UGEBREVET A4 28. Velfærdsimage styrtdykker. Pengene fosser ind i Venstres kasse. Ingen fremtid for ufaglærte

Transkript

1 UGEBREVET A4 28 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 01I 09 I 2008 Pengene fosser ind i Venstres kasse PARTISTØTTE År for år stiger den økonomiske ulighed mel lem Folketingets partier. En lind pengestrøm fra erhvervslivet gav sidste år den borgerlige fløj mulighed for at købe reklameplads til en værdi af 48 millioner kroner. Til sammenligning måtte de fire oppositionspartier nøjes med at købe synlighed i valgkampen for 13,5 millioner kroner. Valgforsker mener, at loven om partistøtte er uklar og fuld af huller. SIDE 6 Velfærdsimage styrtdykker Kvaliteten i den offentlige service bliver dårligere og dårligere, siger befolkningen i en ny måling. Valgforsker kaldet det en dramatisk udvikling for regeringen. OFFENTLIG SEKTOR Ældreplejen, skolerne, børnepasningen og sygehusene leverer en stadigt ringere service, mener et flertal af danskerne i en ny A4- undersøgelse. 53 procent siger, at kvaliteten i dag er ringere end for fem år siden, og gruppen af kritiske danskere synes at blive større. For to år siden svarede 45 procent, at kvaliteten var faldende, det samme gjorde 47 procent sidste år. I dag er gruppen altså vokset yderligere. Valgforsker Kasper Møller Hansen mener, at befolkningens holdning til den offentlige sektor har taget en dramatisk drejning. Ikke mindst i lyset af, at regeringen før seneste valg præsenterede en storstilet kvalitetsreform som svar på vælgernes negative syn på den offentlige service.»kvalitetsreformen var død allerede fra før valget. Ingen vidste, hvad den indebar. Det var en masse penge, der blev flyttet frem og tilbage, men ingen vidste, om der var nye penge i det,«siger Kasper Møller Hansen. Henrik Sass Larsen fra Socialdemokraterne er ikke i tvivl om, at vælgerne rammer plet i deres vurdering af den offentlige sektor, som han mener, er blevet systematisk udsultet af regeringen.»vi har advaret om det siden Nu er konsekvenserne meget tydelige, og det vil slå igennem på flere områder,«siger han. I Venstre mener socialordfører Ellen Trane Nørby dog, at de dårlige tal er udtryk for konsek venser af forårets strejker i det offentlige.»strejkerne har ikke kun smittet af på dem, det berørte, men på alle danskeres opfattelse af, hvordan det står til. Dertil kommer jo hele debatten om, at der mangler hænder sygeplejersker, læger, pædagoger og folk til at tage sig af de ældre,«siger hun. SIDE 16 Ingen fremtid for ufaglærte UDDANNELSE ufaglærte og med studenterhue risikerer at komme til at hænge på kanten af arbejdsmarkedet i Til den tid vil virksomhederne simpelthen ikke have brug for dem, viser fremskrivninger fra AErådet. Problemet er, at flere og flere job vil kræve uddannede ansatte, og at for få i dag fuldfører en ungdomsuddannelse. Derfor vil arbejdsmarkedet også komme til at mangle næsten faglærte og folk med videregående uddannelser, viser prognosen. Svaret fra både eksperter, arbejdsmarkedets parter og politikere er uddannelse, uddannelse og mere uddannelse. SIDE 3

2 INDHOLD I Mandag den 1. september årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 28. UDGIVET AF Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S Telefon ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Harald Børsting REDAKTØR Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk REDAKTIONSSEKRETÆR Gladis Johansson, gjo@lo.dk REDAKTION Iver Houmark Andersen, iha@lo.dk Jan Birkemose, jbi@lo.dk Michael Bræmer, mbr@lo.dk Søren Kudahl, sku@lo.dk (orlov) Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk Gitte Redder, gre@lo.dk ABONNEMENT/ADM. Mariane Hvestendahl, mhv@lo.dk LAYOUT Marie K. Jespersgaard, mkj@lo.dk RESEARCH Malene Eskildsen, mes@lo.dk Steen Nilsson, sfn@lo.dk ILLUSTRATION Gitte Skov ugebreveta4@lo.dk WEB redaktør Michael Bræmer, mbr@lo.dk CITATER Tilladt med tydelig kildeangivelse. ABONNEMENT PÅ A4 eller per brev. Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, medmindre man er medlem af et LO-forbund. INDLÆG TIL KALENDER Sendes til kalendera4@lo.dk INDLÆG TIL DEBATTEN Sendes til debata4@lo.dk eller til ugebrevets postadresse PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR Omslag 150 gram Cyklus Print Indhold 100 gram Cyklus Offset Svanemærket papir TYPOGRAFI Trade Gothic LT og Cendia. ISSN Kortere dagpengeperiode sender højst i arbejde FLERE HÆNDER Bliver dagpengeperioden skåret fra 4 til 2,5 år, vil det i dag maksimalt betyde flere i arbejde. Det vurderer vismand og professor Michael Rosholm. Vil man ikke ændre efterlønnen, er en forkortelse af dagpengene kun en mindre brik i spillet om mere arbejdskraft i fremtiden. Blandede ægteskaber er mulige MIKS Kun 38 procent af etnisk danske forældre vil tillade, at deres barn gifter sig med en muslim, og 47 procent af muslimske forældre vil tillade blandede ægteskaber. Men selv om det kræver en særlig indsats, kan man få et godt og stabilt ægteskab på tværs af de to kulturer. Det mener to samfundsdebattører med muslimsk baggrund, som er dansk gift. Minister raser over sløseri UDSATTE BØRN Velfærdsminister Karen Jespersen (V) blæser til opgør med kommunernes indsats over for de udsatte børn, som hun betegner som lemfældig og uprofessionel. Hun vil indføre mere systematik og sikre ens behandling af alle børn, uanset om de bor i den ene eller anden kommune. Den enkelte sagsbehandler må opgive sin metodefrihed, mener Karen Jespersen. De udsatte børns problemer er så presserende, at hun er klar til at krydse klinger med det kommunale selvstyre. Indvandrere åbne for kvoter ADGANGSBEGRÆNSNING Socialdemokraterne og SF s forslag om, at der maksimalt må være 30 procent socialt udsatte indvandrere i boligkvarterer, skoler og børnehaver, møder velvilje blandt indvandrere. I en undersøgelse foretaget af Catinet Research for Ugebrevet A4 bakker 52 procent af de adspurgte indvandrere og efterkommere op om forslaget. Det får dog ikke regeringen til at dele holdningen. Kvoter er et indgreb i den personlige frihed, mener Venstres integrationsordfører Karen Ellemann. Facebook favner fagbevægelse RIGTIGE VENNER Facebook er ved at blive nutidens svar på den gamle ølkasse, som de fagligt aktive kunne træde op på, når der skulle tales til medlemmerne. Flere og flere forbund under LO har oprettet profiler på det sociale netværkssite Facebook. Men selv om skridtet ud i det virtuelle samfund roses af mange, er der også kritik af, at det virker anstrengt og desperat, når en gammel organisation gatechrasher de unges univers. Dilettanteri i Statsministeriet LEDER Det ligner et dilettantteater, når statsministeren tvinger Arbejdsmarkedskommissionen til at nedkomme med anbefalinger i utide. Så sent som før sommerferien blev kommissionen ellers fremstillet som et seriøst foretagende, der ikke ville foreslå noget, før alt var grundigt analyseret. Men nu sker det modsatte. Håndfaste anbefalinger og analyser, der kommer senere. Ledige københavnere på private hænder A/S ARBEJDSLØS Står det til Københavns beskæftigelsesborgmester Jakob Hougaard (S), skal indsatsen for at få byens ledige kontanthjælpsmodtagere i job overtages af private aktører. Men dermed er privatisering ikke blevet et socialdemokratisk mantra, siger han. De bedste kræfter skal bare have opgaven, mener han og udelukker ikke, at de kommunale jobcentre kan vinde den. 2 UGEBREVET A4

3 ARBEJDSMARKED I Over ufaglærte risikerer at blive overflødige Virksomhederne får brug for færre og færre ufaglærte, viser analyse. Hvis udviklingen går som hidtil, vil der om 10 år være over ufaglærte, som ingen arbejdsgivere efterspørger. Eksperter opfordrer til politisk handling, før titusinder af ufaglærte havner i usikre job til ringe løn. UBALANCE Slagteriarbejdere, bygningsarbejdere, chauffører og andre ufaglærte går hårde tider i møde. Ifølge en velunderbygget fremskrivning vil arbejdsgiverne i mindre og mindre grad hyre mennesker, der har uddannet sig meget lidt siden folkeskolen. Ikke færre end ufaglærte risikerer om bare 10 år at skulle hutle sig igennem på arbejdsmarkedet. Tallene stammer fra en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet). Økonomer i rådet har med udgangspunkt i de nuværende tendenser inden for uddannelse og beskæftigelse regnet på, hvordan behovet for arbejdskraft ser ud i Konklusionen er, at der vil være ufaglærte og med studenterhue, som arbejdsmarkedet ikke har brug for. Helt anderledes ser det ud for folk med uddannelse. Ifølge fremskrivningen vil der mangle faglærte og med en videregående uddannelse. Tallene vidner om et kæmpe, udækket behov for at klæde befolkningen ordentlig på med uddannelse. Forskningschef Henrik Christoffersen fra den liberale tænketank Cepos siger:»når der på fremtidens arbejdsmarked er ubalance mellem udbud og efterspørgsel på kvalifikationer, hænger det i høj grad sammen med, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at få nok unge til at tage en uddannelse og opkvalificere ufaglærte i job.«lykkes det ikke at opkvalificere flere end i dag, får det alvorlige følger. For den enkelte med kort eller ingen uddannelse er udsigten at henslæbe arbejdslivet i usikre job, som ofte vil være til en lav løn. Forskellen i lønnen til ufaglærte og til faglærte eller videregående uddannede kan meget vel vokse markant. Økonom i AErådet Frederik I. Pedersen siger:»man risikerer at få et mere opdelt arbejdsmarked end i dag med større lønspredning. Det kan godt være, at lønnen ikke bliver trykket di- rekte nedad for de ufaglærte. Men manglen på folk med en faglært eller videregående uddannelse vil gøre, at de får større lønstigninger end ufaglærte.«arbejdsmarkedspolitisk chef i DI (tidligere Dansk Industri) Mette Rose Skaksen mener også, at lønniveauet kan komme under pres. Hun siger:»hvis ikke uddannelsesniveauet og dermed produktiviteten kommer op, kan vi ikke fortsat oppebære det generelt høje lønniveau i Danmark.«McDonald s-job For tiden er ledigheden rekordlav, og selv om den økonomiske vækst er på vej nedad, vil det formodentlig stadigvæk være muligt for mange ufaglærte at finde job. Det mener seniorforsker Martin D. Munk fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.»Kigger man på udviklingen i et historisk perspektiv, bliver der færre og færre ufaglærte, og sammenlignet med andre lande er der nu I ufaglærte på kanten Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil der om 10 år være ufaglærte på et arbejdsmarked, som ikke har brug for dem. Og der vil være overflødige med en studentereksamen. Faglærte og folk med lange uddannelser vil der derimod være mangel på. Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft * Tal i personer Udbud Efterspørgsel Ubalance (Udbud minus efterspørgsel) Ufaglært Gymnasial Erhvervsuddannet/faglært Videregående uddannede Note Fremskrivningerne bygger på sofistikerede modeller og statistiske data. De nærmere detaljer kan læses i AErådets analyse»mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden«på Kilde AErådet. 01 SEPTEMBER

4 Det er horribelt, hvis vi ender i en situation med et proletariat af ufaglærte, der går rundt og falbyder sig selv til en ringe løn. POUL ERIK SKOV CHRISTENSEN Formand for 3F. I Færre job i industri og landbrug Uddannelse, uddannelse Både fra eksperter, politikere på Christiansborg og parterne på arbejdsmarkedet er opskriften på ikke at havne i suppedasen med alt for mange ufaglærte og alt for få veluddannede: Uddannelse, uddannelse og mere uddannelse.»der skal satses massivt på at hæve uddannelsesniveauet. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse og ikke færre, som tendensen er nu. Flere skal optages på videregående uddannelser og ikke færre, som tilfældet er i år. Flere i job skal omskoles eller efteruddannes. I den sammenhæng er det trist, at der er lukket for at give tilskud til folk i job, der gerne vil være voksenlærlinge,«siger Frederik I. Pedersen fra AErådet. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, faldet de senere år. Fra 82 procent i 2001 til 80 procent i En udvikling, som arbejdsmarkedspolitisk chef i DI Mette Rose Skaksen er utilfreds med.»vi er nødt til i højere grad at overvåge, at udviklingen går i den retning, som regeringen ønsker nemlig at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse i Dertil skal vi selvfølgelig ikke glemme, at der er mange dygtige medarforholdsvis få i Danmark. Så vi kommer næppe til at stå med lange køer af ufaglærte ledige i jobcentrene i Billedet vil snarere være, at mange ufaglærte hænger på kanten af arbejdsmarkedet,«siger Martin D. Munk. Udsigten til, at mange ufaglærte vil henslæbe deres arbejdsliv i»mcdonald s- job«huer bestemt ikke formanden for de ufaglærtes største forbund 3F, Poul Erik Skov Christensen.»Det er horribelt, hvis vi ender i en situation med et proletariat af ufaglærte, der går rundt og falbyder sig selv til en ringe løn,«siger Poul Erik Skov Christensen. For samfundet som helhed vil et manglende uddannelsesløft blive særdeles dyrt. Ikke alene kan mange familier, hvor en eller begge forældre er ufaglærte eller kortuddannede, risikere at få dårlig økonomi. Det vil også knibe gevaldigt med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til at opretholde velfærden og væksten i erhvervslivet. Økonom Frederik I. Pedersen siger:»store ubalancer på arbejdsmarkedet eller ufaglært arbejdskraft, der i virksomhederne må erstatte uddannede kommer til at presse den økonomiske vækst og dermed velstanden nedad.«slagteriarbejdere en uddøende race Kigger man nærmere på fremskrivningerne, kan man konstatere, at udsigterne for ufaglærte er mørke især inden for landbrug og industri. Ale- De to gamle lokomotiver i dansk erhvervsliv industri og landbrug kaster færre og færre job af sig. Om 10 år vil der være færre beskæftiget i industrien, og i landbruget vil der være færre. I de private serviceerhverv derimod og i det offentlige vil der være endnu flere ansatte, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Beskæftigelsen fordelt på hovederhverv, Ændring i personer 2008 Ændring Landbrug med videre Bygge- og anlægsvirksomhed Industri Private serviceerhverv Offentlige tjenester I alt Note 1 Landbrug, fiskere, råstofudvinding, energi og vandforsyning, olieraffinaderier samt boligbenyttelse. Note 2 Eksklusiv energi og vandforsyning samt olieraffinaderier. Kilde AErådet og ADAM s databank (Danmarks Statistik). ne inden for industrien ventes et fald i beskæftigelsen på ikke færre end ufaglærte frem til Inden for fødevare- og landbrugssektoren vil faldet i antallet af job være dramatisk. AErådet har tidligere beregnet et fald i beskæftigelsen på ikke færre end personer på dette område fra 2006 til Et af de steder, hvor det allerede er gået brat nedad med beskæftigelsen, er på slagterierne. Alene inden for de seneste måneder har omkring medarbejdere inden for slagteribranchen fået en fyreseddel. Om nedturen i beskæftigelsen i fødevareindustrien siger formand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet (NNF), Ole Wehlast:»Der er ingen tvivl om, at de svageste ledige bliver hårdest ramt i fremtiden. Dem med kortere og løsere ansættelsesforhold, mange ledighedsperioder og job, som teknologien overtager. Derfor er det typisk de ufaglærte kvinder, der kommer i en meget udsat position, og som der skal gøres en ekstra indsats for. Og den skal gøres nu!«4 UGEBREVET A4

5 I Langt færre slagteri- og samlebåndsarbejdere På fremtidens arbejdsmarked bliver der langt mindre behov for især ufaglærte inden for landbrug og industri. Med andre ord bliver der eksempelvis færre landbrugsmedhjælpere, slagteri- og samlebåndsarbejdere. Brancher med nedgang i antallet af arbejdspladser Antal 2005 Antal 2015 Ændring i Procent Landbrug, fiskeri og råstofudvikling ,3 Nærings- og nydelsesmiddelindustrien ,1 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri ,7 Jern- og metalindustri ,3 Anden industri, energi- og vandforsyning ,3 Kilde Rapporten»Forbruget af uddannet arbejdskraft i kommuner og regioner i lyset af vidensamfund og kommunalreform«, 2007, fra Anvendt KommunalForskning (AKF) bejdere i industrien, der ikke har formelle kompetencer, men som takket være kurser og anden efteruddannelse, fortsat kan beholde deres job,«siger Mette Rose Skaksen. I tænketanken Cepos ser forskningschef Henrik Christoffersen også meget gerne, at flere unge kommer gennem en uddannelse. Men det kræver, at paletten af muligheder for at kvalificere sig spredes ud.»det er uhyre vigtigt, at der kommer flere uddannelsestilbud, som alle slags mennesker kan kapere,«siger Henrik Christoffersen. SF s uddannelsespolitiske ordfører Pernille Vigsø Bagge efterlyser politisk forståelse for, at der er brug for langmodighed med unge.»produktionsskolerne er et af de steder, hvor bogligt svage unge får en chance for både at smage på erhvervslivet og samtidig lære en masse. Men desværre må de kun gå der et år, selv om de måske har brug for halvandet år eller mere for at komme videre til det rigtige. Uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt og tilbud - ene flere,«siger Pernille Vigsø Bagge. Dagpenge til uddannelse Når Poul Erik Skov Christensen skal skrive en ønskeseddel på vegne af sine medlemmer i 3F, står der øverst, at flere unge skal gennem en uddannelse. Dernæst siger han:»der er fortsat alt for mange danskere også helt unge der har problemer med bogstaverne. De er læsesvage, og hvordan i himlens navn skal de blive i stand til at videreuddanne sig, hvis de ikke kan læse? De mennesker med svage boglige kompetencer skal der gøres meget mere for på alle niveauer.«regeringen har i efteråret til hensigt at få gennemført en større reform af dagpengesystemet. I den forbindelse skal den være opmærksom på, at reformen gerne må bidrage til, at flere ledige opkvalificerer sig, så de bedre kan hægte sig på arbejdsmarkedet. Formanden for NNF, Ole Wehlast, siger:»de ledige skal i langt højere grad sikres og fredes til at kunne gennemføre en meningsfuld og kompetencegivende opkvalificering eller omskoling, straks efter de har fået fyresedlen i hånden. Det skriger jo for eksempel til himlen, at vi mangler hænder i den offentlige pleje. Samtidig har vi ufaglærte kvinder gående, som ikke får mulighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse den dag, de afskediges, fordi de skal bruge al tiden på at skrive fire chanceløse jobansøgninger hver uge og sendes ud i midlertidig jordbærplukning og andet udsigtsløst arbejde.«et godt bidrag til at øge incitamentet til at uddanne sig, er ifølge forskningschef Henrik Christoffersen fra Cepos at sænke skatten på arbejde. Dermed vil folk nemlig få mere ud af de bedre lønnede job, en uddannelse giver adgang til. Skattelettelser er ikke lige det, SF er mest optaget af, når det drejer sig om at fastholde ufaglærte på arbejdsmarkedet.»det er meget skuffende, at regeringen lige har fremlagt en finanslov, hvor der ikke satses ambitiøst på mere uddannelse. Der er ingen vej udenom, hvis vi skal undgå de markante ubalancer, som AErådet ser forude,«siger Pernille Vigsø Bagge. Af Iver Houmark Andersen, iha@lo.dk 01 SEPTEMBER

6 PARTISTØTTE I Blå blok giver rød blok økonomisk baghjul Den økonomiske ulighed mellem de politiske partier vokser år for år. Med støtte fra erhvervslivet får de borgerlige partier stadigt bedre råd til dyre valgkampagner. Socialdemokraternes partisekretær efterlyser fuld åbenhed, og valgforsker kalder lovgivningen»fuld af smuthuller«. Venstres partisekretær afviser nævneværdige økonomiske forskelle. I Annoncekroner betaler sig i en valgkamp I valgåret 2007 annoncerede Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre for det, der tilsammen svarer til en værdi af godt 13,5 millioner kroner på reklamer i aviser og ugeblade. Venstre, konservative og Dansk Folkeparti havde annoncer til en værdi af godt 48 millioner kroner eller mere end tre en halv gange så meget. Parti Enhedslisten SF Socialdemokraterne Ny Alliance Det Radikale Venstre Dansk Folkeparti Konservative Venstre KONTANT En eneste privat virksomhed pungede sidste år ud med støtte til Socialdemokraternes valgkamp. Et byggefirma i Aalborg sendte kroner til partikontoret med et held og lykke til Helle Thorning- Schmidt i kampen om at vriste regeringsmagten fra Venstres Anders Fogh Rasmussen (V). Den kontante gave faldt i god jord i en slunken pengekasse, for i alt fik det store oppositionsparti kun private bidrag på 2,4 millioner kroner fortrinsvis fra fagbevægelsen - og det er ikke meget i en moderne valgkamp, hvor dyre annoncekampagner kan flytte stemmer og dermed statsministre. Hos Venstre og konservative strømmede pengegaverne fra store danske virksomhedskoncerner til gengæld ind og gjorde det muligt at bruge flere penge end nogensinde på busreklamer, dagbladsannoncer, politisk kommunikation og spin. Nye tal fra Gallup Adfacts udarbejdet for Ugebrevet A4 viser, at Venstres annonceforbrug i 2007 havde en værdi af mere end 22 millioner Annonceforbrug i år 2007 i kroner Kilde Gallup Adfacts for Ugebrevet A4. Note: Tallene dækker over partiernes annonceforbrug fordelt på dagblade, fagblade, magasiner, ugeblade, søndagsaviser, husstandsomdelte reklamer, biograf, outdoor-reklamer, radio og tv. Bruttopriser. Der er ikke taget højde for eventuelle rabatter. Annoncering på internettet er ikke med i forbruget. kroner, mens de konservative tegnede sig for annoncer til en værdi af over 18 millioner kroner. Til sammenligning annoncerede Socialdemokraterne til en værdi af 6,3 millioner kroner. I alt annoncerede de fire oppositionspartier Socialdemokraterne, SF, radikale og Enhedslisten ifølge Gallup Adfacts for et beløb, der i listepriser svarer til 13,5 millioner kroner i valgåret 2007, mens den borgerlige blok bestående af Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre tilsammen havde annoncer til en pris af 48 millioner kroner. Selv om tallene er listepriser og ikke tager højde for eventuelle rabatter, illustrerer tallene store forskelle i økonomisk formåen mellem de to blokke i dansk politik. Krav om fuld åbenhed Partisekretær hos Socialdemokraterne Lars Midtiby mener, at de økonomiske forskelle spiller en central rolle for, hvordan en valgkamp falder ud.»det er klart, at de borgerlige partier kan præstere mere, end vi kan i en valgkamp, fordi de får mange store private pengegaver,«siger Lars Midtiby. På S- kongressen i den kommende weekend vil han i sin beretning tage hul på debatten om partistøtte og opfordre folketingsmedlemmerne til at arbejde for en strammere lovgivning på området. I dag skal en bidragsyder oplyse navn, hvis man giver mere end kroner til et partis hovedkontor. Giver man beløb under kroner, har man ingen oplysningspligt.»vi må stille større krav om fuld åbenhed med økonomiske særinteresser, og hvordan de forskellige virksomheder er involveret i det politi - ske system. Vælgerne har krav på at vide, hvem der støtter hvem i dansk politik,«siger Lars Midtiby, der gerne ser en model, hvor den offentlige partistøtte gøres afhængig af, at partiet ikke får massiv støtte fra særinteresser. 6 UGEBREVET A4

7 »I dag får sundhedsministerens parti støtte fra Skandinavisk Tobakskompagni, og Mærsk giver støtte til klimaministerens parti. Vælgerne skal vide, hvor store beløb virksomhederne støtter med,«mener Lars Midtiby. En gennemgang af partiregnskaberne de seneste 10 år viser, at den socialdemokratiske blok ved folketingsvalget i 2005 havde cirka 23 millioner færre støttekroner at føre valgkamp for end de borgerlige. Skævheden skyldes en kombination af, at den borgerlige bloks partistøtte fra erhvervslivet er boomet de seneste år, og at partistøtten til den socialdemokratiske blok er faldet kraftigt. Især fordi LO i 2002 besluttede ikke længere at give penge til politiske partier eller kandidater. En række fagforbund som Dansk Metal og 3F støtter fortsat Socialdemokraterne i en valgkamp, mens andre forbund har droppet støtten. I valgkampsåret 2005 fik Socialdemokraterne private pengegaver på i alt 9,2 millioner kroner fra fagbevægelsen, mens Venstre fik 15 millioner fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening, DI (tidligere Dansk Industri) og Den Liberale Erhvervsklub. Konservative fik 19 millioner kroner fra blandt andre FLS Industries og Indu - striens Arbejdsgivere i København. Stor faglig hjælp Venstres partisekretær Lars Skipper Rasmussen mener ikke, at partiregnskaber og annonce - forbruget sidste år giver et retvisende billede af partiernes økonomiske styrke i en valgkamp.»fagbevægelsen giver ikke længere samme store økonomiske tilskud til Socialdemokraterne, men fagbevægelsen er jo ikke mindre synlig. I annoncer opfordrer fagforbundene meget direkte til at stemme på Socialdemokraterne. Vi har ikke andre, der deltager direkte i vores valgkamp, men Socialdemokraterne har de faglige organisationer,«fastslår Jens Skipper Rasmussen. Som eksempel på, at der ikke nødvendigvis er uligevægt, fremhæver han, at gratisavisen MetroXpress få dage før folketingsvalget sidste år sendte et valgnummer på gaden. Her havde Venstre en helsides annonce på side 3 og Socialdemokraterne en helsides annonce på side 5.»Resten af de store annoncer var tegnet af de faglige organisationer til fordel for Socialdemokraterne,«siger Jens Skipper Rasmussen. Han vil ikke afsløre, hvad den private støtte til Venstre beløb sig til i Først til Venstres års- I Den store forskel er blevet endnu større Ved folketingsvalget i 2005 havde den socialdemokratiske blok cirka 23 millioner færre støttekroner at føre valgkamp for end den borgerlige blok. Skævheden skyldes en kombination af, at den borgerlige bloks partistøtte fra dansk erhvervsliv er boomet i de seneste år, mens Socialdemokraterne har mistet partistøtten fra blandt andet LO. De politiske partiers støtte fra virksomheder og private fordelt på de to blokke. Alle tal i millioner kroner Den socialdemokratiske blok Den borgerlige blok Note 1 I 2002 ophørte LO med at give privat partistøtte til Socialdemokraterne. Note 2 Ikke alle partierne har afleveret årsregnskab for 2007, derfor er dette tal ikke med Kilde De politiske partiers årsregnskaber Note Partierne i den socialdemokratiske blok er her Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Partierne i den borgerlige blok er Venstre, konservative og Dansk Folkeparti. møde i november bliver partiregnskabet fremlagt. Valgforsker på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch fremhæver, at der ikke er noget endegyldigt bevis for en sammenhæng mellem omfanget af partistøtte, og hvordan et parti klarer sig i en valgkamp. Mange andre ressourcer kastes ind og kan flytte stemmer:»det handler også om antallet af aktivister, og hvor mange der sætter valgplakater op, og så skal man heller ikke underkende de politiske budskabers betydning.«set over tid ligger valgresultaterne i Danmark hårfint og balancerer på udsving mellem de to blokke på nogle få procent, påpeger Roger Buch.»Skulle man tage den økonomiske støtte som udslagsgivende for et folketingsvalg, skulle de borgerlige partier have vundet stort sidste år. I stedet blev SF den største vinder uden ret mange penge på lommen. Penge er selvfølgelig en hjælp, men på ingen måde alt, og penge er heller ikke en garanti for at klare sig godt i en valgkamp,«fastslår Roger Buch. Selv om han ikke mener, at den ene blok har noget at lade den anden høre, hvad angår direkte og indirekte økonomisk støtte, så giver han ubetinget Lars Midtiby ret i, at loven er uklar: 01 SEPTEMBER

8 »Loven om partistøtte er ikke ret meget værd. En simpel metode at omgå den på er at sprede sine bidrag ud til mange lokalforeninger. Der er mange oplagte smuthuller.«for eksempel gælder regnskabspligten kun landsorganisationerne. Det betyder, at man kan kanalisere sine penge ud lokalt, uden at nogen nogensinde får mulighed for at se, hvilke interesser der er på spil.»efter min mening er lovgivningen så hullet, at man lige så godt kunne skrotte den. Hvis man mener gennemsigtighed alvorligt, skulle der en helt anden lovgivning på plads med strammere og mere klare regler for privat partistøtte.«den kyniske forklaring på, at partierne i Folketinget ikke enes om at stramme loven, er ifølge Roger Buch, at de har stor fordel af den gældende lovgivning.»det er lidt som at lade ræven vogte gæs. Nye regler kunne meget nemt gøre livet mere besværligt for partierne. Der er jo risiko for, at nogle ville komme til at mangle penge i kassen.«danmark halter bagud Efter den seneste valgkamp lovede blandt andre Dansk Folkeparti at tage initiativ til at stramme loven om partistøtte. Men intet er sket.»når Danmark skælder ud i Kina over, at man ikke har styr på demokratiet, kunne man med rette spørge, hvorfor man ikke har styr på vores egne demokratiske spilleregler,«siger Roger Buch og tilføjer, at der er langt klarere regler og mere kontrol med økonomiske bidrag til politikerne i USA, Norge og Finland. Også partisekretær Lars Midtiby mener, at Danmark halter langt bagud på området. Men han pointerer, at Socialdemokraterne ikke vil forbyde virksomheder og organisationer at yde økonomisk hjælp til partierne. Der skal bare være gennemsigtighed. I erkendelse af, at partiet næppe får store, private pengegaver eller ændret lovgivningen inden næste års valg til henholdsvis Europa- Parlamentet og kommunalbestyrelserne, arbejder partiet på højtryk med nye strategier for fund - raising.»med vores økonomiske vilkår skal vi tænke alternativt meget tidligt for at gøre os gældende,«siger Lars Midtiby og afslører, at partiet blandt andet vil skele til den amerikanske præsidentkandidat Barack Obamas succes med at indsamle penge via internettet. Af Gitte Redder, gre@lo.dk Research: Helene Flethøj Nottelmann, hfn@lo.dk I Socialdemokraterne tvunget til sparekampagne Ikke en eneste privat virksomhed støttede Socialdemokraterne med bidrag på over kroner i 2005, hvor der med både folketingsvalg og kommunalvalg ellers var nok at bruge penge på. Da LO og flere fagforbund havde smækket pengekassen i, havde det store oppositionsparti ikke råd til at køre en synlig valgkampagne i medierne. Det havde til gengæld Venstre og konservative, fordi blandt andet Mærsk, Rederiforeningen og Skandinavisk Tobakskompagni skæppede i deres valgkasser. Offentlig partistøtte Privat støtte Socialdemokraterne 24 millioner kroner 9,2 millioner SF 5,2 2,5 Det Radikale Venstre 4, Venstre 25,6 15,0 Konservative 7,4 19,6 Dansk Folkeparti 9, Enhedslisten 2, Tilskudsydere, der har ydet mere end kroner og derfor skal stå i årsregnskabet NNF, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, BAT-Kartellet, Dansk El-forbund, Malerforbundet, 3F, Træ-Industri-Byg, Arbejdernes Landsbank, Blik og Rør, Dansk Metal, Dansk Funktionærforbund, ALKA, RBF Blik og Rør, Dansk El-forbund, Dansk Metal, Malerforbundet, PMF, RBF, 3F Dansk Industri, A.P. Møller-Mærsk A/S, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, Hermod Lannungs Fond Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Provinsindustriens Arbejdsgivere, Industriens Arbejdsgivere i København, Kirkbi A/S, A.P. Møller-Mærsk A/S, Foss A/S, Chr. Augustinus Fabrikker, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, FLS Industries, ISS, SALA, Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond, Den liberale erhvervsklub, Hjemmeværnsskolen, Interdan, ISS Finans, KFI-Holding. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Provinsindustriens Arbejdsgivere, Industriens Arbejdsgivere i København, Kirkbi A/S, A.P.Møller Mærsk A/S, Dansk Byggeri, Sofus Bernhards Fond, C-Business, Foss A/S, Chr. Augustinus Fabrikker, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, FLS Industries, ISS, SALA, Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond. Mogens Camre, A.P. Møller, Danmarks Rederiforening og Finansrådet 3F Taastrup, 3F København, Dansk El-forbund Kilde Partiernes årsregnskaber UGEBREVET A4

9 ARBEJDSMARKED I Lille effekt af dagpenge i færre år Hvis dagpengeperioden sættes ned fra 4 til 2,5 år, vil det ifølge vismand højst få flere i job. En forkortelse vil dermed kun bidrage lidt til Arbejdsmarkedskommissionens mål om at få øget beskæftigelsen med BÆKKE SMÅ Ledige skal i fremtiden kunne få dagpenge i en kortere periode, end de kan i dag, mener regeringen og Arbejdsmarkedskommissionen. Ifølge velorienterede kilder er målet, at ledige maksimalt skal kunne få understøttelse i 2,5 år mod nu 4 år. Hensigten er at få flere i beskæftigelse, så skatteindtægterne kan stige, og udgifterne til offentlig forsørgelse kan falde. Arbejdsmarkedskommissionen har regnet sig frem til, at flere fuldtidspersoner skal i job de kommende år for at få nogenlunde ligevægt i samfundsøkonomien. Skærer man dagpengeperioden ned, vil det på nuværende tidspunkt berøre ledige. Af dem vil under halvdelen formodentlig få et lønnet job, skønner vismand, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aarhus Universitet, Michael Rosholm.»I den nuværende situation med meget lav ledighed vil en forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2,5 år medføre, at højst ledige vil komme i job. Og vi taler måske snarere om mellem og De resterende, som bliver omfattet af forkortelsen, vil overgå til andre former for offentlig forsørgelse eller selvforsørgelse,«siger Michael Rosholm. Adspurgt om de ekstra sæt hænder på arbejdsmarkedet som en kortere dagpengeperiode vil resultere i ikke er meget få i det samlede regnestykke, siger Michael Rosholm:»Hvis efterlønnen ikke bliver ændret, må den ekstra arbejdskraft komme ud fra devisen om de mange bække små. I den sammenhæng er forkortelse af dagpengeperioden en af de større bække. Derudover må man se på områder som førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge.«blandt økonomer betegnes den nuværende rekordlave ledighed som usædvanlig. Hvis økonomien bevæger sig ned i et lavere og mere normalt gear, vil ledigheden stige. Og under mere normale konjunkturer vil en kortere dagpengeperiode berøre flere ledige omkring til Heraf vil cirka til komme i lønnet arbejde, anslår de økonomiske vismænd i deres seneste rapport fra foråret. I et notat i fjor vurderede den liberale tænketank Cepos, at helt op mod vil finde sig et job, hvis dagpengeperioden sænkes til maksimalt et år. Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen siger:»når man regner på effekten af at forkorte dagpengeperioden, er det forbundet med en vis usikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at det virker. Under Nyrup- regeringerne blev dagpengeperioden reduceret fra maksimalt syv til fire år. I samme periode fra 1993 til 2001 steg beskæftigelsen, og der er en almen erkendelse af, at den kortere dagpengeperiode bidrog mærkbart hertil.«økonom og direktør i AErådet Lars Andersen kalder det»en voldsom fejl«at udlægge forkortelsen af dagpengeperioden i 1990 erne som et stort bidrag til at øge beskæftigelsen:»det var ikke den kortere dagpengeperiode, men den aktive arbejdsmarkedspolitik, der gav fremgangen i beskæftigelsen i 1990 erne. Det var især fremrykningen af aktivering, så ledige skulle i gang med noget efter højst et år, der gav gevinsten. I den nuværende situation vil det også være aktiv arbejdsmarkedspolitik med hurtigere aktivering og bedre muligheder for opkvalificering, der vil have størst effekt på beskæftigelsen.«arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen har set nærmere på virkningerne af den reform med blandt andet kortere dagpengeperiode, som den svenske regering har gennemført.»den svenske regering troede, at den med sin arbejdsmarkedsreform kunne få langt flere i arbejde, men sådan er det overhovedet ikke gået. Der er kun kommet nogle få tusinde ekstra i job. Den største effekt har været, at op mod en halv million svenskere har meldt sig ud af a- kasserne og dermed alvorligt svækket den flexicurity- model for arbejdsmarkedet, som vi har så stor succes med i Danmark,«siger Henning Jørgensen. Af Iver Houmark Andersen, iha@lo.dk Det er ikke kortere dagpengeperiode, men aktiv arbejdsmarkedspolitik med hurtigere aktivering og bedre muligheder for opkvalificering, der vil have størst effekt på beskæftigelsen I Når perioden forkortes Vismændene kommer i deres seneste rapport med bud på, hvad der vil ske, hvis den maksimale periode på dagpenge sættes ned fra 4 til 2,5 år. De, der mister dagpengene, vil fordele sig cirka på følgende vis: LARS ANDERSEN Direktør for AErådet 42 procent vil finde et lønnet job. 25 procent vil blive selvforsørgende eksempelvis hjemmegående eller selvstændig erhvervsdrivende 25 procent vil overgå til anden offentlig forsørgelse eksempelvis kontanthjælp eller sygedagpenge 8 procent vil få SU Kilde Dansk Økonomi, forår 2008 udgivet af Det Økonomiske Råd. 01 SEPTEMBER

10 INTEGRATION I Forhold på tværs af kulturer kræver særlig indsats Ægteskab og venskab mellem etniske danskere og muslimske indvandrere har trange kår, men kan fremmes ved at stille større krav til indvandrere om at deltage aktivt i samfundslivet. Det fastslår eksperter og folk, der selv har knyttet tætte personlige bånd på tværs af de to kulturer. Al historisk erfaring viser, at man gifter sig med en, der ligner en selv, så i virkeligheden er det et udtryk for en kæmpe tolerance, at hele 38 procent af de etnisk danske forældre vil acceptere en muslimsk svigersøn eller svigerdatter. MEHMET YÜKSEKKAYA Integrationskonsulent BÅND Mehmet Yüksekkaya er på 16. år gift med en bornholmsk kvinde, og sammen har parret tre piger. Han er kurder og husker tydeligt den indledende skepsis hos sin danske svigerfamilie:»starten var svær. Jeg mødte stor modvilje. Men med tiden opdagede de jo, at jeg ikke havde planer om at kidnappe vores børn og føre dem ud af landet,«siger Mehmet Yüksekkaya med et grin. Hans svigerfamilie er langt fra ene om at være forbeholdne. Som en A4- undersøgelse dokumenterede i sidste uge, vil kun 38 procent af de etnisk danske forældre tillade deres barn at gifte sig med en muslim, mens 47 procent kan acceptere en muslimsk kæreste. Blandt de muslimske indvandrere vil 45 procent tillade en dansk kæreste, og 47 procent af de muslimske indvandrere giver udryk for, at de kan acceptere et blandet ægteskab. Som integrationskonsulent og stifter af foreningen»fælles fremtid«har Mehmet Yüksekkaya i mange år arbejdet aktivt for bedre relationer mellem danskere og indvandrere. Det alarmerer ham ikke, at så mange både etniske danske og muslimske forældre udtrykker modstand mod blandede pardannelser.»al historisk erfaring viser, at man gifter sig med en, der ligner en selv, så i virkeligheden er det et udtryk for en kæmpe tolerance, at hele 38 procent af de etnisk danske forældre vil acceptere en muslimsk svigersøn eller svigerdatter. Og jeg er sikker på, at endnu flere vil respektere, hvis deres eget barn en dag kommer hjem med en muslimsk kæreste, for i Danmark betragter man det som den unges eget valg.«han advarer kraftigt mod at tolke modviljen mod blandede par som udtryk for, at integrationen af indvandrere er slået fejl:»jeg kan næppe selv kaldes dårligt integreret, og jeg ville også være tilbøjelig til at svare nej, hvis jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til en muslimsk svigersøn, for man risikerer i et blandet ægteskab mange kulturelle slagsmål. Det er min erfaring, at det især er svært at skabe parforhold mellem en frisindet dansker og en religiøs muslim.«behov for tidlig indsats Derimod finder Mehmet Yüksekkaya han det meget bekymrende, at 16 procent af de etniske danskere og 14 procent af de muslimske indvandrere ikke vil tillade deres børn at omgås venner fra den anden kultur, og at modstanden mod blandede venskaber vokser i takt med, at venskaberne bliver tættere. 40 procent af muslimske forældre og 31 procent af etnisk danske forældre vil, ifølge samme undersøgelse, forbyde deres børn at overnatte hos kammerater med henholdsvis etnisk dansk og muslimsk baggrund.»der er stort behov for en tidlig og målrettet indsats for at fremme venskaber på tværs af kulturer. Det er svært at få børn og unge med indvandrerbaggrund med til fødselsdage og fester i de større klasser og i gymnasiet. Deres familie er skeptisk over for de danske kammeraters drikkevaner og festkultur, men ofte trækker indvandrerne sig unødigt. De skal have at vide, at det er okay at gå med til en fest uden at drikke. Vi og skolerne har ikke været gode nok til at pointere, hvor vigtigt det er at deltage,«siger Mehmet Yüksekkaya. Han mener, det burde være obligatorisk, at alle i en skoleklasse holder fødselsdag for hele klassen, så alle børn og forældre kommer hjem hos hinanden. Skred i indvandrerfamilierne Journalist og debattør Rushy Rashid Højbjerg er fra Pakistan, men opvokset i Danmark og er på ottende år gift med en nordjyde. Hun har også 10 UGEBREVET A4

11 mærket modstanden mod blandede venskaber og parforhold på egen krop.»mine forældre var meget optagede af andre pakistaneres nedsættende syn på en dansk svigersøn. Derfor skammede de sig. Nu er alle deres fire svigerbørn danske, og det har fået brudt mange fordomme. Eksempelvis har de opdaget, at danskere også har familieværdier og holder sammen.«hendes egen families nye åbenhed over for danskerne er ikke enestående, oplever Rushy Rashid Højbjerg. Hun vurderer, at der er gang i en hidtil uset tilnærmelse mellem etniske danskere og indvandrere:»der sker et meget stort skred i mange indvandrerfamilier. Indvandrerkvinder lærer dansk og kommer ud på arbejdsmarkedet, skolerne er blevet bedre til at rumme mangfoldigheden, og frem for alt får flere indvandrerbørn danske kammerater og kommer i danske hjem. Det er et kæmpe skridt i forhold til vores forældres gene - ration, som barrikaderede sig bag hver deres hoveddør.«hun vurderer desuden, at en høj skilsmisserate blandt pakistanere, der giftes med en fra hjemlandet, får mange familier til at være mere åbne for, at deres børn gifter sig med en herboende person med anden baggrund end familiens egen. I sin egen omgangskreds oplever hun nærmest et boom i blandede ægteskaber. Der er dog stadig alt for mange indvandrere, som lever isoleret i ghettoer og ikke aner, hvad det vil sige at være dansk, mener Rushy Rashid Højbjerg. Hun foreslår derfor efter svensk forbillede et frivilligt tilbud om uddannelse i forældreskab til alle gravide par uanset etnisk baggrund. Ét element i denne uddannelse skulle være introduktion til det danske demokrati. Hun efterlyser en mere ligelig sammensætning af indvandrere og etniske danskere i boligområder og skoler. Hun beklager, at det frie skolevalg har øget opdelingen i sorte og hvide skoler. Kontrakt om medborgerskab Forslaget om en slags uddannelse i danskhed bakkes op af Kåre Bluitgen, forfatter og debattør. Han har tidligere kastet benzin på bålet i den offentlige debat om integration ved skarpt at kritisere mange muslimer for i ord og handling at vise, at deres børn er for gode til at blive gift med en kristen eller ikke troende dansker. Det ville blive kaldt racisme, hvis etniske danskere praktiserede det samme, lød hans argument dengang. Kåre Bluitgen er derfor både skuffet og overrasket over, at A4 s undersøgelse viser, at etniske danskere tager mindst lige så stor afstand fra blandede giftermål og kæresteforhold. Det er ikke hans personlige indtryk fra Nørrebro, hvor han bor, og hvor hans børn har gået i skole. Men han erkender samtidig, at hans egne børn, som nu er 16 og 20 år, aldrig har haft muslimske kærester, selv om det var et bevidst valg at lade dem vokse op i et muslimsk domineret miljø. Hans søn har gået på Metropolitanskolen på Nørrebro, der er kendt for at have landets højeste andel af indvandrere.»mødet med folk af anden herkomst er en forudsætning for at få venskaber og forhold, men der er ikke kommet meget kæresteri ud af det for mine børn. Etnisk danske unge og indvandrere holder sig meget hver for sig. Det er desværre meget opsplittet.«han efterlyser drastisk handling. Der skal være pligt til at tage med på lejrskole, og han vil inddrage statsstøtten til alle privatskoler. Det er ikke en skatteyderopgave at støtte skoler, der modarbejder integrationen, lyder hans argument. Endelig skal der i skolen undervises i danskhed:»jeg er ikke ude på at styrke danskheden, men mange indvandrere mangler basal viden om dansk kultur. De har ikke fået læst op derhjemme og har ikke været på camping på Bornholm. De skal opdage, at Danmark er meget andet end Nørrebro,«siger Kåre Bluitgen. At større viden om og respekt for danske værdier er forudsætninger for vellykket integration og flere blandede ægte- og venskaber, mener også Peter Seeberg, leder af Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og medforfatter til Odense kommunes integrationspolitik.»tiden er løbet fra etnisk særbehandling, som gør indvandrere til ofre, der skal hjælpes. I stedet bør man indgå en kontrakt om aktivt medborgerskab: Budskabet til indvandrere er, at de akkurat som etniske danskere skal være del - tagende medborgere, som kender og respekterer de grundlæggende værdier. Det er ikke i orden at banke sin kone eller at udeblive fra lejrskolen. Lever man op til det, vil alle døre til det danske samfund til gengæld stå åbne,«siger Peter Seeberg. Af Marie Preisler Mine forældre var meget optagede af andre pakistaneres nedsættende syn på en dansk svigersøn. Derfor skammede de sig. Nu er alle deres fire svigerbørn danske, og det har fået brudt mange fordomme. RUSHY RASHID HØJBJERG Journalist 01 SEPTEMBER

12 SOCIALPOLITIK I Noget af det jeg fortryder allermest i mit liv Udsatte børn er ofre for årtiers forsømmelser og manglende systematik, siger velfærdsminister Karen Jespersen (V) i en sønderlemmende kritik af hele indsatsen over for de allersvageste børn og unge. Ministeren er klar til at krydse klinger med det kommunale selvstyre for at få indført mere systematik, flere tvangsfjernelser og klarere rettigheder til børnene. Hvis vi skal have en bedre retssikkerhed for barnet, bliver vi nødt til at undersøge, om vi kan rykke grænsen mellem det nationale ansvar og det kommunale selvstyre BARNETS REFORM Mange kommuners indsats over for de allersvageste børn og unge er tilfældig og helt utilstrækkelig. Det er hovedforklaringen på, at udsatte børn stadig mistrives og fjernes for sent trods klare politiske mål om det modsatte, mener den ansvarlige minister for området, velfærdsminister Karen Jespersen (V). Hun varsler et opgør med gamle tiders tankegang på det sociale område, og hverken det kommunale selvstyre eller forældrenes rettigheder skal stå i vejen for nye løsninger, når hun fremlægger Barnets Reform. Overskrifterne for den nye lovpakke er systematik, stram målstyring og klare rettigheder til børnene. Tvangsanbringelser, tvangsadoptioner og færre hjemgivelser til biologiske forældre skal slutte årtiers historier om»svingdørsbørn«, der aldrig får lov til at slå rod. Nationale vejledninger og tjeklister skal sikre samme hjælp til alle børn, uanset hvilken kommune de vokser op i. Løsningen er ikke at sende flere penge, mener Karen Jespersen. Problemet er nemlig slet ikke pengemangel, men snarere, at de kommunale sagsbehandlere hvert år udskriver checks for næsten 15 milliarder kroner uden at vide, om indsatsen virker.»der er jo alt for lidt systematik i det, kommunerne gør. De kan bare se, at her har vi et barn, det er gået helt galt for. Så finder de den første, den bedste ledige plads, og så kommer et seksuelt misbrugt barn måske hen et sted for psykisk syge børn, fordi der aldrig er nogen, der har undersøgt, hvad der egentlig var i vejen med det barn. Efter tre måneder går det galt, og så kommer barnet et nyt sted hen. Det er jo vanvittigt,«siger Karen Jespersen og drager en sammenligning med sygehusverdenen:»det ville svare til, at du kom og klagede over, at du havde ondt, og lægen så, uden at undersøge dig, sagde:»værsgo, på tredje sal er der en ledig seng på tarmkirurgisk afdeling.«så skærer de maven op og siger»nå, det var ikke det, der er problemet«, og så bliver du sendt et andet tilfældigt sted hen, hvor der er en ledig seng.«en af hovedstenene i Barnets Reform bliver derfor en standardisering af metoder og behandlingsindsatser baseret på den nyeste forskning og viden om, hvad der virker.»jeg vil kræve det samme af det sociale system, som vi gør af sundhedssystemet. Vi vil ikke finde os i, at flere og flere folk dør af kræft. Derfor kræver vi, at sygehusene har nogle mål og nogle planer for, hvordan de lever op til dem. På samme måde kan vi da heller ikke have, at børn mishandles og mistrives, uden at samfundet gør noget effektivt ved det. Hvis ikke kommunerne kan løfte den opgave, så må vi tage ansvaret fra dem,«siger Karen Jespersen. Denne gang skal det lykkes»noget af det, jeg fortryder mest i mit liv, er, at jeg ikke holdt fast i den rapport, jeg fik om»risikobørn«, da jeg var socialminister første gang,«siger Karen Jespersen. Rapporten fra 1993 var en gruppe forskeres forsøg på en mere systematisk tilgang til det sociale arbejde. De delte de udsatte børn op i tre grupper børn med fysiske problemer, børn med sociokulturelle problemer og børn med belastende familieforhold.»den tredeling ville jeg bruge til at udarbejde nogle indsatser til hver af de her grupper. Men da jeg fik det endelige forslag til en handleplan, blev jeg enormt skuffet! Rapportens forsøg på at sætte tingene i system og lave en klar ansvarsfordeling forsvandt fuldstændigt, da rapporten først havde været igennem det ministerielle eks - pertudvalg. Det kan virkelig ærgre mig, at jeg ikke holdt fast i det dengang.«karen Jespersen ligner en, der er parat til at 12 UGEBREVET A4

13 I Foto Scanpix Karen Jespersen Velfærdsminister og minister for ligestilling siden september Blev i 2007 medlem af Venstre og valgt for partiet til Folketinget i november samme år. Medlem af Folketinget fra 1990 til 2004 for Socialdemokraterne, som hun forlod i Indenrigsminister fra 2000 til Socialminister fra 1993 til Politisk reporter på Dagbladet Information , derefter på TV-Avisen Cand.mag. i historie og arkæologi i år. holde godt fast denne gang også selv om det kræver et opgør med en lang tradition for metodefrihed og en skepsis mod at måle og veje resultaterne af socialt arbejde.»selvfølgelig kan det lade sig gøre at arbejde mere systematisk med sociale problemer. Der er nogle bestemte ting, børn har brug for, hvis de mister en forælder og nogle helt andre ting, der kan hjælpe, hvis forældrene drikker. Det er ikke så pokkers forskelligt fra sag til sag, at man ikke godt kan sige noget om, hvad der virker. Men kommunerne er alt for dårlige til at lære af hinandens erfaringer.«så sagsbehandlerne skal kunne række ned i skuffen efter manual 2b, hvis far er død, og 3a, hvis mor er psykisk syg?»ja, det er noget af det, vi arbejder med. Vi er ved at undersøge, hvor langt er det muligt at opstille sådan nogle kriterier. Vi skal prøve, om vi ikke kan komme et skridt i retning af en slags tjek liste, så vi for eksempel kan sige, at hvis et spædbarn er så skadet, at det ikke vil spise eller sove, eller man ikke kan komme i kontakt med det, så skal barnet anbringes.«kan man overhovedet sætte social behandling op på sådan nogle formler og sige, at alle klienter med det samme problem, skal mødes med den samme metode?»man kan i hvert fald godt komme meget vi- dere, end man er i dag, hvor man slet ikke har nogen systematik. Med hensyn til metodefrihed, så vil jeg sige, at jeg går ind for, at man bruger den bedste metode. Det er også det, man gør inden for sundhedsvæsenet. Der har du Sundhedsstyrelsen, som hele tiden samler viden og finder ud den bedste behandling til den enkelte sygdom. Det samme kunne du jo gøre her.«hvem skal udstikke de regler og retningslinjer? Ministeriet? De lokale politikere?»hvis den enkelte pædagog eller sagsbehandler sidder og fører sin egen socialpolitik ud i det blå, så går det i hvert fald galt. Det kommer der alt for mange enkeltsager ud af. Det betyder også, at du som borger er meget afhængig af, hvilken sagsbehandler du får. Det er da skræmmende! Sådan burde det jo ikke være. Det burde være sådan, at når der er en national lovgivning, så skal du have ens behandling over hele landet. Så kommer vi næsten til at agere som en kommune. Men det kan også godt være, at det ikke gør noget. De her unger er sådan set ligeglade, de vil bare have den rigtige hjælp.«og det kommunale selvstyre?»hvis vi skal have en bedre retssikkerhed for barnet, bliver vi nødt til at undersøge, om vi kan rykke grænsen mellem det nationale ansvar og det kommunale selvstyre, så det nationale ansvar bliver tydeligere,«siger Karen Jespersen. I Tidsplan Efterår 2008 Kvalitetskontrakter: Lovforslag, der pålægger kommunerne at udarbejde detaljerede mål for alle sociale områder. Efterår 2008 sommer 2009 Forhandlinger mellem ministeren og Folketingets partier. Ad hoc inddragelse af eksperter. Efteråret 2009 Barnets reform til behandling i Folketinget Barnets reform træder i kraft. 01 SEPTEMBER

14 I Barnets Reform temaer til forhandling Strammere greb om kommunerne: Tydelig ansvarsfordeling mellem Folketinget, kommunalbestyrelse, forvaltning og institutioner. Klarere lovgivning med konkrete lovkrav og sanktionsmuligheder over for kommunerne. Mere kontrol: Forbedret tilsyn med anbragte børn og deres institutioner/plejefamilier Uvildigt tilsyn med den kommunale indsats Mere systematik: Overordnede nationale mål Detaljerede kommunale mål Mål/værdigrundlag på de enkelte institutioner Nationale anbefalinger/manualer til indsats og metoder i forskellige typer børnesager (= sundhedsstyrelsens anbefalinger på sundhedsområdet) Mere faglighed: Regionale kompetencecentre eventuelt i tilknytning til statsforvaltningerne Efteruddannelse/specialisering af socialrådgiveruddannelsen Større retssikkerhed for barnet: Klare, lovfæstede rettigheder for udsatte børn og unge uanset bopælskommune Færre hjemgivelser til biologiske forældre Hårdere kurs over for forældre, der ikke vil samarbejde Flere tvangsfjernelser og tvangsadoptioner Hun peger på, at der både i forhold til førtidspensioner og aktiveringsindsats er ens, nationale regler. Der er ingen grund til, at det samme ikke skulle kunne lade sig gøre for de allertungeste børnesager, mener velfærdsministeren. Alternativet er, at endnu en generation af udsatte børn bliver ofre for en alt for tilfældig indsats i kommunerne.»de her børn repræsenterer en ny underklasse og en ny ulighed, som er en af de største trusler, vores samfund står overfor. De er den del af isbjerget, du ikke kan se. De synlige er de hjemløse, de meget psykisk syge og narkomanerne. Dem skal vi også hjælpe, men det er min pligt at tydeliggøre de her børns problemer og sige, at hvis vi har et mål om, at vi ikke vil have en øget social og kulturel forskel, hvad skal der så til for at undgå det?«det kan kræve, at følsomme grænser for indblanding i familielivet skal flyttes. For eksempel skal anbragte børn sikres en roligere opvækst, så børn, der har boet hos en plejefamilie i årevis, ikke pludselig bliver sendt hjem igen, fordi de biologiske forældre ønsker det. Derfor står tvangsadoptioner og tvangsfjernelser højt på ministerens dagsorden.»vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får nog- le flere tvangsfjernelser, så de her børn får en stabilitet i anbringelsen. Jeg ved godt, at det kan være svært, når man sidder over for de forældre, men vi bliver nødt til at holde fast i, at det er børnenes rettigheder, der kommer først.«det behøver ikke at koste noget Ministerens første træk bliver de såkaldte kvalitetskontrakter, som skal holde kommunerne ansvarlige for deres egne mål på det sociale område.»jeg vil gerne lave nogle regler for det kommunale selvstyre og sige: Hvis I skal have ansvar for det her, så har I en forpligtelse til at gøre jer klart, hvad I har af børn og familier i risikozonen, finde ud af, hvilke problemer de har, og så opstille nogle mål for, hvordan vi nedbringer det her.«som eksempler nævner Karen Jespersen, at det kunne være et mål at halvere antallet af børnefamilier med alkoholproblemer i kommunen inden tre år. Eller at alle børn fra disse familier skal have tilbud om en samtalegruppe. Kvalitetskontrakterne skal efter planen vedtages i Folketinget i løbet af efteråret, mens Barnets Reform får en længere barselstid. Forhandlingerne med partierne er i gang, og gennem det næste år skal forskellige eksperter og interessegrupper høres, inden de endelige lovforslag lægges frem i efteråret Finansieringen er Karen Jespersen ikke meget for at tale om. Siger du, at det er gratis at sætte tidligere og mere systematisk ind og lave en massiv forebyggelse, som ikke bliver gjort i dag?»jeg synes i hvert fald, vi skulle starte med at se på, hvordan vi får vi gjort det her mere systematisk.«men allerede i dag siger kommunerne jo, at de er så klemte økonomisk, at de ikke har råd til at yde den indsats, de gerne vil?»hvis ikke de kan magte det, så ender det jo med, at Folketinget lovgiver så meget, at vi nedlægger det kommunale selvstyre. De laver nogle aftaler med regeringen på nogle bestemte forudsætninger. Hvis ikke de evner at løse deres opgaver, kan vi ikke bare reagere ved sådan ud i det blå at sende flere penge. Hvis kommunerne blev bedre til at bruge det, der virker, så ville det alt andet lige bliver billigere, og så ville de ikke være så tvunget til at lave økonomistyring på det her område, for det går selvfølgelig ikke.«af Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk 14 UGEBREVET A4

15 INTEGRATION I Indvandrer-kvoter møder velvilje i målgruppen Flere end hver anden indvandrer bakker op om det fælles forslag fra S og SF om, at der kun må være 30 procent indvandrerbørn i skoler og børnehaver. Venstre kalder forslaget indgreb i den personlige frihed. MIX Når etniske danskere og indvandrere ikke automatisk blander sig med hinanden, og der er åbenlyse problemer i, at de to befolkningsgrupper lever mere eller mindre adskilt, så må der styring til. Det er filosofien i et fælles forslag til en integrationsreform for Danmark, som Socialdemokraterne og SF for nylig præsenterede. Ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal rumme mere end 30 procent socialt udsatte indvandrere, lyder et af målene i den reform, som de to partier vil virkeliggøre efter et regeringsskifte. Forslagsstillerne kan glæde sig over, at der er udbredt tilslutning til ideen blandt dem, integrationsindsatsen retter sig mod. Over halvdelen 52 procent af et repræsentativt udsnit af flygtninge og indvandrere i Danmark mener, at der maksimalt må være 30 procent indvandrere i danske børnehaver og skoler. Og næsten halvdelen 46 procent er med på, at ingen boligområder om 10 år må have en koncentration af udlændinge på over 30 procent. Det viser en undersøgelse, som Catinét Research har foretaget for Ugebrevet A4. Forfatteren og foredragsholderen Rushy Rashid Højbjerg, der selv har pakistansk baggrund og i mange år har beskæftiget sig med integration, er ikke overrasket over indvandrernes velvilje over for tanken om, at nogen vil gribe styrende ind i deres liv:»man ser jo med det nye, frie skolevalg, at nogle af dem, der flytter deres børn, det er sørme indvandrere. For de synes også selv, at deres børn måske får bedre uddannelse og muligheder ved at komme andre steder end i ghettoerne,«siger hun. Rushy Rashid Højbjerg henviser til gode resultater i andre lande, der har gjort en indsats for at blande befolkningsgrupper, men understreger, at for eksempel det ikke rækker bare at flyt- te børn. Man skal også have blik for den enkelte elevs ressourcer eller mangel på samme.»det er ikke nok bare at flytte problemerne. Men jeg tror helt sikkert, at bedre fordeling er nøglen til en bedre integration. Jeg er opvokset på Nørrebro og kender alle problematikkerne, og jeg har intet positivt at sige om ghettoer, hverken skoler eller boligområder,«siger Rushy Rashid Højbjerg. Hun ser det som et held, at hendes første skole blev nedlagt, og hun derefter kom i en skole, hvor hun i sin klasse var den eneste pige med udenlandsk baggrund.»jeg kunne ikke andet end at læse og samarbejde med de klassekammerater, jeg havde. De var tvunget til at forholde sig til mig, og jeg var tvunget til at forholde mig til dem. Det har givet mig et indblik og et andet syn på dansk kultur, end jeg mødte i mit bagland,«siger hun. Det bliver næppe med regeringspartiet Venstres medvirken, at en streng kvotepolitik på integrationsområdet indføres. Partiets integrationsordfører, Karen Ellemann, synes i hvert fald, at det vil være et indgreb i den personlige frihed. Hun ser helst, at initiativet kommer fra indvandrerne selv.»man ser jo netop med det fri skolevalg, at familier af sig selv kan flytte sig og vælge anderledes. Og på den måde tager ansvaret for deres eget liv og livsførelse,«siger hun. Karen Ellemann har også meget svært ved at se, hvordan 30 procent- kvoter kan administreres.»hvad er det for nogle kasser, vi vil til at proppe folk i? Hvordan definerer vi målgruppen, og hvem definerer den? Er det danskkundskaber, der handler om? Og etnisk minoritet hvor mange generationer, går vi tilbage, og hvem tilhører så en etnisk minoritet? Det fører til en stempling, som jeg oprigtigt ikke kan se nogen fordel i,«siger hun. Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk I Hver anden indvandrer går ind for kvoter Over halvdelen af indvandrerne i Danmark bifalder forslaget fra S og SF om maksimalt 30 procent indvandrere i danske børnehaver og skoler. Lidt færre mener, at samme maksimumgrænse skal gælde i boligomr åder. Der bør maksimalt være 30 procent indvandrere i danske børnehaver og skoler? I procent Enig Uenig Ved ikke Om 10 år må ingen boligområder have en koncentration af udlændinge på over 30 procent? I procent Enig Uenig Ved ikke Kilde Catinét Research for Ugebrevet A4. Telefoninterview blandt repræsentativt udvalgte flygtninge og indvandrere. 01 SEPTEMBER

16 VELFÆRD I Offentlig sektors image i frit fald Flertallet af danskere mener, at kvaliteten af den offentlige service er blevet dårligere i løbet af de seneste fem år, viser ny måling. Trods kvalitetsreform er befolkningens utilfredshed med den offentlige sektor vokset for andet år i træk, og denne gang er det markant. Samfundsforsker kalder det en dramatisk drejning. Om undersøgelsen Undersøgelsen er netbaseret og foretaget af Capacent Epinion for Ugebrevet A4 blandt repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført fra den 22. juli til den 30. juli De tilsvarende undersøgelser i 2006 og 2007, hvorfra resultaterne indgår i sammenligninger i grafikker og artikel, blev gennemført som telefoninterview. FORVÆRRING Forsømte ældre, nedslidte skoler og alenlange ventelister til sygehusene. Det ser ud til at være et dominerende billede af dansk velfærd anno Danskerne ser i hvert fald stadig mere kritisk på kvaliteten af den offentlige service. De fleste af os mener nu, at kvaliteten af velfærdsydelserne er blevet dårligere i løbet af de seneste fem år. Helt nøjagtigt ser 53 procent i dag negativt på udviklingen i den offentlige sektor mod 45 procent for to år siden og 47 procent for et år siden. Det viser en meningsmåling, som Capacent Epinion har gennemført for Ugebrevet A4 blandt repræsentativt udvalgte danskere. Kun 15 procent mener ifølge undersøgelsen, at den offentlige service er blevet bedre sammenlignet med for fem år siden. Værst er det gået ud over skolernes omdømme det seneste år. Andelen af danskere, der mener, at kvaliteten af folkeskolen er blevet forringet i forhold til for fem år siden, er på bare ét år steget med 11 procentpoint fra 34 til 45 procent. Men næsten lige så meget ned ad bakke er det gået med både sundhedsvæsenets og daginstitutionernes image. I dag mener henholdsvis 54 og 43 procent af danskerne, at kvaliteten på sygehusene og i børnehaverne er blevet dårligere end for fem år siden i begge tilfælde en stigning på ni procentpoint i forhold til vurderingen for et år siden. Kun ældreplejen holder stand og undgår yderligere tab af image, men det er næppe noget, de er stolte af i sektoren. For ældreplejen er fortsat det område, hvor danskerne mener, at der sker den største kvalitetsforringelse i disse år. Nøjagtig som sidste år siger 61 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at kvaliteten af ældreplejen er blevet dårligere sammenlignet med for fem år siden. Det er bemærkelsesværdigt, at den markante forværring af danskernes i forvejen kritiske syn på den offentlige sektor er indtruffet samtidig med den kvalitetsreform, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede på Venstres sommergruppemøde i august for to år siden. Ifølge nyhedsbureauet Ritzau var en vigtig årsag til statsministerens skridt Ugebrevet A4 s første meningsmåling af danskernes syn på kvaliteten af den offentlige sektor. Langsom udhuling af velfærden De holdninger, der kommer frem i undersøgelserne, er ikke nødvendigvis udtryk for, at der reelt er sket en forringelse af kvaliteten i den offentlige sektor. De adspurgte behøver ikke at have været personligt i kontakt med de velfærds ydelser, der spørges til. De kan basere deres vurderinger på, hvad de har set og hørt fra venner og familie eller i medierne. Politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen er imidlertid ikke i tvivl om, at danskerne rammer plet i deres vurdering. Han mener, at vi er vidne til stadigt tydeligere konsekvenser af en systematisk udsultning af den offentlige sektor. Den har den borgerlige regering praktiseret helt bevidst, siden den kom til i 2001, for at nedbryde velfærdssamfundet og i stedet fremme private alternativer til den offentlige service, mener han.»de siger: Vi kan ikke gøre det i ét hug, for så vil de ikke stemme på os. Men så kan vi bare langsomt udhule kvaliteten og få ryddet markedet, så der kommer konkurrencefordele til de private. Og så er man i gang med at nedbryde det, man ikke vil have. Vi har advaret om det siden Nu er konsekvenserne meget tydelige, og det vil slå igennem på flere områder,«siger Henrik Sass Larsen. Det er ikke den forklaring, man får fra social- 16 UGEBREVET A4

17 ordfører for Venstre Ellen Trane Nørby. Hun ser de dårlige tal som en naturlig konsekvens af et forår, der har været præget af massive strejker på det offentlige område, og et stort efterslæb på sundhedsområdet med ventelister og suspendering af behandlingsgarantien.»det er også et forår med forældre, der har været præget af ikke at kunne aflevere deres børn i daginstitutioner, og ældre, der i flere måneder ikke fik hjælp og den normale service med leverancer af mad. Det, tror jeg ikke, kun har smittet af på dem, det berørte, men på alle danskeres opfattelse af, hvordan det står til. Dertil kommer jo hele debatten om, at der mangler hænder sygeplejersker, læger, pædagoger og folk til at tage sig af de ældre,«siger hun. Henrik Sass Larsen er med på mandskabsmanglen og dens betydning for den offentlige sektors image, men synes ikke, at en repræsentant for et regeringsparti skal bruge det som undskyldning:»det er jo dem, der har skabt et system, hvor man overkompenserer private hospitaler, så de har en bedre forretning, og sørger for, at der ikke er nok offentlige sygeplejersker og læger.«større problemer end som så Professor i politisk sociologi ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen konstaterer, at oplevelsen af, at det står skidt til i den offentlige sektor, er rimeligt entydig. Men han har ikke en tilsvarende entydig forklaring på, hvorfor danskernes syn på velfærdsydelserne er forværret så markant det seneste år. Forårets konflikt ligger lige for som forklaring, men hvis det skulle være den eneste, ville det især være gået ud over vurderingen af sundhedsvæsenet, mener han.»meget taler for, at problemerne er større end som så, og at regeringen er forfulgt af en generel misstemning i forhold til, hvordan den offentlige sektor fungerer. Hvad årsagerne er, kan man kun gætte på. Men hele mediedebatten og sommerens forhandlinger om kommunernes økonomi, der har ført til mange beklagelser fra kommunernes side over, at de ikke kan varetage deres opgaver forsvarligt, kan spille ind,«siger han. Kvalitetsreformen af den offentlige sektor kan ifølge Jørgen Goul Andersen også have virket modsat regeringens hensigt med den, fordi den fik mobiliseret en opmærksomhed på kvali- teten i det offentlige og vakt nogle forventninger, som danskerne ikke føler er blevet indfriet:»vores undersøgelser viser, at vælgerne knapt nok opfangede reformen, og den styrkede heller ikke regeringens omdømme på velfærden. Bag - efter var den almindelige opfattelse i befolkningen formentlig, at der ikke kom noget ud af den. Der har ikke været noget, der var synligt i medierne.«valgforsker og lektor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har set samme holdning hos vælgerne. Endda i en grad, hvor han ikke tror, at reformen overhovedet spiller ind i deres syn på den offentlige sektor.»kvalitetsreformen var død allerede fra før valget. Ingen vidste, hvad den indebar. Det var en masse penge, der blev flyttet frem og tilbage, men ingen vidste, om der var nye penge i det,«siger han. Heller ikke Kasper Møller Hansen har nogen samlet forklaring på dét, han kalder en overraskende og dramatisk drejning i befolkningens holdning til den offentlige sektor. Men han mener, at de ansvarlige politikere bør tage den alvorligt op til overvejelse, for tallene viser, at 01 SEPTEMBER

18 I Kritikken breder sig Ældreplejen er klart den sektor, hvor danskerne ser den største kvalitetsforringelse i disse år. 61 procent mener, at kvaliteten af plejehjemmene og hjemmeplejen er dårligere end for fem år siden. Det samme sagde nogenlunde samme andel af danskerne 60 procent for to år siden. I mellemtiden er utilfredsheden med de øvrige velfærdsområder vokset markant. Hvordan mener du, at kvaliteten af ældreplejen / sundhedsvæsenet / folkeskolen / daginstitutioner er i dag sammenlignet med for fem år siden? Svar i procent Note Sidste år lød spørgsmålet: Hvordan mener du, at kvaliteten af ældreplejen / sundhedsvæsenet / folkeskolen / daginstitutioner er i dag sammenlignet med for seks år siden? I 2006 var ordlyden som i Kilde Capacent Epinion for Ugebrevet A4 Dårligere Ældrepleje Sundhedsvæsenet Folkeskolen Daginstitutionerne Bedre Sundhedsvæsenet Folkeskolen Daginstitutionerne Ældrepleje problemet rækker videre end til forårets konflikt. Det viser de dårlige tal for folkeskolen, som gik fri af strejkerne tidligere på året, påpeger han. Borgerlige vælgere også negative Den negative holdning til den offentlige service deles på tværs af de politiske partier, om end den er særligt udbredt blandt oppositionens vælgere. 33 procent af de konservative, 36 procent af Venstres og hele 55 procent af støttepartiet Dansk Folkepartis vælgere mener, at kvaliteten af den offentlige service er ringere i dag end for fem år siden. Det kunne ligne et stemmemæssigt tag- selvbord for Socialdemokraterne, som i gentagne meningsmålinger er blevet udpeget som de bedste til at varetage velfærdsopgaver. Ikke mindst i lyset af, at lige så mange undersøgelser har vist, at de danske vælgere prioriterer velfærd allerhøjest på den politiske dagsorden. Helt så enkelt er det imidlertid ikke. Som valgforskeren Kasper Møller Hansen koger det ned:»socialdemokraterne skulle have vundet folketingsvalget i 2007, hvis folk var rationelle og satte deres kryds ved dem, de synes er bedst til at klare de problemer, de synes er vigtigst.«når det ikke skete og ifølge meningsmålingerne heller ikke ville ske, hvis der var valg i morgen, skyldes det ifølge Kasper Møller Hansen, at Socialdemokraterne lider under et imageproblem:»de indtager en underdog- rolle, hvor det er op ad bakke uanset, hvad de gør. Hvis de forsøger at lave et udspil sammen med SF om integration, så er overskrifterne i aviserne dagen efter:»hvorfor er R ikke med?«og»oppositionen står splittet«. Journalisterne er meget opmærksomme på de små sprækker, der opstår mellem de tre partier. Mens på den anden side Dansk Folkeparti kan sige hvad som helst i forhold til regeringen.«dertil kommer, at man kan flytte folks holdninger, men partivalg det er svært, påpeger han:»spørgsmålet er, hvor meget der skal til, før magtbalancen vipper. Det skal jo ske på et eller andet tidspunkt. Det ser bare ikke ud til, at det skal være nu.«økonomien står i vejen Professor Jørgen Goul Andersen mener også, at Socialdemokraterne har opinionsklimaet noget mere med sig, end valgresultatet og opinionsmålinger lader ane. Ikke engang den stramme udlændingepolitik, som mange ved sidste valg syntes var gået for vidt, var en klar vindersag for regeringen. Men selv om danskerne siger, at de prioriterer velfærd højst, kan det alligevel være økonomiske hensyn, der er afgørende for deres stemme, påpeger han.»socialdemokraterne har i vælgernes øjne et problem med økonomisk ansvarlighed. Det gælder både deres evne til at løse økonomiske problemer, evnen til at skabe vækst og til at sikre penge til almindelige borgere. Endnu i 1998 var der lige mange vælgere, der mente, de ville have en økonomisk fordel af en socialdemokratisk og en borgerlig regering. Men siden 2001 ser langt de fleste en S- regering som en personlig udgift. 18 UGEBREVET A4

19 Både på det privat- og samfundsøkonomiske område scorede partiet ved seneste valg lavere end nogensinde.«uden at have undersøgt det endnu, vil han også tro, at personfaktorer eller tillid til Socialdemokraterne som regerende parti spiller ind, når man skal forklare det paradoksale i, at vælgerne ikke straffer de ansvarlige politikere for at misrøgte det politiske område, de prioriterer højest. Ellen Trane Nørby fra Venstre mener, at velfærdspolitik er en balanceakt, og vælgerne krediterer regeringen for at have fundet den rette balance:»men kan ikke finansiere velfærd, hvis ikke der er vækst i økonomien og balance mellem udgifter og indtægter. Og der er jo flere penge i omløb i den offentlige sektor end tidligere. Hvis du spørger de økonomiske vismænd, synes de jo, at der er afsat så sindssygt meget, at den danske statskasse nærmest er ved at eksplodere i forhold til det offentlige forbrug.«henrik Sass Larsen (S) er klar over, at han står over for en enorm udfordring, hvor det ikke kun drejer sig om at profilere sig som bedst til at rette op på en offentlig sektor, som befolkningen i stigende grad finder udpint. Det budskab er forstået, uden at det har banet hans partis vej til regeringsmagten. I Utilfredshed på tværs af partier Ikke kun oppositionens vælgere er utilfredse med kvaliteten af den offentlige sektor. En tredjedel af både konservatives og Venstres vælgere og 55 procent af støttepartiet Dansk Folkepartis vælgere mener, at kvaliteten af den offentlige service er dårligere i dag end for fem år siden. Hvordan mener du, at kvaliteten af den offentlige service er i dag sammenlignet med for fem år siden? I procent S-vælgere R-vælgere K-vælgere SF-vælgere Dansk Folkeparti- V-vælgere Alle vælgere Bedre Uændret Dårligere Ved ikke Kilde Capacent Epinion for Ugebrevet A4»Der må jo være noget, der vejer tungere. Vi kan håbe, at folk på et tidspunkt vægter det anderledes, og i mellemtiden gøre alt, hvad vi kan for at fremstå med et ordentligt alternativ både på udlændingeområdet og økonomisk. Selvfølgelig koster velfærd. Det ligger også i det dilemma, vi præsenterer vælgerne for: Vil du have skattelettelser, eller vil du have en ordentlig service? Men det tror jeg også, at mange er med på,«siger han. Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk NETNYT I ARBEJDSMARKEDS- KOMMISSIONENS FØRSTE OPLÆG PENGENE ER ALLEREDE BRUGT NY AVIS FOR USIKRE LÆSERE ÅRETS ARBEJDSMILJØ- PRIS DER ER STADIG ARBEJDSLØSE Arbejdsmarkedskommissionen har nu offentliggjort sit indledende bud på, hvordan udbuddet af arbejdskraft i Danmark kan øges. Oplægget danner udgangspunkt for det konkrete forslag, der kommer 1. oktober, og indgår også i de igangværende trepartdrøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Kommissionen anbefaler blandt andet kortere dagpengeperiode og højere efterlønsog folkepensionsalder. De 9,5 milliarder kroner, regeringen har sat af til nye initiativer forud for årets finanslovsforhandlinger, er allerede brugt i tidligere indgåede aftaler. Finansloven indeholder derfor ingen»nye penge«til de lovede serviceforbedringer. Det viser beregninger fra AErådet. Landets aviser er lukket land for en halv million voksne danskere, hvis læsefærdigheder ikke rækker. Men nu er der kommet en avis specielt til dem. Artiklerne er korte, svære ord bliver forklaret, og man kan få alle artikler læst højt med et enkelt klik. Den gratis netavis»ligetil.nu«er startet af avisredaktører og sprogforskere og projektet er støttet af Kulturmini - steriet og TrygFonden. Er det din arbejdsplads, der fortjener årets titel? Eller kender du en arbejdsplads, som burde deltage i konkurrencen om arbejdsmiljøprisen 2008? Det er muligt at indstille egnede kandidater via hjemmesiden frem til 20. september. Her kan man også se, hvordan det er gået med arbejdsmiljøet hos tidligere prisvindere. På trods af den rekordlave ledighed i Danmark, er der stadig mennesker, som har svært ved at finde arbejde. Det gælder for eksempel langtidsledige, nydanskere eller folk, der har været gennem et sygdomsforløb. Nogle af dem kan du møde på denne hjemmeside fra Beskæftigelsesministeriet. Siden gennemgår også alle regler og tilskudsmuligheder på området. 01 SEPTEMBER

20 DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 1. SEPTEMBER Det Nationale Ligelønsnetværk afholder høring, der skal komme med konkrete løsninger på det 18 procent store danske løngab mellem mænd og kvinder. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og ligestillingsminister Karen Jespersen (V) er inviteret til paneldebatten. Borups Højskole i København fra til TIRSDAG 2. SEPTEMBER Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) inviterer arbejdsmarkedets parter, virksomheder, jobcentre og læger til konference om håndtering af sygefravær og arbejdsfastholdelse. Det sker fra 9:30 på Radisson SAS i Odense. Den muslimske fastemåned Ramadan begynder og varer indtil 1. oktober. ONSDAG 3. SEPTEMBER FIU - ligestilling præsenterer uddannelseskataloget for 2009 og fejrer samtidig, at det går strygende med både interesse og aktiviteter. Det foregår med en champagnebrunch hos 3F i Kampmannsgade 4 i København fra FOGH STÅR VED EFTERLØNSFORLIGET Der bliver kun ændret i efterlønnen, hvis alle partier bag velfærdsforliget er enige om det. Det understregede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter trepartsmødet med arbejdsmarkedets parter og Arbejdsmarkedskommissionen. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har afvist at pille ved efterlønnen, som kommissionen ellers har anbefalet. NU KUN LEDIGE Ledigheden faldt igen i juli måned, og dermed er ledigheden faldet hver eneste måned 36 måneder i træk. Blot fuldtidspersoner er uden arbejde, og det svarer til kun 1,6 procent af arbejdsstyrken, viser tal fra Danmarks Statistik. Ledigheden toppede sidste gang i december 2003 med eller 6,2 procent ledige. FLERE TDC-FYRINGER I VENTE TDC s topledelse varsler nu, at nye fyringsrunder kan være på vej i teleselskabet. TDC er udsat for et stigende pres på telemarkedet, og det kan betyde, at man må ændre sin politik om højest at skære bemandingen med 5-7 procent årligt. 54 MISTER JOBBET HOS BIRN Røde tal på jernstøberiet Valdemar Birn i Holstebro koster nu 54 ud af 700 ansatte jobbet. Virksomhedens seneste regnskabstal viser et underskud på otte millioner kroner, der efterfølger et april-underskud på 12 millioner. Støberiet er presset af høje råvarepriser, høje priser på strøm og hård konkurrence fra lavtlønslande. FYRINGER I FOA Millionbesparelser i FOA betyder, at 14 ansatte i forbundshuset bliver fyret, og at en række stillinger ikke bliver genbesat. I alt 25 stillinger skæres væk. FOA skal spare 14 millioner kroner på 2009-budgettet, og da forbundet ikke vil øge kontin - gentet, er det nødvendigt at skære andre steder. Besparelserne har intet med forårets konflikt at gøre. LØKKE: SP SKAL TILBAGE MED FINANSLOVEN Regeringen vil med Finanslov 2009 genindføre den tvungne pensionsopsparing SP, som betyder, at danske lønmodtagere skal opspare en procent af lønnen hver måned. Genindførelsen har vakt kritik, da økonomien allerede er ved at stagnere, og fordi de lavestlønnede vil blive hårdest ramt. Men finansministeren mener, at finanslovsforslaget er socialt afbalanceret. FLOP FOR LEDIGHEDS- FORSIKRINGER Ledighedsforsikringerne, hvor man kan opretholde op mod 90 procent af sin løn, har ikke den store interesse hos lønmodtagerne. Hos de største udbydere af forsikringerne har der ikke været nogen bevægelse det seneste par år. I alt har kun omkring lønmodtagere tegnet en lønforsikring ud af en arbejdsstyrke på mere end to millioner, vurderer forsikringskoncernen Genworth Financial. DEMONSTRATIONER VED FOLKETINGETS ÅBNING Folketingets åbning 7. oktober bliver akkompagneret af elever og studerende på gymnasier, tekniske skoler og videregående uddannelser, der vil demonstrere mod nedskæringer på uddannelserne. Det sker under sloganet»kvalitet koster investeringer nu«. De demonstrerende kræver blandt andet et stop for lærerfri timer, bedre bygninger og loft over antallet af elever i klasserne. DA, LO og Forskningscenter for Organisationsstudier markerer 100-året for augustudvalget med en konference om arbejdsmarkedet. Klokken 14 til 18 hos Dansk Arbejdsgiverforening i København. FREDAG 5. SEPTEMBER Golden Days in Copenhagen. Årets festival fokuserer på mellemkrigstiden og bærer titlen:»funkis, frisind og fascisme«. Hele programmet for den tre uger lange festival, blandt andet flere arrangementer på Arbejdermuseet, kan ses på STATISTIK ELLER MENNESKER? I 17 danske soldater er indtil videre blevet dræbt i krigen i Afghanistan. Alligevel kan kun 2 ud af 18 medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg svare på, hvor mange danske soldater der har mistet livet. Flere mener, at det er unødvendig viden, fremgår det af en rundspørge, Ekstra Bladet har foretaget blandt udvalgets medlemmer.»»jamen, det ligger der lister over, så det synes jeg ikke er relevant.«kalender Ugebrevet A4 modtager gerne forslag til kalenderen. Send en mail til kalendera4@lo.dk med oplysninger om emne, tid, sted, tilmeldingsfrist og andre relevante oplysninger. HANS CHRISTIAN THONING (V), formand for forsvarsudvalget, til Ekstra Bladet 20 UGEBREVET A4