GBINDERi. K A (. K N w^ ^in-' ^-'^

Transkript

1 ^JH

2

3

4 GBINDER K A (. K N w^ ^n-' C ^-'^

5

6

7

8

9

10 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENooPPkJ^IST. XIV PASTOR LAURIDS PRIP: UNGDOMS- ERINDRINGER GYLDEN DALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1911

11 XJJ3CTVNE) AFJUIIUS ClKOSBJSJ DC P.TB.'RTSr

12 TRYKT I 800 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

13 Laurds Prps Optegnelser om sn Barndom PASTOR og Ungdom er det første Bnd af Memorer og Breve" der hdrører fra en Nulevende. De er oprndelg nedskrevne for hans Børn og efter deres Opfordrng. Ved at forelægge dem for en større Kres har det været nødvendgt at udelade en Del, som nærmest var optegnet med Hensyn tl Forfatterens Slægt, men som formentlg kke kunde have Interesse for andre. Udg.

14

15 MIN FADERS SLÆGT DER gk Sagn Famlen om, at Famlen Prp var en gammel Slægt. Sagnet stammede fra mn Faders Hjem, men noget fast Holdepunkt havde man kke, og har det kke endnu. Farbroder Hans Prp, der var Væver Gjelballe ved Koldng, skal have ejet en gammel Bog", hvor Famlen nævnes, men hvad det var for en Bog, véd jeg kke. Haandskreven var den, men den er desværre gaaet tabt. Spørgsmaalet beskæftgede os meget vort Hjem, men v savnede Mdler og Veje tl at faa oplyst, om v stammede fra den gamle danske Adelsfamle Prp. Jeg har søgt saa godt, jeg kunde, at brnge Lys Sagen, men det er kke lykkedes mg endnu. Saa langt, som Krkebøgerne gaar tlbage, har vor Famle boet Mddelfart, hvor Slægten lever endnu.

16 Henmod Slutnngen af det 17. Aarhundrede boede dér Byen en Garver og Skomager Lorents Hansen Prp, som var gft med Brgtte Knudsdatter. Han døde 1730 og havde 3 Sønner, af hvlke den mellemste, Abraham Lorentsen Prpy født 1710, blev gft 1738 med Mette Åndersdatter, der døde Skomager Abraham Prp ndtog en højere Stllng Mddelfart Borgerskab, da han var Stadskaptajn. Da 1774 og døde 1847, jeg kan ern- han blev begravet 1779, rngede alle Byens Klokker. Han havde to Døtre og 5 Sønner, af hvlke Anders Abrahamsen Prp (født 1744, død af Kolk 1812) blev gft 1769 med Margrethe Rasmusdatter^ og lgesom Faderen maa have været en ret velhavende Mand, da Følge Krkebogen alle 4 Klokker rngede ved hans Begravelse". Af hans sex Børn var Rasmus Prp født 1771 og gft 1799 med Mette Mare Johannesdatter. Denne Rasmus Prp var vor Bedstefader. Han var Garver og Skomager og sad en god Bedrft, men de trange Krgsaar og den store Famle 14 Børn, hvoraf jeg dog kun har kunnet fnde Navnene paa de 11 var Skyld, at han ved sn Død kun efterlod sg st Hus og st Indbo. Hans Hustru, fyenske Bedstemoder", var født dre hende som en statelg gammel, stlfærdg Kone, men klar og vllefast, hvs Ord havde Vægt og afgørende Betydnng for den store Børneflok, endnu da de var gfte og hjemfarne. Fader har fortalt os, at da vor Bedstefader døde 1815 og hun sad tlbage med alle de uforsørgede Børn, hvoraf de laa hun en Nat uden at kunne fleste var smaa,

17 sove for Bekymrnger. Da lød en Røst tæt ved hendes Øre, som sagde: Du skal kke frygte, Mette Mare! Der skal nok blve sørget for Dg og Dne!" Og selv om ngen af Børnene kom glmrende Kaar, fandt de dog hæderlge Stllnger og fk gode Hjem. Fyenske Bedstemoder"s Moder, Maren Chrstansdatter, levede sn Ungdom paa Landet og var gft med en Snedker, tdlgere Rytter, Johannes Jørgensen. Hun skal have havt saa hun kunde tage en Tønde ualmndelge Kræfter, at Hvede under hver Arm og gaa med dem. Fader har fortalt det, og derom. saa kan v Børn kke tvvle FyenskeBedstemoder«maatte realsere sne Ejendele, og der blev kke Tale om Arv tl Børnene. Fader skal dog som sn Part have arvet en Kakkelovn, rmelgvs den gamle Blæggerovn med Indfyrngslaage fra Skorstenen Køkkenet, som mn Barndom stod vort Hus paa den anden Sde Forstuen. Det var vstnok paa den jeg læste følgende Indskrft: Her slaaer tvende Gamle Leyer For det kolde Norden Veyer." Den saa ganske hyggelg ud, men hygensk har den næppe været. Bedstefader havde havt Arbejde oppe paa Herregaarden Hndsgavl som Sadel- og Skomager, og efter hans Død fk Bedstemoder, da hendes Hus var solgt. Frbolg det saakaldte Skyttehus" ved Indkørslen tl Parken, og senere ndtl sn Død et llle Hus nedenfor Kongebroskoven, paa selve Stranden ved Kongebroen. Huset staar der endnu og Klden tæt ved, hvor v hentede Vand tl Kaf-

18 fen, naar v besøgte Bedstemoder, er lge saa klar som den Gang, men Vandet samles nu og frsk en rgtg Brønd med Pumpe; jeg har været der senere, ogsaa da v Krgen gjorde Strandvagt ved Kysten. Jeg husker tydelgt Bedstemoders sdste Besøg vort Hjem Frederca, da den pyntelge gamle Kone traadte nd ad vor Dør. Hun maa være død 1847, men Mndet om hende lever blandt os. Den ældste af Faders Søskende, Anders Prpy var Krambodsvend og døde ung. Den næste Rækken, yo/a/n^s Prpy født 1802, kom Kobbersmedlære og begav sg paa Rejse, efter at være udlært. Han vandrede gennem Tyskland, Polen, Østerrg og Ungarn tl Klagenfurt Illyren, og hans lange, eventyrlge Rejse gav Hjemmet Stof tl megen Tale. En Gang, da han var Polen, kom han efter en lang Vandrng en øde Egn tl en stor Herregaard, hvor han bad om Husly og Mad. Han blev venlgt modtaget, og da Herremanden hørte, han var fra Danmark, kaldte han ham nd tl sg og spurgte ham om Navn og Fødested osv. Det vste sg, at Herremanden var af Slægten Prp fra Danmark, hvorfra en af hans Forfædre under Tredveaarskrgen var udvandret. En anden Gang var han og en Kammerat nær ved at omkomme af Sult og Kulde. Penge havde de kke, og der var lang Vej tl den næste By, hvor de paa Laugshuset kunde afgve deres Gruss", forevse deres Vandrebog og modtage deres Geschenck". De satte sg Vejgrøften og var vel

