Hva er det alternativ behandling gir som ikke skolemedisin gir i tilstrækkelig grad? NSHs konference Oslo Laila Launsø
|
|
- Poul Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hva er det alternativ behandling gir som ikke skolemedisin gir i tilstrækkelig grad? NSHs konference Oslo Laila Launsø Seniorforsker, mag.scient.soc.; dr.scient.soc. Nasjonalt Forskningssenter innen Komplementær og Alternativ Medisin NAFKAM
2 Det sen moderne samfund Autoritetspluralisme Egne formål styrer/ Bruger- autonomi Selv-regulering Selv-refleksion Selv-evaluering Skolemedicin KAM Alternativ behandling Public shaping of health-care knowledge (For)brugeres værdier og livsstil. Forbrug er primært forbrug af symboler og værdier (mening). Forbrug er et nøgle aspekt i konstruktionen af selvidentitets processer. Kroppens centrale betydning.
3 Hvad giver alternativ behandling udøvet af alternative behandlere, Brugere fortæller: som er positivt for brugerne? En oplevelse af at blive mødt som et helt menneske og ikke som en sygdom/en diagnose. If you have to prove you are ill, you cann t be healed! Italesættelse af mulighed for at blive helbredt. Italesættelse af et større diagnoserum og et større handlerum: * ændringer i forståelse af sygdom, * plads til en aktiv bruger, der er med til at styrke kroppen, * hjælp til at ændre uhensigtsmæssige måder at leve på, * opmærksomhed på at behandling og sundhedsfremme kan integreres.
4 Sammenhænge mellem den fysiske krop, tanker, handlinger, kost og selv- identitet tillægges betydning i udvikling af friskgørelsesstrategier Brugeres erfaringer og viden tillægges betydning.
5 Berøring Varme hænderklassisk musik Æstetik Får defineret sygdom ind i et socialt og kommunikativt rum. Rum for transformative øjeblikke og processer: der kan rumme at kroppen bliver et site for muligheder i stedet for at være en forhindring; der signalerer potentialer og hjælper til at se sig selv og omverdenen gennem nye øjne ; der giver positive ændringer i ens generelle velbefindende; der giver mulighed for imagination, becoming og empowerment. (Kilde : Tine Tjørnhøj-Thomsen, Århus 2004 (præsentation) og Mulkins & Verhoef, 2004)
6 Betydningen af deltagelse og indflydelse i behandlingsforløb
7 Behandlingsforløb, som udviklings- og læringsprocesser, der kræver: psykiske ressourcer, fysiske ressourcer, selvindsigtskompetence, afkodningskompetence, dekonstruktionskompetence, konstruktionskompetence.
8 Læger, der arbejder med ukonventionelle behandlinger, fortæller om følgende svagheder og begrænsninger ved skolemedicinske behandlinger: den gængse symptombehandling af udbredte helbredsproblemer giver ikke en helbredende effekt, der er i det etablerede behandlingsvæsen en manglende tillid til at kroppen kan helbrede sig selv, mennesker skal passes ind i diagnoser, som så behandles.
9 Den ukonventionelle behandlingspraksis muliggør for lægerne efter deres opfattelse: At patienten opfattes som en medkonstruktør i arbejdet med at forstå og handle over for symptomer og bagvedliggende årsager. Dette betyder for disse læger, at symptomer må flyttes fra udelukkende at tilhøre et fysisk rum til også at tilhøre et socialt og kommunikativt rum. Symptomer, der defineres inden for det fysiske rum, kalder på den eksterne ekspert og en løsning udefra i form af f.eks. et lægemiddel mens symptomer, der også defineres inden for et socialt og kommunikativt rum, kalder på den indre ekspert (patienten selv) og dennes helbredende ressourcer.
10 Det individuelle princip, behandlingen designes til det enkelte menneske, som opfattes som unikt. Behandling betragtes som en kompleks, relationel proces, som må kobles til patientens livshistorie, situation og det øvrige miljø. Motivationsprincippet er væsentlig for behandlingen. En effektiv behandling er en behandling der mobiliserer patientens egen indsats og ressourcer og derigennem styrker patientens selvhelbredelse.
11 Hvordan imødekommer behandlere inden for skolemedicinen de samfundsmæssige udviklinger, som alternativ behandling er et svar på? Ved undgåelsesstrategier (avoidance)? Ved at korrigere en lille smule? - single-loop learning Ved at etablere et samarbejde med respekt for forskellige behandlingsmodeller - brobygning? - double-loop learning. Hvad vil give de mest optimale behandlingsresultater?
12 Tak for Jeres opmærksomhed Nasjonalt Forskningssenter innen Komplementær og Alternativ Medisin NAFKAM
AT SIGE VERDEN RET FARVEL
AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner
Læs mereDagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:
Kursusprogram, Opkvalificering, Forløb for ledige, SUF Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 11. August 2014. Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet (47258) Underviser Tine Sørensen Tirsdag
Læs mereSundhedsfremme og empowerment i hverdagen
Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereViborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg
Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs merePOWERFUL LEADERSHIP UDDANNELSEN - ELLER HVAD LEDER DU EFTER?
POWERFUL LEADERSHIP UDDANNELSEN - ELLER HVAD LEDER DU EFTER? 2011 1 Overbevisninger Fysik ADFÆRDSMODELLEN Din adfærd er det du gør i hverdagen som leder - og er betinget af 4 kerneområder. Alle 4 områder
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSTATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014
STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereForslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter
Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Etisk Råd har udarbejdet en Etisk Kode, som de foreslår godkendes på Generalforsamlingen den 10. marts 2012. Det foreslås, at den Etiske
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereassistent Om formål, temaer og mål
Om formål, temaer og mål Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver
Læs mereProjekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune
Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereSymptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs merevisioner for fremtiden
Helbredende patientkommunikation - relationer i bevægelse Helbredende patientkommunikation visioner for fremtiden Jette Ammentorp Forskningsleder, Professor Enhed for Sundhedstjenesteforskning Sygehus
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereBØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling
Gademægling Hvad er gademægling? Gademægling er et kriminalpræventivt projekt, som arbejder på at give unge i socialt udsatte boligområder redskaber til at løse og undgå konflikter. De unge er primært
Læs mereÆldrepolitik. Brøndby Kommune
Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereFaglige procedure omkring magtanvendelse
Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg
Læs mereRegion Sjælland-politiker vinklen
Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereVil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?
Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereSundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen
Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Temamøde om patientuddannelse Comwell Middelfart, 27.8.2009 Region Syddanmark Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Steno Center for Sundhedsfremme
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereDiagnose opfattelse og selvopfattelse
Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereKom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber
Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke
Læs mereRecoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog
Recoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog Forår/sommer 2016 Velkommen til Recoveryskolen Hvad? Recovery handler om, at man kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom. Recovery handler
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereFørtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?
Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?. Kirsten S Freund Forskningsleder og praktiserende læge, Gandrup Hvem har størst risiko Individuel
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereDagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Læs mereCool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?
STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereTemaplan for Sundhed, Kultur og Fritid
Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid Handleplan for Udvikling af gode rammer for fysisk aktivitet Indledning: Denne handleplan for udvikling af rammer for fysisk aktivitet bygger på den politisk godkendte
Læs mereVi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på.
Konference i folketinget med temaet: Komplementær behandling i Sundhedsvæsenet perspektiver og udfordringer referat af Mia Lafrenz, forskningsudvalget i PA. Vi bliver budt af velkommen af Alternativets
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs merePositive faktorer i arbejdsmiljøet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereHvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?
Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række
Læs mereDen faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Læs merePulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014
Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereMentaltræning. Karsten Lillelund
Mentaltræning Karsten Lillelund Hvem er jeg? 2 Mentaltræning Agenda Udøverens psykologi Gruppens mentaltræning Individets mentaltræning Afrunding 3 Mentaltræning Individets psykologi Ydre begivenhed Tilstand
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereVelkommen til vuggestuen
Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være
Læs mereWorkshop 2 Opsamling på input til temaer/emner
Workshop 2 Opsamling på input til temaer/emner Respekt for alle Alle har værdi At være tilknyttet arbejdsmarkedet Individuel tilgang til borgerne Aktivt medborgerskab Det man kan selv, skal man selv Relationer
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereVertikal Healing 5-trinsmodel Vertical Healing er udviklet af den tyske læge Dr. Klinghardt
Vertikal Healing 5-trinsmodel Vertical Healing er udviklet af den tyske læge Dr. Klinghardt Når mennesker i dag vælger komplementær/ alternativ medicin og behandling sker det ofte som supplement til en
Læs merePerformance via Engagement. Partner Lone Storgaard Duerlund lsd@4improve.dk
Performance via Engagement Partner Lone Storgaard Duerlund lsd@4improve.dk Et blik på performancekultur og engagement 1: Temperaturen på den danske performancekultur 2: Elementer i engagement 3: Hvordan
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereLedelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer
Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,
Læs mereFriluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation
Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens
Læs mere