Vi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på.

Transkript

1 Konference i folketinget med temaet: Komplementær behandling i Sundhedsvæsenet perspektiver og udfordringer referat af Mia Lafrenz, forskningsudvalget i PA. Vi bliver budt af velkommen af Alternativets Sundhedsordfører Carolina Magdalena Maier. Hun fortæller at årsagen til initiativet for denne konference, er at blive klogere på perspektiverne for komplementær behandling i sundhedsvæsenet. Hun fortæller, at hun er nysgerrig på den komplementære behandling og hvordan den kan inkorporeres i det etablerede system idet 50% af den danske befolkning har benyttet alternativ behandling. Oplæg 1: Lasse Skovgaard, sundheds- og forskningspolitisk konsulent, ekstern lektor, ph.d. Integrative Medicine muligheder og udfordringer ved at integrere konventionel og alternativ behandling. Hvad er det vi vil integrere? Det konventionelle behandlingssystem og det komplementære system. Begrebsafklaring af dette. Integrative medicine Det er ikke bare kombinationen af komplementær medicin og konventionel af medicin. Integrerende alle dele af livet, livsstilsbaseret forebygggende videnskab. At kombinere det etablerede system med de etablerede systemer i verdenen omkring os. F.eks akupunktur, massage og yoga. Det at kombinere konventionel behandling med gråzonerne. Vi skal blive skarpere på hvad det er vi vil integrere. Er det alle alternative behandlingsformer? Eller skal der sorteres nogen fra? I så fald hvilke? Vi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på. -Intrapersonelt(læger og sygeplejersker der selv opsøger alternativ behandling), interpersonelt (samarbejde mellem to faggrupper), brobygning på klinikniveau (klinikker der rummer begge dele), brobygning på systemniveau (Inddragelse af alternative elementer på hospitalerne) I USA er det siden 2009 øget fra 9% brug af alternativ behandling til 37% på hospitalerne i dag. Hvor vil og skal vi hen? Det ved vi ikke endnu, for vi skal først overveje: 1) Hvad skal integreres? 2) På hvilket niveau? 3) Hvordan skal denne integration forankres? (Vifab er lukket, skal det være under et andet råd end Sundhedsstyrelsen) 4) Hvordan sikres en langsikret implementering? 1

2 Altså Indhold, konstruktion og bæredygtighed. Oplæg 2: Asbjørn M. Drewes, professor, overlæge, ph.d., dr.med. Aalborg Universitetshospital. Komplementær behandling vs. det etablerede sundhedsvæsen. - Hvad er det der er alternativt egentligt? Han viser eksempler på en masse præparater, morfin, acetylsalicylsyre, digoxin osv. som alle er udvundet af lægeplanter. Er det alternativ medicin? Det har vi ganske integreret i systemet. - Hvad er problemet? Der er ofte mange mennesker der tjener en masse penge på at give en behandling der ikke virker. - Man kan ikke sammenligne placebo behandling som er den vi bruger i medicinsk forskning. - Derfor skal vi finde alternative metoder til at teste den alternative behandling. Fordi det ikke kan undersøges, betyder det ikke, at det ikke virker: Mangel på evidens for at en behandling, betyder ikke at, den ikke virker. Hvordan undersøger vi det så? Det vigtigste er at vi kan begynde at tænke lateralt. Det vil sige, at vi kan jo starte med at tænke at det kan jo være at det virker. Han startede selv med akupunktur. Han kiggede på en placebokontrolleret undersøgelse. Enten brugte de aktiv aku eller placebonåle. Han undersøgte på smerter på indre organer. Ballon med luft blev indført i endetarmen indtil smertegrænsen. Han oplevede ingen effekt af aku overhovedet. Han endte med at gentage forsøget med kroniske bugspytkirtel smerter. Her var der signikant effekt og det er netop publiceret studie som han sammen med hans hold er de første i verdenen der netop har påvist dette. Forslag: Synergi Altså 1+1 =3. Man tager konventionel behandling og alternativ behandling og opnår endnu bedre samlet effekt. Konklusion: Visse former af alternativ behandling har effekt. Videnskabelige metoder er kerne i al medicinsk forskning og vi bliver nødt til at undersøge de forskellige former grundigt førend vi kan opnå synergien. 2

3 Helle Johannessen, forskningsleder, mag.scient., ph.d., professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Begrebet effekt i sundhedsvidenskab og muligheden for at vurdere komplementær behandling. Effekt af Alternativ Behandling og Alternativ Behandling har Helle Johanneson forsket i siden 1980 erne. De store danske befolkningsundersøgelser viser et stigende forbrug hvert år i brugen af alternativ behandling. Ca. ¼ af den danske befolkning bruger hvert år alternativ behandling. Akupunktur er den 3. mest brugte form for alternativ behandling. På Pubmed er der den 9/2-16 mere end hits/artikler på complementary therapies med kliniske studier. KAB - komplementær alternativ behandling: Behandlingsform der er udført af behandlere der ikke er autoriserede sundhedspersoner. Behandling udført af sundhedsautoriserede personel som udøver Pubmed har 4000 artikler om akupunktur. Mange enkeltstudier viser en effekt ifm astma, smerter, hjertesygdomme, kvalme. Men næsten ingen af studierne opfylder kvalitetskravene af Cochrane systemets metoder, men flere Cochrane interviews har konkluderet at der er evidens for en svag effekt af akupunkturen. Overordnet mangler der en kontrol gruppe /placebo gruppe. Et forsøg med placebo aku mod smerter ved slidegigt. Aku og placebo aku havde næsten samme effekt. Dog var effekten væsentlig bedre end den konventionelle behandling. Så effekten var signifikant idet man havde så stor effekt af aku, selv sham aku. Hvorfor vælger danskerne at bruge alternativ behandling? Brugerne udtaler: Lægerne kunne ikke gøre noget. derfor gik jeg alternativt. Jeg vil hellere være afhængig af zoneterapi end stesolid Jeg får en rigtig dejlig ro indeni Effekten ser ud til at være uspecifik eller have effekt på psykosomatiske sygdomme. Hun nævner at ved en kritisk analyse af 700 reviews af forskellig kvalitet i forhold til brug af KAB hos kræftpatienter sås der at akupunktur er effektivt mod kvalme og opkast. Vi skal have et andet fokus på effekt. Måske skal der ikke måles på de samme parametre? 3

4 Betydningsrespons: Når der er en fysiologisk eller psykologisk virkning af betydning i forhold til behandlingen af sygdom. Alle behandlinger indebærer betydningsfulde elementer: Påklædning, redskaber, opførsel, behandlingens symbolske værdi. Brugerne møder en behandler og får en forklaring og forklaring og behandling som får helbredende kraft fra den betydning de tillægger det. Virker en behandling hvis den ikke har en fysisk målbar virkning, men kun har en subjektivt oplevet virkning? Skal sådanne behandlinger integreres i det offentlige system og hvordan skal det finansieres? Oplæg 4: Vinjar Magne Fønnebø, MD, MSc, dr. med., professor i forebyggende medisin og direktør ved NAFKAM Nasjonalt Forskningssenter innen Komplementær og Alternativ Medisin. Forskning og informasjon i et vanskelig minefelt. Hvordan har vi løst utfordringen i Norge? Hvordan har man løst opgaven fra år 2000 med at få forskning inden for komplementær medicin samlet og koordineret? NAFKAM: Oprettelse af Forskningscenter og informationscenter som skal ligge på et medicinsk fakultet. Begge centre skal være holdningsneutrale til alternativ behandling. Man etaberede NAFKAM (Nationalt forskningscenter for komplementær medicin) med professorer, PhD studerende og Master studerende. Klinisk, basalfaglig og samfundsvidenskabelig forskningskompetence inden for kvantitativ og kvalitativ forskning. Integreret del af informationsmiljøet på Universitetet. Finansieret gennem grundbevilling af den norske Regering. Ingen medarbejdere har interesser andetsteds. Det vil sige at ingen alternative behandlere arbejder der. Fordele ved NAFKAM modellen: Informations og forskningscentret er en del af det medicinske forskningsmiljø og er derfor mindre sårbare over for kritikerne med størst faglig tyngde: Lægestanden. If you cant beat them join them Man varetager sammenfaldende faglige behov og interesser ved at nationalt forskningscenter og informationscenter. Ulemper: Afstand til andre forskningstraditioner end den medicinske. Afstand til den praktiske abehandling/ udførsel af alternativ behandling. Fremtiden for NAFKAM: 4

5 Vi er et varigt center, men er usikker på hvordan organiseringen bliver fremover. Det er nødvendigt at vi øger relevansen for sundhedspersonal. Hvordan agerer man i feltet: Det er et minefelt hvis man ikke er klar over hvor minerne er. En mine har taget VIFAB her i Dk siger Vinja. Det er vigtigt at kunne identificere minerne på forhånd førend man opstarter projektet. Paneldebat med salen og de fire oplægsholdere: Spg fra salen: Hvorfor er traditionen anderledes i Tyskland og Norge for eksempel end i Danmark? Vinja Fønnebø svarer: Det er helt afgørende at man finder de rette personer. Derudover skal man have fat i politikerne som skal udvise handlekraft. Man skal have ganske legitime hensigter og være helt neutrale både ift både den etablerede medicin og den alternative verden Lasse Skovgård svarer: Jeg kunne fra et forskerperspektiv godt tænke mig at se de alternative behandlere sætter sig sammen og bliver enige om virkningsmekanismer. Meridianer osv. Som patient kommer der vidt forskellige svar på hvorfor den enkelte behandling virker og årsagen hertil. Derudover er jeg fortaler for de integrerede sundhedshuse. Forskningen skal ligeledes tættere på virkeligheden ved for eksempel samarbejde med patientforeninger. Helle Johanneson svarer prompte herpå: Det er helt utopisk at tænke sig dette, Lasse. Forskerne kan jo slet ikke engang blive enige selv! Vi har i mange år ikke kendt virkningsmekanismen bag acetylsalicylsyre, men derfor virker det jo alligevel! Vi skal starte et helt andet sted, ved et samlet forsknings og videnssted. Helle kommenterer derudover at VIFAB blev dræbt af teknokrater, forskerne flygtede simpelthen derfra. Der skal et videnscenter til. Spg fra salen: Kigger I på den selvoplevede effekt i jeres studier i Norge? Vinja Fønnebø svarer: Ja, det gør vi i mange af vores forskningssetup. 5

6 Spg fra salen: Hvilke udfordringer ser panelet i forhold til forskning i alternativ behandling og oprettelsen af en dansk pendant til NAFKAM? Asbjørn Drewes svarer: Sygdomme som smerter har en hyppighed på 17%. Vi ikke måle objektiv på dette, men skal finde metoder hvor vi kan måle de subjektive oplevelser. Fokus er at det alt sammen skal være reproducerbart. Lasse Skovgård svarer: Bør fokus ikke ligge på hvorvidt patienterne mener at de flytter/rykker sig i deres forløb end på hvorvidt de oplever effekt? F.eks har Alternativet foreslået Sundhedshuse skal oprettes. Her kunne man følge patienterne i deres forløb. Helle Johanneson svarer: Jeg ser nogle andre udfordringer ift forskningdesignet. Blinding og dobbelt blinding kan ikke lade sig gøre. Man kan jo ikke undgå at bemærke om man modtager massage eller ej.man skal simpelthen designe et helt nyt design. Spg fra salen: Vinja, tænker du at vi griber det forkert an/træder på en mine ved at tale om forskningsdesignet først? Vinja Fønnebø svarer: Ja, det tror jeg. Jeg har set mange lande forsøge som har måtte opgive fordi de trådte på en uidentificeret mine. I skal først kigge på at få det etableret, altså anerkende at så stor en del af befolkningen bruger alternativ behandling. Det betyder at dette store felt skal der selvfølgelig forskes i. Afslutning: Caroline Maier, Alternativet runder af med at sige mange tak for i dag. Vi i Alternativet vil det her rigtig gerne og der foregår et stort samarbejde med Liselotte Blixt og Dansk Folkeparti på dette område. Vi arbejder videre herfra det har været en stor inspiration til mit videre arbejde. 6

7 7