Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
|
|
- Randi Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning, uddannelse, ældreomsorg det hele er tilgængeligt. Umiddelbart kan de helt store udfordringer være svære at få øje på. Men de er der. Velfærdskommissionen har analyseret de udfordringer, Danmark står overfor. Og vores konklusioner er klare. Første konklusion er, at Danmark ikke er på holdbar kurs. Nogle af vore problemer er ikke så synlige i dag. Men på bare års sigt vil udgifterne stige væsentligt hurtigere end indtægterne i den offentlige sektor. For det andet står det klart, at vi er nødt til at justere på velfærdssamfundet og gøre det mere robust. Det viser sig for eksempel, at få års stigning i vores levetid forrykker balancen mellem indtægter og udgifter markant i den offentlige sektor. Tredje konklusion er, at jo tidligere, vi justerer, jo længere tid er der til at forberede sig på ændringerne. Og jo mindre drastiske ændringer er der behov for. Endelig: Forslag til løsninger er der mange af. Men Velfærdskommissionens konklusion er, at vi må foretage bevidste valg, hvis vi skal sikre et robust og holdbart velfærdssamfund til vore børn og børnebørn. Valg som hvad vil vi have af nyt, hvad vil vi bevare, og hvad vil vi vælge fra?. Der skal reformer til. Fire udfordringer De udfordringer, velfærdssamfundet står overfor, kan samles i fire hovedgrupper. Befolkningens sammensætning ændrer sig: Der kommer et pres opad på de offentlige udgifter. Forklaringen er først og fremmest, at vi bliver flere ældre og vi lever længere. Men også flere indvandrere og efterkommere efter indvandrere lægger pres på udgifterne. Samtidig kommer skatteindtægterne under et modsat pres nedad fordi antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder. Vi ønsker mere fritid og bedre offentlig service: I 1960 arbejdede en gennemsnitlig industriarbejder ca timer om året. I dag arbejder hans søn omkring timer. I samme periode har vi ønsket os mere og bedre offentlig service. Den tendens vil sandsynligvis fortsætte. Problemet er: Mere velfærdsservice betyder højere offentlige udgifter, mens mere fritid reducerer skatteindtægterne. Øget individualisering kan betyde mindre ansvarlighed for fællesskabet: Hvor meget er vi villige til at betale, og hvad skal vi have til gengæld? Der er en risiko for at forskubbe balancen mellem ansvarlighed dvs. villigheden til at bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet og den enkeltes tilskyndelse til at gøre brug af sin ret til overførsler og serviceydelser.
2 Globaliseringen vil stille stigende krav: Globaliseringen rummer mange muligheder. Men den stiller samtidig krav til velfærdssamfundets evne til at tilpasse kompetenceniveauet og skabe nye og højproduktive arbejdspladser. Og globaliseringen kan sætte skattesystemet yderligere under pres. Tilsammen skaber udfordringerne et finansieringsproblem for velfærdssamfundet og især den offentlige sektor. Løsninger kræver reformer Løser højere økonomisk vækst problemet? Vækst kunne være en del af en løsning. Men ikke som vi har indrettet os: Vækst fører til højere lønninger. Det giver skatteindtægter, men også udgifter, da lønningerne også vil stige i den offentlige sektor. Og de, der modtager overførselsindkomster, får også del i produktivitetsfremskridtene. Hvis arbejdslønnen stiger med to procent, stiger udgiften til overførsler også med to procent. Sådan har vi valgt at regulere overførselsindkomsterne. Al erfaring de seneste 30 år viser desuden, at den offentlige service mindst er steget i takt med den økonomiske vækst. Det kræver meget stram styring, hvis man vil sikre, at den offentlige service alene vokser med den økonomiske vækst. Vækst løser kun den offentlige sektors problemer, hvis vi fordeler velstandsstigningerne anderledes, end vi gør i dag. Er flere børn en løsning? De fleste af os kan nok blive enige om, at det er glædeligt og godt at få børn. Men flere børn vil ikke være en løsning på udfordringen med at få nok penge i de offentlige kasser. Inden for de næste årtier vil et højere børnetal snarere forværre de offentlige finanser. Hovedproblemet er, at en nyfødt gennemsnitsdansker sådan som velfærdssamfundet er opbygget i dag i løbet af sit livsforløb modtager lidt mere fra den offentlige sektor, end han eller hun betaler til den. I bund og grund forekommer det lidt absurd at vi er landet i en situation, hvor vækst i befolkningen ikke løser noget. Problemet er selvfølgelig ikke børnene. Problemet er den måde, vi har valgt at indrette os på. Kan øget indvandring løse forsørgerproblemet? I dag får vi omkring indvandrere fra mere udviklede lande til Danmark om året. Det vil kræve en tredobling - i alt indvandrere om året - at løse det kommende finansieringsproblem. Vel at mærke under forudsætning af, at indvandrerne er mænd med en produktivitet og erhvervsdeltagelse som en gennemsnitlig dansk 40-årig mand, og at de undlader at medbringe familien. Har de familie med, er der behov for mange flere. Det er svært at forestille sig, at Danmark kan tiltrække et så stort antal højt kvalificerede indvandrere. Vil bedre integration af indvandrere være en løsning? I 2002 var 77 pct. af danskerne i beskæftigelse. Det tilsvarende tal for indvandrerne fra mindre udviklede lande var 46 pct. Vi kan ikke forvente, at indvandrere hvoraf mange er her af humanitære grunde vil kunne indtræde på arbejdsmarkedet på lige fod med øvrige danskere. Forskelle i familiestrukturer, sprog og ringe uddannelsesniveau spiller en væsentlig rolle. Øget integration er en vigtig målsætning. Men det er ikke realistisk, at det vil kunne ske hurtigt og uden reformer. Og det er slet ikke realistisk, at indvandrere fra mindre udviklede lande over en kortere årrække vil opnå en arbejdsmarkedsdeltagelse, der minder om gennemsnittet af øvrige danskeres. Vil større privat opsparing løse udfordringerne? Øget privat opsparing kommer ikke af sig selv. Forsøg på at øge opsparingslysten, f.eks. via
3 skattebegunstigelser, belaster de offentlige finanser. Og øget privat opsparing kan aldrig blive en løsning for et offentligt finansieringsproblem, hvis ikke den private opsparing erstatter visse offentlige ydelser. Det vil i givet fald kræve reformer. Er de befolkningsmæssige ændringer i andre lande relevante? Nogle lande har større udfordringer end os, når man ser på udviklingen i antallet af ældre pr. erhvervsaktiv. Men den danske udfordring bliver ikke mindre af, at andre lande også står over for problemer. De løsninger, vi diskuterer i Danmark, skal tage højde for, at vi har indrettet velfærdssamfundet på vores helt særlige måde. Kan vi løse problemet ved at benytte den ledige arbejdskraft? Det korte svar er: Ja, vi kan godt reducere ledigheden. Men ikke væsentligt uden reformer. Hvorfor skal vi øge arbejdsudbuddet, når der er ledig arbejdskraft? Et større udbud af arbejdskraft er ikke ensbetydende med tilsvarende højere ledighed, for mængden af arbejde er ikke konstant. I Danmark er beskæftigelsen vokset med ca siden 1960, hvilket kun var muligt, fordi arbejdsstyrken i samme periode voksede tilsvarende. Erfaringerne fra stort set alle OECD-lande de seneste 30 år viser, at beskæftigelse og arbejdsstyrke vokser i takt. Velfærdsvalg bliver nødvendige Vi vil med sikkerhed få flere udgifter end indtægter i den offentlige sektor på længere sigt, hvis ikke vi foretager os noget. Patentløsninger på velfærdssamfundets udfordringer findes ikke. Vi slipper ikke for at vælge. Enten må vi skabe højere beskæftigelse så vi får flere skattekroner og bruger mindre på overførsler. Det kræver reformer. Eller vi må mindske de offentlige udgifter (eller væksten i dem) spørgsmålene er, hvilke udgifter, hvor meget, til hvem, hvornår og i hvilke situationer den offentlige sektor skal levere skattefinansierede velfærdsydelser? Det kræver reformer. Eller vi må indføre egenbetaling for offentlige ydelser så vi kobler forbruget sammen med betalingen af offentlige ydelser. F.eks. direkte betaling, når man benytter en ydelse. Eller private forsikringer, der træder til, når en bestemt begivenhed opstår. Eller vi må hæve skatterne. Så lang og så kort er listen. Der er ikke rigtigt andre muligheder. Er der nogle på listen, vi ikke kan lide at røre ved, så må vi vælge nogle andre. To fundamentale svagheder i den danske velfærdsmodel Den danske velfærdsmodel har indbygget to afgørende svagheder i sig: Den ene svaghed er, at vi som velfærdssamfundet er indrettet i dag modtager lidt mere fra det offentlige, end vi betaler i skat over livet. Et eksempel. Sæt, at vi har en ny borger i morgen, der resten af livet opfører sig præcis ligesom den mest gennemsnitlige gennemsnitsdansker gør: Bruger institutioner, skoler, får en uddannelse, arbejder, kommer lidt på dagpenge, benytter hospitalet, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og går på efterløn og pension i det hele taget opfører sig præcis, som vi gør i gennemsnit. Samtidig betaler den nye borger skat, registreringsafgift på bilen, moms osv. som alle andre. Hvis vi gør regnestykket op over hele livet, står det klart, at det offentlige vil have et gennemsnitligt ufinansieret underskud i størrelsesordenen kr. pr. nyfødt borger pr. år.
4 Igen er der grund til at understrege: Opgørelsen viser ikke, at nyfødte er et problem. Den viser derimod, at vi har indrettet os på en måde, der ikke er holdbar på sigt. Men hvordan skal det underskud forstås? Har den offentlige sektor ikke overskud for tiden? vil nogen spørge. Svaret er: Jo, lidt endnu, men hvis ikke vi laver reformer, udvikler det sig på få årtier til underskud. Et underskud, der vil stige og stige netop fordi vi har skruet samfundet sammen, så der er underskud på en nyfødt gennemsnitsborger. Den anden svaghed kan vise sig at blive et langt alvorligere problem: Vores velfærdsmodel er ikke robust over for ændringer i levetiden. Det kan også siges på en anden måde: Hvis vi lever længere, kan det få alvorlige konsekvenser for evnen til at bevare et velfungerende velfærdssamfund. Beregninger viser, at en øget levetid er helt afgørende for, at kursen i dag ikke er holdbar. Forklaringen er som reglerne er skruet sammen i dag at hvert ekstra år vi lever, vil forrykker balancen i velfærdssamfundet. Det ekstra år er, i sagens natur, ikke et ekstra års barndom. Det er, sådan som reglerne er, heller ikke et ekstra år på arbejdsmarkedet. Det er et ekstra år på pension. Hvilket har store konsekvenser for finansieringen af velfærdssamfundet. Velfærdskommissionen har regnet på, hvad der skal til for fremover at finansiere de velfærdsordninger, vi kender i dag. I grundforløbet forudsættes det, at vores levetid forøges langsomt. Og langsomt, det betyder langsomt. Vi regner f.eks. blot med, at danskerne i 2040 vil have stort set samme levetid, som svenskerne havde i Hvis levetiden udvikler sig sådan, vil vi skulle finansiere så meget mere, at det kræver en permanent stigning i bundskatten på 8,5 procentpoint. Eller offentlige besparelser på 3,5 pct. af BNP hvilket stort set svarer til udgiften til sygehusvæsenet. Eller den tredje mulighed at mennesker på overførsler kommer i beskæftigelse. Til sammenligning er der i dag ca førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Hvis vi modsat helt urealistisk forudsatte, at levetiden ikke stiger, ville vores finansieringsproblem næsten forsvinde. Finansieringsbehovet ville så svare til 1,4 procentpoint på bundskatten. Tabellen viser krav til reformer, hvis der fremadrettet skal være balance mellem indtægter og udgifter for den offentlige sektor. Det er beregnet, hvor meget enten bundskatten skal øges, eller hvor mange modtagere af overførselsindkomst, der skal i beskæftigelse. Begge dele vil betyde, at det offentlige sparer nok op til at klare det fremtidige udgiftspres. Kravene er vist for forskellige antagelser om udviklingen i
5 levetiden. Analyserapporten indeholder andre eksempler på, hvordan forskellige forudsætninger påvirker finansieringsproblemerne. Andre f.eks. FN er uenige i et så forsigtigt skøn over, hvor meget længere vi kommer til at leve. FN forudsætter, at levetiden stiger i omegnen af det dobbelte. Hvis det sker, stiger finansieringsproblemet pludselig til noget, der svarer til en bundskattestigning på 15,8 procentpoint. Det interessante er ikke en kamp på tal om, hvem der er bedst til at regne på fremtiden. Den er under alle omstændigheder usikker. Pointen er, at vi med vores indretning af velfærdssamfundet næsten tvinger hinanden til at blive bekymret, f.eks. hver gang lægevidenskaben gør en landevinding. Hvis landevindingen er stor nok, hvis den for alvor forlænger liv kan det udvikle sig til et problem for velfærdssamfundet på sigt. Det virker ikke umiddelbart logisk, at vi har indrettet os sådan. At udfordringen især kommer fra den stigende levetid, kan spille ind på de politiske valg, vi skal træffe for at bringe bedre balance i finansieringen af velfærdssamfundet. Der er ingen tvivl om, at vi skal indrette velfærdssamfundet, så det er robust overfor sådanne ændringer. Man kan vælge mellem to strategier for at skabe den fornødne robusthed. Man kan vælge at stramme den økonomiske politik som vist overfor ved krav til skattestigninger, offentlige besparelser eller flere i beskæftigelse. På den måde opbygges der en tilstrækkelig formue i den offentlige sektor til, at man kan dække fremtidens udgiftspres. Det naturlige spørgsmål i forhold til den strategi er: Er det rimeligt, at nuværende generationer skal spare ekstra op, fordi kommende generationer lever længere? Den anden strategi er at lade adgangen til pension, efterløn og andre aldersrelaterede overførsler følge med levetiden. Ud fra en betragtning om, hvad der er holdbart, er der ikke noget galt med, at danskerne trækker sig tilbage, som vi gør i dag men det kræver, at vi allerede i dag tager stilling til, hvordan tilbagetrækningsalderen skal stige i takt med den stigende levealder. Udfordringen er at undgå pludselige og smertefulde indgreb om nogle år. Det undgår vi, hvis vi tager fat. Hvilket også giver mulighed for en langsom og gradvis indførelse af ændrede regler. Velfærdskommissionens debatforum I forlængelse af Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv inviterer Velfærdskommissionen til en bred debat omkring velfærdssamfundet og dets fremtidige struktur. Der er ingen patentløsninger på velfærdssamfundets udfordringer. Opgaven er først og fremmest at foretage valg om, hvordan vi forvalter og fordeler vores velstand og velfærd. På den baggrund vil vi gerne åbne en debat. Spørgsmålene er flere: Hvad er det for udfordringer, vi står overfor? Hvordan kan vi gøre velfærdssamfundet mere robust? Hvordan kan vi fastholde kvaliteterne i det danske velfærdssamfund uden at hæve skatterne eller stifte gæld, som senere skal betales af vore børn og børnebørn? Hvordan kan vi sikre deres og vores egen velfærd fremover? Dine indlæg i debatten er velkomne på
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 O1 Omslag: Esben Bregninge Design Layout: Grafik/Design Tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Oplag: 5.000 Pris: 50 kr. inkl. moms. ISBN: 87-990192-0-5
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016
Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereKommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereFAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING
i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen
DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereSkatte- og Velfærdskommissionen
Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereRapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.
Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereHvilke kommuner er bedst?
08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mere3.2 Generelle konjunkturskøn
2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereBeskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs merePrivatøkonomi Pension 15. november 2013
Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereKapitel 1. Globalisering og velfærdssamfundet. Velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv
Velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv Kapitel 1. Globalisering og velfærdssamfundet Danmark er et af verdens rigeste lande, og i de kommende årtier ventes velstanden at stige endnu mere.
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereVelfærdssamfundet kan og skal sikres
Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det
Læs mereDen øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser
Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mere6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereAlder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF
Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs merePrivate Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?
Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mere