Klinisk undervisning - generelle forhold

Transkript

1 Klinisk undervisning - generelle forhold August 2015 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Individuel klinisk studieplan Forudsætnings- og forventningssamtalen Fordeling af ansvar i kliniske undervisningsforløb Den studerendes ansvar Den kliniske vejleders ansvar Uddannelsesinstitutionens undervisers ansvar Den kliniske undervisningsansvarlige sygeplejerskes ansvar Pædagogiske undervisnings- og arbejdsformer i forhold til læring i klinisk undervisning Sygeplejens centrale metoder Kliniske metoder Refleksionsmetoder Forskningsmetoder Litteraturkrav og litteraturomfang i den kliniske undervisning Fastlagte studieaktiviteter Evaluering og interne prøver Evaluering Klage over uddannelsesmæssige forhold Intern klinisk prøve Oversigt over prøver på de enkelte moduler Samtykkeerklæring Retningslinjer for medicinadministration, infusions- og transfusionsterapi Vilkår for studerende i kliniske undervisningsforløb Vilkår vedrørende de studerendes tilstedeværelse på klinisk undervisningssted Lokale aftaler Fravær fra obligatorisk klinisk undervisning Internationalisering Retningslinjer for MRSA forebyggelse Godkendelse af kliniske undervisningssteder Den generelle studieplan Bilag og bilagsfortegnelse

3 1. Indledning Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe under styregruppen vedrørende sygeplejerskeuddannelsen anno Arbejdsgruppen har haft repræsentanter fra studerende, primær- og sekundær sundhedstjeneste samt de to sygeplejerskeuddannelser. er udarbejdet i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 29 af 24/01/2008 og bilag 1 af januar 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje., præciserer den kliniske undervisnings indhold og struktur. Formålet med er at systematisere den kliniske undervisning og at skabe ensartede betingelser i forhold til de studerendes studiemiljø på de kliniske undervisningssteder samt fortsat at kvalitetsudvikle den kliniske undervisning. Undervisningen tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted med henblik på at styrke sammenhæng mellem den studerendes læring i teori og praksis. I den studerendes kliniske undervisning er der forskellige styrende rammer. Det er bilag 1 af januar 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje og Klinisk undervisning - generelle forhold samt modulplaner for de enkelte moduler. Disse rammer gælder samtlige studerende og er med til at sikre ensartede krav og vilkår. Derudover er der endnu et sæt af rammer, som er undervisningsstedets generelle studieplan, disse er specifikke for det pågældende sted og udtryk for de særlige krav, vilkår og muligheder, der findes netop der som danner udgangspunkt for den kliniske undervisning og bedømmelsen deraf. Den kliniske del af uddannelsen skal kvalificere den studerende inden for kliniske sygeplejekundskaber og sikre udvikling af den studerendes professionelle virke. Undervisningen tilrettelægges med henblik på faglig og pædagogisk progression og giver den studerende mulighed for at kombinere sin teoretiske viden med klinisk erfaring. Den kliniske undervisning tilrettelægges på kliniske undervisningssteder inden for sundhedsområdet og det sociale område. Endvidere kan klinisk undervisning tilrettelægges i færdighedslaboratorium. I den kliniske undervisning indgår den studerende i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med andre sygeplejersker og sundhedsprofessionelle. Den kliniske undervisning og bedømmelse heraf varetages af kliniske vejledere i samarbejde med undervisere fra uddannelsesinstitutionen. Den studerende gennemgår planlagte og målrettede vejlednings- og undervisningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulernes tema, læringsudbytte og bedømmelseskrav, idet der kan arbejdes med patientforløb på tværs af afsnit og sektorer. Med udgangspunkt i den generelle studieplan tilrettelægges en individuel klinisk studieplan. Den udarbejdes i samarbejde mellem den studerende, det kliniske undervisningssted og uddannelsesinstitutionen. Praktikportal Hen over efterårssemesteret 2015 implementeres en praktikportal. Praktikportalen er en fælles elektronisk platform til kommunikation mellem studerende, kliniske undervisningssteder og undervisere ved UCN. 2

4 2. Individuel klinisk studieplan Med udgangspunkt i det kliniske uddannelsessteds generelle studieplan tilrettelægges en individuel klinisk studieplan for den enkelte studerende (skabelon findes på - under Sygeplejerskeuddannelsen Hjørring og Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg). Den individuelle kliniske studieplan udarbejdes under hensyntagen til den studerendes forudsætninger og forventninger. Der tages udgangspunkt i det kliniske undervisningssteds generelle studieplan for tilrettelæggelse og gennemførelse af det kliniske undervisningsforløb og justeres i forhold til den studerendes faglige udvikling gennem forløbet. Det er den studerendes ansvar at udarbejde den individuelle kliniske studieplan. Den individuelle kliniske studieplan er et vejledende skriftligt arbejdsredskab for den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra uddannelsesinstitutionen og skal indeholde: struktur for forløbet, studiemetoder, læringsstil 1, henvisning til relevant litteratur, dato for midtvejsevaluering, dato for gennemførelse af fastlagt studieaktivitet, tidspunkt for bedømmelse og evaluering. Endvidere omfatter planen aftaler om den studerendes fremmøde, tidspunkter for undervisning og vejledning og undervisningens indhold og form. Den individuelle kliniske studieplan justeres i takt med den studerendes faglige udvikling gennem det kliniske undervisningsforløb og afspejler mulighederne for differentiering i uddannelsen. Det er en forudsætning for den interne prøve, at den studerende har gennemført den beskrevne studieaktivitet, der fremgår af den studerendes individuelle studieplan. 2.1 Forudsætnings- og forventningssamtalen I begyndelsen af hvert klinisk undervisningsforløb afholdes en samtale, hvor den studerende præsenterer sine forudsætninger og forventninger for det aktuelle forløb. På baggrund heraf udformes den individuelle kliniske studieplan. Den studerende forbereder sig til samtalen skriftligt og medbringer resultatet af den udførte læringsstilstest, der er udarbejdet på modul 1. Skriftligt oplæg: Den studerende skal udarbejde et skriftligt oplæg til samtalen. Oplægget må maksimalt fylde tegn inkl. mellemrum og skal afleveres til det kliniske undervisningssted senest 2. dag efter start i det kliniske undervisningsforløb. Rammer: Forudsætnings- og forventningssamtalen finder sted inden for de to første uger af det kliniske undervisningsforløb. Samtalen har maks. 1 times varighed. Til stede er den studerende og den kliniske vejleder samt eventuelt den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske (gælder kun Hjørring). På baggrund af samtalen udarbejder den studerende en individuel klinisk studieplan. Denne sendes via Praktikportalen til underviseren, der er tilknyttet undervisningsstedet. Deadline for aflevering til underviser er senest 1 uge efter afvikling af forudsætnings- og forventningssamtalen. 1 "En undersøgelse af en persons præferencer i forhold til, hvordan man modtager og bearbejder information". fra: Holdgaard J, Kolmos A. Test af læringsstil - et værktøj til at effektivisere ingeniørstuderendes læreproces. IPN nyt nr 17,

5 3. Fordeling af ansvar i kliniske undervisningsforløb Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for sygeplejerskeuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer 2. Det kliniske undervisningssted er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen. Ansvaret for at sikre et klinisk undervisningsforløb, der tilgodeser den studerendes mulighed for læring på det enkelte kliniske undervisningssted, er fordelt mellem klinisk vejleder, den studerende, underviseren og den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske samt ledelsen i afdelingen. Den direkte skriftlige kommunikation mellem de involverede parter foregår på Praktikportalen. 3.1 Den studerendes ansvar: At have forberedt sig til det kommende kliniske undervisningsforløb i relation til: sine forudsætninger og forventninger, læringsudbyttet for det kliniske undervisningsforløb (jævnfør modulbeskrivelserne), det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, at udarbejde den individuelle kliniske studieplan. At vise vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig udvikling ved: at tage aktivt del i forudsætnings- og forventningssamtalen, evalueringer, individuel vejledning og gruppevejledning, at indgå reflekterende i sygeplejehandlinger samt forholde sig til de normer og værdier, der er på det kliniske uddannelsessted, at være medvirkende til at vælge indhold og metode i forhold til forudsætninger og læringsudbytte for det kliniske undervisningsforløb, at vise ansvar over for og aktivt at deltage i de fastlagte studieaktiviteter samt overholde tilstedeværelsespligten, at udarbejde og aflevere litteraturliste (se punkt 6), at gøre brug af kliniske vejledere, det kliniske undervisningssteds øvrige personale, underviseren og medstuderende som ressourcepersoner, At arbejde inden for sit ansvars- og kompetenceområde samt i overensstemmelse med de principper, der gælder på det enkelte kliniske undervisningssted. At bruge Praktikportalen aktivt i den skriftlige kommunikation med den studerende, hvor det har en relevans for det kliniske forløb. 3.2 Den kliniske vejleders ansvar: skabe rum og vilkår med henblik på at koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse og udvikling af den kliniske undervisning for den enkelte studerende, medvirke til at skabe et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver mulighed for, at den studerende når læringsudbyttet, at bruge Praktikportalen aktivt i den skriftlige kommunikation med den studerende, hvor det har en relevans for det kliniske forløb, være eksaminator ved den interne prøve, at godkende og attestere den studerendes deltagelse i klinisk undervisning. 2 BEK nr. 29 af 24/01/

6 Det indebærer at være vejleder, støtteperson og rollemodel: ved at undervise den studerende i forbindelse med aktuelle læringssituationer samt skabe mulighed for refleksion, ved at støtte den studerende i erfaringsdannelse samt fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau, dette med henblik på videre planlægning af læringssituationer, i forhold til den studerendes bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i klinisk praksis for at synliggøre, hvilken viden, færdigheder og kompetencer, der kan være kendetegnende for god sygepleje samt indgå i diskussioner herom, ved at strukturere læringsforløbet, herunder planlægge og sikre gennemførelse af: - introduktion, - forudsætnings- og forventningssamtale, - individuel klinisk studieplan, - vejledning, - midtvejsevaluering, - godkendelse af litteraturlistens faglige relevans, - intern klinisk prøve. ved at uddelegere aktuelle undervisnings- og vejledningsopgaver til det kliniske undervisningssteds øvrige sygeplejersker afhængig af deres viden og erfaring, ved ad hoc, i et samarbejde med underviser fra uddannelsesinstitutionen, at afvikle og deltage i de fastlagte studieaktiviteter, at udvælge patient og/eller relevant problemstilling før afviklingen af den fastlagte studieaktivitet, at følge op på den fastlagte studieaktivitet, som beskrevet i modulbeskrivelserne. 3.3 Uddannelsesinstitutionens undervisers ansvar: at sikre planlægning og afvikling af de fastlagte studieaktiviteter i samarbejde med kliniske vejledere, at vejlede den studerende i forbindelse med afvikling af den fastlagte studieaktivitet, at støtte og vejlede den studerende fagligt, at samarbejde med klinisk undervisningssted om den studerendes læring, at bruge Praktikportalen aktivt i den skriftlige kommunikation med den studerende, hvor det har en relevans for det kliniske forløb, at være eksaminator ved den interne kliniske prøve, at samarbejde med klinisk undervisningssted om udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen, at samarbejde med klinisk undervisningssted om godkendelse af kliniske undervisningssteder, at godkende litteraturliste (se punkt 6). 3.4 Den kliniske undervisningsansvarlige sygeplejerskes ansvar: at koordinere og overordnet tilrettelægge den kliniske undervisning på det kliniske undervisningssted, at sikre den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen således, at sammenhængen mellem teoretiske og kliniske kundskaber fremmes, at sikre udarbejdelse af den generelle studieplan for det kliniske undervisningssted og at denne ajourføres, at sikre beskrivelse af de differentierede uddannelsestilbud til studerende i den generelle studieplan for det kliniske undervisningssted, at medvirke til at vedligeholde og udvikle et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver mulighed for, at de studerende når kompetencerne, at vejlede kliniske vejledere i relation til funktionsområdet, at styrke den faglige og pædagogiske undervisning på det kliniske undervisningssted, herunder kontinuerligt holde undervisningsstedet ajour med sygeplejerskeuddannelsen, at bruge Praktikportalen aktivt i den skriftlige kommunikation med den studerende, hvor det har en relevans for det kliniske forløb, 5

7 kontinuerligt at evaluere det kliniske undervisningssted, hvad angår: - læringsmiljø og de studerendes engagement, ansvarlighed og faglighed, - den kliniske undervisnings tilrettelæggelse, indhold og forløb, herunder afvikling af de interne kliniske prøver, - den kliniske vejleders funktion og kompetence, - hvordan den kliniske undervisning kontinuerligt kan udvikles. 4. Pædagogiske undervisnings- og arbejdsformer i forhold til læring i klinisk undervisning Klinisk undervisning foregår på godkendte kliniske undervisningssteder. Det godkendte kliniske undervisningssted er kendetegnet af et læringsmiljø, der tilgodeser den studerendes mål for læring samt læringsstil og det læringsudbytte der er beskrevet for det pågældende modul. Undervisnings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold, der arbejdes med og støtter herved udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer. Variation, differentierede arbejdsformer og brug af relevante medier medvirker til, at den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fag og fagområder og mellem den teoretiske og kliniske undervisning. Der anvendes undervisningsformer og -metoder, der søger at fremme innovative kompetencer. Bredde i undervisnings- og arbejdsformer giver mulighed for at imødekomme forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil. Klinisk undervisning er karakteriseret ved at foregå i et samspil mellem at varetage sygepleje til den enkelte patient gennem dennes forløb, et fagligt fællesskab, samarbejdsrelationer omkring patienten og de rammer og vilkår, det pågældende undervisningssted er underlagt for at varetage sygepleje og uddannelse. At tilrettelægge læring i en ofte kompleks kontekst kræver anvendelse af forskellige læringsformer/pædagogiske arbejdsformer, der tilgodeser en personorienteret og fagorienteret læring. Det vil sige læringsformer, der er baseret på erfaringslæring, praksislæring og teorilæring. Refleksiv praksislæring På UCN arbejdes der generelt med refleksiv praksislæring med henblik på, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer til at kunne handle professionelt og reflekterende i deres kommende profession. I sygeplejerskeuddannelsen beskæftiger vi os med refleksiv praksislæring ved at arbejde med problemorienteret læring, der er organiseret som projektarbejde i grupper. Projektarbejdsformen er en metode til at organisere læreprocesser, inden for hvilke det er muligt at arbejde på tværs af fag (tværfagligt) og med udgangspunkt i sygeplejefaglige kliniske problemstillinger. Det vil sige kobling af studiesituationer til situationer i professionspraksis med anvendelse af fagligt- og/eller professionsrelevant teori og empiri. På er modulets studieaktiviteter illustreret i en studieaktivitetsmodel. Modellen illustrerer fire forskellige hovedtyper af studieaktivitet, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og klinisk vejleder. Læring er en subjektiv proces, idet mennesket selv er aktivt i forhold til at konstruere og udvikle sin egen viden, holdning og færdigheder i samspil med andre og omgivelserne. Læring sker via sproget, via sanserne, via den praktiske omgang med virkeligheden og via handlingerne, der udføres. Læring kan ske på baggrund af både intenderede og ikke-intenderede læreprocesser. Læring i klinisk undervisning forudsætter, at den studerende får mulighed for at bearbejde sygeplejefaglige 6

8 problemstillinger med udgangspunkt i egen erfaring. I klinisk undervisning kan den studerende lære gennem at være iagttagende, deltagende og selvstændig udøvende. Pædagogisk tilrettelæggelse i et klinisk læringsrum retter sig mod såvel målrettede som situationsbestemte læringssituationer og formelle som uformelle refleksionsprocesser. Målrettede læringssituationer er kendetegnet ved i stor udstrækning at være planlagte situationer, hvor planlægning tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og målene for perioden. Situationsbestemte læringssituationer er læringssituationer, der opstår, fordi det kliniske læringsrum er etableret i autentiske omgivelser. Situationsbestemte læringssituationer kan ikke planlægges, men forudsætter iagttagelse og deltagelse af både den studerende og klinisk vejleder samt den kliniske vejleders blik for, når sådanne situationer opstår ud fra den studerendes forudsætninger og mål for perioden. Formelle refleksionsprocesser er kendetegnet ved at være planlagte refleksionsprocesser med udgangspunkt i for eksempel nedskrevne praksisbeskrivelser, der gøres til genstand for refleksion i dialog mellem den studerende og den kliniske vejleder, eller i skriftlige refleksionsøvelser, der inddrager hele refleksionsprocessen. Formelle refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i afstanden til praksisoplevelsen. Uformelle refleksionsprocesser er kendetegnet ved at være refleksionsprocesser i dialog mellem den studerende og den kliniske vejleder, som er planlagte eller som opstår i klinisk praksis. Uformelle refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i nærheden til praksisoplevelsen. Regelmæssig feedback medvirker til den studerendes bevidstgørelse om egen viden, færdigheder og kompetence og om egen læreproces samt planlægning af det fortsatte læringsarbejde. Evaluering og vejledning bygger på læringspotentialer, der ligger i samarbejdet omkring læringsudbyttet for det pågældende uddannelseselement (se i øvrigt afsnit om evaluering). 5. Sygeplejens centrale metoder De kundskabsmæssige forudsætninger for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed omfatter praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygepleje, herunder curologi 3 og patientologi samt begreber, teorier, systematiserede overvejelser, metoder og modeller til forklaring, forståelse, refleksion, begrundelse og handling. Sygeplejens centrale metoder omfatter: Kliniske metoder til klinisk observation, vurdering, beslutningstagning, intervention, dokumentation og evaluering i relation til sygepleje. Refleksionsmetoder til systematiske overvejelser vedrørende en velbegrundet, videnbaseret patientog borgerrettet sygeplejevirksomhed. Forskningsmetoder eller delelementer heraf til udvikling af sygeplejens videnskabelige grundlag, evidensgrundlag og interventionsgrundlag. 3 Curologi: læren om sygepleje og omsorg - 7

9 5.1 Kliniske metoder Ifølge Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje omfatter sygeplejens centrale metoder teoretiske og kliniske metoder til observation, vurdering, beslutningstagning, intervention, dokumentation og evaluering i relation til sygepleje (BEK nr. 29 af 24/01/2008) Jævnfør Studieordningen er sygeplejeprocessens faser 4 gjort centrale for sygeplejestuderende i studiet af og udvikling af færdigheder i kliniske metoder. Når der i Studieordningen skelnes mellem teoretiske og kliniske metoder, er det oplagt at forstå kliniske metoder som de konkrete handlemåder, sygeplejersken benytter sig af, når hun udfører følgende opgaver: observerer patienten, vurderer patientens tilstand og konkretiserer sygeplejeproblemer, træffer beslutning om, hvordan problemerne kan imødekommes og hvilke typer af interventioner, der bedst afhjælper patientens aktuelle eller potentielle problem(er), dokumenterer sine handlemåder og endelig evaluerer sine handlemåder. Kliniske metoder kan forstås som planmæssige fremgangsmåder i klinikken 5. Kliniske metoder udspilles imidlertid i en sammenhæng, hvor tid og sted har betydning. Derfor defineres kliniske metoder åbent og må studeres i sygeplejerskens praksis i forhold til den eller de opgaver, sygeplejersken udfører 6. Sygeplejerskers handlemåder, i forhold til eksempelvis det at observere, kan være betinget af: patientens situation, den konkrete sygeplejerskes faglige erfaringsgrundlag og personlighed, omgivelserne, afsnittets kliniske vejledninger/instrukser/procedurer, kulturen i afsnittet, den værdimæssige forankring, den videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Kliniske metoder er herved et oplagt studieobjekt for studerende i klinisk undervisning og samtidig essentielt for udviklingen af studerendes handlekompetencer. I alle moduler er der, jævnfør Studieordningen, formuleret læringsudbytter, der omhandler kliniske metoder. For at nå læringsudbyttet for et konkret modul, må den studerende fastholde et særligt analytisk fokus på den/de kliniske metode(r), der indgår i læringsudbyttet. Eksempelvis på modul 4, hvor læringsudbyttet er, at den studerende kan anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. Som eksempel på klinisk 4 Sygeplejeprocessen er både en problemløsningsmetode og samarbejdsmodel med fokus på sygeplejerskens genstandsområde. Sygeplejeprocessen består af fem faser, dataindsamling, identificering af behov, mål, sygeplejehandlinger og evaluering. Det er en systematisk tænkning men også en proces, hvor faserne overlapper hinanden. Processen fordrer, at man hele tiden medinddrager patienten. Sygeplejersken har ansvaret for samarbejdet og anvender sin faglige viden til at handle til patientens bedste. Knudsen VZ (1992), Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel, Klinisk Sygepleje, nr. 5, s Skaug EA, Andersen ID. (2005), Beslutningsprocesser i sygepleje I: Kristoffersen NJ, Nortvedt F, Skaug EA, (red). Grundlæggende Sygepleje 1, Munksgaard Danmark, København. 5 En analyse i ordbøger af ordet metode i ph.d. afhandlingen Sygeplejefaglig metode. En videnssociologisk analyse på grundlag af en empirisk undersøgelse af sygeplejerskers hverdagsliv (Svanholm 2008) viser, at metode stammer fra græsk methodos og betyder vej eller gåen efter. Fremgangsmåde er den mest gængse og udbredte betydning af metode eller metodisk, efterfulgt af det beskrivende ord planmæssig eller planlagt (side 52-55). 6 Af Svanholms ph.d. afhandling (2008) fremgår, at der i sygeplejen er forskellige tilgange til sygeplejefaglig metode, som ikke kan defineres endegyldigt, men må forstås i lyset af det arbejdsliv, som er sygeplejerskernes. 8

10 metode i den sammenhæng kan nævnes primær ernæringsscreening 7, hvor patienten vejes og måles og hvor BMI udregnes. Der spørges til ufrivilligt vægttab/nedsat appetit inden for de sidste tre måneder og opmærksomheden rettes mod patientens alder og krop. Patienten kostregistreres. Sammen med den kliniske vejleder skal den studerende observere patientens sygdom i forhold til ernæringstilstanden. Ud over den primære ernæringsscreening vil den sekundære ernæringsscreening oplagt indgå i modul 11, hvor den valgte kliniske metode er beslutningstagning. På dette niveau, hvor fokus er kompleks klinisk virksomhed og modulets omdrejningspunkt er akut og kritisk sygdom, er det oplagt, at den studerende træffer beslutninger på baggrund af evidensbaseret materiale 8, et klinisk skøn samt i samråd med patienten. I afsnittenes undervisningsprogrammer er kliniske metoder beskrevet i den udstrækning, det er muligt. Ofte er de beskrevet som de kliniske vejledninger, der anvendes i afsnittet 9. Studiet af kliniske metoder omfatter en læringsmæssig progression for de studerende fra et fokus på kliniske metoder, knyttet til den grundlæggende sygepleje, til kompleks sygeplejefaglig virksomhed, hvor en kritisk forholden sig til udøvelse af kliniske metoder skærpes med henblik på udvikling af professionen. 5.2 Refleksionsmetoder Refleksion er i sig selv en læreproces, hvor oplevelser kobles med teoretisk kundskab og erfaringskundskab. Refleksionen skaber mulighed for, at den studerende udvikler praksiskundskab, hvor erfaringer kan gøres bevidste med baggrund i faglige og etiske overvejelser samt begrundelser herfor 10. Læring gennem iagttagelse er karakteriseret ved, at den studerende iagttager og sanser fænomener i klinisk praksis med henblik på videre bearbejdning. Læring gennem deltagelse er karakteriseret ved, at den studerende deltager i udøvelse af klinisk sygeplejepraksis med henblik på opøvelse af evnen til selvstændig udøvelse. Læring gennem selvstændig udøvelse er karakteriseret ved, at den studerende reflekteret og selvstændigt planlægger, udfører, begrunder og evaluerer sygepleje, således at praktiske kompetencer beherskes og videreudvikles. I det klinisk læringsrum 11 tilstræbes et læringsmiljø, hvor den studerende kan arbejde med fokus på udvikling og anvendelse af faglig viden, værdier, praktisk kompetence og erfaring i autentiske omgivelser. Det vil være den studerende, i samarbejde med en klinisk vejleder, der definerer, hvad der 7 Ifølge Ovesen, et al (2007) beskrives ernæringsscreening i Ernæring og diætetik som hhv. primær og sekundær. 8 Der henvises til - samt henvisning til Klik på Klinisk vejledningssystem. Klik på Aalborg sygehus under "enhed" -> klik på medicinsk center under afdeling -> og i søgefeltet skriv "screening for ernæringsrisiko". 9 Som inspiration til arbejdet med beskrivelserne i undervisningsprogrammer henvises til ph.d. afhandlingen Sygeplejefaglig metode. En videnssociologisk analyse på grundlag af en empirisk undersøgelse af sygeplejerskers hverdagsliv (Svanholm 2008: ), hvor fire idealtypiske sygeplejefaglige metoder beskrives 10 Ibid. 11 Klinisk læringsrum skal forstås som muligheder for at organisere læreprocesser i klinisk praksis, hvor refleksionen er en væsentlig faktor. Ideen til at arbejde med læringsrum er hentet fra Prins E. Rum til læring: en idé- og debatbog om nye læringsformer med IKT. Kbh.: Center for Teknologistøttet Uddannelse;

11 skal arbejdes med i givne situationer ud fra modulets læringsudbytte, det kliniske uddannelsessteds generelle studieplan og den studerendes forudsætninger. 5.3 Forskningsmetoder Grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, udviklingsbasering og forskningsbasering Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden. Den kliniske undervisning retter sig ligeledes mod bearbejdning af kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, hvor der demonstreres anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder. Professionsudøvelsen i praksis kvalificeres ved: at søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden 12 med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling, at deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed, at inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og -udvikling, at reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder. 6. Litteraturkrav og litteraturomfang i den kliniske undervisning For at synliggøre den studerendes evne til at søge ny viden samt dokumentation heraf skal den studerende udarbejde en litteraturliste. Den studerende dokumenterer ved afsendelsen af litteraturlisten til uddannelsesinstitutionen, at den opgivne litteraturs relevans er godkendt af den kliniske vejleder. Det anbefales, at den studerende samtidig med afsendelse af litteraturlisten, indhenter den kliniske vejleders underskrift, som dokumentation for, at denne har godkendt relevans af det valgte litteratur. Den endelig godkendte litteraturliste medbringes til den interne prøve. Se endvidere modulbeskrivelsen for de enkelte moduler. 7. Fastlagte studieaktiviteter I de interne kliniske prøver er det en forudsætning, at den studerende har gennemført de studieaktiviteter, der er beskrevet i de respektive modulbeskrivelser for klinisk undervisning, herunder en fastlagt studieaktivitet. Disse fastlagte studieaktiviteter kan for eksempel være opgaver eller skriftlige oplæg til individuel-/grupperefleksion. Modul 2 Fastlagt studieaktivitet rettet mod klinisk observation og klinisk vurdering er en forudsætning for prøven. Modul 4 Fastlagt studieaktivitet rettet mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand og at udføre sygepleje i samarbejde mellem patient og sygeplejestuderende er en forudsætning for prøven. 12 MVU-rådet. Oplæg om professionel viden. Undervisningsministeriet

12 Modul 5 Fastlagt studieaktivitet rettet mod it-baseret kommunikation og -samarbejde er en forudsætning for prøven. Modul 6 Fastlagt studieaktivitet rettet mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse er en forudsætning for prøven. Modul 8 Fastlagt studieaktivitet rettet mod kommunikativ aktivitet er en forudsætning for prøven. Modul 11 Fastlagt studieaktivitet rettet mod en udvalgt klinisk metode - beslutningstagning - er en forudsætning for prøven. De fastlagte studieaktiviteter afvikles som workshops. Klinisk vejleder og undervisers rolle ved workshops fremgår af modulbeskrivelserne for modul 4, 6, 8 og Evaluering og interne prøver 8.1 Evaluering Der skelnes mellem evaluering og intern klinisk prøve. Evaluering indebærer rent sprogligt at angive værdien af noget. Evaluering i sygeplejerskeuddannelsen finder sted i form af formativ evaluering og i form af summativ evaluering 13. Formativ evaluering benævnes også procesevaluering og foregår i forbindelse med læringssituationer. Kendetegnende for formativ evaluering er, at den kan formidles mundtligt som skriftligt samt danne grundlag for at præge den videre planlægning af læringssituationer. Formålet med formativ evaluering er: at den kliniske vejleder regelmæssigt vurderer og vejleder den studerende i forhold til læringsudbyttet på forskellige tidspunkter i det kliniske undervisningsforløb, at den studerende regelmæssigt kan justerer egne indsatsområder med henblik på at nå læringsudbyttet. Summativ evaluering benævnes også produktevaluering og foretages midtvejs i det kliniske undervisningsforløb. Formålet med summativ evaluering er: at den studerende præsenteres for den kliniske vejleders sammenfattende vurdering i forhold til læringsudbyttet samt mulige indsatsområder i forhold hertil, at den kliniske vejleder præsenteres for den studerendes sammenfattende vurdering af de vilkår samt mulige indsatsområder, det godkendte kliniske undervisningssted stiller til rådighed for at nå læringsudbyttet for det kliniske undervisningsforløb, at den studerende evaluerer sig selv og sin egen indsats i forhold til at nå læringsudbyttet. Evalueringen meddeles skriftlige og mundtligt samt indgår som et redskab i den studerendes fortsatte læring for at nå læringsudbyttet for det kliniske undervisningsforløb. 13 Fagermoen MS. Sygepleie i teori og praksis: et fagdidaktisk perspektiv. 2. opplag. Oslo: Universitetsforlaget; 1995, s

13 Den studerende skal evaluere hele det kliniske forløb. Hertil udsender uddannelsesinstitutionen et elektronisk spørgeskema, som den studerende udfylder. I Aalborg gennemgår den studerende evalueringen med klinisk vejleder og underviser efter den interne kliniske prøve. Tilsvarende i Hjørring for modul 6 og modul 8. For øvrige moduler i Hjørring gennemgår den studerende evalueringen med klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig sygeplejerske ved afslutningen af det kliniske forløb. Alle evalueringer tilgår i sammenskrevet tilstand klinisk koordinator, der analyserer og vurderer evalueringerne. De spørgsmål, hvor der er mere end 25 % i svarkategorierne: I mindre grad eller Slet ikke, registreres og diskuteres med de kliniske vejledere på de næstkommende Informationsmøder (Aalborg) og Regionsmøder (Hjørring). 8.2 Klage over uddannelsesmæssige forhold Når uddannelsesmæssige forhold opleves problematiske, har den studerende mulighed for at klage. Klagen skal være skriftlig og fremsendes til klinisk koordinator senest 2 uger efter modulets afslutning. Se endvidere Principper for behandling af klager over uddannelsesmæssige forhold i det kliniske undervisningsforløb, findes som bilag. 8.3 Intern klinisk prøve I den kliniske undervisning bedømmes kliniske undervisningsforløb sammenlagt svarende til 76 ECTS ved interne prøver 14. Følgende kliniske undervisningsforløb bliver bedømt ved interne prøver: Det kliniske undervisningsforløb i modul 2, i færdighedslaboratorium og medicinske/kirurgiske afsnit i den sekundære sundhedstjeneste, 4 ECTS. Det kliniske undervisningsforløb i medicinske/kirurgiske afsnit i den sekundære sundhedstjeneste på modul 4, 15 ECTS. Det kliniske undervisningsforløb i det tværprofessionelle modul 5, 3 ECTS. Det kliniske undervisningsforløb i primær sundhedstjeneste på modul 6, 12 ECTS og det kliniske undervisningsforløb i psykiatri på modul 8, 12 ECTS. Det kliniske undervisningsforløb i medicinske/kirurgiske afsnit i den sekundære sundhedstjeneste, primær sundhedstjeneste eller psykiatri på modul 11, 15 ECTS eller Det kliniske undervisningsforløb i medicinske/kirurgiske afsnit i den sekundære sundhedstjeneste på modul 12, 15 ECTS. Ved prøverne bedømmes i hvilken grad den studerende har nået læringsudbyttet, som er fastsat for det aktuelle kliniske undervisningsforløb 15. Bedømmelsen sker på baggrund af den studerendes praktiske og mundtlige præstation. 8.4 Oversigt over prøver på de enkelte moduler Der er udarbejdet rammer og kriterier for samtlige prøver i hele uddannelsen. Rammer og kriterier er en del af planer for de enkelte moduler, som formidles til de studerende. 14 BEK nr. 29 af 24/01/ Eksamensregler ved UCN og Rammer og kriterier for prøver - Sygeplejerskeuddannelsen

14 Modul 2 Prøven skal bedømme, i hvilken grad den studerende har erhvervet det læringsudbytte, der er for modulets 4 kliniske ECTS samt for 3 teoretiske ECTS i sygepleje. Prøveform: Praktisk og mundtlig prøve Tidsramme: 50 minutter Vurdering: 7-trinsskalaen Betingelser for indstilling: - Den fastlagte studieaktivitet på modulet er gennemført, - attestation for deltagelse i den kliniske undervisning, efter gældende retningslinjer, foreligger. Modul 4 Prøven skal bedømme, i hvilken grad den studerende har erhvervet det læringsudbytte, der er for modulet. Prøveform: Praktisk og mundtlig prøve Tidsramme: 1 time og 40 minutter Vurdering: Bestået/ikke bestået Betingelser for indstilling: - Den fastlagte studieaktivitet på modulet er gennemført, - litteraturlisten, svarende til litteraturkravet i klinisk undervisning, er godkendt, - attestation for deltagelse i den kliniske undervisning, efter gældende retningslinjer, foreligger. Modul 6 og 8 Prøven skal bedømme, i hvilken grad den studerende har erhvervet det læringsudbytte, der er for modulet. Prøveform: Praktisk og mundtlig prøve Tidsramme: 1 time Vurdering: Bestået/ikke bestået Betingelser for indstilling: - Den fastlagte studieaktivitet på modulet er gennemført, - litteraturlisten, svarende til litteraturkravet i klinisk undervisning, er godkendt, - attestation for deltagelse i den kliniske undervisning, efter gældende retningslinjer, foreligger. Modul 11 Prøven skal bedømme, i hvilken grad den studerende har erhvervet det læringsudbytte, der er for modulet. Prøveform: Praktisk og mundtlig prøve Tidsramme: 1 time og 40 minutter Vurdering: Bestået/ikke bestået Betingelser for indstilling: - Den fastlagte studieaktivitet på modulet er gennemført, - litteraturlisten, svarende til litteraturkravet i klinisk undervisning, er godkendt, - attestation for deltagelse i den kliniske undervisning, efter gældende retningslinjer, foreligger. 13

15 Modul 12 Prøven skal bedømme, i hvilken grad den studerende har erhvervet det læringsudbytte, der er for modulet. Prøveform: Praktisk og mundtlig prøve Tidsramme: 2 timer Vurdering: Bestået/ikke bestået Betingelser for indstilling: - litteraturlisten, svarende til litteraturkravet i klinisk undervisning, er gennemført, - attestation for deltagelse i den kliniske undervisning, efter gældende retningslinjer, foreligger. 8.5 Samtykkeerklæring Der skal ikke indhentes samtykkeerklæring fra patienter vedrørende dataindsamling til de fastlagte studieaktiviteter på modul 1 og modul 2, workshops eller deltagere i de interne kliniske prøver. 9. Retningslinjer for medicinadministration, infusions- og transfusionsterapi Den studerende skal, med stigende ansvar og kompetence gennem uddannelsen, uddannes til at varetage sygeplejerskens funktioner med hensyn til medicinadministration og medicingivning, infusions- og transfusionsterapi. Det sygeplejefaglige ansvar ved overdragelse af opgaver til den studerende påhviler den kliniske vejleder/sygeplejerskerne på det kliniske undervisningssted. Dette gælder for alle niveauer i uddannelsen. Den studerende kan ikke pålægges selvstændigt sygeplejefagligt ansvar. Den studerende har et strafferetligt ansvar i følge straffeloven. Hvis den studerende har handlet i strid med sygeplejerskens/lægens forskrifter, kan det desuden få indflydelse på den studerendes uddannelsesforløb. Det er den kliniske vejleders opgave og ansvar at sikre sig, at den studerende har indsigt i det kliniske undervisningssteds retningslinjer og praksis vedrørende medicinadministration. I forbindelse med forudsætnings- og forventningssamtalen kan den kliniske vejleder få uddybet den studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Fagbeskrivelserne for de enkelte fag er i modulplanerne, som kan findes på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Modul 1 og 2 Den studerende har inden det kliniske undervisningsforløb ikke haft undervisning i faget farmakologi og må derfor ikke udføre sygeplejehandlinger i relation til medicinadministration. Modul 4 Den studerende har inden det kliniske undervisningsforløb haft undervisning i biokemi, men har ikke haft undervisning i faget farmakologi. I løbet af det kliniske undervisningsforløb må den studerende, under vejledning og med tilstedeværelse af den kliniske vejleder, assistere ved medicingivning hos tildelte patienter, for eksempel: hjælpe tildelt patient med at indtage medicin, dryppe øjne, 14

16 påføre lægeordineret salve eller creme, give klyx. Den studerende skal forinden over for den kliniske vejleder have tilkendegivet viden om præparatet. Hvis der er mulighed herfor, kan den studerende få kendskab til injektionsformer, infusions- og transfusionsterapi på det kliniske undervisningssted, men den studerende må ikke udføre opgaver i forbindelse med injektioner, infusions- og transfusionsterapi. Modul 6 Den studerende har inden det kliniske undervisningsforløb haft undervisning i faget farmakologi - undervisningen omhandler farmakokinetik og farmakodynamik. Den studerende kender sygeplejerskens juridiske/sygeplejefaglige ansvar og kompetence ved medicinadministration. Den studerende har kendskab til nogle farmakologiske hovedgrupper og relevante sygeplejehandlinger i forbindelse hermed. Den studerende har ikke haft lægemiddelregning og må derfor aldrig ophælde medicin uden kyndig vejledning. I løbet af det kliniske undervisningsforløb må den studerende, under vejledning og med tilstedeværelse af den kliniske vejleder/sygeplejerske, anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere, for eksempel: ophælde og uddele medicin, administrere subcutane og intramuskulære injektioner. Den studerende må ikke administrere lægemidler intravenøst. Den studerende skal kunne varetage patientens behov for information, vejledning og observation vedrørende anvendte lægemidler. Den kliniske vejleder vurderer, hvornår den studerende er kvalificeret til at varetage disse opgaver. Modul 8 Den studerende har inden det kliniske undervisningsforløb haft undervisning i faget farmakologi - undervisningen omhandler farmakokinetik og farmakodynamik. Den studerende kender sygeplejerskens juridiske/sygeplejefaglige ansvar og kompetence ved medicinadministration. Den studerende har kendskab til nogle farmakologiske hovedgrupper og relevante sygeplejehandlinger i forbindelse hermed. Den studerende har ikke haft lægemiddelregning og må derfor aldrig ophælde medicin uden kyndig vejledning. I løbet af det kliniske undervisningsforløb må den studerende, under vejledning og med tilstedeværelse af den kliniske vejleder/sygeplejerske, anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere, for eksempel: ophælde og uddele medicin, administrere subcutane og intramuskulære injektioner. Den studerende må ikke administrere lægemidler intravenøst. Den studerende skal kunne varetage patientens behov for information, vejledning og observation vedrørende anvendte lægemidler. Den kliniske vejleder vurderer, hvornår den studerende er kvalificeret til at varetage disse opgaver. Modul 11 og 12 Den studerende har inden det kliniske undervisningsforløb haft undervisning i farmakologi inklusiv transfusions- og infusionsbehandling. 15

17 I løbet af det kliniske undervisningsforløb skal den studerende tilegne sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for udførelsen af ordineret medikamentel behandling. Den studerende skal kunne varetage patientens behov for information, vejledning og observation vedrørende anvendte lægemidler. Den studerende skal demonstrere viden om sygeplejerskens ansvar og kompetence i forbindelse med medicingivning samt viden om love og bekendtgørelser vedrørende lægemidler, rekvirering og opbevaring af lægemidler. Efter at den kliniske vejleder har sikret sig, at den studerende har tilstrækkelig viden, færdigheder og erfaring, kan den kliniske vejleder delegere opgaver, som den studerende selvstændigt kan varetage, for eksempel: ophældning og uddeling af medicin, administration af subcutane og intramuskulære injektioner, administration af epidural medicingivning, administrere infusionsterapi (med isotoniske væsker). Hvis det er en almindelig sygeplejeprocedure på det kliniske undervisningssted, må den studerende, efter undervisning og under den kliniske vejleders tilstedeværelse, for eksempel: udføre opgaver i relation til transfusionsbehandling, give intravenøs medicin og udføre observationer i forbindelse hermed, administrere infusionsterapi, hvor infusionsvæsker er tilsat eller skal tilsættes medikamenter. 10. Vilkår for studerende i kliniske undervisningsforløb Uddannelsesinstitutionen sikrer sig, at klinisk undervisning er i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser og den studerende forpligter sig til at gennemføre den kliniske undervisning ved de kliniske undervisningssteder, som uddannelsesinstitutionen anviser under hensyn til, at den studerende består interne og eksterne prøver. Desuden pålægges den studerende tavshedspligt som andre ansatte i den offentlige sektor. Den studerende underskriver tavshedserklæringen ved studiestart. Tavshedserklæringen findes på Vilkår vedrørende de studerendes tilstedeværelse på klinisk undervisningssted Den studerendes tilstedeværelsestid på det kliniske undervisningssted tilrettelægges, så den studerende har de bedst mulige betingelser for at nå læringsudbyttet for undervisningsforløbet. I de længerevarende klinisk undervisningsforløb deltager den studerende i fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer med henblik på at udvikle det beskrevne læringsudbytte for modulet. De kliniske forløb skal afspejle en obligatorisk tilstedeværelsestid på gennemsnitlig 30 timer pr. uge og 10 timers selvvalgt studieaktivitet. De krav og indhold, der er beskrevet i de generelle studieplaner, skal afspejle indhold i de 30 timers tilstedeværelsestid samt beskrivelse af de forventninger der er til, hvad de studerende kan bruge de 10 timers selvvalgt studieaktivitet til. Tilstedeværelsestiden planlægges i et samarbejde mellem klinisk vejleder og studerende, således at det bedst mulige undervisningstilbud opnås. Hensigten med den gennemsnitlige tilstedeværelsestid på 30 timer om ugen er, at den studerende får en ugentlig studiedag, som kan bruges på uddannelsesrelevante aktiviteter i eller uden for det kliniske undervisningssteds sædvanlige rammer, herunder studier hjemme. 16

18 Den kliniske vejleder attesterer, at den studerende har opfyldt deltagelsespligten. Den kliniske vejleders attestation er en forudsætning for, at den studerende kan blive indstillet til den interne kliniske prøve i det pågældende modul. Der skal i planlægningen af tilstedeværelsestiden tages hensyn til, at klinisk vejleder og studerende har tid sammen på det kliniske undervisningssted. Hensynet til studerendes læringsmuligheder vejer tungt, når den studerendes tilstedeværelse planlægges. Ved fastlagte studieaktiviteter ligger den tid, som den studerende anvender til forberedelse og gennemførelse, uden for den gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelsestid på det kliniske undervisningssted Lokale aftaler For sygeplejestuderende ved UCN gælder: der er ikke planlagt klinisk undervisning for studerende i perioden fra og med den 24. december og til og med den 1. januar, der er ikke planlagt klinisk undervisning for studerende i perioden uge 27-34, studerende skal ikke være til stede på det kliniske undervisningssted på søgnehelligdage og helligdage i tilknytning hertil. De studerendes tilstedeværelsestid i uger med søgnehelligdage justeres, således at den studerende også i disse uger får studietid svarende til en studiedag, som kan bruges på uddannelsesrelevante aktiviteter i eller uden for det kliniske undervisningssteds sædvanlige rammer, herunder studier hjemme, studerende kan være til stede på det kliniske undervisningssted én weekend om måneden, studerende kan være til stede på det kliniske undervisningssted i aften- og evt. nattevagt, hvis der, i henhold til modulets læringsudbytte, er en tydelig uddannelsesmæssig begrundelse for den studerendes tilstedeværelse. Det forudsættes, at der til stede, i selvsamme vagt, er enten klinisk vejleder eller sygeplejerske med pålagt uddannelsesansvar. i forbindelse med 1. maj og grundlovsdag vurderes det, om der er uddannelsesmæssig begrundelse for, at de studerende er på det kliniske undervisningssted, er der ikke det, placeres i stedet en studiedag, der kan planlægges syge- og omprøver i uge 5, 16, 34 og 45. Der kan træffes individuelle aftaler mellem den enkelte studerende og klinisk vejleder om tilstedeværelse på tidspunkter, der afviger fra ovenstående, når det er uddannelsesmæssigt begrundet Fravær fra obligatorisk klinisk undervisning Generelle bestemmelser: Fravær fra den obligatoriske kliniske undervisning registreres og vurderes af det kliniske undervisningssted. Den kliniske vejleder attesterer ved afslutning af forløbet det enkelte gennemførte kliniske undervisningsforløb. Ved et fravær på mere end 10% i det kliniske undervisningsforløb, aftaler og planlægger den studerende og klinisk vejleder, hvordan dette fravær kan indhentes. Planen herfor dokumenteres i den studerendes individuelle undervisningsplan. Har fraværet en karakter der gør, at det ikke kan indhentes inden for normtid, kontaktes klinisk koordinator på uddannelsesinstitutionen med henblik på planlægningen af et alternativt eller nyt klinisk undervisningsforløb. Se endvidere håndteringen af fravær i de enkelte modulbeskrivelser. 17

19 11. Internationalisering Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i sygeplejerskeuddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Uddannelsesinstitutionen sigter derfor imod, at de studerende opnår interkulturelle og internationale kompetencer. Dette indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. Endvidere fordres viden om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom og om de sundhedsproblemer, som i Danmark overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Internationaliseringen indgår i den daglige undervisning på tværs af sundhedsuddannelser nationalt eller på en uddannelsesinstitution i udlandet, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Den studerende har mulighed for at tage dele af uddannelsen i udlandet. Uddannelsesinstitution kan, hvis betingelserne herfor er til stede, give tilsagn om forhåndsmerit. Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark har i fællesskab indgået nogle landsdækkende aftaler om udveksling af studerende i kliniske eller teoretiske moduler i Thailand og Australien. Information om de landsdækkende aftaler, herunder procedure for ansøgning og godkendelse samt økonomiske støttemuligheder, fremgår af hjemmesiden Sygeplejerskeuddannelsen, Via - Den enkelte uddannelsesinstitution har derudover indgået aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om udveksling af studerende. Informationer om aftalerne, ansøgningsprocedurer, økonomiske støttemuligheder, rejsebreve mv. kan ses på hjemmesiden - Et studieophold i udlandet stiller på grund af forskelle i kultur, sprog og uddannelsespraksis særlige krav til studerende, i forhold til at kunne erhverve et tilfredsstillende fagligt udbytte. Følgende vejledende kriterier indgår derfor i vurderingen af, om UCN, herunder Sygeplejerskeuddannelsen, kan anbefale et studieophold i udlandet: At den studerende som minimum har afsluttet 1. studieår. At den studerende har et tilfredsstillende fagligt niveau, hvilket i princippet vil sige, at hidtidige undervisningsforløb er bestået tilfredsstillende og uden væsentlige vanskeligheder undervejs. At den studerende har sproglige forudsætninger, der sandsynliggør et tilfredsstillende udbytte af det ansøgte studieophold. At gældende kriterier for studieaktivitet er opfyldt frem til udvekslingstidspunktet. At den studerende er motiveret og indstillet på selv at være den udfarende kraft i planlægningen af studieopholdet. At den studerende har en positiv indstilling til integration i et andet land - og har affundet sig med at skulle være væk fra familie og venner i en længere periode. At den studerende besidder en vis mængde modenhed, selvstændighed og overskud, idet hun/han vil komme til at fungere som ambassadør for Danmark, for UCN, uddannelsen og for professionen. At den studerende er indstillet på at deltage i internationale dage og lignende arrangerementer på UCN efter endt studieophold og er villig til at dele ud af sine erfaringer til andre studerende. At den studerende er indstillet på, at en etableret aftale om udveksling er bindende. 18