Dykkertogt ved Niue en isoleret ø på 260 km 2 i det sydvestlige Stillehav mellem Samoa, Tonga og Cook-øerne. 22 SEJLER DANSK SEJLUNION

Transkript

1 KURS MOD DRØMMEN Dykkertogt ved Niue en isoleret ø på 260 km 2 i det sydvestlige Stillehav mellem Samoa, Tonga og Cook-øerne. 22 SEJLER DANSK SEJLUNION

2 OG DANNELSEN Hver uge zappede et snit på danskere ind på TV2 for at følge anden sæson af Kurs mod fjerne kyster det vidtstrakte eventyrtogt med tv-vært Mikkel Beha Erichsen og hans familie som hovedpersoner. Turen udspringer af to store drenges sejlerdrøm som de her fortæller om eksklusivt til SEJLER DANSK SEJLUNION SEJLER

3 PORTRÆT Af Katrine Elvstrøm Krause freelancejournalist Hvis Kronborg var om bagbord, den dag vi tog af sted, er Kronborg nok om styrbord den dag, vi vender hjem De rolige, bløde toner fra titelsangen til Kurs mod fjerne kyster fortæller, at endnu et afsnit om det gode skib Havanas jordomsejling er slut. Måske har du ligesom jeg siddet tilbage med en ulykkelig følelse af at være efterladt på kajen, mens Havana glider videre ud på verdenshavene. Og vi er ikke de eneste, der er hooked. Et seergennemsnit på til seriens anden sæson vidner om, at Emil og Theis Midé Erichsen har formået at søsætte en drøm om det frie liv på verdenshavene i danskernes hjerter hos sejlere såvel som landkrabber. Over en skrøbelig internetforbindelse til Fiji har jeg taget en snak med drengene om, hvordan man får realiseret sin sejlerdrøm og hvorfor den er al besværet værd. Kursændring Hos Emil (25) og Theis (22) har drømmen om jordomsejlingen ikke altid stået som et fast og klart mål. For ti år siden kunne en jordomsejling endnu ikke skimtes i horisonten. Emil: For ti år siden var drømmen om en tur til OL begyndt at fylde det hele. Jeg var lige startet på Oure Idrætsefterskole, hvor jeg for alvor begyndte at sejle meget. Først i Europajolle og siden i Laser. Dengang havde jeg nok set mig selv i den sidste forberedelse op mod udtagelsen til OL 2016 lige nu. Theis: Der var jeg 12. Så mon ikke jeg gerne ville være brandmand eller sådan noget. Måske hældte jeg i virkeligheden mest til pølsemand lige i den periode Emil: Da jeg var 19 år, blev jeg skadet i mit knæ og ville ikke komme til at sejle Laser igen. Det frigjorde en masse tid og satte gang i tankerne om, hvad jeg så skulle. Efter gymnasiet tog jeg med Troels (Kløvedal, drengenes farfar, red.) ud og sejle i nogle måneder. Det var nok på den tur, at jeg for alvor blev opmærksom på, at jeg også skulle ud og sejle langt en dag. Men dybest set så har jeg nok vidst det, siden jeg var helt lille. Drømmen skulle bare lige graves frem igen, og det blev den på fordækket af Nordkaperen. Theis: Jeg tror aldrig, jeg har tænkt det som en jordomsejling, men jeg har altid vidst, at jeg skulle ud og sejle langt. Da Troels besluttede at sejle Nordkaperen hjem til Danmark, blev jeg lige pludselig opmærksom på, at dér røg min oplagte billet. Jeg havde gået og tænkt i nogle år, at jeg skulle ud og sejle, men det var først, da Emil kom og fremlagde ideen, at jeg vidste, det skulle være nu. Hvad er egentlig formålet med sådan en jordomsejling? Theis: Jeg skulle ud og modnes lidt. Emil: Ja Der er en lyst til at prøve at stå på egne ben og på egen hånd gøre dét, vores familie har gjort i generationer. At sætte kursen Da Emil og Theis 22. juli 2013 kastede fortøjningerne i Krudtløbet, København, gik turen ned langs vestkysten af Europa, og 1. december sejlede de fra Tenerife mod Tobago. Efter at have besøgt Los Roques i Venezuela, Bonaire, Cartagena i Columbia, Panama og Costa Ricas stillehavskyst satte de kursen mod Galapagos-øerne og derfra videre til Tahiti i Fransk Polynesien. Sidenhen har Havana sejlet til Selskabsøerne vest for Tahiti, der bl.a. inkluderer Bora Bora, og derefter til Tuamotu-øerne. I midten af november sidste år var det tid til at komme ud af orkanbæltet, som strækker sig fra det vestlige Stillehav til og med Tuamotu, så Havana tilbragte fire måneder på Marque- sas, det meste af tiden på øen Nuku Hiva. I skrivende stund (august 2015) er drengene på Fiji og på vej videre. En af deres vig- 24 SEJLER DANSK SEJLUNION

4 tigste motivationsfaktorer i realiseringen af drømmeruten har været muligheden for at se og opleve ellers utilgængelige rejsemål. Theis: Da vi tog hjemmefra, havde vi en målsætning. Vi ville besøge steder, som man ikke lige kan besøge med fly. Af samme grund sejler vi ikke til Australien. Dér kan vi flyve til på et senere tidspunkt, men Vanuatu og Salomon er langt væk med flyver og er med alle dets øer federe at besøge med båd. Emil: Fx lå vi sidste år på en ø, der hedder Fatu Hiva. Det var dér, Thor Heyerdahl fik sin idé til Kontiki-ekspeditionen. På den ø er der ingen lufthavn, og den ligger næsten så langt væk, man kan komme. Lige præcis at besøge steder som dét var min motivation for at tage af sted. Hvor meget har jeres opvækst i sejlmiljøet betydet for realisering af drømmen? Emil: Man kan vist roligt sige, at vi begge to er pænt miljøskadede. Med sejlende forældre og bedsteforældre på begge sider af familien har vi jo fået sejlads ind med modermælken. Rigtig mange ting omkring langturssejlads har vi lært ubevidst igennem vores opvækst. Men vi har stadig selv skullet lære en hel masse, og jeg tror på ingen måde, at vores baggrund er en nødvendighed for at kunne sejle jorden rundt. I virkeligheden er forskellen på en sejltur hjemme i Øresund og en jordomsejling ikke så farlig stor. Den ene er bare lidt længere end den anden Trods den lille forskel er forberedelserne til en tur som Emil og Theis en del mere omfangsrig, end når man skal et smut til Samsø eller Hven. For det første må båden være udstyret til langturssejlads. Drengene sejler i S/Y Havana, som er familiens Jeanneau Sun Odessey 51. Den er bygget i 1991, har otte køjepladser, kapacitet til 750 liter vand fordelt på syv tanke og en dieseltank på 350 liter. Om bord på Havana er der installeret diverse fornødenheder som vindmølle, solcellepanel, watermaker og forskelligt navigationsudstyr. Derudover er Emil og Theis ivrige surfere, dykkerentusiaster mm. og har derfor medbragt en bred variation af grej til deres interesser. Hvad var det allerførste skridt, I tog mod at realisere turen? Theis: At lægge et søkort ud på spisebordet og begynde at drømme. Emil: At tage beslutningen. Der lå mange måneders tanker og overvejelser bag det at hive tre år ud af kalenderen som hhv. 19- og 22-årig. Hvad var de vigtigste øjeblikke? Emil: At turde tage beslutningen. Theis: At omstrukturere sin hverdag, så vi fik flest mulige timer på båden. Og samtidig huske at have det sjovt, mens vi forberedte os. Emil: Ja, det er vigtigt. Hvis processen ikke var sjov, så var vi nok ikke kommet af sted. Skærpet kurs Under forberedelserne fik Emil og Theis bl.a. brug for deres humoristiske sans, da de skulle opgradere Havana til jordomsejlingen. Emil: Vi skulle lave og konstruere et nyt stævnbeslag, hvor kæde og anker kunne løbe henover. Før kørte ankeret ind i stævnen, men det gav kun plads til et lille ankerspil, og det ville vi gerne bytte ud med et større og kraftigere. Da skulle vi godt nok tænke os om, så det hele blev stærkt nok. Vi endte med at forstærke hele dækket med en stor rustfri plade under ankerspillet, der igen blev støttet op helt nede fra bunden af skroget. Vores farfar (Troels Kløvedahl, red.) har altid sagt, at et godt ankerspil er den bedste forsikring, man kan have. Det har vi taget til os. Theis: Ting, der virker, har vi skilt ad, for at forstå, hvordan det hænger sammen. Emil: Ja, alt går i stykker på et tidspunkt, Theis og Emil har udforsket Fransk Polynesiens mange øer midt i Stillehavet med det tiltrækkende turkisgrønne vand. Her er de nået til Bora Bora, der flere gange er kåret som den flotteste ø i verden. Det er dog ikke uden udfordringer at sejle i de uafmærkede farvande. DANSK SEJLUNION SEJLER

5 26 SEJLER DANSK SEJLUNION Havana for svaj i Tuamutus beskyttende lagune og majestætiske landskab. Det er et sted, man kun kommer til med båd.

6 PORTRÆT På vej mod Galapagos fra Costa Rica sad Havana fast i flodudmundingens mudder. Vandstanden faldt to meter og lagde Havana ned på siden først efter ni timer fik besætningen båden fri. Min farfar sagde engang til mig, at en skipper, der siger, at han ikke har været på grund, er fuld af løgn - det sker for os alle, fortæller skipper Emil. så det var vigtigt for os at vide, hvordan vi selv kunne lave det midt ude på Stillehavet, hvor der er langt til reservedele og en hjælpende hånd. Fleksibel kurs I planlægningen af tre års jordomsejling kan det være en udfordring at balancere grundig forberedelse med plads til spontanitet. Emil: Vi satte nogle datoer for, hvornår vi skulle lave de store oceankryds. Fx ville vi sejle fra Tenerife 1. december og ud mod Galapagos i starten af april. Men al den tid indimellem har vi ikke haft nogen fastlagt plan for. Undervejs, og før vi tog af sted, har vi gjort os ideer om, hvad vi godt kunne tænke os at se, og hvilke steder vi gerne ville opleve. Theis: Men planerne har vi mange gange ændret, fordi et sted viste sig så fantastisk, at det fortjente længere tid. Det var fx ikke planen at sejle til Costa Rica, den idé kom først undervejs i Caribien i takt med, at vi hørte flere og flere gode ting, og vi selv begyndte at læse op på det. Emil: For os har det været vigtigt ikke at have nogen fastlagt plan. I perioder har vi haft lyst til at flytte os meget og se mange forskellige steder. I andre perioder har vi haft mere lyst til at ligge det samme sted i længere tid og på den måde rigtigt lære stedet og dets befolkning bedre at kende. Det skifter meget undervejs, og jeg tror ikke, at man på forhånd kan forudsige, hvornår man har lyst til hvad. Hvordan var det at kaste fortøjningerne og vinke farvel? Theis: Det føltes mærkeligt, at jeg flyttede hjemmefra ved at smide fortøjningerne og sejle ud i verden. Men det var jo på en måde det, jeg gjorde. Emil: Det var en meget underlig og meget surrealistisk oplevelse. Det var svært helt at forstå, at ved at smide de fortøjninger, så sagde vi farvel til alt det trygge og vante og begav os af sted på en meget lang rejse. Men det var mest af alt en fantastisk følelse. Frihedsfølelsen var enorm, og det føltes godt at smide fortøjningerne og for alvor selv skulle stå på egne ben. Hvornår har I opnået dét, I gerne vil? Theis: Jeg har efter et år i Fransk Polynesien oplevet alt det, jeg havde drømt om. Herfra er det bare ekstra creme på toppen. Emil: Det er ikke så meget dét at sejle jorden rundt, men mere alt det, vi oplever undervejs. Og så er det jo svært at sige, hvornår vi er lykkedes med turen for hver gang, vi kommer til et nyt sted, er der nye ting at opleve og nye indtryk at tage ind. Hård kurs Havanas rejse på verdenshavene har budt på flere udfordringer undervejs men store udfordringer kan ofte føre til lige så store sejre. Theis: Den første store succes for mig var nok Biscayen. Jeg har aldrig før sejlet i store bølger, eller det vil sige, det har jeg jo, men der har jeg bare været lille. Denne her gang stod jeg selv ved roret, og det var en fed oplevelse at mærke, hvad der ventede os på de store dele af turen. Emil: For mig hænger udfordringer og succesoplevelser meget tæt sammen. De største succesoplevelser har været at komme godt igennem en udfordring. Den første store succesoplevelse skråstreg udfordring var nok Den Engelske Kanal. At komme godt igennem dér og tage de rigtige beslutninger i forhold til storskibstrafik, tidevand og strøm var både en stor udfordring som ny skipper, men også en fantastisk følelse under og bagefter. Hvad har været den største udfordring? Theis: Det var nok Atlanten som helhed. Ustadigt vejr og halvanden uge med en middelvind på m/s og byger med m/s cirka hver anden time. Og at turen så startede ud med, at vi finder en efterladt sejlbåd giver ikke jo ikke ligefrem ro i maven til resten af turen. Under sejladsen over Atlanterhavet mødte DANSK SEJLUNION SEJLER

7 PORTRÆT Havana en forladt norsk sejlbåd. Skibet ved navn Ghost viste sig at have været bemandet af en enesejler, der blev reddet tre døgn tidligere. Emil: Krydsningen af Atlanten krævede meget af os alle. Både for Theis og jeg, som stod med ansvaret, men også for resten af besætningen. Ingen kan tillade sig at være uopmærksom bare et øjeblik bag roret, når bølgerne er fem-seks meter høje, og det blæser 20 m/s. På sikker kurs På en jordomsejling bliver sømandsskabet virkelig sat på prøve, og drengene har godt kunnet mærke, hvordan deres sejlkundskaber, viden og erfaring har båret dem undervejs. Theis: Det, jeg virkelig har kunne trække på, er, at jeg fra helt lille har lært at begå mig på en båd, hvor man bor og lever mange mennesker tæt sammen. Emil: Det vigtigste, jeg har lært om langturssejlads er, at en ulykke sjældent kommer alene, og at de værste ulykker næsten altid først kommer som tredje, fjerde eller femte led i rækken af uheld. Det har tvunget mig til at tænke mange skridt frem og til at prøve at forudse, hvad en situation kan skabe af udfordringer. Vi har heldigvis ikke haft alvorlige ulykker, men om det skyldes held, eller fordi vi har været godt forberedte er jo svært at sige. Men jeg håber da, at det er det sidste. Theis: Jeg er glad for, at vi lærte båden så godt at kende, inden vi tog hjemmefra. At vi har været inde i alle kroge og kender hver en lille del. Kollisionskurs Noget, der til gengæld kan være sværere at forberede sig på, er det sociale aspekt af Emil og Theis med en imponerende Gulfinnet Tun. hverdagen om bord, hvor man lever meget tæt op ad hinanden. Theis: Mikkel (far, red.) sagde på et tidspunkt til mig, at hvis noget irriterer dig, så gør enten noget ved det, eller glem det helt. Fx hvis nogen rører for længe i kaffen om morgenen, og lyden af teske mod kaffekop irriterer helt vildt, så sig det til personen eller glem det helt. Det går ikke, at man går og brænder inde med noget. Emil: Det er jeg helt enig i. En ting er at sejle en båd rundt om jorden, noget helt andet er at bo så mange mennesker på så lidt plads. Det, tror jeg, på mange måder er en klart større udfordring end at sejle båden. Og ligesom Theis, så er jeg glad for, at vi har prøvet det før og har lært, hvordan man får det til at fungere. Den kulturelle kurs På deres rejse med Havana har Emil og Theis fået foræret en perlerække af mindeværdige oplevelser. Nogle af dem har dog gjort ekstra stort indtryk. Theis: Galapagos overraskede mig meget under vandoverfladen. Jeg havde inden troet, at Galapagos kunne det med skildpadder, men jeg blev overrasket, da vi lige pludselig lå og dykkede med søløver og hammerhajer. Emil: Ja, det var virkelig en vild oplevelse. Jeg synes også, at Marquesas-øerne overraskede mig positivt. Jeg havde egentlig ikke nogen forventninger til det. Men da vi kom i land efter 23 døgn til søs fra Galapagos, og der gik folk rundt med tatoveringer på hele kroppen og i hovedet, blev det virkelig tydeligt, at vi var langt væk hjemmefra. De var i kontakt med deres gamle kultur på en helt anden måde, end vi ellers har oplevet. Det var virkelig fantastisk at opleve, at det stadigvæk findes. Hvilke oplevelser står indtil videre klarest i hukommelsen? Theis: Ud for Columbias nordvestpynt sejlede vi 17,4 knob ned ad en bølge. Det står meget klart i hukommelsen, måske faktisk mest som en dårlig oplevelse. 17,4 knob er fem knob hurtigere, end Havana burde sejle. Det gode er selvfølgelig, at jeg sidder på fartrekorden, og ingen i virkeligheden har lyst til at slå den. Fem minutter forinden den vandvittige surftur havde jeg set en morildoplyst delfin i en bølge to meter over hovedet på mig. Dét billede kommer jeg aldrig til at glemme. Der bør jo ikke være delfiner over hovedet på en. Og slet ikke om natten. Emil: At ligge midt imellem 100 gråhajer sammen med Theis og Alfred (lillebror, red.) på Fakarava i Fransk Polynesien det står meget klart. Hajerne var helt rolige og lod os komme helt tæt på dem, så de var både over os, under os, foran og bagved. Ungdommelig kurs For Theis og Emil har turen passet godt ind i skemaet, og de er under sejladsen blevet sig endnu mere bevidste om fordelene ved realisere drømmen i en ung alder. 28 SEJLER DANSK SEJLUNION

8 PORTRÆT Theis: Når vi kigger rundt på de andre langturssejlere, så kan vi da godt se, at vi er i den unge afdeling. Og alle fortæller os, at det er simpelthen så fedt, at vi gør det nu, og de ville ønske, de selv havde gjort det i en ung alder. Emil: Det smarte ved at gøre det nu er jo, at vi ikke er bundet af noget derhjemme. Ingen af os har stiftet familie eller gæld. Alle vores ting derhjemme kunne pakkes ned i tre flyttekasser. Jeg tror ikke, at vi har en federe tur, fordi vi er unge, men vi har nok en anden tur end mange af dem, der venter med at sejle af sted, til børnene er flyttet hjemmefra. Theis: Vi har muligheden for, at få vores venner på besøg, fordi de heller ikke er bundet af job eller familie, og så har vi fysikken til at dykke og surfe så tosset, vi vil. Nu har jeres familie jo været med på dele af turen, men har der været situationer, som I er glade for, at jeres forældre (især mor), ikke har set jer i? Theis: Det var nok meget godt, at mor ikke var der, da vi fandt det forladte skib på Atlanten. Jeg er ikke sikker på, at hun ville syntes, det var fedt at sende mig i en gummibåd for at tjekke, om der var nogen om bord. Emil: Og så har vi nok også lavet nogle dyk, som hun måske ikke ligefrem ville bifalde. Men generelt, så synes jeg ikke, at der er noget, vi undlader at gøre, når de er om bord. Vi fortsætter jo bare vores normale liv, og så længe vi bare tager far med på de samme dyk, så er det jo ham, der får skældud og ikke os En lærerig kurs For Emil og Theis har turen indtil videre budt på en voksende indsigt i både dem selv og verden omkring. Theis: Jeg har lært at finde ro i lige præcis den situation, jeg befinder mig i. Hjemme i Danmark kunne jeg ikke sidde stille mere end fem minutter ad gangen. Nu tager jeg mig selv i lige pludselig at sidde i flere timer og læse en bog. Emil: Vi er blevet rigtigt gode til at læse hinanden, støtte op og aflaste. Det bruger vi næsten dagligt, og jeg er sikker på, at det, at vi kender hinanden så godt, kan komme os til gode resten af vores liv. Helt personligt så er jeg glad for at have været i situationer, hvor jeg har været presset til det yderste. Jeg forstiller mig, at det er noget, jeg kan trække på senere i livet. Hvis en situation er hård og kræver meget af mig, så kan jeg altid tænke tilbage på Atlanten, hvor det var sådan ti dage i træk. Theis: Og så har vi lært, at det er løgn, når folk siger, at verden bliver mindre og mindre. Jeg synes kun, den er blevet større af, at vi er sejlet ud i den. Jeg vidste fx ikke, at der findes et land, der hedder Niue med kun 1300 indbyggere. Det var først, da det poppede op på søkortet vest for Cook-øerne, at det gik op for mig. Så verden udvider sig i takt med, at vi ser mere og mere af den, og det er dejligt. Kurs væk fra det velkendte Der er mange nye opdagelser, man kan nå at gøre sig på tre år, og at det er lang tid at være væk hjemmefra er ikke noget, der ligger drengene på sinde. Hvad går I glip af ved at sætte tre år af til en jordomsejling? Theis: (med et smil på læben) Tre Roskilde- festivaler. Ej, jeg synes ikke, jeg går glip af noget. Emil: Det synes jeg heller ikke. Som Mikkel skrev i en mail på et tidspunkt: I går ikke glip af noget, og mon ikke caféerne stadigvæk har åbent, når I kommer hjem, og pigerne stadigvæk cykler rundt i sommerkjoler, når det er varmt. Det ved vi jo selvfølgelig 30 SEJLER DANSK SEJLUNION

9 ikke med sikkerhed, men det ville både være meget ærgerligt og underligt, hvis de ikke gjorde Hvad gør turen det hele værd? Emil: At der bliver ved med at være skønne steder at besøge med folk, der tager imod os med åbne arme og har lyst til at vise deres ø eller land frem. At vi bliver ved med at se nye fantastiske ting under vand, og at man aldrig bliver træt af at surfe på turkisblåt vand. Theis: Jeg ser det som min sidste chance for at være 100 procent offline. Jeg er kun på nettet, når jeg selv føler for det, og der kan snildt gå måneder i mellem. Det, tror jeg, er svært derhjemme, og derfor nyder jeg det virkelig nu. Hvad ville I ønske, I havde husket på inden, I tog af sted? Theis: Mere lakrids, mere remulade og flere grønne Tuborg Emil: Jeg kunne ikke være mere enig I høj kurs Med tv-programmerne er I blevet lidt af nogle kendisser herhjemme i Danmark. Hvordan er det at sidde på den anden side af jorden og vide dét? Emil: Vores liv herude har jo ikke ændret sig, det er kun vores Facebook, der har fået et nyt liv. Theis: Det er da underligt, at der lige pludselig er folk, vi ikke kender, som skriver. Både gamle damer og mødre, der prøver at sælge deres døtre. Og unge, der skriver og spørger, hvordan de selv kan komme ud og sejle. To drenge på 15 år skrev på et tidspunkt til mig, at de havde besluttet sig for at sejle jorden rundt ligesom os, og at det var os, der havde inspireret dem til det. Det, synes jeg da, er kæmpe stort, at jeg måske kan være med til at rykke noget i nogle unge drenge derhjemme, som ligesom mig måske heller ikke lige synes, at det med skole er sagen. Emil: Vi er jo heldigvis blevet kendte for noget, vi er stolte af og kan stå inde for og ikke for at have sex på åben skærm. Men jeg synes stadigvæk, at det er underligt, at vi er blevet småkendte. Det er jo bare vores liv, lige nu, som bliver vist på tv. Men når folk skriver og fortæller, at vores programmer har rykket nogle ting i dem og startet nogle drømme, så bliver jeg da stolt og glad for, at vi gør det. Hvordan tror I, det bliver at vende hjem? Theis: Efter tre år, tror jeg, det er tiltrængt med lidt fast hverdag. At man ikke vågner op hver eneste morgen og tænker: Hvad skal jeg i dag. Emil: Det lyder som et luksusproblem, men det kan til tider faktisk være svært at skulle opfinde sin hverdag hver dag. Jeg tror, det bliver dejligt at komme hjem. Der er en masse ting, jeg glæder mig til at skulle i gang med. Sæt kursen kom af sted... Hvad er jeres allerbedste råd til dem, der drømmer om en jordomsejling? Theis: Hvad har du lyst til, og hvad holder dig tilbage? Emil: Man behøver ikke at kunne alting, inden man tager af sted. Så længe man sejler med respekt for naturen og dens kræfter, så kan man lære resten undervejs. Jeg tror, man skal passe på med at forberede sig så længe og så meget, at man til sidst går helt kold i forberedelserne og aldrig kommer af sted. Selvfølgelig skal man forberede sig så godt, man kan, men man kan være helt sikker på, at man aldrig bliver færdig. På et tidspunkt må man bare smide fortøjningerne og kaste sig ud det DANSK SEJLUNION SEJLER