19 frosne hjel, hvs de deres Udmattelse var blevet sddende; men Farbroder fle da Øje paa noget, der lgnede en Klud, som laa frossen fast Vejens Hjulspor; han sad og prkkede og stak Isen og Sneen med sn Stok for at faa den løs uden at gøre sg Tanker derved, og blev mere og mere vrg dermed. Det vste sg saa, at Kluden var en Pengepung med Penge, om end kke mange; men det gav dem dog fornyet Mod, saa at de naaede deres Bestemmelsessted. Blandt Mønterne Pungen var der en Platn-Dukat, som Farbroder gemte, og som mn Broder Rasmus senere fk Faddergave. FarhrodQr Johannes kom hjem December 1828, og hans Moder boede da Huset ved Kongebroen Mddelfart. I mn Barndom var Begreberne om Handwerks-Burschen" kke høje, og dem, v Frederca saa komme vandrende med deres Felles" ad Dæmnngen ved Stranden, gjorde kke stærkt Indtryk af Velstand og Ædruelghed. Naar Fader derfor senere fortalte om sn Broder JohanneSy søgte han at fremhæve Forskellen paa denne og dem af Arten, som v plejede at se, og jeg glemmer kke, at han fortalte, at Farbroder gk med pbet Kalvekrøs, hvlket vel den Td var et Tegn paa, at man var en Gentleman. Han skal have været usædvanlg dygtg og noget af det, man dengang kaldte Crkelsmed", en ældre Benævnelse for de Kobber- og Jærnsmede, som var særlg kunstfærdge, for kke at sge Kunstnere. Farbroder Johannes nedsatte sg Frederca,

20 6 gftede sg med Mare Grønnng og havde vst meget at bestlle; men jeg har det Indtryk, at han var mere optaget af Expermenter, end af at lave tarvelge Kobberkedler. Han paatog sg f. Ex. at lave forskellge Blæsenstrumenter tl Borgerkorpset, hvlket ndbragte ham mere Berømmelse end Indtægt. Ved sn Død efterlod han Faster Mare smaa Kaar. Hun var et yderst godmodgt og stræbsomt llle Menneske, tjente st og sn Datters Ophold ved at vadske og hjælpe tl Huset omme hos Harcksens*, en Slags Klub og fnere Beværtnng VoUertsens Gaard, hvor nu bl. a. Jærnbanehotellet lgger. Trne Prp, deres eneste Barn, blev gft med en Underoffcer, Carl Glæsner og flyttede tl Kjøbenhavn. Faster Mare gk ogsaa tlhaande hos SchucanVSy om hvem der gk mange Rygter. Manden var kommen tl Frederca Begyndelsen af det 19. Aarhundrede og ejede et efter de daværende Forhold pragtfuldt Hus og havde aabenbart mange Penge. Man sagde, at han havde været ansat som Intendant ved et af Napoleons Hærkorps, men var løbet bort med Krgskassen og havde søgt Ly og Skjul bag Fredercas og dens Asylrets skærmende Volde. Fru Schucan levede endnu mn Barndom, hun var meget rg og Genstand for mn barnlge Nysgerrghed, th Faster Mare fortalte mg, at hun var en lunefuld og heftg Dame; men naar hun var godt Humør, spllede hun Klaver for hende og sang Bertrands Absched", Napoleon, Dn Stjerne monne dale" o. fl. Hendes Hus oppe Solgaden" gjorde et

21 underlgt tllukket Indtryk paa mg, og hun levede et meget ensomt Lv; maaske har det været hende en Trøst dog at have én Tlhører tl st Spl og sn Sang, selv om det kun var en stakkels fattg Vadskerkone. Det smukke Schucanske Gravmæle fndes paa den katholske Krkegaard.^) Faders yngste Broder, Hans Prp, var født 1814 og kom efter sn Konfrmaton Væverlære og nedsatte sg senere som Væver Gjelballe Koldngegnen. Han var en Mand med mange Interesser, var vrg Jæger, holdt Jagthunde og var Kammerat med Egnens Propretærer. Et Stykke Jord gav ham et pænt Udbytte ved Sden af Vævnngen, der kke nteresserede ham vdere, og vort Hjem troede v altd, at han var velhavende. Han døde af Tyfus 1852, og hans eneste Datter blev gft Aarhus. Dsse to Farbrødre Johannes og Hans var foruden mn Fader de eneste af de mange Brødre, som blev voxne, og de efterlod sg kun én Datter hver. Jeg mndes mn Faders Stolthed over sne 6 raske Drenge", som han kaldte os, der kunde bevare Navnet, hvad der nu ogsaa er god Udsgt tl. Af Faders mange Søstre blev kun Karen og Sara voxne og gfte. Karen blev gft med Hattemager Chrstan Bonnesen^^) der fk det gamle Hus Mddelfart overdraget af Bedstemoder. Jeg husker 1) Lous Schucany var født Graubnden 1796 og døde 1 Frederca Hans Hustru Mette Mare Buhmann overlevede ham længe, og stftede 1877 et Paaklædnngs-Legat for Konfrmander, men mstede sn Formue og døde næsten Fattgdom. 2) Hattemager Chrstan Bonnesen ( ) blev 1830 gft med Karen Prp ( ).

22 8 det grant endnu, med dets to Etager ud tl Gaden, Porten, der var udlejet tl en Slagter, den store Gaardsplads, Mellemhuset med Hatteværkstedet og Slagteret dér, hvor der Bedstefaders Td havde været Garver, og saa bagved: den forholdsvs store Have med de dejlge Æble- og Pæretræer. Det var vore længste og saa at sge eneste Udflugter, at sejle at besøge Faster Karen og fra Frederca tl Mddelfart for Faster Sara. Hattemager Bonnesen og hans Hustru var begge arbejdssomme og flttge Mennesker, han lavede Hatte, hun syede Kasketter. Naar v kom Besøg, blev jeg mange Gange forsynet med en ny Kasket; th Faster Karen var en mld og kærlg Sjæl, der gerne vlde glæde os, naar hun kunde. De naaede en sold Velstand og opdrog deres store Børneflok godt og havde den Glæde nden deres Død at se deres eneste Søn Rasmus Bonnesen^ der var født c. 1840, overtage den Vrksomhed, de havde grundlagt. Hans Børn har optaget vort Famlenavn og kalder sg Prp-Bonnesen. Den anden Faster, Saray var gft med Smedemester Ankersen henne paa Torvet", en dygtg, ldt faamælt Mand gode Kaar. Hans Have gk ned tl Stranden, hvor han havde sn llle Baadebro og sn pyntelge Baad. Han passede st Haandværk, men hans største Interesse var dog Jagt, Fsker og Sejlads. Naar han kunde tage sg fr, laa Bæltet og lokkede ham med sne fortrnlge Strømtorsk og sne Vldænder, og Smed Anker* færdedes sent og tdlgt derude. Det var en Fest

23 g for os at komme tl Mddelfart og besøge ham og Faster Sara med de sorte Øjne og det sorte krusede Haar. Hvlke Pandekager kunde hun kke bage! og hvor tumlede v os kke Baaden og ved Stranden, plkede Torsk og dørgede Makrel, som hun stegte tl Aften! Ja det var et herlgt Lv! Der var ogsaa en stor Børneflok, som alle lever endnu. Smed Ankersen og Faster Sara døde begge Aaret Ved den sydlge Sde af Krken Mddelfart fndes vor Famles gamle Gravsteder. De, som hvler dér, hvler der alle med Ære. MIN MODERS SLÆGT Thm stammer rmelgvs fra Landsbyen Thm eller Tm Hnd Herred, Rng- FAMILIEN kjøbng Amt. Mn Moders Fader, Chrstan Hendrk Thny^) var født Vejle 1771, hvor han lærte Handskemagerprofessonen og nedsatte sg saa Frederca, hvor han købte et Hus med en Jordlod; th lge fra Byens Anlæg hørte en Jordlod tl hvert Hus, eller detmndste et Stykke af Volden tl Afgræsnng. Bedstefaders Jordlod laa langt ude ved det høje Træ" og var som oftest beplantet med Kartofler, der udgjorde en væsenlg Del af den daglge Føde mn Barndom. Det gamle skrøbelge Hus laa Rdder- eller som v 1) Handskemager Chrstan Hendrk Thm ( ) gft 1802 med Helene Chrstence Noer, død 1847.

24 10 kaldte den Ryttergaden". Bedstefader gftede sg 1802 med en ung Pge, Helene Chrstence Noer, hvs Fader, Lars Jensen Noer, hed eller kaldtes Noer, ford han var kommen tl Byen fra Norge som Soldat sdste Halvdel af det 18. Aarhundrede, og hvs Moder, Mette Jensdatter, som Enke blev Rngerske ved Krken. Denne mn Oldemoder naaede en meget høj Alder og boede en llle Lejestue Nærheden af Krken. Moder, der hed Ane Lausne Thny var født 16. Jul 1803 og som var den ældste af Børnene, besøgte tdt gamle Mette Klokkers^ sn Barndom og ledsagede hende op Krken, naar der skulde rnges med Aftenklokken. Senere besørgede hun endogsaa Rngnngen alene, da Bedstemoderen ældedes stærkt. Det var kke uden Angst, at den llle Pge gk over Krkegaarden Mørke og op ad den skumle Trappe tl Klokkerne, der hænger øverst oppe Krkens Gavl, men den Gamle trøstede hende med, at der ntet var at frygte, naar man gk st lovlge Kald". En mørk og stormende Vnteraften, da hun skulde op ad Trappen, hørte hun mdlertd en underlg Pusten ved de nederste Trn, og da hun føler sg for, faar hun fat noget Loddent og blver samtdg slaaet Ansgtet. Hun løb skrgende hjem, og Bedstemoderen og Nabolaget gk nu med Lygter og Bevæbnng tl Krken for at se, hvad det var, der vlde hndre, at der blev rnget med Aftenklokken. Saa fandt de en stakkels Kalv, der havde søgt Ly for Uvejret. Saa blev der rnget med Klokken, som det sg hør og bør, skøndt noget senere end ellers.

25 11 Moders gamle Hjem Ryttergaden gjorde et ret velhavende Indtryk paa mg som Barn, med det lange, svære Egetræs Bord, ved hvs nederste Ende Bedstefader sad og syede Handsker og Boldte, medens Bedstemoder syede Skræddersynng ved den øverste Ende. Naar jeg kom, Reglen snublende over det uvant høje Dørtrn, saa hun paa mg over de store Hornbrller, som sad langt nede paa Næsen, og saa blev jeg forsynet med en vældg Mellemmad", der med Hensyn tl Paalæg langt overgk hvad jeg hjemme fra var vant tl, og som jeg paa Fodbrædtet under det store Bord sad og fortærede stlle Fryd, medens jeg saa mg om paa alle de gamle rare Sager den rummelge Stue. Bagved Bedstemoder stod et Egetræs Chatol med forskellge fne Kopper og et Par store Chnesere af Porcellæn, som vstnok blev solgt paa Auktonen efter Bedstefader, men rmelgvs kke exstere mere; th man maa jo erndre, at Byen er bleven bombarderet og skudt sønder og sammen et Par Gange sden. Det var stadg en stor Fornøjelse for mg, naar Bedstemoder lod den ene af dem nkke med Hovedet, den anden havde faaet en Skade Halsen og maatte nøjes med at holde Hovedet skævt og se Tlvenstre for Døren stod en stor Egetræs Slagbænk, der kunde slaaes ud tl alle fre Sder og afgve Leje tl en hel Famle. I det andet Hjørne stod en vældg Hmmelseng med pyntelge Spærrelagen* (o: Gardner) af blaablomstret Lærred. tl.

26 12 Jeg husker den godt fra en FastelaV^nsmandag Jeg skulde pske Bedsteforældrene op med et pragtfuldt Fastelavnsrs, som v om Søndagen havde pyntet med Blomster af kulørt Papr. Men det var haard Vnter med Sne og Frost, og saa tlbød mn trofaste Broder Anders at trække mg derop paa Slæden gennem de store Snedrver. Bedsteforældrene havde længe været oppe, og da v holdt for Døren, smuttede Bedstemoder hurtg Sengen, for at jeg kunde have Fornøjelsen af at pske hende op; men jeg opdagede en Flg af hendes Kjole, der hang udenfor Dynen, og saa led mn Fornøjelse et stort Skaar ved, at jeg kunde mærke, at det hele var arrangeret. Det var et tarvelgt og nøjsomt Hjem, hvor der blev arbejdet strængt. Alt maatte udføres Haanden, dengang fandtes der jo ngen Maskner, og Bedstemoder, som lærte unge Pger at sy, havde den Læreregel, at en lang Traad g'er en doven Sypge", jeg forstaar kke rgtg hvorfor. De havde deres tarvelge Udkomme og opdrog deres Børn under ret streng Tugt. Bedstefader brugte f. Ex. den Kur om Vnteren, naar Børnene havde Frost, sær Hælene, at han strøede ldt Krudt det aabne Saar og stak Ild paa det, det var saa godt fortalt det, tl at trække Frosten ud". Moder har selv saa sandt er det. Der var det hele taget noget underlg gammeldags ved Folk deroppe f. Ryttergaden Ex. ved gamle Jeppe Børup med de gule Knæbenklæder, de hvde Strømper, den røde Tophue og den tær- op

27 13 nede Vest med strkkede Ærmer. Samme Hovedbedæknng brugte Bedstefader ogsaa Hjemmet. Han var en ualmndelg høj, noget duknakket, Mand med et strængt alvorlgt Udseende. Bedstemoder husker jeg som en llle stlfærdg Kone med et mldt Ansgt, pyntelg og proper som hele Hjemmet. Moder blev strængt opdraget og godt opøvet Orden og Plgttroskab. Hun har fortalt, at Bedstefader en Gang hendes tdlgste Barndom tog hende paa Armen og bar hende ned tl Raadstuen, hvor en Tyv blev psket og brændemærket. Efter at Rakkeren havde trykket det glødende Jærn, med en Galge som Mærke, nd hans Pande, blev han lukket nd Nschen under den store Raadhustrappe, som ved et Gtter var aflukket fra Gaden og hvor Halsjærnet var fastgjort Muren. De mange Folk kunde efter Exekutonen frt tale med Msdæderen. Bedstefader kom med Moder paa Armen ogsaa hen tl Gtteret og spurgte ham, hvordan han havde det. Aa, gode Mand, De kan nok tænke Dem, hvordan jeg har det," svarede han jamrende. Hold Dg nu fra at stjæle en anden Gang," sagde Bedstefader og gav ham et Pengestykke, som han nok fk mange af Løbet af Dagen. Paa Moder gjorde det et stærkt Indtryk, hvad der vel ogsaa var tlsgtet; os fyldte det med Gru og Rædsel, naar hun senere Mørknngen ved Kakkelovnslden fortalte derom. Moder var særlg flnk Skolen, og den gamle Lærer Bache, der først døde 1857 eller saa om-

28 14 trent, kaldte hende, endnu da hun var en Kone paa halvhundrede Aar, for mn llle Ane Lausne*. Hun lærte godt at regne og skrve, hvad Fader aldrg fk lært. Sden maatte Moder derfor føre al Korrespondance vort Hjem og fk Lejlghed tl at holde sg Øvelsen, da hun fk de mange Drenge at skrve tl. Efter Konfrmatonen kom Moder strax ud at tjene, først hos Klædefabrkant Schwartz's, hvor hun fk Lejlghed tl at lære Tysk, senere hos Major Neckelmanns^) og tlsdst hos Borgmester Rahbek'Sy hvorfra hun blev gft.^) Bedstemoder døde først, vstnok Efteraaret 1847, og Bedstefader følte sg nu meget ensom og kunde sdde længe hjemme hos os og tale med Fader, der sden sjelden nævnte ham uden at tlføje: Ja, den gamle Handskemager, det var en Hædersmand." Hans sdste Juleaften tlbragte han ogsaa hos os. Hans anden Datter, Moster MettCy var nemlg bleven gft med Væver Lnneballey der var Retsvdne og tlsdst blev Arrestforvarer, hvorved han fk Bolg paa selve Raadhuset. Men det var meget mod gamle Bedstefaders Vlle, at Svgersønnen overtog denne Bestllng og han syntes, at det at være Tyvetrækker", som han kaldte det, var en uværdg Bestllng. Da saa Moster Mette nvterede den Gamle Juleaften, var han kke tl at formaa tl at spse st Juleaftens Maaltd paa J) Afskedget Major Johan Frederk Neckelmann døde Frederca 1853, 74 Aar g. og var gft med Ane Krstne Bang, død 1869, 83 Aar g. ') Justtsraad Jacob Ralbek ( ) var Borgmester og Byfoged Frederca fra

29 15 Raadstuen". Han kom der det hele taget nødg. Saa kom han da ned tl os og deltog vor Festaftensmad: Røget Svnehoved med Grønlangkaa og Æbleskver, som der var gjort Forberedelser tl lge fra den Dag Grsen blev slagtet og dens Hoved beredt tl Røgnng. Gamle Bedstefader døde Foraaret Der blev plantet en Hængeask paa de Gamles Grave paa Dansk Krkegaard, den voxede frodgt; mon den staar der endnu? Huset Ryttergaden blev solgt tl Gørtler Harder, der byggede det om, hvad det nok kunde trænge tl. Moders eneste Broder, Hendrk Thrry nedsatte sg som Væver Smdstrup mellem Koldng og Vejle, hvor han var tllge Rnger ved Krken. Det var en Fest at besøge Morbroder hans llle Hus ved Krken, hvor v fk Indtryk af, at der var mere Velstand og Overflod paa Lvets Goder, end vort eget Hjem. Moder elskede ham, og det var en stor Glæde, naar den høje, sndge og alvorlge Mand en sjælden Gang besøgte os. Da jeg var bleven Student, var jeg derude og blev Genstand for en aldeles rørende Kærlghed og Omhu. Jeg vlde blve der om Natten, men der var kke Tale om, at de efter deres Menng kunde gøre det godt nok for mg deres propre og pyntelge llle Hjem, og de havde derfor bedt om Natteleje for mg oppe paa Smdstrupgaard hos Propretær Ammundsens^) (den theologske Professor Åmmundsens Bedste- 1) Kammerraad Jørgen Vlhelm Atnmundsen tl Smdstrupgaard, død 1870.

30 16 forældre), hvor jeg da ogsaa nød gæstevenlg Modtagelse, men jeg maa bekende, at jeg hellere var bleven nede det llle Hus ved Krken hos Morbroder Hendrk. Der blev sunget og spllet oppe paa Gaarden om Aftenen, jeg kunde ldt af begge Dele, men Dagen efter hørte jeg, at Morbroder havde staaet udenfor og lyttet og glædet sg over, at hans Søstersøn var med der ndenfor, hvor der var Sang og Spl og Lystghed. Den mlde, fordrngsløse Mand døde Hans eneste Datter, Lene, blev 1869 gft med mn Broder Frederk^ men døde af Brystsyge to Aar efter Frederca, medens han var Mexco. Om Moster Mette, der blev født 1805 og gft med Lnneballe har jeg fortalt. En af hendes Sønner, Chrstan Lnneballe, var under Dybbøls Belejrng udtagen tl Ambulancesoldat og vakte Beundrng ved den Ro, hvormed han færdedes ude Skyttekæden for at opsamle de Saarede. Da der efter Dybbøls Fald skulde uddeles nogle Dannebrogskors efter Kompagnets eget Valg, sagde Kaptajnen foran Fronten: Er kke alle Kompagnet enge med mg, at vor Ambulancesoldat Chrstan Lnneballe først skal have Dannebrogskorset?" Et enstemmgt Ja var Kompagnets Svar, og Fætter Chrstan maatte frem og modtage st Kors. Der var ldt af en Sven Dufva ved ham. Efter Krgen rejste han med Kone og Børn tl Amerka, hvor det skal gaa ham godt. Moders anden Søster, Magdalene, var født Hun kom tl Kjøbenhavn og fk Plads et fnt

31 17 Hus og blev saa gft med en prægtg Mand, Mads Hansen fra Glud ved Horsens. Han var Opsynsmand ved det daværende kgl. Klædeoplag paa St. Annæplads, hvor han havde Bolg, og deres Hjem var et godt Tlholdssted for mg og mne Brødre under vort Ophold Kjøbenhavn. V legede da nede paa den store Plads, hvor nu det forenede Dampskbsselskab har sne Lokaler, med alle vore lvlge og velbegavede Fættere og Kusner. V sang frstemmge Sange den store lave Stue, og naar Tante opvartede med Punsch, holdt v Taler og sang gamle Selskabssange fra Onkels og Tantes Ungdomstd: Smlende Haab, Du elskte Barn, som svæver", Der var en Td, da jeg var meget llle", Hv rose I saa vore Fædre", o. m. fl. Tante sang begejstret med og gamle Onkel hørte tl med et fornøjet Sml. Var gamle Bedstefader maaske vel stræng mod sne Børn, var Onkel og Tante maaske alt for mlde. Det lykkedes da heller kke deres Børn at trænge gennem de Vanskelgheder, som man vel maa gennem for at erobre sg en Stllng Lvet; de faldt saa tdt tlbage paa Hjemmet, hvor Kaarene efter Onkels Død 1869 efterhaanden blev trange; de fleste af dem døde øvrgt som unge og Tante beholdt en Td Frbolgen, ndtl hun kom paa Almndelg Hosptal, hvor jeg af og tl besøgte hende og glædede hende. Kunde jeg blot have taget hende med mg, den trofaste gamle Sjæl. Hun døde Hun delte trolg med os, saa længe hun havde noget.

32 18 HJEMMET OG DETS OMGIVELSER MIN kære gamle Fader var født den 13. Jun Jeg kalder ham gammel, th for mg staar han som gammel; en stærk, kke høj Skkkelse med en svær graanende Haarvæxt, ejendommelge karakterstske Ansgtstræk med et klogt, kke sjælden skælmsk Udtryk de lvlge Øjne. Fyenske Bedstemoder havde en Slægtnng, der var Gaardmand paa Samsø og som havde Brug for en Dreng, der kunde vogte Faar, og Bedstemoder mente, at hendes Jørgen kunde udfylde Pladsen som Faarehyrde, skøndt han kun var 9 Aar gammel. Der blev lovet Drengen god Behandlng, et Sæt Klæder og meget andet godt det var jo hos en Slægtnng. Drengen kom altsaa tl Samsø strax efter Bedstefaders Død 1815, skøndt det kke manglede paa Advarsler. En gammel Mand af Slægten Prp Mddelfart gk op tl Bedstemoder og sagde: Du vl da vel kke sende Dn Dreng tl Samsø? De gør ham tosset derovre!" Men hun følte sg bunden tl sn Aftale, og det blev et saare strængt Aar for den llle Jørgen Prp. Naar Fader omtalte det, sagde han gerne: Det var Hug og Had, og ldt Mad." Langt ud Udmarkerne blev han sendt med sn Faareflok og tlbragte dér sn Td. Pjaltet, halvnøgen og sulten drev han om med sne Faar. De nye Klæder udeblev. Maden skortede det paa. Renlg-

33 19 hed og Skolegang var der ngen, der tænkte paa. Fader kaldte det altd et Ldelsens Aar". Det var Nærheden af Kolby Kaas paa Samsøs Sydsde. I det gamle Brattngborgs Runer ndrettede han sg en Slags Hule eller Hytte, hvor han søgte nd ondt Vejr. Men da Sommeren var gaaet, forlangte han bestemt at komme hjem, og blev den Anlednng nogenlunde renset, fk st Haar klppet med en Uldsax og fk en Dragt af strbet Dynevaar; saaledes udstyret mødte han hos sn Moder, da hun Efteraaret 1815 havde faaet Enkebolg Skyttehuset" paa Hndsgavl. Den følgende Sommer blev han Havedreng her hos Gartneren, blev godt behandlet og havde en sorgfr og lykkelg Td. Han maatte luge, rense Frugttræerne for Mos og plukke Jordbær. Der var altd mange Gæster paa Hndsgavl, og naar han laa mellem sne Jordbær, lyttede han tl alle de mange Samtaler han hørte, og den lvlge Dreng opsnappede da mangt og meget, som gav ham noget at tænke paa. Stort anden Undervsnng fk han kke, ellers havde han med sne ualmndelge Evner nok bragt det vdt, nu blev hans Lv en bevdst eller ubevdst Længsel efter Kundskaber som aldrg blev stllet. Da han var bleven konfrmeret, kom han Snedkerlære hos Snedker Groos Mddelfart, og efter 1825 at have gjort st Svendestykke, den tradtonelle Dragkste, som Moster Magdalene købte, og som endnu er Famlen, fk han Arbejde ovre Frederca. Her følte han efterhaanden mere Lyst 2*

34 20 tl at beskæftge sg med større Fruftsarbejder Skbe og Baade nede ved Havnen, og arbejdede ogsaa en Td paa Poulsens Værft Aabenraa. Han havde mdlertd lært Moder at kende, medens hun tjente hos Borgmester Rahbek som Stuepge og Barnepge for hans Datter Ånnney et svagt og vanskelgt llle Barn, som trængte tl al den Omhu, Moder kunde yde. I 1827 blev mne Forældre gfte og lejede en Lejlghed nede hos Smed Melsng Vendersgade, hvor nu Tunnelen gaar under Baneoverkørslen. Der blev mn ældste Broder Rasmus født 1828; det var det eneste Sted, hvor der den Gang var Fortogsflser, og naar jeg senere hen gk Skole, maatte jeg altd over paa Flserne og tænkte da paa mn store Broder," der var Student Kjøbenhavn jeg var kke helt utlbøjelg tl at tro, at dsse Flser var lagt der tl Ære for ham, en Menng, jeg dog senere frafaldt. Fader var en høj Grad alsdg og praktsk Mand, der frejdg gk Gang med alt, hvad der paa nogen Maade kom nd under Tømrer- eller Snedkerarbejde. Han fk dels Arbejde hos gamle Mads Munk, dels arbejdede han paa egen Haand som Baadebygger. Hertl fordres der et skarpt Øje, og han havde kke lært Tegnng, næsten kke Skrvnng og daarlgt nok Læsnng, men ved en hurtg og klar Opfattelse lærte han meget ved ganske stlfærdg at se efter, hvorledes andre bar sg ad. Da han senere fk den store Drengeflok, der alle lærte noget de forskellge Retnnger, de

35 21 slog nd paa, kunde han nderlg fryde sg. Det var lgesom en Oprejsnng for ham, troer jeg. Da mn Broder Ånders kom hjem tl Frederca efter at have lært Skbsbygger Aabenraa og sejlet som Tømmermand paa store Skbe hele Verden over, været med Krgen og lært Skbskonstrukton m. m., byggede han efter egen Tegnng en prægtg Skonnert: Elbo". Fader var dengang en gammel udsldt Mand, og mn Broder var nu stllet saaledes, at han kunde underholde ham og Moder. Den Gamle kom hver Dag ned paa Tømmerpladsen og fulgte med levende Interesse, hvad der gk for sg. Da Skbet endelg var færdgt og stolt gled ned ad Beddngen og ud Havnen, gk Fader hjem og satte sg stlle hen paa sn Stol Hjørnet af Stuen, lagde st Hoved ned paa Bordet og græd længe nu havde hans Søn naaet det, som han selv saa nderlg gerne vlde have naaet! Ja, hans Lv var en vs Henseende noget af en Tragede! Men jeg maa tlbage tl mn Faders Vrksomhed Frederca hans unge Aar. Havnen var dengang først ved at blve tl, hdndtl havde man hjulpet sg med en Landngsbro lge for Enden af Strandgade (Vendersgade) ved Færgemandens Plads". Mads Munk havde Arbejdet ved den nye Havn, og Fader arbejdede hos ham; men var der ntet Arbejde, byggede han Baade hjemme vor Gaard, og hans Baade blev snart bekendte som solde og velsejlende. Jeg var paa det Tdspunkt stor nok tl at lægge Mærke tl, hvad der foregk om mg,

36 22 og v Smaadrenge lærte snart at gøre os nyttge med at yde Haandsræknnger: holde Planker tl", eller holde mod", naar der blev klet og naglet" osv. Det var Aarene Da var Fader sn fulde Kraft, og var der kke Velstand Hjemmet, saa var der hvert Tlfælde dengang sjælden Mangel. Imdlertd var Havnefogdens Søn Peter Petersen kommen hjem. Prnsen ^) havde hjulpet ham tl at lære Skbsbygger og Konstrukton Troense, saa det var kke underlgt, at han kunde tage Magten fra Fader, der jo var Autoddakt. Det er et af de tunge Mnder fra Barndomstden, den Dag Fader kom hjem fra Stranden paa en usædvanlg Td og fortalte, at han havde mødt Peter PeterseUy som med ungdommelgt Overmod havde sagt tl ham: Nu kan Du gaa h\emy Jørgen Prpy nu blver der kke mere for Dg at gøre." Fader havde da ganske sagtmodg svaret: Aa, der blver vel ldt at gøre for mg ogsaa." Men det var rgtgt nok, nu fk Peter alt Havnearbejdet og Fader kunde gaa hjem." Saa byggede han Baade, men ogsaa det tog af, og tlsdst maatte han tage Arbejde for Dagleje hos Peter Petersen, 4 Mark om Sommeren og 31/2 Mark om Vnteren, vel at mærke naar Vejret var tl at arbejde ved den aabne Kyst. Saaledes gk det hele Resten af mn Barndom for mn Fader: tdlg op om Morgenen, en 1) Som Prns paadrog Frederk VII sg som becendt Kongens, Frederl VI. s, Unaade, og efter et kort Togt tl Island 1834 fk han Ophold Frederca tl Kongens Død Prnsen fungerede som Kommandør for Fyenske Infanterregment under Generalleutenant Castoner.

37 23 Tme Mddag, og hjem naar det var mørkt. V maa tacke Gud for hans stærke Helbred; men naar det svgtede, stod den btre Nød for Døren, som den Gang, da han laa saa længe syg af Tyfus. V var fem Brødre hjemme og opholdt os alle den llle Stue og det endnu mndre Sovekammer. Da var han nærved Døden og Nøden var stor; Moder stred og førte en haard Kamp, de faa Værdsager blev solgte. De to Sølvskeer, som v ejede, blev solgte tl Guldsmed Struntzej og Platndukaten, som FarhrodQV Johannes havde fundet Polen og gvet Rasmus Faddergave, blev solgt tl Købmand Byberg for at skaffe Brød. Ja, det var knugende tungt, da Fader var syg, og jeg følte det undertden, som om jeg aldrg havde Lov tl at være glad mere. Lge saa drøjt var det, dengang Fader en umaadelg stræng Vnter fk Koldbrand Hænderne, de stakkels Hænder, som skulde skaffe Føden tl os alle. Han gk stadg paa Arbejde, ellers stod det hele jo stlle, men hans Hænder var som døde, og det maatte regnes for en stor Velvlle af Peter Petersen^ at han overhovedet gav ham Dagløn, det har kke gjort Sagen lettere for Fader. Naar han kom hjem og havde spst, gk han dengang strax Seng, men hele Aftenen og Natten kunde v høre ham lgge og banke med Hænderne paa Dynen. Hvad der blev gjort ved Sygdommen, véd jeg kke, men den blev først hævet efter lang Tds Forløb, Skøndt Tderne var tunge, kunde han dog be- hvlken Hænderne var fulde af Saar.

38 24 vare Humøret, lod det tl. Han var mere praktsk erfaren end nogen paa Pladsen, og kom man vanskelge Tlfælde, blev der altd kaldt paa Jørgen Prpy og saa kunde Hovedet hjælpe, hvor Hænderne svgtede. Dette erkendte Mester Petersen ogsaa og sagde det tl Fader, der ganske tørt svarede: Du kan ngen bedre faa tl at være Degn end en afsat Præst, th han véd, naar han skal sge Amen!" Hvorledes mn Moder slge Tder skaffede Mad tl os alle af de faa Indtægter, er mg en ufattelg Gaade. Ernærngen var jo kke kraftg, men v fk dog Mad hver Dag, selv om det om Morgenen kunde være uskkert, hvorfra den skulde komme. Mærkelg tdt hændte det, at der kom Hjælp paa en aldeles uventet Maade. En stræng Vnteraften, da v sad om den lllebtte Lampe og Stemnngen var saare trykket, hørte v én arbejde sg gennem Snedrverne udenfor, komme nd Forstuen og stampe Sneen af Fødderne. Manden, der kom nd Stuen, kendte v kke strax, da han havde en stor Kappe paa, men opdagede saa, at det var Guldsmeden, Struntzey som v vore Sølvskeer tl. havde solgt Der er ndsamlet nogle Penge velgørende Øjemed," sagde han, og jeg vl V blev kom Takken. Det var spørge, om De vl modtage 4 Rgsdaler?" først stumme af Glæde, saa tlvsse en Nødhjælp. Et saadant Extra-Tlskud bragte Moders Fnanser paa Fode for en Td, th Nøjsomhed og Omtanke var hun den ypperste, jeg har kendt, og

39 25 hvor kunde hun kke takke Gud! Kateketen Hansery^) der senere blev Præst Fjelstrup ved Haderslev og endte som Katholk, bragte os tdt et eller andet, som v kunde have Brug for. En Eftermddag kom Fruen og hendes Søster, Frøken Clausen, ned tl os og bragte os en Hlsen fra mn Broder Chrstan, der dengang var Lære hos de- res Broder, Juvelerer og Guldsmed Hans Chrstan Clausen St. Kongensgade Kjøbenhavn. De sad ved deres længe og talte med Moder og spurgte Bortgang, om hun vlde modtage et Pund Kaffebønner, hvlket med Tak blev modtaget. Bønnerne blev lagt paa Hylden over Køkkendøren, men om Natten drømte Moder saa levende, at der laa et Fremarksstykke mellem Bønnerne, at hun vaagnede, stod op og saa efter, og saa laa der vrkelg en Fremark Kaffen, og den kom godt tlpas. Under mn Skolegang var jeg stadg Kordreng og maatte som saadan møde hver Søndag og tl hver krkelg Forretnng, men jeg havde aldrg hdtl været saa heldg at komme Betragtnng, naar der ved Juletd blev uddelt en llle Belønnng af Krkeværgen, Caspar Jensen, for vort Arbejde som Kordrenge. En Daler var det højeste, som nogen havde faaet, og v Smaafyre var stærk Spændng, naar Pengene skulde uddeles. Jeg var ^) J»rgen Laurtz Vlhelm Hansen ( ) blev 1841 Kateket og Lærer ved St. Mchaels Borgerskole Frederca, 1850 blev han Præst Hammelev ved Haderslev, 1854 Præst 1 Fjelstrup. Han blev Katholk og tog Afsked Han var gft med Emle Augusta Clausen. (Se Johs. Fbger: Mt Lv og Levned. Sde 255 f.).

40 26 alt flere Aar vendt skuffet hjem fra Uddelngen, maaske paa Grund af mn Ldenhed. Endelg lykkedes det jeg fk en blank Daler og lede glædestraalende hjem. Det var Dagen før Juleaften og Moder havde anstllet mange Beregnnger for at gøre det ldt festlgt med de yderst smaa Mdler, hun havde at raade over. Saa styrtede jeg nd ad Døren: Mo'er, jeg har faaet en Daler!" Hun blev helt stum, saa brast hun Graad og sagde: Aa, Gud ske Tak, nu kan v faa en glad Jul!" Og det fk v, kke med Juletræ og Gaver, th det kendte v kun af Omtale dengang, men nu kunde Moder bage en Julekage med mange Rosner, og alene dette, at v kke skulde spse tl Mddag paa sædvanlg Maade Kl. 12, men da faa Kaffe med Smørrebrød og et llle Stykke Julekage, som v bed af paa den sparsommelgste Maade, for at det skulde vare rgtg længe, og saa endelg Festmaaltdet: det røgede Svnehoved med Grønlangkaal og tlsdst de mageløse Æbleskver, hele denne Forandrng den sædvanlge Husorden, og Julesalmerne, som v begyndte at synge om Morgenen Sengen, gav en Julefest-Stemnng, som er mg et Vdnesbyrd om, at Juleglæden har en sælsom Magt tl at trænge nd selv den fattgste Vraa og brnge Lys over Juletden selv for den, der bogstavelg talt aldrg har set et Julelys blve tændt. Fader vedblev at arbejde hos Peter Petersen, saalænge han kunde. Der blev bygget Smaajagter, foretaget Reparatoner, og der var Reglen Arbejde

41 27 tl 5 å 6 Mand, men det var strængt Arbejde. Man havde jo dengang kke noget Savværk Frederca og kendte kke tl at tldanne Tømmeret med Saven, men de store Egestammer maatte tlhugges med Øxen. Haardt Arbejde og sparsom Føde slder paa Folk, og Fader blev ogsaa tdlg gammel, men han holdt ud, saalænge han kunde, og da han kke evnede at arbejde længere, kom Anders Forældrene havde saa deres Underhold hjem, og hos ham. Mn Fader døde d. 21. Oktober Jeg forberedte mg dengang tl at aflægge homletsk og kateketsk Prøve d. 24. Oktober for Bskop Engelstoft Odense, da Fader blev syg af Tyfus, men jeg naaede at komme hjem og stod ved hans Leje, da han bldt og rolgt døde. Moder, som var født 1803, var væsenlg forskellg fra Fader. Hun var lvlgere, mere talende, havde et hurtgt Hoved og var utrættelg vrksom, hun havde altd Brug for ethvert Øjeblk og forstod at benytte sn Td. Blandt et af de mangfoldge Salmevers, hun kunde ctere, hed det hyppgt: Selv Guds Almagt kan ej kalde tabte Øjeblkke frem gen." Et Vers, der forresten mn Barndom gav mg Anlednng tl mange Grublerer: Kunde da den almægtge Gud kke kalde tabte Øjeblkke tlbage? Der var jo dog ngen Grænser for hans Almagt! Og dog syntes jo her at være en Grænse? Jeg kunde kke klare det! Med st glmrende Helbred forstod mn Moder at udføre alt huslgt Arbejde vort Hjem. Hun havde født n Børn uden at have kvndelg Hjælp

42 28 Huset, var staaet op trede Dagen efter hver Fødsel, havde ammet alle sne Børn, passet Huset, lavet Maden, syet alle vore Klæder, spundet og strkket Strømper, stoppet, lappet og farvet rgtgnok saaledes at v selv ogsaa fk noget af Kuløren paa Hænder og Ansgt. Ja, den kære gamle, utrættelge Moer havde hun kke været den hun var, hvad vlde der saa være bleven af os? Naar Kampen for en hæderlg Tlværelse rykkede mne Forældre nær paa Lvet, førte mn Fader den mere Stlhed end Moder, der havde den Opgave, at brnge det llle tl Budget at balancere. Dette lykkedes saa godt, at deres Gæld, da endelg alle Børnene var komne hjemme fra, kun beløb sg tl 150 Daler, som de havde laant, da de købte Huset et af deres Ægteskabs første Aar. Mn Moder døde 1891, 88 Aar gammel, mn ældste Broders Hus og Svendborg blev begravet ved mn Faders Sde paa Mchaels Krke- gaard Frederca. Begge hendes Sønner talte ved hendes Grav, og der kom saa mange Kranse tl hendes Kste, at Klokkeren for mg taxerede dem tl over 200 Kroner", flere Penge end hun nogensnde havde ejet, saa man kan sge, at hun ved sn Død var rgere, end da hun levede. Hun var jo selv opdraget under streng Tugt, og den som elsker st Barn, tugter det tdlg* var et af hendes Valgsprog, men hun blev meget mld med Aarene, hvad vel tdt er Tlfældet. Naar v havde begaaet et eller andet strafværdgt, kunde

43 29 hun anklage os for Fader, naar han kom fra Arbejde om Aftenen, men naar det saa trak sammen tl en Afstraffelse, kunde hun paa det hæftgste lægge sg mellem, hvlket foranledgede Fader tl at mumle noget om Kvndfolk". De mndste af os slap næsten altd fr for Exekuton, det blev kun et Rap af Faders Tommestok, der stak den lange Buxelomme ved hans højre Haand. Men hvs Moder mente, at der var sket nogen af os Uret, var hun som en Løvnde, der værnede sne Unger. Hun kunde kke godt taale, at der blev sagt noget nedsættende om os. Højsndede og ærekære, som de begge var, er det mg umulgt at tænke mg, at nogen af dem kunde vge fra Sandheden, og derfor var Løgn ogsaa den eneste Synd, som ufejlbarlgt drog Straffen over os. Efter vore ydre Forhold hørte v jo tl det lavere Samfundslag, men de forstod at holde os fra alt lavt og usselt, som der fandtes nok af, og som v let kunde blve Vdne tl, naar v kom udenfor vort eget Hjem. DET GAMLE HUS OG DETS OMGIVELSER NAAR man nu med Dampfærgen kommer over Lllebælt og styrer nd Færgelejet Frederca, lgger det gamle Hus lgefor men nu er det ombygget tre I Etager. mn Barndom var det et gammelt og lavt llle Hus, hvor man med Lethed kunde naa Loftet med Haanden. V syn-

44 30 tes dengang, at der var god Plads det llle Hus, der var en Stue paa to Fag og et Kammer paa et Fag, netop saa bredt, at der kunde staa en Seng, der Længde var knap nok for et voxent Menneske, men saa bred, at der baade kunde lgge 3 og 4 Børn den. Desuden var der ogsaa Plads tl Moders Dragkste, den der altd knagede Stormvejr; Moder fortalte, at den var lavet af en der havde baaret en af de gammel Egestolpe, gamle hollandske Stubmøller oppe paa Volden, af hvlke der endnu mn Barndom var én,»valeurs Mølle", tlbage. Hele Møllen drejedes om en saadan Stolpe, der jo maatte døje meget af Tdens Tryk og Stormens Ryk. Og senere, da den blev parcelleret ud Dragkster og andre svære Møbler, knagede endnu det Stormvejr, gamle Tømmer Mndet om fordums Strabadser mod Vejr og Vnd. Vst er det, at v Børn, naar v var puttede Seng og Stormen tudede derude, og v kunde høre Bølgerne bruse dernede mod Dæmnngen bag ved Volden, tdt laa og lyttede gamle Dragkstes Knrken og Knagen ved Sden af os. Det var for os som om den fortalte Hsto- tl den rer fra gamle Dage. Nu staar den mn ældste Broders Sovekammer Kjøbenhavn. Paa den anden Sde Dragksten, ved Vnduet stod en gammel Pult, som mn Broder Rasmus havde købt paa en Aukton, og hvor han læste sne Lekter tl Latnskolen. Senere blev det mg, der tlbragte mange Tmer med Læsnng og Skrveog Regneøvelser ved samme Pult. Det llle Kam-

45 31 mer blev lgesom Husets Lønkammer, hvor vort aandelge Arbejde sprede frem og udfoldede sg. I selve Stuen foran, som syntes os stor, var alt Bohavet lavet af Fader, ja kke det alene, men ogsaa Loft, Gulv, Vnduer og Døre, Klapbordet mellem Vnduerne, Træstolene, hvoraf den Krogen ved Vnduet var forbeholdt Fader, og endelg Slagbænken, der kunde trækkes ud og afgve Natteleje tl to, undertden tre, ja en snever tl Vendng fre Børn: to og to mod hnanden. Dette gav jo kke altd en fredelg Søvn, men blev Spektaklet for stærkt, kom Fader med Rset, som sad bag Spejlet og som v havde en umaadelg Respekt for, netop ford det blev brugt saa sjeldent. Ja, den kære gamle Slagbænk, hvor v ogsaa lærte at gaa, det Moder lukkede Laaget op og satte os den, saa v kunde trave frem og tlbage og kke komme noget tl, naar hun under det huslge Arbejde og med de 9 Børn trængte tl at have Hænderne fr. Nu staar den gamle Slagbænk mn ældste Datters Hjem Skbby Lægebolg. Inderst Stuen var Alkoven, hvor Fader og Moder sov, den havde en kønt udskaaren Portal og smukke Søjler, som Fader havde udført en ledg Tme. Hele Stuen med det hvdtskurede, sandstrøede Gulv, de krdhvde Gardner og de mange Blomster, gjorde et yderst tarvelgt, men pyntelgt, nyvadsket Indtryk. Men sær husker jeg den gamle frkantede Kakkelovn henne Krogen, som om Aftenen, naar v sad Mørknngen for at spare paa Belysnngen, sendte sn Lysstraale hen

46 32 over Gulvet. Hvor var der kke hyggelgt! Saa fk v Forældrene tl at fortælle om gamle Tder, og da Moder havde en god Sangstemme, og da v Drenge havde lært nogle frstemmge Sange Skolen, var det kke sjældent, at v sang; men naar Mørknngstden blev mg for lang, lstede jeg mg tl at læse ved Skæret fra Kakkelovnen og har paa den Maade læst mangen god Bog. Naar Lyset saa blev tændt, et Tællelys eller en llle Glaslampe uden Kuppel og Glas, læste v højt. RasmuSy der var bleven Student 1847, da jeg var at v fre Aar gammel, drog stadg Omsorg for, havde Bøger, sær kan jeg fra den Td huske Erk Menveds Barndom", Chrsten Bloks Ungdomsstreger", Wlhelm Zabern" o. fl. Dsse Aftener, hvor der blev læst højt af en af os Børn, medens Fader havde et f. Extraarbejde Ex. med at skære Nagler tl Baadebygnng og Moder stoppede Strømper eller spandt, er nogle af mne bedste Barndomserndrnger. Bagved Stuen var Køkkenet med Murstensgulv og den store aabne Skorsten, hvor der var Plads tl et aabent Ildsted, ja to om det skulde være. Over Døren tl Køkkenet hang der et gammelt Kobberstk, en Arv efter Bedstefader Thm-y Handskemageren, oppe Ryttergaden. Det forestllede Chrst Begravelse en Kste, baaren af Engle og omgven af alle Ldelsens og Dødens Atrbuter, med Underskrft: Hc jacet domnus vtæ Jeg har mn Barndom tdt undret mg over den Pragt, som,jesu Grav" der var udstyret med.

47 33 Bag Køkkenet var Spsekammeret, og jeg kan kke tænke paa det uden næsten at fornemme Lugten af frsk Rugbrød. Th naar der paa nogen mulg Maade kunde skaffes en saa stor Sum tlveje, at der kunde købes en Skæppe Rug, blev den anskaffet og malet hos Møller Lecks nede paa Møllen ved Havnen; saa lagde Moder Dejg og lavede fre Brød, store og brede, saa at en Rundtenom kunde forslaa noget, og dsse Brød bar v ét for ét hen tl Bager Buhly hvor de blev bagt. Jeg mndes den trygge Følelse, v havde, naar de fre store Brød laa frske og duftende ude paa Hylden Spsekammeret, en Følelse som Folk, der lever uden Nærngssorg, vel neppe kender tl. Vandet Gaardens Brønd smagte saa dejlgt den Gang, men naar v senere kom hjem, fandt v, at det paa Grund af Strandens Nærhed havde en temmelg stærk salt Smag, men som Børn smagte det kostelgt, og v kendte jo heller ngen anden Drk end den Vandspanden Køkkenet. Saa var der Porten, hvor Fader sn Td byggede Baade, og hvor der nu stod en Høvlebænk. Fra Porten var der Indgang tl et Soldaterkammer, hvor der som oftest laa en å to Mand Indkvarterng. Hvor havde v kke mange Tng for den Port, der ret var vor Tumleplads. Med ldt af Faders gamle Værktøj lavede v Smaaskbe, som v undertden kunde sælge tl Drengene oppe Byen, der kke kendte stort tl Søvæsen, men nok kunde more sg med at lade dsse smaa Skbe sejle Vold-

48 34 at faa den graven. Engang havde jeg den Fryd svmlende Betalng af 2 Mark for et llle Skb; jeg bragte dem selvfølgelg hjem tl Moder, th v kendte kke noget tl den Slags Partcularsme at have Særejendom, men dermod en stærk Følelse af Forplgtelse tl at hjælpe med tl Udkommet, naar v kunde. I Porten arbejdede v ogsaa paa at sætte Hove" under Træsko og Trætøfler, og Jørgen Prps Drenge" var vel kendte for, saadan som de hovede Klodser". Over Portrummet laa de Ruser tl Tørrng, som tlhørte Lucas Møller og Mads Chrstoffer^ der havde lejet Aalefskeret MøUebugten. Det hørte tl vor Vnterprovant at faa 2 Lspund Aal for at gve Ruserne Husly. De største Aal blev flækkede Ryggen og røgede, og de smagte lflgt tl det noget sure og tunge Rugbrød, naar v om Aftenen rstede Aalestykkerne paa Ildtangen over Kakkelovnslden. Naar det stormede af Nordøst Høstnætterne, vdste v, at Nat gver det mange Aal", Moder kunde saa vente at faa travlt med at rense vore 2 Lspund og skure dem med Sand og en Mursten tl Saltnng og Røgnng, og v var saa om Morgenen nede at se de lange Aalebaade komme nd Havnen, halvt ladede med Fangsten, der som en levende, stadg gldende og bevægelg Masse fyldte Baadenes Bund. Den Odde af Landet, hvorpaa Staden er bygt, hedte fordum Td Bersodde", hedder det N. Jonges chorografske Beskrvelse af Danmark, Kbh Sde 589, hvorudover de mange fede og store Aal, som her fanges, kaldes endnu Bersaal".

49 35 Vor llle Have med Lgusterlysthuset var en dejlg fredelg Plet med Georgner, Asters og Reseda langs Gangene og Urtebede for Resten, men det var kke noget velkomment Bud, naar det hed, at v skulde luge Haven. Saa vlde jeg dog hellere trække Arbejdet paa Træskoene længere ud, endskøndt jeg ogsaa kunde faa for meget af det, og der var med Hensyn tl denne Lugnng stadg en llle Krg mellem Moder og mg. Mne Søskende var vstnok kke bedre, det skulde da være Frederk, som altd har været af de frommeste Børn, jeg nogensnde har kendt. Nu er Haven omtrent forsvundet, da Grundene mellem Havn og Banegaard er bebyggede. Fader og Moder var jo ved deres Gftermaal fattge og vedblev at være det. De boede først tl Leje, men saa blev det gamle Hus nede ved Volden sat tl Aukton og blev solgt for resterende kke kunde Skatter, som Ejeren, Nels Hummel, betale. Gammelt og forfaldent var det, rmelgvs fra Byens første Td, th da mn Broder Anders at det rev det ned mange Aar efter, vste det sg, gamle Egetømmer, som fandtes rgelg Mængde, Stolpe ved Stolpe med en enkelt Længde tørrede Lersten mellem hver Stolpe, var brugt før og var fuldt af Taphuller. Der gk ogsaa det Sagn, at de bedste Bygnnger de Landsbyer, som blev nedrevne for at gve Plads tl Frederca, blev flyttet nd Byens Gader og dannede de lave Husræk- mn Barndom, da man kun saae ker, som fandtes ganske faa toetages Huse Byen. 3»

50 36 Fader købte da Huset med Have for 150 Daler, som han laante af Trntats Krkes Mdler, og som han trolg svarede Renter af tl Krkeværgen Peter Sndberg hele mn Barndom gennem. Nu fk han travlt og Brug for sn vdunderlge Evne tl at udnytte selv de mndste Tng. Væggene blev rettede, Lergulvet lagt om med Brædder, Loftet udbedret, de smaa Blyvnduer med grønne Glas afløste af nye og større med klare Ruder, en Kakkelovn tl Stuen blev købt af gamle Hans Møllery der med sn Jagt havde hentet den Kjøbenhavn, og Blæggerovnen blev rejst den llle Lejlghed paa den anden Sde Indgangen, som mn Barndom blev beboet af Lejefolk. Saaledes dannedes Hjemmet efterhaanden, og Børnetallet forøgedes og voxede tl 9 Børn, af hvlke de 6 blev store og fløj ud fra Reden med en varm og stærk Kærlghed tl dette llle Hjem. Et stærkt Sammenhold knyttede dem tl hnanden, og var der Sorger og Bekymrnger og tunge Byrder, hjalp de alle tl at bære dem. Men ogsaa selve det gamle Hus holdt godt sammen, th begge Krgene, sær 1849, har det døjet meget under Fjendens Kugler og Granater og blev dog staaende. Maaske det ogsaa har været Vdne tl Svenskekrgen paa allernærmeste Hold. I Forlængelsen af vort Hus og hen tl Hjørnet laa et andet, der var Mage tl det, havde samme Husnumer (625 a og b) og oprndelgt havde tlhørt samme Mand. Her boede mn tdlgste Barndom den rgtge" gamle Thomas Kragh; en

51 37 af de senere Ejere havde nemlg samme Navn.^) Hvor han stammede fra, ved jeg kke bestemt, vstnok fra Bjerreherred, nord for Vejlefjord. Han var med st noget støjende Væsen altd godldende og hjælpsom, og v levede god Forstaaelse med ham. Han havde været Sømand, efter Datterens Fremstllng en forvoven Orlogsgast, og levede ogsaa senere af Søen og paa Søen. I Regelen havde han en større Baad, hvormed han sejlede Fragtfart tl Koldng, Mddelfart og Vejle. En af Sønnerne, Nels Kragh, kan jeg huske, og Døtrene Magdalene, Jule og Dorthea voxede op Hjemmet, hvor der var en tarvelg Beværtnng for Sø- mænd og Skppere, og hvor Magdalene skal have skrevet sne første Vers med Krdt paa Bordet for Gæsterne. Døtrene skal, tl Modsætnng Forældrene og Betragtnng af de Forhold, de levede under, have været stærkt udvklede aandelg Retnng. Mne ældre Brødre laante Bøger hos dem, og jeg kan dunkelt mndes en af de høje smukke Pger, der sang og spllede Gutar for mg. Det var Thomas Kraghs Stolthed, naar Døtrene havde lært en ny Sang, og saa maatte mne Forældre nd og høre den. Jeg erndrer godt Thomas Kraghs Hjem, saaledes som det var mn første Barndoms Td, og som det var tl for faa Aar sden, da Huset blev oml^ygget. Der var en Stue foran, hvor Gæsterne sad, med et langt Bord og en Bænk under Vn- 1) Skbstømrer og Fragtskpper Thomas Nelsen Kragh død 1846, gft med Anne Krstne Pedersen, død 1877.