenter af keramik (bundstykker og enkelte sidestykker). Keramikken var vendt på hovedet, så det var ikke til at se, om der evt. har ligget knogle indeni. I midten af den større plamage blev der fundet et stykke flint. Fyld: a) Mørkebrunt, muldet/leret homogent fyld med en del større sten. b) Lysebrunt/gråt homogent leret sand. Omkring midten er afgrænsningen mere diffus, hvilket skyldes naturlige forstyrrelser. c) Diffus afgrænset lysebrunt/gråt homogent leret sand: Fyldet er blandet med undergrund, derfor diffus. d) Lille plamage med klar afgrænsning (nogenlunde), farven ligesom c). e) Lysebrunt/lysegråt (en tand lysere end b), c) og d) leret sand med