EDTA NYT. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EDTA NYT. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA"

Transkript

1 EDTA 12. årgang NYT Nr. 3 - september 2006 Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

2 At springe ud v/ læge Per Andersen, Institut for Orthomolekylær Medicin, Lyngby I 2005 startede jeg som fjerde lægelige skud på stammen på Institut for Orthomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Min baggrund er den, at jeg er læge fra 1983 og alment praktiserende læge fra I mange år har jeg interesseret mig mere alment for alternativ behandling og det tog mere håndgribelig form fra 1999, da en kollega og jeg begyndte at arrangere årlige uge-kurser om alternativ behandling for alment praktiserende læger i Danmark, hvor bl.a. kollegerne Claus Hancke og Ole Købke fra IOM samt Knut Flytlie fra Vejle deltager som nogle af underviserne. Kurserne blev fra starten en succes og skal i øvrigt i år afholdes for 7. gang. Et af resultaterne fra disse kurser, er, at der bliver skabt større lægefaglig åbenhed i forhold til alternative behandlingsmuligheder, og jeg oplever, at mange alment praktiserende læger er blevet mere åbne, fri og ligefrem interesserede i, at patienter benytter alternativ behandling. Grundlaget for vores videre samarbejde opstod blandt andet gennem vores tætte kontakt omkring kurserne. Som uddannet alment praktiserende læge ved jeg, at der bliver lavet meget seriøst arbejde i almen praksis, men. Der er nogle bekymrende problemer, blandt andet på grund af kronisk tidsnød, økonomisk styring og manglende mulighed/interesse for at gå ind i nogle behandlings-strategier, som ikke er mainstream. Desuden møder man i almen praksis ofte patienter med problemstillinger, hvor lægerne i for høj grad udfører behandling, som alene stiller på skruerne, bedrer noget på nogle symptomer, men slet ikke går nok ind på grundlæggende og måske af mange opfattet som tidsrøvende - forebyggelse. Ingen tvivl om, at man er god til at diagnosticere i almen praksis og i det etablerede, men der er alt for megen fokus på symptom-behandling og ikke nok på kausal behandling. Et klokkerent eksempel på, at det kan gøres anderledes, er EDTA-behandling, som mange af læserne af EDTA-NYT også personligt har erfaret. Hvor er jeg dog glad for og stolt af at medvirke aktivt til, at den enkelte patient kan opnå bedre livskvalitet, men jeg er jo også vældig imponeret over at vide, at EDTA-behandling entydigt har nedsat behovet for medicinsk behandling, ballon-dilatationer i kar, bypass-operationer og stents i hjerte og ben, benamputationer etc. Hvor er jeg fascineret af, at der er nogle reelle muligheder for helt konkret at hjælpe patienter med kredsløbsproblemer udover de muligheder, der er i det etablerede system. Og hvor er det dog givende at holde møder og konferencer med kolleger, som begejstret kan fortælle den ene historie efter den anden om EDTA-behandlingens entydige og spændende resultater. Den form for begejstring hører man sjældent på lægemøder i det etablerede system. Specielt i USA foregår der megen forskning vedrørende EDTA, og hvert år er der flere af os, som deltager der i stort anlagte internationale konferencer og hver gang kommer der spændende nyt. Der er meget langt mellem de patienter, hvor man må konkludere, at EDTA-behandlingen ikke viste sig at være effektiv nok. Omvendt er der ikke langt mellem de patienter i almen praksis, hvor man må konkludere, at en eller anden given behandling ikke var optimal. På IOM prøver vi ligesom de øvrige læger, der behandler med EDTA - at være så åbne og aktive som overhovedet muligt i forhold til at håndtere problemstillinger. Jeg håber, at vi kan bidrage til at øge fagligheden i vores strategier, og at vi stille og roligt kan medvirke til, at EDTA-behandling bliver alment accepteret og dermed noget, som enhver kredsløbspatient også bliver tilbudt. EDTA-NYT Udgiver: Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA. Ansvarshavende: Willy Odgaard Forsidefoto: Fra den årlige træskibssejlads Limfjorden Rundt.Foto: N. J. Kruse, Løgstør Oplag: eksemplarer - Tryk: Gefion Tryk, Næstved - Næste nr. udkommer december ISSN:

3 Så langt så godt! Jeg forstyrrede i foråret, efter udgivelsen af EDTA-NYT nr. 1, indeholdende mit indlæg om tilskud til vore behandlinger, telefonisk ca. 400 af EDTA Patientforeningens medlemmer for at få klarhed over deres evt. medlemskab af Sygeforsikringen DANMARK. Jeg gjorde det, da jeg ønskede at få de af vore medlemmer, der også var i DANMARK til at indsende et forslag til deres respektive kredse, gående ud på at EDTA behandlingen skulle blive tilskudsberettiget. DANMARK afholdt 24 medlemsmøder, og på de 23 møder indgik vort forslag, med vore medlemmer støtte, i dagsordenen. Kun i én kreds, Horsens-kredsen, blev vort forslag ikke behandlet, grundet en fodfejl fra min side. Hvilket jeg beklager meget. Foreningens bestyrelse, medlemmer, amts-repræsentanter og undertegnede mødte frem på møderne, hvor vi efter bedste evne argumenterede for vort forslag. Stort set fik vi alle steder en god modtagelse. DANMARK blev tilsyneladende overrasket over at vort forslag blev indsendt over hele landet. Men modargumentationen fra de lokale formænd/kvinders side bar tydelig præg af, at være blevet leveret fra DANMARKs ledelse. Mødeformen var meget forskellig. Nogle steder var der korrekt afstemning blandt de stemmeberettige medlemmer fra kredsen. Andre steder udvirkede dirigenten at forslaget skulle behandles af det lokale repræsentantskabsmøde uden afstemning. Og andre steder blev forslaget afvist? Og hvorledes gik det så? Der var ingen møder i 6 kredse, og i en kreds blev forslaget ikke behandlet medlemmer, 18,94 %. Med 82 repræsentanter. Imod forslaget efter stemmeafgivning: 4 kredse med medlemmer, 24,94 %. Med 89 repræsentanter. 26 stemmer for og 74 stemmer imod. For forslaget ved stemmeafgivning: 8 kredse med medlemmer, 31,39%. Med 132 repræsentanter. 185 stemmer for og 84 stemmer imod. Imod forslaget af anden årsag : 5 kredse med , 9,23%, Med 60 repræsentanter. For forslaget uden afstemning: 6 kredse med medlemmer, 15,51%, Med 94 repræsentanter. Her må bemærkes at i én af kredsene (Randers) blev forslaget vedtaget ved akklamation (klappet igennem). Vi kan udrede at 81,07 % af DANMARKS stemmeberettige medlemmer (over 16 år) kunne stemme, hvis de var mødt frem. De kredse hvor der var afstemning der gik imod vort forslag, samt hvor stemningen var negativ dækker 34,17% af DANMARKS stemmeberettige. De kredse hvor der var afstemning, der støttede vort forslag, samt kredse hvor holdningen var positiv dækker 46,9% af Danmarks stemmeberettige medlemmer. Altså med en klar overvægt. En overvægt i stemmeandelen hvilket enhver demokratisk styre/ forsamling ville fryde sig over og acceptere. Jeg blev allerede på et tidligt tidspunkt i forløbet gjort opmærksom på, at selvom vort forslag blev vedtaget, ville en yderligere behandling blive foretaget på de lokale repræsentantskabsmøder og videre til DANMARKS delegeret møde i efteråret, der er den højeste myndighed En negativ oplevelse på møderne var det lille fremmøde af såkaldte alm. medlemmer. Mange af de fremmødte var tydeligt de allerede valgterepræsentanter samt deres suppleanter. Og da det ifgl. vedtægterne i DANMARK er repræsentantskabet, hvis medlemmer er valgt på samme møder, der er kredsenes øverste myndighed, kan det undre meget, ja virkelig meget, at samtlige repræsentantskabsmøder senere forkastede vort forslag. Dette får mig til at spørge mig selv, om det kun er valgene af repræsentanter der har betydning på medlemsmøderne, og retten til at indsende forslag til vedtagelse på demokratisk vis kun er en illusion. Det er dog foreningens agt at forfølge vort forslag på delegeretmødet i DANMARK, og i givet fald genfremsætte vort forslag til næste år. Jeg har en tilståelse, samt en bøn at gøre Jer medlemmer, der har et DANMARK medlemskab. De oplysninger jeg fik af Jer telefonisk er desværre blevet slettet på min computer. (Træerne vokser jo ikke ind i himlen). Kan jeg få Jer til at ringe til mig ( ) eller maile om Jeres medlemskab af DAN- MARK. Allerbedst om morgenen. En særdeles positiv sidegevinst til vort forslag er den store interesse vor behandling og dens resultater fik på møderne. Til stort set alle møder blev vi krydsforhørt om vor behandling og hvor den praktiseres. Og det er jo ikke så ring endda. Foreningen takker Jer alle for Jeres hjælp og støtte, og håber I vil forsætte. Med venlig hilsen Erik Højstrup Christensen Bakkevej 36, Dommerby 7840 Højslev

4 HOLD SÅ OP MED DE KOSTTILSKUD! Mandag morgen havde Motions- og Ernæringsrådet indkaldt til pressemøde vedrørende udsendelsen af deres nye rapport imod antioxidanter. Præcis samme mandag morgen læser man i Ugeskrift for læger en tre siders artikel af Motions- og Ernæringsrådet om samme emne, og dertil en farverig og dramatiserende leder forfattet af Ernæringsrådets tidligere formand Arne Astrup, kendt som bannerfører for de mere ortodokse vitaminfornægtere. Samme morgen kunne man sandelig også læse nyheden i aviserne allerede inden pressemødet. Alt dette affyret præcist og samtidigt, som var det fra et Stalinorgel. Hvilken smuk og stilren orkestrering af en nyhed på en ellers så nyhedsfattig og trist mandag morgen i agurketiden. Det eneste, der måske kunne bryde den smukke opsætning lidt, var, at der ikke var tale om nogen nyhed. Rapporten var en gennemgang og opsummering af en lang række velkendte, udvalgte videnskabelige artikler, hvoraf nogen var for, men de fleste imod, brugen af specielt syntetiske antioxidanter, hvoraf betakaroten og vitamin-e blev specielt fremhævet. Seriøse folk i Ernæringsrådet har omhyggeligt gennemlæst alle disse studier, og de hæfter sig specielt ved den manglende effekt af ovennævnte, hvilket Vitalrådet til dels er enig i. Vi er ganske enige i det nytteløse i at indtage syntetisk vitamin-e (som f.eks. findes i visse slankepulvere) og syntetisk betakaroten, som næppe har nogen gavnlig effekt. Der er dog aldrig indrapporteret dødsfald på grund af disse, som det f.eks. er tilfældet med visse slankepiller. Vitalrådet er også meget imponeret over den skråsikkerhed, hvormed både Ernæringsrådet og dets tidligere formand konkluderer på grundlag af denne rapport. En skråsikkerhed, som slet ikke deles af internationalt højt ansete forskere i nobelprisklassen som f.eks. Louis Ignarro, Lester Packer, Mark Levine, John Hathcock med flere, som er langt mere forbeholdne i deres vurderinger. Det er også lidt tyndt, at slæbe gamle artikler frem, og børste støvet af dem, -uden at nævne, at de har været imødegået i de selv samme tidsskrifter, hvor de har været publiceret (f.eks.lancet 2004;364: ). Det er jo det, der er hele essensen af at publicere i et anerkendt tidsskrift. At studiet kan imødegås og kritiseres. Når dette er sket, bør de ikke genanvendes, uden at man nævner denne imødegåelse. Der er flere artikler af høj kvalitet, som vi savner. Det giver indtryk af en hildet udvælgelse af de anvendte artikler, og det er lidt synd for den ellers fine rapport, som specielt på de første 40 sider udmærker sig ved en glimrende gennemgang af begreberne oxidation, reduktion, frie radikaler og antioxidanter samt deres indvirkning på kroppens fedtstoffer og proteiner. Motions- og Ernæringsrådet lægger naturligt nok hovedvægten på en sund og varieret kost, og her er vi naturligvis rørende enige. Måske blot med en lidt mere realistisk opfattelse af lødigheden af danskernes kost. Det er meget vanskeligt, at få tilstrækkeligt med f.eks. selen og D-vitamin i kosten, og C-vitamin-indholdet i sydfrugterne lever slet ikke op til kosttabellerne, som udgår fra frisk frugt. Megen frugt plukkes ganske umoden, og gasses med etylén for at se moden ud efter det lange ophold på lageret. En frisk appelsin indeholder godt 50 mg C- vitamin pr.100 g, men efter lagring indeholder den ofte under 10 mg, lige nok til at holde skørbug fra døren. Forskeren Anne-Marie Mayer har på Cornell University undersøgt engelske data indsamlet fra , der viste et nedsat indhold af mineraler i 20 grøntsager i denne periode. (British Food Journal 1997, vol 99, no. 6, side ). 4

5 Framingham undersøgelsen og senest Østerbro undersøgelsen viser at spec. mænd over 60 har betydende B vitaminmangel, og Donald Davis dokumenterede i dec-2004 i Journal of the American College of Nutrition (Vol. 23, No. 6, ) et tab af 7 vitaminer og mineraler i kosten fra 1950 til Det er ikke nemt at få tilstrækkeligt af såvel mikrosom makro næringsstoffer i den danske kost. Især behovet for selen, jod, folinsyre, B12- og D-vitamin er vanskeligt at tilfredsstille gennem sin kost. Specielt er det et stort problem for ældre, som ikke indtager de 10 MJ, som man i rapporten går ud fra. De har stort set ingen fysisk aktivitet, og indtager måske derfor blot 5 MJ, hvilket nærmer sig kroppens energibehov i hvile. Denne gruppe er stærk eksponeret for vitamin- og mineralmangel, og er helt afhængige af at kunne supplere deres kost. Rapporten roder også en del rundt i begreberne kosttilskud og lægemidler, og betragter f.eks. Q10 som et kosttilskud. Det er det ikke. Det er et lægemiddel. De i mange af forsøgene anvendte doser er heller ikke kosttilskudsdoser, men lægemiddeldoser. Alligevel bruger man disse studier til at skabe angst for brugen af kosttilskud, og i lederen i Ugeskrift for Læger får den lige en ekstra tand, så læseren for en sikkerheds skyld generelt frarådes at ordinere alle kosttilskud, der ikke er lavet interventionsstudier på. Så er det da godt, folk kan finde ud af at købe dem selv, for det er ikke mange producenter af kosttilskud, der har ressourcer til at lave interventionsstudier til mange millioner kroner på et produkt, de ikke kan tage patent på. Rapporten indeholder også ganske mange positive holdninger, og det er da med glæde, at vi noterer os, at det endelig fra officiel side slås fast, at C-vitamin ikke forårsager nyresten. Dette bør noteres af de, der i fremtiden skal skrive om C-vitamin i bøger og artikler. Med hensyn til sikkerheden, så er der først og fremmest fundet risiko ved brug af syntetiske produkter, og ikke naturlige, som findes i de fleste kosttilskud i dag. For det andet er den fundne risiko af meget teoretisk art, og findes kun ved hjælp at statistiske krumspring. Hvis man anvender mere anerkendte statistiske metoder, vil der ikke findes overrisiko (Lancet 2004; 364:Lederen). I det hele taget er det et spørgsmål, hvor relevant det er at anvende syntetiske produkter til at danne en dokumentation, hvis resultater bruges til at skræmme folk fra at bruge naturlige produkter. Det er set før, at man har brugt dokumentation af én medicin til at miskreditere en anden medicin, men det er ærligt talt ikke særligt videnskabeligt. En anden stor fejlkilde ved disse meta-analyser er, at de udvalgte studier er så forskelligartede i deres inklusion, eksklusion, præmisser, data og resultatopgørelse, at man knap nok kan stille dem sammen på et ark papir. Angelo Azzi, Jeffrey Blumberg, Tammy Bray, Annette Dickinson, Balz Frei, Ishwarlal Jialal, Carol S Johnston, Frank J Kelly, Klaus Kraemer, Lester Packer, Sampath Parthasarathy, Helmut Sies og Maret G Traber har i øvrigt sidste år I American Journal of Clinical Nutrition (Vol. 81;4: ) dokumenteret, at Vitamin-E og C er sikre, selv i store doser. Der er brug for meget mere viden på dette felt. Og frem for at trække gamle heste ud af stalden, ville det være velgørende at se initiativer til nye, solide studier, som kun kan udføres ved offentlig finansiering. Der er hårdt brug for et interventionsstudie af C-vitamin og naturligt E-vitamin i kombination til rimeligt raske personer, og herefter vurdere deres udvikling af f.eks. åreforkalkning. Dette er ikke gjort, selv om det er her, man kunne forvente et resultat, men det er en helt anden historie. Tilbage står vi med en genstridig befolkning som trods denne rapport fortsætter med at indtage deres antioxidanter, vitaminer og mineraler, som det passer dem. Men det største problem er de forbrugere, som nu mod bedre vidende - hårdnakket påstår, at de har fået det aldeles glimrende, efter at de er begyndt at tage deres kosttilskud. Hvad bilder de sig ind? Vitalrådets nyhedstjeneste 22. august Yderligere oplysninger: Speciallæge Claus Hancke Speciallæge Niels Hertz Vitalrådet - Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf.:

6 Helhedsorienteret behandling af åreforkalkning v/ lægerne Ole Købke og Per Andersen, Institut for Orthomolekylær Medicin, Lyngby Åreforkalkning er en yderst almindelig tilstand. Det er en sygdom, der gennem de sidste 100 år dels er steget i hyppighed dels optræder tidligere og tidligere i livet. Årsagerne til at der dannes fedt og kalk i pulsårerne er der forsket meget i, men der er fortsat en række ukendte faktorer, som forskerne leder intensivt efter. Sygdommen betragtes som en multifaktoriel lidelse d.v.s. en sygdom med mange forskellige årsager: rygning, forhøjet blodtryk, sukkersyge, forhøjet jernindhold og uhensigtsmæssig fedtstofsammensætning i blodet, manglende motion, stress, arv for blot at nævne et par stykker. Symptomerne ved sygdommen er ligeledes mangeartede fra ingen symptomer til symptomer i en række forskellige organer: angina pectoris, blodprop i hjertet, smerter i benene (vindueskigger- sygdommen), blodpropper i hjernen og demens. Den traditionelle behandling tager først og fremmest udgangspunkt i at reducere symptomerne, men der er endnu ikke fundet en effektiv behandling, der kan fjerne sygdommen. For at behandle en multifaktoriel sygdom må man også vælge en multifaktoriel behandlings strategi. Den amerikanske læge Dean Ornish har gennem sin forskning vist at en sådan strategi har en overordentlig stor effekt endog bedre end den traditionelle og det helt uden bivirkninger eller risici for patienten. Dean Ornish har påvist at bløde behandlingsprincipper som kostomlægning, motion, rygeophør, stressreducerende teknikker (fx. yoga, afspænding, visualisering) og psykisk støttende samtaler kunne reducere symptomer og endog reducere forsnævrede blodkar. På Institut for Orthomolekylær Medicin har vi i mange år anvendt EDTA, som har vist sig at kunne reducere åreforkalkning. Sammen med denne behandling anvendes en række vitaminer og mineraler, der dels sikrer at kroppen ikke kommer i underskud, og dels forbedrer effekten af EDTA-behandlingen. Som et vigtigt supplement til denne dropbehandling planlægger vi at vejlede i overensstemmelse med de erfaringer Dean Ornish har dokumenteret i bøger og artikler. Dvs at vi lægger op til en betydelig grad af selvansvar med os som vejledere og hjælpere til at opstille teknikker/redskaber til at forstå fysiske og psykiske signaler. Endvidere skal vi bidrage med evalueringer samt medvirke til at patienterne føler sig trygge i forløbet. For at give den optimale behandling er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkelte patient og udarbejde en personlig sundhedsprofil. Negative sygdomsfremmende faktorer: Tobak Stress Overvægt Arv Depression Inaktivitet Forhøjet blodtryk Positive sygdoms forebyggende faktorer: Regelmæssig motion Sund kost Stressreducerende teknikker Glæde Tryghed Sund fedtfordeling i blodet Normalt blodtryk Sygdoms - og sundhedsfremmende faktorer: Vi kan dele sygdomsfremmende og sundhedsfremmende faktorer op i biologiske og psykiske/sociale. Begge grupper er vigtige og meget forskellige i deres karakter. De biologiske forhold kan vi måle og veje de psykiske tilstande er vanskelige at måle, og her må vi bruge vore egne oplevelser. Biologiske faktorer ( de hårde fakta): Tobak - Motion - Vægt - Kost - Kosttilskud - Fiskeolier - Q 10 - Antioxydanter - Magnesium - Vitaminer - Spiritus - Blodtryk - Blodsukker - Kolesterol - Forskellige blodprøver - Tungmetaller - Gangdistance - Hvile EKG - Arbejds EKG - Trykmålinger i ben. Tobak: Tobak især cigaretter - er meget væsentlig i forhold til udvikling af åreforkalkning. Hvert sug af en cigaret danner milliarder af frie radikaler som bl.a. laver alvorlige skader på blodkarrene. Virkningen af EDTA behandling og fx bypass operation bliver betydelig ringere, hvis man fortsætter rygningen.det er derfor vigtigt at stoppe helt med rygning. Det er ganske vist nemmere sagt end gjort, men her 6

7 gælder alle kneb; kurser i tobaksafvænning, nikotinplastre, akupunktur, hypnose, en kold Tyrker eller hvad det nu måtte være. Motion: Når man hører ordet motion tænker de fleste på løb, workout, fitness maskiner og lign, men motion er meget andet og mindre end dette. Motion er i virkeligheden al form for bevægelse. De fleste af os har brug for daglig motion, idet vore daglige gøremål stort set er uden væsentlig fysisk aktivitet. Motion er vigtig for mennesker med åreforkalkning af flere årsager: Forbedrer kredsløbet. Styrker hjertets pumpekraft. Stimulerer kroppen til at danne flere blodkar fx hos mennesker med vindueskigger sygdom. Reducerer markant risikoen for at få blodpropper i hjertet hos mennesker med forkalkning i kranspulsårerne. Forbedrer fedtfordelingen i blodet, bl.a. kolesteroltallene. Forbedrer blodsukkerbalancen. Sænker blodtrykket. Normaliserer vægten. Virker stressreducerende. Øger livskvaliteten. Reducerer depressionstendens. Hvilken motion er den bedste? Det er ikke ligegyldigt hvilken motionsform man vælger. Generelt er den såkaldte kredsløbstræning eller aerob træning den bedste. Det er en træningsform hvor der stilles krav til hjertets evne til at pumpe store mængder blod rundt i kredsløbet, men ikke under noget højt blodtryk. Hvis hjertet skal præstere et højt blodtryk belastes det meget mere - det er typisk den belastning man udsættes for under styrketræning. Dvs styrketræning er ikke optimal træning for pt. med hjerte-kar problemer i særdeleshed ikke for hjertepatienter. Ex. på kredsløbstræning er gåture, løb, cykelture, svømning, havearbejde og rengøring. Hvor hårdt skal man træne? Dette er naturligvis meget individuelt. I de senere år er der kommet mange undersøgelser, der viser at det er vigtigere, at man motionerer flere timer ugentlig end at man træner hårdt. En enkel regel er, at man er opmærksom på vejrtrækningen. Kan man lige tale almindeligt sammen når man motionerer, er niveauet fint. Man behøver altså ikke at blive voldsomt forpustet for at få effekt. En anden måde er at trække vejret gennem næsen. Hvis man motionerer for kraftigt kan man ikke trække vejret på denne måde, men må lukke munden op for at få luft nok. Et andet forhold man er blevet klar over i de senere år handler om mængden af motion dvs i hvor lang tid er det bedst at motionere? Her gælder reglen om ca ½ time hver dag og gerne mere. Noget nyt og overraskende er, at man godt kan motionere i mange korte perioder og så lægge alle disse perioder sammen. Det vigtigste er, at den samlede træningstid kommer op på ca. 3-4 timer om ugen. Et sidste mål for, hvor meget motion der er godt, er at tælle skridt. Her skal man gerne op på skridt om dagen. Det er vigtigt, at man går langsomt frem. Hvis man tror man kan klare det samme som man plejer måske før man blev syg bliver man nemt skuffet, får en dårlig oplevelse og stopper måske igen. Det er derfor vigtigt at man lærer at mærke efter hvordan kroppen reagerer på motion. Er der noget der gør ondt? Bliver man forpustet? Kommer der kraftig hjertebanken? Bliver pulsen uregelmæssig og lign. Et par vigtige tommelfingerregler: 1) Ved åreforkalkning i hjertet må det ikke gøre ondt, når man motionerer. Hvis der kommer smerter stopper man op. Hvis smerterne går væk, kan man igen påbegynde motionen, men i et langsommere tempo. Hvis smerterne ikke går væk skal man tage et pust eller en tablet Nitroglycerin. Dette kan gentages, hvis smerterne stadig ikke går væk. Hvis de fortsætter, bør man tilses af læge snarest. 2) Ved åreforkalkning i benene - den såkaldte vindueskiggersygdom - må det derimod gerne gøre ondt. Her går man til der kommer smerter i benene og når de ikke er til at holde ud mere stopper man op til de igen forsvinder. Sådan bliver men ved. Dette forbedrer dannelsen af nye blodkar i benene. Vægten: Jo større vægt man har i forhold til den optimale desto større belastning lægger man på kredsløbet især hjertet. Man kan vurdere sin vægt ud fra det såkaldte BMI eller Body Mass Index. Det beregnes ud fra følgende lille formel: Vægten (målt i kg)divideret med højden ganget med sig selv (målt i m) fx 70 kg/1,75m x 1,75m = 22,8. Dette tal kan man så sammenligne med en tabel og se hvordan ens BMI forholder sig til risiko for sygdom. BMI mellem 19 og 24 for kvinder og mellem 20 og 25 for mænd anses for normale. Det er især fordelingen af fedt på kroppen der har betydning for om man udvikler sygdomme. I den sammenhæng er det farligere at have en æblefacon hvor fedtet overvejende sidder på maven eller omkring tarmene end det er at have den mere kvindelige fedtfordeling, pærefaconen. Her sidder fedtet på hofter, balder og lår. 7

8 Er vægten over det anbefalede, vil vi sammen lægge en plan for hvordan den kan bringes ned. Her er en gylden regel, at man må have tålmodighed og ikke gå for hurtigt frem. Kosten: Ingen tvivl om at mange mennesker har spist sig til deres åreforkalkning. Skal processen vendes er der en række ting man bør være opmærksom på. Undgå raffinerede produkter som sukker, hvidt brød og hvid pasta. Fedt er livsnødvendigt, men det skal være i den rigtige mængde og af den rette karakter. Ved opvarmning ødelægges visse fedtmolekyler og kan blive yderst skadelige. Fx er friturefedt den rene gift, da den ofte er lavet af dårlige fedtstoffer og har været opvarmet til meget høje temperaturer i lang tid. Til opvarmning er olivenolie bedst. På brød er det ikke nødvendigt med fedtstof - ofte bare en vane - men her er det bedre at anvende skrabet smør end margarine. Lidt nødder og mandler giver nogle gode fedtstoffer. Frugt og grønt kan man næsten ikke spise nok af. Især de farvede frugter, bær og grøntsager indeholder vigtige sundhedsfremmende stoffer. M.h.t. kød er det bedst at spise fede fisk og fjerkræ uden skin. Kød fra firbenede dyr skal helst være vildt eller fra græssende dyr. Sørg for at drikke rigeligt i løbet af dagen. Hvis man er dehydreret - dvs mangler væske - bliver blodet mere tyktflydende og har dermed større tendens til at danne blodpropper. Kosttilskud: Når man er i behandling i klinikken med EDTA, er der nogle vitaminer og mineraler vi ofte anbefaler, dels for at forbedre effekten af behandlingen, dels for at modvirke tab af vigtige stoffer som er en naturlig del af EDTA behandlingen og desuden for at styrke kredsløbet. Multivitamin-/Antioxidanter. Her anvender vi et bredt sammensat vitaminprodukt tilsat væsentlige mineraler, sporstoffer og vigtige hjælpestoffer. Det er meget vigtigt at tage dette fast under hele behandlingsperioden med EDTA, da det forbedrer effekten af behandlingen og sikrer at man erstatter de stoffer som EDTA behandlingen naturligt vil vaske ud. Fiskeolier: Omega 3 fedtsyren har mange forskellige effekter i den menneskelige krop, da de bl.a. indgår som en del af vore cellevægge. I forbindelse med åreforkalkning er det i undersøgelser vist, at omega 3 fedtsyrer øger smidigheden af de røde blodceller, modvirker at hjertet udvikler livstruende rytmeforstyrrelser fx i forbindelse med en blodprop samt forbedrer fedtbalancen i blodet. Magnesium: Magnesium er et stof, mange mennesker har for lidt af i kroppen. Det er et naturligt stof, der findes fx i grøntbladede grøntsager. Hvis der er underskud af magnesium kan der opstå rytmeforstyrrelser i hjertet og pulsårerne fx kranspulsårene kan have tendens til at gå i kramper. Større doser virker afførende, men det er svært at overdosere. Q 10: Dette stof anvender vi næsten altid hvis patienten er i behandling med de såkaldte statiner, som gives mod forhøjet kolesterol. Årsagen er, at hvis man tager statiner, så hæmmes kroppen i at lave kolesterol og det er jo hensigten, men samtidig hæmmes også evnen til at lave Q10. Dette stof bruger cellerne i kroppen til at danne energi med. Hvis man har for lidt Q10 kan der opstå træthed og i værste fald en nedsat pumpefunktion i hjertet. Muligvis er det også mangel på Q10, der kan give den ubehagelige betændelseslignende tilstand i musklerne, der er en relativ hyppig bivirkning ved statinerne. Andre kosttilskud såsom L-Carnitin, Pycnogenol, Polycosanol, nikotinsyre samt visse aminosyrer. Hvidløg er bedst frisk, men kapsler kan også anvendes.. Ginkgo biloba - tempeltræ, er først og fremmest kendt for at øge blodforsyningen til forskellige væv i kroppen, fx øger den blodgennemstrømningen i hjernen. Vin og spiritus: I rødvin er der derimod en gruppe af stoffer der hedder flavonoider. Man regner i dag med at det er disse stoffer der har den beskyttende effekt overfor åreforkalkning. Undersøgelser har vist, at hvis man drikker 1-2 glas rødvin dagligt er risikoen for at udvikle åreforkalkning mindre end hvis man slet ikke drikker eller hvis man drikker mere end de to glas. Blodtryk: Forhøjet blodtryk er en meget almindelig lidelse i hele den vestlige verden. Det er sjældent at man finder én årsag til forhøjet blodtryk, så man regner med at det har noget med vores livsstil at gøre. F.eks. ved vi at overvægt, manglende motion, arvelige forhold, stress, tobaksrygning, spiritus og sågar lakridsindtagelse kan være medvirkende årsager. Der er en række ikke-farmakologiske (dvs ikke lægemidler) råd man kan følge, som kan være med til at normalisere trykket og som kan anvendes sammen med egentlige lægemidler. Eksempler. på naturlige behandlingsmåder kan være: Regelmæssig motion, vægtreduktion for overvægtige, 8

9 stressreducerende teknikker (afspænding, akupunktur, visualisering, meditation), reducere spiritus, ophøre med tobak, passe på med meget salt i maden, i stedet kan man bruge Himalaya salt. Visse kosttilskud har også en blodtryksnedsættende virkning; magnesium, c-vitamin, hvidtjørn, fiskeolier, Pycnogenol, padderokog gyldenris-te. Hvis blodtrykket ikke kan holdes nede med disse tiltag, må man bruge almindelige lægemidler, evt. i kombination med ovenstående. Blodsukker: Patienter med sukkersyge har jo forhøjet blodsukker, men har ofte også en dårlig fedtfordelig i blodet. Ved denne lidelse ser man en øget tendens til åreforkalkning i de store pulsårer, men også forsnævringer i de helt små.blodkar. Kolesterol: Et let til moderat forhøjet kolesteroltal og de konsekvenser det har for mennesker, er et område udsat for store diskussioner. Som hovedregel er høje tal af LDL uhensigtsmæssige hvorimod høje tal for HDL er gavnlige. Især er LDL, der bliver udsat for frie radikaler, farligt for blodkarrene. Ved denne kombination omdannes LDL til harsk.ldl som er en vigtig faktor i udviklingen af åreforkalkning. Det er nemt nok at nedsætte kolesteroltallene med statiner, men problemet er at også det gode HDL falder. I mange tilfælde kan man forbedre forholdene mellem de forskellige kolesterol- og fedttal med vitaminer, mineraler, specifikke kosttilskud, ændring af kosten og endelig øget motion. Tungmetaller: I vore daglige liv omgiver vi os med et meget stort antal stoffer som vi kun ved meget lidt om. Miljømedicinere regner med, at vi i en daglig husholdning omgiver os med ca stoffer. Vi deltager så at sige i et globalt eksperiment, da det kun er fremtiden, der vil kunne sige, om disse stoffer er sundhedsskadelige eller ufarlige. Nogle af disse stoffer er tungmetallerne: Bly, kviksølv, cadmium, arsen, aluminium og thallium. Vi har alle tungmetaller i kroppen. Kilder hertil er overvejende gennem kosten, vand, vaccinationer eller evt. gennem professionelt arbejde med dem. Der er lavet en række undersøgelser der entydigt viser, at der er tale om stoffer med en helbredsmæssig risiko. Det viser sig, at der dannes mange frie radikaler i personer med tungmetalbelastning, som så fører til en række skader på cellerne. Desuden reagerer de med kroppens molekyler og kan indirekte starte betændelses reaktioner incl. åreforkalkning. Syre Base status: Kroppens syre-basestatus eller ph værdi er forbløffende konstant, når man tænker på, hvad vi bevidst eller oftest ubevidst gør for at bringe den ud af kurs. Selv ganske små ændringer betyder meget for hvordan cellerne har det og for hvordan de klarer deres stofskifte. Minimale ændringer kan faktisk betyde døden ikke alene for cellerne men for cellernes ejermand. Det kan derfor heller ikke undre at kroppen er meget opmærksom på at dette ikke sker. Kroppen har flere såkaldte buffer-systemer, som træder i kraft, hvis vi bliver for sure eller basiske. De ting der kan bringe vores ph ud af kurs er fx kosten, spiritus, manglende vitaminer og salte, kaffe, stress, kraftig motion, tungmetaller, kroniske sygdomme, infektioner for blot at nævne nogle få. Psykiske/sociale faktorer (de bløde fakta): Hjertet er en pumpe, som kræver opmærksomhed på det fysiske niveau, men vores hjerte er mere end blot en pumpe. En ægte læge er andet og mere end blot en blikkenslager, tekniker eller mekaniker. Vi har også et følelsesmæssigt hjerte, et psykologisk hjerte og et spirituelt hjerte. (Dean Ornish) Som nævnt i introduktionen lavede den amerikanske læge og forsker Dean Ornish i slutningen af erne og frem en række spændende undersøgelser i relation til åreforkalkning. Han var igennem sit daglige arbejde med åreforkalkningspatienter blevet frustreret over at selv om de gennemgik store operationer og tog medicin i årevis, så kom de igen og igen med tilbagefald af sygdommen. Han havde den hypotese, at der lå nogle psykiske og sociale faktorer bag om sygdommen, - nogle faktorer som hverken det etablerede lægesystem eller patienterne selv havde fokuseret på. Hans første undersøgelse var at følge to grupper patienter som alle havde haft en blodprop i hjertet. Den ene gruppe fik den almindelige behandling og den anden fik en behandling, som Dean Ornish sammensatte. Efter ét år sammenlignede Dean Ornish de to grupper. Det viste sig, at de patienter, der havde modtaget Ornish s program, subjektivt havde det bedre end dem, der havde fået den konventionelle behandling. Som noget yderst overraskende viste det sig også, at flere af patienterne i Ornish gruppen havde fået reduceret graden af åreforkalkning i kranspulsårerne i forhold til de undersøgelser, der var lavet før. Dette gjaldt ikke for den gruppe der havde fået den konventionelle behandling. Det program, som Dean Ornish anvendte på den ene gruppe patienter, var ret enkel nemlig; kostændringer, 9

10 motion, hjælp til tobaksafvænning, psykisk støtte og stressreducerende teknikker. Dean Ornish lagde vægt på at man fulgte så mange af elementerne som mulig, da han mente de havde en forstærkende effekt på hinanden. Psykisk støtte: Det at få en sygdom - næsten uanset hvad det er eller hvor alvorlig den er - påvirker naturligvis et menneske psykisk. Hvis sygdommen er alvorlig, vil man blive konfronteret med sin egen dødelighed, - noget man måske ikke tidligere har gjort sig så mange tanker om. Åreforkalkning kan have mange sværhedsgrader og er en alvorlig sygdom, som både kan have mange ubehagelige symptomer og give indskrænkninger i ens dagligdag samt true én på livet. Det viser sig at mange, som får en blodprop i hjertet efterfølgende oplever en depression. Det er desuden vist ved flere undersøgelser at netop disse mennesker har en større risiko for i fremtiden igen at få en blodprop. Tydeligvis en ond cirkel. Dette at blive syg er for mange meget svært at håndtere, især hvis man er alene og ikke har nogen at tale med. Dean Ornish gav sine patienter mulighed for at tale om det at have fået en kredsløbssygdom. Det var egentlig ikke nogen dyb psykolog-krævende terapisituation, men blot en mulighed for at lufte sine tanker. Mange var også glade for at tale med ligestillede om deres sygdom så samtalerne kunne foregå i små patientgrupper, gerne med en supervisor. Stress reducerende teknikker: Stress giver for mange negative associationer, men stress er mange ting. Der skelnes i dag ofte imellem den gode stress og den dårlige. Den gode stress er der, hvor vi nok bliver presset, men hvor vi selv har en stor indflydelse på processen. Den vil ikke føles nær så belastende, som den stress hvor vi ikke har kontrol over situationen, halser bagefter og ikke kan nå de mange arbejdsopgaver. Det at slappe af på kommando er ikke nemt, især ikke hvis man begynder at tænke over sin sygdom så kan det modsatte nemt ske. Derfor er det for de fleste nødvendigt med nogle simple teknikker f. eks afspænding, vejrtrækningsøvelser, yoga, visualisering og meditation. Jørn Scharling døde den 14. juni 2006, kort tid efter sin 90 års fødselsdag. Fødselsdagen holdt Scharling i sit hjem sammen med hele familien. Jørn Scharling sad i patientforeningens bestyrelse i to perioder. Første periode fra 1994 til 1999 og igen fra 2003 og indtil den 14. januar 2006 hvor han måtte trække sig tilbage på grund af svigtende kræfter. Scharling har i bestyrelsesarbejdet været en god samarbejdspartner og været en stor støtte for de øvrige bestyrelses medlemmer. Det var også Scharling der i 2003 fostrede ideen til bogen med patientberetninger. EDTA-behandlingen stod Scharling meget nær, han følte selv at ved EDTA-behandlingen havde han genvundet sit gode helbred. I 1993 kunne Sharling ikke slå sin græsplæne, kunne ikke gå op ad trapper uden at standse op og kunne ikke holde ud at cykle. Året efter han var gået i behandling kunne han slå græsplænen, gå på trapper uden at blive forpustet, kunne kravle op i sit æbletræ og beskære det, og kunne genoptage sin friluftssport cykling og kajakroning. Scharling arbejdede meget på at få EDTA behandlingen anerkendt af det offentlige sundhedsvæsen, han forsøgte bl.a. at påvirke lokalpolitikere til at få oplysninger om EDTA-behandlingens gode effekt ført frem for Sundhedsmyndighederne. Scharlings energi og ideer var til stor inspiration for os alle i patientforeningen. Æret være Jørn Scharlings minde Mindeord over tidligere Landsretssagfører Jørn Scharling, Ørstedsgade 15, 5900 Rudkøbing 10

11 Efterårets offentlige informationsmøder. Pt. er det fastlagt at afholde flg. offentligt informationsmøder: Mandag den 9. oktober kl. 19,30 på Aabenraa Sygehus, Egelund 10, 6200 Aabenraa. Holbæk Sygehus, Festsalen, Gl. Ringstedvej, tirsdag den 21/11 kl. 19,30. Kort referat fra mødet i Holstebro Mandag den 12. juni kl var der offentligt møde på sygehuset i Holstebro, hvor speciallæge Knut Flytlie, Vejle, holdt foredrag om EDTA-behandling. Flytlie fortalte meget levende og på en forståelig måde om hvordan EDTA virker på åreforkalkning, herunder en historisk oversigt. Endvidere fortalte Flytlie om de nødvendige tilskud af vitaminer og mineraler samt kostens betydning for et godt helbred. Blandt de fremmødte ca. 100 personer var der stor spørgelyst. Flytlie besvarede spørgsmålene på en forståelig måde. Mødet sluttede kl Projekt B O G E N med patientberetninger der startede i 2003 er nu i skrivende stund klar og er sendt til bogtrykkeren. Bogen, som er på 48 sider, indeholder udover 19 patientberetninger også et afsnit om EDTA-behandling, samt oplysning om det offentliges udgifter i 2005 til kredsløbssygdomme. Bestyrelsen er godt tilfreds med det opnåede resultat. Lidt mere oplysning om bogen i næste nr. af EDTA-NYT. Lægelisten som vi plejer at bringe her på siden er under revision. Ny revideret liste bringes i næste nummer af EDTA-NYT OPFORDRING TIL MEDLEMMERNE Tilmeld jeres betaling af kontingent til Betalingsservice - det sparer foreningen både tid og penge - og så glemmer man ikke at betale til tiden 11

12 EDTA patientforeningen K. Svendsen Odensevej Næstved Returneres ved varig adresseændring Bestyrelse: Formand: Willy Odgaard, Herman Bangs Vej 3, 8660 Skanderborg - Tlf Mobil: Næstformand: Elsebeth Jagd Kaae Odensevej 154, 4700 Næstved - Tlf Bente Svarre Bødkærsmindevej 7, Thorning, 8620 Kjellerup Tlf Jørn S. Rasmussen Bjørnholt 39, 8520 Lystrup - Tlf. privat: Tlf. patientforeningen: Bent Jørgensen Nørrevej 9, 2690 Karlslunde - Tlf Suppleant: Birte Andersen Fåborgvej 37, 5762 V. Skerninge Tlf Suppleant: Inger Jørgensen, Nørrevej 9, 2690 Karlslunde Tlf Personer, der er tilknytet Patientforeningen, med særlige opgaver: Kasserer: Kenneth Svendsen Odensevej 154, 4700 Næstved - Tlf Erik Højstrup Christensen Konsulent i særlige anliggender Bakkevej 36, Dommerby, 7840 Højslev Tlf EDTA-Patientforeningen Herman Bangs Vej 3, 8660 Skanderborg Tlf Mobil: Hjemmeside: Patienttelefon: Patientforeningens Amts-repræsentanter: Frederiksborg Amt: Jens Karl Jensen, Kastanie Allé 33, 3250 Gilleleje - Tlf Fyns Amt: Birte Andersen Fåborgvej V. Skerninge - Tlf Københavns Amt: Ruth Banks Solrød Byvej 58, 2680 Solrød Strand - Tlf Nordjyllands Amt: Bettina Larsen Brøndenvej 105, 9352 Dybvad - Tlf Ringkøbing Amt: Bente Svarre, Bødkærsmindevej 7, Thorning, 8620 Kjellerup, Tlf Roskilde Amt: Ruth Banks Solrød Byvej 58, 2680 Solrød Strand - Tlf Storstrøms Amt: Elsebeth Jagd Kaae, Odensevej 154, 4700 Næstved - Tlf Vejle Amt: Inge Vibeke Jul Hansen, Sydbanegade 2 B, 3., 6000 Kolding - Tlf Viborg Amt: Johanne Ventzel, Storhøjen 3, 8800 Viborg - Tlf Århus Amt: Willy Odgaard, Herman Bangs Vej 3, Skanderborg - Tlf

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

33 gode råd til at blive 100 år

33 gode råd til at blive 100 år 33 gode råd til at blive 100 år En række nye studier øger vores viden om, hvad der kan gøre os tudsegamle. Vi giver her 33 råd til, hvordan du kan leve til de 100 og længere. Af Torben Bagge og Jacob Carlsen,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Lev længere med superkost

Lev længere med superkost Lev længere med superkost Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lev-laengere-med-superkost/ Kunne du tænke dig at leve længere? Efterhånden peger flere og flere forskere

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Magnesium. Connie s Guide:

Magnesium. Connie s Guide: Connie s Guide: Magnesium Magnesium er et mineral, som indgår i mange hundrede processer i kroppen. Især har det stor betydning for nerver og muskler. Magnesiummangel er et udbredt problem i den vestlige

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

guide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HJERTE-KAR-SYGDOM INDHOLD SIDE 4 Problemer med rejsningen kan være et varsel om, at man måske er i fare

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom! Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere