OST. bladet. Ændrede lokalaftaler hvad ændres? POST

Transkript

1 Søg råd og vejledning inden du stopper arbejdslivet s. 4 9 Nr. 1 marts 2016 OST bladet Ændrede lokalaftaler hvad ændres? 250 tillids og 3F repræsentanter var samlet til møde i Odense om en række større ændringer i lokalaftalerne for postarbejdere, overenskomstansatte på særlige vilkår, samt i overenskomsten for arbejdsledere og specialister... s POST

2 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør: Gunnar Rasmussen gunnar.rasmussen@c.dk Redaktion: Kampmannsgade København V Telefon Telefax Layout: Claus K. Hertz Tryk: Kailow Tryk Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 18/ Hvordan med pension og efterløn, når du stopper som 60 eller 62 årig? Reglerne er indviklede. Og søger du ikke vejledning, kan det koste dyrt. Info møder om Rørvig forliget 3F Post har allerede deltaget i rigtig mange medlemsmøder rundt om i Danmark. Vi deltager meget gerne i mange flere. Henvend jer til landsbrancheklubben, hvis I ønsker et møde på jeres arbejdsplads. Koordinér meget gerne med den lokale 3F afdeling Farvel til den betalte spisepause. Hvorfor? og hvorfor lige nu? Fra stormødet i Odense om aftalen. Hvad har vi givet og hvad har vi fået? Alle aftalens punkter gennemgås. 10 I november kunne almindelige produktionsmedarbejdere pludselig igen afskediges med rådighedsløn. Men det skete uden fagforeningens vidende og ikke, som den kunne have ønsket det. 26 Friteam Tønder, Danmarks mest produktive team, kunne ikke få bonus i starten. I gang igen Den 14. december blev det såkaldte Rørvigforlig skrevet under. 3F Post og PostNord Danmark aftalte dermed uden for termin at forringe en række lokalaftaler, men samtidig sikre mod outsourcing og forbedre vilkårene for de kolleger, som bliver afskediget på grund af arbejdsmangel. Dermed kom vi som medlemmer i 3F Post umiddelbart væk fra det truende vandfald, som blev beskrevet i lederen i Postbladet nr. 5/2015. Information om resultatet er genoptrykt på de midterste sider i dette nummer, sammen med en længere spørgsmål/svar om detaljerne i de nye regler. For eksempel om spisepause og mulighed for nedsat tid med fuld pensionsopsparing. Men tempoet er ekstremt højt. Endnu inden vi er færdige med informationsmøder om de nye aftaler, samler al opmærksomhed sig om at sikre fuldtid, når den nye produktionsuge med 3 store dage og en mere konsekvent deling i hurtigt/langsomt rør, slår igennem. For tiden bliver der forhandlet lokalt om nye rammer for arbejdsdagen ud fra de lokale forhold, og mange steder peger pilen mod en 4-dages arbejdsuge med 9 ¼ time i gennemsnit. I Rørvigforliget indgår, at sådanne 4-dages uger giver 20 min. restitution i arbejdstiden dagligt. Det er senere aftalt, at eventuelle miljø- eller helbredsmæssige konsekvenser skal følges og vurderes tæt af de centrale parter. I 3F Post er vi stolte over, at Rørvigforliget blev indgået som én aftale for alle medarbejdergrupper i 3F. Vi vil bygge videre på den solidariske, konkrete og håndfaste tilgang til de udfordringer, som teknologiskiftet til ikke bare digital kommunikation, men også til digitalt styrede indkøbs- og transportbehov, giver. Og så skal hverken vi eller virksomheden have lov til at glemme de nyskabelser og vigtige forandringer, som blev besluttet inden alting blev overhalet af november-krisen. Nemlig Friteams og IPM (Integreret Produktions Model). I aftalen mellem 3F Post og PostNord Danmark om disse to emner (præsenteret d. 9. marts 2015, også i Rørvig) ligger byggestenene til en ordentlig arbejdsplads i et nyt marked. Derfor skal vi i gang igen. Ledelsen må samle kræfter til at give de nye Friteam den opstart, de skal have. Teamet skal så langt bygninger og materiel giver mulighed for det have alle opgaver indenfor et geografisk område, og de skal have fuld bestemmelse over egne metoder. Skel mellem forskellige tjenestegrene skal rives ned. Lederne skal skifte fra styring til støtte. Et Friteam skal eje produktionen indenfor sit område. Og teamene skal selvfølgelig have et realistisk udgangspunkt baseret på det hidtidige faktiske forbrug. Midt i stormen eller måske orkanen skal der være kræfter til at fange energien i Friteams og de nye opgaver, som heldigvis vokser som forudset. Og også energien i, at udfordringen løses i et respektfuldt og tæt samarbejde. Det koster ikke kræfter. Det er tværtimod selve den energibank, der skal sikre, at fremtidens distribution foregår i en velordnet virksomhed med ordentlige arbejdspladser. Det har både de centrale og lokale parter klart vist i de fem år krisen foreløbig har stået på.

3 Fratrædelse 2015 det er indviklet at sige op Før du stopper arbejdslivet - søg råd og vejledning Michael Frid - der er ingen, der kan gennemskue alle de regler og regnestykker og modregninger uden at få hjælp til det Førtidspensionsfradrag Før 2004 Før 2019 Efter år 3,5% 10% + halve UFP tillæg 17% + halve UPF tillæg 61 år 3% 7% + halve UFP tillæg 14% + halve UFP tillæg 62 år 2,5% 4% 6% 63 år 2% 3% 5% 64 år 1,5% 2% 4% 65 år 1% Folkepension 3% 66 år 0.5 % 1% 67 år Folkepension Folkepension Kun arbejde 200 timer Ingen begrænsning Ingen begrænsning Det er en ret vigtig beslutning at stoppe sit arbejdsliv, så det skal man gøre på et oplyst grundlag, siger faglig sekretær i 3F København og medlem af 3F Posts bestyrelse Michael Frid. Derfor skal man altid forinden søge råd og vejledning. Vi har alt for mange historier om folk, der har troet de vidste, hvad reglerne var, fordi de har været inde og kigge på nogle hjemmesider, men som så er blevet slemt skuffede, når de så det beløb, de endte med at få. Der er nemlig mange regler og modregninger at tage højde for. Det fik vi udstillet, da der i oktober sidste år kom en fratrædelsesordning, hvor folk kun fik 14 dage til at beslutte sig, og hvor vores telefonlinjer derfor også var rødglødende. Alene her i afdelingen havde vi ca.110, som fik pensionsberegninger og lignende. Og ud fra de historier, de kom med, kunne jeg fornemme, at mange af dem ikke anede noget som helst om pension. Nogle troede de vidste noget, men på forkerte præmisser. Og efterfølgende har jeg desværre også konstateret, at der var nogle, der selv tog chancen og bare søgte om at få en ordning, uden de først havde sat sig ind i reglerne. Og det kan koste dyrt. Frygter, at nogle mister efterlønnen Flere af dem, vi rådgav, troede fx, at når nu de fik tilbuddet om at stoppe som 60-årig, kunne de godt gå og hygge sig derhjemme et par år og så gå på efterløn. Men det kunne de så ikke. For efterlønsreg- Med tjenestemandspension vil man stadig være berettiget til at få afsked pga. alder som 60 årig. Men pga. nogle fradrag bliver det, som årene går, mindre og mindre attraktivt at gøre det. For som man ser på skemaet steg førtidspensionsfradraget pænt i 2004 og gør det igen i Dette fradrag får man i sin pension resten af livet som straf for, at man går af før tid, dvs. før man kan få folkepension, deraf navnet. Til gengæld får man, når man går af, før man kan få folkepension, et såkaldt UFP tillæg, hvor UFP står for Under FolkePensionsalderstillæg. Men det tillæg halveres, hvis man går af, før man er 62 år. Og da tillægget er på ca kr., går man dermed glip af kr. om året. Og lægger man dertil førtidspensionsfradraget på 10 % for at stoppe som 60-årig, bliver det i alt til kr. i straf om året. I sagens natur bortfalder dette UFP tillæg, når man når folkepensionsalderen, og derefter er den livsvarige straf ca kr. om året. lerne siger, du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet indtil den dag, du når efterlønsalderen. Er der så nogen, der er røget ud af efterlønsordningen på den konto? Det ved jeg ikke. Men da mange af dem, der kom herinde, troede, man kunne gøre sådan, frygter jeg, at nogle af dem, der tog beslutningen på egen hånd, troede det samme og derfor først opdager det, når de går i A-kassen om nogle år og tror, at de skal have efterløn. Andre, som vi havde herinde, sagde, at stillet over for det valg ville de sige efterlønnen op. For de ville gå på pension nu. Dvs. det ville de, indtil de opdagede, hvor lidt de så fik i pension pga. de fradrag, der er i pensionen, når man går af som 60-årig. Så før man beslutter sig, skal man tage stilling til hele pakken: Hvad koster det mig i fradrag at gå af ved de 60, 61, 62, 63 år? Og hvornår kan jeg gå på efterløn? En postarbejder har jo ikke førtidspensionsfradraget, men skal alligevel kontakte sit pensionsselskab og få en beregning på, hvad der sker, når jeg stopper som 60, 62 eller 63 årig? Og stadig med det i mente: Hvornår kan jeg gå på efterløn? Begge grupper skal også snakke med a- kassen om a-kasse reglerne, som faktisk er mere indviklede end tjenestemandspensionsreglerne. Fik mindre om året Hvilke faldgruber er der ellers? Mange stræber efter at få deres 37 pensionsår og siger, at så kan jeg godt stoppe. Og det er også rigtigt, for så vidt som man så typisk vil være 62 år. Jeg anbefaler da også, at man venter med at stoppe, til man er 62. Men mange af dem, der søgte råd hos os, da tilbuddet om fratrædelse kom, og som var 60 år, sagde: Bare jeg kan få de ekstra 2 pensionsår. Så har jeg min fulde pension og kan stoppe. For de troede, at så blev det beregnet, som om de var stoppet som 62-årige. Men det bliver det så ikke. Og da de opdagede, Forskel i årlig pension ved Fradrag og Pensionsår 60 år 35 pensionsår Skalatrin 22 Fradrag Før kr. årligt Heraf kr. livsvarigt 10% Efter kr. årligt Heraf kr. livsvarigt 17% 62 år 37 pensionsår Skalatrin 22 Før kr. årligt Heraf kr. livsvarigt 4% Efter kr. årligt Heraf kr. livsvarigt 6% Ny pensionsmodregning Årgang Efterlønsperiode Folkepension > år (5 år) ½ år (5 år) 65½ år (5 år) ½ (5 år) 66½ år (5 år) ½ år (4½ år) år (4 år) ½ år (3½ år) år (3 år) år (3 år) > 66 år (3 år) 69 Efterløns- og folkepensionsalderen øges løbende, og efterlønsperioden afkortes løbende fra i år og til den midt i 2019 er nede på 3 år. Dem der i år fylder 60 år rammes også af en hårdere pensionsmodregning i efterlønnen (se herunder). Det gør en forskel på efterlønnen, om man er født før eller efter den1. januar Er man født før, gælder der en 2-års regel, som bl.a. går ud på, at man graduerer både efterlønssatser og modregninger i pensioner som anført i skemaet. Er man født efter den 1. januar 1956, dvs. fylder man 60 år i 2016 eller senere, er pensionsmodregningen meget hårdere for dem født efter end for dem født før 1. januar det ville koste dem ca kr. om året frem til folkepensionsalderen at stoppe som 60-årig, var det knap så attraktivt. Bare fordi man har 37 pensionsår, har man altså ikke højeste pension. Beløbet afhænger også af, hvor gammel man er, når man stopper. Og der tog nogle fejl? Ja, efterfølgende har jeg snakket med et par stykker, som ikke havde været herinde, men bare havde kigget på den i øvrigt udmærkede hjemmeside: pensionsinfo.dk, hvor du kan se dine samlede pensionsoplysninger, hvad du har som 60-årig, 62-årig osv. De Pensionsmodregning Før Ved efterlønsbevis 91%s sats Løbende pensioner modregnes med 50% Øvrige pensioner ud over kr. modregnes med 4 % ( 80% af depotet og heraf 5 %) Hvis efterlønnen udskydes 2 år Max sats Løbende pensioner modregnes med 55% Ingen modregning i øvrige pensioner Pensionsmodregning Efter Ved efterlønsbevis Max sats Løbende pensioner modregnes med 64% Øvrige pensioner modregnes med 4 % af bruttoværdien af depotet kiggede så i tabellen og troede, at når jeg nu får 2 ekstra pensionsår, må det svare til, at jeg går af som 62-årig, selv om jeg kun er 60. Men det gør det ikke. Og det er jo ærgerligt, når det grundlag, man tror at have truffet sin beslutning på, pludselig viser sig at være kr. mindre. 4 Postbladet Postbladet 5

4 Fratrædelse 2015 det er indviklet at sige op Den dato kommer, hvor jeg skal have et andet liv Michael Frid: Mit budskab er, at folk generelt, og altså ikke bare fordi der pludselig dukker en fratrædelsesordning op, skal søge råd i deres afdeling og pensionsselskab om deres pension og om hvordan deres verden i det hele taget kommer til at se ud, når de stopper, og at men gerne gør det så tidligt som muligt, fx som 55- årig. Fratrædelsesordningen har også været god på den måde, at den prikker til folk og fx får dem til at overveje: Stopper jeg nu, bliver jeg så egentlig dårligere stillet, end hvis jeg fortsætter 3 år endnu, som jeg havde tænkt mig? Nogle af dem, der forhørte sig om fratrædelse, havde faktisk tænkt sig at arbejde 3 år længere, uden det gav dem mere i pension. Tilbuddet får folk til at undersøge, hvad de har, og om de har lyst til at Rådgivning gav stoppe. Men jeg kan da godt se, at 14 dage er alt for kort en frist til at omstille sig til, at nu skal jeg være pensionist. For ét er økonomi, noget andet er, om man er klar til at gå på pension. Men derfor siger jeg også, det er en god ide, hvis man som 55-årig begynder at interessere sig for, hvad man kan få og også begynder at indstille sig på, at den dato kommer, hvor jeg skal have et andet liv. Men har jeg råd til at stoppe? Det er jo en væsentlig forudsætning. Og dér er det altså vigtigt, man ikke bare selv gætter sig til det, men undersøger det og søger råd og vejledning. For der er ingen, der kan gennemskue sammenhængen og konsekvensen af alle de regler og regnestykker og modregninger uden at få hjælp til det. 6 ud af 10 aner ikke, hvad de har i pension Hvad ved folk om deres pension? Michael Frid: Ud fra dem jeg har snakket med vil jeg sige, at 2 ud af 10 har styr på, hvordan det er. Resten har ikke. Og af de 8 er der 2, der har kigget på det og så desværre selv tager beslutningen ud fra, hvad de tror, de ved. Men 6 ud af 10 aner altså ikke, hvad de har i pension, og hvad reglerne er. De har bare hørt, at vi har en rigtig god pensionsordning, at man kan stoppe, når man er 60, og at man skal have de fulde 37 pensionsår. De hovedregler kender de. Men beløbene kender de ikke, før de sidder herinde og får dem fremlagt. Michael Frid: En kollega, der havde sin egen ide om, hvad han ville, var heldigvis blevet rådet til at komme herind og høre, hvad fratrædelsesordningen kunne betyde for ham. Den havde han nemlig ikke haft med i sine overvejelser. Han var fra KHC og ville helst stoppe, før det skulle flytte til Tåstrup, men ikke før, efterlønnen var udskudt med 2 år, så han opnåede 100 % satsen på denne. Han ville søge den ordning at få lov at gå hjemme i en periode med fuld løn mod, at man afvikler restferie osv. Men med fratrædelsesordningen inde i billedet viste beregningerne, at han kunne stoppe 2 måneder før, han havde tænkt sig. Så fik han godt nok kun den lave sats i efterløn, men i og med han fik ekstra pensionsår og svarende til et halvt års løn i godtgørelse, ville han få mere udbetalt i hele perioden, eller mere før skat hver måned, indtil han sluttede med efterløn. Det var især, fordi han i det halve år nu også fik udbetalt pension. Men det troede han næsten var for godt til at være sandt. Så jeg bad ham få a-kassen til at bekræfte mine beregninger mht. efterlønnen. Og så viste det sig, at han havde misforstået tidspunktet for, hvornår han kunne få 100 % satsen. Så den fik han alligevel og fik dermed mere i perioden ved at sige ja til frivillig fratræden frem for det, han selv havde tænkt sig. Det viser, hvor vigtigt det er at søge information, og at man ikke skal være så fokuseret på et enkelt mål som fx 100 % satsen på efterløn, når der også er andre muligheder. Omvendt sagde en anden: 14 dage er alt for lidt tid til at tage så vigtig en beslutning. Så det lader jeg være med. Og han havde alligevel tænkt sig at stoppe i Nu har han også været herinde for i fred og ro at få vejledning. Men det betyder jo, at fordi han ikke gjorde det dengang, går han glip af 2 pensionsår og ½ års løn. To gode hjemmesider med oplysning Michael Frid: Jeg vil nævne to gode hjemmesider, hvor man kan hente pensionsoplysninger. For særlige vilkår er der: tjenestemandspension.dk, hvor du nøjagtigt kan se, hvad din pension er nu, og hvad den er, hvis du stopper som 60-årig, 61-årig, 62-årig osv. Postarbejderne kan på: pensionsinfo.dk se alle pensions- og forsikringsoplysninger, og kan på min side på diverse pensionsselskabers hjemmesider se, hvad pensionen er, og hvordan den fordeler sig på ratepension, engangsbeløb og hvad det nu er. Men som sagt skal man ikke nøjes med det, men før man stopper, også søge råd og vejledning. Ellers kan der nemt opstå misforståelser. Der er for mange historier om uoprettelige fejltagelser, fordi folk ikke har gjort det. 6 Postbladet Postbladet 7

5 Fratrædelse 2015 det er indviklet at sige op For sidste gang? Meningen med fratrædelsesordninger er vel, at færre så skal afskediges. Men det har ligget i luften, at der ikke var penge til det mere. Og så kom det lige pludselig alligevel? Michael Frid: Ja, det man har hørt, er, at pengene ikke er der mere. Det er også et pænt millionbeløb at give ud til nogle mennesker, som stopper, samtidigt med, de skal skære ned. Men for hver frivillig fratrædelse, er der en mindre, der skal afskediges, og det er jo den gode effekt af det. Men da ordningen stoppede sidste runde var i starten af 2013 var det nok også pga. tilbagetrækningsreformen, der jo betød, det ikke længere var så attraktivt for en 60-årig at stoppe, fordi førtidspensionsfradraget er på 10 %, og fordi efterlønsalderen blev højere. Fra 2013 skulle man være 60½ år for at gå på efterløn. Og i 2015 blev det 62 år. Og derfor kom det også bag på os, der kom en ny ordning i oktober sidste år. At varslet kun var 14 dage, var fordi der inden 1. november skulle være en afklaring af, hvor mange der sagde ja til ordningen. Skulle være færdig før fyringsrunden Var det pga. fyringsrunden i november? Ja, man ville vide, hvor mange der selv sagde op, så man vidste, hvor mange man skulle ud og afskedige bagefter. Og det betød, at der var ca. 270 færre, der skulle afskediges. Og det er jo fint nok. Fratrædelsesordninger er også uhyre attraktivt for dem, der er kommet sent ind i det. Ham, der skulle arbejde til han blev 70 for at få måske 32 pensionsår, kan pludselig få 4 pensionsår, og så er det ikke så nødvendigt længere at blive hængende. Tror du fratrædelsesordningen kommer igen næste år eller var det sidste gang? Det aner vi ikke. Men det koster penge, og der er intet, der tyder på, at Post Danmark har en masse penge på kistebunden de næste 3-5 år, så jeg tror ikke, den kommer igen. Jo flere år, der går, jo højere bliver efterlønsalderen jo også pga. tilbagetrækningsreformen. Dem, der bliver 60 efter den 1.7. i år, kan først gå på efterløn, når de er 63. Men har man kun tjenestemandspensionen, skal man stadig tage stilling til: Hvornår har jeg råd til at stoppe? Og så skal det i hvert fald ikke være før man er 62 pga. førtidspensionsfradraget. Men det stiger i Så derefter skal det ikke være før man er 64. I 2019 hedder pensionsalderen jo også 67 år. Så har man ikke efterløn og vil stoppe som 60 årig, uanset hvor stor pensionen er, skal man til den tid klare sig alene på tjenestemandspensionen i 7 år, indtil man får suppleret med folkepensionen. Det er en godtgørelse, ikke et halvt års løn Michael Frid: Den godtgørelse, du kan få i en fratrædelsesordning, svarer til et halvt års løn, men det er en godtgørelse, ikke løn. Alligevel betyder den, at din efterløn udskydes i et halvt år, hvor du altså ikke får efterløn. Og det bliver nogle skuffede over. Ligesom dette halve år heller ikke tæller med i den skattefri præmie, man får for at gå senere på efterløn. Og det er igen, fordi det ikke er arbejdsløn. Men det er et af de mange regnestykker med for og imod, man må gøre op. Husk at gifte dig, før du stopper Men hvis der ikke kommer flere fratrædelsesordninger, vil det så stadig være svært at finde ud af reglerne? Michael Frid: Ja, for fratrædelsesordninger er bare noget sukker, man strør på, for at lokke dig til at stoppe, før du egentlig havde beregnet. Hvis der ingen fratrædelsesordning er, skal du også stadig overveje, hvornår du skal stoppe. Og gør du det fx, når du er 60 år, koster det dig dyrt i forhold til efterlønnen og fradragene. Så man skal ikke beslutte at stoppe bare, fordi man vil væk og er dødtræt af arbejdspladsen. I hvert fald skal det være på et oplyst grundlag, hvor man ved, om man har råd. Men der er jo også andre vigtige ting som fx ægtefællepensionen. Og for at få den, skal man være gift med sin samlever, inden man får tilkendt pensionen. Der skal man ikke tro, man bare kan sige op, og at ens samlever så har ret til ens pension, bare man når at blive gift, inden man dør. Desværre har jeg oplevet flere enker komme herop i den tro, at de har en ægtefællepension, som de så ikke har, fordi de er blevet gift for sent. 8 Postbladet Postbladet 9

6 Ældre medarbejdere fyret med rådighedsløn, men ikke dem tæt på pensionen 3F Post hverken involveret eller orienteret Ved fyringsrunden i november sidste år blev rådighedsløn pludselig bragt i spil igen, men ikke til nogen over 55 år. Og 3F Post var ikke blevet informeret om det på forhånd. Lige efter opsigelsesbrevene var røget afsted til medarbejdere på Østjyllands Postcenter (ARC), der jo skal lukke, kom det frem, at nu havde nogle og tredive medarbejdere fået afsked med rådighedsløn ved fyringsrunden i november, udtaler faglig sekretær Jan Gregersen det er simpelthen ikke godt nok, at vi ikke er blevet orienteret i 3F Fredericia og bestyrelsesmedlem i 3F Post, Jan Gregersen. - Og jeg er ganske sikker på, at nogle af dem fra ARC, der valgte at tage med den lange vej fra Aarhus og ned til brevcentret her i Fredericia, havde valgt anderledes, hvis de havde vidst, at afsked med rådighedsløn var en mulighed. Jeg har aldrig tidligere oplevet, at der var nogen produktionsmedarbejdere, der fik rådighedsløn. De sidste var den rest, der var tilbage af udlånte tjenestemænd. Så de få gange, nogen har snakket om rådighedsløn, har vi altid manet det i jorden og sagt, at det var umuligt for en produktionsmedarbejder at få. Og så skal man lige pludselig høre ad omveje, eller sågar fra dem, der har fået det tilbudt, at nu har nogen fået rådighedsløn. Og 3F Post har da også skriftligt i HSU (HovedSamarbejdsUdvalget) markeret vores stærke utilfredshed med den proces. For det er simpelthen ikke godt nok, at vi ikke er blevet orienteret. Jesper Holm det er fuldstændig uanstændigt, at man bare hælder de ældre ud på den måde Kan det ikke være, fordi det var en hovsa løsning? Nej, de har før gjort noget lige så hurtigt, men det har aldrig afholdt dem fra at informere os. Man kan så spekulere over bevæggrundene. Og skal jeg være sortseer, er det, fordi der fra deres side ikke har været noget at diskutere. For vi ville jo nok have peget på andre aldersgrupper, end dem mellem 45 og 55 år, som de går efter. 55-årig fyret efter 34 år uden forklaring Et andet medlem af branchebestyrelsen i 3F Post, formand for 3F Storkøbenhavn, Jesper Holm er stærkt utilfreds med, hvordan man nu luger ud blandt ældre medarbejdere: - På Ballerup Postkontor fik fx en medarbejder, der er i midten af halvtredsserne, og som havde gået og passet sit arbejde i 34 år, pludselig at vide, hun var fyret. Det gik hun til postmesteren for at få en forklaring på. Men det kunne hun ikke få, svarede han bare. Er man som hende ansat på særlige vilkår, og afskediges man med rådighedsløn, skal det heller ikke ske efter anciennitet. Så det er efter reglerne. Men hun har jo I forbindelse med aftalen om tilpasning af lokalaftalerne i december 2015 blev der indgået en delaftale om vilkår ved overtallighed. Denne aftale gælder alle kolleger på månedsløn, som er ansat pr. 1. januar Hvilket betyder, den også gælder dem, der er opsagt pga. overtallighed fra Østjyllands Postcenter og fra Københavns Postcenter, samt fra en række distributionscentre i november. Disse kolleger vil derfor kunne få næppe udsigt til andet arbejde. Og det er jo også et spørgsmål om moral, og om at behandle folk ordentligt. Jeg finder det fuldstændig uanstændigt, at man på den måde hælder folk ud med meget høj anciennitet, og det uanset, om det handler om postarbejdere eller kolleger på særlige vilkår. Og så er jeg også godt træt af at høre postmestre og andre ledelsespersoner udtale, at de ønsker at stille med det stærkeste hold. Fodboldklubben Real Madrid har jo aldrig stillet med en højre wing på 50 år. Så skal udtalelsen om det stærkeste hold forstås efter sin ordlyd, afspejler det en helt uantagelig uanstændighed. Der må være en erkendelse og accept af, at ældre mennesker ikke kan udføre arbejdet med samme hurtighed som yngre kræfter. Den holdning har man også før givet udtryk for, men det er ikke den, der er praktiseret i fyringsrunden i november. Støtte til de fyrede overtallige hjælp til uddannelse i form af en individuel kompetencevurdering og refusionsgivende kurser indenfor en ramme af 6 uger / kr. Og de vil kunne få en bonus på kr. hvis de selv siger op (kommer i andet arbejde) i opsigelsesperioden. Og til de kolleger, der ikke opnår andet arbejde (forbliver ansat hele opsigelsesperioden) vil der være en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 10 Postbladet Postbladet 11

