Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv"

Transkript

1 Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning, uddannelse, ældreomsorg det hele er tilgængeligt. Umiddelbart kan de helt store udfordringer være svære at få øje på. Men de er der. Velfærdskommissionen har analyseret de udfordringer, Danmark står overfor. Og vores konklusioner er klare. Første konklusion er, at Danmark ikke er på holdbar kurs. Nogle af vore problemer er ikke så synlige i dag. Men på bare års sigt vil udgifterne stige væsentligt hurtigere end indtægterne i den offentlige sektor. For det andet står det klart, at vi er nødt til at justere på velfærdssamfundet og gøre det mere robust. Det viser sig for eksempel, at få års stigning i vores levetid forrykker balancen mellem indtægter og udgifter markant i den offentlige sektor. Tredje konklusion er, at jo tidligere, vi justerer, jo længere tid er der til at forberede sig på ændringerne. Og jo mindre drastiske ændringer er der behov for. Endelig: Forslag til løsninger er der mange af. Men Velfærdskommissionens konklusion er, at vi må foretage bevidste valg, hvis vi skal sikre et robust og holdbart velfærdssamfund til vore børn og børnebørn. Valg som hvad vil vi have af nyt, hvad vil vi bevare, og hvad vil vi vælge fra?. Der skal reformer til. Fire udfordringer De udfordringer, velfærdssamfundet står overfor, kan samles i fire hovedgrupper. Befolkningens sammensætning ændrer sig: Der kommer et pres opad på de offentlige udgifter. Forklaringen er først og fremmest, at vi bliver flere ældre og vi lever længere. Men også flere indvandrere og efterkommere efter indvandrere lægger pres på udgifterne. Samtidig kommer skatteindtægterne under et modsat pres nedad fordi antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder. Vi ønsker mere fritid og bedre offentlig service: I 1960 arbejdede en gennemsnitlig industriarbejder ca timer om året. I dag arbejder hans søn omkring timer. I samme periode har vi ønsket os mere og bedre offentlig service. Den tendens vil sandsynligvis fortsætte. Problemet er: Mere velfærdsservice betyder højere offentlige udgifter, mens mere fritid reducerer skatteindtægterne. Øget individualisering kan betyde mindre ansvarlighed for fællesskabet: Hvor meget er vi villige til at betale, og hvad skal vi have til gengæld? Der er en risiko for at forskubbe balancen mellem ansvarlighed dvs. villigheden til at bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet og den enkeltes tilskyndelse til at gøre brug af sin ret til overførsler og serviceydelser.

