Byrumsstrategi Odense bymidte. Broen

Transkript

1 Byrumsstrategi Odense bymidte Broen

2 Byrumsstrategien er udarbejdet i 2009 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Odense Slot 5000 Odense C Pb.bkf@odense.dk Hjemmeside: Ledelsesforankring Henrik Lumholdt, Plan og Byg, Projektejer Birthe Papsø, Programansvarlig Byens Rum Arbejdsgruppe Projektleder: Marianne Tonim Nielsen, Byplan, Plan og Byg Rune Bugge Jensen, Trafik og Anlæg, Natur, Miljø og Trafik Birgitte von Sehested Lambrechtsen, Kultur Birgit Bjerre Lauersen, Park og Natur, Natur, Miljø og Trafik Nille Hedegaard, Plankontoret, Borgmesterforvaltningen Rasmus Bolvig Hansen, Byplan, Plan og Byg Heidi Rasmussen, projektassistent, Plan og Byg Konsulenter Gehl Architects er benyttet som dialogkonsulenter ved: Helle Søholt, Partner Louise Grassov, arkitekt maa Rikke Sode, arkitekt maa

3 Forord s.4 Kontekst s.6 Odenses identitet s.9 Vision s.10 Værktøjskasse s.14 Kvalitetskriterier for byrum s.16 Byrumskategorier med eksempler s.18 Transitrum s.18 Aktivitetsrum s.19 Brugere og behov s.22 Brugere og behov - analyse s.28 Facilitetsregistrering s.32 Mål og principper s.34 Strategi for det videre arbejde: Byrumsplanen s.38

4 Forord Odense bymidte skal være levende og oplevelsesrig. For at fungere er det afgørende, at bymidten kan danne ramme om de ofte forskelligrettede ønsker og behov, vi alle har, som f.eks. transport, indkøb, rekreation og oplevelser. Byen skal samtidigt gerne udfordre os, gøre os klogere og danne rammen om hverdag og fest. Derfor er det vigtigt, at byen appellerer til alle, er foranderlig, og til en hver tid rummer steder, som opfylder forskellige brugeres krav. Der er en tendens til, at byer verden over ligner hinanden mere og mere. De samme butikker kendetegner gågaderne, og den samme granit lægges i byrummene. For at skille sig ud fra mængden er det nødvendigt at foretage bevidste valg ud fra Odenses egen identitet og vision. Odense by rummer en række kvaliteter, som skal danne rygraden i den fortsatte udvikling af byen som Fyns og Region Syddanmarks hovedby og vækstcenter. Det er vigtigt, at bymidten tilbyder noget andet end forstæderne og lokalcentrene. Den alsidige, udfordrende og oplevelsesrige by rummer en lang række tilbud. Fra specialiserede rum udformet til særlige målgrupper, til brede byrum med appel til alle. Nogle steder er der larm og aktivitet, andre steder finder man ro og rum for eftertænksomhed og fordybelse. Og gågadenettet skal rumme andre tilbud end shopping og cafebesøg f.eks. kulturelle aktiviteter, leg og varierende oplevelser. Odense bymidte skal også kunne rumme mange typer brugere. Fra de ældre, børnefamilierne og de unge over handicappede, etniske og religiøse grupper til byens socialt udsatte. Det er i byens rum, vi møder andre end dem, vi kender. Det er her, vi kan indgå i nye fællesskaber, og her vi ser og møder mennesker, som er anderledes end os selv. Og mødet med det anderledes giver oplevelse, udvider vores horisont og skaber ofte ny forståelse. Byrumsstrategien er en vision og en værktøjskasse for, hvordan vi opnår, at Odense skiller sig mere ud som en levende og legende by, og at bymidten er rummelig og oplevelsesrig. Jan Boye Rådmand, By- og Kulturforvaltningen

5 Bymidten er det primære projektområde

6 Kontekst Odenses bymidte skal udvikle sig til at blive et styrket net af interessante gader og pladser, der tilsammen kan byde på en palet af oplevelser, opholds- og aktivitetsmuligheder og fungere som det sociale og uforpligtende mødested for hele byens befolkning og gæster. For at øge mangfoldigheden i bybilledet skal bruger- og aldersgruppers behov kortlægges og tilgodeses, ligesom de enkelte steders placering, sammenhæng, og kvaliteter skal vurderes med henblik på en differentieret og kvalitativ benyttelse og udformning. Byrumsstrategi og Byrumsplan Byrumsstrategien og den efterfølgende Byrumsplan er en følge af de muligheder, der vises i Kvarterplan by-havn, der blev endelig vedtaget af byrådet i I de politiske beslutninger, der fulgte, indgår blandt andet udvikling af en ny bydel i centrum og lukning af bymidtens mest trafikerede gade, Thomas B Thriges Gade, der skal omdannes til rum for fodgængere og cyklister. Kvarterplan by-havn blev fulgt af Trafikog mobilitetsplanen, der ved gennemførelse muliggør en bymidte uden gennemkørende biltrafik og fredeliggørelse af en række nuværende trafikrum. I en nær fremtid står Odense derfor med en række gader og pladser, der skal omdannes til byliv. For at gribe den situation bedst muligt an skal byrumsstrategien og den efterfølgende byrumsplan kvalificere de enkelte rums fremtidige brug. Blandt arbejdets overordnede mål er at gøre bymidten mere levende og legende, at få folk til at være mere aktive, også ved at gå længere og cykle længere - af lyst. Alt sammen mål, der også hænger sammen med Odenses overordnede vision "at lege er at leve" og med kommunens sundhedspolitik og kulturstrategi. Bymidtens store projekter Der planlægges for store projekter i disse år: Thomas B Thriges Gade skal lukkes for bilkørsel og biltrafikken føres ad andre veje. En ny bydel med boliger, erhverv og et stort butikscenter udvikles nær jernbanen. Et Musik- og Teaterhus står for at skulle opføres i bymidten. Der er planlagt ny stibroforbindelse over jernbanen for at binde bymidten og havnen bedre sammen og for at starte udviklingen i området mellem jernbanen og havnen. Området omkring Brandts Klædefabrik er blevet udvidet med endnu en kulturinstitution Kulturmaskinen med tilhørende plads.

7 Byens Ø Bylivsundersøgelse 2008 I 2008 gennemførte Gehl Architects en bylivsundersøgelse for Odense Kommune. Undersøgelsen var den tredje i rækken, foretaget med 10 års mellemrum, hvorfor bylivets udvikling viser sig ganske tydeligt. Selv om undersøgelsen viser positive tendenser - som at bymidten føles mere tryg og at folk opholder sig i byen lidt længere tid af gangen, har undersøgelsen også nogle mere alarmerende elementer. Fodgængertallet er faldet med gennemsnitligt 22% på 10 år - nogle steder med op til 40%. Og undersøgelsens gadeinterviews viser, at byen opfattes som jævnt kedelig og med en meget entydig brug - man shopper eller går på café. Ved gennemførelse af en ny bylivsundersøgelse i 2018 er det et mål, at byen kan tiltrække flere fodgængere, at der er mere differentierede aktiviteter og opholdsmuligheder i byens rum og at bymidten vurderes mere positivt af brugerne. Byrumsstrategien I Byrumsstrategien opstilles en vision for udvikling af byens rum og en arbejdsmetode, kaldet værktøjskassen, der giver en række redskaber til vurdering og bearbejdning af byens rum. Strategien er derfor i høj grad tænkt som et arbejdsredskab til det videre arbejde med Byrumsplanen. Redskaberne omfatter en kvalitetsvurdering, en opstilling af byrumskategorier, en bruger og behovsanalyse, udarbejdelse af principper for udvalgte temaer og endelig en registrering af bymidtens faciliteter.

8 Byrumsplanen I den efterfølgende byrumsplan bruges redskaberne til at udvikle byens rum på tre niveauer: Byniveau, hvor bymidtens overordnede linier nu og i fremtiden trækkes op og bymidtens tilbud betragtes under et Bydelsniveau, hvor bymidten opdeles i fire bydele, der beskrives og hvor nedslagspunkter og opmærksomhedspunkter udpeges Byrumsniveau, hvor der ses nærmere på de udvalgte byrums kvaliteter og udfordringer og der gives retningslinier for forbedringer Odenses overordnede visioner og mål kommuneplanen I Kommuneplanen er opsat følgende mål for bymidten (udpluk): Bymidten skal udvikles, så den medvirker til at styrke Odense som Syddanmarks vækstcenter, som videns- og kompetenceby, som center for service og kultur, som et attraktivt regionalt handelscenter - og som en by med fokus på livskvalitet, oplevelser, udfordringer og aktivitet, der tager udgangspunkt i sundhed, leg og læring og bæredygtighed. Bymidten skal være mangfoldig og alsidig, og dens funktion som attraktivt bolig- og handelsområde skal styrkes. Antallet af boliger skal øges. Bymidten skal være et eksperimentarium for udvikling og synliggørelse af byrådets visioner og politikker for bylivet. Erhvervsaktiviteter, der kan tilpasses byens aktiviteter, skal fastholdes og udvikles for at bevare arbejdspladser. Erhvervsarealer og erhvervsbygninger, som ikke bruges, skal udvikles til nye byformål. Bymiljøet skal være attraktivt, og det lokale særpræg skal bevares. Karakteristiske miljøer skal sikres og nyt føjes smukt til det gamle med vægt på kvalitet. Grønne områder skal sikres og udvikles til at være bærende strukturer for byens rum. Byens rum skal indrettes, så de opfordrer til læring, leg og bevægelse. Byens gader skal udvikles med fokus på gang, cykling og kollektiv trafik, der skal være reelle alternativer til brug af bilen. Trafikken skal fordeles på byens gadenet og prioriteres, så der skabes en sammenhængende midtby med fokus på det gode byliv. Bymidten skal have aktiviteter og oplevelser for alle aldersgrupper. Børn, unge, ældre og de forskellige interesseorganisationer skal inddrages aktivt i udviklingen af aktiviteterne. Livet i bymidten skal styrkes med flere arrangementer i det offentlige byrum. Folk skal føle sig trygge ved at bruge og færdes i bymidten. Bilag: Som bilag til Byrumsstrategien foreligger en pdf med resumé af kommunens øvrige strategier og politikker, der berører byens rum.

9 Odenses identitet For byens borgere og besøgende er der meget, der er med til at karakterisere Odense. Fra byens berømte bysbørn som H.C. Andersen, hvis betydning blandt andet markeres af byens mange eventyrskulpturer, og Carl Nielsen, der skal markeres mere i byen i de kommende år til byens fodboldklub, zoologiske have eller byens bryggeri. Det visuelle Generelt er mange af byens rum karakteriseret ved at være meget grønne, med å- dalen, parker og fine beplantninger langs vejene. Fortovsbelægningerne i gule klinker er noget særligt for byen og noget af byens udstyr, for eksempel brønddækslerne med Odin-motiver er udviklet særligt til Odense. Der arbejdes løbende med opgradering af byens lys for at gøre gader og pladser mere trygge, genkendelige, interessante og smukke efter mørkets frembrud. Byens bygninger er generelt forholdsvis lave, men det er en række fine bygninger, der i høj grad præger byrummene, fra byens officielle huse som Skt Knuds Kirke, rådhuset og Odense Slot over mange fine private ejendomme til omdannede industrianlæg som Brandts Klædefabrik og Bazar Fyn i de gamle Thrige fabrikker. Historien Odense er en by med en mere end årig historie. Byen er opstået omkring Vestergade og Odense Å på en strækning af den oprindelige vej over Fyn. Vestergade er fortsat byens vigtigste handelsgade og i omdannelse af Thomas B Thriges Gade er sammenhængen mellem Overgade og Vestergade da også det vigtigste element. Odenses inderste bymidte har bortset fra senere gadegennembrud et middelalderligt gadenet og mange intakte smalle middelaldermatrikler. Senere satte både jernbane og biler præg på gadenettet og industrier udviklede sig i og udenfor bymidten. Mange industrianlæg er senere omdannet til andre formål og disse anlægs særlige atmosfære danner i dag fine rammer om bylivet, med Brandts Klædefabrik som det bedste eksempel. I takt med senere tiders industrialisering og stigende velstand er Odense vokset voldsomt som både industri og villaby udenfor bymidten, men der bor stadig mange mennesker i byen. Tendensen i disse år er da også fortætning i eller nær bymidten, om muligt med udgangspunkt i eksisterende bygningsmasse, som Odense Glasværk, der er omdannet til service og boligformål.

10 VISION - En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle Forundring - bymidten byder på leg, aktiviteter og overraskelser. Rumligt med forbedrede og nye rum med gode detaljer. Oplevelsesmæssigt ved at skabe rammer for spontan aktivitet og nem tilgang til at skabe events - spontane såvel som planlagte. Det forunderlige sættes i relief af stabile rammer. Forandring - byens rum fungerer over hele døgnet, hele året, der arbejdes bevidst med virkemidler som beplantning og belysning, der understreger døgn og årsrytme. Byrum med robuste rammer og flexibelt udstyr gør det muligt at tilføje eller fjerne elementer til særlige begivenheder eller særlige perioder. Leg og kultur indgår som aktive elementer og opleves som en integreret del af byens udvikling.

11 VISION - En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle Flygtighed - byens liv er flygtigt og uforudsigeligt. Det blomstrer op i varmt og behageligt vejr og kan hurtigt forsvinde i en regnbyge. Byen imødekommer flygtigheden, med rum der danner rammer om livet, både når der er mange mennesker og når der er få. Det flygtige byliv fremmes ved at indbyde til ophold og muliggøre korte aktiviteter og oplevelser. Byens puls kan mærkes, både når den banker hastigt og når den slår roligt. Frodighed - en stor del af byens identitet ligger i det grønne bybillede. Nærhed til å og skov tegner sammen med parker, træer og anden beplantning af høj kvalitet og med højt plejeniveau hovedbyen i Danmarks have. Bæredygtighed, gode materialer, orden og høj vedligeholdelse er kendetegnende for både parker, gader og pladser.

12 VISION - En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle Fællesskab - i byens rum er der plads til alle, beboere, faste besøgende, turister og forretningsdrivende. Også mere udsatte grupper er faste brugere af byen og de har mulighed for at finde heller i bymidten. Der er gode betingelser for at mødes trygt og uformelt på tværs af kulturer og generationer og for at dyrke og se aktiviteter sammen i det offentlige rum. Fyrtårne - byens rum indeholder highlights - rum og oplevelser, der bliver i erindringen efter et besøg i byen. Udvalgte rum fremstår som de vigtigste, arkitektonisk og funktionelt. Byens rum bruges også som udstillingsvindue og eksperimentarium for nye initiativer til udvikling, bæredygtighed, leg og kultur.

13 VISION - En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle Forbindelser Byen er indrettet til fodgængere og cyklister. De sunde og bæredygtige valg er de letteste at træffe og det at gå eller cykle i bymidten opleves som en kvalitet. Flere gader har nu større betydning i fodgængerens mentale bykort. Byens fodgængerforbindelser er styrket, barrierer er brudt ned eller overvundet, så man kan bevæge sig rundt i et naturligt netværk af gode gader og pladser. Forundring Forandring Flygtighed Frodighed Fællesskab Fyrtårne Forbindelser

14 Værktøjskassen Metode For at sikre at Byrumsplanens vurderinger og analyser af byens rum er tilfredsstillende gennemtænkte og helhedsorienterede, er der udviklet en værktøjskasse. I værktøjskassen findes analyseredskaber til såvel det overordnede syn på byens rum og forbindelser, som redskaber, der bruges i vurderingen af det enkelte byrums muligheder. Redskaberne er: De enkelte redskaber Kvalitetskriterierne Kvalitetskriterierne er udviklet af Gehl Architects og er brugt i flere sammenhænge i Odense, såvel som i andre danske og udenlandske byer. Kvalitetskriterierne knyttes til det enkelte byrum eller den enkelte gadestrækning og sammenholdes med for eksempel en vurdering af facader, beplantning, solorientering og særlige elementer i det pågældende område. Se nærmere forklaring på kvalitetskriterierne s.16. Byrumskategorierne Byrumskategorierne er ligeledes knyttet til det enkelte byrum og er inspireret af såvel Gehl Architects, phd. studerende Jasper Schipperien, Skov og Landskab og af artiklen Grøn terapi af landskabsarkitekt MDL Mie Augustenborg i Arkfokus 7/2007. Kategorierne er suppleret, tilpasset og fortolket af Odense Kommune. Se uddybning med eksempler fra s.18. Kvalitetskriterier Byrumskategorier Bruger- og behovsanalyse Facilitetsregistrering Principper for indretning og brug af byens rum Ringe Middel Godt Redskaberne beskrives kort her og mere indgående på de følgende sider. Eksempel fra vurdering af Jernbanegade syd baseret på henholdsvis eksisterende forhold og vision om ny omlægning og indretning. Jo flere lyse felter, jo flere kvaliteter har byrummet. Jo flere mørke felter, jo færre kvaliteter Der arbejdes med kategorier indenfor transitrum og aktivitetsrum illustreret med henholdsvis blå og pink ikoner

15 Bruger- og behovsanalysen Bruger- og behovsanalysen er baseret på Gehl Architects vurdering af brugergrupper, som gengivet i Bylivsundersøgelsen 2008 suppleret og fortolket af Odense Kommune. Bruger- og behovsanalysen knytter sig til såvel byniveau, bydelsniveau og byrumsniveau. Se s Facilitetsregistreringen er udført af Odense Kommune i begyndelsen af 2009 og er en kort-baseret oversigt over de enkelte faciliteter og udstyr, der findes i byens rum. Se s.32. Principper for byens rum I mange tilfælde illustreres behandlingen af en bestemt problemstilling bedst ved udarbejdelse af principper. I Byrumsstrategien vises eksempler på disse principper, som der arbejdes videre med i udviklingen af Byrumsplanen, når det skønnes hensigtsmæssigt for det enkelte sted. Principperne kan udarbejdes på både overordnet byniveau og på det enkelte byrums niveau. I arbejdet med byens rum er det desuden nødvendigt at definere og forholde sig til forskellige begreber og elementer, såsom leg, kultur eller beplantningens rolle i byrummet osv. I byrumsstrategiens værktøjskasse arbejdes der kort med de enkelte begreber og i nogle tilfælde peges på vigtige principper for, hvordan fx leg bedst muligt understøttes i byens rum.. Se s.34 og frem.

16 Kvalitetskriterier for byrum Værktøjet er udviklet af Gehl Architects og er blevet brugt af tegnestuen i mange både nationale og internationale sammenhænge. Gehl Architects har tidligere vurderet en række byrum i forbindelse med Kvarterplan by-havn efter dette værktøj. Det er derfor naturligt at fortsætte med dette vurderingsværktøj, der også giver os mulighed for at sammenligne Odenses byrumskvaliteter med andre byer, hvor samme værktøj er benyttet. Gehl Architects knytter selv følgende kommentarer til værktøjet: Hvis byen skal blive levende og aktiv, er det vigtigt at tage højde for en række forhold, der berører alle brugere af de offentlige rum. Der bør lægges vægt på den rette kombination af kvaliteter for menneskers komfort og glæde i byens rum, såsom gode klimatiske forhold, mulighed for ophold og aktivitet, følelsen af tryghed på alle tider af døgnet og mulighed for at nyde de nærværende naturlige og kulturelle herlighedsværdier. Til højre er opstillet en række væsentlige kvalitetskriterier for menneskers brug af byens rum. Listen med kvalitetskriterier kan anvendes som en slags checkliste, og være med til at sikre attraktive, komfortable og trygge byrum for byens borgere. Kvalitetskriterierne er samlet under 4 kategorier: Beskyttelse, Komfort, Herlighed og Sted. Kvalitetskriterierne er vejledende og kan benyttes ved planlægning af nye byrum. For at opnå et 100% sted, dvs. et sted, der kombinerer alle eller næsten alle væsentlige kvaliteter for menneskers komfort og fornøjelse, bør flertallet af de nævnte punkter være opfyldt. Undersøgelser viser, at de byrum, der har mange eller de fleste kvalitetskriterier opfyldt, også er de mest besøgte. Omvendt er de byrum, der kun har få eller slet ingen, nogle af de mindst benyttede. Byens borgere har en stærkt udviklet sans for, hvor der er godt at være, og hvor der ikke er meget at glæde sig over. Beskyttelse Komfort Herlighed Sted Beskyttelse Kriterierne vedrørende beskyttelse omhandler nødvendigheden af at være beskyttet mod ulykker, utryghed og ubehag. Trafikken er en vigtig faktor. I gode byrum skal der være en så høj trafiksikkerhed, at man ikke behøver at være bange for at blive påkørt, og derfor ikke er i konstant beredskab, holder børnene fast i hånden osv. Gode byrum har gode forhold for de bløde trafikanter. Et andet kriterium, der kommer ind under beskyttelse, er det kriminalpræventive aspekt - den oplevede og den reelle tryghed, når man færdes i byen. For at opnå tryghed er det vigtigt, at rummene bruges, og at der er mennesker i nærheden. Dette opnås bedst ved at blande forskellige funktioner: boliger, kontorer og forretninger, således at der er aktivitet, lys i vinduerne og mennesker i nærheden i alle døgnets timer. Den tredje beskyttelsesfaktor handler om beskyttelse mod ubehagelige sanseoplevelser bl.a. uheldige klimapåvirkninger.

17 Komfort Kriterierne vedrørende komfort handler om, hvordan byrummet bør udformes, således at de helt grundlæggende menneskelige handlinger kan foregå under gode forhold. Fodgængere skal kunne bevæge sig frit samt stå og sidde, hvor det føles godt og naturligt på alle tider af døgnet og året rundt. Udformningen af byens mellemrum og kanter er vigtige for bylivet. Mennesker vælger helst at opholde sig langs kanter, ved facader eller i grænsezoner, hvor ryggen er godt beskyttet. Der skal samtidig være gode muligheder for at kunne se, høre og tale. Man skal kunne opholde sig og udfolde sig i byrummet og anvende det til både passiv og aktiv rekreation. Et godt byrum er multianvendeligt. Der behøver ikke nødvendigvis at foregå en masse ting. Hvis rammerne er i orden, kan det bruges til mange forskellige ting: fra et stilfærdigt bytorv den ene dag til markedsplads eller friluftsbiograf den næste. Herlighed Kriterierne vedrørende herlighed handler om at udnytte de eksisterende kvaliteter, attraktioner og særlige tilbud, som findes i og omkring byrummene. Det gælder om at skabe byrum i menneskelig skala med fine detaljer, gode materialer og komfortable møbler. At kunne nyde de positive sider af det lokale klima er et andet helt centralt krav til et godt byrum. Endelig skal byrummet byde på oplevelser, fine udsigter og attraktive sanseindtryk. Mennesker skal have mulighed for at kunne nyde byrummet, og positive klimatiske forhold skal forstærkes gennem byrummets design. Sted Kriterierne vedrørende sted handler om byrummenes relationer til konteksten - om at udnytte og synliggøre de stedlige potentialer og kvaliteter så som historie, særlige herlighedsværdier, funktioner og brug for at styrke og forankre byrummenes identitet og karakter. Det gælder om at skabe tilgængelighed og styrke såvel de overordnede sammenhænge på byniveau som de fintmaskede netværk på kvartersniveau. Der skal sikres gode fodgængervenlige koblinger til vigtige destinationer i byen. Et tydelig hierarki i karakter og brug af byens offentlige rum skal sikre en by med stor rumlig og oplevelsesmæssig mangfoldighed og diversitet.

18 Byrumskategorier Byens offentlige rum er meget forskellige i fremtræden og i brug. De nedenstående kategorier gør det muligt at opdele dem i forskellige rumtyper efter funktion og dermed skelne mellem dem og vurdere hvilke behov, de opfylder. Rumtyperne er opdelt i to hovedgrupper. Transitrum og aktivitetsrum tager udgangspunkt i rummets brug. Transitrum er følgelig rum, hvor man bevæger sig igennem som gader, stræder, passager eller hvor der parkeres. Aktivitetsrum er rum, hvor man opholder sig i ro eller i forbindelse med aktivitet som for eksempel handel eller leg. Byens rum kan oftest placeres indenfor flere kategorier. For eksempel er Sortebrødre Torv et kommercielt rum, når der er torvedag. De andre dage er det et rofyldt rum. Til højre præciseres de enkelte kategorier med eksempler. Transitrum Promenaden er en retningsbestemt fodgængerstrækning. Folk er der ofte af lyst, fordi rummet er spektakulært eller oplevelsesrigt, tempoet er ikke højt, for man går snarere for at se og opleve end for at komme hurtigt frem. Gangkvaliteten er høj og der er god bredde på gangarealet. Gågaden i Vestergade er en promenade, men en promenade kan også være mere stilfærdig som en havnepromenade langs vandet. Forbindelsesrum er til gennemgang, de er ofte af mindre betydning arkitektonisk og hierarkisk, men benyttes fordi de er en nødvendig eller hurtig passage fra et sted til et andet. Mange af byens stræder og passager er forbindelsesrum. Vestergade er en promenade Passagen fra Vestergade til parkeringsarealet bagved er et typisk forbindelsesrum

19 Trafikrum har blandet trafik, men er hovedsageligt præget af biler og parkering eller cykler og cykelparkering. Fodgængere skal ved krydsning vise større agtpågivenhed og går på fortove. Aktivitetsrum Det kommercielle rum er fortrinsvis præget af handel. Det er kantet af butikker og eventuelt gadeudstillinger, eller det bruges til marked. Et kommercielt rum kan også være helt domineret af caféers udeservering og indeholde ingen eller kun få andre opholdsmuligheder. Gågaderne er kommercielle rum. BYRUMSSTRATEGI Opholdsrummet giver mulighed for uformelt møde og samvær. Rummet indeholder bænke eller andre opholdsmuligheder for børn og voksne. Det kan også indeholde caféer. Opholdsrummet kan med fordel kombineres med udfoldelsesrum, så der er noget at kigge på. Parkeringsarealet bag Brandts er et trafikrum Velkomstrum er de rum, man typisk møder først, når man bevæger sig ind i byen fra for eksempel busstoppestedet eller parkeringspladsen. Velkomstrum skal være inviterende og skal tydeligt signalere, at herfra er man fortrinsvis fodgænger i en venlig og interessant by. Grønttorvet er et kommercielt rum Mange opholdsrum ligger i de grønne områder, her H. C. Andersen Haven Banegårdspladsen er et velkomstrum.

20 Festrummet er et større rum, der kan rumme mange mennesker til større begivenheder. Rummet er robust og har nødvendige faciliteter som fx strømudtag. Det rofyldte rum giver mulighed for fordybelse og uforstyrrethed. Rummet fremtræder stilfærdigt og kan være intimt og uden påtrængende indtryk, men kan også være sanseligt. Det er ofte park- eller naturrum, men kan også være en stille plads. Udfoldelsesrum byder på aktivitets- eller legemulighed for en eller flere brugergrupper. Det indeholder elementer, der ansporer til aktivitet. Det kan være legeredskaber til børn, motionsredskaber til voksne eller baner til rulleskøjteløb eller lignende. Amfipladsen ved Brandts er et festrum. Skt. Jørgens Park med skaterbanen er et udfoldelsesrum. Staudehaven ved Odense Slot er et rofyldt rum

21 Mindre aktivitetsrum Ud over de nævnte kategorier findes mindre rum, der er for små til at være egentlige byrum og mest fungerer som pauser, aktiviteter eller overraskelser i byen, men som indeholder elementer fra henholdsvis rofyldte rum og udfoldelsesrum. Disse kaldes pauser, playspots og mødesteder. En pause kan være et lille, fint behandlet byrum, fx et hjørne eller en niche med et træ og en bænk. Et playspot er en overraskende udfoldelsesmulighed i et byrum, evt. i et tiloversblevet rum eller et hjørne, f.eks. en klatrevæg på en bar mur. Playspots blev introduceret under arbejdet med i Kvarterplan by-havn 2008 og bruges i den sammenhæng om både større og mindre rum, der indeholder en udfoldelses- eller oplevelsesmulighed. Mødested er det oplagte sted at aftale at mødes under en bytur. Det er ofte på et hjørne, en lille pladsdannelse midt i gadenetværket eller ved større mål, som banegård, større koncentrationer af kulturtilbud, butikker eller caféer. Et velindrettet mødested har et fixpunkt, som en skulptur eller et stort ur, der er opholdsmulighed - noget at sidde eller stå op af og udsyn mod adgangsvejene. Pauserum i Helsingør, to rækker rumdannende træer og en plæne giver stedet dimension og får det til at virke venligt En klatrevæg kan være et playspot Et af landets mest kendte mødesteder er ved Storkespringvandet i København

22 Brugere og behov Odense Kommune har bedt Gehl Architects om at udarbejde en oversigtlig beskrivelse af forskellige brugergrupper med udgangspunkt i en opdeling i forskellige aldersgruppers grundlæggende behov og udfordringer set i forhold til de fysiske omgivelser og en urban kontekst. For samtlige grupper spiller forskellige sociale forhold ind i forhold til behov og udfordringer bl.a. uddannelse og erhvervsstatus mv. Dette er dog ikke beskrevet nærmere i dette dokument. Oplægget fra Gehl Architects følges af Odense kommunes egen bruger- og behovsanalyse på s. 28 Almene menneskelige behov De grundlæggende menneskelige behov set i relation til det fysiske miljø - en urban kontekst: Fysiologiske behov: lys, luft og sol Sikkerheds og tryghedsbehov Sikkerhed mod ulykker, fysisk sikkerhed - oplevet tryghed (f.eks. for overfald) og trafiksikkerhed Sikkerhed mod skadelige påvirkninger som støj, forurening, vind, regn / sne og ekstrem varme og kulde Psykologiske behov Kontakt: at se, høre og tale med andre mennesker og at kunne interagere Udfoldelse: at lege, være fysisk aktiv og at være kreativ Oplevelser: at blive stimuleret - se, høre, lære nyt og modtage positive sanseindtryk (æstetik) Rumlig identifikation: at kunne orientere sig, forholde sig til omgivelser udfra den menneskelige skala og dimensioner De menneskelige sanser Vores behov og måden vi opfatter vores omgivelser er tæt knyttet til de menneskelige sanser - at se, høre, røre, lugte og smage. Set i sammenhæng med, at den menneskelige hjerne behøver omkring 1000 nye stimuli i timen for at forblive opmærksom betyder det, at vi har et naturligt behov for at opleve forandringer, når vi opholder og bevæger os i det fysiske miljø. Derfor nyder vi at gå i gader med bl.a. varierede facader - det stimulerer vores hjerner. På samme måde som vi nyder at opholde os på pladser, hvor der sker noget og vi kan følge med fra sidelinien. Brugergrupper Små børn (0-6 år) Store børn (7-15 år) Unge (15-20 år) Børnefamilier Voksne Ældre (+65 år) Behov for social aktivitet Kontakten til andre er således et grundlæggende menneskeligt behov, der kan udtrykkes som et behov for social aktivitet. De sociale aktiviteter omfatter en bred vifte af aktiviteter mellem mennesker, såvel aktive kontakter - hilsner, samtaler, børns leg og forskellige fælles aktiviteter - som passive - at se og høre andre. Alle forudsætter de tilstedeværelse af andre mennesker i det offentlige rum. De sociale aktiviteter indgår ofte som følge af de nødvendige, valgfrie og planlagte aktiviteter, der udspiller sig i de offentlige rum. De nødvendige aktiviteter og daglige gøremål - at gå til og fra, vente på bus, gøre indkøb - vil forekomme uanset kvaliteten af de fysiske omgivelser, hvorimod de valgfri, rekreative aktiviteter primært forekommer, hvis byrummet inviterer og man føler sig fristet til at gøre ophold. De planlagte aktiviteter skal forstås som midlertidige iscenesatte begivenheder og events, der lægger yderligere dimensioner til aktiviteterne i byrummene.

23 At kunne lege og udfolde sig fysisk er ligeledes et grundlæggende behov, der i et givet omfang kan stimuleres og tilgodeses ved etablering af særlige invitationer i byrummene. Små børn før skole (0-6 år) Særlige behov og forhold De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen Psykologiske behov Kontakt: Stort behov for kontakt til voksne - omsorg og opsyn Behov for at være, hvor der sker noget og være tæt på andre aktiviteter - den sociale og intellektuelle interesse og opmærksomhed vokser med alderen Udfoldelse: Behov for at kunne udvikle fysik og finmotorik gennem leg og aktivitet - at udfolde sig og bevæge sig Når børn bevæger sig er det legen og det sociale, der er vigtigst Oplevelse: Behov for at kunne udvikle sans for form og tekstur - overflader, vand, grønt - og at udvikle fantasi og kreativitet Rumlig identifikation: Behov for at udvikle rumlige kompetencer - at kunne bedømme afstande mv. Udfordringer At skabe stimulerende og udfordrende steder for leg og aktivitet Små børn er facilitetskrævende - der skal redskaber til, men også rum / plads At skabe gode opholdsmuligheder for voksne så børn kan lege under opsyn, og med de voksne på sidelinien At skabe overlap og side om side aktiviteter for børn og voksne med mulighed for at interagere At skabe aktivitetstilbud om dagen - hverdag og weekend At skabe nem og tryg adgang til tilbud - gå-netværk og legesteder med trafikal tryghed Lille aktionsradius - nærområde til bolig og institution Mindre mobilitet Kultur Særlige børneaktiviteter med familie eller institution: teater, musik, udstillinger og events Store børn (7-15 år) - skole Særlige behov og forhold De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen Psykologiske behov Kontakt: Behov for selvstændighed og frigørelse stiger med alderen med mindre afhængighed af familie og voksne Behov for at være sammen med jævnaldrende kammerater Behov for at være, hvor der sker noget og være tæt på andre aktiviteter - den sociale og intellektuelle interesse vokser med alderen Udfoldelse Stigende behov for fysisk udfoldelse og aktivitet - stor kompleksitet i behov Drenge og piger har forskellig adfærd og forskellige behov - drenge er ofte mere fysisk aktive, hvor piger leger mere stilfærdigt og snakker Når børn bevæger sig, er det legen og det sociale, der er vigtigst

24 Udfordringer At skabe udfordrende og stimulerende steder for leg, fysisk udfoldelse, aktivitet og interessefællesskaber At skabe steder, der ikke er for strukturerede / fikserede, så de hurtigt bliver kedelige Større børn er pladskrævende - der skal rum til, men også faciliteter til blandt andet sportsaktiviteter At skabe uformelle sociale mødesteder - både i hårde og grønne byrum At skabe steder, hvor man kan være sig selv og selv bestemme - steder, hvor man ikke oplever at komme i konflikt med omgivelserne At skabe mulighed for overlap og interaktion mellem forskellige aktiviteter At skabe aktivitets og fritidstilbud eftermiddag og aften - hverdag, og dag og aften - weekend At skabe nem og tryg adgang til tilbud - gå og cykelnetværk og opholdssteder med trafikal tryghed Udvidet aktionsradius - lokalområde ved bolig og institutioner - svarende til de ældres / byen for de ældstes vedkommende Øget mobilitet - de kan flytte sig for at få deres behov dækket Mobiltelefoner har ændret adfærdsmønstre - man får hurtig information om hvor det sker Kultur Større børn bruger gerne bibliotek, svømmehaller og biograf sammen med venner eller via klubfællesskaber Unge (15-20 år) Særlige behov og forhold De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen Psykologiske behov Kontakt: Stort behov for selvstændighed og medbestemmelse med en stor grad af uafhængighed af familie og voksne Behov for at være sammen med jævnaldrende kammerater Behov for at være, hvor der sker noget og være tæt på andre aktiviteter - stor social og intellektuel interesse Udfoldelse Komplekse behov for fysisk udfoldelse og aktiviteter Drenge og piger har forskellig adfærd og forskellige behov - drenge er ofte mere fysisk aktive, hvor piger er mere passive i deres udfoldelse Når unge bevæger sig - dyrker motion - er det ofte i sportssammenhæng eller som en dyrkelse af kropskultur - for at komme til at se godt ud Udfordringer At skabe steder for fysisk udfoldelse, aktivitet og interessefællesskaber og anden form for rekreation Unge kræver både plads og faciliteter til blandt andet sportsaktiviteter At skabe uformelle sociale mødesteder - centrumsnære mødesteder - både i hårde og grønne byrum At skabe steder, hvor man kan være sig selv og selv bestemme - steder, hvor man ikke oplever at komme i konflikt med omgivelserne, hvor man føler sig imødekommet At skabe mulighed for overlap og interaktion mellem forskellige aktiviteter At skabe aktivitets og fritidstilbud eftermiddag og aften - hverdag, og dag og aften - weekend At skabe nem og tryg adgang til tilbud - netværk og opholdssteder med trafikal tryghed Stor aktionsradius - byen / regionen (økonomi kan sætte begrænsning) Næsten ubegrænset mobilitet

25 Mobiltelefoner har ændret adfærdsmønstre - man får hurtig information om hvor det sker Kultur Unge er oftest brugere af biografer, musik og events Gruppen er sammensat af unge under uddannelse, i arbejde, uden arbejde, der bor hjemme eller for sig selv, alene eller sammen med en eller flere Unge under uddannelse Særlige behov og forbehold De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen Psykologiske behov Behov for at kunne engagere sig i personer eller aktiviteter Udfoldelse: Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter Når denne gruppe bevæger sig - dyrker motion - spiller behov for kropsdyrkelse og image, anti-stress og sundhed en stor rolle. Denne gruppe dyrker bl.a. fitness, oplevelsesmotion og motion i sportsog konkurrencesammenhænge Udfordringer At skabe steder for fysisk udfoldelse, aktivitet og interessefællesskaber og anden form for rekreation At skabe mulighed for at integrere motion med daglige gøremål bl.a. i forbindelse med transport til studier, f.eks. at kunne løbe/cykle til og fra At skabe formelle og uformelle sociale mødesteder - bl.a. centrumsnære mødesteder - i hårde og grønne byrum, og både i studie- og rekreationssammenhæng At skabe og udvide mulighederne for udendørs studiemiljøer (studiepladser og mødesteder med trådløs internetopkobling mv.) At skabe uddannelsesnetværk og udvikle campusmiljøer At skabe åbne miljøer med gode koblinger til omgivelser At skabe krydsningspunkter / platforme for udveksling og relationer mellem uddannelse og erhverv At skabe mulighed for overlap og interaktion mellem forskellige aktiviteter At skabe aktivitets- og fritidstilbud - hverdag, og dag og aften - weekend Unge under uddannelse er ofte mere fleksible i forhold til fritid og er aktive på skæve tidspunkter - møder sent / har tidligt fri / har pauser midt på dagen og er ude om aftenen og natten At skabe nem og tryg adgang til tilbud - netværk og opholdssteder med trafikal tryghed At skabe tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner - kollektiv transport og cykelruter og forbindelser Denne gruppe foretrækker ofte urbane miljøer, det komplekse og innovative og en stor variation af tilbud Stor aktionsradius - byen/regionen (næsten ubegrænset fysisk - økonomi kan sætte begrænsning) Næsten ubegrænset mobilitet Kultur Gruppen er oftest brugere af kultur og kunst - undergrund og subkultur, teater og biografer, musik og events Bolig Denne gruppe etablerer sig på boligmarkedet - men er ofte fleksible i forhold til boligtyper og boformer - bor på kollegier, i bofællesskaber mv. og ønsker ofte at bo alternativt og centralt

26 Voksne - børnefamilier med små børn Særlige behov og forhold De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen Der kan være særlige sikkerhedsmæssige behov for enlige kvinder Psykologiske behov Børnefamilier vil typisk have behov, der knytter sig til deres børns trivsel og tryghed (se små børn) Kontakt: Børn er indgangsvinkel til mange sociale møder og fællesskaber Udfoldelse: Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter Børnefamilier melder sig ofte ud for en periode af praktiske årsager Udfordringer Udfordringer for børnefamilier vil typisk knytte sig til deres børns trivsel og tryghed (se små børn) At skabe mødesteder At skabe gode opholdsmuligheder for voksne, så børn kan lege under opsyn, og med de voksne på sidelinien At skabe overlap og side om side aktiviteter for børn og voksne med mulighed for at interagere Øget barsel betyder mere fritid sam- men med børn - også for mændene - med øget krav om aktivitetstilbud hverdag og weekend At skabe nem og tryg adgang til tilbud - netværk og opholdssteder med trafikal tryghed Begrænset aktionsradius - nærområde til bolig og institution og lokalområde er af stor betydning Mobilitet kan være begrænset af mulighed for at have barnevogn med i offentlig transport Kultur Børnefamilien er kulturbrugere i det omfang børnene kan være med: udendørs og uformelle arrangementer - børneteater, udstillinger, events, koncerter mv. og særlige børnearrangementer Kan være begrænset af mulighed for at have barnevogn med Gruppen er sammensat af par og enlige med små børn Voksne familier med store børn, par og enlige uden børn Særlige behov og forhold De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen Der kan være særlige sikkerhedsmæssige behov for enlige kvinder Udfoldelse: Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter Når de yngre i denne gruppe bevæger sig - dyrker motion - spiller behov for anti-stress og sundhed, kropsdyrkelse og image en stor rolle. De dyrker oplevelsesmotion Når de midaldrende dyrker motion spiller det sociale og sundhed en stor rolle - man vil gerne have det godt, passe på sig selv og kunne holde nogle år længere Udfordringer At skabe steder for fysisk udfoldelse, aktivitet og interessefællesskaber og anden form for rekreation At skabe mødesteder At skabe mulighed for overlap og interaktion mellem forskellige aktiviteter og brugere Mere fritid - tid til sig selv - børn er blevet større og uafhængige At skabe aktivitets og fritidstilbud eftermiddag og aften - hverdag, og dag og aften i weekend At skabe nem og tryg adgang til tilbud - netværk og opholdssteder med trafikal tryghed Stor aktionsradius - byen / regionen - næsten ubegrænset Stort set ubegrænset mobilitet

27 Kultur De yngre er brugere af musik / større koncerter og eventprægede aktiviteter, udstillinger, biograf, teater, dans De midaldrende er brugere af biograf, teater, musik, dans og udstillinger Det er en sammensat og uhomogen gruppe af familier med store børn og par og singler uden børn og af yngre og midaldrende voksne Ældre (+65 år) Særlige behov og forhold De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen. Der gælder øgede sikkerhedsbehov for ældre generelt og særligt tryghedsmæssige behov for enlige kvinder. Stigende behov for emotionel tryghed - at kunne aflæse omgivelser, at kunne færdes hvor der er andre mennesker blandt andet tryghed for overfald. Psykologiske behov - særligt for ældre Kontakt: Stigende behov for social kontakt - at kunne se, høre og tale med andre Behov for at opleve at være med og deltage, måske i en mindre engagerende form Udfoldelse Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter tilpasset fysisk og psykisk formåen Når de ældre bevæger sig / dyrker motion spiller det sociale en vigtig rolle, de dyrker motion sammen i fællesskaber - foreninger og klubber Oplevelser: Øget behov for impulser og indtryk fra omgivelser Udfordringer At skabe mødesteder til uformelt samvær, hvor man kan være sammen uden at deltage aktivt, nyde natur og herlighedsværdier - at være sammen uden at være sammen At skabe mulighed for overlap og interaktion mellem forskellige aktiviteter og brugere At skabe steder til formelle og særlige aktiviteter og interessefællesskaber At skabe aktivitetstilbud - dag og aften - hverdag og weekend At skabe nem og tryg adgang til tilbud - netværk og opholdssteder med trafikal tryghed, gåkvalitet, gode siddeforhold og nem adgang til offentlig transport Generelt begrænset aktionsradius - svarende til børns Faldende mobilitet Kultur Ældre dyrker planlagte og arrangerede aktiviteter i fællesskaber De dyrker det tilbagevendende og traditionerne Er ofte brugere af biblioteker, kulturhuse og mindre events Deltager ikke gerne i alt for store events - der skal ikke være for mange mennesker eller ske for meget på én gang Det er en sammensat og uhomogen gruppe af enlige, par, aktive og mindre aktive med nedsat tempo - fysisk og mentalt. Mere fritid på grund af begrænset erhvervsaktivitet betyder tid til sig selv og tid til familie blandt andet børnebørn

28 Brugere og behov - analyse Mål Målet er at beskrive byens forskellige grupper af borgere og hvilke behov, de har i byrummene. Her beskrives hvilke behov, der er opfyldt i bymidten og hvilke der mangler. Ud fra disse vurderinger kommer en række anbefalinger til tiltag, som vil give mere liv i byen fordi flere grupper vil få imødekommet flere behov. Analysen og anbefalingerne omfatter ikke tilbud i bymidtens bygninger, men alene dem i offentligt tilgængelige byrum. På kulturområdet er der eksempelvis en lang række tilbud i bymidten, rettet mod alle brugergrupper, men kun en mindre del af disse foregår ude i byrummene. Brugergrupper Opdelingen i brugergrupperne er baseret på Gehl Architects beskrivelse på de foregående sider. Grupperne er: Små børn (0-6 år) Store børn (6-15 år) Unge (15-20 år) Børnefamilier Voksne Ældre (+65 år) I skema 1 og 2 er kortfattet beskrevet det karakteristiske for de enkelte gruppers behov ud fra de fem aktiviteter shoppe, lege, motionere, rekreere, kulturforbrug og spise/ drikke, som er vurderet til at være de væsentligste i byrummene. Skema 1: Behovsopfyldelse i dag i byrummene Behov/ Shoppe Lege Motionere Rekreere Kulturforbrug Spise/drikke Brugere Små børn 0-6 år Store børn 6-15 år Unge år Unge under uddannelse år Børnefamilier Voksne Ældre +65 år Symbolforklaring: Grøn: behov er opfyldt Gul: behov er opfyldt i mindre grad Rød: behov er ikke opfyldt Det eneste behov, der vurderes opfyldt for alle brugergrupper, er behovet for at shoppe. Det behov, der i mindste grad er opfyldt, er behovet for at lege. Behovet for at motionere, rekreere og kulturbruge er kun opfyldt i mindre grad, mens behovet for at spise-drikke er opfyldt i nogen grad. De brugergrupper, der bedst får opfyldt deres behov i byrummene, er grupperne mellem 20 og 65 år. Det er også dem, der oftest bruger byrummene i dag. Særligt børn og ældre får ikke eller kun i mindre grad deres behov opfyldt. Skema 1 viser en vurdering af, hvordan brugergruppernes forskellige behov er opfyldt i dag i bymidten. Vurderingen er foretaget med baggrund i en række af kommunens brugerundersøgelser og borgerhøringer eks. bylivsundersøgelsen 2008 og høring om Vision Odense Skema 2 viser behov og forslag til imøde-

29 Skema 2 Behov Brugere Alle brugergrupper Små børn (0-6 år) Store børn (7-15 år) Unge (15-20 år) Unge under uddannelse (20-30 år) Familier med små børn Voksne - uden børn eller med store børn ældre (+65 år) Alle behov Shoppe Lege Motionere Rekreere Kultur-bruge Spise / drikke Lys, luft, godt miljø, behageligt klima, variation, social aktivitet, sikkerhed Kontakt med voksne - omsorg og opsyn Skygge Trygt og sikkert Albuerum Utvunget / gratis Mødes med jævnaldrende Selvstændighed Identitet Være dér hvor det sker. Sol Individualitet/ fællesskab, bredt udvalg, listige steder. Liv i byen efter lukketid. Formidling af aktiviteter. Mangler ofte tid Side-om-side aktiviteter Natur Oplevelser Kvalitet, udvalg, flytter sig gerne langt Tryghed, tilgængelighed, hvilemulighed. Aktivitetstilbud i dagtimer. Miljø Udvalg Finde vej Trafiksikkert Vil gerne køres rundt / have trædesten hvis de skal gå langt Trafiksikkert Tilgængeligt uden bil Tilgængeligt uden bil Skæve butikker Tilgængeligt uden bil Skæve butikker Specialbutikker Trafiksikkert Tilgængelighed med barnevogn / børn på slæb Specialbutikker Tilgængelighed Gangkomfort Offentlig transport Utvunget Selvorganiseret Samvær Kreativitet Sand-vand. Fantasi, efterabe Gerne tæt på andre aktiviteter. Social interaktion. Udforskende Konkurrence Vand Rollespil Digitale medier Action, Udfordringer Konkurrence Albuerum Digitale medier Udfordringer Bryde grænser Digitale medier Konkurrence Anderledes Samvær med børn Opholds- / aktivitetsmuligheder mens børn leger Digitale medier Lærerigt Balance Konkurrence Tryghed Balance Spil samvær Betragte andre Fysisk udfoldelse Udfordringer tilpasset sit niveau Motorik - gå, løbe, hoppe, klatre Lære sin krop at kende, bedømme afstande m.m. Boldspil, skating, rulleskøjter, mountainbike, cykling, svømning Klub / selvorganiseret - løb, cykling, boldspil, fitness, parkour, skating, mountainbike Klub / selvorganiseret - løb, cykling, mountainbike, boldspil, fitness, ekstremsport Skal indpasses i travl hverdag Cykling, svømning, gymnastik, mooncars, gynger Antistress og sundhed. Løb, mountainbike, fitness Socialt, fællesskab Sundhed Gå, cykle, gymnastik, petanque Årstidernes skiften Positive sanseindtryk, natur, æstetik, Sol/skygge Ro Overskueligt Teksturer, vand, grønt Snakke Hænge ud Se, blive set Loungestemning eller underground Oplevelser /attraktion Loungestemning eller underground Stor bredde i oplevelser /attraktion. Sol/natur Studiemiljø Energiopladning Ro Plads til og trygt for børn Energiopladning Ro Ro, udsigt. Betragte andre, være sammen uden at deltage så aktivt Nemt tilgængeligt Musik, Bredt udvalg - godt at vide at det er der Sanse røre lære Teater Bibliotek Udstillinger Bibliotek Biograf Klub, Udstillinger, Teater Subkulturelt Netværk / medier Film Events Globalt Subkulturelt Aktiviteter med kant. Globalt, Bibliotek, biograf, udstillinger, teater, koncerter Gratis Bibliotek Museer Børnearrangementer Biograf Events, dans, kunst, museum, teater, biograf, bibliotek Kunst, historie Kulturhus, teater, museum, bibliotek Små events Mad, frugt Postevand Noget at se på imens Is Lege / bevæge sig imens Is, sodavand, slik, snacks Billigt / hurtigt Sodavand, slik, snacks, øl Hænge ud, café Billigt / hurtigt / hipt Hænge ud, café Billigt / hipt Studiemiljø/ cafe bogcafe Café Picnic Gerne ved legemulighed Café Restaurant Picnic Bar / natklub Restaurant Picnic

30 Opfyldelse af behov I det følgende gives eksempler på 5 særlige områder med fokus på hvilke behov, der er gældende i forhold til brugergruppen. Flere brugergruppers behov kan imødekommes ved at indrette områder, der kan matche brugernes forskellige funktionsniveauer. Generelt er det gældende, at alle brugergrupper i større eller mindre grad efterspørger at indgå i et eller opleve at være del af et større socialt fællesskab. Motion for ældre +65 årige Fokus på sikkerhed/tryghed. Eksempelvis balancetræning, gynger, hjernespil, dans, tai chi, specielle cykler, gymnastik, gåruter/ stavgang, mulighed for at låne hjælpemidler, mulighed for fleksibel deltagelse efter funktionsniveau. Leg for børn 0-6 årige Brug for aktivitetsområder med mulighed for aktivitetskift men også mindre legeområder passer denne målgruppe. Gerne noget sjovt, eksperimentariumagtigt, konkurrencepræget, nysgerrighedsvækkende, lave købmandsbutikker ved siden af de rigtige butikker. Maling på belægninger kan sætte gang i leg og bevægelse. Alternative køremuligheder/transportmulig-heder på gågaden små biler og lign. Det vurderes som fremmende for børnefamiliers brug af byen, hvis der er små legeaktiviteter i gågadeforløbet. Kultur forbrug for store børn 6-15 årige Noget skævt, undergrundsagtigt, subkulturelt. Muligheder for at mødes om fælles interesser, selvorganisering netværksfacilitering. Brug for lettere adgang til lån af pladser og områder, simple regler - initiativer må ikke kvæles, men skal understøttes. Plads til flere udendørsarrangementer film, musik og lign.. Kulturen skal ud på gaden ud til målgruppen målgruppen skal støde ind i kunsten/kulturen og dermed opleve den. Idé med sanseudstilling for større børn/unge. Leg for voksne Lounge-miljø med rolig musik og brætspil/ hjernespil. Anderledes/markante sanseoplevelser, sol, vand, ro, intimitet og mulighed for at mødes. Videnskabslege som Danfoss Universe og Eksperimentariet, gynger, gps, computer og mobil. Rekreere børnefamilier Brug for energiopladning, sted med ro, hvor der er plads til børn og trygt så man kan slappe af. Vand man kan soppe i gynger hængekøjer lyde fra træer, planter og vand.