7 Info fra Feriekontoret Information til tillidsrepræsentanterne i 3F Post udsendt 16. december 2015 Langeland, gammel I løbet af vinteren 2015/2016 blev et af husene (nr. 129 E) renoveret. Der er bl.a. kommet nye møbler og huset er malet indvendigt, så det nu fremstår lysere. Køjesengene er blevet fjernet og udskiftet til 2 bokssenge. Der er derfor nu kun plads til 4 personer, hvoraf 2 er i stuen på en ny sovesofa. Der er også indkøbt en del nyt køkkenudstyr. Ferieforeningens hus i Blåvand (Hvide Hus) De tidligere annoncerede forbedringer er nu gennemført i huset. Der er bl.a. kommet nyt badeværelse med vaskemaskine, ny hoveddør og ny mellemgang. Tjenestemændenes Forsikrings lejligheder i Berlin I skrivende stund er der stor mulighed for, at vi kan leje den store lejlighed i Berlin ud indtil retssagen er overstået. Se på under Ledige uger om lejligheden er frigivet. Tjenestemændenes Forsikrings lejlighed i London Lejligheden fik i slutningen af 2015 den helt store renoveringstur. Hele lejligheden er blevet malet og gulvtæpperne i de 3 soveværelser er blevet fjernet og der er lagt nyt gulv i værelserne. Alle møbler er blevet udskiftet og en stor del af køkkentingene er også blevet udskiftet. Vi har tidligere skrevet om, at vi var meget interesserede i en lejlighed i Brixton (London). Køb af denne lejlighed er desværre ikke længere realistisk, men vi undersøger stadig andre muligheder i den bydel. Forringelser af lokalaftalerne men sikkerhed mod outsourcing forbedret sikkerhed for seniordage, sikkerhed for lønudvikling udvikling af arbejdsopgaver i Post Danmark forbedret støtte og godtgørelse ved afsked pga. arbejdsmangel 12 Postbladet Postbladet

8 Grundprincip 3F Post anerkender ikke noget race to the bottom. Vi fastholder nu og i fremtiden, at vilkårene for alle grupper i 3F Post skal ligge på den rigtige side af det niveau, som de store overenskomster på transport- og lagerområdet giver. Samtidigt har parterne i den nye aftale skrevet under på, at lokalaftalerne nu giver samme konkurrencekraft som andre overenskomstdækkede virksomheder på markedet. Endelig har virksomheden medgivet, at der ikke rejses krav til fornyelsen i aftalerne i Med aftalen har vi taget det skridt, der er muligt indenfor dette felt. Frivilligt nedsat tid Der peges i aftalen på, at der lokalt kan indgås aftaler om, at den enkelte medarbejder kan gå på nedsat tid (fx 35 timer), evt. som en seniorordning. Det svarer til at gå ned i løn i stedet for at miste pausen. Mandag d. 14. december 2015 mødtes 250 tillids- og 3F repræsentanter i Odense til møde om en række større ændringer i lokalaftalerne for postarbejdere (parb) og overenskomstansatte på særlige vilkår (SV) samt i overenskomsten for arbejdsledere og specialister (Al & spec). Mødet var kulminationen på en lang række møder for tillidsrepræsentanter og medlemmer over hele landet i november Forhandlingerne med Post Danmark blev afsluttet sent samme nat. Indholdet af aftalerne er nu godkendt i 3F industrigruppen samt i PostNord koncernen. Ændringerne for Al & Spec vil have virkning fra Hvorfor forhandle i 2015? 3F Post har accepteret at forhandle i 2015 på trods af, at arbejdsgiveren først havde krav på forhandling i tiden op til 1. marts Årsagen er én og kun én: virksomheden og dermed medlemmerne af 3F Post står overfor en reel trussel om at miste arbejdspladser indenfor pakker og adresseløse. Brevene ved vi i forvejen falder kraftigt i Midt i det store teknologi-skifte, er det væksten i pakker og servicedistribution, der bær fremtidsperspektivet for os. Vi skal fastholde disse arbejdspladser. Aftalen er en brik i dette. Målet er at fastholde en samlet produktion, transport og distribution af alle produkter, indenfor rammerne af Post Danmark A/S og 3F Posts lokalaftaler. 3F Post har forhandlet som én samlet gruppe for fremtidens arbejdspladser. Ved at forhandle i 2015 har vi opnået et bedre resultat, og vi har kunnet inddrage flere vigtige emner, end vi ville havet kunnet i 2017, hvor virksomheden kunne skride til opsigelse og genforhandling af lokalaftalerne med en i bedste fald uklar retsstilling for flere af aftalerne. Desuden har vi som et meget afgørende punkt øget muligheden for at fastholde arbejdspladser i Information Udover denne skriftlige information deltager 3F Post i informationsmøder og møder for tillidsrepræsentanter over hele landet så tidligt som muligt i Resultater Resultaterne deler sig i to grupper: Dels ændringer i lokalaftalerne, som samlet udgør en betragtelig billiggørelse af aftalerne. Dels principaftaler som skal forhindre outsourcing og sikre bedre vilkår for de medlemmer, som bliver opsagt. Spisepause Den betalte spisepause ændres til en spisepause, der betales af medarbejderen selv. Ændringer sker pr. 1. april Ingen andre regler om pauserne er ændret. Men visse rettigheder er slået fast i aftalen, og måske skal der senere drøftes de mere tekniske dele af, hvordan pauserne registreres. Den egenbetalte pause betydet, at den daglige arbejdstid bliver forlænget med pausens længde. Pausen har en varighed af maksimalt 30 minutter. Engangsvederlag kr Den enkelte medarbejder, der mærker ændringen af pausen, modtager et engangsvederlag på kr som kompensation. I stedet kan vælges 7 fridage. Kompensationen reguleres efter beskæftigelsesgrad. Restitutionstillæg De kolleger, som går på 4-dages uge ved tjenestetilrettelæggelsen til de tre store produktionsdage tirsdag, onsdag og fredag, får et restitutionstillæg på 20 min pr. dag (altså 20 min. betalt restitution). Feriegodtgørelse Det beløb, som den enkelte modtager i særlige feriegodtgørelse med maj-lønnen, nedsættes fra 1½ % til 1 % af årslønnen. Ændringer slår igennem i udbetalingen maj Jubilæumsgratiale Parterne genoptager forhandlingerne i 2016 med henblik på at fastlægge et nyt jubilæumsgratiale gældende fra 1. december Gratialet forventes at blive på 60% af månedslønnen. Fastholdelsesfridage (seniordage) Vigtigheden af seniordage bliver endnu større i fremtiden, i takt med stigningen i pensionsalderen. Derfor har 3F Post prioriteret seniordagene meget højt. Seniordage gøres uopsigelige for postarbejdere (hvilket de var i forvejen for SV), og ændres pr. 1. januar 2016 til følgende: år tildeles i alt 5 fastholdelsesfridage med løn pr. år år tildeles i alt 10 fastholdelsesfridage med løn pr. år. 62 år og derover tildeles i alt 15 fastholdelsesfridage med løn pr. år. Seniorordning for kolleger under 55 år I 2014 aftaltes en forsøgsordning (lokalaftale 26a), der giver mulighed for nedsat arbejdstid mod lønnedgang og bevarelse af hidtidigt pensionsniveau for medarbejdere under 55 år. Denne forsøgsordning bliver nu en fast aftale. Afsked i forbindelse med arbejdsskade Bestemmelsen fra Industriens Overenskomst om, at kolleger med mindst 9 måneders anciennitet ikke kan afskediges i de første 6 måneders sygefravær efter en arbejdsskade, indføres i Post Danmark A/S. Arbejdsmiljø Parterne er enige om at skærpe opmærksomheden på og indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø også i de nye forretninger. overenskomstforhandlingerne For lokalaftalerne fremgår det af de enkelte afsnit nedenfor. Ændring af spisepausen sker pr. 1 april Det langsomme rør Det er aftalt, at der ikke vil ske yderligere konsolidering af den langsomme post fra 3 til fx 2 dage hvis det skulle ske, ville det blive tæt på umuligt at fastholde fuldtidstjenester. Parterne peger i fællesskab på, at der lokalt bør og skal optages forhandlinger om at sikre en arbejdstilrettelæggelse, der giver flest mulig fuldtidstjenester i forbindelse med det nye A-brev. Sikkerhed mod outsourcing udvikling af arbejdsopgaver og arbejdspladser i Post Danmark A/S For 3F Post har det været en afgørende forudsætning for at forhandle lokalaftaler, at arbejdet både nu og fremover skal udføres i Post Danmark A/S af postarbejder og SV. Ikke af PNL i de blå kassebiler og ikke af eksterne vognmænd eller andre udenfor koncernen. Rørvig forliget Postbladet

9 PostNord Danmark har i aftalen erklæret ikke at have planer om, og aftalt ikke de næste 5 år at ville indgå aftaler om, outsourcing indenfor 3F Posts dækningsområde. Det igangværende udbud af One Facility Management berøres dog ikke. Hvis PostNord Danmark trods tilsagnet om at fastholde arbejdsopgaver i Post Danmark alligevel i perioden af væsentlige og saglige grunde og efter forhandling med 3F Post gennemfører outsourcing, skal Post Danmark udbetales en godtgørelse på kr til hver af de medarbejdere, hvis opgaver outsources. For transportopgaver gælder, at andelen af eksterne vognmænd vil blive holdt indenfor de i dag anerkendte udsving. Desuden vil udsving i brug af eksterne kørsler ikke medføre afsked af medarbejdere i Post Danmark A/S. Nye opgaver, for eksempel Last Mile og Servicedistribution, placeres i Post Danmark A/S og kun undtagelsesvis i andre selskaber uanset om dette måtte være selskaber i eller udenfor koncernen. I de tilfælde optages forhandling mellem parterne for at sikre vilkårene for, at opgaverne kan udføres i Post Danmark A/S. Parterne er enig om også efter de 5 år at søge at fastholde og udvikle arbejdet i Post Danmark A/S. Gennemføres der efter 2020 outsourcing, skal Post Danmark A/S udbetale en godtgørelse på 1 måneds løn til de berørte medarbejdere. Mobilitet og fagligt samarbejde indenfor koncernen Koncernen omfatter andre virksomheder i Danmark, fx Distributionsservice. Efter aftale med de andre parter bliver der nu indført fælles anciennitet, hvis man skifter mellem virksomheder i koncernen, og tillidsrepræsentanter får samme muligheder som i Post Danmark for fx tjenestefri til organisationsarbejde og valg af fællestillidsrepræsentant. Vilkår ved afsked på grund af arbejdsmangel uddannelse og godtgørelse På trods af at ændringerne sker for at fastholde arbejdspladser, står det fortsat klart, at en del kolleger vil blive eller allerede er blevet opsagt på grund af faldet i brevmængderne. For disse kolleger indføres der en række forbedringer. Først og fremmest forpligter parterne sig til at styrke kollegerne til at opnå ansættelse uden for Post Danmark A/S. Det sker ved at tilbyde konkrete kurser efter en konkret og individuel plan, finansieret af en central pulje, som parterne er fælles om. Samarbejdet og fremgangsmåden skal udvikles. Desuden indføres der følgende ved afskedigelser på grund af arbejdsmangel: en bonus på kr til kolleger, der selv siger op (skaffer sig andet arbejde) før afskedigelser en bonus på kr til kolleger, der selv siger op (kommer i andet arbejde) i opsigelsesperioden en fratrædelsesgodtgørelse på kr til kolleger, der ikke opnår andet arbejde (forbliver ansat hele opsigelsesperioden). Ved lokalt behov og enighed kan dette konverteres til to måneders forlænget opsigelsesvarsel. Dette indgår i en særlig delaftale til aftalen. Succeskriteriet for delaftalen er, at flest muligt opsagte kolleger opnår anden ansættelse indenfor opsigelsesperioden. Delaftalen gælder alle kolleger på månedsløn, som er ansat pr 1. januar 2016 det vil for eksempel også sige de kolleger, som er opsagt fra ARC Østjyllands Postcenter og Københavns Postcenter henholdsvis en række distributionscentre i november Lavere lønstigning i 2017 og 2018 I stedet for ændringer i andre vilkår, er der aftalt en lavere lønstigning i både 2017 og Det er et samlet brancheudvalg og en samlet branchebestyrelse, der har været enige om, at denne løntilbageholdenhed skal have forskelligt gennemslag for forskellige grupper i 3F Post. Hensigten er at alle grupper bliver på den rigtige side af overenskomstniveauet i branchen. At en lønstigning bliver for eksempel 0,8% lavere i 2017 skal forstås på denne måde: Hvis overenskomstfornyelse i 2017 giver 1,9% i lønfremgang i det første overenskomstår, vil fremgangen blive reduceret med 0,8 procentpoint. Resultatet er altså i dette eksempel en lønfremgang på 1,9% 0,8% = 1,1%. Postarbejdere og specialister ansat på overenskomst får 0,8 procentpoint lavere lønfremgang pr. 1. marts 2017 og igen pr. 1. marts Arbejdsledere og OK-ansatte på særlige vilkår får 1,6 procentpoint lavere lønfremgang pr. 1. marts 2017 og igen pr. 1. marts Engangsvederlag Alle, der berøres af den lavere lønstigning, bliver kompenseret via engangsvederlag. Engangsvederlagene reguleres jf. beskæftigelsesgrad. Pr. 1. januar 2017 udbetales: Til postarbejdere og overenskomstansatte specialister et pensionsgivende engangsvederlag på kr. Til overenskomstansatte på særlige vilkår samt arbejdsledere et ikke pensionsgivende engangsvederlag på kr. Pr. 1. januar 2018 udbetales: Til postarbejdere og overenskomstansatte specialister et pensionsgivende engangsvederlag på kr. Til overenskomstansatte på særlige vilkår samt arbejdsledere et ikke pensionsgivende engangsvederlag på kr. Kommende aftalefornyelser og postarbejdernes lønsystem På møderne for tillidsrepræsentanter har der været et stort ønske om at postarbejderne skulle på normalløn. Det betyder at erstatte de årlige lokale lønforhandlinger med en aftale om, at kommende fornyelser af lokalaftaler og lønaftaler for postarbejdere sker på samme måde som for SV. En række tillidsrepræsentanter har været uenige, men klart hovedparten har ment, at det ville sikre postarbejderne bedre og give mere sikkerhed for lønfremgang fremover. Post Danmark har accepteret en sådan ændring men dog betinget sig, at ændringen gælder hele postarbejdergruppen. Parterne er derfor enige om at bede COindustri og Dansk Industri om at aftale, at lokalaftaler og løn for postarbejdere fremover reguleres som for SV. Det vil betyde, at der fra overenskomstfornyelsen 2017 udmøntes 90% af lønstigningen på normallønsområdet - det vil sige 90 % af den generelle stigning i timelønnen, som aftales ved de helt store borde ved overenskomstforhandlingerne. Stigningen udmøntes dog i kr./øre. Derudover kan de bløde værdier dvs. alt andet end løn udmøntes efter samme udgiftsmæssige størrelse som i Industriens Overenskomst. Muligheden for forhandling om lokalt lønsystem IO 23 berøres ikke. Ændringen vil gælde fra 1. marts Vilkårsændringer i hele virksomheden 3F Post har forhandlet for medlemmer af 3F Post men samtidigt har vi gjort det helt klart, at vi ikke ser mulighed for, at vi som hovedsageligt ufaglært gruppe bærer omkostningsreduktionen alene. Provenuet for besparelserne er da også beregnet på alle ansatte og chefer i virksomheden. Fortsat samarbejde om omstillingen Med den indgåede aftale fortsættes samarbejdet om omstilling af Post Danmark fra hovedsageligt breve til hovedsageligt pakker, Last Mile og logistik. Det vil fortsat ske på baggrund af Håndslaget fra På trods af at aftalen repræsenterer en stor forringelse i ansættelsesvilkårene, er det et enigt forhandlingsudvalg og en enig branchebestyrelse, der mener, at det er rigtigt at indgå aftalen. Hensigten er én og kun én: at sikre flest muligt gode overenskomstdækkede jobs på fuld tid i en branche, der i øvrigt er rig på discount og dumping. 3F Post opfordrer til, at der bliver holdt så mange lokale medlemsmøder om forandringerne som muligt, og forhandlingsudvalget deltager meget gerne på alle møder og på alle tidspunkter efter hvad der passer lokalt. Lars Chemnitz Formand 3F Post Læs spørgsmål og svar vedr. aftalerne på de følgende sider Rørvig forliget Postbladet

10 De følgende 7 sider indeholder nogle af de spørgsmål, der er kommet til det nye aftalesæt fra den 16. december 2016 vedrørende pauser, restitutionstid, fastholdelsesdage m.v. Spørgsmålene er ikke en entydig afklaring af forhold vedrørende aftalekomplekset, men er aftaleparternes svar på nogle af de typiske spørgsmål, der er opstået i umiddelbar forlængelse af aftaleindgåelsen. Spørgsmål Gælder reglerne for sikret sluttid og minutoverarbejde stadig, selvom der er sket ændringer i arbejdstiden? Svar Arbejdstidsreglerne gælder uændret. Den eneste forskel er, at da spisepausen ikke medregnes i arbejdstiden, så kan reel afslutning af arbejdsdagen godt variere lidt i forhold til planlagt og dermed også betyde noget for tidspunktet for fyraftensgarantien. Tjenesten sættes op med 30 minutters spisepause holder der for eksempel 40 minutters egenbetalt pause, så skubber sikret sluttid sig med 10 minutter. Indførelse af egenbetalt spisepause Der er mellem parterne enighed om, at den betalte spisepause på minutter bortfalder fra den 1. april 2016 for postarbejdere og medarbejdere på særlig vilkår. For arbejdsledere og specialister i forbindelse med overenskomstfornyelsen 1. marts Spørgsmål Definitioner på tjeneste, arbejdstid, spisepause og restitutionstid Skal spisepausen indgå i arbejdstiden? Eksempel på planlægning med spisepause: Hvor lang skal spisepausen være for medarbejdere under D96 aftalen Hvor lang skal spisepausen være i tjenester, der afvikles i henhold til lokalaftale 2 (arbejdstids, fridage og overarbejde)? Kan spisepausen deles op på dagen? Hvordan påvirker pauselængde normen? Eksempel 1 Tjeneste Planlagt arbejdstid Svar 8 timer Arbejde timer Spisepause min. Arbejde t 14 min I alt arbejdstid 8 t 14 min Den betalte spisepause erstattes af en egenbetalt spisepause på maksimalt 30 minutter. Medarbejdere, der på tidspunktet for bortfald af spisepausen er ansat, omfattes af bortfaldet, tildeles et ikke pensionsgivende engangsvederlag på kr (dog pensionsgivende for postarbejde), eller 7 fridage. 1. Arbejdstid er den tid, som den ansatte får løn for 2. Tjeneste er arbejdstiden og den egenbetalte spisepause 3. Restitutionstid er på 20 minutter og vil altid indgå som del af arbejdstiden Nej, spisepausen er ikke del af arbejdstiden, men skal indgå som del af den samlede tjeneste på dagen i tjenestelisten. Det betyder, at der skal planlægges med spisepausen og placeringen skal anvises af ledelsen med hensyntagen til medarbejdernes ønsker. Spisepausen må ikke lægges i begyndelse eller slutningen af tjenesten. Arbejdstiden er på 8 timer og 15 minutter. Til arbejdstiden lægges 30 minutters spisepause. Mødetid 6.30 Spisepause Tjenesten genoptages Sluttid Samlet tjeneste på dagen er planlagt med 8 timer 45 minutter Pausen kan være op til 30 minutter. I praksis kan pauselængden afvige til dagligt, da medarbejderen selv disponerer over tiden. Det vigtigste er, at den daglige spisepause bruges aktivt som restitution og scannes ind som pause. Alle aftaler om spisepausens længde indsendes til central godkendelse. Spisepausen bevarer den længde, der på nuværende tidspunkt anvendes på arbejdspladserne, hvilket normalt vil være 25 minutter. Normalt skal spisepausen planlægges samlet, således at det giver giver en samlet værdi som spise- og restitutionsperiode. Lokal praksis kan dog godt afvige fra dette, forudsat at det ikke påvirker arbejdstiden negativt. Pausen indgår ikke i arbejdstiden og medregnes ikke i arbejdstidsopgørelsen (normen), men indgår som del af den planlagte tjeneste i den rullende 4-ugers periode. Det reelle tidsforbrug til spisepausen på dagen vil påvirke sluttidspunkt på den faktisk udførte tjeneste (se nedenstående eksempler). Eksempel 2 Tjeneste Planlagt arbejdstid 8 timer Arbejde timer Spisepause min. Arbejde timer I alt arbejdstid 8 t 00 min Skal der scannes spisepause? Skal man stå til rådighed i spisepausen? Hvad skal man gøre med posten, hvis man er omdeler? Må en chauffør forlade bilen med post og værdi. Hvad med spisepause for chauffører? Vil spisepausen kunne ligge i hviletidsperioden og den fastsatte længde betragtes som afviklet ved udførelse af den daglige tjeneste. Hvis man i kørselsafdelinger har tjenester på 10 timer i dag, og skal indarbejde en egenbetalt spisepause i hvileperioden, kan tjenesten så forlænges med pausen længde dvs. at tjeneste er på 10 timer + spisepausen? Hvad gælder for medarbejdere i Transport, der kører ud af landet? Tæller spisepausen med i de gennemsnitlige 9 1/4 times arbejdstid? Hvordan placeres spisepausen for medarbejdere, der er omfattet af køre/hviletidsbestemmelserne? Skal der anvises spisested? Hvordan skal den enkelte medarbejder forholde sig, hvis vedkommende ønsker fridagene? Timelønnede postarbejdere (tilkaldevikarer, lørdagsafløsere, timelønnede) Er de omfattet af aftalen om kompensation i form af penge eller fridage? Ja, der skal scannes i tjenester, hvor scanning indgår. På arbejdspladser hvor der ikke scannes, fastlægges pausen ved tjenesteliste. Nej, pausen er medarbejderens egen. Det betyder, at spisepausen er medarbejderens egen tid, og lederen kan ikke disponere over eller forvente kontakt til medarbejderen i den periode. Det er lederens opgave at sikre, at forsendelser kan opbevares betryggende, mens den er uden opsyn. PN Danmark definerer, hvornår en transport har en karakter, hvor medarbejderen ikke må forlade bilen eller hvor bilen skal placeres på et anvist sted. I alle andre tilfælde kan køretøjet forlades i spisepausen. Korrekt. Hviletiden er indbygget i køre/hviletidsbestemmelserne. Fra 1. april 2016 betaler chaufføren for den fastlagte pausetid under hviletidsperioden. Pausen fastlægges fast til 25 minutter. Afviklingen følger de ovenstående principper. Arbejdstiden er fortsat 10 timer, og tjenesten kan udvides med den egenbetalte spisepause til en samlet tjenestetid på 10 timer og 25 minutter. Dette kræver lokal enighed om den samlede arbejdstidslængde ud over de 9 timer jævnfør lokalaftale 2. Spisepausen kan indgå i enhver hviletidsperiode - betaler medarbejderen i forvejen selv for hvilet på minimum spisepausens længde, så indgår pausen i denne periode. Nej, spisepausen indgår ikke i arbejdstiden og er derfor ikke en del af tiden. Der planlægges med + 30 minutters spisepause i alle tjenester på minimum 6 timer. Spisepausen lægges naturligt i den hviletid, der er et lovmæssigt krav. Placeringen i hviletidsperioden ændre ikke ved, at medarbejderen selv skal betale for afholdelse af pausen. Ja, ledelsen skal anvise et passende spisested og i øvrigt leve op til bestemmelserne i: Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af den 5. maj 1993, samt AT-meddelelse: velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder og bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning. Der er udsendt brev direkte fra HR til den enkelte medarbejder. Brevet indeholder information om, at medarbejderen kan vælge at få udbetalt penge eller få de 7 fridage. Dette vil ske med lønudbetalingen ultimo marts Medarbejdere der ikke angiver at der ønskes fridage ved at svare på det udsendte brev, vil automatisk få udbetalt kompensationen. Det er aftalt med 3F, at der gives en økonomisk kompensation til alle lørdagsafløsere på kr. uafhængig af beskæftigelsesgrad. Kompensationen gives til lørdagsafløsere der har en løbende aktiv tjeneste hen over 1. april - opgjort over 2 lønperioder. Øvrige timelønnede medarbejdere og tilkaldevikarer får ikke kompensation for ændringerne. Rørvig forliget Postbladet

11 Indførelse af egenbetalt spisepause (fortsat) Restitutionstillæg på 20 minutter som del af arbejdstiden ved gennemsnitligt 9 1/4 time i 4 Spørgsmål Vi er i D96 - låst periode og der er planlagt med en tjeneste på 9 ti 45 min inkl. restitution og egenbetalt spisepause. Hvad skal kvoten/frihedsregnskabet nedskrives med, hvis der i stedet afvikles frihed, gennemføres afspadsering eller afvikles anden kvote/ i frihedsregnskab? Hvad skal en sygedag registreres med igen hvis der er planlagt med 9 timer 45 min? Hvis der er planlagt en tjeneste, hvor forholdene gør at spisepausen skal placeres i et bestemt tidsrum - kan pausen så skubbes på dagen, hvis der opstår uforudsete forhold? Hvis man vælger de 7 fridage skal de bruges i 2016 eller må man gemme dem? Medarbejdere der fratræder i løbet af 2016 med Frivillig Fratrædelse, vil de også skulle have kompensation for bortfald af betalt pause ( kr. eller 7 fridage)? Sker der graduering af kompensationen afhængig af, om der er tale om en midlertidigt ansat, eller en medarbejder der selv har sagt op? Medarbejdere på seniorordninger, hvordan omfattes de af kompensationen af bortfaldet? Svar Spisepausen indgår ikke i arbejdstiden. Derfor vil svaret være, at: 1. Sygedage registreres med den planlagte arbejdstid inkl. restitutionstillæg (uden spisepause) 2. Afvikling af frihed sker med planlagt arbejdstid inkl. restitutionstillæg (uden spisepause) Ja, både i centrene, transportafdelinger og andre steder, hvor pausen aht. produktionen er nødt til at planlægges i et bestemt tidsrum, er der mulighed for at udskyde eller fremskynde pauseafviklingen. Der skal være en driftsmæssigt nødvendigt behov. Spisepausen kan normalt højest udskydes med op til 30 minutter på dagen. De 7 fridage kan gemmes, men parterne anbefales at de planlægges til afvikling. Der er ikke sat tid på, hvornår de skal afvikles. Afviklingen forventes at planlægges i samspil mellem medarbejdere og leder, og kan som udgangspunkt ikke holdes på fredage i distributionen, ligesom de ikke kan lægges på 0-dage. De 7 dage registreret separat i SAP. Dagene behandles som fridage i forhold til beregning af norm og arbejdstidsopgørelse. Tildelte dage kan ikke udbetales. Ja, hvis de er ansat pr. 1. april 2016, så er de omfattet af aftalen. Alle månedslønnede der er ansat 1. april får kompensationen eller fridagene. Lørdagsafløsere modtager et engangsbeløb på kr.,hvis de er på arbejde i mindst én af de to følgende lønperioder: 22-2 til og 7-3 til Øvrige ansatte får ikke kompensation for bortfald af spisepausen. Medarbejdere på seniorordninger får kompensation i henhold til deres oprindelige beskæftigelsesgrad. Det gælder også medarbejdere på midlertidige seniorordning. dages uger. Gældende fra 1. april 2016, når der er indgået aftaler omkring arbejdstiden lokalt. Spørgsmål Hvem bestemmer arbejdstidens længde? Hvor skal de 20 minutter ligge? Gives de 20 minutter kun på tjenester, hvor der er 9 1/4 times tjenester? Eksempel på tjeneste med restitutionstillæg Gælder restitutionstillæg også arbejdsledere og specialister under Al/ Spec.overenskomsten Hvad gælder for deltidsmedarbejdere, der p.t. arbejder 4 dage om ugen (og er på ca. 30 timer om ugen), hvis de fremover arbejder 9 t 15 min på færre arbejdsdage? Svar For medarbejdere, der enten via lokale lokalaftaler i henhold til lokalaftale 2 eller frivillige ordninger i henhold til Lokalaftale 2.6, arbejder i 4 dages uger med 9 timer og 15 daglig tjeneste i gennemsnit (eksklusiv spisepause), indføres der et særligt restitutionstillæg på 20 minutter dagligt. Restitutionstillægget medregnes i den samlede arbejdstid (eksklusiv spisepause). Gives alene, hvis 4-dages ugen indføres på grund af den beskrevne nye produktionstilrettelæggelse. D96 og de generelle arbejdstidsregler i bilag 2 gælder stadig. Arbejdstidens længde skal derfor aftales med tillidsrepræsentanten eller ved aftale dækkende for eksempel et helt postområde. Modsat spisepausen, så er restitutionstiden et udtryk for, at medarbejderen på de lange dage har mulighed for at tage hvil undervejs som led i den planlagte arbejdstid. I praksis kan medarbejderen vælge at scanne pause flere gange undervejs - eller samle det til en samlet pause på 20 minutter. Placeringen på tjenester bestemmes af medarbejderen, sålænge det ikke påvirker eventuelle servicemål (f.eks. timeslot-leveringer). Indgår der arbejdsfrit ophold i tjenesten, så kan restitutionstillægget placeres på dette tidspunkt. Nej, gives på alle tjenester i 4-dages uger med 9 timer og 15 minutters daglig tjeneste i gennemsnit. Arbejdstiden planlagt til 9 1/4 time: Arbejdstid (uden restitutionstillæg): 8 timer 55 minutter Restitutionstillæg: 20 minutter Spisepause 30 minutter I alt tjeneste 9 t 45 minutter I alt 50 minutters pause og restitution Nej, det er ikke forudsat at restitutionstillægget kan gives til denne gruppe. Restitutionstillæg gives alene på 4-dages arbejdsuge med min. 37 timers tjeneste. Det er ugens længde koncentreret på de 4 dage, som er styrende. Deltidsansatte er derfor ikke omfattet, medmindre deres arbejdstid på én uge er planlagt til 37 timer. Medarbejdere omfattet af seniorordning vil have restitutionstillæg i arbejdstiden, såfremt den daglige arbejdstid er på 9 timer 15 minutter på minimum 3 af ugens arbejdsdage. Hvad med fleksjobbere - hvor stor kompensation får de i beløb eller fridage? Både medarbejdere på den gamle fleksjobordning og den nye får efter samme model: Gennemsnitligt antal ugentlige arbejdsdage/5*7. Der rundes op eller ned til hele dage i henhold til gængse afrundingsregler. Eksempel: En fleksjobber arbejder 3 dage i gennemsnit om ugen: 3/5*7=4,2. Vedkommende får 4 dage. Ønsker en fleksjobber udbetaling, så vil beløbet blive fastlagt på den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid således: antal arbejdstimer/37* kr. Ved tvivl om udbetalingens størrelse, involveres HR PN Danmark for afklaring. Gælder de 20 minutter også for aftaler, der er indgået inden aftalerne er indgået, og hvor det ikke skyldes ændringer afledt af A og B/C-breve? Gælder de 20 minutter også for chauffører, der har tjenester på op til 10 timer, og hvis ja - kan tiden helt eller delvis placeres i hviletidsperioden? Nej, aftalen om restitutionstillæg gælder alene på 4-dages uger, der indføres på grund af den nye produktionstilrettelæggelse afledt af ændringer i A og B/C breve pr. 1. januar Restitutionstiden gælder, når tjenesten er tilrettelagt på baggrund af den nye produktionstilrettelæggelse. Har chauffører haft 10 timers tjenester før disse ændringer og/eller skyldes de andre forhold, så er de som øvrige medarbejdere ikke omfattet af restitutionstillægget. Rørvig forliget Postbladet

12 Ændring i aftale om fastholdelsesfridage. Gælder fra 1. janaur 2016 Antallet af fastholdelsesfridagedage og alderen for tildeling er ændret gældende fra den 1. januar Spørgsmål I den nye aftale hvor fastholdelsesdage for eksempelvis en på 65 år nedsættes til 15 dage. Hvordan gradueres den nye fordeling af fastholdelsesfridage? Hvorfor står der i SAP 20 dage, når aftalen nu hedder maksimalt 15 dage? Hvor mange dage må der afvikles ved fratræden efter 1. januar 2016? Gælder ændringen vedrørende fastholdelsesfridage også DL/specialister fra 2016? Hvis en medarbejder inden aftaleindgåelsen havde fået tilsagn om afvikling af 20 dage i 2016 i forbindelse med en fratræden, skal vedkommende så have 20 dage? Med planlægning i 4-dages uge, hvordan skal fastholdelsesfridage så falde? Svar Fylder år Fylder 60 år I alt 60 årige (max 10 dage) Fødselsdagsmåned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December SAP skal ændres, men da aftalerne blev indgået umiddelbart inden jul 2015, har det ikke været muligt teknisk at nå at gennemføre de aftalte ændringer. Det vil ske i løbet af kort tid. Afvikling, når medarbejdere søger afsked i hhv. 1. og 2. halvår. 1. halvår: Medarbejdere fra år: kan maksimalt afvikle op til 5 fastholdelsesdage Medarbejdere på 62 år - : kan maksimalt afvikle 8 fastholdelsesfridage. 2. halvår: Medarbejdere fra år: maksimalt 5 dage Medarbejdere på år: maksimalt 10 dage Medarbejdere på 62 år - : maksimalt 15 dage Nej, fastholdelsesfridage ændres først i 2017, da det er del af den samlede aftale om ændring af overenskomsten for medarbejdergruppen. Nej - der kan godt have være en plan i forhold til forventede forudsætninger, men aftalen om antal dage har virkning fra 1. januar 2016 og afvikling af dage skal følge den nye fordeling. Fastholdelsesfridagene skal have restitutionsformål, så disse dage kan ikke placeres på arbejdsdage på 0-timer. Fylder 62 år I alt 62 årige (max 15 dage) Fratrædelsesbonus ved større overtalssituationer Fratrædelsesbonussen er element i delaftalen der omhandler vilkår ved overtallighed, samt sikring af arbejdsopgaver og arbejdspladser i Post Danmark A/S Aftalen gælder for ansatte på overenskomst for postarbejdere, og overenskomstansatte specialister og arbejdsledere Spørgsmål Gælder aftalen om bonus også for medarbejdere, der er opsagt inden aftalerne er trådt i kraft? Eksempel medarbejdere, der er opsagt i oktober Får medarbejdere, der selv siger op også en fratrædelsesbonus? Kan medarbejdere der i forvejen er omfattet af lokale lokalaftaler om bonus for stabilt fremmøde, få både penge fra den aftale og fra den nye aftale om? Hvad med en medarbejder, der ønsker og i enkeltstående tilfælde efterfølgende fritstilles - får vedkommende også penge efter model 3? Hvis man sætter en timelønnede op i tid nu efter 1. januar, så vedkommende kommer på månedsløn, udløser det så fratrædelsesbonus ved efterfølgende afsked? Hvordan sikres det, at en medarbejder der selv siger op får deres bonus, hvis ellers medarbejderen lever op til kriterierne? Svar Elementer: Model 1: bonus på kr. til medarbejdere, der selv siger op i forbindelse med større overtalssituationer Model 2: bonus på kr. til medarbejderen, der er anmeldt som overtallig og som vælger at opsige ansættelsesforholdet Model 3: bonus på kr. til medarbejdere, der er opsagt med et opsigelsesvarsel på min. 3 måneder, og som passer arbejdet tilfredsstillende Ja, aftalen gælder alle månedslønnede postarbejdere der fortsat er ansat i virksomheden 1. januar En postarbejder der fratræder ved udgangen af januar 2016, og som lever op til kravene i model 3 vil så få kr. fra den centrale pulje. Medarbejdere der siger op forud for en en annonceret afskedigelsesrunde grundet arbejdsmangel, vil kunne få kr. Det gælder for opsigelser, der sker efter 1. januar Formålet er at belønne medarbejdere, der ved egenopsigelse medvirker til at sikre en anden medarbejder mod opsigelse. De generelle retningslinjer er, at 1. Hvis en medarbejder efter kommunikation om konkrete planlagte reduktioner lokalt på en arbejdsplads, vælger at sige op, så udbetales den særlige godtgørelse på kr., eller 2. Har medarbejderen inden tilkendegivet overfor ledelsen, at vedkommende gerne vil sige op, når der kommer en besparelsesrunde - mod at få de kr. Ja, de centrale aftaler gælder alle medarbejdere, og tilsvarende dette princip er lokalaftaler af tilsvarende karakter fortsat gælderne indtil de eventuelt er opsagt og ændret/bortfaldet. Nej, for postarbejdere der efter eget ønske er fritstillet, gives der ikke fratrædelsesbonus. Aftalen omfatter alle månedslønnede postarbejdere, samt overenskomstansatte specialister og arbejdsledere, der lever op til kriterierne beskrevet i aftalen og de 3 modeller. Udbetaling kræver den almindelige farfar godkendelse, hvilket vil sige, at nærmeste leder samt dennes chef skal godkende udbetalingen. Dette kan ske via mail til egen HR partner. Udbetalingen sker som almindeligt engangsvederlag (tjekliste tilrettes af Løn & Pension), men dækkes af centrale midler. Opmærksomheden henledes på, at model 2 og 3 i 3F aftalen kræver stillingtagen til arbejdets udførsel i opsigelsesperioden. Hvad er en tilfredsstillende arbejdsudførelse eller fremmødestabilitet, som kræves i model 2 og 3? Er midlertidigt ansatte også omfattet af afskedigelsesbonus? Det vil være en individuel vurdering. Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten aftaler i den konkrete situation, at bonussen ikke kommer til udbetaling. Er der ikke enighed lokalt, kan spørgsmålet rejse til central afklaring mellem parterne. Sagen rejses af den part, der mener bonussen ikke skal komme til udbetaling. Nej Rørvig forliget Postbladet

13 Seniorordning Af Gunvor Bæk Petersen, FAC Lokalaftale 26a vedrørende forsøg med seniorordning for medarbejdere under 55 år, ændres til at være del af lokalaftale 26 Spørgsmål Svar Seniorordningen under lokalaftale 26a er permanent nu - hvad betyder det i praksis? Hvem afgør, om medarbejdere kan komme på seniorordning under 26a? Arbejdsledere og -specialister Generelt gælder aftaler først for arbejdsledere og specialister først 1. marts 2017 i forbindelse med overenskomstfornyelse. Undtaget fra dette er kompetenceudvikling ved overtallighed. Spørgsmål Er det rigtigt, at ledere og specialister først er omfattet 1. marts 2017? Skal lederne også selv betale deres frokostpause? Hvad ændres mht. fastholdelsesfridage for arbejdsledere og specialister? Er lederne omfattet af aftalen om informationsmøder, uddannelse og fratrædelsesbonus? Diverse spørgsmål Uopsigelige rettigheder: Kan der ændres i betalt spisepausen? Hvordan er rådighedslønnere omfattet af de indgåede aftaler? Det betyder, at der lokalt kan laves aftale om nedsat tid med bevarelse af pension for medarbejdere, uden at disse aftaler tidsafgrænses. Aftalerne kan gælde både medarbejdere under 55 år, eller medarbejdere over 55 år som ikke ønsker en permanent seniorordning. Fælles for disse aftaler er, at de kan opsiges med 3 måneder varsel, hvorefter medarbejdere kommer tilbage på normal beskæftigelsesgrad. HR tilpasser skemaerne. Det er en lokal forhandling der fylder rammerne for lokalaftale 26 a ud. Herefter er det ledelsen, der ved konkret ansøgning vurderer, om der kan gives tilslutning til seniorordningen. Det forudsættes, at såvel 3F og ledelsen har en positiv tilgang til de lokale forhandlinger, og at der kun i særlige situationer efterfølgende gives afslag på ansøgninger, der holder sig indenfor de aftalte rammer. Svar Det er rigtigt, at aftalerne om ændringer i overenskomsten først træder i kraft i 2017 for AL/Spec. Spisepausen bortfalder på dette tidspunkt, og der gives kompensation til ledere og specialister på samme vis, som øvrige ansatte - men altså først i Det samme gælder ændringer i feriegodtgørelsen og fastholdelsesfridage. Ja, de er omfattet af samme principper som øvrige medarbejdere, men ændringerne træder først i kraft 1. marts 2017 ved overenskomstfornyelse. Kompensation eller fridage afledt af ændringen udmøntes ligeledes først på det tidspunkt. Er der ansatte der skal stå til rådighed, så kan der undtagelsesvis fortsat ske betaling af spisepausen. For specialister og kontorbetjente til og med løngruppe 4 gælder samme fordeling som for postarbejdere og medarbejdere på særlige vilkår. For ledere og specialister i løngruppe 5 er der alene fastholdelsesdage fra det fyldte 60. år. Fordelingen følger fordelingen for øvrige grupper (60 år - 10 dage, 62 år - 15 dage) Ledere og specialister tilbydes kompetenceudvikling som øvrige ansatte i overensstemmelse med aftalens indhold fra 1. januar Fratrædelsesbonussen til overenskomstansatte ledere og specialister er først gældende på tidspunktet for effektuering af de samlede ændringer i AL-overenskomsten pr. 1. marts Ja, de områder der er forhandlet og aftalt er ikke omfattet af de uopsigelige rettigheder for medarbejdere på særlige vilkår. Medarbejdere, der er på rådighedsløn 1. april 2016 er alene omfattet af ændringer i lønreguleringen og de heraf afledte engangsvederlag Nye muligheder for opsagte kolleger En af de gode ting der er kommet ud af decemberaftalen, er en forbedring og bindende aftale om vilkår ved overtallighed. Aftalen gælder for postarbejdere og overenskomstansatte arbejdsledere og specialister. Indførelsen af en fratrædelsesbonus vil vi ikke bruge meget tid på her. Den taler for sig selv. Derimod er vi i øjeblikket i dialog med PostNord Danmark om den praktiske håndtering af informationsmøder og individuel kompetence udvikling. Vi regner med at blive enige i nær fremtid, men vi kan kort fortælle om det udspil, vi er kommet med fra Landsbranchen. Der er to fokusområder: De allerede opsagte kollegaer, der er omfattet af aftalen (En effektiv nødløsning) En permanent og effektiv procedure der omfatter alle fremtidige overtallige. Vi er ved at udarbejde en kursuspakke med fokus på personlig udvikling, uddannelse og brancheskift. Det ser vi også som en del af tilbuddene til fremtidige opsagte. Fra 3F s side har vi følgende forventninger: Alle overtallige kollegaer skal håndteres ens uanset hvor i landet vedkommende bor. Et ensartet kursusudbud som opstart. Derefter individuel efter ønsker og kompetencer. Hele kursusdelen er selvfølgelig frivillig. Målet er at hjælpe så mange opsagte kolleger som overhovedet muligt arkivfoto Vores oplæg til Post Danmark har været, at det i stort omfang er os fra 3F der står for den praktiske håndtering. Lokal TR: Står for udleveringen af materialer til overtallige kollegaer, samt hjælp til tilmelding til kurser. Ressourcepersoner: Blandt kollegaer der har interesse og evner til opgaven udpeges et antal Ressourcepersoner fordelt over hele landet. Vi taler ikke ansættelser, men de skal have den nødvendige tid i arbejdstiden. Deres opgaver bliver: At formidle materiale og tilbud til de tillidsrepræsentanter, der har overtallige kollegaer. At hjælpe med at skabe kontakt til lokale uddannelsesinstitutioner. Kontakt til lokale 3F Afdeling. Dette er som sagt en del af landsbranchens oplæg og forhandlinger er ikke afsluttet. Målet er at hjælpe så mange opsagte kolleger som overhovedet muligt til at gå direkte fra job i Post Danmark til job i en anden virksomhed. Rørvig forliget Postbladet 25

14 Friteam Tønder Danmarks mest produktive team - kunne ikke få bonus Det er først nu, vi rigtig er begyndt at arbejde med, hvad et friteam er. For inden jul var der ingen motivation. Den var væk fra starten af, i september sidste år, fortæller tillidsrepræsentant Henning Gad. For det eneste ny værktøj, vi fik i forhold til det, vi allerede havde, var en ugentlig statistik for, hvordan vi lå i bonus. Mange har travlt med at sige, at bonussen ikke betyder noget. Men det er jo det, vi bliver målt på. Og da det var knaldrøde tal de første par uger, sagde de fleste, at så kunne det ikke betale sig, og så kunne vi lige så godt gøre, som vi plejede, for det gik jo godt nok i forvejen. PostNords egen statistik siger også, I er det mest produktive omdelingscenter i landet. Og så er det jo svært at forbedre sig mere end 2%? Ja, men udfordringen var især, at vi blev sammenlignet med årets bedste måneder og skulle bevise, hvad vi kunne ind i vinterhalvåret. Det har vi brokket os over. Og heldigvis er det nu også blevet ændret. nye mønstre. Og det var der, vi fik det store ryk på produktiviteten, fordi vi også i udvalget fandt ud af, hvordan vi kunne optimere vores morgenafsnit. Og det var med temmelig meget. To slanger, én gruppe I har været to kontorer før? Ja, i september 2014 rykkede Løgumkloster her til Tønder. Og i Løgumkloster gik vi i flere år uden at der daglig var en distributionsleder og fandt i mange tilfælde selv en løsning, mens de i Tønder har haft en DL er på hele tiden.. Nogle er mere indstillet end andre på selv at prøve tingene af og så rette dem til bagefter. Andre vil helst have, at det hele er klarlagt fra starten af, og at der kommer en og fortæller dem, hvad de skal gøre. De har også mindre tålmodighed, når tingene ikke lige passer sammen første gang. Men med friteam bruger vi meget det med at sige: Prøv tingene af og se om de virker! Så vi har hver vores udgangspunkt, men prøver selvfølgelig at finde hinanden. Og når vi laver om, skal vi også være opmærksomme på, at nogle fatter det i første sekund, mens andre ligesom mere skal føle sig frem. Så man skal have tålmodighed og give hinanden tid til at lære nyt. Har friteamet givet bedre trivsel? Vi synes, vi har det godt med hinanden. Men det havde vi også, før vi blev et friteam. Det har ikke givet en ændring. Men vi har også den udfordring, at vi stadig har to slanger, en Løgumkloster- og en Tønderslange, fordi man desværre ikke i systemet kan smide 4 postnumre sammen. Så vi er én gruppe, men to slanger. Og vi ville jo gerne have blandet slangerne. Men nogle er så dygtige, at de kan springe fra det ene til det andet, så vi alligevel kan hjælpe hinanden, mens andre siger, det ikke lige er deres kop the. Morgenleddet var optimeret, før Tønder blev et friteam Havde optimeret i forvejen Hvorfor kom I med i friteamforsøget? Vi blev opfordret til det. Og min indstilling til det var, at vi faktisk allerede var godt i gang med det, man kaldte friteam, men også, at hvis vi ville videre og have nogle nye værktøjer til det, var vi nødt til at hoppe ud i forsøget. Mange af de værktøjer, som jeg rundt omkring kunne høre, at andre blev opfordret til at bruge som friteam, var vi allerede i gang med. Bl.a. havde vi allerede i april 2015 lavet et udvalg, der skulle koordinere og komme med forslag til og oprette Tønder friteam holder til i et af de gamle, statelige postkontorer - på sigt bliver man nok bildepot under Aabenraa, her eller i et andet hus Tal fra Tønder Distributionscenter Tønder har 24 medarbejdere. Antal distrikter svinger fra 5 om mandagen til 19 om fredagen. Man møder ind almindeligvis i tre tempi: kl. 6.55, 7.30 og stykker møder kl. 7. Af dem, der møder senere, smider de 4 selv op i deres reol og 4 landture møder til klargjorte reoler. Men sådan gjorde man også, før man blev friteam. At man nu er et friteam, har indtil nu stort set ikke betydet nogen ændring i metoderne. Resultaterne for overarbejde, spild, tilkaldevikarer og kvalitet ligger klart til den pæne side, men er stort set også uændrede i forhold til, før man blev friteam. Med den manglende bonus kom motivationen som sagt også til at mangle, så man bare fortsatte med at gøre, som man plejede. Men da man efter årsskiftet igen fik udsigt til bonus, kom der nyt liv i friteamforsøget, og man tager nu samarbejds- og beslutningsformer op, og er i Løgumkloster by også begyndt på at gå med 100 % reklamer om tirsdagen for så - som det første byområde i landet - at lave samkørsel af breve og pakker om onsdagen og dermed spare en mand den dag. 26 Postbladet Postbladet 27

15 Friteam Tønder Skal lære at tage beslutninger Det bliver distanceledelse Henning Gad: - Lige nu handler det også om, vi bliver enige om, hvordan vi tager nogle beslutninger. Og der må vores postmester og DL er investere i at sætte sig ned i et par timer med os og hjælpe os med at lære det. Vi skal aftale med hinanden, hvordan vi tager beslutningerne, og hvem vi har tillid til kan tage dem - også på vegne af os andre, hvis det skal være. Fx skal nogle af de 9-10 stykker, der møder først ind om morgenen, kunne finde en løsning, hvis der er en sygemelding, så vi ikke skal bruge lang tid på at diskutere og forklare det for de kolleger, der møder senere ind. Men I har vel en koordinator eller to? Jo, tidligere havde vi to, den ene er stoppet. og vi skal så se, om det er nok med en, eller vi skal have en mere på. Morgenmøde den ene koordinator, der er, er sygemeldt. Distributionsleder John Mørk Thomsen tager mødet Hvis hende, der er koordinator, ikke havde været sygemeldt i dag, havde hun så styret morgenmødet? Ja, hende og distributionslederen. Typisk har hun lavet det praktiske arbejde, og så tager DL eren over, hvis der er andre ting. Hjælper hinanden færdig På vej ud Hvis en enkelt bliver hurtigt færdig, tager han så gå-hjem-akkord, eller hjælper I hinanden færdig? Henning Gad: - Vi hjælper hinanden færdig. Men det afhænger vel af afstanden? Ja, man skal ikke køre 20 km for at hjælpe i 10 minutter. Så må du hellere lave forefaldende arbejde hjemme, få vasket biler eller lignende. Men mange gange er folk glade for, bare at man ringer og spørger. Har I konflikter med forskellen: de hurtige, de langsomme? Det er et spørgsmål om, hvordan man ser på det. Man prøver at gøre sig klog på, hvordan turen skal køres. Men min filosofi er, at Kan man sige, arbejdslederen har trukket sig tilbage? Han prøver på at holde sig tilbage. Men det er jo en proces, hvor hun skal lære, hvordan det er at styre det her. du ikke kan udtale dig om en tur, når du ikke har kørt den. Men I er vel ikke lige hurtige lle sammen? Nej, vi har da nogle, der ikke er så hurtige mere. Og det skal vi lige have fundet en løsning på. Hvordan med tilkaldevikarer? Dem har vi ingen af. Vi har et par stykker, der har valgt at kunne være hos os på deltid. Dvs. hvis de kan, vil de godt hjælpe os, men det er ingen garanti. Indtil nu er vi lykkedes med, når det kniber, at kalde folk, der har fri, ind på overarbejde. Det lykkes i lang de fleste tilfælde. Hvordan så med overarbejdet? Det ligger stabilt på 2-3 %, men kan svinge lidt og nå op på 4 %. Friteamforsøget har i Tønder ikke betydet den store forandring i den rolle, distributionsleder John Mørk Thomsen har endnu: Vi arbejdede jo også meget som friteam, før vi kom med i forsøget, i og med vi har arbejdet som selvbærende team i mange år. Vi var blandt de første, der indførte det, og har arbejdet ud fra det koncept lige siden. Men lidt forandring i min rolle er der ved at ske nu i forhold til beslutningstagen. For som friteam har man jo mulighed for selv at tage beslutninger. Og derfor gør jeg meget for at udfordre dem i forhold til det. Du prøver at træde tilbage og coache i stedet for at sige: gør sådan og sådan! Jo, men mange gange går jeg alligevel ind og overtager det. Vores største udfordring er nemlig, at fordi vi har så store afstande mellem yderpunkterne i vores område, nemlig 50 km, og fordi vi kører med to slanger, kan det være svært for dem at have overblikket. Udfordringen er at få dem vænnet For store/for små team 20 mennesker det er et ret stort team? John Mørk Thomsen: - Man kan sige, vi måske burde være to teams, men så bliver begge teams for små. Jeg har prøvet at have et 24 er næsten for mange 24 er næsten for mange i et team? Henning Gad: - Ja, for som vi siger: Hvis der er 4 hjørner i en budstue, er det faktisk hvert hjørne, der kan snakke sammen. Det er lettest. For der kan du overskue det hele. Og i de hjørner til, at nu er det dem, der tager de beslutninger, der skal tages om morgenen. Omvendt er det en af vores stærke sider og årsagen til, vi gør det så godt, at vi allerede i april sidste år og altså flere måneder før vi blev friteam, nedsatte et udvalg på 3 personer til at tage sig af alt arbejdet med mønstrene, som jo skal justeres hele tiden. Og omkring det udvalg er vi enige om, at andre selvfølgelig gerne må komme med forslag, men at det er de 3, der har ansvaret, og at andre må ikke gå ind og ændre det, de er kommet frem til. Jeg tror også, det er derfor, vi er så hurtige til at få justeret ind. Det udvalg er sammen med vores tillidsrepræsentanter, Henning Gad og Birgit Madsen grundstenen i planlægningen og årsagen til, jeg har et godt overblik over den og hele tiden ved, hvor mange jeg har til rådighed. Men hvordan ser rollen i fremtiden ud for distributionslederne? Det bliver en helt anden rolle, vi får. Det bliver meget distance- team på 7-8 mennesker, men det bliver alt for sårbart, både ved fravær, og når der skal reduceres. Jeg vil skyde på, at den ideelle størrelse er omkring stykker. gør vi også, som vi har praktiseret det førhen begge steder, at man nemlig lige stikker hovederne sammen med dem, man kører nabo med, og finder en løsning om morgenen. John Mørk Thomsen jeg gør meget for at udfordre dem på, at nu skal de tage beslutningerne om morgenen ledelse, hvor vi kommer en gang imellem og følger op, men i første omgang ikke blander os så meget i driften, men kommer med input og udfordrer team ene i deres beslutninger. Henning Gad - med friteam siger vi meget: Prøv tingene af og se om de virker! 28 Postbladet Postbladet 29

16 Friteam Tønder 100 % tirsdag i Løgumkloster by Udfordringer med budgettet i 1. omgang Bonussen var en skuffelse? John Mørk Thomsen: - Ja, til at starte med. Og det er også noget, jeg har diskuteret meget med projektet. For der synes jeg, vi blev lidt bondefanget, fordi udgangspunktet, bonussen skulle beregnes ud fra, var april, maj, juni, hvor vi netop havde fået det hele rettet til og arbejdede optimalt, så vi lige dér havde nogle kanontal. Således var vores produktivitetstal i gennemsnit sidste år: 101. Men lige i de 3 måneder lå det på 106. Og ud fra det var det svært at spare over 2 %? Vi havde ikke en jordisk chance for det. Men jeg lagde pres på der, hvor jeg kom. Og vores fællestillidsrepræsentant Torben Struck lagde pres på der, hvor han kom. Og nu er alle friteams også kommet på lige fod og har samme udgangspunkt, nemlig det forbrug du havde i september, oktober, og november. Og det stiller vores friteam væsentligt bedre. Så hvis ikke det går rigtig galt for os, får vi omkring kr. til deling i bonus. Folk oplevede det som en nedtur med de ugentlige opslag fra projektet om, hvor fjernt man var fra en bonus, og de oplevede det, som om projektets fokus lå på bonussen? Vi aftalte fra starten, at vi ikke ville have fokus på bonussen, men på hvordan vi arbejder som team. For hvis du fokuserede på bonussen, fik du virkelig en nedtur, sådan som det var i starten. Også fordi vi kunne se teams, der pro- I 1994 var man nogle flere foto fra kantinen i Tønder duktivitetsmæssigt lå meget lavere end os, få en pæn bonus. Fællestillidsrepræsentant Torben Struck: - Det var svært at opleve det som andet, end at projektet havde fokus netop på bonus. Og når man har fået tudet ørerne fulde med, at man er det mest produktive team i landet, og man så ikke kan nærme sig en bonus, ryster man på hovedet af det. I har ligesom to kulturer i ét team? Én kultur fra Løgumkloster, hvor de har været vant til at arbejde uden distributionsleder, og en anden her? John Mørk Thomsen: - Ja, i Løgumkloster har de kun haft en leder på besøg, og det giver en lidt anden kultur. Men jeg vil sige, at Tønder også har været vant til selv at tage mange beslutninger. De har bare gjort det lidt på en anden måde. Løgumkloster er mere dem, der kaster sig ud i noget nyt? Ja, og her har vi et godt eksempel i, at de i Løgumkloster by nu kører 100 % ture om tirsdagen og så kører det tyndt om onsdagen og sparer nogle timer der. Og der er vores tillidsrepræsentant, Henning Gad, en af dem, der er rigtig god til at få sat gang i det ny. Tønder vil først lige se det an. Det er en anden kultur. Hvor mange kører 100 % tirsdag? Kun to distrikter. Det næste er at starte det samme op i Tønder by. Men det skal så være om onsdagen, så vi bruger lige mange medarbejdere tirsdag og onsdag. Når man på den måde får hele tynde stykker, har det også den fordel, at det bliver nemmere at håndtere, når der kommer en sygemelding ind om morgenen. For så behøver man ikke flytte så meget rundt, men kan bare sige, at dem, der har overskud, kan gå ind og tage det tynde stykke. Det nemmeste er at lave tirsdag og fredag ens, men så har vi ingen fuldtidsstillinger. Og der vil vi ikke hen. Det er det meget vigtigt at understrege. Derfor har vi også valgt, at vi i hvert fald ikke i øjeblikket vil køre 100 % nogen steder på land tirsdag eller onsdag. Men det skyldes også, at så ville vi volumenmæssigt simpelthen ikke have plads til køretøjerne. Hyrer fredagsafløsere John Mørk Thomsen: - Vi er udfordret på vores fredage. Så vi er nødt til at have nogle andre medarbejdere inde. Men fredagsafløsere er vel svære at skaffe? Ja, i øjeblikket har vi 1½, som vi bruger tirsdag og fredag, men en, der ringede til mig i går, skal jeg faktisk have til samtale i morgen. For vi er nødt til at tænke anderledes. 30 Postbladet Postbladet 31

17 Fuld tid i brevomdelingen 4-dages eller 4-5 dages uge? En administrativ udfordring I forhandlingerne om tilpasning af lokalaftalerne i november og december sidste år var du for 3F Post med til sammen med folk fra ledelsen at lave beregninger på, om der stadig kan blive fuldtidsstillinger ud af det med kun 3 store produktionsdage. Og hvad fandt I ud af? Fællestillidsrepræsentant for Fyn og Sydjylland, Torben Struck: - Vi fandt ud af, at selv om det selvfølgelig er en udfordring i forhold til fuld tid, er det muligt at løse, ikke bare med 4 x 9 ¼ time, men også med andre modeller afhængigt af, hvordan dagene ser ud lokalt. For der kan jo være variationer i forhold til, hvor store eller små dagene bliver lokalt. En lokal ugeavis torsdag kan betyde noget? Ja, men også hvis du har ugeavisen tirsdag-onsdag. For så bliver de dage større i forhold til den største dag: fredagen. I ledelsens timer på fredagen er klargøringen af adresseløse også med. Men virkeligheden ser anderledes ud. For mange steder rykker man klargøringen frem til om torsdagen. Og det betyder alt sammen noget. Torben Struck mange vil have 4 dage med 9 ¼ time, men det vil gøre ondt på nogle, og der er også andre muligheder Vi skal ikke kun lave en løsning for de stærkeste Spørgsmålet er vel, hvor den 4. dag kommer fra? Ja, den går på turnus på de 3 små dage. Langt hen ad vejen skal vi nok alle sammen arbejde tirsdag, onsdag og fredag hver uge. Tilbage står så hvilken/hvilke af de andre dage, vi skal være der. Så her taler vi stadig 4-dages uge? Ja, men jeg vil godt understrege, at der også er en anden model: en 4-5 dages uge med mere fleksibel arbejdstid den enkelte dag. For vi skal ikke kun lave en løsning for de stærkeste. Det ser ud til, at mange i vores postområde godt vil have fast 9 ¼ lige nu, men det vil gøre ondt på nogle af kollegerne derude, og nogle vil rent fysisk gå ned på den løsning. Et andet problem er sluttiden. For hvis du møder sent om morgenen, bliver det hen ad spisetid, før du får fyraften. Og det kan jo være en udfordring for blandt andet børnefamilier og ødelægge privatlivet for mange. Kan man have nogle, der går 4-dages uge, og nogle, der ikke gør, i det samme team? Det vil være min påstand, at det kan man godt. Men det er også et spørgsmål om vilje. For administrativt vil det uden tvivl give en udfordring. For så skal man fx geografisk dele det op, så man i ét område går 9 ¼ og i et andet område går fleksibelt. Det tror jeg i hvert fald er den nemmeste måde at håndtere det på, hvis man skal blande det i et team. Men måske kan andre løse det på andre måder. Jeg var skråsikker, men har fået min tvivl Hvor mange forventer man nødvendigvis må på 4 dages uge? Inden forhandlingerne i november var ledelsens bud: omkring 75%. Men i løbet af de beregninger, vi lavede, fandt vi sammen ud af, det slet ikke var nødvendigt at binde det så hårdt op. For når man først kom ned i tallene, viste det sig, at der var andre muligheder. Det er måske slet ikke nødvendigt med 9 ¼? Indtil nu har jeg nærmest været skråsikker på, det sagtens kunne lade sig gøre uden. Men jeg har med de tal, der nu er løbet ind, også fået min tvivl. For de peger i retning af, at der i hvert fald i alle team/omdelingscentre er nogen, der skal på 9 ¼. Men jeg håber, det aldrig bliver nødvendigt, at alle skal på 9 ¼. For så er jeg bekymret for, at prisen, som nogle af medarbejderne kommer til at betale, bliver for høj. Det kræver vel dygtige tal- og skemamennesker at planlægge for et team med blandet 4 og 4-5 dages uge? Torben Struck: Nemt er det bestemt ikke. Og det kommer også til at kræve lidt ressourcer. Spørgsmålet er så, om man er parat til at investere i det eller ej. Men er man en ordentlig arbejdsplads, mener jeg, at så længe driften overhovedet kan hænge sammen, skal man tage de menneskelige hensyn i planlægningen. Administrativt var det nemmest med 7.24 og resten på deltid? Ja, og vi kan hurtigt blive enige om, at 5 x 7,24, det var ønskescenariet, hvis ellers det kunne hænge sammen med fuld tid og driftsafvikling. Det kan det så ikke. Og deltid er heller ikke løsningen hverken for os eller for PostNord. For bl.a. er der jo kun et begrænset antal deltidsmedarbejdere at få. Det er svært at finde dem i hobetal. Så både af hensyn til beskæftigelsesgraden og belastningen må man sætte sig ned og regne den ud? Ja, man skal finde den gyldne middelvej og gøre det under hensyntagen til de medarbejdere, man har med at gøre og huske, det er mennesker, ikke maskiner. Vi skal ikke bare have et arbejde. Vi skal også kunne holde det ud. Endnu er de små dage for store til 9 ¼ Efter sommerferien vil der på de små dage kun være A-breve, aviser og pakker at køre med Det skal også være til at holde ud Er 4-dages ugen teknisk set den oplagte løsning? Torben Struck: Ikke ubetinget. Fx har jeg kigget på huset her i Tønder. Og her kan 9 ¼ godt blive en administrativ udfordring inden sommerferien. Godt nok er 4 dages ugen nemmere at arbejde med i forhold til ferie og andre ting, fordi du har 37 timer i ugen. Men inden sommerferien har vi her i Tønder en udfordring med at få placeret en 0-dag til samtlige medarbejdere hver uge, fordi de små dage ikke er små nok endnu, til at du kan komme helt ned i det mønster, hvor der også er plads til de 0-dage, der skal være. Og de små dage vil først være små nok, når vi er kommet derhen, hvor ledelsen sagde, vi ville være efter maj måned, hvor der nemlig kun ville være A-breve, aviser og pakker at køre med på de små dage. Men som jeg forstår det, bliver det nok først efter sommerferien, at vi når så langt. Så lige nu vil den anden model, der kun har 0-dage hver anden uge, være bedre. Den giver også mere råderum til anden frihed også. Og der skal jo stadig være plads til særlige feriedage, seniordage osv. Og man skal huske at have det hele med. 32 Postbladet Postbladet 33

18 Fuld tid i brevomdelingen Hvor bliver 9 ¼ mest nødvendig? Først med samkørslen: Tønder Hvor vil man især være henvist til 9 ¼? Torben Struck: Jeg vil tro, de rene brevhuse inde i de større byer godt kan få nogle udfordringer med at komme på andet end 9 ¼, med mindre de kan kombinere det Ligger der ikke en mulighed i, at der er mange pakker om mandagen? Torben Struck: Nej, som jeg ser tallene, er lørdag og mandag to af de mindre pakkedage. Og mandagen er jo blevet mindre, efter man er gået over til pakkeomdeling også om lørdagen. Måske kan det være, vi på et tidspunkt rykker på mandagen, men lige nu er tirsdagen den store pakkedag, efter folk har bestilt i weekenden. Det er lidt uheldigt? Ja, vi kunne godt have brugt en stor pakkemandag. Ingen tvivl om det. På brevcentret om mandagen, på cyklen om tirsdagen Torben Struck: Men der er andre muligheder for kombitjenester. Og det bliver spændende at se, hvad man kan opnå i de byer, hvor der er pakke eller brevcentre. Hvad kan man gøre i fællesskab for både at udligne arbejdstiden og holde fuld tid? Kan brevbæreren fx møde ind på brevcentret i Fredericia om mandagen og være med til at klargøre sin egen post til om tirsdagen? Eller omvendt? Og kan det samme lade sig gøre torsdag til fredag. Det kunne da hjælpe, og må også være en mulighed nu, hvor de mere og mere går over til dagproduktion på brevcentrene. med andet arbejde på et brev- eller pakkecenter. I København er der en række af sådanne særskilte huse, hvor de kun har brevomdeling. I Aarhus er der også et par stykker, ligesom der er et i Kolding. Og i de huse får de større Hvad vil de fleste have, 9 ¼ eller 4-5 dages uge? I vores postområde, Fyn og Sydjylland, er der faktisk mange, der vælger 9 ¼. Vi har flere steder, hvor stort set samtlige medarbejdere vælger det. Har nogen afprøvet det? Nej, de er først lige startet i Herning her i uge 5. Og der har kun en enkelt medarbejder ikke ønsket at prøve det. Dvs. det kører deroppe som et forsøg i første udfordringer end andre steder. Men derfor bør fremtiden også bygge på distributionscentre, hvor der er blandet omdeling, altså både breve og pakker. Tirsdag er også store pakkedag, desværre De fleste vil have 9 ¼ omgang. Men de har aftalt, at hvis det kører fornuftigt, så fortsætter det. Jeg håber bare, at der bliver prøvet så mange forskellige ting som muligt for at se: Hvad virker bedst? Og hvad kan hænge sammen? Tingene udvikler sig også meget hurtigt lige nu, så det kan se anderledes ud om kort tid. Én ting er januar måned, noget andet er maj måned. Og det udvikler sig formentlig til noget helt tredje efter sommerferien. På længere sigt kommer der samkørsel af breve og pakker, også i byområder? Torben Struck: Vi kommer til at opleve noget helt andet end i dag med samkørsel af breve og pakker i de lidt større huse i købstæderne på specielt de små dage. Her i Tønder er de jo allerede begyndt på det i Løgumkloster by, hvor de kører 100 % tirsdag og har samkørsel på de tynde stykker dagen efter. Ellers er det nemlig delt op i rene brev- og pakkeruter i byområderne. Samkørslen arbejder de også på at få i selve Tønder by. Og samkørsel er noget, vi med tiden kommer til at se alle steder. Og hvad er fordelen aktuelt? Du sparer en mand. I Løgumkloster har de indtil årsskiftet brugt 2 mand tirsdag og 2 mand onsdag. Efter de er begyndt at gå med alle de adresseløse tirsdag, kan de stadigvæk gøre det med 2 mand, men kan så nøjes med én mand om onsdagen. Og det ser ud til at virke indtil videre. Til gengæld får pakkebilen selvfølgelig lidt mere at køre med om onsdagen. Men på længere sigt, når brev- og adresseløsemarkedet er svundet ind, så ser vi forhåbentlig den udjævning af arbejdstiden, vi håber på. Det vil nærme sig 7.24 igen om nogle år Så når pakkerne tager over, vil arbejdsugen jævne sig ud? Torben Struck: Ja, pakker og servicelogistik skulle gerne hive os op af hængekøjen igen. Dvs. den hængekøje, der tegner sig, hvor kurven for den faldende brevomsætning krydser kurven for den stigende pakkeomsætning. Og når brevene så er faldet, og pakkerne er steget, som vi håber på, vil vi igen kunne få en mere jævn uge. For så er det pakkerne, vi skal basere driften på 6 dage i ugen, hvis ikke der sker noget i forhold til omdelingsdage. Og så vil det nærme sig 7.24 igen. Og så må vi håbe på, det kun er i en kort årrække, at vi har de her store forskelle, vi nu har på arbejdsdagene, og at det bliver mere jævnt, når vi er ovre i det, de kalder fremtidens forretning. For det er en meget svær overgang, vi nu er inde i. 34 Postbladet Postbladet 35

19 Info fra feriekontoret Var du ikke heldig i lodtrækningen? Hvis du ikke har fået besked fra os om, at du har fået tildelt en feriebolig i lodtrækningen, kan du gå på under Ledige uger og se, om der er noget andet brugbart. Ugerne finder du på side 3. Betaling af brug af feriebolig I forbindelse med implementering af nyt bookingsystem, er der også sket en ændring i forhold til indbetaling for brug ferieboligen. Du har hidtil skulle skrive Ab.nr., EDB.nr. og uge for at vi kunne se, at det var dig der indbetalte. Det skal du ikke længere. Når du har booket en feriebolig, sender vi en bekræftelse til dig. Nederst i bekræftelsen står en kodelinje, som du skal bruge, når du betaler regningen via din netbank. Denne kodelinje fortæller os alt, hvad vi skal bruge for at registrere indbetalingen korrekt. Hvis du ikke har netbank, har du måske et familiemedlem, en ven eller lignende som kan hjælpe dig med betalingen. Hvis ikke, skal du gå på posthuset eller i banken. Du skal have vores brev med, da kodelinjen skal bruges til betalingen. Der vil desværre være et betalingsgebyr på ca. 40,00 kr. til banken eller posthuset. Adresseændring m.m. Du skal altid huske at melde adresseændring til din lokale 3F afdeling. Hvis ikke du gør det (og har booket feriebolig hos os), risikerer du, at nøglen ikke når frem til dig i tide. Medlemmer af Postpensionisternes Landforening (PPL) skal melde adresseændring på tlf Hvis du også er medlem af 3F, skal der også gives besked i din afdeling. Hvis du skifter telefonnummer eller mail, skal du også oplyse om dette. Maskinel Magasinpost ID Nr