2 Globaliseringen vil stille stigende krav: Globaliseringen rummer mange muligheder. Men den stiller samtidig krav til velfærdssamfundets evne til at tilpasse kompetenceniveauet og skabe nye og højproduktive arbejdspladser. Og globaliseringen kan sætte skattesystemet yderligere under pres. Tilsammen skaber udfordringerne et finansieringsproblem for velfærdssamfundet og især den offentlige sektor. Løsninger kræver reformer Løser højere økonomisk vækst problemet? Vækst kunne være en del af en løsning. Men ikke som vi har indrettet os: Vækst fører til højere lønninger. Det giver skatteindtægter, men også udgifter, da lønningerne også vil stige i den offentlige sektor. Og de, der modtager overførselsindkomster, får også del i produktivitetsfremskridtene. Hvis arbejdslønnen stiger med to procent, stiger udgiften til overførsler også med to procent. Sådan har vi valgt at regulere overførselsindkomsterne. Al erfaring de seneste 30 år viser desuden, at den offentlige service mindst er steget i takt med den økonomiske vækst. Det kræver meget stram styring, hvis man vil sikre, at den offentlige service alene vokser med den økonomiske vækst. Vækst løser kun den offentlige sektors problemer, hvis vi fordeler velstandsstigningerne anderledes, end vi gør i dag. Er flere børn en løsning? De fleste af os kan nok blive enige om, at det er glædeligt og godt at få børn. Men flere børn vil ikke være en løsning på udfordringen med at få nok penge i de offentlige kasser. Inden for de næste årtier vil et højere børnetal snarere forværre de offentlige finanser. Hovedproblemet er, at en nyfødt gennemsnitsdansker sådan som velfærdssamfundet er opbygget i dag i løbet af sit livsforløb modtager lidt mere fra den offentlige sektor, end han eller hun betaler til den. I bund og grund forekommer det lidt absurd at vi er landet i en situation, hvor vækst i befolkningen ikke løser noget. Problemet er selvfølgelig ikke børnene. Problemet er den måde, vi har valgt at indrette os på. Kan øget indvandring løse forsørgerproblemet? I dag får vi omkring indvandrere fra mere udviklede lande til Danmark om året. Det vil kræve en tredobling - i alt indvandrere om året - at løse det kommende finansieringsproblem. Vel at mærke under forudsætning af, at indvandrerne er mænd med en produktivitet og erhvervsdeltagelse som en gennemsnitlig dansk 40-årig mand, og at de undlader at medbringe familien. Har de familie med, er der behov for mange flere. Det er svært at forestille sig, at Danmark kan tiltrække et så stort antal højt kvalificerede indvandrere. Vil bedre integration af indvandrere være en løsning? I 2002 var 77 pct. af danskerne i beskæftigelse. Det tilsvarende tal for indvandrerne fra mindre udviklede lande var 46 pct. Vi kan ikke forvente, at indvandrere hvoraf mange er her af humanitære grunde vil kunne indtræde på arbejdsmarkedet på lige fod med øvrige danskere. Forskelle i familiestrukturer, sprog og ringe uddannelsesniveau spiller en væsentlig rolle. Øget integration er en vigtig målsætning. Men det er ikke realistisk, at det vil kunne ske hurtigt og uden reformer. Og det er slet ikke realistisk, at indvandrere fra mindre udviklede lande over en kortere årrække vil opnå en arbejdsmarkedsdeltagelse, der minder om gennemsnittet af øvrige danskeres. Vil større privat opsparing løse udfordringerne? Øget privat opsparing kommer ikke af sig selv. Forsøg på at øge opsparingslysten, f.eks. via

3 skattebegunstigelser, belaster de offentlige finanser. Og øget privat opsparing kan aldrig blive en løsning for et offentligt finansieringsproblem, hvis ikke den private opsparing erstatter visse offentlige ydelser. Det vil i givet fald kræve reformer. Er de befolkningsmæssige ændringer i andre lande relevante? Nogle lande har større udfordringer end os, når man ser på udviklingen i antallet af ældre pr. erhvervsaktiv. Men den danske udfordring bliver ikke mindre af, at andre lande også står over for problemer. De løsninger, vi diskuterer i Danmark, skal tage højde for, at vi har indrettet velfærdssamfundet på vores helt særlige måde. Kan vi løse problemet ved at benytte den ledige arbejdskraft? Det korte svar er: Ja, vi kan godt reducere ledigheden. Men ikke væsentligt uden reformer. Hvorfor skal vi øge arbejdsudbuddet, når der er ledig arbejdskraft? Et større udbud af arbejdskraft er ikke ensbetydende med tilsvarende højere ledighed, for mængden af arbejde er ikke konstant. I Danmark er beskæftigelsen vokset med ca siden 1960, hvilket kun var muligt, fordi arbejdsstyrken i samme periode voksede tilsvarende. Erfaringerne fra stort set alle OECD-lande de seneste 30 år viser, at beskæftigelse og arbejdsstyrke vokser i takt. Velfærdsvalg bliver nødvendige Vi vil med sikkerhed få flere udgifter end indtægter i den offentlige sektor på længere sigt, hvis ikke vi foretager os noget. Patentløsninger på velfærdssamfundets udfordringer findes ikke. Vi slipper ikke for at vælge. Enten må vi skabe højere beskæftigelse så vi får flere skattekroner og bruger mindre på overførsler. Det kræver reformer. Eller vi må mindske de offentlige udgifter (eller væksten i dem) spørgsmålene er, hvilke udgifter, hvor meget, til hvem, hvornår og i hvilke situationer den offentlige sektor skal levere skattefinansierede velfærdsydelser? Det kræver reformer. Eller vi må indføre egenbetaling for offentlige ydelser så vi kobler forbruget sammen med betalingen af offentlige ydelser. F.eks. direkte betaling, når man benytter en ydelse. Eller private forsikringer, der træder til, når en bestemt begivenhed opstår. Eller vi må hæve skatterne. Så lang og så kort er listen. Der er ikke rigtigt andre muligheder. Er der nogle på listen, vi ikke kan lide at røre ved, så må vi vælge nogle andre. To fundamentale svagheder i den danske velfærdsmodel Den danske velfærdsmodel har indbygget to afgørende svagheder i sig: Den ene svaghed er, at vi som velfærdssamfundet er indrettet i dag modtager lidt mere fra det offentlige, end vi betaler i skat over livet. Et eksempel. Sæt, at vi har en ny borger i morgen, der resten af livet opfører sig præcis ligesom den mest gennemsnitlige gennemsnitsdansker gør: Bruger institutioner, skoler, får en uddannelse, arbejder, kommer lidt på dagpenge, benytter hospitalet, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og går på efterløn og pension i det hele taget opfører sig præcis, som vi gør i gennemsnit. Samtidig betaler den nye borger skat, registreringsafgift på bilen, moms osv. som alle andre. Hvis vi gør regnestykket op over hele livet, står det klart, at det offentlige vil have et gennemsnitligt ufinansieret underskud i størrelsesordenen kr. pr. nyfødt borger pr. år.

4 Igen er der grund til at understrege: Opgørelsen viser ikke, at nyfødte er et problem. Den viser derimod, at vi har indrettet os på en måde, der ikke er holdbar på sigt. Men hvordan skal det underskud forstås? Har den offentlige sektor ikke overskud for tiden? vil nogen spørge. Svaret er: Jo, lidt endnu, men hvis ikke vi laver reformer, udvikler det sig på få årtier til underskud. Et underskud, der vil stige og stige netop fordi vi har skruet samfundet sammen, så der er underskud på en nyfødt gennemsnitsborger. Den anden svaghed kan vise sig at blive et langt alvorligere problem: Vores velfærdsmodel er ikke robust over for ændringer i levetiden. Det kan også siges på en anden måde: Hvis vi lever længere, kan det få alvorlige konsekvenser for evnen til at bevare et velfungerende velfærdssamfund. Beregninger viser, at en øget levetid er helt afgørende for, at kursen i dag ikke er holdbar. Forklaringen er som reglerne er skruet sammen i dag at hvert ekstra år vi lever, vil forrykker balancen i velfærdssamfundet. Det ekstra år er, i sagens natur, ikke et ekstra års barndom. Det er, sådan som reglerne er, heller ikke et ekstra år på arbejdsmarkedet. Det er et ekstra år på pension. Hvilket har store konsekvenser for finansieringen af velfærdssamfundet. Velfærdskommissionen har regnet på, hvad der skal til for fremover at finansiere de velfærdsordninger, vi kender i dag. I grundforløbet forudsættes det, at vores levetid forøges langsomt. Og langsomt, det betyder langsomt. Vi regner f.eks. blot med, at danskerne i 2040 vil have stort set samme levetid, som svenskerne havde i Hvis levetiden udvikler sig sådan, vil vi skulle finansiere så meget mere, at det kræver en permanent stigning i bundskatten på 8,5 procentpoint. Eller offentlige besparelser på 3,5 pct. af BNP hvilket stort set svarer til udgiften til sygehusvæsenet. Eller den tredje mulighed at mennesker på overførsler kommer i beskæftigelse. Til sammenligning er der i dag ca førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Hvis vi modsat helt urealistisk forudsatte, at levetiden ikke stiger, ville vores finansieringsproblem næsten forsvinde. Finansieringsbehovet ville så svare til 1,4 procentpoint på bundskatten. Tabellen viser krav til reformer, hvis der fremadrettet skal være balance mellem indtægter og udgifter for den offentlige sektor. Det er beregnet, hvor meget enten bundskatten skal øges, eller hvor mange modtagere af overførselsindkomst, der skal i beskæftigelse. Begge dele vil betyde, at det offentlige sparer nok op til at klare det fremtidige udgiftspres. Kravene er vist for forskellige antagelser om udviklingen i

5 levetiden. Analyserapporten indeholder andre eksempler på, hvordan forskellige forudsætninger påvirker finansieringsproblemerne. Andre f.eks. FN er uenige i et så forsigtigt skøn over, hvor meget længere vi kommer til at leve. FN forudsætter, at levetiden stiger i omegnen af det dobbelte. Hvis det sker, stiger finansieringsproblemet pludselig til noget, der svarer til en bundskattestigning på 15,8 procentpoint. Det interessante er ikke en kamp på tal om, hvem der er bedst til at regne på fremtiden. Den er under alle omstændigheder usikker. Pointen er, at vi med vores indretning af velfærdssamfundet næsten tvinger hinanden til at blive bekymret, f.eks. hver gang lægevidenskaben gør en landevinding. Hvis landevindingen er stor nok, hvis den for alvor forlænger liv kan det udvikle sig til et problem for velfærdssamfundet på sigt. Det virker ikke umiddelbart logisk, at vi har indrettet os sådan. At udfordringen især kommer fra den stigende levetid, kan spille ind på de politiske valg, vi skal træffe for at bringe bedre balance i finansieringen af velfærdssamfundet. Der er ingen tvivl om, at vi skal indrette velfærdssamfundet, så det er robust overfor sådanne ændringer. Man kan vælge mellem to strategier for at skabe den fornødne robusthed. Man kan vælge at stramme den økonomiske politik som vist overfor ved krav til skattestigninger, offentlige besparelser eller flere i beskæftigelse. På den måde opbygges der en tilstrækkelig formue i den offentlige sektor til, at man kan dække fremtidens udgiftspres. Det naturlige spørgsmål i forhold til den strategi er: Er det rimeligt, at nuværende generationer skal spare ekstra op, fordi kommende generationer lever længere? Den anden strategi er at lade adgangen til pension, efterløn og andre aldersrelaterede overførsler følge med levetiden. Ud fra en betragtning om, hvad der er holdbart, er der ikke noget galt med, at danskerne trækker sig tilbage, som vi gør i dag men det kræver, at vi allerede i dag tager stilling til, hvordan tilbagetrækningsalderen skal stige i takt med den stigende levealder. Udfordringen er at undgå pludselige og smertefulde indgreb om nogle år. Det undgår vi, hvis vi tager fat. Hvilket også giver mulighed for en langsom og gradvis indførelse af ændrede regler. Velfærdskommissionens debatforum I forlængelse af Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv inviterer Velfærdskommissionen til en bred debat omkring velfærdssamfundet og dets fremtidige struktur. Der er ingen patentløsninger på velfærdssamfundets udfordringer. Opgaven er først og fremmest at foretage valg om, hvordan vi forvalter og fordeler vores velstand og velfærd. På den baggrund vil vi gerne åbne en debat. Spørgsmålene er flere: Hvad er det for udfordringer, vi står overfor? Hvordan kan vi gøre velfærdssamfundet mere robust? Hvordan kan vi fastholde kvaliteterne i det danske velfærdssamfund uden at hæve skatterne eller stifte gæld, som senere skal betales af vore børn og børnebørn? Hvordan kan vi sikre deres og vores egen velfærd fremover? Dine indlæg i debatten er velkomne på

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 O1 Omslag: Esben Bregninge Design Layout: Grafik/Design Tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Oplag: 5.000 Pris: 50 kr. inkl. moms. ISBN: 87-990192-0-5

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kapitel 1. Globalisering og velfærdssamfundet. Velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv

Kapitel 1. Globalisering og velfærdssamfundet. Velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv Velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv Kapitel 1. Globalisering og velfærdssamfundet Danmark er et af verdens rigeste lande, og i de kommende årtier ventes velstanden at stige endnu mere.

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011

Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere