DIABETES FRA ARVELIG SUKKERSYGE TIL FOLKESYGDOM TEMA PATIENTEN I CENTRUM TAG DINE FODSÅRSREGLER ER DIT BLODSUKKER STABILT?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIABETES FRA ARVELIG SUKKERSYGE TIL FOLKESYGDOM TEMA PATIENTEN I CENTRUM TAG DINE FODSÅRSREGLER ER DIT BLODSUKKER STABILT?"

Transkript

1 TAG DINE FODSÅRSREGLER MÅL SELV DIT BLODSUKKER PAS GODT PÅ DINE FØDDER PATIENTEN I CENTRUM GIVER BEDRE OG BILLIGERE DIABETES BEHANDLING KOMMUNERNES SPAREPLANER RAMMER DIABETIKERNE DIABETES TEMA ER DIT BLODSUKKER STABILT? FRA ARVELIG SUKKERSYGE TIL FOLKESYGDOM ANNONCETILLÆG JUNI 2011 PRODUCERET AF PARTNER PUBLISHING OG DISTRIBUERET MED BERLINGSKE OG B.T. ANTALLET AF DANSKERE MED DIABETES EKSPLODERER

2 S02 annoncetillæg Juni 2011 leder Kjeld Bruun-Jensen læge, ph.d. DIABETES 1. UDGAVE, JUNI 2011 Projektleder: Projektleder: Khuram Ahsan Tlf mail: JOURNALISTER: Astrid Wierzba Mette Fensbo Design & Layout: Grafisk Midtpunkt, Berlingske Media Distribueret med: Berlingske B.T. Denne Partner Publishing udgivelse er tænkt som en inspirationsguide til både private og kommuner. Vi har involveret både kommercielle interesser og uafhængige eksperter og skabt dette temanummer for at forklare og illustrere de udfordringer der er forbundet med behandlingen af diabetes. Vi takker Diabetesforeningen, AstraZeneca og alle vores øvrige partnere for det gode samarbejde. arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samarbejdspartnere. En udgivelse er handlingsorienteret og består af informationsjournalistik, der omhandler udfordringer og handlingsalternativer inden for et tema. Annoncer repræsenterer specifikke løsningsforslag. Du ved det godt! Jeg ved det godt sagde han! Han sad overfor mig - en overvægtig 55-årig mand, der lige havde fået type 2-diabetes. Jo, han kendte godt kostrådene, samt betydningen af rygning, alkohol, motion og stress. Et menneske med diabetes, som de er flest. En person med den nødvendige viden, som er pokkers svær at omsætte til handling. Du ved det godt selv, og har måske diabetes som manden i eksemplet. Eller måske er du, eller nogen du kender i risikogruppen. Diabetes rammer bredt, men det bliver værre. De mest dunkle prognoser er, at hver 7. dansker har diabetes om år. Hvordan kan det nå dertil? Med en hel industri i ryggen, forkæler vi os selv. Der er penge i kalorier og nydelse, og belønningsindustrien lever af hulemenneskets primitive hjerne. Evolutionen har lært dig at overspise, når der er rigelig mad. Fortidsmennesket i dig er skabt til at knokle for føden, men du lever med fysisk aktivitet som anbefaling frem for nødvendighed. Men ansvaret kan ikke returneres til industrien eller neandertalerne. I stedet er der fokus på den enkeltes ansvar i vores kultur. Du skal stå til regnskab, og mange vil sige, at du bare kan tage dig sammen. Når diagnosen er stillet, får du den kroniske sygdom med hjem. Du og dine pårørende skal finde plads til den nye indflytter. Det bliver med andre ord hverdag med sukkersygen. Og det er nu, du skal vise handlekraft, og omsætte din viden. Troen på din egen formåen er i centrum, for din læge kan ikke bare fixe det. Og her hopper kæden af for mange. Man er ramt at diabetes, og man har selv ansvaret! Det nytter ikke at råbe efter hulemanden, eller rive belønningsindustrien i næsen. Om du har diabetes, eller lever et liv i risikogruppen, så er du den oplagte ekspert i dit eget liv. Du og dine ligesindede er potentielle specialister, når der skal forebygges. Den sundhedsprofessionelle kan kun være vejleder den væg du spiller bolden på. Og det er dig selv, der skal drible! Du handler selvfølgelig ud fra din overbevisning. Men mange overbevisninger er paradoksalt forbundet til deres modsætning. Du ved godt at chokolade både feder og giver nydelse. At tobakken er farlig, men også, at du tager på efter et rygestop. Skal du ændre overbevisning, skal modsætningerne ud af skabet. Har du diabetes, eller er i risiko for at få det, må du spørge, hvad sygdommen vil kunne betyde for dig. Er du parat til at give køb på helbredet, til fordel for nydelsen? Et smertefuldt spørgsmål! Du vil møde lægen relativt sjældent, og dine 10 minutter hér, vil primært blive brugt på medicin, blodsukker og kontrol. Det kan derfor være svært at få vendt de forhold, der handler om at leve med diabetes. I perioder med bekymring, angst og manglende accept af sukkersygen, kan du få brug for at sætte ord på. Det er her kontakten til andre i samme båd kommer ind. Mød andre mennesker med diabetes, og diskutér og bevidstgør, hvad sygdommen betyder for dig. Det er befriende at møde andre, der også lever med livsstilens forbandede ambivalens. Gradvist vil du måske finde en ny balance i din overbevisning, og få styrke til selv at ændre noget. Dine medpatienter har gjort sig erfaringer, som ingen læge besidder. De kan ikke erstatte lægen, men give dig anerkendelse og støtte i dagligdagen. Og sidst, men ikke mindst, når du bliver svag og mister taget på din sygdom, er det en stor styrke, at vende det med én, der har prøvet det selv. Så find sammen med andre i støttegrupper, på diabeteskurser, eller mød andre med diabetes på internettet. Der er måske snart en kvart nation af medspillere, når dem i risikogruppen regnes med. Du kan godt! Kjeld Bruun-Jensen læge, ph.d. -

3 BAYER CONTOUR -FAMILIEN Én kvalitetsteststrimmel, flere blodsukkerapparater, som dækker alle behov. Bayer gør dit liv nemmere! Hele CONTOUR -familien benytter de samme CONTOUR teststrimler! Kvalitetsteststrimmel, 24-måneders holdbarhed, ingen kodning, bloddråben absorberes hurtigt og sikkert med "Sip-in Sampling" CONTOUR - to apparater i ét! Apparatet kan indstilles efter behov. Hvis du ønsker en mere detaljeret måling af blodsukkeret kan du aktivere apparatets niveau 2, så får du flere funktioner at bruge. "Plug & Play" blodsukkerapparat: Smart design OLED-farveskærm Genopladeligt batteri Tekst på dansk Nemt at foretage før og efter måltidsmarkeringer Bayers CONTOUR LINK blodsukkerapparat der automatisk kan sende blodsukkerresultater trådløst til Medtronic Paradigm insulinpumper eller Guardian REAL-Time System. GRØSET A.DK Vil du vide mere om CONTOUR -familien? Ring til kundeservice på eller gå ind på

4 S04 annoncetillæg JUNI 2011 Er dit blodsukker stabilt? Den daglige behandling af diabetes kan gøres nemmere, hvis du lærer selv at måle dit blodsukker. FAKTA OM BLODSUKKER OG BLODSUKKER MÅLINGER Blodsukker er mængden af glukose i blodet, der bruges til at give dig energi, så din krop kan fungere. Sukkerstofferne skal fra blodbanen og ind i cellerne i kroppens væv for at give dig energi, og det er dét, insulinet hjælper dig med. Når du har diabetes, kan sukkerstofferne imidlertid ikke komme ind i kroppens celler eller har meget svært ved det, og derfor regulerer man med insulininjektioner. Af Astrid Wierzba Du kender det fra lægen. Et lille prik på fingeren, en dråbe blod på en stiks og et øjeblik efter har du et tal for dit blodsukker. Men mens blodprøver for de fleste er noget, de får gjort ved lejlighed, er jævnlige blodsukkermålinger hverdag for mange diabetikere. - Det er ekstremt vigtigt for diabetikeren at holde sit blodsukkerniveau så tæt på det normale som muligt. Højt blodsukker slider på kroppen og giver skader på øjne, fødder, hjerte og nyrer, og derfor er det vigtigt at kende sit blodsukker og specielt at vide, hvad der sker med blodsukkeret, hvis du gør andre ting, end du plejer. Faktisk er det lige så vigtigt som at sørge for rigtig kost, motion, vægttab og medicin, fortæller klinikchef Thomas Almdal fra Steno. Forskel på type 1 og type 2-diabetikere Målingen fortæller således, om diabetikeren skal have lidt mere insulin for at få blodsukkeret ned igen, hvis det er højt eller om insulinen skal sættes ned, fordi blodsukkeret er for lavt. Alligevel er der forskel på, hvor tit diabetikere skal foretage målingerne. - Som type 1-diabetiker bør man måle i forbindelse med måltiderne og til sengetid, det vil sige fire gange dagligt. Det samme gælder for insulin-behandlede type 2-diabetikere. Type 2-diabetikere, der behandles med tabletter eller diæt, bør måle deres blodsukker en-to gange om uge, fastende. En gang eller to om måneden bør man måle sin døgnprofil, det vil sige i forbindelse med hvert hovedmåltid og før sengetid, fortæller Thomas Almdal. Nemt at måle blodsukkeret Hvor det tidligere var en tidskrævende og smertefuld proces at måle sit blodsukker, er det i dag blevet meget nemmere at måle sit blodsukker, fortæller ledende overlæge Jan Erik Henriksen fra Odense Universitetshospital. - Blodsukkeret kan i vore dage måles meget simpelt og hurtigt med diverse blodsukkerapparater, der alle bruger en-gangs blodsukkerstiks. Stiksen sættes ind i apparatet, påføres en lille dråbe blod og i løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på apparatet. Inden for de sidste år er der desuden kommet apparater på markedet, der kan måle blodsukkeret cirka hvert femte minut via en lille plastikkanyle, der sidder i underhuden på maven. Disse apparater benyttes primært til patienter med insulinbehandlet diabetes, der hele tiden har behov for at vide, hvad deres blodsukker er, fortæller Jan Erik Henriksen. Måling af HbA1c Han tilføjer, at det også er vigtigt at få taget en blodprøve til bestemmelse af patientens hæmoglobin A1c cirka hver 3. måned. - En blodsukkermåling fortæller dig, hvor højt eller lavt dit blodsukker er på prøvetidspunktet, mens en HbA1c værdi viser, hvordan dit gennemsnitlige blodsukkerniveau har været inden for de sidste 2-3 måneder. Den giver et godt billede af din gennemsnitlige regulering og risikoen for at udvikle komplikationer, men den kan aldrig erstatte de målinger, du selv udfører. Blodsukkeret skal optimalt være 4-7 mmol/l før mål tiderne og mindre end 7-10 mmol/l efter måltidet. Ved sengetid skal blodsukkeret være omkring 6-8 mmol/l. Tegn på for højt blodsukker er tørst, hyppig vandladning og træthed. For højt blodsukker kan skyldes for meget mad, for lidt motion, anden sygdom, feber, forkert injektions teknik og stress. Tegn på for lavt blodsukker kan være sved, sult, uro, svimmelhed. For lavt blodsukker kan skyldes for lidt mad, alkohol, for meget motion, for høj dosis af insulin/ tabletter eller forkert injektionsteknik. Stiks og fingerprikker er gratis for insulinbehandlede diabetespatienter, mens diæt-behandlede type 2 diabetes-patienter ikke får tilskud. Tabletbehandlede patienter får 150 stiks gratis om året.

5 ANNONCETILLÆG juni 2011 Bedre diabeteskontrol: Se mere end blot et tal Mål blodsukker før og 2 timer efter måltider. Reducer morgendagens risici. HbA1c er den standard, som bruges af lægen til at vurdere din diabetes. Men testen er kun et gennemsnitligt mål for dit blodsukker i løbet af de sidste 2-3 måneder. 1 Det afspejler ikke udsving i blodsukkerværdierne, og de er ofte alt for høje efter måltiderne, selv når HbA1c-værdierne er fine. Undersøgelser har vist, at ukontrollerede høje værdier efter måltider har direkte sammenhæng med hjerte-kar-problemer. 2,3 Det anbefales derfor at måle blodsukker før og 2 timer efter et måltid for at sikre, at niveauet efter måltidet ikke overstiger 7,8 mmol/l. 4 Denne form for struktureret blodsukkermåling betyder, at du får flere nyttige oplysninger 1 det hjælper dig og din læge med at se ud over HbA1c, forstå madens indvirkning på dit blodsukker og optimere resultatet af behandlingen. 5 Desuden kan blodsukkerapparaterne i dag hjælpe med til at kontrollere høje værdier efter måltider ved at tilbyde måltidsmarkører og alarmer, der minder dig om, hvornår det er tid til at teste. Referencer: 1. Jeffcoate SL. Diabetic Medicine (21): Coutinho M et al. Diabetes Care. 1999; 22: Leiter LA et al. Clin Ther. 2005; 27(suppl B): International Diabetes Federation. Guideline for management of postmeal glucose Polonsky WH, et al. Structured self-monitoring of blood glucose significantly reduces A1c levels in poorly controlled, noninsulin-treated type 2 diabetes: results from the Structured Testing Program study. Diabetes Care. 2011;34(2): Vind flotte præmier Accu-Chek vil gerne vide mere om, hvordan du takler din diabetes, for at forbedre vores produkter og serviceydelser. Svar på Accu-Chek undersøgelsen på og deltag i lodtrækningen om en præmie! Det tager kun 5 minutter. Small in size. Big in performance. Accu-Chek Aviva Nano. Til forbedret diabeteskontrol. Måltidsmarkeringer hjælper dig til at se, hvordan måltiderne påvirker dit blodsukker Testpåmindelser hjælper dig med at huske, hvornår du skal teste Lysende karakterer på displayet gør det nemt at aflæse, selv når det er mørkt Hurtigsugende teststrimmel kræver kun lidt blod til testen Experience what s possible. For bestilling og information, besøg eller kontakt Accu-Chek kundeservice på tlf ACCU-CHEK and ACCU-CHEK AVIVA NANO are trademarks of Roche Roche.

6 S06 annoncetillæg JUNI 2011 SÅDAN PASSER DU PÅ DINE FØDDER Af Astrid Wierzba Tag dine fodsårsregler Som diabetiker er det vigtigt, at du passer på dine fødder og plejer dem omhyggeligt. Fodsår kan medføre infektioner, der i sidste ende kan føre til amputation. Diabetes giver anledning til mange følgesygdomme og risikoen stiger med det antal år, man har haft diabetes. Det gælder blandt andet hjertekar-sygdomme, nyrekomplikationer og øjenkomplikationer, men ifølge overlæge Klaus Kirketerp-Møller fra Hvidovre Hospital bør man som diabetiker have et særligt øje på sine fødder. En af bivirkningerne ved diabetes er, at man kan få nedsat følelse i fødderne og ikke så let mærker, hvis der er fremmedlegemer i skoen eller skoen klemmer. Derfor kan der let opstå vabler og sår, uden at man opdager det, fortæller Klaus Kirketerp-Møller. Den nedsatte følsomhed kan også give et anderledes gangmønster, der belaster særlige punkter og giver hård og sårdannelse under den hårde hud. Det samme gælder fejlstillinger som platfod, nedsunken forfod og klotæer. Sukkersyge gør også, at man har mindre fedt på stødpuderne, og at huden bliver tyndere og nemmere kan sprække. Sidst men ikke mindst kan åreforkalkning være med til at ødelægge nervesystemet og blodomløbet, så sårene har svært ved at hele. Den daglige fodpleje er vigtig Som diabetiker er det derfor vigtigt, at man tager lægens råd alvorligt og husker at tjekke sine fødder hver aften, bruger de rigtige sko og besøger en fodterapeut med jævne mellemrum. Vi oplever ofte, at folk ikke helt erkender problemet, før det er for sent. Som diabetiker har man jo kun sig selv som reference og ofte tror man ikke, at det kan betyde det store, om der kommer en lille vabel eller hård hud. Men det kan det. Det betyder også, at vi som læger har en vigtig formidlingsopgave, så budskabet siver ind og folk handler efter det, siger Klaus Kirketerp-Møller. Flere sukkersygepatienter, flere fodsår Den problematik nikker man genkendende til på Køge Sygehus, hvor overlæge Jesper Fabrin oplever en stigning i antallet af sukkersygepatienter med fodsår. I takt med, at folk lever længere med sukkersyge, ser vi også flere fodsår, der har svært ved at hele. Derfor ser man mange steder et intensiveret samarbejdet mellem de forskellige faggrupper som diabeteslæger, fodterapeuter, bandagister, ortopædkirurger og karkirurger., der så at sige mandsopdækker patienten. På den måde når vi hele vejen rundt om en patient, som er med til at sikre en optimal forebyggelse og pleje af sukkersygepatienters fødder. Skarpere diagnose giver færre amputationer Et vigtigt skridt på vejen ville ifølge Jesper Fabrin også være, hvis de alle diabetesbehandlere blev bedre til at identificere problemerne og henvise patienterne til de relevante specialister. Man kunne forebygge mange amputationer, hvis man kunne fange patienterne, inden det gik så galt. Ofte handler det om noget så simpelt som at finde et par gode sko, der aflaster foden og ikke trykker de forkerte steder. Når først såret er der, kan det udvikle sig ret slemt i løbet af få dage. 1. Hold dine fødder rene. Vask fødderne hver dag kortvarigt i lunkent vand. 2. Tør dine fødder grundigt. Tør fødderne grundigt. Tør godt mellem tæerne for at forebygge fodsvamp. 3. Brug fed creme dagligt. Nervebetændelse kan bevirke, at hudens indhold af fugt nedsættes med tør hud til følge. Brug derfor en fed creme dagligt for at holde huden blød og smidig. 4. Brug sko som ikke klemmer. Fodtøj er fodens beskyttelse. Det er derfor vigtigt, at du køber fodtøj, der passer præcist til din fod. Du bør købe sko sidst på dagen, hvor foden fylder mest. Hvis du mistænker eller har kendskab til, at du har nedsat følesans på fødderne, kan du ikke være sikker på at skoene passer, selv om de ikke klemmer. Få gode råd til skokøb hos din fodterapeut eller dér hvor man følger din sukkersyge. 5. Skift strømper hver dag. Du bør bruge strømper af ren uld til kolde fødder og af bomuld til varme fødder. Undgå kunstmaterialer. 6. Gå regelmæssigt til fodterapeut. Du bør få dine fødder kontrolleret mindst én gang om året. Husk henvisning fra lægen. 7. Se på fødderne hver dag. Det er vigtigt, at du undersøger dine fødder hver dag. Brug et spejl, hvis det kniber med at se hele foden. Du bør aldrig selv behandle hård hud og ligtorne med sakse, knive, fodhøvle eller andre ting, der beskadiger huden. Kontakt din læge ved fodsår og ved sår med tegn på infektion (rødme). 8. Klip tånegle lige over. Klip dine negle når du har vasket fødderne, og de endnu er bløde. Du skal klippe tåneglene lige over for at undgå nedgroede negle, der kan beskadige huden. Klip ikke for tæt på huden. KILDE: DIABETESFORENINGEN

7 annoncetillæg JUNI 2011 S07 Jeg er opdraget til at styre min sygdom Skaf dig en ordentlig viden om din sygdom og tjek dit blodsukker flere gange i døgnet. Så kan du leve et næsten normalt liv med diabetes. Af Mette Fensbo Pernille Grøndahl Hoppe Dextro_266x180mm_udk.indd 1 Som ni-årig fik produktionsleder Pernille Grøndahl Hoppe, 47, konstateret Type 1 diabetes. Sygdommen ramte som lyn fra en klar himmel og kom som et chok, specielt for hendes forældre. Motivationen til at styre min diabetes bunder først og fremmest i min opdragelse. Jeg blev specielt af min far som lille pige indpodet, at den situation vi pludselig stod i - den finder vi ud af. Og det indbefatter i allerhøjeste grad at jeg måler mit blodsukker. Den daglige øvelse er sat ind i et nagelfast mønster. På fire faste tidspunkter i løbet af et døgn laver Pernille et lille prik i fingeren og måler sit blodsukkertal. Og så kan mange dage byde på situationer, der gør at tallet ofte bliver tjekket op til syv gange. F.eks. ved løb eller når hun bliver fristet af lidt ekstra mad, chokolade og slik. Den lille manøvre kan jeg foretage hvor som helst. Jeg kan gøre det, mens jeg står i en iskø med min datter, på en restaurant ja, jeg har sågar målt mit blodsukker siddende på en traktor, da jeg som ung var syv måneder i kibbutz i Israel. Når jeg har styr på blodsukkeret, kan jeg spise ret normalt. Jeg siger ikke nej til slik, chokolade, god mad eller rødvin. Men det er ikke de rå mængder, jeg indtager. Min sygdom har aldrig gjort at jeg har holdt mig tilbage. Jeg motionerer hver dag og løbetræner flere gange om ugen, står på ski om vinteren og sejler om sommeren. Mit arbejde gør at jeg indimellem rejser en del og da fortæller jeg selvfølgelig kollegerne, at jeg har diabetes. Pernille Grøndahl Hoppe har helt målrettet valgt indstillingen: Det er ikke synd for mig, at jeg er ramt af diabetes. Jeg har valgt at få mit liv med sygdommen til at fungere. Jeg vil leve et normalt liv, og derfor tager jeg mig af min diabetes. Gør man det, synker verden ikke i grus fordi man har sukkersyge :47:40

8 S08 annoncetillæg JUNI 2011 Fra arvelig sukkersyge til folkesygdom Antallet af danskere med diabetes eksploderer mellem stat, regioner og kommuner, lyder opfordringen fra Henrik Nedergaard. Helbredstjek forebygger sygdommen Et af de initiativer, Diabetesforeningen indgår i et samarbejde om, er pilotprojektet Helbredstjek, der ifølge chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen Malene Bagger kan være med til at dæmme op for problemet. - Jo tidligere, man opdager diabetestegn, des bedre, for har man først passeret grænsen, er der ingen vej tilbage. Til gengæld kan man forebygge sygdommen, så den ikke indtræder, og dét kan et helbredstjek, hvor du får målt kolesteroltal, blodsukker osv. være med til at spore, fortæller Malene Bagger. Malene Bagger, Diabetesforeningen Af Astrid Wierzba Forebyggende helbredstjek og mere individuel patientuddannelse er nogle af de vigtigste værktøjer til at bremse den alarmerende stigning i antallet af diabetespatienter. Det mener Diabetesforeningen, der opfordrer stat, regioner og kommuner til at arbejde meget tættere sammen med Diabetesforeningen. På blot 10 år er antallet af danskere med diagnosen diabetes fordoblet til i dag at omfatte danskere, og undersøgelser viser, at helt op mod danskere vil have diabetes i Det har ikke alene en lang række menneskelige konsekvenser for dem, der skal leve med sygdommen, men er også dyrt for samfundet. - I 2008 kostede diabetes rundt regnet samfundet 31 milliarder kroner i pleje og behandling, og det er klart, at det vil slå bunden ud af samfundsøkonomien, hvis udviklingen fortsætter, som vi forventer. Derfor er der al mulig grund til at gøre noget for at vende den udvikling, fortæller administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard. Diabetes rammer laveste socialklasser og mænd Ifølge Henrik Nedergaard har politikerne langt hen ad vejen fanget alvoren i budskabet, lige som der rundt om i landet gøres en stor indsats for at tage hånd om problemet gennem oplysningsarbejde og opsporing af uopdagede diabetikere. Alligevel er indsatsen slet ikke effektiv nok, når det drejer sig om udsatte grupper. - Diabetes har en social slagside og rammer især de grupper, der ikke har ressourcerne til at leve efter Sundhedsstyrelsens kost- og motionsråd. Det smitter af på børnene, der risikerer at blive overvægtige og inaktive hvilket er hovedårsagerne til, at mennesker udvikler type 2-diabetes. Mænd er også en udsat gruppe, det samme er mange danskere af anden etnisk oprindelse, der har en anderledes livsstil, end vi er vant til herhjemme. Det skal gøres nemt at skabe sunde vaner Han mener derfor, at der skal sættes fokus på de mest udsatte grupper, og at vejen ud af den negative spiral går gennem en samlet indsats fra det offentlige og civilsamfundet. Her er Diabetesforeningen en naturlig del af løsningen, mener Henrik Nedergaard. - Vi skal gøre det nemmere for folk at skabe sunde vaner. For eksempel ved at gøre det dyrere at spise usundt og billigere at købe sund mad eller ved at sætte idræt på som en daglig del af skoleskemaet. Det har Diabetesforeningen en masse erfaringer med, og derfor indgår vi gerne med viden og initiativer, når der skal laves forpligtende aftaler Diabetespatienters livskvalitet afhænger af den opfølgende behandling Malene Bagger fremhæver også livskvalitet som et af de områder, der også har fået øget fokus i takt med, at flere lever med sygdommen. - Man skal huske, at det stigende antal sukkersygepatienter også dækker over, at flere lever med diabetes. Det er selvfølgelig godt, for det skyldes, at overdødeligheden blandt diabetespatienter er faldet, men det betyder også, at opgaven med at sikre dem et godt liv gennem opfølgende behandlinger er blevet vigtigere. Her viser offentlige tal for behandlingskvalitet (Det Nationale Indikatorprojekt) en betydelig forskel på indsatsen, som ifølge Diabetesforeningen også skyldes mangel på uddannelse og efteruddannelse i sundhedsvæsenet: - Det kan virke lidt tilfældigt, hvem der får en god behandling og hvem der ikke får det. Diabetes er desuden en sygdom, der kræver stor egenomsorg, og derfor er patientuddannelse en ekstrem vigtig del af behandlingen, hvor man lærer patienten at få kigget fødderne efter dagligt, tage den medicin, de har brug for, måle deres blodsukker dagligt, motionere osv., siger Malene Bagger. Diabetesforeningen opmuntrer regioner og kommuner til i samspil med resten af sundhedsvæsenet at arbejde tæt sammen om en systematisk indsats for diabetespatienterne og gerne inddrage Diabetesforeningen. DIABETES I TAL Der findes i dag cirka danskere med konstateret diabetes. Næsten lige så mange menes at bære sygdommen uden en diagnose. Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Cirka diabetikere er mellem år. Kvinder udgør 49 procent og mænd 51 procent af diabetikerne. Antallet af diabetikere er skævt fordelt i kommunerne særligt belastede af diabetes er Sønderborg og Norddjurs også selvom der korrigeres for, at der bor mange ældre i disse kommuner. I 2008 kostede diabetes samfundet 31,5 milliarder kroner svarende til næsten to procent af bruttonationalproduktet (BNP). KILDE: DIABETESFORENINGEN

9 N7105 N7108 Str Str M2097 N7121 Str Str M5107 M9958 Str Str Følsomme fødder N7127 N7111 Str Str Fodtøj til aktive fødder med diabetes Det danske firma New Feet har de seneste år samarbejdet med ortopædkirurger, fodterapeuter og ortopædi-skomagere omkring udviklingen af en speciel kollektion af fodtøj til personer med gigt. New Feets fodtøj adskiller sig fra almindelige fabriksfremstillede sko ved: N7117 Str N6102 Str Optimal støddæmpning - alle modeller har 6 mm udtagelig EnergySole Bred forfod & høj stabilitet Blødt polstret skind og udvalgte liningmaterialer Svedabsorberende og friktionsdæmpende foer Ingen indvendige generende syninger Fodtøjet kan let tilpasses - f.eks. er de ekstra lange velcroremme lette at korte af Fodtøjet er CE mærket God plads til individuelle indlæg OPNÅ ØGET LIVSKVALITET N7113 Str N7113 Str Brug professionelt fodtøj DESIGNED IN DENMARK PRODUCED IN EU Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: eller

10 S10 annoncetillæg JUNI 2011 Dansk forskning forbedrer type 2-diabetesbehandling Af Astrid Wierzba Intensiv dansk forskning har ført til udviklingen af ny medicin rettet mod type 2-diabetespatienter. De nye behandlinger bygger på viden om tarmhormoner kaldet inkretiner, og har på mange områder vist sig at være særdeles interessante. De seneste mange års forskning har vist, at tarmhormoner har stor betydning for sukker- og energibalancen, hvilket har dannet basis for udvikling af flere nye lægemidler til behandling af type 2 diabetes. Det fortæller overlæge, dr. med. Tina Vilsbøll, der med diabetes som hjertebarn har lagt sig i spidsen af den internationale hormonforskning om inkretiner, - Inkretiner er naturligt forekommende hormoner, som frigøres fra tarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer frigivelsen af insulin og hæmmer frigivelsen af glukagon fra bugspytkirtlen, og har som sådan dannet baggrund for udviklingen af en ny type medicin til type 2-diabetikere, der påvirker kroppen på en helt anden måde end hidtidig medicinsk diabetesbehandling, fortæller Tina Vilsbøll, der til daglig arbejder på Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital Mange positive egenskaber Hun forventer, at inkretinhormonet GLP- 1 vil få en markant større betydning for behandlingen af diabetikere, fordi GLP- 1 har en række positive egenskaber, der både stimulerer de insulinproducerende betaceller, sænker kolesteroltallet og signalerer mæthed i hjernen. - En af de gode egenskaber ved GLP-1 er, at det kun virker, når blodsukkerniveauet er for højt. Derfor får patienterne ikke lavt blodsukker. En anden positiv effekt ved GLP-1 er, at det signalerer mæthed i hjernen og dæmper trangen til søde sager. Det er ofte med virkende til, at folk taber sig i modsætning til insulinbehandlede diabetikere, der ofte tager på. Vægttab fører til sundere livsstil Særligt det sidste er et afgørende gennembrud i behandlingen af type 2-diabetes, der ofte er forbundet med overvægt og fedme. Over 90 procent af Nightingale Nytænkning gør forskellen FreeStyle Lite systemet giver dig en nøjagtig blodsukkermåling. 1 En vigtig støtte, når du skal bestemme din insulindosis. Bedre beslutninger gør at du kan tage kontrol, og blive din egen ekspert. Tag kontrol og nå dine mål vælg FreeStyle Lite teststrimlen med ZipWik funktionen. Læs mere på eller ring til vores kundeservice på Her er den store forskel! Cervera produkter - uden tilsat sukker Rev.1 JUNE/2011 Doc.no 8 1. Performance of a new test strip for FreeStyle blood glucose monitoring systems, John Paul Lock, M.D., Ronald Brazg, M.D., Robert M. Bernstein, M.D., Elizabeth Taylor, M.S., CDE, Mona Patel, B.S., Jeanne Ward, B.S., Shridhara Alva, Ph.D., Ting Chen, Ph.D., Zoe Welsh, M.Sc., Walter Amor, B.Sc., Claire Bhogal, M.Sc., and Ronald Ng, Ph.D. Diabetes Technol Ther Jan;13(1):1-10. MAKE A DIFFERENCE FreeStyle and other brandmarks are registered trademarks of Abbott Diabetes Care, Inc. in various jurisdictions. Abbott Danmark A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø Cervera Kløvergaard 6630 Rødding Produktion i Danmark af frugt- grønt- og saftspecialiteter

11 annoncetillæg JUNI 2011 S11 alle type 2-diabetikere vejer for meget, og derfor er det helt centralt, at præparatet får patienten til at føle sig hurtigere mæt og giver mindre lyst til usund mad. - Kontrollerede studier viser, at patienterne taber 3-5 kg, men i praksis taber de sig ofte mere, da dét at få tabt de første kilo, netop er det, der skal til for, at man finder løbeskoene frem og kommer i gang med at motionere. Nye præparater på vej Ifølge Jens Juul Holst fra Panuminstituttet findes der i dag to forskellige behandlingsprincipper udviklet på baggrund af forskningen om inkretiner. Det ene fremmer hormonets virkning og gør, at man taber sig mere. Det andet behandlingsprincip er en resistent efterligning af det naturlige hormon, og tages som injektion. - Injektion har den fordel, at man får en stærkere effekt og kan som sådan klare alvorligere sygdom, men man arbejder i øjeblikket på at udvikle injektionspræparatet til en tabletform. Om det lykkes, vil vise sig. Det andet der sker, er, at man forsøger at bygge lidt om på præparaternes egenskaber, så man kan opnå et endnu større vægttab. Når man taber sig, forsvinder mange af sygdomssymptomerne, samtidigt med at man kan behandle patienten for sin diabetes. Jeg vil tro, man vil se et nyt præparat på gaden om et par år. FAKTA OM INKRETINER GLP 1-baseret behandling kan administreres som tabletter eller injektion. Prisen for 1 måneds behandling ligger omkring kr., hvilket er dyrere end de fleste andre lægemidler til behandling af type 2-diabetes. Præparaterne er beregnet til personer med type 2-diabetes, som ikke har nok effekt af tablet behandling alene og derfor hidtil er blevet flyttet over på insulinbehandling. Hvis man går over på behandling med de nye præparater, skal de tages som supplement til traditionel tabletbehand ling. GLP-1-baseret behandling kan anvendes i hele det type 2 diabetiske sygdomsforløb, men anvendes gerne tidligt i sygdomsforløbet, som supplement til tabletbehandling, i et forsøg på at regulere diabetikerens vægt. Produkterne blev lanceret første gang for 4 år siden og salget har siden da taget fart. Der er adskillige nye præparater på vej inden for GLP-1- baseret behandling. ReaMed skifter logo og åbner ny webshop d. 28. juni Følg med på 7nord.dk

12 S12 annoncetillæg JUNI 2011 Patienten i centrum giver bedre og billigere diabetesbehandling Det er dyrt for samfundet og går ud over diabetikerne, når de ikke får den rigtige behandling. Det skal løbende behandling, bedre egenomsorg og tæt samarbejde mellem fagfolk være med til at gøre noget ved. Af Astrid Wierzba dige og vigtige sammenhæng i behandlingen. - Helt overordnet bør vi sætte ind på to områder, hvis vi vil forbedre behandlingen af diabetikere på landsplan. Dels bør vi etablere et mere smidigt behandlingssystem, dels skal vi have patienterne til at udvise større egenomsorg. Hvis den øvelse lykkes, kan vi både nedbringe antallet af komplicerede diabetespatienter og behandlingsudgifterne til følgesygdommene markant. Sådan siger tidligere formand for Diabetesforeningen og dekan for Health på Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg, der gennem mange år har kæmpet for at sætte patienten i centrum af diabetesbehandlingen. 75 procent af diabetikerne er i dag i delekontrol mellem deres praktiserende læge og sygehuset, og manglende dataudveksling mellem de to faggrupper betyder ifølge Allan Flyvbjerg, at mange patienter havner mellem to stole uden at få den nødven- FAKTA Ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes fører næsten altid til følgesygdomme. De hyppigste følgesygdomme, som diabetikere kan udvikle, er hjertekarsygdomme, nervekomplikationer, nyrekomplikationer, fodsår, øjenkomplikationer, tandkødsbetændelse, gastroparese og seksuelle komplikationer. I 2008 kostede det sygehusene ca. 7 mia. kr. at behandle diabetikere. Danmark er et af de lande i OECD, der har det højeste antal af senkomplikationer som følge af diabetes. Lægerne skal tvinges til at indberette data Alligevel er der håb forude, mener Allan Flyvbjerg. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nogle meget præcise og objektive kriterier for, hvilke symptomer der skal sende patienterne til specialister og for automatisk datafangst. Når det er fuldt implementeret i regioner og kommuner vil det også bringe behandlingssystemet væk fra isoleret at fokusere på diagnose og medicinsk behandling til en bredere behandling med inddragelse af patienten og mere koordineret indsats mellem de praktiserende læger og sygehusene. Ensartet kvalitet i behandlingen Til gengæld halter det bagefter med egenomsorgen. Vi ved, at mange har svært ved at efterleve en god egenomsorg, og problemet er, at vi har en meget sparsom viden om, hvordan man kan understøtte, at patienterne får fulgt de gode livsstilsråd og bliver bedre til egenbehandling. Der mangler simpelthen viden på området, og derfor bør der sættes velplanlagte projekter i gang, der kan belyse nye løsninger på problemet ikke mindst i lyset af, at der i de kommende år vil komme en voldsom stigning i antallet af kronikere, herunder diabetikere. Samarbejde og hurtig behandling forebygger sygdomme På Gentofte Hospital er man ikke i tvivl. Samarbejdet mellem faggrupper og en hurtig behandling af patienterne er afgørende for patientens livskvalitet og forebyggelse af de alvorlige følgesygdomme, der ofte rammer diabetikere. Vi gør meget ud af at fange patienterne så tidligt i forløbet som muligt og få lagt en slagplan for patienten, der når hele vejen rundt om sygdommen. Fra korrekt medicinering til pædagogiske forløb, der lærer diabetikeren om kost, motion, fodpleje og leveregler i almindelighed. Jo tidligere man sætter ind, des nemmere er det jo at gøre noget ved, så patienterne kan leve et godt liv med deres sygdom med færrest mulige følgesygdomme, fortæller overlæge, dr. med. Tina Vilsbøll. 80 procent bruges på følgesygdomme Tina Vilsbøll har gennem mange år været tilknyttet Diabetesklinikken på Gentofte Hospital, der blandt andet indebærer et tæt samarbejde mellem praksislæger, diabeteslæger, diabetessygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, fodterapeuter og øjenlæger. Samarbejdet handler om at lave et koordineret behandlingsforløb, så diabetikeren får en skræddersyet behandling og ikke farer vild mellem egen læge og behandlersystemet. I dag går 80 procent af alle udgifter til at behandle senkomplikationer, så der er både livskvalitet og penge på spil, når samarbejdet ikke fungerer. Diabetespatienter spores på hjerteafdelingen. Nye initiativer er der også plads til, der kan forbedre diabetesbehandlingen og nedbringe antallet følgesygdomme eller alt for tidlige dødsfald. Vi har blandt andet indledt et nyt projekt, der hver dag sender en diabetessygeplejerske forbi hjerteafdelingen for at kontrollere hjertepatienter for uopdaget diabetes eller behov for bedre kontrol af en kendt diabetes. Ofte er det jo sådan, at man kan gå rundt med forstadier til diabetes i helt op til 10 år, inden det bliver konstateret, og hjerteproblemer kan være første tegn på, at patienten har diabetes.

13 annoncetillæg JUNI 2011 [ Det er dyrt for samfundet, når kommunernes spareplaner rammer diabetikerne Spareplaner og skærpede udbudsregler får kommunerne til at vælge billige og kortsigtede løsninger uden hensyn til service og kvalitet. Det går ud over diabetikerne. S13 Af Astrid Wierzba Spareplaner og skærpede udbudsregler får kommunerne til at vælge billige og kortsigtede løsninger uden hensyn til service og kvalitet. Det går ud over diabetikerne. Sådan siger ortopædskomager Peter Raklev, der gennem mange år har levet af at sælge kropsbårne hjælpemidler til blandt andet diabetikere. Han mener, at kommunernes licitationer kan få alvorlige konsekvenser for de borgere, der har diabetes. Som diabetiker er det vigtigt, at man får de helt rigtige sko, men sko er også en omkostning for kommunerne og dermed et af de områder, hvor mange kommuner forsøger at spare penge. Det betyder, at prisen stort set er blevet den eneste kvalitet, kommunerne kigger på, når de vælger leverandør, fortæller Peter Raklev. Savner politiske visioner Han opfordrer kommunerne til at arbejde sammen med professionelle aktører, der kan være med til at bedømme tilbuddene på andet end pris, og efterlyser nogle klare, politiske mål for området. Politikerne burde opstille nogle landsdækkende og langsigtede mål, der beskriver, hvad man vil med det her område og hvordan. Sådan er det ikke i dag, hvor borgeren mest betragtes som en omkostning og til ulejlighed for kommunen, der vælger de kortsigtede løsninger. Problemet er imidlertid, at det ikke altid er den hurtigste og nemmeste løsning, som er den bedste på lang sigt. Udkantsdanmark er hårdest ramt af diabetes Tal fra Sundhedsstyrelsen viser endvidere, at det er kommuner med det laveste skattegrundlag og uddannelsesniveau, der samtidigt har den højeste repræsentation af diabetikere. Det kan kommuneøkonomien slet ikke holde til. Politikerne burde gøre noget generelt i stedet for at placere aben i den enkelte kommune. De fleste diabetikere kan godt passe sig selv og have et godt liv med diabetes, men det kræver, at man får den rigtige hjælp. Det har kommunerne ikke incitament til, som landet ligger i dag, hvor det kun er pris og ikke formål med hjælpen, det handler om, slutter Peter Raklev. et godt liv med diabetes Hvad sker der i kroppen, når man har diabetes? Hvorfor føler jeg mig nedtrykt og isoleret? Hvem kan jeg tale med om mine bekymringer? Hvordan håndterer jeg ændringer i mit liv? Hvilken medicin passer til mig? Hvordan kan jeg være mere aktiv i min hverdag? Hvad skal jeg være opmærksom på? Få svar på

14 S14 annoncetillæg JUNI 2011 Effektivitet, faglighed og den gode rådgivning Flere firmaer giver deres bud, når landets kommuner vælger at lægge diabetesartikler i EU-udbud. Af Mette Fensbo Nem og hurtig ekspedition, høj faglig viden om produkterne, konsulentbistand og levering af varerne med postvæsenet lige til døren selvfølgelig gratis for modtageren er nogle af de serviceydelser, diabetespatienter vægter højest, når de skal bestille nødvendige hjælpemidler som f.eks. teststrimler, nåle og kanyler. Flere danske firmaer giver deres bud, når landets kommuner vælger at lægge levering af de mange forskellige hjælpemidler til borgere med diabetes i udbud efter en fast skabelon på EU s hjemmeside. Her konkretiserer kommunerne så, hvilke produkter de efterspørger, hvilke forhold de lægger vægt på i relation til varerne, hvilke specifikke krav, de har til serviceydelser og hvordan proceduren for udbuddet vil forløbe. Når en bestemt virksomhed så har vundet udbuddet, er det de enkelte kommuner, der informerer borgerne om, hvor de skal henvende sig for at bestille de varer, de har brug for og har fået bevilling til. ReaMed er et af de firmaer, der bestrider funktionen som mellemled mellem medicinalvirksomhederne og borgere ramt af type 1 og type 2 diabetes. Direktør Dorte Storgaard: Opgaven som leverandør af hjælpemidler til diabetespatienter stiller krav til os om at kunne yde en højt kvalificeret hjælp, så de folk, der kommer i kontakt med os, forhåbentlig nemmere kan håndtere en kronisk sygdom. Derfor er det vigtigt at besidde den allernyeste, helt opdaterede faglige viden omkring apparater og øvrige diabetesartikler samt generelt følge med i udviklingen inden for området. Empati og en evne til at kunne tale med mennesker, som måske er både ulykkelige og forvirrede, er også nødvendige evner i jobbet. Derfor vægtes intern undervisning af medarbejderne højt. Udover at bestille de fornødne hjælpemidler bruger mange borgere også deres leverandør til netop at få en større viden og forståelse omkring deres sygdom. I flere tilfælde tumler de med en masse ubesvarede spørgsmål om bl.a. den rigtige kost og motion. Mange er stadig chokerede over diagnosen, når de første gang henvender sig til det firma, der skal levere de forskellige produkter. Det er vigtigt at fokusere på sygdommene type 1 og type 2 diabetes fra brugernes vinkel og gøre det enkelt, siger Dorte Storgaard. Gl. Kongevej Frederiksberg C tlf Ulrikkenborg Plads 10A 2800 Kgs. Lyngby tlf Start med at beslutte at du aldrig mere vil gå i små sko! Den ortopædiske sko, der støtter, stabiliserer og sikrer en dynamisk gang Etonic Minado Forbedrer din balance Stødabsorberer og aktiverer gangbevægelsen Aflaster og hjælper ankelled, fodrod og tåled Herre Dame Stimulerer og styrker muskulaturen Fjerner stres og friktion på fødder Vejl. udsalgspris 1.500,- Nedsætter tryk og belastning på foden mellem 30 60% Mindsker risiko for skader og fodsår betydeligt Skoen har mulighed for tilpasning med fodindlæg, for mennesker med særlige behov Skoen leveres i forskellige bredder i forfod og ekstra plads til tæerne Etonic Minado - Genvejen til et aktivt liv Nu kan vi måle fodens belastning indvendig i skoen og sikre os at skoen trykaflaster så de kritiske trykområder ikke er i farezonen. Vi rådgiver og vejleder i det rigtige fodtøj og fodindlæg, specielt tilpasset dig og dine behov Vi er specialister i ortopædisk håndsyet fodtøj, fodtøj til diabetiske fødder og fodindlæg Vi passer på dine fødder. Rådgivning og håndværk til fødder Vore butikker specielt målrettet på diabetikere. Tidsbestilling nødvendig! Gl. Køge Landevej Valby - tlf Frejasvej Hillerød tlf

15 Tager du egne beslutninger omkring insulindosering? Vores nye system til blodsukkermåling giver dig: Nøjagtighed, hvor det tæller ved lavt blodsukker, ved højt blodsukker og alt der imellem. OneTouch GlucoFilter Korrigerer for tilstedeværelsen af mange stoffer, som påvirker testens nøjagtighed.* Redskab til optimering af din insulin: Høj og lav tendens Se, hvornår du skal justere din insulin! Dit apparat kan fortælle dig, når det opdager mønstre i dit blodsukker, så du kan overveje at tilpasse din insulinbehandling. Er du på insulin, og tager du regelmæssigt egne beslutninger omkring insulindosering? Så er OneTouch Verio Pro måske noget for dig. Ring og hør mere eller bestil et gratis apparat på * OneTouch GlucoFilter korrigerer for tilstedeværelsen af visse stoffer, som, når de findes på terapeutiske niveauer, almindeligvis forstyrrer nøjagtige blodsukkerresultater, såsom paracetamol og vitamin C. LifeScan, LifeScan logo, OneTouch og OneTouch Verio Pro er varemærker, der tilhører LifeScan Inc LifeScan Inc. AW A

16 ANNONCETILLÆG JUNI 2011 Skift til ForeningsGas hos Naturgas Fyn! Så varmer du andre end dig selv. Diabetes er efterhånden en dansk folkesygdom I dag er der ca konstaterede diabetikere i Danmark. I løbet af 10 år ( ) blev antallet af danskere med diabetes fordoblet. Der konstateres over 70 nye tilfælde hver eneste dag, og hver anden time dør en dansker med diabetes. Diabetes er en alvorlig sygdom med en række alvorlige bivirkninger som fx blodpropper, nedsat nyrefunktion, blindhed, kroniske sår samt amputation af ben. Rejseguide til diabetikere Selv om du har diabetes, kan du sagtens rejse på ferie under fremmede himmelstrøg. Det kræver bare en lille smule planlægning og frem for alt rejselyst. 1. KONTROLLER DIT BLODSUKKER, FØR DU REJSER. Inden du tager på ferie, bør dit blodsukker være stabilt. Kontakt eventuelt din læge, der kan kontrollere dit blodsukker inden du rejser. Skift og støt Diabetesforeningen Nu lancerer Naturgas Fyn et helt nyt produkt, ForeningsGas, som betyder, at du kan støtte Diabetesforeningen døgnet rundt, hver dag, hele året uden at det koster dig noget. Er du allerede kunde hos Naturgas Fyn, skal du tilmelde dig ForeningsGas på Får du din gas fra et andet selskab, kan du vælge at skifte til Naturgas Fyn og på den måde være med til at støtte Diabetesforeningen. Mange bække små... bliver til mange penge Samarbejdet mellem Naturgas Fyn og Diabetesforeningen betyder, at foreningen får 50,- kr. for hver ny husstand, der skifter til Naturgas Fyn. Desuden giver vi 2 øre pr. m 3 naturgas leveret til husstande, der er tilmeldt ForeningsGas. Gør en god gerning. Skift til ForeningsGas. Det er nemt Bjarke Pålsson, Adm. dir., Naturgas Fyn Det er en kendt sag, at mange bække små, og det gælder da også i dette tilfælde. Herunder kan du se, hvor mange penge, det bliver til. Hvis 1000 husstande skifter til Naturgas Fyn får Diabetesforeningen kr. Hvis 5000 husstande skifter til Naturgas Fyn får Diabetesforeningen kr. Desuden får Diabetesforeningen 2 øre pr. m 3 naturgas leveret til husstande, der er tilmeldt ForeningsGas, og det betyder, at: Hvis 1000 tilmeldte husstande i gennemsnit forbruger 1600 m 3 naturgas om året, får foreningen yderligere kr. Hvis 5000 tilmeldte husstande i gennemsnit forbruger 1600 m 3 naturgas om året, får foreningen yderligere kr. 2. SYGESIKRING OG FORSIKRINGER. Du skal sikre dig, at du har sygesikringsbevis og forsikringer på plads. Der er kommet nye regler for det gule sygesikringsbevis, der betyder, at det geografiske dækningsområde er blevet mindre, og dækning af hjemtransport er bortfaldet i stort omfang. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at du og din familie på jeres rejse er dækket godt nok af det gule sygesikringsbevis, eller om I bør supplere med en privat rejseforsikring. Suppler eventuelt også med et blåt EU sygesikringsbevis. 3. MEDICIN TIL HELE FERIEN. Husk at medbringe medicin, kanyler og teststrimler til hele ferien. Medbring evt. en ekstra blodsukkermåler og små sprøjter, du kan have i lommen. Små sprøjter er nemme at håndtere og sikrer, at insulinen ikke bliver ødelagt, fx når I skal til stranden eller hvis I pludselig får lyst til at tage på café. 4. OPBEVAR DIN MEDICIN SIKKERT. Det er vigtigt, at du opbevarer din insulin, så den ikke udsættes for større temperaturudsving, end medicinens indlægsseddel anbefaler, da det kan ødelægge insulinens virkning. En let løsning kan være en Frio Køletaske til 2 eller 4 penne. 5. EKSTRA BLODSUKKERMÅLERE. Hvis en forsvinder, kan du være meget uheldig stillet især i egne, hvor blodsukkermålere ikke er let tilgængelige. 6. TJEK DIN HÅNDBAGAGE. Du må gerne tage din flydende medicin med om bord på flyet i din håndbagage. Din håndbagage bør bl.a. rumme: Insulin, nåle, tabletter, testudstyr til blodsukkermåling, testmateriale til måling af ketoner, og hvad du ellers behøver til din behandling. 7. SIKKERHEDSKONTROLLEN I LUFTHAVNEN. For at imødekomme den skærpede sikkerhedskontrol i lufthavnen, kan du medbringe en underskrevet lægeattest, der dokumenterer, at du har insulinkrævende diabetes. Gerne på engelsk. Hver eneste dag året rundt får et barn konstateret type 1-diabetes 8. OPLYS KABINEPERSONALET. Om bord på flyet er det en god idé at oplyse kabinepersonalet om din diabetes. Allerede når du bestiller din rejse, kan det også være en god idé at fortælle, at du har diabetes. På den måde giver du flyselskabet mulighed for at tage hensyn til dig i forbindelse med servering af mad på flyveturen. 9. TIDSFORSKELLE, AKTIVITET OG SOL. Rejser du langt væk fra Danmark, kan du opleve store tidsforskelle. Tidsforskellene kan påvirke dine normale spisetider og dit insulinindtag. Ændret aktivitetsniveau og overdreven solbadning kan også påvirke dit insulinbehov. For at regulere dit blodsukker bedst muligt, bør du derfor foretage hyppige blodsukkermålinger under din ferie. Naturgas Fyn A/S Ørbækvej Odense SØ 10. AT REJSE ER AT LEVE. Rejs ud og nyd verden også som diabetiker KILDE: DIABETESFORENINGEN

17 ANNONCETILLÆG JUNI 2011 S17 Mellem madglæde & kulhydratfokus Kostrådene til diabetikere minder til forveksling om den mad, vi alle bør spise. Vi bringer de vigtigste råd og afliver et par myter. Af Astrid Wierzba Spis masser af grøntsager Sandt. Grøntsager har et højt indhold af kostfibre og giver en øget fornemmelse af mæthed og færre kalorier. Kostfibre fra grøntsager (og havre, byg, rug, tørrede bønner, linser og frugt) medvirker i øvrigt til at sænke kolesterolindholdet i blodet og giver en fladere blodsukkerkurve efter et måltid. Der udover bidrager grøntsager med vigtige vitaminer og mineraler. Undgå nødder og mandler Forkert. Fedtindholdet i nødder og mandler er højt, men det er af den umættede slags, og derfor er det gavnligt for hjertet at spise hver dag. Det samme gælder avocado og andre vegetabilske kilder som planteolier, minarine og fede fisk. Men husk at mere er ikke bedre, da kalorieindholdet er højt. Spis kun i begrænsede mængder. Spis brød til Det er en myte, at diabetikere bør spise brød til alle måltider. Tørrede bønner og linser, pasta, ris, kartofler, gryn og frugt er lige så gode kulhydratkilder. Når du spiser brød, skal det i øvrigt helst være med mange kerner. Rugbrød med højt kerneindhold er den bedste brødtype, hvis du vil opnå et stabilt blodsukker, øget mæthed og begrænset kalorieindtag. Diabetikere må ikke spise sukker Forkert. Anbefalingerne for diabetikere adskiller sig ikke fra anbefalingerne for normalbefolkningen. En normalvægtig gennemsnitsperson må spise, hvad der svarer til gram sukker om dagen eller sukkerindholdet i en almindelig pose slik. Som diabetiker er det en god idé ikke at spise for meget sukker på en gang, da det kan være svært at styre blodsukkeret. Du må ikke drikke spiritus Jo, du må, men alkohol bør nydes sammen med mad med kulhydrater for at undgå for lavt blodsukker, hvis du er i insulin- eller tabletbehandling. Indtaget af alkohol bør generelt ikke overstige 1 genstand for kvinder og 2 genstande for mænd om dagen. Hvis du vil tabe dig og samtidig være mæt, bør du til gengæld overveje, om du skal lade flasken stå. Alkohol har et højt kalorieindhold. 1 gram alkohol giver næsten lige så mange kalorier som 1 gram fedt. Spis mange mellemmåltider Ikke nødvendigvis. Det afhænger af diabetesbehandling, fysisk aktivitet, lyst og præferencer. Få styr på dine kulhydrater Helt rigtigt. Ganske vist skal du hverken være kok eller videnskabsmand for at leve et sundt liv med diabetes, men som diabetiker er det vigtigt, at du kender kilderne til kulhydrater i den mad, du spiser. På den måde kan du selv tage styringen i forhold til at sammensætte din mad, så du opnår et mere stabilt blodsukker. Jo større indtag af kulhydrater i dine måltider, jo højere vil stigningen i blodsukkeret være og jo sværere vil det være at regulere. KILDE: ERNÆRINGSCHEF BETTINA EWERS, STENO DIABETES CENTER Nyd den gode nye smag Glæd dig til en ny serie af is fra ISIS produceret og fremstillet i Danmark. De har alle en lækker, cremet smag og max. 3,5 % fedt. Vælg mellem Vanille, Jordbær eller Choko & Karamel. Alle har de en dejlig smag af fløde. Og de kan naturligvis nydes med god samvittighed. De indeholder ikke bare 56% færre kalorier end traditionel is de er også uden tilsat sukker. Med is fra ISIS er det fristende let at nyde noget godt. De nye is fra ISIS forhandles i førende dagligvarebutikker. Få mere information om ISIS og vores mange produkter på Du kan også ringe til os på tlf ISIS er Danmarks førende producent af fødevarer uden tilsat sukker. Vi laver alt lige fra is over cookies til slik, müsli og cornflakes. Vi har lige fra starten haft en enkel filosofi og har det stadigvæk. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være bedre for dig. Derfor er vores produkter fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker.

18 S18 annoncetillæg JUNI 2011 Livskvaliteten for diabetes patienter bør højnes penge Sundhedsvæsnet står over for kæmpe udfordringer, som skal løses både politisk og i det nære, siger uddannelseschef Bente Bassett, Novo Nordisk. Af Mette Fensbo Der er stadig behov for stor fokus på de problemer, personer med diabetes slås med i hverdagen. Mange kæmper med dybe bekymringer for at få alvorlige følgesygdomme og barrierer i forhold til at acceptere nødvendigheden af en permanent livsstilsændring og nye krav til daglig egenomsorg, der vil vare livet ud Uddannelseschef Bente Bassett, Novo Nordisk, erkender klart at på trods af de mange effektive produkter på markedet i dag, så er der alt for mange, som ikke opnår en optimal kontrol af diabetes, og som føler sig stressede og ramt på deres livskvalitet. Derfor påpeger hun, at det også i 2011 er absolut højaktuelt at koncentrere sig om de psykologiske og sociale aspekter af at leve med diabetes. Til trods for gode fremskridt de seneste år, er det stadig uhyre vigtigt at beslutningstagere, behandlere og plejepersonale i den professionelle sundhedssektor bliver klogere på de egen- tlige problemer og bekymringer som personer med diabetes døjer med hver dag. Kun ved at forstå dem og adressere dem i fællesskab både i sundhedsvæsenet og lokalmiljøet, kan vi for alvor medvirke til at forbedre helbredstilstanden og livskvaliteten for dem, der har diabetes. I 2001 medvirkede Danmark i DAWN (Diabetes, Attitudes, Wishes and Needs), den største multi-nationale undersøgelse af de psykologiske aspekter af diabetes i verden. Den afslørede blandt andet, at personer med diabetes i Danmark havde øget risiko for at have nedsat trivsel og depression. Siden da har DAWN udviklet sig til et internationalt netværk af forkæmpere for diabetesbehandling, der sætter individet i centrum. Patienter, behandlere og eksperter har medvirket til udvikling af nye træningsprogrammer og værktøjer for personer med diabetes. Men der er nu gået 10 år siden den første undersøgelse, og der er brug for ny viden og indsigt om, hvad hvilke problemer personer med diabetes har, og hvad de ønsker sig af forbedringer. DAWN 2 studiet DAWN 2 studiet, som er under udvikling nu, på 10 året efter det første studie, har til formål at indhente vigtig ny viden og indsigt, om hvad problemerne er i dag. M) Patienten i centrum Hvad vil man fokusere på i DAWN 2.? Bente Bassett: Dag for dag kommer der flere og flere diabetespatienter på verdensplan. Deri ligger nogle kæmpeudfordringer for sundhedsvæsenet, som ikke får tilsvarende flere ressourcer. Og de skal løses både politisk og i det nære. Det positive er at der blandt diabetesbehandlere er stor interesse for at få mere viden og flere redskaber og kompetencer omkring de adfærdsmæssige og psykologiske aspekter af sygdommen. Noget studiet kan tilføre? Ja, helt afgjort. DAWN 2 vil indkredse de mange uopfyldte behov personer med diabetes har i relation til andre med samme sygdom, til familie og venner samt det sundhedsfaglige personale. På den måde får vi taget temperaturen på, hvordan det i bund og grund forholder sig nu hvor en anden generation af personer med diabetes er på vej i forhold til vores første studie. Bente Bassett: Indsatsen er først god nok, når alle involverede instanser politisk som sundhedsfagligt samarbejder om det mål at flere personer med diabetes skal være i god kontrol og opleve god livskvalitet. Patienten skal være i centrum, uanset om man tænker produkter, økonomi eller løsninger på det menneskelige plan. Det her handler ikke kun om tal i databaser, men om mennesker med diabetes, som har ret til at få støtte til at leve et godt fuldt liv til trods for deres sygdom. I dag er der en erkendelse af, at der er brug for andet og mere end medicin, når mennesker lever med en kronisk sygdom som diabetes. Find inspiration og opskrifter på vores facebook-side - linket finder du på vores hjemmeside Fynbo Light er kalorielette marmelader fremstillet af hele 100 g frugt pr. 100 g marmelade. Marmeladerne har et naturligt indhold af sukker, der stammer fra frugten. Vandet fra en del af frugten er inddampet og erstattet med ingredienser, der giver marmeladen en sød frisk smag og en dejlig smørbar konsistens, samt sikrer marmeladens holdbarhed. Marmeladen er udviklet med fokus på kalorieindholdet. Som erstatning for sukker er der anvendt sødestoffer, som ikke påvirker blodsukkeret. Fynbo Light kan bl.a. købes i Fakta og Rema Fynbo er buksesponsor for dame-a landsholdet i håndbold. Deltag i vores konkurrence og vind masser af håndboldpræmier hver måned -

19 NU ER DET SUNDERE AT FORSØDE TILVÆRELSEN FOR HELE FAMILIEN Anbefales af indeholder kun 45 kalorier NUL SUKKER NUL KUNSTIGE SØDEMIDLER FÅ KALORIER 100% GOD SMAG Her er en ægte danskudviklet verdensnyhed til dig, der foretrækker is med god smag, men som godt kan undvære de mange kalorier fra sukker og kunstige sødemidler. åblomst Vaniljeis og Kakaois indeholder kun 45 kcal/100 ml., da de bl.a. er sødet med tisød (Erythritol). Multisød indeholder ingen kalorier. åblomst isene er nøje afstemt ud fra et ønske om, at smagen skal være i top, Mulkalorieindholdet i bund, kvaliteten god og prisen fornuftig. Nye produkter på vej - se mere på åblomst.dk NYHED naturligvis Klik ind på og læs mere om det øvrige sortiment i fødevareserien. Forhandles i førende supermarkeder bl.a. SuperBest, Spar, Lidl, Liva, Bilka & Føtex.

20 Levevis er mærket med Nøglehullet så du nemt kan træffe det sunde valg! føtex støtter kampen mod type-2-diabetes og har gennem Dansk Supermarkeds grundlægger, Købmand Herman Sallings Fond, doneret 2,8 millioner kroner til Diabetesforeningen. Pengene skal bruges til en forebyggelseskampagne. Forbehold for evt. afgiftsforhøjelser, trykfejl, udsolgte varer og leveringssvigt. Vidste du, at du kan støtte børn med diabetes, når du afleverer returflasker i føtex? Tryk på en særlig knap på automaten og doner din pant til Diabetesforeningen. Så enkelt er det. Åbningstider: Hverdage kl Lørdag kl

Bliv klogere på diabetes

Bliv klogere på diabetes Bliv klogere på diabetes Hvordan måler jeg mit blodsukker? Hvad må jeg spise, hvis jeg har diabetes, og hvad kan være farligt? Hvordan undgår jeg fodsår og hvilke følgesygdomme skal jeg passe på? Hvordan

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Hvad er diabetes? Type 1-diabetes er en stofskiftelidelse, som betyder, at bug - spytkirtlen ikke længere producerer insulin. Det får sukker - indholdet i blodet til at

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Overblik gør forskellen. Diabetesdagbog

Overblik gør forskellen. Diabetesdagbog Overblik gør forskellen Diabetesdagbog Personlige oplysninger Navn Adresse Telefon Mobil Diabetestype Type 1 Type 2 Behandlere Læge Telefon Sygeplejerske Telefon Diætist Telefon Andre Telefon Kontakt telefon

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat

Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat Vi skriver til dig efter aftale med Frank Gottlieb fra Diabetesnetværket. Tak fordi du vil prøve OneTouch Verio Pro apparatet og deltage i vores undersøgelse.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere