Udgivet af 3F Sømændene. nr. 1 - årgang Marts Bestyrelsesvalg side 10. Kurser der skal genopfriskes

Transkript

1 Udgivet af 3F Sømændene nr. 1 - årgang Marts 2016 nytid Bestyrelsesvalg 2016 side 10 Dig og Din fagforening Benyt din stemmeret Kurser der skal genopfriskes

2 NYTTIGE ADRESSER DAGLIG LEDELSE 3F SØMÆNDENES KONTOR 2 3F - Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade København V Tlf f@3f.dk 3F Transportgruppen Forhandlingssekretær Henrik Berlau Tlf henrik.berlau@3f.dk ITF Inspektør Morten Bach Kampmannsgade 4, 3. sal 1790 København V Mobil: morten.bach@3f.dk Alka forsikring Engelholm Alle Tåstrup Tlf fbs@alka.dk Handelsflådens Velfærdsråd Højnæsvej Rødovre Tlf info@hfv.dk Hotel Maritime Peder Skrams Gade København K Tlf hotel@maritime.dk Pension Danmark Kundeservice-medlemmer Kongens Vænge Hillerød Tlf Prinsesse Marie Stiftelsen Wildersgade 70, st København K Tlf Fax post@smf1856.dk Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Telefon: sfs@dma.dk Udligningskontoret Amaliegade 33, opg. B København K Tlf postmester@udligningskontoret.dk Formand Søren Sørensen Jægersborg Alle 29A, 4.th Charlottenlund soren.s@3f.dk Mobil: Kasserer Kurt Frederiksen Nyvang Svendborg kurt.frederiksen@3f.dk Mobil: BESTYRELSESMEDLEMMER Bjørn Weber Andersen Niels Ebbesens Vej Vejle bjoernweber@hotmail.com Mobil: Sune H. Andersen Østergyden 28, 5600 Faaborg tantesune@yahoo.dk Mobil: Morten Bach Vestre Strandvej Hvidovre morten.bach@3f.dk Mobil: Flemming Thiesen Vestervejen 50, Nordby 6720 Fanø fl.thiesen@bbsyd.dk Mobil: Jan Saksaa Rødhøjvej Korsør saksaa@live.dk Mobil: Georg Schuster Æblehaven Hornslet schuster1@os.dk Mobil: Thomas Johansen Kruusesvej 31 B 4220 Korsør tho_jo@live.dk Mobil: Bjarni S. Jensen Wildersgade, 57 th København K bjarnisjensen@gmail.com Mobil: Camilla Christensen Kirkevejen 13, Fanø camilla-baun@hotmail.com Mobil: Faglig sekretær Poul Erik Jensen Havnegade 4. Lej Hasle poul.jensen@3f.dk Mobil: Faglig sekretær Gert Christensen Sundvej 4, 4 th Hellerup gert.christensen@3f.dk Mobil: SUPPLEANTER Brian Schmidt Hæsset Fanø brianschmidt79@hotmail.com Mobil: Anders P. Madsen Lobbæk Hovedgade 5, Lobbæk, 3720 Aakirkeby a_m@mail.dk Mobil: Per Dybro Tinghøjs Allé 18 E, 2.tv Esbjerg dybro1@gmail.com Mobil: Christian K. Johansen Møllebjergvej 19, Korsør portadk@gmail.com Mobil: Egon Schultz Storetoft 30D 6720 Fanø epoxyegon@hotmail.com Mobil: København Dortheavej 39A 2400 København NV Tlf Mail: seaman@3f.dk Giro konto: Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Fredag A-kassen Peter Ipsens Allé 27, stuen 2400 København NV Tlf Fax: Mail: akassen-kbh@3f.dk Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Århus Sommervej Århus V. 3F Transport Indlevering af A-kasse papirer. Aalborg Hadsundvej Aalborg Indlevering af A-kasse papirer. Esbjerg Østergade Esbjerg Tlf Fax Åbningstider: Tirsdag og torsdag Svendborg Østre Havnevej Svendborg Tlf Fax Åbningstider: Mandag og fredag

3 Af Søren Sørensen, formand Indhold Leder...3 Dig og Din fagforening...4 Benyt din stemmeret!...8 Bestyrelsesvalg Kandidater - bestyrelsesvalg S kræver samlet fagbevægelse Nej til indslusningsløn for flygtninge for at ændre DIS...12 Øget samarbejde er svaret på elendige arbejdsforhold Kurser der skal genopfriskes STCW Pressemeddelelse Fødselsdage, jubilæum og døde Maj Fagbladet NyTid Nr. 1, Marts 2016, årgang 110. Udgiver: 3F Sømændene. Redaktion: Gert Christensen, faglig sekretær og Poul Erik Jensen, faglig sekretær og ansvarshavende redaktør. Layout/produktion: HJ Grafisk. Oplag: eks. Redaktion sluttet den 14/03. Afleveret til postvæsnet uge 12. Indlæg til NyTid: Indlæg og læserbreve til NyTid modtages gerne på nytid@3f.dk. Den danske arbejdsmarkedsmodel er under konstant pres, når regeringen består af Venstre med støtte fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative. Senest er det sket under trepartsforhandlingerne, hvor det første emne er integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked. Her har kreative kræmmere set muligheden for at angribe de danske overenskomster og lade flygtninge arbejde til en særlig lav løn. Det er nødvendigt, at vi får fastlagt rammer for flygtninges integration på det danske arbejdsmarked, så de kommer til at arbejde på samme vilkår som danskere. Vi har en dansk arbejdsmarkedsmodel med overenskomster, som arbejdsmarkedets parter fastsætter. Dem skal de arbejde under. Ellers risikerer vi at få et parallelsamfund, hvor de arbejder uden for overenskomsten og dermed kommer til at presse lønnen ned. Pres på mindstelønnen Så nej. Flygtninge skal ikke arbejde til 70 kroner i timen. Den særlige indslusningsløn, som både regeringen, regeringens støtteparti Liberal Alliance og Dansk Arbejdsgiverforening har forslået, ville skabe et lavtlønnet parallelsamfund og presse mindstelønnen. Det ville ikke bare ramme flygtningene, som ville risikere at skulle leve på ubestemt tid på sulteløn, uden mulighed for at arbejde sig ud af fattigdommen. Det ville i høj grad også ramme et stigende antal arbejdsledige danskere, som ikke ville kunne få et job på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Det mener 3F Sømændene, og det mener den danske fagbevægelse. Derfor har et nej til en indslusningsløn været vores krav under trepartsforhandlingerne. Nu er den første aftale i hus. Aftalen giver rammerne for, hvordan kommunerne skal integrere flygtninge især på arbejdsmarkedet. Den understreger, at integrationsindsatsen af flygtninge ikke må gå ud over andre arbejdslediges muligheder for at få et ordentligt job til en løn, de kan leve af. Integration er relevant for os alle Hvorfor skal vi i fagbevægelsen overhovedet beskæftige os med integration af flygtninge i Danmark? Vi skal gøre det i erkendelse af, at der er kommet mellem personer, som skal ind på arbejdsmarkedet. De forsvinder ikke, hvis vi i fagbevægelsen nægter at forhandle om deres løn og arbejdsvilkår. Nogle politikere og vælgere - mener ikke, vi skal gøre noget for flygtninge. De tror, at vi kan lukke grænsen, og så kommer der ikke nogen. Det svarer til, at vi lukker øjnene, og så forsvinder problemet. Men vi er nødt til at se realiteterne i øjnene. I 2015 kom flygtninge til Danmark, og i 2016 er der budgetteret med flygtninge. Integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked og måden, det sker på, er relevant for os alle. Det er i alles interesse, at de ikke bliver brugt som løntrykkere. 3

4 Dig og Tekst og foto: Lise Blom Din fagforening 4 I 2017 skal 3F Sømænd forhandle nye overenskomster. I perioden op til overenskomstforhandlingerne vil Ny Tid gennemgå din fagforening, og den betydning den har for din løn og dine arbejdsvilkår. I det første nummer møder du din tillidsrepræsentant. I de kommende numre bliver du introduceret til afdelingen, til 3F Sømændene, til hovedorganisationen LO og den danske model. fakta Din forpligtelse Du stemmer på den person, du mener bedst egner sig til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten har tavshedspligt om interne ting i virksomheden, respekter det Hvis du mener tillidsrepræsentanten er i lommen på ledelsen, så tag en snak med tillidsrepræsentanten eller med fagforeningen. Lad være med at bagtale tillidsrepræsentanten og underminere hans eller hendes troværdighed og opbakning Samarbejde med ledelsen Ny Tid har mødt tre tillidsrepræsentanter for at høre om deres erfaringer, muligheder og udfordringer. fakta Kan tage kollegers problemer op med ledelsen. Tillidsrepræsentanten er beskyttet mod fyring Sidder med i virksomhedens Samarbejdsudvalg og får information og indflydelse på arbejdsforholdene fakta Det må en tillidsrepræsentant Må ikke opfordre til eller deltage i en overenskomststridig strejke Har tavshedspligt om fortrolige viden om virksomheden og kollegerne

5 fakta Arbejdstid og løn som tillidsrepræsentant Bruger ofte også sin fritid på faglige opgaver afhængig af, om der er faglige sager eller ej De forskellige overenskomster giver de tillidsvalgte forskellige rettigheder At være tillidsrepræsentant er en balancegang - Nogle kolleger tror, at man kan få alt ved at banke i bordet. De har svært ved at forstå, at overenskomstforhandlinger ikke er et tagselvbord. At der er to parter i forhandlingerne, konstaterer Bjørn Weber Andersen. Han har været tillidsrepræsentant i Esvagt i 15 år. For ham er overenskomstforhandlingerne en spændende tid. Først samler han ønsker til den nye overenskomst, senere sidder han med til forhandlingerne. - Nogle kolleger forventer, at jeg har forhandlingsret, men den står forbundet for. Jeg er med ved forhandlingerne for at svare på spørgsmål og uddybe, hvis der er misforståelser eller tvivl om vores ønsker, forklarer han. Alle ønsker bliver præsenteret ved forhandlingerne, men nogle krav bliver vægtet højere end andre. - Vi gør vores bedste for at få så meget som muligt lønmæssigt og indenfor komfort. Det er en balancegang, hvad man skal prioritere. Nu ønsker unge kolleger typisk mere i løn. Tidligere prioriterede vi frihed højere i overenskomstforhandlingerne for at give medarbejderne mulighed for at være mere sammen med familien. I Esvagt er der forhandlet fleksible aftaler for den enkelte. Med en senioraftale kan medarbejdere over 55 år eller med ti års ansættelse trappe ned til 132 havdage om året. En anden aftale giver arbejdsivrige mulighed for at arbejde 200 havdage om året. Den normale aftale indeholder 177 havdage. Flere og flere kolleger Den 64-årige Bjørn har haft 25 års jubilæum i Esvagt, og i den tid er hans arbejdsplads vokset, så han i dag er tillidsrepræsentant for cirka 200 kolleger. Der er nu 800 ansatte på 44 skibe. Da Bjørn begyndte, arbejdede omkring 50 personer på fire skibe. En stor del af hans opgaver er at tjekke lønsedler og frihedsregnskab for kollegerne, da indberetningerne er svære at finde ud af, især for kolleger som har sejlet ekstra meget. - Jeg får en personlig tilfredsstillelse ved at være tillidsrepræsentant. Jeg er med til at forme min arbejdsplads, som jeg gerne vil have den. Jeg har det svært ved forringelser. Jeg vil hellere være med til at lave forbedringer, fastslår han. Som eksempel på en god aftale nævner han en uddannelsesordning i 2009, da krisen truede antallet af ansatte. Her fik kollegerne mulighed for at komme på kursus i en periode i stedet for at blive fyret. En lignende ordning, håber han ikke, bliver aktuel igen i en tid med faldende oliepriser og mindre produktion på boreplatformene i Nordsøen. Udfordringen er de uorganiserede For Bjørn er det en succes, at besætningerne hos Esvagt stadig er danske og skandinaviske. Den største faglige udfordring er efter hans mening de kolleger, der ikke er organiseret i den forhandlingsberettigede organisation. Det er svært for organiserede at forstå, at uorganiserede får samme goder og overenskomst uden at yde noget. - Mange unge har en holdning, at de kan klare sig selv. Det kan man til en vis grænse, men man ved ikke, hvornår man får brug for sin fagforening. Er der ikke en organisation med forhandlingsret, bliver det svært, forudser han. 5

6 fakta Uddannelse Som tillidsrepræsentant bliver du tilbudt en lang række kurser, der klæder dig på til alle de opgaver, du får som tillidsvalgt. 3F står for kurserne 6 En udfordring at gøre alle tilfredse Som tillidsrepræsentant er den 52-årige Palle Petersen i Esvagt helt ny. Han begyndte i januar 2016, og på tidspunktet for interviewet havde han endnu ikke haft sin første sag. Tidligere har han været sikkerhedsrepræsentant, men selv om han kan bruge nogle af de erfaringer, mener han, at rollen som tillidsrepræsentant er helt anderledes. Sikkerhedsarbejdet foregår i arbejdstiden, og en stor del af opgaven er at sørge for, at kollegerne bruger sikkerhedsudstyr. Tillidsrepræsentant er ikke en kasket, man tager af ved fyraften. fakta Opgaver for tillidsrepræsentanter Indsamler ønsker til ny overenskomst Overvåger om ledelsen overholder overenskomsten til daglig Kan være bisidder, hvis en medarbejder bliver indkaldt til test eller samtale med ledelsen Taler med kolleger, der har problemer og kan for eksempel hjælpe med at søge orlov - Inden jeg meldte mig, tænkte jeg, at det er et stort arbejde, og at det også kan komme til at koste noget fritid, men jeg vil gerne gøre noget for mine kolleger, siger han. I dag har han holdt møde i 3F Sømændene med formanden Søren Sørensen og den faglige sekretær Poul Erik Jensen om opgaven som tillidsrepræsentant. Han ved, at han altid kan ringe til forbundet, hvis han er i tvivl om noget eller spørge sin tillidskollega Bjørn til råds. Forude venter en masse kurser, der skal klæde ham på til opgaven. Størstedelen tilfredse Han har arbejdet i Esvagt i ti år, og han har altid syntes, at det var godt, at der var nogle, som ville ofre deres tid på at være tillidsrepræsentant. - Det er umuligt at gøre alle tilfredse, men kan jeg gøre størsteparten tilfredse, er det godt, siger han og tilføjer med et smil, at han gerne ville kunne give kollegerne mere i løn. Han mener, at de generelt har det meget godt. Han er opmærksom på, at nogle har problemer med deres skipper, som fortolker overenskomsten anderledes. - Jeg er på mine kollegers side, og jeg håber, at jeg får et godt samarbejde med ledelsen. Jeg skal se en sag fra to sider og kunne forudse, hvilke følger en beslutning kan få. Det er en fin balancegang. Det er min erfaring, at hvis man råber og skriger, kommer der ikke noget ud af det, mener Palle. Palle sejler til vindmølleparker i den tyske sektor af Nordsøen med montører. Skibet er nyt, og der er 19 om bord. - Det er min oplevelse, at nye ansatte gerne vil være med i forbundet. Jeg vil gøre, hvad jeg kan i samarbejde med fagforeningen, slår han fast.

7 fakta Samarbejde med fagforeningen 3F Sømændene har faglige konsulenter, der støtter tillidsvalgte og svarer på deres spørgsmål. Der er arrangementer og konferencer for tillidsvalgte, så de kan finde inspiration, støtte og samarbejde med andre tillidsvalgte Dialog med arbejdsgiverne er vigtig For tillidsrepræsentanten på Fanøfærgen er der et tydeligt før og nu. I gamle dag stod ledelse og kolleger stejlt overfor hinanden og kæmpede hårde kampe. I dag er konfrontationerne afløst af dialog, og tillidsrepræsentanten bliver inddraget i beslutninger. På Fanøfærgen er den 49-årige Flemming Thiesen tillidsrepræsentant for 19 kolleger og flere i sommermånederne. have søfolkene til at sælge billetter. Først afviste søfolkene den nye arbejdsopgave, men de accepterede, da de fik nogle ekstra minutters arbejde på lønsedlen for at udføre opgaven. - Men billetkontoret begyndte at lukke tidligere og tidligere uden, at vi fik mere i løn. Så vi fik mere arbejde, og rederne pressede citronen uden at give os en ekstra gulerod, siger Flemming. I dag er rederne blevet bedre til at lytte til Flemming og hans kolleger. Hver tredje måned har overfarten et frivilligt møde for ubefarne og befarne skibsassistenter. - Nogle gange bliver der råbt, når vi lufter en problemstilling. Bagefter kommer ledelsen og er i dialog med os. Her kan vi komme med indspark, og synes ledelsen, at vores forslag er fornuftige, bliver tingene ændrede. 7 Flemming vidste, at posten som tillidsrepræsentant ville blive en udfordring, da han stillede op for 18 år siden. Det var i de år, hvor ledelse skruede bissen på, og rederne stillede større og større krav til mandskabet for at tjene penge på deres investering. - Dengang kæmpede vi for sagen. Folk var ikke bange for at miste deres arbejdsplads, og det var lettere at forhandle om ekstra goder lokalt. Nu er folk mere tilbageholdende og bange for, at det kan få konsekvenser for deres stilling. Det er blevet nemmere for rederne i dag, konstaterer han. Han husker, dengang rederne ville lukke billetkontoret tidligere og Set med nutidens øjne betragter han dog fortidens uvilje mod forandringer som gammeldags, for nogle ting var fornuftige at ændre. Han frygter, at den stejle holdning har kostet arbejdspladser. Hjælper kolleger Afskedigelser og fyringer er det sværeste ved at være tillidsrepræsentant. - Når det skyldes, at folk ikke møder ind eller dummer sig, er det ikke sjovt. Jeg kan nogle gange føle, at jeg står med et ben i hver lejr. Jeg vil gerne hjælpe kolleger, og alternativet til en fyring er en advarsel, så er det op til kollegaen at leve op til aftalen, siger Flemming. Flemming synes, at det er spændende at få indflydelse og være med, når tingene bliver besluttet. - Nogle gange bliver jeg meget involveret og kommer tæt på ledelsen. Men det må ikke ende med, at jeg gør ting for ledelsens skyld, siger han og fortsætter: - Man kommer langt med en god dialog. Man skal lytte og respektere hinandens arbejde, ellers kan man ikke skabe en god arbejdsplads. Forandring kan være godt, men det skal være godt for begge sider. Man kommer langt med en gulerod, men de hænger desværre ikke på træerne, konstaterer Flemming.

8 8 Stemmeretten er et af demokratiets grundsætninger. Nemlig at vi alle har mulighed for at deltage i valghandlinger der har betydning for vor fremtid. Her har fagbevægelsen en vigtig rolle i udformning af fremtidens samfund. Benyt din stemmeret! Med de mange udfordringer vi som lønmodtager står overfor er det vigtigt at vi, så mange som muligt, støtter det fremtidige fagpolitiske arbejde. At vi med valg af kollegaer er med til at forme fremtidens arbejdsforhold såvel til søs som i land. seddel vedrørende bestyrelsesmedlemmer en skal være Christensen Kjærulff Statsaut. Revisionsaktieselskab est mandag den 30. maj 2016 kl d dette valg stemmes om 5 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter. bestyrelsen 01. Anders P. Madsen p.t. suppleant 2. Bjarni S. Jensen p.t. bestyrelsesmedlem 3. Bjørn Weber Andsersen p.t. bestyrelsesmedlem 4. Christian Johansen p.t. suppleant 5. Egon Schultz p.t. suppleant 6. Flemming Thiesen p.t. bestyrelsesmedlem 0 7. Georg Schuster p.t. bestyrelsesmedlem 8. Per Dybro p.t. suppleant Uddrag 3F Sømændenes love 12. Regler for valg a) På den ordinære generalforsamling før en valgperiodes udløb udskrives nyt valg. Valgbar til Daglig Ledelse og bestyrelse er ethvert ordinært medlem. Dog kræves for opstilling til Daglig Ledelse mindst 3 års og til bestyrelsen 1 års medlemskab fra sidste indmeldelsesdato. b) De foreslåede kandidater opføres i alfabetisk orden på en stemmeseddel. Stemmematerialet udsendes fra formandskontoret til alle skibe og kontorer, hvor afdelingen er repræsenteret. Afstemningen skal foregå over mindst to måneder og være tilendebragt så betids, at de nyvalgte kan tiltræde den 1. juni. Valgperioden er fire år med udskrivelse af valg hvert andet år, hvor halvdelen af fakta henholdsvis Daglig Ledelse og bestyrelse er på valg. Kandidater til bestyrelsen, som ikke opnår valg, indtræder som suppleant i den rækkefølge, som stemmetallet berettiger til. Suppleanternes funktionsperiode er to år. c) Ethvert medlem af afdelingen har stemmeret. Stemmesedlerne sendes til et statsautoriseret revisionsfirma, der foretager optællingen sammen med et af Daglig Ledelse nedsat stemmeudvalg. d) En stemmeseddels gyldighed afhænger af, om medlemmet egenhændigt har underskrevet stemmesedlen, og at der er påført dato for stemmeafgivning. Ved udfyldelse af flere stemmesedler er det den senest daterede, der er gyldig. HJ-Grafisk F SØMÆNDENE

9 Bestyrelsesvalg 2016 I henhold til forbundets love skal der i år afholdes valg til 3F Sømændenes bestyrelse. I dette første nummer af Ny Tid i 2016 skal vi præsentere kandidater som opstiller til 3F Sømændenes bestyrelse. Stemmesedlens indeholder navne på de 8 kollegaer og kandidater, der opstiller til 3F Sømændenes bestyrelse. Der skal i alt vælges 5 bestyrelsesmedlemmer. Det vil sige, at de 5 af de 8 opstillede kandidater, der opnår det højeste stemmetal, er valgt til bestyrelsen for den næste 4-års periode. De øvrige indtræder som suppleanter i den rækkefølge, de opnår stemmer til. Suppleanterne er valgt for en 2-årig periode. Der må stemmes på op til 8 kandidater. Vigtig tradition I 3F sømændenes lange historie har det været en grundlæggende regel, at bestyrelsen blev valgt blandt alle medlemmer gennem valg ved urafstemning. Det er en vigtig tradition, at det er kollegaer som stiller op til hvervet som bestyrelsesmedlem og som suppleant. 9 Præsentation af kandidater: Fra bestyrelsen og daglig ledelse skal vi anbefale alle medlemmer til at benytte denne mulighed for at deltage i denne demokratiske valghandling og indvælge kollegaer til 3F Sømændenes bestyrelse.

10 Bestyrelsesvalg 2016 Bjørn Weber Andersen er 64 år Flemming Thiesen er 49 år Georg Schuster er 61 år 10 Han har været ansat i Esvagt A/S siden Han har i en længere årrække været tillidsmand i Esvagt. Han er bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene, hvor han har siddet i mere end 12 år. Bjørn udtaler: Der sker en stadig forøgelse af den danske flåde, mest serviceskibe til vindmølleindustrien, derfor er det vigtigt, vi også får de ansatte skibsassistenter i denne branche organiseret. Skabe gode forhold for alle søfolk, og sørge for forbedret uddannelse, der målrettes til de forskellige områder i vores branche. Dette vil jeg kæmpe videre for. Han er skibsassistent og har sejlet ved FanøFærgen i ca. 20 år. Han har været tillidsmand siden 1998 samt siddet i flere udvalg i Danske Færger A/S. Han er bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene, det har han været i 6 år. En af de vigtigst ting, der skal arbejdes for, er at vi skal styrke indsatsen for at få flere organiseret. Alle er interesserede i gode løn- og arbejdsvilkår. Mange vil imidlertid ikke bidrage og melder sig ikke i fagforening, men de vil gerne nyde goderne. Han har sejlet siden 1970 dog mest på Langfart i Ø.K., hos Skou, J. Lauritzen, Alcatel samt i DSB Catlink og på Mols-Linien. Han har været tillidsmand i mange år både i færgefart og på langfart, men i dag er han fællestillidsmand på Mols-Linien. Han er bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene. Der er mange opgaver foran os i 3F Sømændene, hvad sker der med vores medlemmer? Er vi en uddøende race med DIS lovgivningen? Hvad kan vi gøre mere end der allerede er blevet prøvet fra Sømændene og 3F side. Hvordan får vi de unge uddannet, der er jo ikke mange steder de har mulighed for at få deres sejltid, det er nogen af disse ting, som Georg gerne vil være med til at prøve at løse. Han er ansat som bådmand i Danpilot ved lodsstationer i Dragør og København. Han har været i lodseriet siden 2005/2006. Tidligere arbejdet han på passagerskibe, entreprenørskibe samt med børn og unge i skibsprojekter. Georg vil gerne fortsætte arbejdet i 3F Sømændenes bestyrelse, da han gerne vil være med til at føre Sømændene ind i en ny tid under sloganet: Fælles kamp mod målet Han er bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene. Bjarni S. Jensen er 59 år Bjarni vil gerne medvirke til at gøre sømændenes arbejde nærværende for det enkelte medlem.

11 Egon S. Schultz er 42 år Anders P. Madsen er 43 år Per Dybro er 46 år Han er ansat som skibsassistent på Fjord Line siden Han har siden 2013 være tillidsrepræsentant for skibsassistenterne. Han er suppleant i 3F Sømændenes bestyrelse, og har siddet i bestyrelsen siden Egon mener at vi skal være mere opsøgende i forhold til de unge på søfartsskolerne og fortælle dem om vigtigheden af sammenhold og fælleskabet i en fagforening. Desuden skal vi bekæmpe DIS, da rederne får de store skattefordele, men de bruger ikke dansk arbejdskraft. Endvidere skal 3F som en del af de maritime organisationer, kæmpe for at der oprettes flere uddannelsespladser til søs, dette skal gøres i fællesskab og med staten som garant for uddannelsespladserne. Han er skibsassistent hos Færgen og sejler på Bornholmerfærgen Leonora Christina, Han er tillidsrepræsentant på Færgen. Han er suppleant i 3F Sømændenes bestyrelse. Anders mener, at med en tid med forringelser af sociale og faglige rettigheder er fagforeninger uundværlige. Endvidere mener han at der i fremtiden er en stor udfordring i at sikre gode arbejdsforhold for de mange søfolk i de mange nye arbejdspladser, ikke mindst inden for vindmølle industrien. Derfor er en af de vigtigske opgaver i 3F Sømændenes bestyrelse at sikre, at vores arbejdspladser er dækket af danske overenskomster. En anden vigtig opgave er at skaffe rigeligt med arbejdspladser til ubefarne søfolk, så de unge kan komme videre med deres uddannelse og karriere. Han arbejder for DOF på en anchor handler og har været ansat siden Han har efter søfartsskolen sejlet siden Per er valgt ind i tillidsmands gruppen under det norske sjømanns forbund i DOF, hvor han er ansat. Han er suppleant i 3F Sømændenes bestyrelse, men har siddet med i bestyrelsen siden Per har alle årene levet med social dumping, som desværre er en del af hverdagen til søs for danske søfolk. Han ønsker at skabe større opmærksomhed om social dumping i søfart. Det er en vigtig opgave for bestyrelsen. Samtidig er det et led i bestræbelserne på at skabe bedre arbejdsforhold for danske søfolk. 11 Han har været skibsassistent på Spodsbjerg-Tårs i samlet mere end 20 år. hovedsagen er at han ønsker at beskytte sine kollegaer og overenskomster. Christian K. Johansen er 50 år Han er tillidsrepræsentant for 14 skibsassistenter. Han er suppleant i 3F Sømændenes bestyrelse, men har siddet med i bestyrelsen siden Christian ønsker at fortsætte i bestyrelsen for at varetage kollegaernes interesser og viderebringe deres ideer og kommentarer Han ønsker at der skal arbejdes mere for at få organiseret dem som ikke er medlem i 3F Sømændene, da der er skræmmende spor, hvor man kan se at manglende organisering, ødelægger og udhuler overenskomsterne. For der er desværre talrige eksempler, hvor man har kunne se den udvikling rundt om i Danmark.

12 Af Lise Blom Sat ændre DIS kræver samlet fagbevægelse for 12 DIS og søfolks skatteforhold har været til diskussion i over 25 år, uden at politikerne har taget initiativ til at ændre loven. Heldigvis lytter politikerne, og fredag den 4. marts 2016 lyttede Socialdemokraten Jeppe Bruus. På en konference for tillidsvalgte i 3F Sømændene og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (herefter PSHR) delte frustrerede færgeansatte deres erfaringer med DIS og færge-dis. En ordning som Socialdemokraternes fungerende skatteordfører troede fungerede. Men Jeppe Bruus blev klogere i løbet af den time, salen debatterede. - Jeg hører ikke, at der er interesse for at afvikle DIS. Jeg hører, at I ønsker en DIS-lov, som er mere retfærdig, spurgte Jeppe Bruus i sit oplæg, inden debatten gik i gang. Han forklarede, at DIS stadig er på den politiske dagsorden i Folketinget, og han lovede, at Socialdemokraterne vil tage loven op, så snart der er endelige afgørelser i to retssager om DIS anlagt af Søfartens Ledere. Han oplyste, at en udvidelse af DIS bliver diskuteret blandt Folketingets partier. Skal DIS udvides til at gælde i luftfarten og Offshore branchen? - Jeg er skeptisk over at udvide DIS til andre brancher. Indførslen af DIS svarer til, at vi giver et statstilskud for at bevare danske arbejdspladser. Når branchen alligevel outsourcer arbejdskraften, fjerner det begrundelsen for DIS, erkendte Jeppe Bruus. Tag Metal i hånden Årsagen til, at DIS endnu ikke er blevet ændret, er ifølge ham, at fagbevægelsen ikke står samlet i kravet om en ny DIS-lov. Her pegede han på Dansk Metal som ikke modarbejder DIS. Han bad 3F Sømændene tage Dansk Metal i hånden og bede om foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. - I er nødt til at tale med Metal, I kan ikke forvente, at vi selv tager det op. I må gøre det nemmere for os at agere. Fortæl os, hvordan vi sikrer en lov med faglige rettigheder. Jeg hører ikke et samlet krav om at afskaffe loven, sagde Jeppe Bruus. - Jeg frygter - helt ærligt at denne kamp bliver sværere at kæmpe, fordi det drejer sig om en begrænset del af det danske arbejdsmarked. At få loven ændret kræver velvilje fra de politiske partier. Når rederierne møder os, siger de, at de vil flage ud. Det er en trussel, og vi ved ikke, hvor langt de vil gå i deres spil, vurderede Jeppe Bruus. Det fik Henrik Berlau til at svare: - Det ville være dejligt, hvis rederne ville flage ud. Vi kan ikke forhandle overenskomst, når de sejler på dansk flag, men det kan vi, når de sejler på bekvemmelighedsflag. Vi har overenskomst med over 100 danske skibe på bekvemmelighedsflag. Vi frygter ikke for arbejdspladserne på land, de bliver ved med at være der, og rederierne på bekvemmelighedsflag bruger også stadig danske underleverandører.

13 Færge-DIS også uretfærdig Jeppe Bruus troede inden sit oplæg, at færge-dis fungerede godt, og at loven kunne kopieres til den oprindelige DIS-lov for skibe på langfart. Men selv om fagforeningerne har ret til at tegne overenskomst på færgerne, er der stadig huller i loven og færgeansatte, som føler sig uretfærdigt behandlet. Den 64-årige Bjørn Weber Andersen sad med et brev om skattenedslag for seniorer på arbejdsmarkedet. - Selv om jeg fortsætter med at arbejde, er dette brev ikke en disse værd, fordi vi søfolk ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag, sagde han. Joan fra 3F PSHR oplyste, at hun som ansat på en færge ikke kan få fradrag i skat som andre. Men hun skal stadig betale alle de ekstra afgifter som grønne afgifter, uden at hun får de kompenserende fradrag. Det er heller ikke muligt at få kørselsfradrag, selv om hun kører til og fra færgen hver dag, med mindre man er fuldtidsansat på DIS og ikke har A-skat. - Vores løn bliver mere og mere udhulet, konstaterede hun. Rimeligt statstilskud? Fra salen lød det retoriske spørgsmål: Rederierne giver overskud, og vores branche er et investeringsobjekt. Er det rimeligt at give skattelettelser til selskaber, som driver spekulation og tjener rigeligt med penge? Svaret fra Jeppe Bruus lød, at når Folketinget har besluttet at give statsstøtte, så giver man statsstøtte. Den bliver ikke fjernet i perioder, hvor det går godt. Henrik Berlau undrede sig over, at støtten bliver givet som en skattefritagelse, uden at Folketinget ved, hvor mange penge det drejer sig om. - Hvorfor skal vi som søfolk være mellemmand for en støtte til en branche? Giv rederierne statsstøtte direkte, så man kan vide, hvor mange penge de får, og hvor mange penge de selv tjener. Der blev i stedet foreslået en norsk brutto-model, hvor skattefradraget hvert år bliver kontrolleret og behandlet af de norske Folketing. Den ordning vil Jeppe Bruus se nærmere på. - Jeg vil tilkendegive, at vi er åbne for at se på andre skattemodeller, sagde han. Jeppe Bruus erkendte under mødet, at der er problemer for de ansatte under DIS. - Vi laver love og det er umuligt at regne ud, hvad den fulde konsekvens bliver af en lov. Jeg har noteret meget under dette møde. Noget af det, jeg tager med tilbage, er, at hvis DIS-ordningen skal udvides, skal det være i form af en revideret færge-dis, afsluttede han. 13

14 Øget samarbejde er svaret på 14 Der er færgeoverfarter med gode arbejdsforhold, og der er overfarter, hvor arbejdsmiljøet af og til halter, fordi enkelte i den daglige ledelse stadig befinder sig mentalt i enevældens tid. Og så er der en overfart, hvor arbejdsmiljøet er så betændt, at tillidsfolkene ikke tør udtale sig og bliver truet med fyring, hvis de drister sig til at kritisere ledelsens fejlfortolkning af overenskomst og hovedaftale. Problemer med sikkerhed Da de diskuterede arbejdsmiljø, dukkede daglige problemer med træk, varme og larm i køkkenerne op. Problemer, som der jævnligt er blevet klaget over, men som ikke er blevet ændrede, fordi de ikke har været et selvstændige punkter på SU-møderne. Alle varianter af arbejdsforhold var repræsenteret, da 3F Sømændene holdt konference sammen med de færgeansatte cateringfolk i 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Til daglig arbejder de side om side på de danske færger, og de står i den samme fagforening. Selv om der er samarbejde lokalt på enkelte færger, er der ikke noget fast samarbejde mellem søfolk og deres kolleger i færgernes cafeteriaer. Men nu skal det være anderledes. Mere samarbejde og bedre trivsel for kollegerne var på programmet på konferencen. Det viste sig nemlig, at mange færger kæmper med de samme udfordringer. Deltagerne i konferencen var enige om, at der er behov for et øget samarbejde i en tid, hvor færgeselskaberne er blevet investeringsobjekter for driftige finansfolk, som ønsker større og større fortjenester. Ny Tid fulgte med tillidsfolkene fra færgerne Rødby - Puttgarten og Gedser Rostock, da de sammen skulle finde ud af, om de kunne etablere et samarbejde. Det viste sig hurtigt, at besætningerne på de enkelte skibe har et samarbejde, men de samarbejder ikke med besætningerne på de andre skibe. - I forgårs diskuterede vi varmen i køkkenet, jeg var ved at dø. Vi ved, hvem vi skal sige det til på færgen, men når det forkerte hold er på arbejde, sker der ikke noget, fortalte en i gruppen. En anden berettede om gulve, som er meget glatte, fordi rengøringen bruger for meget sæbe og alt for lidt vand til gulvvask. - Sikkerhedsrepræsentanterne har ikke haft meget samarbejde. Det er blevet værre de seneste år. I referatet kan man se, at de samme skader går igen. Er det fordi, man er på arbejde i for lang tid med de samme opgaver, spørger en. Tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter udvekslede erfaringer om, hvilken metode man kan bruge til at måle støjniveauet og mindede hinanden på at tage billeder af kritiske steder.

15 Af Lise Blom elendige arbejdsforhold - Vi har dårlige ledere, og interessen for arbejdsmiljøet ligger på lavt niveau, konstaterede en. - Ja, det er ligesom at slå i en dyne, når man peger på problemer, svarede en anden. Nogle udfordringer i det daglige arbejde kommer af forskellige arbejdskulturer på skibene og et gammeldags arbejdshierarki med flere messer i skibet, end der er kaster i Indien. - Kaptajnen er kongen, konstaterer en, men den tid er ved at rinde ud. Jeg oplever ikke længere arrogance fra den daglige ledelse. Nu er der nye skibe på vej på overfarten Gedser Rostock og dermed fælles messer for alle ansatte. Fælles opbakning - Hvordan sikrer vi fælles optræden overfor skibsledelsen? Det gør vi ved at tale sammen inden møderne i Samarbejdsudvalget, konkluderer en. Gruppen nåede hurtigt frem til at diskutere de praktiske detaljer. Hvor kunne de mødes, hvor ofte, og hvem skulle inviteres med til møderne? - Vi begynder med medlemmerne af 3F, men det vil være klogt at få HK erne samt øvrige faggrupper med, når vi har fået gruppen til at fungere, sagde en. - Vi skal have styr på vores egne ressourcer, før vi tager andre med, supplerede en anden. Fra det sydligste Danmark er de tillidsvalgte klar til en fælles indsats for bedre arbejdsforhold. - Der skal ikke være i tvivl om, at vores redere hurtigt finder ud af, at vi mødes. Det skal vi bruge konstruktivt, så det rygtes, og andre redere også hører det, lyder det strategisk fra en. Flere initiativer Ved den fælles fremlæggelse har andre grupper også tænkt i den strategiske indflydelse, det vil få, når rederne hører om det øgede samarbejde. På en overfart vil de lave en overfartsklub for alle, også de uorganiserede. Målet er at vise de unge - og ofte midlertidigt ansatte, hvad fagforeningen kan, og hvordan den kan påvirke deres arbejdsvilkår. De regner med at kunne organisere flere i det faglige arbejde på den måde. Men det viste sig også, at en overfart har så ringe arbejdsforhold, at tillidsfolkene ikke tør lægge navn til en kritik af forholdene. De efterspurgte hjælp fra forbundet og muligheden for, at rederiet kan blive stævnet, da de mener, at virksomheden kun vil ændre praksis, hvis den bliver truet på pengepungen. 15

16 Kurser der skal genopfriskes På denne side kan du læse mere om, hvad du skal gøre efter d. 1. januar 2017 i forbindelse med, at dit kvalifikationsbevis udløber og skal fornyes. 16 Når dit sønæringsbevis udløber, og du vil ansøge om fornyelse, vil der være krav om, at du kan dokumentere at have gennemført genopfriskning af Grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse indenfor de seneste 5 år. Når et kvalifikationsbevis er ved at udløbe (5 år fra udstedelsesdatoen), skal du selv sørge for at genopfriske kvalifikationerne hos en kursusudbyder. Hvis du har et af følgende kvalifikationsbeviser, som du bruger i forbindelse med dit arbejde om bord, skal du sørge for at de altid er mindre end 5 år gamle: Brandledelse på skibe Betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både Betjening af fast rescue boats (FRB)/hurtiggående mandover-bord både Alle søfarende skal genopfriske Grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse. Det er kun hvis du udfører de andre funktioner, at der vil være krav om genopfriskning af disse kvalifikationer. De resterende kvalifikationer vil skulle genopfriskes ved en kursusudbyder i land. Betjening af redningsbåde -flåder og mand-over-bord både Nogle kvalifikationer vil fortsat kunne genopfriskes om bord på skibe igennem de traditionelle øvelser, der foretages. Det er f.eks; klargøring og udsætning af redningsbåd, styre redningsbåd eller anvende udstyr i redningsbåd. De resterende kvalifikationer vil skulle genopfriskes ved en kursusudbyder i land. Betjening af fast rescue boats/hurtiggående mand-over-bord både Nogle kvalifikationer vil fortsat kunne genopfriskes om bord på skibe igennem de traditionelle øvelser, der foretages. Det er f.eks. klargøring og udsætning af mand-over-bord båd, anvende kommunikationsudstyr eller udføre søgemønstre ved mand-over bord. De resterende kvalifikationer vil skulle genopfriskes ved en kursusudbyder i land. Grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse Nogle kvalifikationer vil fortsat kunne genopfriskes om bord på skibe igennem de traditionelle øvelser, der foretages. Det er f.eks; iføring af redningsvest, betjening af redningsudstyr eller brug af røgdykkerudstyr. Søfartsstyrelsen

17 Ombytning STCW-2010 beviser starter nu Nyhed fra Søfartsstyrelsen 15. februar 2016 Hvis du har ét eller flere beviser, der udløber den 31. december 2016, skal de ombyttes til såkaldte 2010-beviser allerede nu. Gennemførsel af de såkaldte Manilla-ændringerne til STCWkonventionen har i en periode betydet, at der ikke kunne udstedes beviser med udløb efter 31. december Derfor er der nu ekstra mange sønærings- og anerkendelsesbeviser, der skal ombyttes inden årsskiftet - og det skaber travlhed. Hjælp os med at nå i mål Hvis du vil være sikker på, at dine beviser når at blive ombyttet inden de udløber, bør du allerede nu gå i gang. Alle søfarende, hvis beviser, der udløber den 31. december 2016, har modtaget en besked i deres e-boks med en vejledning om, hvordan beviserne fornys. De nye beviser vil få en gyldighedsperiode på 5 år fra udstedelsesdatoen og vil koste 500 kr. per/stk. Skibsassistenter og menige På denne side kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du er menig søfarende. Menige søfarende omfatter ubefarne skibsassistenter, befarne skibsassistenter, matroser og motormænd. For befarne menige Fra d. 1. januar 2017 vil der være krav om, at alle befarne menige har et kvalifikationsbevis i overensstemmelse med STCW-konventionen. Hvis du kun har en påtegning i din søfartsbog om, at du er skibsassistent, vil du skulle ansøge om et kvalifikationsbevis inden d. 1. januar Du skal også være opmærksom på, at der er krav til genopfriskning af Grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse. Du skal bede skibsføreren udstede dokumentation (datostemplet) for dette i løbet af Efter 2017 skal du sørge for at tage et genopfriskningskursus inden for 5 år fra den dato, der står på attesten, som skibsføreren udstedte. For ubefarne menige Der er ikke krav om kvalifikationsbevis for ubefarne menige i danske skibe. Du skal dog være opmærksom på, at der er krav til genopfriskning af Grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse. Du skal bede skibsføreren udstede dokumentation (datostemplet) for denne funktion i løbet af Efter 2017 skal du sørge for at tage et genopfriskningskursus inden for 5 år fra den dato, der står på attesten, som skibsføreren udstedte. For ubefarne og befarne menige Når et kvalifikationsbevis er ved at udløbe (5 år fra udstedelsesdatoen), skal du selv sørge for at genopfriske kvalifikationerne hos en kursusudbyder. Hvis du har et af følgende kvalifikationsbeviser, som du bruger i forbindelse med dit arbejde om bord, skal du sørge for, at de altid er mindre end 5 år gamle: Brandledelse på skibe Betjening af redningsbåde -flåder og mand-over-bord både Betjening af fast rescue boats (FRB)/hurtiggående mand-overbord både Alle søfarende skal genopfriske Grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse. Det er kun hvis du udfører andre funktioner, at der er krav om genopfriskning af disse kvalifikationer. Du kan få flere oplysninger hos Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen kan kontaktes pr. telefon, hvis der er yderligere spørgsmål. Søfartsstyrelsen Maritim Regulering og Besætning (MRB) mrb@dma.dk www. 17

18 Pressemeddelelse Udtalelse fra 3F Sømændenes bestyrelseskonference Det er med stor bekymring at vi konstaterer at Dansk Metal med Danmarks Rederiforening har tegnet overenskomst for navigatør og medlemmer af Søfartens Ledere. 18 Endnu engang har Dansk Metal bag ryggen af de søfarende indgået overenskomst på et arbejdsområde der traditionel har været dækket af andre søfartsorganisationer. Dansk Metals optræden vil ikke bidrage til fagbevægelsens sammenhold og solidaritet. Tværtimod. Et sådant overgreb kan kun vække forargelse blandt de søfarende og vil svække det faglige sammenhold blandt de søfarende og de respektive Søfartsorganisationer. Det er med undren vi konstaterer at Dansk Metals ledelse undsiger LO s beslutning. LO s kongresbeslutning og arbejdsprogram er klar. DIS loven skal ændres således at DIS loven er i overensstemmelser med FN organisation ILO s konvention om grundlæggende faglige rettigheder. Det er beskæmmende at Dansk Metal på den måde er medvirkende til at blåstemple den kendsgerning at DIS loven er legaliseret social dumping til stor skade for beskæftigelse på danske overenskomster i danske skibe. Vi skal opfodre Dansk Metal til at ændre kurs. En kurs hvor det er de søfarende der vælger, hvem der skal forhandle deres respektive overenskomster. Det er en af de grundlæggende faglige rettigheder fagbevægelsens medlemmer har kæmpet for. Silkeborg 11. marts 2016 Langsøhus Kursuscenter

19 Vindere og anmeldelse af bogen Branden Tillykke til vinderne: Flemming Madsen fra Frederikshavn. Morten Egelund Ferdinansen fra Ebeltoft Ken David Halborg Christensen fra Slagelse Søren Lundholm fra Skagen Vi har modtager følgende anmeldelse fra Flemming Madsen fra Frederikshavn tak for det. Tusind tak for bogen Branden som jeg har læst med stor interesse, den er rigtig godt skrevet og man kan næsten ikke lægge den fra sig. Der er jo rigtig mange ting man kan huske fra den gang, men der er også mange nye ting, som man ikke var klar over. Flemming Madsen INFO Fødselsdage, jubilæum og døde 50 ÅRS JUBILÆUM Christian P. Hansen Indmeldt Finn Eriksen Indmeldt Lars Reiner Møller Indmeldt Peer J. Peersen Indmeldt Frank Larsen Indmeldt ÅRS JUBILÆUM Bent Omsaa Indmeldt Spørgsmål og svar: Kan jeg beholde mit medlemskab af a-kassen i Danmark hvis jeg sejler for en arbejdsgiver udenfor EU / EØS, Schweiz og Færørene? Svar: Ja. Hvis du arbejder for en arbejdsgiver udenfor EØS kan du bevare dit medlemskab af en dansk A-kasse. Du skal være dansk statsborger. Henning Larsen Indmeldt Flemming Andersen Indmeldt Svend E. Aagesen Indmeldt ÅRS JUBILÆUM Bruno Brix Indmeldt ÅRS FØDSELSDAG Hans Gert Clausen F.d Warny Erik Pedersen F.d Hvordan er reglerne hvis jeg ønsker at gå på efterløn, mens jeg sejler for en arbejdsgiver udenfor EØS? Svar: For at kunne gå på efterløn skal du præstere 1924 timer hos en dansk arbejdsgiver indenfor de 3 seneste år. Helge Pedersen F.d Erik Petersen F.d Jørn Ingolf Jensen F.d Jørn Vinther F.d Ole Velling F.d Olav Emil Andersen F.d ÅRS FØDSELSDAG Hans Snedsted F.d Ulf Jensen F.d DØDE Heinz Knudsen F.d Knud Jacobsen F.d Erik A. Pedersen F.d Brian Jensen F.d

20 B Afsender: 3F Sømændene Dortheavej 39A 2400 København NV 2016 Kransenedlæggelse 24. december kl Alle er velkommen til deltagelse i Kransenedlæggelse ved Mindeankeret